0.-9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune. Introduktion til underviseren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "0.-9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune. Introduktion til underviseren"

Transkript

1 Vejledning til klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Introduktion til underviseren

2 Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns Kommunes vejledning til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, der er udarbejdet af Sex & Samfund i samarbejde med Københavns Kommunes Børneog Ungdomsforvaltning og Sundheds- og Omsorgsforvaltning i Udgivet af: Sundhedsplejen og Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune marts 2015 Indhold: Lone Smidt, National projektleder, Sex & Samfund i samarbejde med Hans Jørn Riis, Skolekonsulent, Silkeborg Kommune og Lone Dam Pedersen, Sundhedsplejerske, Sundhedsplejen Silkeborg Kommune Redaktion: Hans Jørn-Riis Lone Dam Pedersen Lone Smidt Arbejdsgruppe bestående af sundhedsplejersker og lærere fra projektet Gitte Strøm, sundhedsplejerske Dorte Troelsen, sundhedsplejerske Jens Ryge, lærer Kristine Plambeck, lærer Grafik og layout: Silkeborg Kommune Illustrationer: Sidsel Brix

3 Indhold Forord Anvendelse af Silkeborg Kommunes vejledning til seksualundervisning Børn og seksualitet Seksualundervisning i skolen: Seksualundervisning og trivsel Seksualundervisning i øvrige fag Læringsmålstyret undervisning Den åbne skole Skole/hjem samarbejde Seksualundervisningens organisering: Samarbejde mellem sundhedspleje og skole Nøglepersonens og sundhedsplejerskens opgaver Mistanke om overgreb Vejledningens materialehenvisninger Henvisninger til børn og unge Henvisninger til underviseren

4 Forord Silkeborg Kommune ansøgte i 2013 projekt Afprøvning af model til kvalitetssikring af seksualundervisningen i grundskolen under Sundhedsstyrelsen. Projektet blev søgt i et samarbejde mellem Børne- og Familieafdelingen og Skoleafdelingen. Projektet er en modelafprøvning udviklet af Holstebro Kommune. Under overskriften Sund Seksualitet er projektet kørt i et tværfagligt fællesskab mellem sundhedsplejersker, lærere og pædagoger. Der er opstået en stærk energi i dette samarbejde. Det har tilføjet nye vinkler på undervisningens tilrettelæggelse og styrket fokus på det obligatoriske emne. Affødt af disse erfaringer er det således besluttet at arbejdet med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i Silkeborg Kommunes skoler altid foregår i et samarbejde mellem sundhedsplejen og den enkelte skole. Vigtigheden af samarbejdet mellem skolen og sundhedsplejen er beskrevet både i læseplanen for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og i Skolesundhedsarbejde fra Sundhedsstyrelsen. Konkret udmøntes det i, at en eller flere nøglepersoner på skolen har kontakten til sundhedsplejersken. Skolelederen udpeger en lærer/pædagog, som varetager opgaven. For at støtte lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og andre fagpersoner, der arbejder med det obligatoriske emne i Silkeborg Kommunes skoler, har Sundhedsplejen og Skoleafdelingen i samarbejde med Sex & Samfund udarbejdet denne vejledning til undervisningen i klasse. En arbejdsgruppe bestående af lærere og sundhedsplejersker i Silkeborg Kommune har bidraget med konkrete ideer og inspiration, ligesom nøglepersoner på alle deltagende skoler har lavet eksempler på konkrete undervisningsforløb. Det er vores håb, at vejledningen kan bruges som afsæt for diskussion om og refleksion over arbejdet med seksualundervisning og derved give den enkelte lærer/ pædagog, det enkelte lærerteam og sundhedsplejersken en håndsrækning til at sikre en nuanceret, kvalificeret og sammenhængende seksualundervisning på alle skoler i Silkeborg Kommune. 4

5 Anvendelse af Silkeborg Kommunes vejledningtil seksualundervisning I vejledningen til seksualundervisning præsenteres ideer til, hvordan de obligatoriske kompetencemål for emnet kan omsættes til konkrete læringsforløb. Der er lagt særlig vægt på perspektiver, der handler om krop, køn, relationer, grænser og seksualitet. Der er også tænkt andre sundhedsfaglige problemstillinger ind, og vejledningen dækker samtlige færdigheds- og vidensområder fra Fælles Mål for sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab. Vejledningen er trindelt i klasse, klasse samt klasse, og hvert trin er inddelt i de to kompetence områder med hver deres tilhørende færdigheds- og vidensområder. Der er overlap mellem de forslag til indhold, der præsenteres inden for de forskellige færdig heds- og vidensområder. Dette giver mulighed for, at den enkelte underviser eller det enkelte team, frit kan sammensætte et forløb, som er relevant for netop ens eget klassetrin, hvor der arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. I tilknytning til vejledningens ideer til indhold præsenteres forslag til aktiviteter og materialevalg. Der henvises endvidere til, hvilke andre af skolens fag og emner, der kan sættes i spil i tilknytning til det eller de videns- og færdighedsområder, der arbejdes med. Til hvert færdigheds- og vidensområde præsenteres ideer til indhold, der kan inspirere til at formulere relevante læringsmål for de konkrete elever, man skal undervise. 5

6 Børnog seksualitet Alle børn bliver født med en seksualdrift, der som led i en bredere udvikling gerne skal blive til en sund voksenseksualitet. Barnets seksuelle udvikling er en del af personlighedsdannelsen, og udviklingen sker i relation til barnets nærmeste omsorgspersoner. Det er gennem de relationer, at barnet med tiden finder ud af, hvad der opleves rigtigt. En sund seksuel udvikling forudsætter, at barnet har nogle sunde relationer til voksne og andre børn, hvor der er plads til at udforske, eksperimentere og afprøve forskellige grænser. Det er vigtigt, at det foregår uden deres egne grænser overskrides eller at de overskrider andre børns grænser. Det er normalt, at mindre børn leger doktorlege, hvor de undersøger sig selv og andre. Det er hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vores mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må seksuel helse også være en menneskeret." WHO's definition understreger seksualiteten som et centralt aspekt af det at være menneske og bekræfter således vigtigheden af, at eleverne modtager sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab allerede fra 0. klasse. Seksualitet er så meget mere end det vi voksne tillægger ordet. Det ses også af WHO's definition på seksualitet: "Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vores erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. 6

7 Seksualundervisning i skolen Seksualundervisning er en del af det obligatoriske emne, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Seksualundervisningen foregår i de obligatoriske fag. Skolelederen træffer beslutning om, hvilke fag undervisningen i de obligatoriske emner skal foregå i. I Folkeskolens obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal eleverne gennem tilegnelsen af sundhedsfaglig viden og relevante færdigheder udvikle kompetencer til at fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre. (Emnets identitet og rolle) Vejledningen til FFM Læseplanen for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab beskriver de tre trinforløb for de to kompetenceområder: Sundhed og trivsel samt køn, krop og seksualitet. Vejledningen til FFM beskriver undervisningens tilrette læggelse og indhold og en uddybning af fagets kompetenceområder: Undervisningen tilrettelægges, så den imødekommer mål sætningerne om en længere og mere varieret skoledag, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. 7

8 Seksualundervisning og trivsel Centralt i seksualundervisningen er temaer som køn og kønsroller, krop, følelser, relationer, identitet og seksualitet. Disse temaer er også vigtige elementer, når det drejer sig om elevernes trivsel og det sociale fællesskab i klassen. Erfaringer viser, at en målrettet indsats for at skabe en konstruktiv dialog om netop disse temaer gennem hele skoleforløbet, øger elevernes anerkendelse af og respekt for hinandens forskelligheder. Seksualundervisningen kan derfor med fordel ses som en integreret del af skolens øvrige indsatser for at sikre trivslen blandt eleverne herunder forebyggelse af mobning og diskrimination. En væsentlig forudsætning for dette er, at seksualundervisningen foregår i et trygt og anerkendende undervisningsmiljø. Der skal arbejdes med at udvikle et trygt rum i seksualundervisningen, hvor eleverne ved, hvad der skal ske, hvor man ikke udleverer sig selv og hinanden, og hvor eleverne oplever, at der er respekt for hinandens synspunkter. Silkeborg Kommunes Lærings- og trivselspolitik er en central del af seksualundervisningen, bl.a. den fælles opgave om at sikre det gode børneliv. Se især s. 7 ff. i Lærings- og trivselspolitikken. Der henvises ligeledes til Mindset for inklusion 0-18 årsområdet. Hæftet forventes at være en aktiv del af de fagprofessionelles arbejde. Seksualundervisning i øvrige fag Seksualundervisning kan integreres i skolens øvrige fag især som tværfaglige forløb på alle trin. Det er vigtigt at være opmærksom på læringsmål, som relaterer til sundhed i disse fag. Den understøttende undervisning kan være med til at give plads til den enkelte elevs fordybelse i områder, som interesserer og giver mening. Læringsmålstyret undervisning Undervisning i seksualundervisning er også omfattet af Læringsmål. Undervisningen tilrettelægges også her efter hvad eleverne skal kunne ved undervisningens afslutning. Se mere på EMU Den åbne skole Principperne omkring den åbne skole giver med inddragelse af det omgivende samfund potentialer for en større forståelse af det brede sundhedsbegreb for det enkelte barn. Silkeborg Kommunes Strategi for den åbne skole. Se mere på EMU Skole/hjem samarbejde For at skabe det bedste afsæt for seksualundervisningen er det vigtigt, at hjemmet bakker op om indsatsen. Det anbefales derfor, at hjemmet inddrages i seksualundervisningen og de faglige overvejelser, der ligger bag den indsats, der planlægges gennemført. På et årgangsforældremøde el. via ForældreIntra kan der f.eks. fortælles om: Læseplan for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Sundhedsplejens skolekatalog og sundhedsplejerskens arbejde i 2., 3., 5., og 8. klasse Skolens eller underviserens hidtidige erfaringer med seksualundervisning til det pågældende klassetrin. Planlagte aktiviteter eller undervisningsplaner og/ eller årsplaner i relation til seksualundervisningen. Eksempler på oplæg og undervisningsmaterialer. Eksempler på elevprodukter fra seksualundervisning. Lærernes opgave og hjemmets ansvar med henblik på en forventningsafstemning. Udlever evt. Sex & Samfunds foldere Tal med dit barn om følelser, krop og grænser og henvis til siden Bedreseksualundervisning. I forbindelse med skole/hjem samtaler kan der inddrages eksempler på elevprodukter fra seksualundervisningen, hvor elevens egen præsentation af produktet er udgangspunkt for samtalen om temaer relateret til seksualundervisningen. Det kan styrke samarbejdet mellem skole og hjem, hvis der i forbindelse med forældremøder i klassen eller på årgangen arrangeres fælles oplæg og debatarrangementer om emner, der knytter sig til både seksualundervisningen og den indsats, der kan gøres i hjemmet. 8

9 Seksualundervisningens organisering: Seksualundervisningen kan organiseres på mange forskellige måder. Teamsamarbejde er vigtigt i forhold til koordinering og kvalificering. Nøglepersonen har den koordinerende opgave med det obligatoriske emne og er en vigtig ressource, der kan trækkes på. I forhold til at sikre, at der arbejdes hen imod Forenklede Fælles Mål er det af afgørende betydning, at seksualundervisningen lægges ind i de faglige årsplaner for den enkelte klasse, og at seksualundervisningen tilrette lægges i målrettede forløb med fokus på udvikling af elevernes kompetencer svarende til trinforløbene i læseplanen. Emnet integreres i de skemalagte fag f.eks. som tværfaglige projektforløb. Det er også vigtigt at indarbejde læringsmål fra andre fag, som også relaterer til sundhed. I Silkeborg Kommune arbejdes med den årlige kampagne Uge Sex, der kan danne ramme for den kontinuerlige seksualundervisning i klassen. Kampagnen foregår i uge seks, og ved tilmelding gives adgang til nye og gratis undervisningsmaterialer. Der kan også vælges en anden uge. Læs mere om kampagnen på metoder, stofvalg og evalueringsformer bør derfor i videst muligt omfang foregå i et samarbejde mellem underviser og elever. I forbindelse med planlægningen af et forløb kan underviseren og klassens elever samarbejde om at fastlægge de læringsmål, der søges opfyldt. Underviseren kan eksempelvis tale med eleverne om de forventninger, de har til seksualundervisningen, og sammen kan under viser og elever omsætte emnets trinmål til konkrete læringsmål eller spørgsmål, som klassen vil undersøge i forbindelse med et givent forløb. Som afslutning på forløbet evaluerer eleverne individuelt eller i fællesskab sammen med underviseren, hvorvidt de opstillede mål er nået, eller om der er fundet svar og forskellige handlemuligheder i forhold til et givent spørgsmål. Det anbefales også at bruge evalueringsværktøjer som logbogsarbejde og arbejdsportfolio, som elever og underviser kan bruge som redskaber til dialog om vigtige aspekter af seksualundervisningen. Elevinddragelse og evaluering er vigtige aspekter i forhold til at sikre elevernes udbytte af seksualundervisningen. Fastsættelse af arbejdsformer, 9

10 Samarbejde mellem sundhedspleje og skole Gennem arbejdet med projektet Sund seksualitet, er det besluttet at sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i Silkeborg Kommunes skoler altid foregår i et samarbejde mellem sundhedsplejen og den enkelte skole. På hver skole er der tilknyttet en sundhedsplejerske, som ofte vil være på skolen på faste ugedage. Sundheds plejen har udarbejdet et skolekatalog, hvori der er beskrevet, hvilke opgaver sundhedsplejersken har på de enkelte årgange. Sundhedsplejersken skal tilbyde undervisning på 2., 3., 5., 6. og 8. årgang. På 6. årgang er undervisningen fastlagt, hvor der er samarbejde med SSP, men på de øvrige årgange er det frit, hvad der undervises i. Det vil her være relevant at det omhandler sundhedsog seksualundervisning. Sundhedsplejerske og lærer/ lærerteam aftaler, hvad der er relevant for klassen og at undervisningen ligger på et tidspunkt, så det er i sammenhæng med et emneforløb i klassen. På 0., 1., 4., 7. og 9. årgang, kan lærerne spørge sundheds plejersken til råds, omkring planlægning af et forløb i emnet seksualundervisning. Sundhedsplejersken kan også tilbyde at undervise, hvis hun har tid og mulighed for det. På et møde sidst på skoleåret mellem skoleledelsen, nøglepersonen og sundhedsplejersken, drøftes det om emnet kan være relevant i en åben uge/faglig uge, eller om skolen skal have meget fokus på det i f.eks. uge 6, hvor det nye materiale Uge Sex fra Sex og Samfund foreligger. Overvej om nøglepersonen og sundhedsplejersken skal deltage på et fællesmøde inden det nye skoleår, eller de skal deltage i et møde på de enkelte årgange mhp. at få emnet med i årsplanen. De øvrige lærere informeres om, hvad der er blevet besluttet på mødet, så de i god tid kan tænke emnet ind i årsplanerne. 10

11 Nøglepersonens og sundhedsplejerskens opgaver Overordnet er det nøglepersonens og sundhedsplejerskens opgave at inspirere de øvrige lærere til at sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab prioriteres, organiseres og kvalitetssikres. Det er derimod ikke meningen, at nøglepersonen eller sundhedsplejersken, der selv skal varetage al seksualundervisning på alle klassetrin. Eksempler på nøglepersonens og sundhedsplejerskens opgaver: Mødes med skoleledelsen en gang årligt, hvor der laves aftale om skolens indsats af seksualundervisning i det efterfølgende skoleår (se afsnittet Samarbejde mellem sundhedsplejen og skole). Formidle viden om de lovpligtige rammer for seksualundervisningen til ledelse og kolleger. Udbrede kendskabet til kommunens Vejledning til seksualundervisning. Koordinere skolens varetagelse af seksualundervisningen. Være opsøgende i forhold til nye tiltag og materialer om emnet, samt formidle ny viden videre til ledelse og kolleger. Opfordre til og støtte op om, at alle lærere tilmelder sig Uge sex-kampagnen. Vejlede og inspirere i forbindelse med kollegers planlægning, gennemførelse og evaluering af seksualundervisning. Introducere nye kolleger og vikarer til skolens praksis vedr. seksualundervisning. 11

12 Mistanke om overgreb Ved mistanke om overgreb, er det vigtigt at kende til Silkeborg kommunes beredskabsplan I barnets tarv. Her kan ansatte i kommunen finde retningslinjer for, hvordan man bør handle ved mistanke om overgreb på børn og unge i alderen 0-18 år. Både lærere og sundhedsplejersker har særlig underretningspligt, ved mistanke om overgreb. Undervisning i temaer omkring krop, grænser og seksualitet kan potentielt sætte erkendelsesprocesser i gang hos børn, der er eller har været udsat for fysisk krænkende hændelser. Der findes ingen entydige tegn på, at et barn er eller har været udsat for overgreb. Reaktionerne kan både vise sig som psykiske tegn eller ved speciel sprogbrug, grænseoverskridende adfærd eller små bemærkninger om noget barnet har oplevet eller set. Nogen børn viser slet ikke tegn på, at de har været udsat for noget krænkende. Det er væsentligt at inddrage professionelle, der kan hjælpe med at afgøre og evt. igangsætte den relevante hjælp til barnet. 12

13 Vejledningens materialehenvisninger I vejledningen henvises til en række konkrete under visningsmaterialer, film, litteratur og websites. Materialerne er udvalgt, så de repræsenterer et mangfoldigt syn på køn, krop, etnicitet, familieliv og seksualitet, og så de kan inddrages i forskellige faglige sammenhænge. Desuden er der foretaget en prioritering i forhold til udgivelsesår, så der primært henvises til nyere materialer, hvor dette har været muligt. Hvor der i materialerne henvises til konkrete hjemmesider, kan man gå direkte til den pågældende hjemmeside ved at klikke på linket. Som det er angivet i vejledningen, er materialehenvisningerne ment som forslag. Det er helt op til den enkelte underviser at vurdere hvilke materialer, der benyttes. Der findes mange andre materialer, som også kan være relevante. Mange af materialerne kan findes på Center for Undervisningsmidler (CFU). I vejledningen er det angivet, hvilke materialer, der kan findes via (CFU) med direkte link til CFU s materialesamling. I vejledningen henvises til en række film, der kan findes på Man kommer direkte til Filmcentralen ved at klikke på linket i vejledningen. Som underviser/sundhedsplejerske tilknyttet en skole har man via sit uni-login adgang til Her findes flere relevante temaer og filmklip til seksualundervisningen. 13

14 Henvisninger til børnog unge Hvis man som underviser har brug for at henvise børn og unge til ekstern hjælp og rådgivning, findes her en oversigt over centrale rådgivningsmuligheder for børn og unge. Det anbefales desuden at inddrage de forskellige rådgivningstilbud i undervisningen, når det er relevant. Børnetelefonen er Børns Vilkårs rådgivning til børn og unge, hvor man kan få råd og vejledning i forhold til alle former for bekymringer og tanker. Man kan ringe anonymt og gratis til Børnetelefonen på , eller man kan benytte sig af Børnetelefonens brevkasse. Børnetelefonen tilbyder endvidere mulighed for at chatte med en voksen i BørneChatten og UngeChatten. Cyberhus beskriver sig selv som et klubhus på nettet. Børn og unge kan skrive til en voksen og få rådgivning via brevkasse og chat eksempelvis om håndtering af problemstillinger relateret til det digitale liv. Etniskung er en hjemmeside og anonym rådgivning til etniske unge. Drives af Landsorganisationen af Kvindekrisecentre. Sabaah er en forening for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner med etnisk minoritetsbaggrund. Foreningen tilbyder bl.a. anonym telefonrådgivning. Sexlinien for Unge er Danmarks ældste og største informations- og rådgivningsportal om sex, køn, prævention, følelser, seksualitet, kærlighed, seksuelle rettigheder, krop og sexsygdomme for unge mellem 12 og 25 år. Via telefon, brevkasse og chat tilbydes anonym rådgivning. Ungdomstelefonen er Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners (LGBT Danmark) anonyme rådgivning for unge og pårørende. 14

15 Henvisninger til underviseren Hvis du som underviser vil læse mere om sundhedsog seksualundervisningens rammer eller emnets pædagogik og didaktik, kan følgende materialer og henvisninger anbefales: Hjemmeside til undervisere med introduktion til skolens sundheds- og seksualundervisning. På siden er der mulighed for at finde konkrete øvelser målrettet klassetrin og specifikke emner. Der findes også hen visninger til litteratur, film og undervisningsmaterialer. Bedre seksualundervisning, af Mette Gundersen, Sex & Samfund 2010 (2. udgave). Bog til undervisere om seksualundervisningens metoder og beskrivelser af en række konkrete øvelser. Baseret på Sex & Samfunds mangeårige erfaringer med seksualundervisning i udskolingen. Børn og seksualitet, af Anna Louise Stevnhøj. Børns Vilkår 2011 (3. udgave). Bog om børns seksuelle udvikling og adfærd, om seksuelle overgreb og om pædagogisk praksis. Den første gang kan se ud på mange måder, af Karen Ewers, Karoline Siemen og Fie Ingemann. Artikel om at skabe et trygt rum i seksualundervisningen for homo-, bi- og transpersoner. Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og Familiekundskab, Beskrivelse af de lovpligtige mål og rammer for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i skolen. På siden findes desuden eksempler på lærings mål, læringsforløb og henvisninger til faglig inspiration. I vejledningen til emnet er uddybes den sundheds pædagogiske tilgang og der er konkrete eksempler på, hvordan man omsætter emnet til praksis i undervisningen. Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen, Ministeriet for Børn og Undervisning Inspirations hæfte med overvejelser over og konkrete ideer til seksualundervisningens tilrettelæggelse og organisering. Inspirationshæftet kan downloades fra Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside Seksualundervisning i det multietniske klasserum, af Mette Gundersen, Sex & Samfund Bog til undervisere med pædagogiske og didaktiske over vejelser samt konkrete øvelser målrettet seksualundervisning til elever med etnisk minoritetsbaggrund. Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i dagtilbud og skole. Praktisk guide til en helhedsorienteret indsats af Venka Simovska, Ulla Pedersen, Jeanette Magne Jensen, Stig Broström (red.), Dafolo, Denne bog tilbyder teoretisk baggrundsviden, der bygger på nyeste forskning i sundhedspædagogik. Via eksempler fra praksis gives anbefalinger og ideer til det praktiske arbejde med sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Sund Skole Nettet er en landsdækkende sammenslutning af skoler, der har til formål at fremme sundhed i folkeskolen. På siden findes relevante artikler og ins piration til sundhedsundervisning i skolen. Hjemmeside for Sex & Samfunds kampagne for bedre seksualundervisning i skolen. Ved tilmelding til Uge Sex fås adgang til nye og gratis materialer til brug i sundheds- og seksualundervisninge 15

16 Layout: Skole

Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Seksualundervisning introduktion introduktion til underviseren Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Kolofon Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen

Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen Ministeriet for Børn og Undervisning 2012 Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen Ministeriet for Børn og Undervisning 2012 Inspiration

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål...

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål... 2014 Indholdsfortegnelse Side Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3 Seksualitet definition... 3 Undervisningsministeriets fælles mål... 4 Inspiration til undervisningen... 5 Regler for personalet...12

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

7. - 9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune

7. - 9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune Vejledning til 7. - 9. klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns Kommunes vejledning til sundheds-

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Bilag 5: Frivillige kurser

Bilag 5: Frivillige kurser Bilag 5: Frivillige kurser Kursusbeskrivelse: Skrivning og retorik... 2 Kursusbeskrivelse: Færdselslære... 4 Kursusbeskrivelse: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab... 6 Kursusbeskrivelse:

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2014-15 Undervisning og gæstelærere 2014-15 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Til skolens medarbejdere

Til skolens medarbejdere Til skolens medarbejdere Politikerne i Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg har besluttet, at skolerne i Odense Kommune hvert år skal gennemføre internetbaserede spørgeskemaundersøgelser blandt elever i

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Praktikansvarlig: Signe Piil Pædagogisk leder Sorø Gymnastikefterskole Topshøjvej 50 4180 Sorø Tlf.: 57830034, Mobil: 22829215 E-mail: sa@sge.nu 1. Skolen

Læs mere

Bilag 5: Frivillige kurser

Bilag 5: Frivillige kurser Bilag 5: Frivillige kurser Kursusbeskrivelse Skrivning og retorik... 2 Kursusbeskrivelse Færdselslære, inklusive førstehjælp... 4 Kursusbeskrivelse Sundheds- og seksualundervisning... 6 Kursusbeskrivelse

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

S k e s k u s a u l a p l o p l o i l t i i t k

S k e s k u s a u l a p l o p l o i l t i i t k Seksualpolitik Seksualpolitik Her i hæftet kan I finde inspiration til, hvad en seksualpolitik kan indeholde. Hæftet indeholder tretten forskellige temaer. I kan vælge at inddrage alle temaerne i jeres

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere