Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret 2006/07. Børn, Familier & Kultur Oktober 2007.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret 2006/07. Børn, Familier & Kultur Oktober 2007."

Transkript

1 Hillerød Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 26/7 Børn, Familier & Kultur Oktober 27.

2 Indhold 1. Forord Indledning Formål Projektets organisering Ressourcer (1.fase) Et samlet kvalitetssikringssystem Metode 8 2. Sammenfatning 9 3. Undervisning Lærernes kompetencer Ledernes kompetencer Arbejdsvilkår for elever og lærere Særlige undervisningstilbud Elev og forældreadfærd Elevresultater Pædagogiske processer og fokusområder Afrunding 58

3 1. Forord. Hillerød Kommunes Kvalitetsrapport over skoleåret 26/7 foreligger hermed. Alle kommuner skal i år for første gang udarbejde en kvalitetsrapport over kommunens skoler og det samlede skolevæsen. Rapporten er gældende for skoleåret 26/27 og den er blevet til i et tæt samarbejde mellem skolerne og skoleafdelingen. Kvalitetsrapporten skal sikre en systematisk dokumentation og samarbejde mellem lokale politikere, skoleafdeling og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Kvalitetsrapporten er de kommunale politikeres mulighed for at føre tilsyn med skolerne, det er skoleafdelingens mulighed for at samle data om skolerne og bruge disse data i en konstruktiv og fremadrettet dialog med skolerne, og det er skolernes og skoleledernes mulighed for at synliggøre og dokumentere skolens virkelighed. Endelig er kvalitetsrapporten en væsentlig informationskilde for borgere, forældre og elever. Kvalitetsrapporten består af en kommunal hovedrapport og af 16 decentrale skolerapporter. Hovedrapporten samler Hillerøds 16 skolers skolerapporter og analyserer, vurderer og konkluderer på disse. Hovedrapporten er den samlede beskrivelse og vurdering af Hillerød kommunale skolevæsen og den vil ligge til grund for den videre politiske behandling. Kvalitetsrapporten giver ikke svar på alle spørgsmål, der vedrører Hillerøds kommunale skolevæsen. Men den giver et kvantitativt billede af skolerne og af skolevæsenet. Sammenholdes kvalitetsrapportens statistiske materiale, analyser og vurderinger med skolernes virksomhedsplaner og skolernes målsætninger, kan man sammenstykke værdifuld information. Det er vigtigt at understrege, at kvalitetsrapporten giver mange oplysninger, men man kan dybest set ikke konkludere om skolerne har det godt på baggrund af de informationer kvalitetsrapporten producerer. Dette kræver dybere kvalitative undersøgelser, større kendskab og skoledialogmøder mellem skoleafdelingen og skolernes ledelser. Kvalitetsrapporten følges op af individuelle skoledialogmøder. 1

4 1.1 Indledning Retsgrundlag. Hillerød kommune har hvert år, jf. Lov om folkeskolen 4a, ansvaret for at udarbejde en kvalitetsrapport på skoleområdet. 4a lyder: Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsens udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Hovedrapporten fremstilles for kommunens politikere i oktober og november måned 27, dvs. i Børne- og Familieudvalget, Økonomiudvalget og i Byrådet. Efter de politiske drøftelser vedtager Byrådet, om der efterfølgende skal iværksættes handlingsplaner på de enkelte skoler. Skolebestyrelserne på de enkelte skoler får herefter mulighed for at kommentere Byrådets beslutninger, og senest med udgangen af 27 skal evt. handlingsplaner være vedtaget i Byrådet 2

5 Tidsplan og den politiske proces. 21. august Spørgeskema vedr. kvalitetsrapporten udsendes til skolerne. 17. september Skolerne afleverer skolekvalitetsrapporten. 1. oktober Den kommunale kvalitetsrapport drøftes i Børne & Familieudvalget. 31. oktober Den kommunale kvalitetsrapport drøftes og godkendes på Byrådsmøde. Byrådet tager stilling til, om der skal udarbejdes handlingsplaner. Byrådets beslutning udmeldes til skolerne og skolebestyrelserne. 1. november Skolebestyrelsernes frist for indsigelser angående evt. handlingsplaner. 5. december Skoleafdelingen fremlægger skolebestyrelsernes udtalelser for Børne & Familieudvalget. Udtalelserne drøftes. 19. december Byrådet vedtager handlingsplaner for skolerne. 3

6 1.2 Formål I skoleafdelingen og i skoleledergruppen, er der bred enighed om, at rapporten allerede fra det første år skal have en høj kvalitet og at hovedformålet med rapporten er at skabe dialog, læring og kvalitetsudvikling. Samtidigt er det første år også et statusår. Hvor er vi? Hvad kendetegner Hillerøds Kommunale Skolevæsen? Hvordan ser det ud på skolerne? osv. Statusåret 6/7 bliver dermed året, som vi fremadrettet skal bygge kvalitetsudviklingen på, hvor vi lægger stenene for de kommende års rapporter. Derfor vil denne første kvalitetsrapport indeholde store mængder af nøgletal, statistikker og statusbeskrivelser af skolernes virkelighed i skoleåret 26/27. De fremadrettede målsætninger, og kriterier for succes for skoler og skolevæsen vil blive indarbejdet i kvalitetsrapporterne for 27/28 og fremefter. (Mere om dette i metodeafsnittet). Vi lægger op til, at fremtidens kvalitetsrapporter i Hillerød bliver et dynamisk papir, der skal ses i et fremadrettet udviklings- og læringsperspektiv. Det er vigtigt for os i skoleafdelingen, at kvalitetsrapporten ikke bliver til en ensidig kontrolfunktion. Dette års statusbeskrivelser om skolerne skal bruges til at udvikle målsætninger og sætte snorhøjden for de kommende skoleår - og vi skal hele tiden spørge os selv: Hvad skal vi bruge informationerne til? Vi vil fastholde læringsperspektivet og den gode dialog mellem politikere, skoleafdelingen og skolerne. Vi skal i fællesskab være gode til at udvikle kriterier for den gode skole, at sætte mål for skolerne og evaluere på egne mål. Indikatorer og bekendtgørelse: Kvalitetsrapporten er bygget op over bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporter. Ifølge den skal kommunerne indhente oplysninger om skolerne vedr.: Rammebetingelser og vilkår for skolerne. Pædagogiske processer på skolerne. Resultater, ved afgangsprøver, nationale tests og lokale tests. Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau. Derudover har Børne- og Familieudvalget bedt om, at skolerne afdækker, hvorledes man arbejder med integration. Direktionen i Hillerød Kommune har bedt om, at der i kvalitetsrapporten indgår emnet: Den sunde arbejdsplads. Endelig har skoleafdelingen bedt om at få belyst, hvordan skolerne arbejder med it og læring, evalueringskultur og læsning. 4

7 Pilotkommuneforsøg: Skoleafdelingen er indgået i et samarbejde med konsulentfirmaet Capacent/Epinion om udviklingen af kvalitetsrapporten. Vi arbejder fortløbende sammen om at kvalificere og udvikle kvalitetsrapporten på et tilfredsstillende niveau, ud fra en målsætning om, at kvalitetsrapporten skal: Give mening på alle skoleniveauer. Skabe dialog. Understøtte udvikling, og endelig Føre tilsyn med skolerne. Kort fortalt har vi i fællesskab udarbejdet en elektronisk it-platform, som skolelederne har anvendt i forbindelse med udfærdigelsen af skolens egen kvalitetsrapport. Denne it - platform samler alle skolernes oplysninger i en database, som skoleafdelingen herefter får adgang til, i forbindelse med udviklingen af den samlede kvalitetsrapport. Sideløbende med denne satsning, har alle skoleledere været igennem et to-dages seminar, hvor it- platformen er blevet afprøvet og alle spørgsmål på indholdssiden er blevet diskuteret. Seminaret blev fulgt op af et større opsamlingsarbejde af skoleafdelingen og Capacent/Epinion. Den 27/8 27 modtog alle skoleledere så web-spørgeskemaet elektronisk, samt vejledning til opgaven. Analyser, vurderinger, sammenligninger og konklusioner fra de 16 skolerapporter udgør kommunens samlede empiri i denne rapport. 1.3 Projektets organisering Projektets opdragsgiver: Projekt ejer: Projektledelse: Undervisningsministeriet, Skolestyrelsen. Hillerød Kommune, Byrådet Skoleafdelingen. 5

8 1.4 Ressourcer (1.fase) Der har været anvendt mange ressourcer i processen omkring kvalitetsrapporten, og det vil der også være behov for i den fremadrettede proces. Dette skyldes 1) at det er første år med kvalitetsrapporten og 2) at vi i skoleafdelingen har valgt at kommunens kvalitetsrapport skal have et højt niveau, som alle skoleinteressenter kan have glæde af. Vores ambitionsniveau koster. Skoleafdelingens bud på et kvalificeret økonomisk overslag (1.fase): Udvikling af kriteriebaseret kvalitetssystem (web løsning) 1. kr. Konsulenthjælp, support m.v. 5. kr. To dages seminar for skoleledere + skoleafd. (inkl. undervisn.) 1. kr. To dages seminar (tidsforbrug: 45*12 timer*25 kr./timen) 135. kr. Tidsforbrug skoleafd: møder, rapportskrivning, udvikling 1. kr. Tidsforbrug skoleledere udarbejde skolerapporter (skøn) 1. kr. Total (skøn) 575. kr. Efter 1. fase kommer selve arbejdet med at få opstillet en række kriterier for, hvad vi i skoleafdelingen og ude på skolerne mener, er den gode skole. Disse kriterier skal arbejdes ind i de kommende kvalitetsrapporter, det skal være vores og skolernes snorhøjde. 6

9 1.5 Et samlet kvalitetssikringssystem. Hillerød Kommunes kvalitetsrapport udgør en statusmåling i forhold til skabelsen af et samlet kvalitetssikringssystem i det kommunale skolevæsen. Kvalitetssikringssystemet skal spille en central rolle i den interne videndeling og videnoverlevering på skoler og i skoleafdelingen, ligesom systemet skal bibringe dokumentation for kvaliteten af skolernes aktiviteter og give input til den kontinuerlige forbedring af aktiviteterne. For at sikre, at erfaringer fra gennemførte aktiviteter kan bidrage til fremtidige aktiviteter, er det vigtigt, at alle aktiviteter gennemløber alle faser i evalueringscirklen, som ses her: Cirklen illustrerer, hvordan god evalueringspraksis sker i en kontinuerlig proces: 1. Der opstilles mål/kriterier og målbare indikatorer 2. Aktiviteter, der skal tilgodese målene, gennemføres 3. Der indsamles data om aktiviteterne, som analyseres 4. Der følges op på aktiviteterne og målene revideres. 7

10 Skoleafdelingen har påbegyndt opbygningen af en it-platform, som kan håndtere alle data, der som følge af kvalitetsrapport, nøgletalsrapportering, tilfredshedsundersøgelser m.v. er nødvendige for at kunne belyse de kriterier, som kommunen i en fremtidig dialog med skolerne vil fastsætte med afsæt i resultaterne af kvalitetsrapport 6/ Metode I Hillerød Kommune bruges den første kvalitetsrapport som en afprøvning af en række forhold, der anses som centrale for den langsigtede udarbejdelse af en årlig kvalitetsrapport. Det har været vigtigt at fremskaffe data på en både effektiv og valid måde. Det medførte blandt andet en afdækning af, i hvilket omfang de eksisterende systemer var i stand til at fremskaffe de data, bekendtgørelsen foreskriver på en måde, der sikrer ensartethed og sammenlignelighed mellem skolerne. På grund af den korte tidsfrist til både at udvikle en fælles ramme for kvalitetsrapporten og til indsamling af data, har der ikke været stillet krav om medarbejderinddragelse i skoleredegørelserne, ligesom der heller ikke har været lagt op til mere kvalitativt prægede metoder (fx selvevaluering eller interview). Skolernes redegørelser bygger derfor alt overvejende på skoleledelsernes indberetning af data om skolestruktur, rammer og pædagogiske processer inkl. en detaljeret vejledning. Det vil fortsat være nødvendigt at arbejde med datavaliditet og fælles forståelse af kvalitative mål for skolens arbejde. Det er derfor vigtigt at understrege, at resultaterne og vurderinger ikke kan opfattes som objektive billeder på virkeligheden. Dette års kvalitetsrapport kan først og fremmest give et fingerpeg om den enkelte skoles selvforståelse og et billede af, hvor Hillerød Kommune befinder sig samlet set. Men det er ikke muligt at foretage præcise kvalitative sammenligninger eller rangordninger mellem de enkelte skoler. 8

11 2. Sammenfatning I dette afsnit samles konklusioner fra afsnit Dette afsnit er dermed en Pixi-udgave af hele kvalitetsrapporten. Hillerød kommunale skolevæsen består af 16 skoler, - 13 almindelige folkeskoler og 3 specialskoler*. Alsønderup skole Brødeskov skole Gørløse skole Harløse skole* Heldagsskolen* Hillerødsholmskolen Ll. Lyngby skole Skolen ved skoven* Skævinge skole Sophienborg skole Uvelse skole 1. Klasseskolen 3. Undervisning. Den gennemsnitlige undervisningstid pr. lærer (jf. det udvidede undervisningsbegreb) er ca. 4 % i Hillerød Kommune. Ud af de 4 % aflyses den planlagte undervisning i 5 % af tilfældene. At den planlagte undervisning aflyses betyder, at undervisningen enten varetages af en anden lærer, en vikar eller ved at klassen løser opgaver uden lærertilsyn. Kun I meget få tilfælde sendes eleverne hjem - og dette sker kun i de ældste klasser. 4. Lærernes kompetencer. Hillerøds lærere underviser i overvejende grad i fag som de enten har linjefag i eller i fag som de har kompetencer svarende til linjefag i. I nogle fag er linjefagsdækningen på kommunalt niveau ikke tilfredsstillende, det gælder natur & teknik, idræt, geografi, kristendom og dansk som andetsprog. Går man lidt tættere på de enkelte skoler, bliver det tydeligt, at nogle skoler har bekymrende stor mangel på linjefagsuddannede lærere i flere fag end de fire ovenstående. Det drejer sig primært om de skoler, der er geografisk placeret i kommunens yderområder. Dette er en problemstilling, som både skolerne og skoleafdelingen/kommunen skal tage meget alvorlig. 5. Ledernes kompetencer og erfaring. Skolelederne (skoleledere, viceskoleledere, afdelingsledere) i Hillerød er i overvejende grad veluddannede. Alle har grunduddannelsen i skoleledelse fra den kommunale højskole og flere ledere er i gang med diplomuddannelsen i ledelse. Skolelederne har samlet set stor erfaring i jobbet, hvilket vurderes som yderst positivt, da skolelederjobbet gennem årene er tiltaget i kompleksitet og ydre pres. Inden for en kortere årrække vil der ske en større udskiftning i skoleledergruppen pga. pensionsalder, hvilket vil give skoleafdelingen en udfordring i forhold til at rekruttere nye gode skoleledere. 9

12 6. Arbejdsvilkår for elever og lærere. Skolerne i Hillerød opfylder målet for it-strategi 24-27, der bl.a. peger på, at der skal være 7,4 elever pr. nyere pc med internetadgang. Tallet er 6 elever pr. nyere pc. Flere og flere skoler har bærbare pc ere på skolerne - men det har bl.a. medført store udgifter i forhold til sikringsskabe m.v. Mange skoler har fået installeret trådløse netværk på skolen, hvilket giver en fleksibilitet og reelle muligheder for at integrere it i undervisningen i klasserne. Kommunesammenlægningen har givet it problemer på skolerne. Der er A og B skoler i forhold til it faciliteter. Skolerne i Gl. Skævinge kommune og Uvelse skole har haft andre it- systemer, som ikke kan bruges i dag. Der forestår derfor en større udgift for kommunen for at få gjort systemerne ensartet. Samtidigt udgør udgifter til it for mange skoler ca. 3 % af deres driftsbudget. Lej dig glad ordningen er derfor ikke en ordning der gør skolerne særligt glade. Den gennemsnitlige udgift pr. elev i kommunen er kr Der er meget stor forskel skolerne imellem, fra ca. 4. kr. pr. elev til 75. kr. pr. elev. Det er der forklaringer på i afsnittet. Skolerne bruger i gennemsnit under 5 % af deres samlede budget på undervisningsmidler. Den gennemsnitlige kommunale klassekvotient for normalklasser er 2 elever. 7. Særlige undervisningstilbud Hillerød Kommune har en bred vifte af særlige undervisningstilbud. I forbindelse med, at amterne er nedlagt, har Hillerød overtaget endnu flere specielle skoletilbud. Skoleafdelingen vurderer, at elever med særlige behov har god mulighed for at få det undervisningstilbud, der opfylder deres behov, enten i specialklasse eller i modtagelsesklasse. Hillerød Kommune har ved amternes nedlæggelse overtaget Harløse Skole og Skolen ved Skoven. 8. Elev og forældreadfærd Elevfraværet på skolerne kan opdeles i sygdom, lovligt fravær og ulovligt fravær. Lægges disse kategorier sammen for Hillerøds skoler, er det samlede gennemsnitlige elevfravær 6 %, hvilket er inden for det acceptable - dog er det for nogle skoler for højt. Alle skoler tager elevfravær seriøst og mange har beredskab i forhold til at håndtere dette. Andelen af Hillerød elever, der søger videre på en ungdomsuddannelse, er 97 %, hvilket er meget højt og større end det af regeringen fastsatte mål. De 97 % dækker såvel de elever, der søger direkte ind på en ungdomsuddannelse efter 9.klasse og de elever, der har været igennem et 1. skoleår og som herefter søger ind på en ungdomsuddannelse. Ud af en 9. klasseårgang søger ca. 35 % 1.klasse, og af de elever, der gennemfører 1. Klasse optages 96 % af dem på en ungdomsuddannelse. Hillerøds elever (og forældre) udnytter frit skolevalgsordningen. Der er en stor mobilitet blandt elever i Hillerød, og privatskolefrekvensen er høj. Stort set alle børn i Hillerøds folkeskoler går i SFO. I børnehaveklassen og 1. Klasse er det næsten 1 %, herefter er det lettere aftagende i 3. Klasse og 4.klasse. 1

13 9. Elevresultater Hillerød Kommunes skoler ligger samlet over landsgennemsnittet ved afgangsprøverne. Hillerød Kommune gennemfører hvert år en lang række lokale læse-, stave- og matematiktests. Også her ligger Hillerøds elever bedre end landsgennemsnittet. Dog er der en tendens til, at jo ældre eleverne bliver, jo mere nærmer Hillerøds elever sig landsgennemsnittet. Hillerøds elever er dygtige i indskolingen. Hillerøds elever er for første gang blevet testet i de nationale tests. Resultaterne er underlagt lov om tavshedspligt og fremgår derfor ikke på skrift i denne rapport. 1. Pædagogiske processer I afsnittet om de pædagogiske processer kan man læse hvorledes skolerne forholder sig til fem kommunalt fastsatte fokusområder og skolernes egne fokusområder. De fem kommunalt fastsatte fokusområder er: Læsning, it og læring, evalueringskultur, den sunde arbejdsplads og integration. Læsning: Skolerne er optaget af læsning og den kommunale læsehandleplan er et redskab til at udvikle skolerne indsats i dagligdagen. Skolerne uddanner læsevejledere. It og læring: Skolerne har gennem flere år arbejdet med implementering af skole-, elev- og forældreintra. Nogle skoler er langt fremme i forhold til at integrere it i undervisningen og andre skoler er ikke så langt. Der er plads til udvikling indenfor dette område på mange skoler. Evalueringskultur: Skoleafdelingen har gennem de sidste 3 år afsat 4. kr. af den totale skoleramme, på at uddanne lærere og ledere i evaluering. Flere skoler har allerede haft deres lærergruppe igennem uddannelsesforløbet. Målet er, at alle lærere i Hillerød Kommune indenfor den næste treårige periode kommer igennem dette uddannelsesforløb. Den sunde arbejdsplads: Alle skoler er bevidste om nødvendigheden af at arbejde med den sunde arbejdsplads. Mange skoler har gennemført en APV (arbejdspladsvurdering) og flere skoler planlægger at gøre det i nærmeste fremtid. Skoleafdelingen vil følge op på om skolerne gennemfører de lovpligtige APV er og vil gerne stille sin hjælp til rådighed i forhold til opfølgningen på APV erne. Hillerød Kommune har fokus på rekruttering og fastholdelse, dette gælder i særdeleshed skoleområdet. Med ca. 1 % ikke uddannede skolelærere ansat på skolerne, er der brug for at arbejde med dette som indsatsområde. Integration: Skolerne har en vigtig rolle som kulturbærer og formidler og medvirker til integrationen i det danske samfund. Målet er at give de tosprogede elever samme forudsætninger som andre for videre uddannelse og lyst til at lære mere med henblik på at kunne deltage i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale og kulturelle liv med samme rettigheder og pligter som øvrige borgere. 11

14 Skolens undervisning af tosprogede elever påhviler ikke kun de enkelte lærere, der gennem særlig uddannelse har kvalificeret sig hertil, men er en opgave og et ansvar for alle skolens lærere. Det er derfor vigtigt, at lærere løbende deltager i efteruddannelse i form af kortere - og længerevarende kurser indenfor området. Det samme gælder børnehaveklasseledere, pædagoger i SFO, der har tosprogede børn i gruppen. I løsning af denne opgave spiller ledelsen en vigtig rolle. Skolernes egne fokusområder: I dette afsnit beskriver skolerne, de områder, de har fokus på. Listen med skolernes egne fokusområder er lang og det tyder på, at skolerne har mange jern i ilden og at der bruges mange ressourcer på skoleudvikling på de enkelte skoler. Samtidigt er det også værd at bemærke, at skolernes fokusområder er forskellige. Som skoleafdeling synes vi, at det er vigtigt at finde fælles fodslag på de store linjer, men vi synes også, at den enkelte skole skal udvikle sig i den retning som skoleledelse, personale og bestyrelse mener, er den rigtige for dem. En fælles folkeskole med et lokalt præg er et godt motto for Hillerøds skoler. Folkeskolerne skal helst nå det samme mål men de behøver ikke at gå den samme vej. 12

15 3. Undervisning Undervisning er skolens kerneydelse. I forbindelse med undervisningen har skoleledelsen en række muligheder for at prioritere og træffe en række pædagogiske og økonomiske valg, som har store afledte konsekvenser i forhold til skolens andre ydelser. Skolerne er blevet bedt om at melde tilbage på en lang række spørgsmål, der vedrører skolens undervisning, men der har været fokus på omfanget af planlagt og gennemført undervisning. På skoler, hvor der i høj grad arbejdes med fleksibelt tilrettelagt undervisning, kan det være vanskeligt at skelne mellem de forskellige former for undervisning. Det helt centrale er, hvor megen undervisning eleverne reelt modtager og hvad skolen gør ved lærerfravær. Afsnittet belyser altså, hvor meget undervisning eleverne får, hvilken type undervisning det drejer sig om, og hvem der overtager undervisningen ved lærerfravær. Vær opmærksom på, at tallene ikke siger noget om undervisningens indhold og kvalitet. Det vil kræve helt andre kvalitative undersøgelser at belyse dette. Det nærmeste vi kan komme på en vurdering af undervisningen, er ved at se på effekterne af undervisningen i afsnittet Elevresultater. Hillerød gns. 1.Klasseskolen Spørgsmål 1 Hvor stor en del af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til: Direkte undervisning i klasser eller på hold? (pct. af nettoarbejdstiden) 32,89 9* Det udvidede undervisningsbegreb? (pct. af nettoarbejdstiden) 39, Kilde: Matrix og de pædagogiske nøgletal. Harløse Skole Heldagsskolen Sk. ved Skov. Definition: Det udvidede undervisningsbegreb dækker al klasse-holdundervisning, øvrig undervisning, lejrskoler, ekskursioner, skolefester o. lign. Det udvidede undervisningsbegreb angiver den del af lærernes arbejdstid, hvor de er sammen med eleverne, derfor er dette tal det interessante i denne tabel. Den gennemsnitlige undervisningsandel, målt på det udvidede undervisningsbegreb, for lærere i Hillerød Kommune er ca. 4 %. Undervisningsandelen ligger mellem 33 % til 47 %, hvilket bl.a. skyldes, at skolernes vilkår er forskellige og at kommunens decentralisering slår forskelligt igennem på skolerne. 13

16 1. Klasseskolen har kun 9 % klasse-holdundervisning, hvilket skyldes, at skolen har brugt administrationsprogrammet KMD Matrix på en anden måde end de andre skoler. Skolen ligger på kommune gennemsnittet, når man ser på det udvidede undervisningsbegreb. Harløse skole, Heldagsskolen og Skolen ved skoven er specialskoler, hvor al samvær med eleverne defineres som undervisning. Det betyder fx, at både pauser, spisning, oprydning m.v. nøje er planlagt ud fra en pædagogisk synsvinkel og betragtes som en læringssituation, og dermed undervisning. Skoleafdelingens kommentar: Skoleafdelingen vurderer, at undervisningsprocenten for kommunens skoler er tilfredsstillende. Det vil være begrænset, hvor meget mere undervisning man kan opnå på de enkelte skoler set i lyset af overholdelsen af lærernes overenskomst og kommunens rekrutterings- og fastholdelsesstrategier. Hillerød gns. 1.Klasseskolen Spørgsmål 2 Hvor stor en del af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til: Undervisning i dansk som andetsprog? (Andel i procent af nettoarbejdstiden) 1,32,1,1,5, ,3 2,9 1,9,8 Specialundervisning? (Andel i procent af nettoarbejdstiden) 3,9 1,5 2,9 2,8 2,2 2,6 2, , , Kilde: Matrix. Dansk som andetsprog: Den procentuelle fordeling af undervisning i dansk som andetsprog varierer meget fra skole til skole. Dette skyldes selvfølgelig den procentvise fordeling af tosprogede elever på skolerne. har ingen tosprogede elever og og får læst timerne af en mobil lærer fra Ll. Lyngby Skole, der tager rundt på de to skoler. Det høje timetal på Ll. Lyngby Skole dækker derfor ikke kun over deres egne tosprogede elever. er den skole i Hillerød By, der ligger højest. Dette skyldes den store andel af tosprogede elever på skolen. Specialundervisning: Timerne fordeles nogenlunde jævnt fra skole til skole. ligger dog højere end de andre skoler, hvilket skyldes at Svalereden og 8e er placeret på. Bemærkninger fra skolerne selv kan læses i skolerapporterne. På Harløse Skole, Heldagsskolen og Skolen ved skoven er al undervisning i princippet specialundervisning. * Harløse Skole Heldagsskolen Sk. ved Skov. 14

17 Spørgsmål 3 Hvor stor en andel af den undervisning, der sammenlagt er angivet under spørgsmål 1 er blevet aflyst pga. lærerfravær med hensyn til: Direkte undervisning i klasser eller på hold? (Andel i procent af planlagte timer) - pct. 4,97 3 7,9, ,7,8,2 Det udvidede undervisningsbegreb? (Andel i procent af planlagte timer) - pct. 1,93 2,9 7, Kilde: Matrix, lærerintra, andre optællingssystemer og skoleledernes skøn. Hillerød gns. 1.Klasseskolen * Harløse Skole Heldagsskolen Sk. ved Skov. Spørgsmål 4: Hvor stor en andel af den undervisning, der sammenlagt er angivet under spørgsmål 2 er blevet aflyst pga. lærerfravær med hensyn til: Undervisning i dansk som andetsprog? (Andel i procent af planlagte timer) 6,21 1, ,7 4 1 Specialundervisning? (Andel i procent af planlagte timer) 5,22 2, ,4,5 2 4,7 Kilde: Matrix, lærerintra, andre optællingssystemer og skoleledernes skøn. Hillerød gns. 1.Klasseskolen * * Harløse Skole Heldagsskolen Sk. ved Skov. Spørgsmål 5: Hvilke af følgende initiativer er anvendt for at erstatte den aflyste undervisning og i hvilket omfang? (1 = I høj grad; 2 = I nogen grad; 3 = I mindre grad; 4 = Slet ikke) En lærer, der underviser klassen/ holdet i andre fag 1, En fast lærer, der ikke underviser klassen/holdet i øvrigt 2, En ekstern vikar, dvs. en der ikke er fast ansat ved skolen 2, At eleverne har arbejdet selvstændigt med relevante opg. 3, Hillerød gns. 1.Klasseskolen At eleverne har fået fri 3, Kilde: Matrix, lærerintra, andre optællingssystemer og skoleledernes skøn. * Harløse Skole Heldagsskolen 15 Sk. ved Skov.

18 Definition af aflyst undervisning =Timer der ikke gennemføres med planlagt lærer. Variationerne i svarene i spørgsmål 3+4 er markante. Går man ind og læser skolernes individuelle svar på disse to spørgsmål, vil man kunne læse, at grunden til de store udsving skolerne i mellem er, at skolerne organiserer sig meget forskelligt. På nogle skoler er vikardækningen lagt ud i selvstyrende team, på andre skoler foregår der en traditionel vikardækning. På specialskolerne aflyses undervisningen aldrig, hvilket skyldes specialskolernes særlige kontekst. Flere skoler skriver i deres skolerapporter, at deres høje aflysningsprocent skyldes, at de har været hårdt ramt af langtidssygdom i lærergruppen. Mange skoler har i øjeblikket psykisk arbejdsmiljø som indsatsområde. Mange af skolerne har allerede gennemført en APV og flere skoler planlægger at gennemføre en APV i nærmeste fremtid. Skolerne løser deres vikardækning af undervisningen forskelligt. Skolernes anvendte løsninger kan læses i svarene på spørgsmål 5. Den mest anvendte løsning i forhold til aflyst undervisning er, at en anden af klassens lærere læser timerne. Den mindst anvendte løsning er at give eleverne fri og lade eleverne arbejde selvstændigt. Alle skoler prioriterer, at der er lærere til de mindste elever og vælger kun at give de ældste klassetrin fri. Skoleafdelingens kommentarer og vurderinger: Hillerøds skoler er forskelligt organiseret. Decentraliseringen har gennem flere år haft sin afsmittende effekt på skolerne. Det har derfor været vanskeligt at få entydige svar på spørgsmål 3 og 4. Det er positivt, at skolerne dækker så meget lærerfravær som muligt. Men det kan også konstateres, at der er behov for APV erne. Der er brug for, at skolerne arbejder effektivt på at nedbringe alle aflyste timer. Skoleafdelingens anbefaler skolerne: At skoler, der har et stort antal aflyste timer, pga. lærersygdom, nærmere skal undersøge, hvad dette skyldes. Hvis skolerne ikke har gennemført en APV, opfordres skolerne til at gøre dette snarest. Skoleafdelingen stiller sig gerne til rådighed i forhold til at sparre med skolelederne i forhold til opfølgningen på en APV. 16

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen. skoleåret 2007/08

Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen. skoleåret 2007/08 Hillerød Kommune Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen skoleåret 2007/08 Børn, Familier & Kultur Juli 2008 INDHOLD Indledning....2 Tema 1: Undervisning i tal.. 3 Tema 2: Lærernes faglige kompetencer. 6 Tema

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08 Vejle Kommune Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08 Indhold 1. Kort om kvalitetsrapporten... 3 1.1 Formål og indhold... 3 1.2 Metode... 3 1.3 Opbygning af skolerapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Give Skole for skoleåret 2007/08

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Give Skole for skoleåret 2007/08 Vejle Kommune Skolerapport Kvalitetsrapport for Give Skole for skoleåret 2007/08 Indhold 1. Kort om kvalitetsrapporten...3 1.1 Formål og indhold...3 1.2 Metode...3 1.3 Opbygning af skolerapporten...4 2.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLEOMRÅDET 2011/2012 INDHOLDSFORTEGNELSE

KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLEOMRÅDET 2011/2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 STRUKTUR... 4 FORMELLE KRAV TIL RAPPORTEN... 5 ÅRSHJUL EVALUERING AF ÅRETS KVALITETSRAPPORT... 6 Årshjulet Model... 8 FORVALTNINGENS BEREGNINGER I FORBINDELSE MED SKOLEVÆSNETS

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2011/2012 Trekronerskolen Sagsnr. 207352 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Skabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015

Skabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015 Til: Skolebestyrelser MED-udvalg SektorMED skole DLF og BUPL Handicaprådet Rådet for socialt udsatte Ungerådet Center for Uddannelse Langes Gård 10, 4200 Slagelse Centerforuddannelse@slagelse.dk Januar

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009 Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Kvalitetsrapport 5 Skoleåret 2010-2011

Kvalitetsrapport 5 Skoleåret 2010-2011 Kvalitetsrapport 5 Skoleåret 2010-2011 Undervisning i tal Lærernes faglige kompetencer Det pædagogiske ledelsesteam IT, undervisningsmidler og økonomi Specialskoler Særlige undervisningstilbud Skolevalg

Læs mere

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen

KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen Udarbejdet 14. maj 17. september 2007 Forord Kvalitetsrapporten 2007, der dækker skoleåret 2006/07, skal give en status på kvaliteten i Rebild Kommunes skolevæsen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

det kommunale skolevæsen

det kommunale skolevæsen det kommunale skolevæsen KVALITETSRAPPORT 2007/08 Rebild Kommune august 2008 indhold Forord 3 Læsevejledning 4 1. Helhedsvurdering af det faglige 6 niveau i det samlede skolevæsen Vurderingsmodel 6 Helhedsvurdering

Læs mere

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet.

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 12/6 2014 Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Skole og Forældre takker for det tilsendte

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Sekretariatet - Børn, Skole og Kultur Att: Mads Skødt Andersen. Randers Kommune. Laksetorvet 8900 Randers. Stevnstrup, den

Sekretariatet - Børn, Skole og Kultur Att: Mads Skødt Andersen. Randers Kommune. Laksetorvet 8900 Randers. Stevnstrup, den Munkholmskolen Bymarksvej 18, Stevnstrup 8870 Langå Sekretariatet - Børn, Skole og Kultur Att: Mads Skødt Andersen Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Telefon: 89154040 munkholmskolen@randers.dk www.munkholmskolen.skoleintra.dk

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapportens udformning 1. Det fælles skolevæsen a. Mål og rammer for skolevæsnet b. Efter- og videreuddannelse 2007-2008

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2012

Kvalitetsrapporten 2012 Kvalitetsrapporten 2012 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres Pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2008/09. Vinding Skole

KVALITETSRAPPORT 2008/09. Vinding Skole KVALITETSRAPPORT 2008/09 Indhold 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere