SEKSUALUNDERVISNING INTRODUKTION INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEKSUALUNDERVISNING INTRODUKTION INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN"

Transkript

1 SEKSUALUNDERVISNING INTRODUKTION INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I AARHUS KOMMUNE 2015

2 KOLOFON Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version af Københavns Kommunes vejledning til seksualundervisningen, der er udarbejdet af Sex & Samfund i samarbejde med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning og Sundheds- og Omsorgsforvaltning i foråret Udgivet af: Indhold: Redaktion: Grafik og layout: Sundhed og Trivsel, Børn og Unge, Aarhus Kommune Lone Smidt, national projektleder, Sex & Samfund Anette Østergaard, sundhedsplejerske, Sundhed og Trivsel, Børn og Unge Karen Mette Hansen, konsulent, Sundhed og Trivsel, Børn og Unge Lone Smidt, national projektleder, Sex & Samfund Kommunikation, Børn og Unge, Aarhus Kommune 1 Information om Københavns Kommunes vejledning til seksualundervisning kan findes på Default.aspx?ID=26113&PID=153829&Action=1&NewsId=4033

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i skolen Anvendelse af Aarhus Kommunes vejledning til Sundheds- og seksualundervisning Skole/hjem samarbejdet Sundhedsplejens Årshjul Henvisninger til børn og unge Mistanke om børn udsat for seksuelle overgreb

4 INTRODUKTION SEKSUALUNDERVISNING FORORD I Aarhus Kommune vil vi styrke seksualundervisningen i skolen. Derfor har vi i Børn og Unge i samarbejde med Sex og Samfund lavet denne vejledning, hvor lærere, pædagoger og sundhedsplejersker kan hente inspiration. Folkeskolens seksualundervisning skal jf. Fælles Mål sikre alle unge uanset seksualitet, etnicitet og social baggrund viden om og kompetencer til at udvikle et positivt, givende og ansvarligt seksualliv. Vi ved, at der, trods dette mål, er sundhedsmæssige udfordringer i forhold til de unges seksuelle adfærd. Eksempelvis dyrker mange unge ubeskyttet sex. Næsten 70 procent af de unge mellem 15 og 25 år, der har debuteret seksuelt, har haft sex uden at beskytte sig. Det betyder en øget risiko for at blive smittet med seksuelt overførte sygdomme, eller for en uønsket graviditet med eventuel abort. I vejledningen sætter vi fokus på centrale temaer, der drejer sig om at øge elevernes trivsel og styrke det sociale fællesskab. Seksualundervisningen kan derfor indgå som en del af skolens arbejde med at fremme inkluderende læringsmiljøer fra 0.-9.klasse. Her finder I en lang række forslag til, hvordan fagets kompetencemål med tilhørende færdighedsog vidensmål kan omsættes til konkrete ideer til undervisningen på tværs af fag og faggrupper. Det er mit håb, at vejledningen vil bidrage til en nuanceret, kvalificeret og sammenhængende seksualundervisning. Bünyamin Simsek Rådmand for Børn og Unge 4 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

5 SEKSUALUNDERVISNING INTRODUKTION SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB I SKOLEN Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) er et obligatorisk emne i folkeskolen. Det har ikke et selvstændigt timetal, men gennemføres som en integreret del af skolens obligatoriske fag og i den understøttende undervisning. Mål og rammer for emnet er beskrevet i Mål, læseplan og vejledning for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, som findes på (Undervisningsministeriet, 2014). Her beskrives, hvordan der undervises i emnet gennem hele skoleforløbet fra klasse med kompetencemål efter henholdsvis 3., 6. og 9. klassetrin som ramme. Kompetencemålene knytter sig til emnets to kompetenceområder; Sundhed og trivsel samt Krop, køn og seksualitet. Hvert kompetenceområde rummer en række færdigheds- og vidensområder med tilhørende færdigheds- og vidensmål. Undervisningen planlægges med afsæt i kompetenceområderne og de tilhørende færdigheds- og vidensområder. Formål Det overordnede formål med emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er at udvikle elevernes kompetence til at fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre. Det betyder, at undervisningen skal ruste eleverne til at kunne handle i forhold til egen og andres sundhed og trivsel både på det individuelle plan og i forhold til det omgivende samfund. Undervisningen skal derfor fokusere både på elevernes eget liv og de rammer, dette liv leves indenfor. Kompetence til at fremme sundhed og trivsel er en evne, eleverne tilegner sig gennem aktiv deltagelse og engagement i undervisningen, hvor eleverne selv undersøger problemstillinger, udvikler visioner og iværksætter sundheds- og trivselsfremmende handlinger. Planlægning og tilrettelæggelse Det anbefales at sundheds- og seksualundervisningen tilrettelægges med inddragelse af alle de relevante faggrupper, der arbejder sundhedsfagligt og pædagogisk med elevernes sundhed og trivsel. Det betyder, at skolepædagogerne og skolens tand- og sundhedspleje med fordel kan inddrages i planlægningen og tilrettelæggelsen af undervisningen. (Se vejledningens særskilte afsnit om sundhedsplejen). Elevinddragelse og evaluering er desuden vigtige aspekter i forhold til at sikre elevernes faglige udbytte af undervisningen. Fastsættelse af læringsmål, arbejdsformer, metoder og stofvalg bør derfor i videst muligt omfang foregå i et samarbejde mellem underviser og elever. Det anbefales også at bruge evalueringsværktøjer som logbogsarbejde og arbejdsportfolio, som elever og underviser kan anvende som redskaber til dialog om, hvorvidt der arbejdes hen imod de opstillede læringsmål. Læs mere Læs mere om sundheds og seksualundervisning og familiekundskab i skolen i Mål, læseplan og vejledning for emnet på ( Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 5

6 INTRODUKTION SEKSUALUNDERVISNING ANVENDELSE AF AARHUS KOMMUNES VEJLEDNING TIL SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING I vejledningen til sundheds- og seksualundervisning præsenteres ideer til, hvordan de obligatoriske kompetencemål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab kan omsættes til læringsforløb. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med Sex & Samfund, og der er lagt særlig vægt på perspektiver, der handler om krop, køn, relationer, grænser og seksualitet. Der er dog også tænkt andre sundhedsfaglige problemstillinger ind, og vejledningen dækker samtlige færdigheds- og vidensområder fra Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Vejledningen er trinddelt i klasse, klasse samt klasse, og hvert trin er inddelt i de to kompetenceområder med hver deres tilhørende færdigheds- og vidensområder. Til hvert færdigheds- og vidensområde præsenteres ideer til indhold, der kan inspirere til at formulere relevante læringsmål for de konkrete elever, man skal undervise. Der er overlap mellem de forslag til indhold, der præsenteres inden for de forskellige færdigheds- og vidensområder. Dette giver mulighed for, at den enkelte underviser eller det enkelte team frit kan sammensætte et forløb, som er relevant for klassetrinnet, og hvor der arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. I tilknytning til vejledningens ideer til indhold præsenteres forslag til aktiviteter og materialevalg. Der henvises endvidere til, hvilke andre af skolens fag og emner, der kan sættes i spil i tilknytning til det eller de videns- og færdighedsområder, der arbejdes med. I vejledningen lægges op til et samarbejde med skolens sundhedsplejerske, og der gives inspiration til, hvordan Den åbne skole, i form af tilbud og muligheder i lokalmiljøet, kan inddrages i undervisningen. Vejledningens forslag til indhold i emnet sundheds- og seksualundervisningen og familiekundskab samt inddragelse af skolens øvrige fag og emner er ikke udtømmende i forhold til emnets faglige perspektiver og de tværfaglige muligheder, der er. De mange forslag er ment som inspiration og afsæt til dialog om seksualundervisningens indhold, tilrettelæggelse og tværfaglige muligheder. Vejledningens materialehenvisninger I vejledningen henvises til en række konkrete undervisningsmaterialer, film, litteratur og websites. Materialerne er udvalgt, så de repræsenterer et mangfoldigt syn på køn, krop, etnicitet, familieliv og seksualitet, og så de kan inddrages i forskellige faglige sammenhænge. Desuden er der foretaget en prioritering i forhold til udgivelsesår, så der primært henvises til nyere materialer, hvor dette har været muligt. I de materialer, hvor der henvises til konkrete hjemmesider, kan man gå direkte til den pågældende hjemmeside ved at klikke på linket. 6 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

7 SEKSUALUNDERVISNING INTRODUKTION Som det er angivet i vejledningen, er materialehenvisningerne ment som forslag. Det er helt op til den enkelte underviser at vurdere hvilke materialer, man ønsker at benytte. Der findes mange andre materialer, som også kan være relevante. Mange af materialerne kan findes på Center for Undervisningsmidler (CFU). I vejledningen er det angivet, hvilke materialer, der kan findes via CFU med direkte link til CFU s materialesamling. I vejledningen henvises til en række film, der kan findes på Man kommer direkte til Filmcentralen ved at klikke på linket i vejledningen. Som underviser har man via sit uni-login adgang til Her findes flere relevante temaer og filmklip til sundheds- og seksualundervisningen. Trivsel og et trygt rum i undervisningen Det overordnede formål med emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er at udvikle elevernes kompetence til at fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre. Det betyder, at emnet med fordel kan tænkes ind i skolens øvrige trivselsindsatser. Temaer som køn, krop, følelser, grænser, relationer, identitet og seksualitet er centrale i emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Disse temaer er også vigtige elementer, når det drejer sig om elevernes trivsel og det sociale fællesskab i klassen og på skolen. Erfaringer viser, at en målrettet indsats for at skabe en konstruktiv dialog om netop disse temaer gennem hele skoleforløbet, øger elevernes anerkendelse af og respekt for hinandens forskelligheder. En væsentlig forudsætning for dette er, at seksualundervisningen foregår i et trygt og anerkendende undervisningsmiljø. Et trygt rum i undervisningen handler blandt andet om, at eleverne ved, hvad der skal ske, at man ikke udleverer sig selv og hinanden, at man ikke taler privat om sig selv, og at eleverne oplever, at der er respekt for hinandens synspunkter. På og i Sex & Samfunds grundmaterialer til den årlige kampagne Uge Sex, findes inspiration til, hvordan der gennem konkrete øvelser kan arbejdes med at udvikle et trygt rum i undervisningen på de forskellige klassetrin. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 7

8 INTRODUKTION SEKSUALUNDERVISNING SKOLE/HJEM SAMARBEJDET Et godt forældresamarbejde, hvor forældrene bliver inddraget i, hvad der foregår i emnet Sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab, er med til at skabe de bedste forudsætninger for at styrke elevernes sundhed og trivsel. Det anbefales derfor, at hjemmet inddrages i sundheds- og seksualundervisningen og de faglige overvejelser, der ligger bag den indsats, der planlægges gennemført. Dette kan gøres i forbindelse med forældremøder og gennem informationsbreve til hjemmet, hvor der eksempelvis kan fortælles om: Skolens eller underviserens hidtidige erfaringer med seksualundervisning til det pågældende klassetrin. Aarhus Kommunes vejledning til Sundheds- og seksualundervisning og Fælles Mål for emnet. De planlagte aktiviteter eller undervisningsplaner og/eller årsplaner i relation til Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Eksempler på undervisningsmaterialer og konkret indhold i undervisningen. Eksempler på elevprodukter fra sundheds- og seksualundervisning. Lærernes opgave og hjemmets ansvar med henblik på en forventningsafstemning. Inspiration til, hvordan man som forældre kan tale med sit barn om krop, følelser og grænser. I den sammenhæng kan der henvises til og www. ugesex.dk/ditbarn I forbindelse med skole/hjem samtaler kan der inddrages dialog om konkrete læringsmål for et forløb samt eksempler på elevprodukter fra sundheds- og seksualundervisningen, hvor elevens egen præsentation af produktet er udgangspunkt for samtalen. Det kan styrke samarbejdet mellem skole og hjem, hvis der i forbindelse med forældremøder i klassen eller på årgangen arrangeres fælles oplæg og debatarrangementer om emner, der knytter sig til både sundheds- og seksualundervisningen og den indsats, der kan gøres i hjemmet. Forældremøderne kan afholdes i samarbejde med sundhedsplejen og/eller med besøg af eksterne oplægsholdere med viden inden for området. På de ældste klassetrin kan der planlægges arrangementer, hvor forældre og børn deltager sammen. Oplæggene kan eksempelvis handle om: Indskoling Mellemtrin Udskoling Børn og seksualitet Pubertet Alkohol, rygning og sikker sex Grænser Sociale medier Seksualitet og unges seksuelle adfærd I forbindelse med et arrangement om sundheds- og seksualundervisning for forældre, er det væsentligt at huske på, at for nogle forældre kan temaer knyttet til krop og seksualitet opleves som tabubelagte eller svære at tale om. Det er derfor vigtigt, at der skabes en inkluderende og positiv stemning, hvor alle oplever, at de kan deltage med de forudsætninger, holdninger og erfaringer, de måtte have. 8 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

9 SEKSUALUNDERVISNING INTRODUKTION Samarbejde med sundhedsplejen Sundhedsplejersken på skolen er en naturlig samarbejdspartner i forhold til skolens sundheds- og seksualundervisning, idet hun/ han kan bidrage med en specifik sundhedsfaglig viden med en sundhedspædagogisk tilgang. Sundhedsplejersken er i kontakt med børn og forældre lige fra skolestarten og følger børnene op gennem skoleforløbet enten i forbindelse med samtaler, i åben konsultation eller i sundhedspædagogiske sammenhænge. Aarhus Kommune har vedtaget en standard for basissamarbejdet i det tværgående og tværfaglige samarbejde mellem Sundhedsplejen og skolen i forhold til sundheds- og seksualundervisningen, hvor sundhedsplejersken fungerer som igangsætter/ tovholder. Sundhedsplejersken kan supplere seksualundervisningen med emner i forhold til kroppens udvikling, Mental sundhed og seksuel sundhed. Herunder hører pubertetsudvikling, forelskelse og kærlighed, seksualitet, prævention, seksuelt overførte sygdomme, bevidsthed om egne normer, værdier og grænser i forhold til seksualitet m.m. Emner omkring kroppens fysiske og psykiske udvikling og seksualundervisning kan indtænkes på alle klassetrin, afpasset den enkelte klasses niveau. Sundhedsplejersken arbejder efter et Årshjul til brug i planlægningen af de individuelle samtaler og undersøgelser, samt de sundhedspædagogiske aktiviteter på skolen. Dette Årshjul er et oplagt samarbejdsredskab mellem lærer/pædagog og sundhedsplejerske, og det kan for sundhedsundervisningens vedkommende inddrages på teammøder, årgangsmøder eller fagmøder inden det nye skoleårs start. I vejledningens forslag til aktiviteter gives konkrete ideer til, hvilke temaer sundhedsplejersken og teamet kan samarbejde om på de forskellige trin. I forhold til seksualundervisningen kan man se det som en fordel, at sundhedsplejersken ikke er en del af lærer/ pædagoggruppen, men en udenforstående og neutral person, der tillige har tavshedspligt. Dette kan åbne muligheder for fortrolige samtaler med eleverne. Derudover er der mulighed for at kontakte skolens tilknyttede Børn og Unge-læge. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 9

10 INTRODUKTION SEKSUALUNDERVISNING SUNDHEDSPLEJENS ÅRSHJUL: Måned Individuelle samtaler Gruppe / klasseundervisning August / September/ Oktober Oktober / November / December/ Januar Februar/ Marts/ April Maj /Juni Behovsbørn tages efter behov 9.klasse (25 min pr. barn) 0. klasse (45 min. pr. barn) 6.klasse (25 min pr. barn) 5 klasse, Pubertetsundervisning Vær opmærksom på Sundhedsuge / Motionsdag 1 klasse, Sundhedscirkus 8 klasse, Seksualundervisning Vær opmærksom på Uge 6 Tilbud fra Aarhus Kommune, Børn og Unge Supplerende seksualundervisnings tilbud fra Sex & Samfund Sex & Samfund og Aarhus Kommune tilbyder supplerende gratis seksualundervisning for 8. klasser på folkeskoler i Aarhus Kommune. Undervisningen varetages af en underviser fra Sex & Samfunds underviserkorps. En undervisning varer to timer og foregår på skolen. Sex & Samfunds seksualundervisning indeholder som udgangspunkt temaer om prævention, sexsygdomme og seksuelle rettigheder, men det specifikke indhold aftales altid i samarbejde med klassens lærere. I undervisningen inddrages også klassens egne ønsker til indhold og anonyme spørgsmål fra eleverne. Forud for undervisningen fremsendes et frivilligt forberedelses- og efterbehandlingsmateriale. Læs mere og book undervisningsbesøg på Normstormerne ung til ung undervisning om normer for køn og seksualitet Normstormerne er et gratis tilbud for alle 7. til 10.klasser i Aarhus Kommune. Tilbuddet har til formål at mindske mobning og mistrivsel relateret til køn og seksualitet. Et besøg af Normstormerne varer to timer. Projektet Normstormerne er et samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, LGBT Ungdom, LGBT-Liv/Aidsfondet og Sex & Samfund. Læs mere og book undervisningsbesøget på 10 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

11 SEKSUALUNDERVISNING INTRODUKTION Henvisninger til undervisere Hvis du som underviser vil læse mere om sundheds- og seksualundervisningens rammer eller emnets pædagogik og didaktik, kan følgende materialer og henvisninger anbefales: Bedreseksualundervisning.dk Hjemmeside til undervisere med introduktion til skolens sundheds- og seksualundervisning. På siden er der mulighed for at finde konkrete øvelser målrettet klassetrin og specifikke emner. Der findes også henvisninger til litteratur, film og undervisningsmaterialer. Bedre seksualundervisning, af Mette Gundersen, Sex & Samfund 2010 (2. udgave). Bog til undervisere om seksualundervisningens metoder og beskrivelser af en række konkrete øvelser. Baseret på Sex & Samfunds mangeårige erfaringer med seksualundervisning i udskolingen. Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og Familiekundskab, Beskrivelse af de lovpligtige mål og rammer for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i skolen. På siden findes desuden eksempler på læringsmål, læringsforløb og henvisninger til faglig inspiration. I vejledningen til emnet uddybes den sundhedspædagogiske tilgang, og der er konkrete eksempler på, hvordan man omsætter emnet til praksis i undervisningen. Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen, Ministeriet for Børn og Undervisning Inspirationshæfte med overvejelser over og konkrete ideer til seksualundervisningens tilrettelæggelse og organisering. Inspirationshæftet kan downloades fra Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside Må vi lege doktor? Håndbog i børns seksualitet 0-12 år, af Anna Louise Stevnhøj, FADL s Forlag, Bog om børns seksuelle udvikling og adfærd. Seksualundervisning i det multietniske klasserum, af Mette Gundersen, Sex & Samfund Bog til undervisere med pædagogiske og didaktiske overvejelser samt konkrete øvelser målrettet seksualundervisning til elever med etnisk minoritetsbaggrund. Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i dagtilbud og skole. Praktisk guide til en helhedsorienteret indsats af Venka Simovska, Ulla Pedersen, Jeanette Magne Jensen, Stig Broström (red.), Dafolo, Denne bog tilbyder teoretisk baggrundsviden, der bygger på nyeste forskning i sundhedspædagogik. Via eksempler fra praksis gives anbefalinger og ideer til det praktiske arbejde med sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Sundskolenettet.dk Sund Skole Nettet er en landsdækkende sammenslutning af skoler, der har til formål at fremme sundhed i folkeskolen. På siden findes relevante artikler og inspiration til sundhedsundervisning i skolen. ugesex.dk Hjemmeside for Sex & Samfunds kampagne for bedre seksualundervisning i skolen. Ved tilmelding til Uge Sex fås adgang til nye og gratis materialer til brug i sundheds- og seksualundervisningen. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 11

12 INTRODUKTION SEKSUALUNDERVISNING HENVISNINGER TIL BØRN OG UNGE Hvis man som underviser har brug for at henvise børn og unge til ekstern hjælp og rådgivning, findes her en oversigt over centrale rådgivningsmuligheder for børn og unge. Det anbefales desuden at inddrage de forskellige rådgivningstilbud i undervisningen, når det er relevant. Børneportalen Børneportalen er Børnerådets portal til børn og unge med information om børns rettigheder og oplysninger om forskellige typer af rådgivningstilbud til børn og unge. Børnetelefonen Børnetelefonen er Børns Vilkårs rådgivning til børn og unge, hvor man kan få råd og vejledning i forhold til alle former for bekymringer og tanker. Man kan ringe anonymt og gratis til Børnetelefonen på , eller man kan benytte sig af Børnetelefonens brevkasse. Børnetelefonen tilbyder endvidere mulighed for at chatte med en voksen i BørneChatten og UngeChatten. Cyberhus.dk Cyberhus beskriver sig selv som et klubhus på nettet. Børn og unge kan skrive til en voksen og få rådgivning via brevkasse og chat eksempelvis om håndtering af problemstillinger relateret til det digitale liv. Etniskung.dk Hjemmeside og anonym rådgivning til etniske unge. Drives af Landsorganisationen af Kvindekrisecentre. Sabaah.dk Sabaah er en forening for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner med etnisk minoritetsbaggrund. Foreningen tilbyder bl.a. anonym telefonrådgivning. Sexlinien for unge Sexlinien for Unge er Danmarks ældste og største informations- og rådgivningsportal om sex, køn, prævention, følelser, seksualitet, kærlighed, seksuelle rettigheder, krop og sexsygdomme for unge mellem 12 og 25 år. Via telefon, brevkasse og chat tilbyder Sexlinien for Unge anonym rådgivning om følelser, kærlighed, rettigheder, seksuelle overgreb, prævention, sexsygdomme, seksualitet, sex, abort og meget andet. Ungdomstelefonen Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners (LGBT Danmark) anonyme rådgivning for unge og pårørende. Ungekontakten Ungekontakten er et tilbud under Aarhus Kommunes socialforvaltning. Ungekontakten rådgiver og vejleder unge med ungdomslivsproblemer, med psykiske problemer eller misbrugsproblemer. Rådgivningen er åben for alle unge mellem 14 og 18 år, og man kan være anonym. Ungekontaktens adresse er Skanderborgvej 156, 8260 Viby J., tlf Læs mere om Ungekontakten på Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

13 SEKSUALUNDERVISNING INTRODUKTION MISTANKE OM BØRN UDSAT FOR SEKSUELLE OVERGREB Lærere og andre fagpersoner har en særlig underretningspligt ved mistanke om omsorgssvigt og/ eller seksuelle overgreb. Alle underretninger om børn og unge sendes til Underretningsenheden: Telefonisk henvendelse på Hvis man som lærer eller pædagog er bekymret for, eller har mistanke om, at et barn har været udsat for et seksuelt overgreb, er der forskellige muligheder for vejledning og rådgivning: Aarhus Kommune Aarhus Kommune har en fælles beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb: dk/~/media/edoc/1/4/2/ pdf.pdf. Respekt for grænser er Børn og Unges beredskabsplan ved seksuelle overgreb, eller når der mistanke om et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung. Beredskabet omfatter: Specialgruppen, der er nedsat til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere krisesituationer i Børn og Unge. Specialgruppen er en tværfaglig, strategisk gruppe, bestående af psykologer (PPR), socialrådgiver og sundhedsplejerske, alle ansat i Pædagogisk Afdeling, Børn og Unge, Aarhus Kommune. Specialgruppen varetager vejledning, forebyggelse og håndtering af sager om et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung, samt vejledning, når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung. Vejledningsmateriale: På Aarhus Kommunes hjemmeside: aarhus.dk/respekt findes vejledningsmaterialet. Forældrelinjen er en telefonlinje for forældre, der ønsker rådgivning og vejledning, hvis de føler, at deres barns grænser er blevet overskredet. Forældretelefonlinjen: Tlf Institutionslinjen er for ansatte i Børn og Unge, som ønsker råd og vejledning vedrørende bekymringer om et seksuelt overgreb på et barn eller en ung. Mail:respekt@mbu.aarhus.dk Alt materiale kan downloades på Region Midtjylland Center for Voldtægtsofre, Skadestuen, Aarhus Universitetshospital. Centeret er en tværfaglig modtagelse med læger, sygeplejersker og psykologer, og henvender sig til alle, der har været udsat for eller kender til nogen, der har været udsat for seksuelle overgreb. Centeret er åbent hele døgnet og kræver ingen henvisning. Tlf Servicestyrelsen Servicestyrelsen har en rådgivning til forældre og fagpersoner omkring børn eller unge, der har været udsat for seksuelle overgreb. Rådgivningen, SISO, yder professionel rådgivning og konsulentbistand i sager om seksuelle overgreb og/eller vold mod børn og unge. Link til hjemmesiden: SISO-boern.dk Er du i tvivl om hvad du skal gøre? - Ring og få rådgivning hos SISO. Tlf Servicestyrelsen har udgivet et fagligt vejledningsmateriale henvendt til fagpersoner, der arbejder med børn og unge. Pjecen: Den professionelle tvivl skal bidrage til en tidligere opsporing af seksuelle overgreb. Pjecen opfordrer fagpersonen til at anvende tvivlen som et professionelt redskab til opsporing. Download pjecen her: Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 13

14 VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I AARHUS KOMMUNE

Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Seksualundervisning introduktion introduktion til underviseren Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Kolofon Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version

Læs mere

0.-9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune. Introduktion til underviseren

0.-9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune. Introduktion til underviseren Vejledning til 0.-9. klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Introduktion til underviseren Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNES VEJLEDNING TIL SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING I GRUNDSKOLEN INTRODUKTION

KØBENHAVNS KOMMUNES VEJLEDNING TIL SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING I GRUNDSKOLEN INTRODUKTION KØBENHAVNS KOMMUNES VEJLEDNING TIL SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING I GRUNDSKOLEN INTRODUKTION 1 INDHOLD Forord Anvendelse af Københavns Kommunes vejledning til SSF Vejledningens materialehenvisninger

Læs mere

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Dialog i det multietniske klasserum

Dialog i det multietniske klasserum Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling =

Læs mere

VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN. Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra klasse

VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN. Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra klasse VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra 0.-9. klasse Uge Sex 2020 Sex & Samfund, 2019 ISBN nr.: 978-87-93654-17-4 Kopiering

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare,

Læs mere

Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål

Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 5 Efter 9. 5 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN

TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN INDHOLD Præsentation af nye perspektiver og anbefalinger til skolens arbejde med at fremme elevernes mentale sundhed, trivsel og læring.

Læs mere

FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING

FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for

Læs mere

Svar på forespørgsel fra Socialdemokratiet om indsatser mod hævnporno i Aarhus Kommune. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune

Svar på forespørgsel fra Socialdemokratiet om indsatser mod hævnporno i Aarhus Kommune. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Grøndalsvej 2, 8260 Viby J Borgmesterens Afdeling Svar på forespørgsel fra Socialdemokratiet om indsatser mod hævnporno i Aarhus Kommune 1. Baggrund Socialdemokratiet i Aarhus Byråd

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2015-16 Undervisning og gæstelærere 2015-16 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

Positiv selvopfattelse

Positiv selvopfattelse Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan stå ved egne meninger og rettigheder på en positiv og tydelig måde. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles Mål for sundheds- og (Undervisningsministeriet

Læs mere

SSP læseplan. Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: Mail:

SSP læseplan. Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: Mail: SSP læseplan Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: 21 46 92 42 Mail: runsch@gladsaxe.dk 1 Baggrund for revideringen Den eksisterende læseplan har eksisteret siden 2007 uden at være blevet

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

God seksualundervisning hvad og hvordan?

God seksualundervisning hvad og hvordan? God seksualundervisning hvad og hvordan? Af Line Anne Roien og Lone Smidt, Sex & Samfund En ny undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen 1 (Sex & Samfund 2012) peger på, at seksualundervisningen

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE 2015-16 2 INDHOLD Egen sundhed Sexualisterne Seksuel sundhed Uddannelse af legepatruljer Leg og fysisk aktivitet Alkohol 4 5 6-7 8 9 10 3 Næstved Kommune

Læs mere

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet

Læs mere

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed : rundniveau, : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,

Læs mere

EVALUERING AF SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB (SSF)

EVALUERING AF SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB (SSF) Als Research ApS januar 2019 BILAG EVALUERING AF SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB (SSF) Fotograf: Pernille Ane Egebæk, Sex & Samfund. Bilag ALS RESEARCH BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Spørgeskemabesvarelser...

Læs mere

Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold!

Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold! Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold! Dagtilbud Vemmelev består af to integrerede dagtilbud, Vejsgården og Nygården. I dagtilbud Vemmelev er vores mål, at alle børn

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2

Indholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2 Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Undervisningstilbud fra Sundhedstjenesten, SSP, Forebyggelse og Sundhedsfremme

Undervisningstilbud fra Sundhedstjenesten, SSP, Forebyggelse og Sundhedsfremme Undervisningstilbud - fra Sundhedstjenesten, SSP, Forebyggelse og Sundhedsfremme 2018-19 Undervisning og gæstelærere 2018-19 Side 1 Kære læser Vi kan med stolthed præsentere forebyggelseskataloget for

Læs mere

LÆRING FOR SUNDHED OG TRIVSEL

LÆRING FOR SUNDHED OG TRIVSEL 2018 SLUTRAPPORT FOR PARTNERSKABET: LÆRING FOR SUNDHED OG TRIVSEL JOURNAL NR. 1403102 destination TriVSel Sociale medier 0.-3. KlaSSe 2016 INDHOLD INDLEDNING......................................................

Læs mere

Forebyggelsespakken i praksis

Forebyggelsespakken i praksis Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.

STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita

Læs mere

Inspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie

Inspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie Inspirationsguide Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie Indhold Indledning... 3 Primær og sekundær forebyggelse... 3 Primær forebyggelse... 3 Forebyggelse

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Venka Simovska, Lone Lindegaard Nordin og Line Anne Roien Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Et perspektiv

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring

Læs mere

Temamøde om seksuel sundhed

Temamøde om seksuel sundhed Temamøde om seksuel sundhed Region Syddanmark, d. 14. marts 2013 Seksualundervisning i grundskolen - udfordringer og initiativer Lone Smidt Sex & Samfund Hvad skal vi tale om? Seksualundervisning i grundskolen

Læs mere

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Positiv selvopfattelse

Positiv selvopfattelse Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan håndtere dagligdagen med en grundlæggende tro på at kunne klare de udfordringer, der måtte komme. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles

Læs mere

INDHOLD KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2018 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

FREMTIDENS SUNDHED I ASSENS KOMMUNE. Det ville jeg gøre, hvis jeg måtte bestemme

FREMTIDENS SUNDHED I ASSENS KOMMUNE. Det ville jeg gøre, hvis jeg måtte bestemme FREMTIDENS SUNDHED I ASSENS KOMMUNE Det ville jeg gøre, hvis jeg måtte bestemme Et både og.eller et enten eller.? Projektkulturen Spændende Her og nu Fragmenteret Lykkes det at implementere projektet

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til det undervisende personale April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til det undervisende personale

Læs mere

Peer to Peer i seksualundervisningen. Center For Undervisningsmidler

Peer to Peer i seksualundervisningen. Center For Undervisningsmidler Peer to Peer i seksualundervisningen Center For Undervisningsmidler Den nationale konference for seksuel sundhed 2017 Program CFU, UC SYD Sundhed & Trivsel Samarbejdet mellem CFU og kommunens sundheds-

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune

Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune HELLE SIMONSEN SUNDHEDSPLEJERSKE FAVRSKOV KOMMUNE JUNI 2017 Sundhedsplejen i Favrskov 16 sundhedsplejersker, 1 leder og 1 sekretær 6 skolesundhedsplejersker 7 spæd-

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen. Værdier/Visioner Seksualitet er en integreret del af alle mennesker. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Nationale moduler i pædagoguddannelsen 11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser

Læs mere

Samtaler Individuelt/grupper/klasse. Samtale med barn og forældre individuelt Samtale Individuel/gruppe/klasse

Samtaler Individuelt/grupper/klasse. Samtale med barn og forældre individuelt Samtale Individuel/gruppe/klasse Indskoling Mellemgruppe Udskoling Klassetrin 0 0 1 Fleksibelt servicetilbud i skolesundhedstjenesten i Aalborg kommune skoleåret 2011-2012 Undersøgelser/screeninger og sundhedspædagogiske aktiviteter Orientering

Læs mere

#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund

#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund #KROP Uge Sex 2018 Lone Smidt ls@sexogsamfund.dk National projektleder Sex & Samfund INDHOLD Krop og trivsel i tal herunder resultater fra Sex & samfunds undersøgelse om unges kropsidealer og syn på egen

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

indhold 2 Velkommen i skole Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole og hjem

indhold 2 Velkommen i skole Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole og hjem velkommen i skole 2017 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole

Læs mere

SEPTEMBER Hvordan går det med MinUddannelse på din skole?

SEPTEMBER Hvordan går det med MinUddannelse på din skole? SEPTEMBER 2017 Hvordan går det med MinUddannelse på din skole? Side 2 1. Indledning Denne vejledning skal, sammen med den overordnede implementeringsplan, understøtte skoleledelserne i at følge med i ibrugtagning

Læs mere

Sundhed på tværs. - Når samarbejdet virker. Workshop på National Konference om seksuel sundhed, Nyborg Strand, 3. november 2015

Sundhed på tværs. - Når samarbejdet virker. Workshop på National Konference om seksuel sundhed, Nyborg Strand, 3. november 2015 Sundhed på tværs - Når samarbejdet virker Workshop på National Konference om seksuel sundhed, Nyborg Strand, 3. november 2015 Lisbeth Holm Olsen, konsulent Center for forebyggelse i praksis 2016-2018 Center

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Notat. Svar på spørgsmål stillet ved byrådsmøde den 29. august 2012 til Fremtidig seksualundervisning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

Notat. Svar på spørgsmål stillet ved byrådsmøde den 29. august 2012 til Fremtidig seksualundervisning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Notat Svar på spørgsmål stillet ved byrådsmøde den 29. august 2012 til Fremtidig seksualundervisning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Til Børn og Unge-udvalget Den 31. august 2012 Aarhus Kommune

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil

Læs mere

Selvværd. Emner. Undervisning. Mellemtrin. 3.- 6.klasse. 3. Klasse

Selvværd. Emner. Undervisning. Mellemtrin. 3.- 6.klasse. 3. Klasse Mellemtrin 3.- 6.klasse Selvværd På mellemtrinnet er det særlig vigtigt, at der arbejdes med styrkelse af elevens selvværd. Selvværdsbegrebet refererer til børn og unges oplevelse af at have værdi i sig

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere

Læs mere

Hvor kom vi fra? Dec. 2015: Byrådsvedtagelse af ny børne- og ungepolitik. LUP er og OCstrategipapirer. B Byrådsbeslutning pba.

Hvor kom vi fra? Dec. 2015: Byrådsvedtagelse af ny børne- og ungepolitik. LUP er og OCstrategipapirer. B Byrådsbeslutning pba. TIDLIGE INDSATSER Hvor kom vi fra? KVR 2013: Der er fortsat børn og unge, som vi ikke løfter tilstrækkeligt B2015 + Byrådsbeslutning pba. KVR 2013: Børn og Unge skal styrke de tidlige, forebyggende indsatser

Læs mere

Børn og unges digitale liv - kropsbevidsthed og identitet

Børn og unges digitale liv - kropsbevidsthed og identitet Børn og unges digitale liv - kropsbevidsthed og identitet N. Zahles seminarieskole d. 1.11.2016 Lone Smidt Pædagogisk fagmedarbejder og projektleder Sex & Samfund Børn og unges digitale liv - kropsbevidsthed

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning. Antimobbestrategi Gældende fra: 1. maj 2018 Revideret d. Formål Hvad er formålet med antimobbestrategien? Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning. - Forebygge

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:

Læs mere

Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL

Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER 2 MODUL 54 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 55 BØRNS RETTIGHEDER MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere