0.-9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune. Introduktion til underviseren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "0.-9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune. Introduktion til underviseren"

Transkript

1 Vejledning til klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Introduktion til underviseren

2 Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns Kommunes vejledning til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, der er udarbejdet af Sex & Samfund i samarbejde med Københavns Kommunes Børneog Ungdomsforvaltning og Sundheds- og Omsorgsforvaltning i Udgivet af: Sundhedsplejen og Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune marts 2015 Indhold: Lone Smidt, National projektleder, Sex & Samfund i samarbejde med Hans Jørn Riis, Skolekonsulent, Silkeborg Kommune og Lone Dam Pedersen, Sundhedsplejerske, Sundhedsplejen Silkeborg Kommune Redaktion: Hans Jørn-Riis Lone Dam Pedersen Lone Smidt Arbejdsgruppe bestående af sundhedsplejersker og lærere fra projektet Gitte Strøm, sundhedsplejerske Dorte Troelsen, sundhedsplejerske Jens Ryge, lærer Kristine Plambeck, lærer Grafik og layout: Silkeborg Kommune Illustrationer: Sidsel Brix

3 Indhold Forord Anvendelse af Silkeborg Kommunes vejledning til seksualundervisning Børn og seksualitet Seksualundervisning i skolen: Seksualundervisning og trivsel Seksualundervisning i øvrige fag Læringsmålstyret undervisning Den åbne skole Skole/hjem samarbejde Seksualundervisningens organisering: Samarbejde mellem sundhedspleje og skole Nøglepersonens og sundhedsplejerskens opgaver Mistanke om overgreb Vejledningens materialehenvisninger Henvisninger til børn og unge Henvisninger til underviseren

4 Forord Silkeborg Kommune ansøgte i 2013 projekt Afprøvning af model til kvalitetssikring af seksualundervisningen i grundskolen under Sundhedsstyrelsen. Projektet blev søgt i et samarbejde mellem Børne- og Familieafdelingen og Skoleafdelingen. Projektet er en modelafprøvning udviklet af Holstebro Kommune. Under overskriften Sund Seksualitet er projektet kørt i et tværfagligt fællesskab mellem sundhedsplejersker, lærere og pædagoger. Der er opstået en stærk energi i dette samarbejde. Det har tilføjet nye vinkler på undervisningens tilrettelæggelse og styrket fokus på det obligatoriske emne. Affødt af disse erfaringer er det således besluttet at arbejdet med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i Silkeborg Kommunes skoler altid foregår i et samarbejde mellem sundhedsplejen og den enkelte skole. Vigtigheden af samarbejdet mellem skolen og sundhedsplejen er beskrevet både i læseplanen for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og i Skolesundhedsarbejde fra Sundhedsstyrelsen. Konkret udmøntes det i, at en eller flere nøglepersoner på skolen har kontakten til sundhedsplejersken. Skolelederen udpeger en lærer/pædagog, som varetager opgaven. For at støtte lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og andre fagpersoner, der arbejder med det obligatoriske emne i Silkeborg Kommunes skoler, har Sundhedsplejen og Skoleafdelingen i samarbejde med Sex & Samfund udarbejdet denne vejledning til undervisningen i klasse. En arbejdsgruppe bestående af lærere og sundhedsplejersker i Silkeborg Kommune har bidraget med konkrete ideer og inspiration, ligesom nøglepersoner på alle deltagende skoler har lavet eksempler på konkrete undervisningsforløb. Det er vores håb, at vejledningen kan bruges som afsæt for diskussion om og refleksion over arbejdet med seksualundervisning og derved give den enkelte lærer/ pædagog, det enkelte lærerteam og sundhedsplejersken en håndsrækning til at sikre en nuanceret, kvalificeret og sammenhængende seksualundervisning på alle skoler i Silkeborg Kommune. 4

5 Anvendelse af Silkeborg Kommunes vejledningtil seksualundervisning I vejledningen til seksualundervisning præsenteres ideer til, hvordan de obligatoriske kompetencemål for emnet kan omsættes til konkrete læringsforløb. Der er lagt særlig vægt på perspektiver, der handler om krop, køn, relationer, grænser og seksualitet. Der er også tænkt andre sundhedsfaglige problemstillinger ind, og vejledningen dækker samtlige færdigheds- og vidensområder fra Fælles Mål for sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab. Vejledningen er trindelt i klasse, klasse samt klasse, og hvert trin er inddelt i de to kompetence områder med hver deres tilhørende færdigheds- og vidensområder. Der er overlap mellem de forslag til indhold, der præsenteres inden for de forskellige færdig heds- og vidensområder. Dette giver mulighed for, at den enkelte underviser eller det enkelte team, frit kan sammensætte et forløb, som er relevant for netop ens eget klassetrin, hvor der arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. I tilknytning til vejledningens ideer til indhold præsenteres forslag til aktiviteter og materialevalg. Der henvises endvidere til, hvilke andre af skolens fag og emner, der kan sættes i spil i tilknytning til det eller de videns- og færdighedsområder, der arbejdes med. Til hvert færdigheds- og vidensområde præsenteres ideer til indhold, der kan inspirere til at formulere relevante læringsmål for de konkrete elever, man skal undervise. 5

6 Børnog seksualitet Alle børn bliver født med en seksualdrift, der som led i en bredere udvikling gerne skal blive til en sund voksenseksualitet. Barnets seksuelle udvikling er en del af personlighedsdannelsen, og udviklingen sker i relation til barnets nærmeste omsorgspersoner. Det er gennem de relationer, at barnet med tiden finder ud af, hvad der opleves rigtigt. En sund seksuel udvikling forudsætter, at barnet har nogle sunde relationer til voksne og andre børn, hvor der er plads til at udforske, eksperimentere og afprøve forskellige grænser. Det er vigtigt, at det foregår uden deres egne grænser overskrides eller at de overskrider andre børns grænser. Det er normalt, at mindre børn leger doktorlege, hvor de undersøger sig selv og andre. Det er hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vores mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må seksuel helse også være en menneskeret." WHO's definition understreger seksualiteten som et centralt aspekt af det at være menneske og bekræfter således vigtigheden af, at eleverne modtager sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab allerede fra 0. klasse. Seksualitet er så meget mere end det vi voksne tillægger ordet. Det ses også af WHO's definition på seksualitet: "Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vores erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. 6

7 Seksualundervisning i skolen Seksualundervisning er en del af det obligatoriske emne, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Seksualundervisningen foregår i de obligatoriske fag. Skolelederen træffer beslutning om, hvilke fag undervisningen i de obligatoriske emner skal foregå i. I Folkeskolens obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal eleverne gennem tilegnelsen af sundhedsfaglig viden og relevante færdigheder udvikle kompetencer til at fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre. (Emnets identitet og rolle) Vejledningen til FFM Læseplanen for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab beskriver de tre trinforløb for de to kompetenceområder: Sundhed og trivsel samt køn, krop og seksualitet. Vejledningen til FFM beskriver undervisningens tilrette læggelse og indhold og en uddybning af fagets kompetenceområder: Undervisningen tilrettelægges, så den imødekommer mål sætningerne om en længere og mere varieret skoledag, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. 7

8 Seksualundervisning og trivsel Centralt i seksualundervisningen er temaer som køn og kønsroller, krop, følelser, relationer, identitet og seksualitet. Disse temaer er også vigtige elementer, når det drejer sig om elevernes trivsel og det sociale fællesskab i klassen. Erfaringer viser, at en målrettet indsats for at skabe en konstruktiv dialog om netop disse temaer gennem hele skoleforløbet, øger elevernes anerkendelse af og respekt for hinandens forskelligheder. Seksualundervisningen kan derfor med fordel ses som en integreret del af skolens øvrige indsatser for at sikre trivslen blandt eleverne herunder forebyggelse af mobning og diskrimination. En væsentlig forudsætning for dette er, at seksualundervisningen foregår i et trygt og anerkendende undervisningsmiljø. Der skal arbejdes med at udvikle et trygt rum i seksualundervisningen, hvor eleverne ved, hvad der skal ske, hvor man ikke udleverer sig selv og hinanden, og hvor eleverne oplever, at der er respekt for hinandens synspunkter. Silkeborg Kommunes Lærings- og trivselspolitik er en central del af seksualundervisningen, bl.a. den fælles opgave om at sikre det gode børneliv. Se især s. 7 ff. i Lærings- og trivselspolitikken. Der henvises ligeledes til Mindset for inklusion 0-18 årsområdet. Hæftet forventes at være en aktiv del af de fagprofessionelles arbejde. Seksualundervisning i øvrige fag Seksualundervisning kan integreres i skolens øvrige fag især som tværfaglige forløb på alle trin. Det er vigtigt at være opmærksom på læringsmål, som relaterer til sundhed i disse fag. Den understøttende undervisning kan være med til at give plads til den enkelte elevs fordybelse i områder, som interesserer og giver mening. Læringsmålstyret undervisning Undervisning i seksualundervisning er også omfattet af Læringsmål. Undervisningen tilrettelægges også her efter hvad eleverne skal kunne ved undervisningens afslutning. Se mere på EMU Den åbne skole Principperne omkring den åbne skole giver med inddragelse af det omgivende samfund potentialer for en større forståelse af det brede sundhedsbegreb for det enkelte barn. Silkeborg Kommunes Strategi for den åbne skole. Se mere på EMU Skole/hjem samarbejde For at skabe det bedste afsæt for seksualundervisningen er det vigtigt, at hjemmet bakker op om indsatsen. Det anbefales derfor, at hjemmet inddrages i seksualundervisningen og de faglige overvejelser, der ligger bag den indsats, der planlægges gennemført. På et årgangsforældremøde el. via ForældreIntra kan der f.eks. fortælles om: Læseplan for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Sundhedsplejens skolekatalog og sundhedsplejerskens arbejde i 2., 3., 5., og 8. klasse Skolens eller underviserens hidtidige erfaringer med seksualundervisning til det pågældende klassetrin. Planlagte aktiviteter eller undervisningsplaner og/ eller årsplaner i relation til seksualundervisningen. Eksempler på oplæg og undervisningsmaterialer. Eksempler på elevprodukter fra seksualundervisning. Lærernes opgave og hjemmets ansvar med henblik på en forventningsafstemning. Udlever evt. Sex & Samfunds foldere Tal med dit barn om følelser, krop og grænser og henvis til siden Bedreseksualundervisning. I forbindelse med skole/hjem samtaler kan der inddrages eksempler på elevprodukter fra seksualundervisningen, hvor elevens egen præsentation af produktet er udgangspunkt for samtalen om temaer relateret til seksualundervisningen. Det kan styrke samarbejdet mellem skole og hjem, hvis der i forbindelse med forældremøder i klassen eller på årgangen arrangeres fælles oplæg og debatarrangementer om emner, der knytter sig til både seksualundervisningen og den indsats, der kan gøres i hjemmet. 8

9 Seksualundervisningens organisering: Seksualundervisningen kan organiseres på mange forskellige måder. Teamsamarbejde er vigtigt i forhold til koordinering og kvalificering. Nøglepersonen har den koordinerende opgave med det obligatoriske emne og er en vigtig ressource, der kan trækkes på. I forhold til at sikre, at der arbejdes hen imod Forenklede Fælles Mål er det af afgørende betydning, at seksualundervisningen lægges ind i de faglige årsplaner for den enkelte klasse, og at seksualundervisningen tilrette lægges i målrettede forløb med fokus på udvikling af elevernes kompetencer svarende til trinforløbene i læseplanen. Emnet integreres i de skemalagte fag f.eks. som tværfaglige projektforløb. Det er også vigtigt at indarbejde læringsmål fra andre fag, som også relaterer til sundhed. I Silkeborg Kommune arbejdes med den årlige kampagne Uge Sex, der kan danne ramme for den kontinuerlige seksualundervisning i klassen. Kampagnen foregår i uge seks, og ved tilmelding gives adgang til nye og gratis undervisningsmaterialer. Der kan også vælges en anden uge. Læs mere om kampagnen på metoder, stofvalg og evalueringsformer bør derfor i videst muligt omfang foregå i et samarbejde mellem underviser og elever. I forbindelse med planlægningen af et forløb kan underviseren og klassens elever samarbejde om at fastlægge de læringsmål, der søges opfyldt. Underviseren kan eksempelvis tale med eleverne om de forventninger, de har til seksualundervisningen, og sammen kan under viser og elever omsætte emnets trinmål til konkrete læringsmål eller spørgsmål, som klassen vil undersøge i forbindelse med et givent forløb. Som afslutning på forløbet evaluerer eleverne individuelt eller i fællesskab sammen med underviseren, hvorvidt de opstillede mål er nået, eller om der er fundet svar og forskellige handlemuligheder i forhold til et givent spørgsmål. Det anbefales også at bruge evalueringsværktøjer som logbogsarbejde og arbejdsportfolio, som elever og underviser kan bruge som redskaber til dialog om vigtige aspekter af seksualundervisningen. Elevinddragelse og evaluering er vigtige aspekter i forhold til at sikre elevernes udbytte af seksualundervisningen. Fastsættelse af arbejdsformer, 9

10 Samarbejde mellem sundhedspleje og skole Gennem arbejdet med projektet Sund seksualitet, er det besluttet at sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i Silkeborg Kommunes skoler altid foregår i et samarbejde mellem sundhedsplejen og den enkelte skole. På hver skole er der tilknyttet en sundhedsplejerske, som ofte vil være på skolen på faste ugedage. Sundheds plejen har udarbejdet et skolekatalog, hvori der er beskrevet, hvilke opgaver sundhedsplejersken har på de enkelte årgange. Sundhedsplejersken skal tilbyde undervisning på 2., 3., 5., 6. og 8. årgang. På 6. årgang er undervisningen fastlagt, hvor der er samarbejde med SSP, men på de øvrige årgange er det frit, hvad der undervises i. Det vil her være relevant at det omhandler sundhedsog seksualundervisning. Sundhedsplejerske og lærer/ lærerteam aftaler, hvad der er relevant for klassen og at undervisningen ligger på et tidspunkt, så det er i sammenhæng med et emneforløb i klassen. På 0., 1., 4., 7. og 9. årgang, kan lærerne spørge sundheds plejersken til råds, omkring planlægning af et forløb i emnet seksualundervisning. Sundhedsplejersken kan også tilbyde at undervise, hvis hun har tid og mulighed for det. På et møde sidst på skoleåret mellem skoleledelsen, nøglepersonen og sundhedsplejersken, drøftes det om emnet kan være relevant i en åben uge/faglig uge, eller om skolen skal have meget fokus på det i f.eks. uge 6, hvor det nye materiale Uge Sex fra Sex og Samfund foreligger. Overvej om nøglepersonen og sundhedsplejersken skal deltage på et fællesmøde inden det nye skoleår, eller de skal deltage i et møde på de enkelte årgange mhp. at få emnet med i årsplanen. De øvrige lærere informeres om, hvad der er blevet besluttet på mødet, så de i god tid kan tænke emnet ind i årsplanerne. 10

11 Nøglepersonens og sundhedsplejerskens opgaver Overordnet er det nøglepersonens og sundhedsplejerskens opgave at inspirere de øvrige lærere til at sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab prioriteres, organiseres og kvalitetssikres. Det er derimod ikke meningen, at nøglepersonen eller sundhedsplejersken, der selv skal varetage al seksualundervisning på alle klassetrin. Eksempler på nøglepersonens og sundhedsplejerskens opgaver: Mødes med skoleledelsen en gang årligt, hvor der laves aftale om skolens indsats af seksualundervisning i det efterfølgende skoleår (se afsnittet Samarbejde mellem sundhedsplejen og skole). Formidle viden om de lovpligtige rammer for seksualundervisningen til ledelse og kolleger. Udbrede kendskabet til kommunens Vejledning til seksualundervisning. Koordinere skolens varetagelse af seksualundervisningen. Være opsøgende i forhold til nye tiltag og materialer om emnet, samt formidle ny viden videre til ledelse og kolleger. Opfordre til og støtte op om, at alle lærere tilmelder sig Uge sex-kampagnen. Vejlede og inspirere i forbindelse med kollegers planlægning, gennemførelse og evaluering af seksualundervisning. Introducere nye kolleger og vikarer til skolens praksis vedr. seksualundervisning. 11

12 Mistanke om overgreb Ved mistanke om overgreb, er det vigtigt at kende til Silkeborg kommunes beredskabsplan I barnets tarv. Her kan ansatte i kommunen finde retningslinjer for, hvordan man bør handle ved mistanke om overgreb på børn og unge i alderen 0-18 år. Både lærere og sundhedsplejersker har særlig underretningspligt, ved mistanke om overgreb. Undervisning i temaer omkring krop, grænser og seksualitet kan potentielt sætte erkendelsesprocesser i gang hos børn, der er eller har været udsat for fysisk krænkende hændelser. Der findes ingen entydige tegn på, at et barn er eller har været udsat for overgreb. Reaktionerne kan både vise sig som psykiske tegn eller ved speciel sprogbrug, grænseoverskridende adfærd eller små bemærkninger om noget barnet har oplevet eller set. Nogen børn viser slet ikke tegn på, at de har været udsat for noget krænkende. Det er væsentligt at inddrage professionelle, der kan hjælpe med at afgøre og evt. igangsætte den relevante hjælp til barnet. 12

13 Vejledningens materialehenvisninger I vejledningen henvises til en række konkrete under visningsmaterialer, film, litteratur og websites. Materialerne er udvalgt, så de repræsenterer et mangfoldigt syn på køn, krop, etnicitet, familieliv og seksualitet, og så de kan inddrages i forskellige faglige sammenhænge. Desuden er der foretaget en prioritering i forhold til udgivelsesår, så der primært henvises til nyere materialer, hvor dette har været muligt. Hvor der i materialerne henvises til konkrete hjemmesider, kan man gå direkte til den pågældende hjemmeside ved at klikke på linket. Som det er angivet i vejledningen, er materialehenvisningerne ment som forslag. Det er helt op til den enkelte underviser at vurdere hvilke materialer, der benyttes. Der findes mange andre materialer, som også kan være relevante. Mange af materialerne kan findes på Center for Undervisningsmidler (CFU). I vejledningen er det angivet, hvilke materialer, der kan findes via (CFU) med direkte link til CFU s materialesamling. I vejledningen henvises til en række film, der kan findes på Man kommer direkte til Filmcentralen ved at klikke på linket i vejledningen. Som underviser/sundhedsplejerske tilknyttet en skole har man via sit uni-login adgang til Her findes flere relevante temaer og filmklip til seksualundervisningen. 13

14 Henvisninger til børnog unge Hvis man som underviser har brug for at henvise børn og unge til ekstern hjælp og rådgivning, findes her en oversigt over centrale rådgivningsmuligheder for børn og unge. Det anbefales desuden at inddrage de forskellige rådgivningstilbud i undervisningen, når det er relevant. Børnetelefonen er Børns Vilkårs rådgivning til børn og unge, hvor man kan få råd og vejledning i forhold til alle former for bekymringer og tanker. Man kan ringe anonymt og gratis til Børnetelefonen på , eller man kan benytte sig af Børnetelefonens brevkasse. Børnetelefonen tilbyder endvidere mulighed for at chatte med en voksen i BørneChatten og UngeChatten. Cyberhus beskriver sig selv som et klubhus på nettet. Børn og unge kan skrive til en voksen og få rådgivning via brevkasse og chat eksempelvis om håndtering af problemstillinger relateret til det digitale liv. Etniskung er en hjemmeside og anonym rådgivning til etniske unge. Drives af Landsorganisationen af Kvindekrisecentre. Sabaah er en forening for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner med etnisk minoritetsbaggrund. Foreningen tilbyder bl.a. anonym telefonrådgivning. Sexlinien for Unge er Danmarks ældste og største informations- og rådgivningsportal om sex, køn, prævention, følelser, seksualitet, kærlighed, seksuelle rettigheder, krop og sexsygdomme for unge mellem 12 og 25 år. Via telefon, brevkasse og chat tilbydes anonym rådgivning. Ungdomstelefonen er Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners (LGBT Danmark) anonyme rådgivning for unge og pårørende. 14

15 Henvisninger til underviseren Hvis du som underviser vil læse mere om sundhedsog seksualundervisningens rammer eller emnets pædagogik og didaktik, kan følgende materialer og henvisninger anbefales: Hjemmeside til undervisere med introduktion til skolens sundheds- og seksualundervisning. På siden er der mulighed for at finde konkrete øvelser målrettet klassetrin og specifikke emner. Der findes også hen visninger til litteratur, film og undervisningsmaterialer. Bedre seksualundervisning, af Mette Gundersen, Sex & Samfund 2010 (2. udgave). Bog til undervisere om seksualundervisningens metoder og beskrivelser af en række konkrete øvelser. Baseret på Sex & Samfunds mangeårige erfaringer med seksualundervisning i udskolingen. Børn og seksualitet, af Anna Louise Stevnhøj. Børns Vilkår 2011 (3. udgave). Bog om børns seksuelle udvikling og adfærd, om seksuelle overgreb og om pædagogisk praksis. Den første gang kan se ud på mange måder, af Karen Ewers, Karoline Siemen og Fie Ingemann. Artikel om at skabe et trygt rum i seksualundervisningen for homo-, bi- og transpersoner. Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og Familiekundskab, Beskrivelse af de lovpligtige mål og rammer for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i skolen. På siden findes desuden eksempler på lærings mål, læringsforløb og henvisninger til faglig inspiration. I vejledningen til emnet er uddybes den sundheds pædagogiske tilgang og der er konkrete eksempler på, hvordan man omsætter emnet til praksis i undervisningen. Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen, Ministeriet for Børn og Undervisning Inspirations hæfte med overvejelser over og konkrete ideer til seksualundervisningens tilrettelæggelse og organisering. Inspirationshæftet kan downloades fra Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside Seksualundervisning i det multietniske klasserum, af Mette Gundersen, Sex & Samfund Bog til undervisere med pædagogiske og didaktiske over vejelser samt konkrete øvelser målrettet seksualundervisning til elever med etnisk minoritetsbaggrund. Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i dagtilbud og skole. Praktisk guide til en helhedsorienteret indsats af Venka Simovska, Ulla Pedersen, Jeanette Magne Jensen, Stig Broström (red.), Dafolo, Denne bog tilbyder teoretisk baggrundsviden, der bygger på nyeste forskning i sundhedspædagogik. Via eksempler fra praksis gives anbefalinger og ideer til det praktiske arbejde med sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Sund Skole Nettet er en landsdækkende sammenslutning af skoler, der har til formål at fremme sundhed i folkeskolen. På siden findes relevante artikler og ins piration til sundhedsundervisning i skolen. Hjemmeside for Sex & Samfunds kampagne for bedre seksualundervisning i skolen. Ved tilmelding til Uge Sex fås adgang til nye og gratis materialer til brug i sundheds- og seksualundervisninge 15

16 Layout: Skole

Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Seksualundervisning introduktion introduktion til underviseren Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Kolofon Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNES VEJLEDNING TIL SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING I GRUNDSKOLEN INTRODUKTION

KØBENHAVNS KOMMUNES VEJLEDNING TIL SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING I GRUNDSKOLEN INTRODUKTION KØBENHAVNS KOMMUNES VEJLEDNING TIL SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING I GRUNDSKOLEN INTRODUKTION 1 INDHOLD Forord Anvendelse af Københavns Kommunes vejledning til SSF Vejledningens materialehenvisninger

Læs mere

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen

Læs mere

Temamøde om seksuel sundhed

Temamøde om seksuel sundhed Temamøde om seksuel sundhed Region Syddanmark, d. 14. marts 2013 Seksualundervisning i grundskolen - udfordringer og initiativer Lone Smidt Sex & Samfund Hvad skal vi tale om? Seksualundervisning i grundskolen

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling =

Læs mere

Dialog i det multietniske klasserum

Dialog i det multietniske klasserum Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Forebyggelsespakken i praksis

Forebyggelsespakken i praksis Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed : rundniveau, : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,

Læs mere

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Forord På Dagcentret Regnbuen ønsker vi at have fokus på brugernes livskvalitet, hvilket indebærer, at vi også arbejder med seksualitet. Det gør vi bl.a. ved at sætte

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Positiv selvopfattelse

Positiv selvopfattelse Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan stå ved egne meninger og rettigheder på en positiv og tydelig måde. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles Mål for sundheds- og (Undervisningsministeriet

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

God seksualundervisning hvad og hvordan?

God seksualundervisning hvad og hvordan? God seksualundervisning hvad og hvordan? Af Line Anne Roien og Lone Smidt, Sex & Samfund En ny undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen 1 (Sex & Samfund 2012) peger på, at seksualundervisningen

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2015-16 Undervisning og gæstelærere 2015-16 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt

Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt Lone Smidt, Sex & Samfund Hanne Lund Larsen, Odsherred Kommune Lone Dam Pedersen og Hans-Jørn Riis, Silkeborg Kommune Formål

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 7.-9. KLASSE 1 INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen. Værdier/Visioner Seksualitet er en integreret del af alle mennesker. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk VIKOM netværket 23. September 2014 Kl. 13-16 Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk Program Kort om mig Mere om LigeLyst Drømmescenariet Pause Forpligtelser og rettigheder Øvelse Kort om mig 2013-2015: LigeLyst

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41 6100 Haderslev. Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.

Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41 6100 Haderslev. Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev. Notat Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74340303 9. november 2013 Sagsident: 11/30814

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs identitet og rolle

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs identitet og rolle Forenklede Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs identitet og rolle I Folkeskolens obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE 2015-16 2 INDHOLD Egen sundhed Sexualisterne Seksuel sundhed Uddannelse af legepatruljer Leg og fysisk aktivitet Alkohol 4 5 6-7 8 9 10 3 Næstved Kommune

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016

Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016 Trivselsplan 2015-2016 1 Nordbyskolens trivselspolitik Vores trivselspolitik tager udgangspunkt i vores visioner: En tryg skole i et nærværende, anerkendende og autentisk miljø Et fagligt udfordrende læringsmiljø

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere