Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret 2006/07. Børn, Familier & Kultur Oktober 2007.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret 2006/07. Børn, Familier & Kultur Oktober 2007."

Transkript

1 Hillerød Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 26/7 Børn, Familier & Kultur Oktober 27.

2 Indhold 1. Forord Indledning Formål Projektets organisering Ressourcer (1.fase) Et samlet kvalitetssikringssystem Metode 8 2. Sammenfatning 9 3. Undervisning Lærernes kompetencer Ledernes kompetencer Arbejdsvilkår for elever og lærere Særlige undervisningstilbud Elev og forældreadfærd Elevresultater Pædagogiske processer og fokusområder Afrunding 58

3 1. Forord. Hillerød Kommunes Kvalitetsrapport over skoleåret 26/7 foreligger hermed. Alle kommuner skal i år for første gang udarbejde en kvalitetsrapport over kommunens skoler og det samlede skolevæsen. Rapporten er gældende for skoleåret 26/27 og den er blevet til i et tæt samarbejde mellem skolerne og skoleafdelingen. Kvalitetsrapporten skal sikre en systematisk dokumentation og samarbejde mellem lokale politikere, skoleafdeling og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Kvalitetsrapporten er de kommunale politikeres mulighed for at føre tilsyn med skolerne, det er skoleafdelingens mulighed for at samle data om skolerne og bruge disse data i en konstruktiv og fremadrettet dialog med skolerne, og det er skolernes og skoleledernes mulighed for at synliggøre og dokumentere skolens virkelighed. Endelig er kvalitetsrapporten en væsentlig informationskilde for borgere, forældre og elever. Kvalitetsrapporten består af en kommunal hovedrapport og af 16 decentrale skolerapporter. Hovedrapporten samler Hillerøds 16 skolers skolerapporter og analyserer, vurderer og konkluderer på disse. Hovedrapporten er den samlede beskrivelse og vurdering af Hillerød kommunale skolevæsen og den vil ligge til grund for den videre politiske behandling. Kvalitetsrapporten giver ikke svar på alle spørgsmål, der vedrører Hillerøds kommunale skolevæsen. Men den giver et kvantitativt billede af skolerne og af skolevæsenet. Sammenholdes kvalitetsrapportens statistiske materiale, analyser og vurderinger med skolernes virksomhedsplaner og skolernes målsætninger, kan man sammenstykke værdifuld information. Det er vigtigt at understrege, at kvalitetsrapporten giver mange oplysninger, men man kan dybest set ikke konkludere om skolerne har det godt på baggrund af de informationer kvalitetsrapporten producerer. Dette kræver dybere kvalitative undersøgelser, større kendskab og skoledialogmøder mellem skoleafdelingen og skolernes ledelser. Kvalitetsrapporten følges op af individuelle skoledialogmøder. 1

4 1.1 Indledning Retsgrundlag. Hillerød kommune har hvert år, jf. Lov om folkeskolen 4a, ansvaret for at udarbejde en kvalitetsrapport på skoleområdet. 4a lyder: Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsens udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Hovedrapporten fremstilles for kommunens politikere i oktober og november måned 27, dvs. i Børne- og Familieudvalget, Økonomiudvalget og i Byrådet. Efter de politiske drøftelser vedtager Byrådet, om der efterfølgende skal iværksættes handlingsplaner på de enkelte skoler. Skolebestyrelserne på de enkelte skoler får herefter mulighed for at kommentere Byrådets beslutninger, og senest med udgangen af 27 skal evt. handlingsplaner være vedtaget i Byrådet 2

5 Tidsplan og den politiske proces. 21. august Spørgeskema vedr. kvalitetsrapporten udsendes til skolerne. 17. september Skolerne afleverer skolekvalitetsrapporten. 1. oktober Den kommunale kvalitetsrapport drøftes i Børne & Familieudvalget. 31. oktober Den kommunale kvalitetsrapport drøftes og godkendes på Byrådsmøde. Byrådet tager stilling til, om der skal udarbejdes handlingsplaner. Byrådets beslutning udmeldes til skolerne og skolebestyrelserne. 1. november Skolebestyrelsernes frist for indsigelser angående evt. handlingsplaner. 5. december Skoleafdelingen fremlægger skolebestyrelsernes udtalelser for Børne & Familieudvalget. Udtalelserne drøftes. 19. december Byrådet vedtager handlingsplaner for skolerne. 3

6 1.2 Formål I skoleafdelingen og i skoleledergruppen, er der bred enighed om, at rapporten allerede fra det første år skal have en høj kvalitet og at hovedformålet med rapporten er at skabe dialog, læring og kvalitetsudvikling. Samtidigt er det første år også et statusår. Hvor er vi? Hvad kendetegner Hillerøds Kommunale Skolevæsen? Hvordan ser det ud på skolerne? osv. Statusåret 6/7 bliver dermed året, som vi fremadrettet skal bygge kvalitetsudviklingen på, hvor vi lægger stenene for de kommende års rapporter. Derfor vil denne første kvalitetsrapport indeholde store mængder af nøgletal, statistikker og statusbeskrivelser af skolernes virkelighed i skoleåret 26/27. De fremadrettede målsætninger, og kriterier for succes for skoler og skolevæsen vil blive indarbejdet i kvalitetsrapporterne for 27/28 og fremefter. (Mere om dette i metodeafsnittet). Vi lægger op til, at fremtidens kvalitetsrapporter i Hillerød bliver et dynamisk papir, der skal ses i et fremadrettet udviklings- og læringsperspektiv. Det er vigtigt for os i skoleafdelingen, at kvalitetsrapporten ikke bliver til en ensidig kontrolfunktion. Dette års statusbeskrivelser om skolerne skal bruges til at udvikle målsætninger og sætte snorhøjden for de kommende skoleår - og vi skal hele tiden spørge os selv: Hvad skal vi bruge informationerne til? Vi vil fastholde læringsperspektivet og den gode dialog mellem politikere, skoleafdelingen og skolerne. Vi skal i fællesskab være gode til at udvikle kriterier for den gode skole, at sætte mål for skolerne og evaluere på egne mål. Indikatorer og bekendtgørelse: Kvalitetsrapporten er bygget op over bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporter. Ifølge den skal kommunerne indhente oplysninger om skolerne vedr.: Rammebetingelser og vilkår for skolerne. Pædagogiske processer på skolerne. Resultater, ved afgangsprøver, nationale tests og lokale tests. Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau. Derudover har Børne- og Familieudvalget bedt om, at skolerne afdækker, hvorledes man arbejder med integration. Direktionen i Hillerød Kommune har bedt om, at der i kvalitetsrapporten indgår emnet: Den sunde arbejdsplads. Endelig har skoleafdelingen bedt om at få belyst, hvordan skolerne arbejder med it og læring, evalueringskultur og læsning. 4

7 Pilotkommuneforsøg: Skoleafdelingen er indgået i et samarbejde med konsulentfirmaet Capacent/Epinion om udviklingen af kvalitetsrapporten. Vi arbejder fortløbende sammen om at kvalificere og udvikle kvalitetsrapporten på et tilfredsstillende niveau, ud fra en målsætning om, at kvalitetsrapporten skal: Give mening på alle skoleniveauer. Skabe dialog. Understøtte udvikling, og endelig Føre tilsyn med skolerne. Kort fortalt har vi i fællesskab udarbejdet en elektronisk it-platform, som skolelederne har anvendt i forbindelse med udfærdigelsen af skolens egen kvalitetsrapport. Denne it - platform samler alle skolernes oplysninger i en database, som skoleafdelingen herefter får adgang til, i forbindelse med udviklingen af den samlede kvalitetsrapport. Sideløbende med denne satsning, har alle skoleledere været igennem et to-dages seminar, hvor it- platformen er blevet afprøvet og alle spørgsmål på indholdssiden er blevet diskuteret. Seminaret blev fulgt op af et større opsamlingsarbejde af skoleafdelingen og Capacent/Epinion. Den 27/8 27 modtog alle skoleledere så web-spørgeskemaet elektronisk, samt vejledning til opgaven. Analyser, vurderinger, sammenligninger og konklusioner fra de 16 skolerapporter udgør kommunens samlede empiri i denne rapport. 1.3 Projektets organisering Projektets opdragsgiver: Projekt ejer: Projektledelse: Undervisningsministeriet, Skolestyrelsen. Hillerød Kommune, Byrådet Skoleafdelingen. 5

8 1.4 Ressourcer (1.fase) Der har været anvendt mange ressourcer i processen omkring kvalitetsrapporten, og det vil der også være behov for i den fremadrettede proces. Dette skyldes 1) at det er første år med kvalitetsrapporten og 2) at vi i skoleafdelingen har valgt at kommunens kvalitetsrapport skal have et højt niveau, som alle skoleinteressenter kan have glæde af. Vores ambitionsniveau koster. Skoleafdelingens bud på et kvalificeret økonomisk overslag (1.fase): Udvikling af kriteriebaseret kvalitetssystem (web løsning) 1. kr. Konsulenthjælp, support m.v. 5. kr. To dages seminar for skoleledere + skoleafd. (inkl. undervisn.) 1. kr. To dages seminar (tidsforbrug: 45*12 timer*25 kr./timen) 135. kr. Tidsforbrug skoleafd: møder, rapportskrivning, udvikling 1. kr. Tidsforbrug skoleledere udarbejde skolerapporter (skøn) 1. kr. Total (skøn) 575. kr. Efter 1. fase kommer selve arbejdet med at få opstillet en række kriterier for, hvad vi i skoleafdelingen og ude på skolerne mener, er den gode skole. Disse kriterier skal arbejdes ind i de kommende kvalitetsrapporter, det skal være vores og skolernes snorhøjde. 6

9 1.5 Et samlet kvalitetssikringssystem. Hillerød Kommunes kvalitetsrapport udgør en statusmåling i forhold til skabelsen af et samlet kvalitetssikringssystem i det kommunale skolevæsen. Kvalitetssikringssystemet skal spille en central rolle i den interne videndeling og videnoverlevering på skoler og i skoleafdelingen, ligesom systemet skal bibringe dokumentation for kvaliteten af skolernes aktiviteter og give input til den kontinuerlige forbedring af aktiviteterne. For at sikre, at erfaringer fra gennemførte aktiviteter kan bidrage til fremtidige aktiviteter, er det vigtigt, at alle aktiviteter gennemløber alle faser i evalueringscirklen, som ses her: Cirklen illustrerer, hvordan god evalueringspraksis sker i en kontinuerlig proces: 1. Der opstilles mål/kriterier og målbare indikatorer 2. Aktiviteter, der skal tilgodese målene, gennemføres 3. Der indsamles data om aktiviteterne, som analyseres 4. Der følges op på aktiviteterne og målene revideres. 7

10 Skoleafdelingen har påbegyndt opbygningen af en it-platform, som kan håndtere alle data, der som følge af kvalitetsrapport, nøgletalsrapportering, tilfredshedsundersøgelser m.v. er nødvendige for at kunne belyse de kriterier, som kommunen i en fremtidig dialog med skolerne vil fastsætte med afsæt i resultaterne af kvalitetsrapport 6/ Metode I Hillerød Kommune bruges den første kvalitetsrapport som en afprøvning af en række forhold, der anses som centrale for den langsigtede udarbejdelse af en årlig kvalitetsrapport. Det har været vigtigt at fremskaffe data på en både effektiv og valid måde. Det medførte blandt andet en afdækning af, i hvilket omfang de eksisterende systemer var i stand til at fremskaffe de data, bekendtgørelsen foreskriver på en måde, der sikrer ensartethed og sammenlignelighed mellem skolerne. På grund af den korte tidsfrist til både at udvikle en fælles ramme for kvalitetsrapporten og til indsamling af data, har der ikke været stillet krav om medarbejderinddragelse i skoleredegørelserne, ligesom der heller ikke har været lagt op til mere kvalitativt prægede metoder (fx selvevaluering eller interview). Skolernes redegørelser bygger derfor alt overvejende på skoleledelsernes indberetning af data om skolestruktur, rammer og pædagogiske processer inkl. en detaljeret vejledning. Det vil fortsat være nødvendigt at arbejde med datavaliditet og fælles forståelse af kvalitative mål for skolens arbejde. Det er derfor vigtigt at understrege, at resultaterne og vurderinger ikke kan opfattes som objektive billeder på virkeligheden. Dette års kvalitetsrapport kan først og fremmest give et fingerpeg om den enkelte skoles selvforståelse og et billede af, hvor Hillerød Kommune befinder sig samlet set. Men det er ikke muligt at foretage præcise kvalitative sammenligninger eller rangordninger mellem de enkelte skoler. 8

11 2. Sammenfatning I dette afsnit samles konklusioner fra afsnit Dette afsnit er dermed en Pixi-udgave af hele kvalitetsrapporten. Hillerød kommunale skolevæsen består af 16 skoler, - 13 almindelige folkeskoler og 3 specialskoler*. Alsønderup skole Brødeskov skole Gørløse skole Harløse skole* Heldagsskolen* Hillerødsholmskolen Ll. Lyngby skole Skolen ved skoven* Skævinge skole Sophienborg skole Uvelse skole 1. Klasseskolen 3. Undervisning. Den gennemsnitlige undervisningstid pr. lærer (jf. det udvidede undervisningsbegreb) er ca. 4 % i Hillerød Kommune. Ud af de 4 % aflyses den planlagte undervisning i 5 % af tilfældene. At den planlagte undervisning aflyses betyder, at undervisningen enten varetages af en anden lærer, en vikar eller ved at klassen løser opgaver uden lærertilsyn. Kun I meget få tilfælde sendes eleverne hjem - og dette sker kun i de ældste klasser. 4. Lærernes kompetencer. Hillerøds lærere underviser i overvejende grad i fag som de enten har linjefag i eller i fag som de har kompetencer svarende til linjefag i. I nogle fag er linjefagsdækningen på kommunalt niveau ikke tilfredsstillende, det gælder natur & teknik, idræt, geografi, kristendom og dansk som andetsprog. Går man lidt tættere på de enkelte skoler, bliver det tydeligt, at nogle skoler har bekymrende stor mangel på linjefagsuddannede lærere i flere fag end de fire ovenstående. Det drejer sig primært om de skoler, der er geografisk placeret i kommunens yderområder. Dette er en problemstilling, som både skolerne og skoleafdelingen/kommunen skal tage meget alvorlig. 5. Ledernes kompetencer og erfaring. Skolelederne (skoleledere, viceskoleledere, afdelingsledere) i Hillerød er i overvejende grad veluddannede. Alle har grunduddannelsen i skoleledelse fra den kommunale højskole og flere ledere er i gang med diplomuddannelsen i ledelse. Skolelederne har samlet set stor erfaring i jobbet, hvilket vurderes som yderst positivt, da skolelederjobbet gennem årene er tiltaget i kompleksitet og ydre pres. Inden for en kortere årrække vil der ske en større udskiftning i skoleledergruppen pga. pensionsalder, hvilket vil give skoleafdelingen en udfordring i forhold til at rekruttere nye gode skoleledere. 9

12 6. Arbejdsvilkår for elever og lærere. Skolerne i Hillerød opfylder målet for it-strategi 24-27, der bl.a. peger på, at der skal være 7,4 elever pr. nyere pc med internetadgang. Tallet er 6 elever pr. nyere pc. Flere og flere skoler har bærbare pc ere på skolerne - men det har bl.a. medført store udgifter i forhold til sikringsskabe m.v. Mange skoler har fået installeret trådløse netværk på skolen, hvilket giver en fleksibilitet og reelle muligheder for at integrere it i undervisningen i klasserne. Kommunesammenlægningen har givet it problemer på skolerne. Der er A og B skoler i forhold til it faciliteter. Skolerne i Gl. Skævinge kommune og Uvelse skole har haft andre it- systemer, som ikke kan bruges i dag. Der forestår derfor en større udgift for kommunen for at få gjort systemerne ensartet. Samtidigt udgør udgifter til it for mange skoler ca. 3 % af deres driftsbudget. Lej dig glad ordningen er derfor ikke en ordning der gør skolerne særligt glade. Den gennemsnitlige udgift pr. elev i kommunen er kr Der er meget stor forskel skolerne imellem, fra ca. 4. kr. pr. elev til 75. kr. pr. elev. Det er der forklaringer på i afsnittet. Skolerne bruger i gennemsnit under 5 % af deres samlede budget på undervisningsmidler. Den gennemsnitlige kommunale klassekvotient for normalklasser er 2 elever. 7. Særlige undervisningstilbud Hillerød Kommune har en bred vifte af særlige undervisningstilbud. I forbindelse med, at amterne er nedlagt, har Hillerød overtaget endnu flere specielle skoletilbud. Skoleafdelingen vurderer, at elever med særlige behov har god mulighed for at få det undervisningstilbud, der opfylder deres behov, enten i specialklasse eller i modtagelsesklasse. Hillerød Kommune har ved amternes nedlæggelse overtaget Harløse Skole og Skolen ved Skoven. 8. Elev og forældreadfærd Elevfraværet på skolerne kan opdeles i sygdom, lovligt fravær og ulovligt fravær. Lægges disse kategorier sammen for Hillerøds skoler, er det samlede gennemsnitlige elevfravær 6 %, hvilket er inden for det acceptable - dog er det for nogle skoler for højt. Alle skoler tager elevfravær seriøst og mange har beredskab i forhold til at håndtere dette. Andelen af Hillerød elever, der søger videre på en ungdomsuddannelse, er 97 %, hvilket er meget højt og større end det af regeringen fastsatte mål. De 97 % dækker såvel de elever, der søger direkte ind på en ungdomsuddannelse efter 9.klasse og de elever, der har været igennem et 1. skoleår og som herefter søger ind på en ungdomsuddannelse. Ud af en 9. klasseårgang søger ca. 35 % 1.klasse, og af de elever, der gennemfører 1. Klasse optages 96 % af dem på en ungdomsuddannelse. Hillerøds elever (og forældre) udnytter frit skolevalgsordningen. Der er en stor mobilitet blandt elever i Hillerød, og privatskolefrekvensen er høj. Stort set alle børn i Hillerøds folkeskoler går i SFO. I børnehaveklassen og 1. Klasse er det næsten 1 %, herefter er det lettere aftagende i 3. Klasse og 4.klasse. 1

13 9. Elevresultater Hillerød Kommunes skoler ligger samlet over landsgennemsnittet ved afgangsprøverne. Hillerød Kommune gennemfører hvert år en lang række lokale læse-, stave- og matematiktests. Også her ligger Hillerøds elever bedre end landsgennemsnittet. Dog er der en tendens til, at jo ældre eleverne bliver, jo mere nærmer Hillerøds elever sig landsgennemsnittet. Hillerøds elever er dygtige i indskolingen. Hillerøds elever er for første gang blevet testet i de nationale tests. Resultaterne er underlagt lov om tavshedspligt og fremgår derfor ikke på skrift i denne rapport. 1. Pædagogiske processer I afsnittet om de pædagogiske processer kan man læse hvorledes skolerne forholder sig til fem kommunalt fastsatte fokusområder og skolernes egne fokusområder. De fem kommunalt fastsatte fokusområder er: Læsning, it og læring, evalueringskultur, den sunde arbejdsplads og integration. Læsning: Skolerne er optaget af læsning og den kommunale læsehandleplan er et redskab til at udvikle skolerne indsats i dagligdagen. Skolerne uddanner læsevejledere. It og læring: Skolerne har gennem flere år arbejdet med implementering af skole-, elev- og forældreintra. Nogle skoler er langt fremme i forhold til at integrere it i undervisningen og andre skoler er ikke så langt. Der er plads til udvikling indenfor dette område på mange skoler. Evalueringskultur: Skoleafdelingen har gennem de sidste 3 år afsat 4. kr. af den totale skoleramme, på at uddanne lærere og ledere i evaluering. Flere skoler har allerede haft deres lærergruppe igennem uddannelsesforløbet. Målet er, at alle lærere i Hillerød Kommune indenfor den næste treårige periode kommer igennem dette uddannelsesforløb. Den sunde arbejdsplads: Alle skoler er bevidste om nødvendigheden af at arbejde med den sunde arbejdsplads. Mange skoler har gennemført en APV (arbejdspladsvurdering) og flere skoler planlægger at gøre det i nærmeste fremtid. Skoleafdelingen vil følge op på om skolerne gennemfører de lovpligtige APV er og vil gerne stille sin hjælp til rådighed i forhold til opfølgningen på APV erne. Hillerød Kommune har fokus på rekruttering og fastholdelse, dette gælder i særdeleshed skoleområdet. Med ca. 1 % ikke uddannede skolelærere ansat på skolerne, er der brug for at arbejde med dette som indsatsområde. Integration: Skolerne har en vigtig rolle som kulturbærer og formidler og medvirker til integrationen i det danske samfund. Målet er at give de tosprogede elever samme forudsætninger som andre for videre uddannelse og lyst til at lære mere med henblik på at kunne deltage i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale og kulturelle liv med samme rettigheder og pligter som øvrige borgere. 11

14 Skolens undervisning af tosprogede elever påhviler ikke kun de enkelte lærere, der gennem særlig uddannelse har kvalificeret sig hertil, men er en opgave og et ansvar for alle skolens lærere. Det er derfor vigtigt, at lærere løbende deltager i efteruddannelse i form af kortere - og længerevarende kurser indenfor området. Det samme gælder børnehaveklasseledere, pædagoger i SFO, der har tosprogede børn i gruppen. I løsning af denne opgave spiller ledelsen en vigtig rolle. Skolernes egne fokusområder: I dette afsnit beskriver skolerne, de områder, de har fokus på. Listen med skolernes egne fokusområder er lang og det tyder på, at skolerne har mange jern i ilden og at der bruges mange ressourcer på skoleudvikling på de enkelte skoler. Samtidigt er det også værd at bemærke, at skolernes fokusområder er forskellige. Som skoleafdeling synes vi, at det er vigtigt at finde fælles fodslag på de store linjer, men vi synes også, at den enkelte skole skal udvikle sig i den retning som skoleledelse, personale og bestyrelse mener, er den rigtige for dem. En fælles folkeskole med et lokalt præg er et godt motto for Hillerøds skoler. Folkeskolerne skal helst nå det samme mål men de behøver ikke at gå den samme vej. 12

15 3. Undervisning Undervisning er skolens kerneydelse. I forbindelse med undervisningen har skoleledelsen en række muligheder for at prioritere og træffe en række pædagogiske og økonomiske valg, som har store afledte konsekvenser i forhold til skolens andre ydelser. Skolerne er blevet bedt om at melde tilbage på en lang række spørgsmål, der vedrører skolens undervisning, men der har været fokus på omfanget af planlagt og gennemført undervisning. På skoler, hvor der i høj grad arbejdes med fleksibelt tilrettelagt undervisning, kan det være vanskeligt at skelne mellem de forskellige former for undervisning. Det helt centrale er, hvor megen undervisning eleverne reelt modtager og hvad skolen gør ved lærerfravær. Afsnittet belyser altså, hvor meget undervisning eleverne får, hvilken type undervisning det drejer sig om, og hvem der overtager undervisningen ved lærerfravær. Vær opmærksom på, at tallene ikke siger noget om undervisningens indhold og kvalitet. Det vil kræve helt andre kvalitative undersøgelser at belyse dette. Det nærmeste vi kan komme på en vurdering af undervisningen, er ved at se på effekterne af undervisningen i afsnittet Elevresultater. Hillerød gns. 1.Klasseskolen Spørgsmål 1 Hvor stor en del af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til: Direkte undervisning i klasser eller på hold? (pct. af nettoarbejdstiden) 32,89 9* Det udvidede undervisningsbegreb? (pct. af nettoarbejdstiden) 39, Kilde: Matrix og de pædagogiske nøgletal. Harløse Skole Heldagsskolen Sk. ved Skov. Definition: Det udvidede undervisningsbegreb dækker al klasse-holdundervisning, øvrig undervisning, lejrskoler, ekskursioner, skolefester o. lign. Det udvidede undervisningsbegreb angiver den del af lærernes arbejdstid, hvor de er sammen med eleverne, derfor er dette tal det interessante i denne tabel. Den gennemsnitlige undervisningsandel, målt på det udvidede undervisningsbegreb, for lærere i Hillerød Kommune er ca. 4 %. Undervisningsandelen ligger mellem 33 % til 47 %, hvilket bl.a. skyldes, at skolernes vilkår er forskellige og at kommunens decentralisering slår forskelligt igennem på skolerne. 13

16 1. Klasseskolen har kun 9 % klasse-holdundervisning, hvilket skyldes, at skolen har brugt administrationsprogrammet KMD Matrix på en anden måde end de andre skoler. Skolen ligger på kommune gennemsnittet, når man ser på det udvidede undervisningsbegreb. Harløse skole, Heldagsskolen og Skolen ved skoven er specialskoler, hvor al samvær med eleverne defineres som undervisning. Det betyder fx, at både pauser, spisning, oprydning m.v. nøje er planlagt ud fra en pædagogisk synsvinkel og betragtes som en læringssituation, og dermed undervisning. Skoleafdelingens kommentar: Skoleafdelingen vurderer, at undervisningsprocenten for kommunens skoler er tilfredsstillende. Det vil være begrænset, hvor meget mere undervisning man kan opnå på de enkelte skoler set i lyset af overholdelsen af lærernes overenskomst og kommunens rekrutterings- og fastholdelsesstrategier. Hillerød gns. 1.Klasseskolen Spørgsmål 2 Hvor stor en del af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til: Undervisning i dansk som andetsprog? (Andel i procent af nettoarbejdstiden) 1,32,1,1,5, ,3 2,9 1,9,8 Specialundervisning? (Andel i procent af nettoarbejdstiden) 3,9 1,5 2,9 2,8 2,2 2,6 2, , , Kilde: Matrix. Dansk som andetsprog: Den procentuelle fordeling af undervisning i dansk som andetsprog varierer meget fra skole til skole. Dette skyldes selvfølgelig den procentvise fordeling af tosprogede elever på skolerne. har ingen tosprogede elever og og får læst timerne af en mobil lærer fra Ll. Lyngby Skole, der tager rundt på de to skoler. Det høje timetal på Ll. Lyngby Skole dækker derfor ikke kun over deres egne tosprogede elever. er den skole i Hillerød By, der ligger højest. Dette skyldes den store andel af tosprogede elever på skolen. Specialundervisning: Timerne fordeles nogenlunde jævnt fra skole til skole. ligger dog højere end de andre skoler, hvilket skyldes at Svalereden og 8e er placeret på. Bemærkninger fra skolerne selv kan læses i skolerapporterne. På Harløse Skole, Heldagsskolen og Skolen ved skoven er al undervisning i princippet specialundervisning. * Harløse Skole Heldagsskolen Sk. ved Skov. 14

17 Spørgsmål 3 Hvor stor en andel af den undervisning, der sammenlagt er angivet under spørgsmål 1 er blevet aflyst pga. lærerfravær med hensyn til: Direkte undervisning i klasser eller på hold? (Andel i procent af planlagte timer) - pct. 4,97 3 7,9, ,7,8,2 Det udvidede undervisningsbegreb? (Andel i procent af planlagte timer) - pct. 1,93 2,9 7, Kilde: Matrix, lærerintra, andre optællingssystemer og skoleledernes skøn. Hillerød gns. 1.Klasseskolen * Harløse Skole Heldagsskolen Sk. ved Skov. Spørgsmål 4: Hvor stor en andel af den undervisning, der sammenlagt er angivet under spørgsmål 2 er blevet aflyst pga. lærerfravær med hensyn til: Undervisning i dansk som andetsprog? (Andel i procent af planlagte timer) 6,21 1, ,7 4 1 Specialundervisning? (Andel i procent af planlagte timer) 5,22 2, ,4,5 2 4,7 Kilde: Matrix, lærerintra, andre optællingssystemer og skoleledernes skøn. Hillerød gns. 1.Klasseskolen * * Harløse Skole Heldagsskolen Sk. ved Skov. Spørgsmål 5: Hvilke af følgende initiativer er anvendt for at erstatte den aflyste undervisning og i hvilket omfang? (1 = I høj grad; 2 = I nogen grad; 3 = I mindre grad; 4 = Slet ikke) En lærer, der underviser klassen/ holdet i andre fag 1, En fast lærer, der ikke underviser klassen/holdet i øvrigt 2, En ekstern vikar, dvs. en der ikke er fast ansat ved skolen 2, At eleverne har arbejdet selvstændigt med relevante opg. 3, Hillerød gns. 1.Klasseskolen At eleverne har fået fri 3, Kilde: Matrix, lærerintra, andre optællingssystemer og skoleledernes skøn. * Harløse Skole Heldagsskolen 15 Sk. ved Skov.

18 Definition af aflyst undervisning =Timer der ikke gennemføres med planlagt lærer. Variationerne i svarene i spørgsmål 3+4 er markante. Går man ind og læser skolernes individuelle svar på disse to spørgsmål, vil man kunne læse, at grunden til de store udsving skolerne i mellem er, at skolerne organiserer sig meget forskelligt. På nogle skoler er vikardækningen lagt ud i selvstyrende team, på andre skoler foregår der en traditionel vikardækning. På specialskolerne aflyses undervisningen aldrig, hvilket skyldes specialskolernes særlige kontekst. Flere skoler skriver i deres skolerapporter, at deres høje aflysningsprocent skyldes, at de har været hårdt ramt af langtidssygdom i lærergruppen. Mange skoler har i øjeblikket psykisk arbejdsmiljø som indsatsområde. Mange af skolerne har allerede gennemført en APV og flere skoler planlægger at gennemføre en APV i nærmeste fremtid. Skolerne løser deres vikardækning af undervisningen forskelligt. Skolernes anvendte løsninger kan læses i svarene på spørgsmål 5. Den mest anvendte løsning i forhold til aflyst undervisning er, at en anden af klassens lærere læser timerne. Den mindst anvendte løsning er at give eleverne fri og lade eleverne arbejde selvstændigt. Alle skoler prioriterer, at der er lærere til de mindste elever og vælger kun at give de ældste klassetrin fri. Skoleafdelingens kommentarer og vurderinger: Hillerøds skoler er forskelligt organiseret. Decentraliseringen har gennem flere år haft sin afsmittende effekt på skolerne. Det har derfor været vanskeligt at få entydige svar på spørgsmål 3 og 4. Det er positivt, at skolerne dækker så meget lærerfravær som muligt. Men det kan også konstateres, at der er behov for APV erne. Der er brug for, at skolerne arbejder effektivt på at nedbringe alle aflyste timer. Skoleafdelingens anbefaler skolerne: At skoler, der har et stort antal aflyste timer, pga. lærersygdom, nærmere skal undersøge, hvad dette skyldes. Hvis skolerne ikke har gennemført en APV, opfordres skolerne til at gøre dette snarest. Skoleafdelingen stiller sig gerne til rådighed i forhold til at sparre med skolelederne i forhold til opfølgningen på en APV. 16

Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen. skoleåret 2007/08

Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen. skoleåret 2007/08 Hillerød Kommune Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen skoleåret 2007/08 Børn, Familier & Kultur Juli 2008 INDHOLD Indledning....2 Tema 1: Undervisning i tal.. 3 Tema 2: Lærernes faglige kompetencer. 6 Tema

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

Kvaltitetsrapport 5 Skoleåret 2010-2011

Kvaltitetsrapport 5 Skoleåret 2010-2011 Kvaltitetsrapport 5 Skoleåret 2010-2011 Undervisning i tal Lærernes faglige kompetencer Det pædagogiske ledelsesteam IT, undervisningsmidler og økonomi Specialskoler Særlige undervisningstilbud Skolevalg

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2008 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Afsnit 1: Indledning... 5 1.1 Baggrund og ramme for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten... 5 1.2 Rapportens opbygning... 6 Afsnit 2: Samlet vurdering og anbefalinger...

Læs mere

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Af Jacob Hess, Louise Weinreich Jakobsen og Henriette Holmsgaard, Kontor for Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling, Skolestyrelsen. I artiklen fortælles

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer...2 2. Kompetencer...6 3. Specielle tilbud på skolen...8 4. Elever og økonomi...9

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 20 /32 95 54 / kang@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 7504 Atuarfiup/skolens postadresse 3905

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægten for Hillerød Kommunes Skolevæsen. Marts 2014

Bilag til styrelsesvedtægten for Hillerød Kommunes Skolevæsen. Marts 2014 Bilag til styrelsesvedtægten for Hillerød Kommunes Skolevæsen Marts 2014 Vedtaget i Hillerød Byråd den 26. februar 2014 Side 1 af 22 1. Principper og visioner for skolevæsenet... 3 1.1 Vision 2020 for

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

Kvalitetsrapport. for Holbergskolen

Kvalitetsrapport. for Holbergskolen Kvalitetsrapport for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 1 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR HOLBERGSKOLEN... 3 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011 Handicaprådet i torsdag d. 13. januar 1 REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 13. januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Referat fra sidste møde...2 2. Høringssag - Revidering af Kvalitetsstandard

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ungdomsskolen Kolding Oplevelser for livet. Info for dagundervisere. OV1_Kvadrat_R D

Ungdomsskolen Kolding Oplevelser for livet. Info for dagundervisere. OV1_Kvadrat_R D Ungdomsskolen Kolding Oplevelser for livet Info for dagundervisere OV1_Kvadrat_R D Velkommen Du sidder nu med Ungdomsskolens personalefolder for dagundervisere. I denne folder finder du alle de informationer,

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Næstved Skolevæsen. Kvalitetsrapport

Næstved Skolevæsen. Kvalitetsrapport Næstved Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010 2 Indholdsfortegnelse 0. Forord... 5 1. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau... 7 2. Skolevæsnets rammebetingelser... 11 3. Vurering af de enkelte skolers

Læs mere

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015 Marbækskolen - en skole i udvikling Frederikssund Kommune Budgetafdelingen Torvet 2 3600 Frederikssund Attn.: Økonomiområdets funktionspostkasse: oekonomi@frederikssund.dk Skolechef Ulla Olin uolin@frederikssund.dk

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2008/09. Ødsted Skole

KVALITETSRAPPORT 2008/09. Ødsted Skole KVALITETSRAPPORT 2008/09 Indhold 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 BØRN OG UNGE 1 Østbirk Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN INDHOLDSFORTEGNELSE I. STYRELSEN AF KOMMUNENS SKOLEVÆSEN 1. Kommunalbestyrelsen...2 2. Skolebestyrelsen...3 3. Skolens leder...6 4.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 9. august 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 66 Månedlig økonomirapport pr. 31.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Marievangsskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Marievangsskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRENE 2011/2012 & 2012/2013 HELSINGØR KOMMUNE CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLER. Arkiv: Acadre 13/6081

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRENE 2011/2012 & 2012/2013 HELSINGØR KOMMUNE CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLER. Arkiv: Acadre 13/6081 KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRENE 2011/2012 & 2012/2013 HELSINGØR KOMMUNE CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLER Arkiv: Acadre 13/6081 INDHOLD FORORD...4 KAPITEL 1 - OPFØLGNING PÅ HANDLEPLAN FRA SIDSTE KVALITETSRAPPORT...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2008-2009 Sammenskrivning og helhedsvurdering

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2008-2009 Sammenskrivning og helhedsvurdering Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2008-2009 Sammenskrivning og helhedsvurdering 1 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

1. januar 2011. Kvalitetsrapport 2010-11 Nørre Snede Skole

1. januar 2011. Kvalitetsrapport 2010-11 Nørre Snede Skole 1. januar 2011 Kvalitetsrapport 2010-11 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 3.8 3.9 4. 4.1 4.2 4.3 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 6. 7. 8. 8.1 8.2 8.3 8.4 8.5

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til

Læs mere

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast 1. Indledning... 4 2. Fakta om skolevæsenet... 5 3. Ikast- Kommunes vision 2012 og Børne- og ungepolitik... 6 4. Anonymitet... 6 5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport...

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Kvalitetsrapport. Børn og Unge. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2009-2010. Skoleafsnit

Kvalitetsrapport. Børn og Unge. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2009-2010. Skoleafsnit Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2009-2010 Skoleafsnit Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 1 Indholdsfortegnelse Bymarkskolen... 3 Byskolen... 15

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Tilsynsrapport. Tilsynsførende overværede korte undervisningssekvenser i skolens 3 forskellige undervisningsgrupper.

Tilsynsrapport. Tilsynsførende overværede korte undervisningssekvenser i skolens 3 forskellige undervisningsgrupper. Tilsynsrapport Navn på institution: Frederik d. VII`s Stiftelse, Danners Børn, Slotsskolen Tilsynsførende (navn og adresse): Susanne Patij, skoleleder Jægerspris skole, Møllevej 100, Jægerspris Dato for

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 1.1 Formål med kvalitetsrapporten 5 1.2 Rapportens datagrundlag og formkrav 5 1.3 Rapportens opbygning

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere