Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport Skoleåret 2008/2009. Børn, Familier & Kultur

Transkript

1 Hillerød Kommune Kvalitetsrapport Skoleåret 2008/2009 Børn, Familier & Kultur September 2009

2 Indhold Indhold 2 Indledning og læsevejledning 3 Tidsplan for kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/09 4 Sammenfatning 5 Tema 1: Undervisning i tal 10 Tema 2: Lærernes faglige kompetencer 18 Tema 3: Skolelederne 35 Tema 4: SFO-lederne 38 Tema 5: IT, undervisningsmidler og økonomi 40 Tema 6: Særlige undervisningstilbud 52 Tema 7: Skolevalg 60 Tema 8: SFO 66 Tema 9: Elevresultater 69 Tema 10: Arbejds- og undervisningsforhold 90 Tema 11. Pædagogiske processer omkring læsning 102 Tema 12. Pædagogiske processer 107 Side 2 af 109

3 Indledning og læsevejledning Kvalitetsrapporten er efterhånden et indarbejdet instrument for politikere, skolebestyrelser, skoleledelser og skoleafdelingen i Hillerød Kommune. Lovgrundlaget er Folkeskolelovens 40 a, der fastslår, at kommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/09 er den tredje i rækken. Vi har bevidst valgt i meget stor udstrækning at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen, som ligger bag kvalitetsrapporten, som en gentagelsesmåling af de to foregående. Det har følgende fordele: gode muligheder for sammenligninger mellem år og sandsynligvis genkendelse hos læserne. På enkelte områder er der indarbejdet nye spørgsmål og nogle få spørgsmål er gledet ud, hvor informationsværdier er vurderet at være meget lille. De målsætninger, som indgik i kvalitetsrapporten for skoleåret 2007/08 er videreført uændrede i nærværende kvalitetsrapport. I forbindelse med den kommende udformning af en skolepolitik, vil målsætningerne blive sat til fornyet debat. Kvalitetsrapportens data bygger alt overvejende på skoleledernes besvarelser, og hvor det ikke er tilfældet, fremgår det af rapporten. Kvalitetsrapportens data giver i sagens natur ikke noget objektivt billede af skolerne eller det samlede skolevæsen. Til gengæld giver kvalitetsrapporten et godt udgangspunkt for en dialog, hvor nuancer og lokale forhold kan udfoldes, og hvor forskellige forståelser af best practice kan drøftes. I nærværende kvalitetsrapport indgår de to specialskoler Harløse Skole og Skolen ved Skoven i de temaer, hvor det er relevant. De to specialskoler har været aktive i formulering og tilretning af spørgsmål, som kan formidle et billede af de to specialskoler som en del af Hillerød Kommunes skolevæsen samtidig med, at de har en række særegne opgaver og vilkår. Kompetencecentret indgår i nærværende kvalitetsrapport som en integreret del af Skanseskolen dvs. der er ikke nogen særskilt redegørelse for Kompetencecentrets virke. Kvalitetsrapporten er inddelt i 12 temaer, hvoraf de første 10 temaer indledes med en målsætning, som dækker temaets hovedområder. Hvert tema belyses igennem data, nøgletal og beskrivelser til belysning af nogle temaer indgår endvidere vurderinger og kommentarer fra skoleledelserne. Som afrunding på temaerne er indsat Skoleafdelingens kommentarer i grønne tekst-bokse. Nogle af Skoleafdelingens kommentarer er fremadrettede, idet vi ønsker at anvende kvalitetsrapportens bagudrettede data i en fremadrettet dialog hvor dette giver mening. Side 3 af 109

4 Tidsplan for kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapporten er i sin natur bagudrettet, idet den omhandler det foregående skoleår. Ved udarbejdelsen og behandlingen af netop nærværende kvalitetsrapport har det stor betydning, at budgetforudsætningerne for skoleåret 2008/09 var meget forskellige fra budgetforudsætningerne for skoleåret 2009/10, hvor kvalitetsrapporten skal behandles af skolebestyrelser og byråd. Nærværende kvalitetsrapport omhandler således et skolevæsen på det hidtil gældende niveau når bortses fra effekten af den økonomiske opbremsning og indkøbsstop i Nedenfor ses tidsplanen for udarbejdelse og behandling af kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/09: 15. juni Svarfrist for skolerne på spørgeskema 26. juni Svarfrist for skolerne på pædagogiske processer september Udsendelse af kvalitetsrapporten til høring i skolebestyrelserne 1. november Frist for høringssvar fra skolebestyrelserne December Kvalitetsrapporten drøftes i Børne- og Familieudvalget. Efterfølgende godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet Januar-februar 2010 Samtaler mellem hver enkelt skole og Skoleafdelingen Side 4 af 109

5 Sammenfatning I dette afsnit samles konklusioner fra kvalitetsrapportens 12 temaer. Man kan nøjes med at læse dette afsnit, hvis man ønsker at danne sig et overordnet indtryk af Hillerøds skolevæsen. Hillerød kommunale skolevæsen består af 15 skoler - 13 almindelige folkeskoler og 2 specialskoler*. Hertil kommer Heldagsskolen, som ikke indgår i denne kvalitetsrapport. Alsønderup skole Brødeskov skole Frederiksborg Byskole Gørløse skole 387 elever 432 elever 760 elever 109 elever Harløse skole* Hillerødsholmskolen Kulsvierskolen Ll. Lyngby skole 76 elever 867 elever 849 elever 169 elever Skanseskolen Skolen ved skoven* Skævinge skole Sophienborgskolen 494 elever 85 elever 444 elever 206 elever Uvelse skole Ålholmskolen 10. Klasseskolen 141 elever 598 elever 240 elever Kvalitetsrapporten består af nærværende kommunale kvalitetsrapport og i alt 15 skolerapporter. Den kommunale kvalitetsrapport er den samlede beskrivelse og vurdering af Hillerød Kommunale skolevæsen, og den bliver behandlet politisk. Skolerapporterne skal ses i tæt sammenhæng med kommune-rapporten, og i modsætning til de foregående år har vi ikke rutinemæssigt kopieret indholdet fra kommune-rapporten over i skolerapporterne. Vi har kun kopieret indholdet over til skolerapporten i de tilfælde, hvor skolens ledelse har givet en indholdsmæssig vægtig kommentar/begrundelse. Skolerapporterne vil ligge som bilag til den politiske behandling. Tema 1: Undervisning i tal Folkeskolens kerneydelse er undervisning af eleverne, og målsætningen for folkeskolerne er, at 40 % af lærernes samlede arbejdstid (jf. det udvidede undervisningsbegreb). Denne målsætning nås af alle 13 folkeskoler. Der er i skoleåret 2008/09 store forskelle imellem skolerne indbyrdes: fra 39,7 % til 50,1 % af lærernes samlede arbejdstid. Dette afspejler dels at skolernes vilkår er forskellige og dels, at Hillerød Kommunes skolevæsen er decentraliseret, således at den enkelte skoleledelse kan prioritere skolens ressourcer i Side 5 af 109

6 forhold til opgaverne og den konkrete kontekst. Der tegner sig ikke noget entydigt mønster ved en sammenligning af skolerne over år. Aflysning af undervisning forekommer ikke på de to specialskoler, medens det forekommer i forskelligt omfang på de 13 folkeskoler. En række forhold som fx forekomst af uventet lærerskift, langtidssygdom og graviditetsgener er forklaringen på skoler med aflysning af mere end 0,5 % af timerne. Tema 2: Lærerne Hillerød Kommune har en målsætning om uddannede og kompetente lærere, herunder tilstræbes det, at dække fagene med linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. I skoleåret 2008/09 var der overordnet set en høj linjefagsdækning på de fleste skole. Det er et udfordrende puslespil for skoleledelserne at sikre en høj linjefagsdækning indenfor rammerne af den enkelte skoles organisering og team-struktur. 88 % af lærerne er lærer-uddannede, 5 % er under uddannelse og de øvrige har andre uddannelser. Intern og ekstern kompetenceudvikling for lærere er vigtig for at sikre en fortsat udvikling af skolen. Der er store forskelle i hvor stor en andel af budgettet og hvor mange timer skolerne anvender til kompetenceudvikling i bred forstand. Ingen af skolerne indfrier målsætningen om at anvende 2 % af de driftsudgifter på kompetenceudvikling. Tema 3: Skoleledere Mere end 2/3 af skolelederne har mere end 5 års erfaring med skoleledelse, og alle skoleledere på nær én har læreruddannelsen som grunduddannelse. Enkelte skoleledere har mere end en grunduddannelse. Langt de fleste skoleledere har afsluttet eller er i gang med en efter-/videreuddannelse, hvilket er positivt set i lyset af de mange udfordringer, som skoleledere i det daglige skal håndtere. Side 6 af 109

7 Tema 4: SFO-ledere Der er stor spredning i SFO-ledernes anciennitet som ledere, og 12 ud af 14 SFO-ledere har pædagog-uddannelsen som grunduddannelse. I de senere år har nogle få SFO-ledere taget diplomuddannelse i ledelse. Skoleinspektørerne blev bedt om at tage stilling til, om de oplevede fastholdelses- eller rekrutteringsproblemer ift. SFO-ledere. Kun to skoleledelser oplyser, at de oplever disse problemer. Flere skoleledere kommenterer dog samtidig, at der skal være fokus på lønniveauet for SFO-ledere ift. såvel rekruttering som fastholdelse. Tema 5: IT, undervisningsmaterialer og økonomi IT Målsætningen om, at der max må være 5 elever pr. undervisnings-pc opfyldes af alle skoler på nær én skole, som pga. den økonomiske opbremsning ikke fik mulighed for at indkøbe de planlagte undervisnings-pc er. Set i forhold til det foregående skoleår, er der tale om en forringelse fra i gennemsnit 3,7 elever pr. undervisnings-pc til 4,01 elever pr. undervisnings-pc. I de kommende år bliver IT et satsningsområde i Hillerød Kommunes skolevæsen. Undervisningsmaterialer Skolebestyrelsesformændene har gentagne gange peget på problemer med gamle undervisningsmaterialer og for små beløb til at vedligeholde skolernes samlinger af undervisningsmaterialer på et tilfredsstillende niveau. Skoleledelsernes svar i dette års kvalitetsrapport på spørgsmål om undervisningsmaterialer afspejler, at niveauet svinger meget fra fag til fag, at en del af undervisningsmaterialerne ikke opleves som tidssvarende, og at der også i nogle fag er utilstrækkelige undervisningsmaterialer. Gennemsnitlig udgift pr. elev I skoleåret 2008/09 er den gennemsnitlige udgift pr. elev kr., hvilket er et fald i forhold til de to foregående skoleår. Der er fortsat store forskelle skolerne imellem, og den gennemsnitlige udgift pr. elev er størst på skoler med færrest elever. Tema 6: Særlige undervisningstilbud Hillerød Kommune har undervisningstilbud til elever med særlige behov, og efter strukturreformen har Hillerød Kommune satset på samling af specialiseret viden i Kompetencecentret. Tema 6 giver et overblik over Hillerød Kommunes brede vifte af Side 7 af 109

8 særlige undervisningstilbud indenfor såvel specialundervisning som dansk som andetsprog. Tema 7: Skolevalg Privatskoleandelen er på 17,66 %, hvilket stort set er uændret i forhold til det foregående skoleår. Af historiske årsager er privatskoleandelen højere i Hillerød end landsgennemsnittet på ca. 13 %. Familierne i Hillerød Kommune udnytter det friere skolevalg, og nogle skoler oplever meget stor bevægelse i form af til- og/eller fraflytning fra skolen. Hillerød Kommunes skolevæsen giver gode muligheder for at sætte et lokalt præg på den enkelte skole, og i tema 7 beskriver skoleledelserne i nogle stikord, hvad der særligt præger den enkelte skole. Tema 8: SFO Når vi ser på personalets uddannelsesbaggrund, har SFO erne meget forskellige faglige profiler, og andelen af ansatte med pædagoguddannelse varierer fra 37 % til 75 %. Forældre i Hillerød benytter i meget høj grad SFO også til børn i 3. klasse. Tema 9: Elevresultater Hillerød Kommune har en målsætning om at matche de 10 højest placerede kommuner i landet målt ift. elevernes resultater ved afgangsprøverne. Dette mål er ikke indfriet. Hillerød Kommune ligger dog fortsat over landsgennemsnittet ved afgangsprøverne. I de lokale tests i læsning, stavning og matematik ligger Hillerød også over landsresultatet. Der er i lighed med de foregående år en tendens til, at jo ældre eleverne bliver, jo mere nærmer elever fra Hillerød sig landsresultatet. På baggrund af testresultaterne i 2008/09 er der fortsat grund til at være opmærksom på elever, der ligger under middel, idet det drejer sig om en forholdsvis stor gruppe i en række af de gennemførte tests. Side 8 af 109

9 Tema 10: Arbejds- og undervisningsforhold I temaet sammenfattes resultater af lærernes arbejdspladsvurderinger og elevernes undervisningsmiljøvurderinger. Overordnet betragtet er både lærere og elever tilfredse med en række forhold, samtidig er der grund til at have fokus på de forhold, som bliver betragtet som mindre tilfredsstillende. En del lærere er således ikke tilfredse med deres egne udviklingsmuligheder og/eller lærerforberedelsesfaciliteter, medens en del elever ikke er tilfredse med de fysiske forhold på skolerne. Tema 11: Pædagogiske processer omkring læsning Læsning har i nogle år været et særligt indsatsområde i Hillerød Kommunes skolevæsen, og i dette års kvalitetsrapport er læsning valgt som en pædagogisk proces, som alle skoler skal afrapportere ved hjælp af kvalitetstrappen (se herom i tema 11). Til belysning af de pædagogiske processer omkring læsning har Skoleafdelingen på baggrund af handleplanen for læsning udvalgt 4 nedslagspunkter: - læsning i 5. klasse - læsning i 7. klasse - skoleledelsens deltagelse i læsekonferencer og - læsevejledere på skolen Den enkelte skoleledelse har herefter vurderet, hvor langt skolen er kommet i læseindsatsen, og tema 11 giver et overblik over skoleledelsernes besvarelser. Tema 12. Oversigt over skolernes selvvalgte pædagogiske processer I skolerapporterne indgår ud over læsning én anden pædagogisk proces, og tema 12 i kommunerapporten formidler en liste over, hvilke pædagogiske processer skolerne har valgt. Side 9 af 109

10 Tema 1: Undervisning i tal MÅLSÆTNING: Eleverne skal opleve en god faglig undervisning, med dygtige og velforberedte lærere. Folkeskolens kerneydelse er undervisning af eleverne, derfor udgør en lærers direkte undervisningsandel (jf. det udvidede undervisningsbegreb) 40 % af lærerens samlede arbejdstid. Undervisningen aflyses kun i særlige tilfælde og forsøges i videst muligt omfang at omlægges. Derfor er andelen af reelt aflyst normalundervisning max. 2 % af elevernes samlede undervisningstid. Det centrale for dette tema er, hvor megen undervisning eleverne modtager og hvor meget undervisning, der aflyses (dvs. at eleverne får fri). Spørgsmålene i dette tema har tæt sammenhæng med de pædagogiske nøgletal og er en gentagelse af spørgsmålene bag de to tidligere års kvalitetsrapporter, hvilket giver mulighed for sammenligning over tid. Data i dette afsnit handler ikke om undervisningens indhold og kvalitet Undervisningsandel mv. Målsætningen om, at 40 % af lærernes samlede arbejdstid skal være undervisning af eleverne nås af alle 13 folkeskoler, se nedenstående figur. 50 Pct. nettoarbejdstimer anvendt til undervisning Skoleåret 2007/08 Skoleåret 2008/09 Som det ses af figuren opfyldte Ll. Lyngby Skole lige netop målsætningen i skoleåret 2008/09, hvilket for denne skole var en nedgang fra det foregående skoleår. Alle de øvrige Side 10 af 109

11 skoler lå i skoleåret 2008/09 over 40 % s målsætningen heraf Hillerødsholmskolen, Skanseskolen, Sophienborgskolen og Uvelse Skole over 45 %. Spredningen imellem skolerne kan dels forklares med, at skolernes rammebetingelser er forskellige, og dermed står de overfor forskellige opgaver og dels med, at skolelederne prioriterer forskelligt. Det er vigtigt at understrege, at statistikken i hele dette afsnit er baseret på de planlagte undervisningstimer og ikke de faktisk afviklede. Erfaringen viser, at der i løbet af et skoleår altid sker enkelte ændringer. Nedenfor ses en skolevis opgørelse af den planlagte timeanvendelse. 10.Klasseskolen Alsønderup Skole Brødeskov Skole Spørgsmål 1 Hvor stor en del af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til Direkte undervisning i klasser/hold? 27,2 34,8 35,8 33,6 34,9 37,9 32,9 31,8 37,5 33, ,6 33,7 Undervisning på hold og 2- lærertimer 0 4 1,8 2,4 1,7 0 2,6 0 3,2 3,3 0,1 1,7 0 Frb. Byskole Gørløse Skole Specialundervisning 4 2,8 2,3 2,7 2, ,7 2,7 4,5 4,9 4 2,9 Undervisning i dansk som andetsprog 0,4 0,2 0, ,6 1,8 3,1 2,7 0 1,6 0 1,3 Samlet ressourceforbrug "i snæver forstand" 31,5 37,8 38,5 37,2 37,7 42,6 36,8 37,5 42,9 38,2 44,5 45,6 37,9 Hill.holmskolen Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Lejrskoler 4,1 0,9 1,8 1,3 0 1,1 1 1,9 1,2 0 1,6 1,5 1,2 Ekskursioner 0 0 0, ,4 0 0,59 0,2 0,2 0 0 Øvrig undervisning jf. "det udvidede undervisningsbegreb" 8 3,8 1,7 2 4,9 2,6 3 0,3 4,3 3,8 3,8 0 2,4 Total undervisningspct. 43,6 42,5 42,2 41,4 42,5 46,3 41,2 39, ,2 50,1 47,1 41,3 Opgørelsen viser store forskelle skolerne imellem på anvendelsen af lærertimer til de forskellige undervisnings-kategorier. Side 11 af 109

12 Nedenstående figur viser udviklingen over tre skoleår i skolernes planlagte procentdel lærertimer til direkte undervisning / hold. 45 Pct. nettoarbejdstimer anvendt til direkte undervisning / hold Skoleåret 2006/07 Skoleåret 2007/08 Skoleåret 2008/09 Figuren afspejler, at der heller ikke på dette område er tale om én udvikling over de tre år. Fra 2006/07 til 2007/08 var der på de fleste skoler tale om en forøgelse af andelen af timer anvendt til direkte undervisning/hold. Medens der fra 2007/08 til 2008/09 var tale om en mere differentieret udvikling, og hvor der på de fleste skoler skete en reduktion af andelen af timer anvendt til dette formål. Lærergruppens aldersmæssige sammensætning har indflydelse idet andelen af lærere, der modtager aldersreduktion som følge af, at de er fyldt 60 år, er stigende. Aldersreduktion består i en nedsættelse af arbejdstiden på netto 175 timer. Side 12 af 109

13 1.2. Aflyst undervisning i folkeskolerne I Hillerød Kommune har vi en målsætning om, at max 2 % af normalundervisningen aflyses. Nedenstående opgørelse viser, at alle skoler på nær én skole i skoleåret 2008/09 opfyldte denne målsætning. Spørgsmål 2 Hvor stor en del af lærernes undervisning er blevet aflyst? 10.Klasseskolen i.o. = ikke optalt Alsønderup Skole Brødeskov Skole Frb. Byskole Gørløse Skole Aflyst undervisning "I snæver forstand" 0,5 0,4 0,6 1, ,2 0 0, ,7 Aflyst undervisning i dansk som andetsprog 0, , ,8 5 2,9 i.o. 2,3 0 2,4 Aflyst undervisning specialundervisn , ,9 5 4,2 4,6 1,5 0 20,9 Hill.holmskolen Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Opgørelsen viser, at andelen af aflyst undervisning i dansk som andet sprog er noget højere: En enkelt skole har aflyst 9 % af timerne i dansk som andet sprog, medens de øvrige skoler ligger mellem 5 og 0 % s aflysninger. Endelig viser opgørelsen, at aflysninger af specialundervisning på nogle skoler er meget udbredte, og på Alsønderup Skole, Brødeskov Skole og Ålholmskolen aflyses mere end 5 % af specialundervisningen, hvilket vil blive drøftet på skolemøder. Figuren på næste side illustrerer, at der fra år til år kan være meget forskellige vilkår på den enkelte skole, hvilket medfører store udsving i, hvor stor en andel af undervisningen i snæver forstand, der må aflyses. Side 13 af 109

14 3,5 Pct. af lærernes undervisning aflyst i "snæver forstand" 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Skoleåret 2007/08 Skoleåret 2008/09 Skoler uden aflysninger kan ikke aflæses af figuren. Skolelederne knytter en lang række forskellige kommentarer til aflysningen af timer, såvel aflysning i snæver forstand som den øvrige aflysning. Det er gennemgående i kommentarerne, at vikarbudgettet i 2008/09 var under pres (og i det kommende skoleår vil komme under yderligere pres). En række af skolerne har været ramt af uventet lærerskift, langtidssygdom og graviditetsgener, hvilket har ført til aflysning af timer. Skoleafdelingen vurderer, at det er meget positivt, at nogle skoler gennemfører et års undervisning uden aflysninger Aflyst undervisning i specialskolerne Det gælder for begge specialskoler, at der IKKE aflyses undervisning, idet kortere fravær dækkes ind af teamet. Ved længere fravær omorganiseres undervisningen. Side 14 af 109

15 Skoleafdelingens kommentarer: Skoleafdelingen anerkender skoleledernes store anstrengelser for ikke at aflyse undervisning (dvs. at give eleverne fri). Indskolingselever får ikke aflyst undervisning, medens det meget sjældent sker på mellemtrinnet. Undervisningen omlægges så vidt muligt ved lærerfravær enten ved en vikar eller ved en anden af klassens lærere. Skoleafdelingen noterer, at i bestræbelserne på at undgå aflysning af normalundervisning indgår aflysninger af specialundervisning og dansk som andet sprog, hvilket er en uheldig udvikling for de børn, der herved rammes. Vi er samtidig opmærksomme på, at der i skoleåret 2009/10 sker en 25 % s reduktion af timerne i netop disse to områder. Side 15 af 109

16 1.4. Elever og klasser Nedenstående tabel viser en opgørelse af skolernes klassetrin, spor, elever, klassekvotient og lærer / elev-ratio i normalundervisningen i skoleåret 2008/09 samt gennemsnit for de sidste 3 år. Spørgsmål 3 Elever og klasser. Hillerød gns. 06/07 Hillerød gns. 07/08 Hillerød gns. 08/09 10.Klasseskolen Alsønderup Skole Brødeskov Skole Frb. Byskole Antal klassetrin (0.kl. - 9.kl.) (10.kl.) Gennemsnitlige antal spor - 2,3 2, ,3 2,9 1 4,3 3,7 1,3 1,4 2 1,7 1 2,4 Antal elever i normalundervisnin gen Gørløse Skole Hill.holmskolen Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Antal elever totalt Gns. Klassekvotient i normalundervisnin gen 20 19,8 19, ,8 22,7 15,6 20,2 20,9 18,8 17,0 19,4 20,6 20,1 21,6 Lærer/elev ratio incl. bh.kl. og spec.kl ,9 12,3 12,2 12,9 11,0 14,3 12,9 11,7 6,9 10,9 13,3 12,2 11,3 Lærer/elev ratio excl. bh.kl. og spec.kl ,6 12,3 12,2 13,3 11,0 14,3 12,9 11,7 8,3 11,6 13,3 12,2 11,3 Tabellen viser bl.a., at lærer/elev-ratioen er lavere på 10. klassesskolen og Skanseskolen end på de øvrige skoler. Lærer/elev-rationen på 10. klassesskolen afspejler skoleformen med 12 forskellige linjer. Ledelsen vurderer, at linjerne er et helt afgørende element i den succes, som skolen oplever i forhold til at give de unge lyst til at gå i skole og uddanne sig. Side 16 af 109

17 Den gennemsnitlige klassekvotient er en meget væsentlig faktor bag de gennemsnitlige udgifter pr. folkeskoleelev. Nedenstående figur viser udviklingen i gennemsnitlig klassekvotient på skolerne i 2008/09 og det foregående skoleår. 25 Gennemsnitlig klassekvotient i normalundervisningen Skoleåret 2007/08 Skoleåret 2008/09 Med den nuværende skolestruktur er den gennemsnitlige klassekvotient i Hillerød Kommune forholdsvis lav, og man kan sige, at den nuværende skolestruktur tilgodeser hensynet til levende lokalområder med skolen som en af de samlende institutioner. Skoleafdelingens kommentarer: Tallene i dette tema sandsynliggør, at man vil kunne etablere en skolestruktur, som vil resultere i højere gennemsnitlige klassekvotienter og dermed samlede reducerede udgifter. Side 17 af 109

18 Tema 2: Lærernes faglige kompetencer MÅLSÆTNING: 1) Kommunen har uddannede og kompetente lærere. Hver skole tilstræber at dække fagene med linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. 2) Kommunens lærere møder faglige og pædagogiske udfordringer i deres dagligdag, og gives mulighed for løbende kompetenceudvikling. Skolerne anvender ca. 2 % af deres samlede driftsbudget til kompetenceudvikling af lærerne. 3) Rekruttering og fastholdelse af kompetente lærere er et højprioriteret indsatsområde i Kommunen. Hillerød Kommune tilstræber hele tiden at være en attraktiv arbejdsplads. Det betyder, at skolerne kun har få rekrutterings- og fastholdelsesproblemer. Dette tema indeholder oplysninger om lærernes uddannelsesbaggrund, om midler til kompetenceudvikling, om linjefagsdækningen samt om skoleledernes vurderinger af rekrutterings- og fastholdelsessituationen. Opgørelserne siger ikke noget om resultaterne af elevernes undervisning, og vi kan heller ikke uddrage noget om, hvorvidt resultaterne hænger sammen med om lærerne er linjefagsuddannede eller ej. Der er dog grund til at antage, at skoler med linjefagsuddannede lærere, der underviser i deres linjefag, har en større chance for at understøtte eleverne fagligt og dermed skabe bedre resultater. Ligeledes må det antages at kompetenceudvikling for lærere kan medvirke til at øge elevernes udbytte af undervisningen. Med hensyn til målsætningen om Hillerød Kommunen som en attraktiv arbejdsplads for lærerne, skal tema 2 ses i sammenhæng med tema 10 om arbejds- og undervisningsmiljø. Side 18 af 109

19 2.1. Uddannelse Spørgsmål 5: Hvilken uddannelse har lærerne på skolen? (i procent) Hillerød gns. 07/08 Hillerød gns. 08/09 10.Klasseskolen Alsønderup Skole Brødeskov Skole Frb. Byskole Gørløse Skole Hill.holmskolen Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Læreruddannelsen 89 88, , , ,8 69,2 89,9 Kandidat; cand.mag, cand.scient. pol, o.lign. 3,2 3,5 20 3, ,5 0 3,5 8 6,2 7,7 3,4 Andre korte- mellemlangeeller længerevarende uddannelser. 2,8 1,8 0 3, , , ,7 3,4 Faglige uddannelser; tømrer, designer o.lign. 0,1 0,2 0 3, Under uddannelse 4,8 5, ,2 0 1,5 7,5 7 5, ,4 1,7 Andre 0,1 1, , ,7 88 % af alle lærere i folkeskolerne er læreruddannede, 3,5 % er kandidater og 5 % er under uddannelse (svarende til 28 personer). Dette samlede resultat afspejler, at folkeskolerne formår at rekruttere og fastholde uddannede lærere i en tid med rekrutteringsproblemer i nogle andre kommuner, samt at en række skoler i Hillerød Kommune vælger at satse på uddannelse af lærere. Skævinge Skole og Uvelse Skole skiller sig ud med under ¾ uddannede lærere, og begge skoler har en stor procentdel lærere under uddannelse. 10. klassesskolen har med 80 % læreruddannede og 20 % kandidater en særlig profil, som matcher skolens ønske om at fungere som det første år på en ungdomsuddannelse snarere end det sidste år i folkeskolen. Sammenlignet med sidste år er der tale om ganske små forskydninger i det samlede resultat, medens der for enkelte skoler er sket større forskydninger. Det er fortsat markant, at Gørløse Skole, som ligger i udkanten af Hillerød Kommune, har 100 % uddannede lærere. Side 19 af 109

20 På de to specialskoler har lærerne alt overvejende læreruddannelsen som grunduddannelse: 93 % på Skolen ved Skoven og 96 % på Harløse Skole. Samtidig hører det med til billedet, at læreruddannede på de to specialskoler udgør 35 % af det pædagogiske personale på Harløse Skole og 37 % på Skolen ved Skoven. På Harløse Skole er der 46 % pædagoger og 6 % medhjælpere, medens der på Skolen ved Skoven er 36 % pædagoger og 13 % medhjælpere. På specialskolerne er der desuden ansat psykologer og talepædagoger, samt på Skolen ved Skoven ergoterapeuter og fysioterapeuter Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling er i denne rapport bredt defineret. Vi har defineret det som fælles skoleudvikling, lærernes studiekredse, korte og lange lærerkurser, efter - og videreuddannelse (både individuelt og fælles), kommunale gåhjem-møder og lignende. Det er altså både den tid, som lærerne anvender og det som kursusmodulerne, foredragsholdere m.v. koster. Tabellen herunder viser store forskelle imellem skolerne indbyrdes i, hvor mange kr. og timer de har anvendt på henholdsvis ekstern og intern kompetenceudvikling pr. fuldtidslærerstilling. 10.Klasseskolen Alsønderup Skole Brødeskov Skole Spørgsmål 11: Hvor mange kroner og timer er der anvendt på kompetenceudvikling pr. fuldtids lærerstilling i regnskabsåret 2008? EKSTERN KOMPETENCEUDVIKLING Kr. pr. fuldtidslærerstilling Antal timer pr. fuldtidslærerstilling 16 8, , ,4 Frb. Byskole Gørløse Skole INTERN KOMPETENCEUDVIKLING Kr. pr. fuldtidslærerstilling Antal timer pr. fuldtidslærerstilling , ,6 3 28,3 36,5 24 Hill.holmskolen Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Harløse Skole Skolen ved Skoven Skolerne har i 2008 anvendt under 1 % af deres samlede udgifter på kompetenceudvikling af personalet, og der er store forskelle skolerne imellem: fra 0,29 % til 0,86 %. Ingen af skolerne har dermed opfyldt målsætningen om at anvende 2 % af de samlede udgifter på kompetenceudvikling. Side 20 af 109

21 Fremadrettet bør der fokuseres på, hvor stor en procentdel kompetenceudviklingen udgør af lønudgiften (og ikke som ovenfor af det samlede forbrug), og målsætningen bør revideres i overensstemmelse hermed Efter-/videreuddannelse indenfor specialundervisning Vi har i denne kvalitetsrapport valgt at fokusere på efter-/videreuddannelse af lærerne på de to specialskoler og på Kompetencecentret på Skanseskolen. På landsplan drøftes det, om der efter strukturreformen er sket en nedprioritering af efter- /videreuddannelse for lærere på specialskoler, og vi har derfor valgt at lave en lille temperaturmåling på efteruddannelsesniveauet i Hillerød Kommune. Spørgsmål 5. Hivlken efter-/videreuddannelser har lærerne på skolen / i centret? Oversigten viser, at lærerne på Skolen ved Skoven er godt med, når det gælder grunduddannelse og speciale C. Lærerne på Harløse Skole har i langt højere grad modtaget intern kompetenceudvikling indenfor specialpædagogik på autismeområdet. Dette afspejles imidlertid ikke af ovenstående oversigt. Lærerne på Kompetencecentret på Skanseskolen kan groft inddeles i Harløse Skole, antal lærer Specialpædagogisk grunduddannelse 2 8, ,0 5 16,0 Speciale C , ,0 Speciallæreruddannelsen "Eksamineret speciallærer" 0 2 7,0 2 7,0 Pædagogisk diplomudd. I specialpædagogik 1 4, ,0 Andre længerevarende uddannelser over 50 timer , ,0 de lærere, der varetager undervisningsopgaver i specialklasserne (for elever med generelle indlæringsvanskeligheder), og hvoraf kun få har efter-/videreuddannelse og Side 21 af 109 Harløse Skole, pct Skolen ved Skoven, antal lærere Skolen ved Skoven, pct Kompetencecentret, antal lærere Kompetencecentret, pct.

22 de lærere, der varetager undervisningsopgaver i tls-klasserne (for elever med specifikke tale-læse-sprogvanskeligheder), og hvoraf flere har efter- /videreuddannelse. Opdelingen afspejler, at der igennem mange år har været forskel på muligheden for at investere i efter-/videreuddannelse af personalet i primærkommunale henholdsvis amtskommunale specialklasser. Kompetencecentret har stort fokus på kompetenceudvikling af lærerne med henblik på at øge elevernes udbytte af undervisningen. Ledelsen har således igangsat et forløb, hvor der til stadighed skal være 1-2 lærere i gang med diplomuddannelse i specialpædagogik og sideløbende hermed korterevarende specialpædagogisk efteruddannelse af andre lærere. Skoleafdelingens kommentarer og vurdering: Skoleafdelingen er opmærksom på, at specialskolernes muligheder for at tilbyde efter- /videreuddannelse traditionelt har været bedre end de almindelige folkeskolers. Med baggrund i de særlige undervisningsopgaver på specialskolerne finder vi dette anbefalelsesværdigt, men er samtidig opmærksomme på, at de almindelige folkeskoler ikke har de samme budgetmæssige muligheder Linjefagsdækning Graferne i dette afsnit viser Hillerød Kommunes linjefagsdækning af skolens fagrække for skoleåret 2008/09 og de to foregående skoleår. Det bemærkes, at flere forhold kan gøre sig gældende som forklaringer til relativt lav linjefagsdækning: nogle af skolerne primært de mindre skoler i kommunen har ikke altid den luksus at kunne ansatte lærere, der kan dække alle de fagområder, som skolen har brug for skolerne har ikke altid mulighed for at ansætte lærere med de ønskede linjefagskombinationer i en prioriteringssituation ved ansættelser vil skoleledelsen oftest vælge at dække folkeskolens prøvefag nogle af skolelederne vælger bevidst at tilrettelægge undervisningen ud fra fålærerprincippet, hvilket betyder, at en klasse har få lærere, der dækker alle fag. i den praktiske skemalægning vil man ikke kunne opnå 100 % s linjefagsdækning. ved organisering af en skole i afdelinger og lærerteams kan det blive vanskeligere at opnå undervisning af en linjefagsuddannet lærer. Side 22 af 109

23 Andelen af timerne i dansk, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. I forhold til skoleåret 07/08 er der kun sket små forskydninger. For skolerne som helhed opfyldes målsætningen om linjefagsdækning eller tilsvarende i dansk stort set. 100 Dansk /07 07/08 08/09 0 Andelen af timerne i dansk som andet sprog, der varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. Som det fremgår af figuren, er der ikke dansk som andet sprog på alle skoler. Hillerødsholmskolens linjefagsdækning på 44 % tages op ved skolesamtalen. 100 Dansk som andet sprog /07 07/08 08/09 Side 23 af 109

24 Andelen af timerne i matematik, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. Alsønderup Skoles linjefagsdækning på 70 % drøftes ved skolesamtalen. 100 Matematik /07 07/08 08/09 Andelen af timerne i engelsk, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. Grafen afspejler et højt niveau for linjefagsdækning eller lignende i engelsk på alle skoler. 100 Engelsk /07 07/08 08/09 Side 24 af 109

25 I fagene tysk og fransk er målsætningen om uddannede lærere fuldt ud nået, idet 100 % af timerne varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse. Det samme har været tilfældet i de to foregående skoleår, og vi har derfor valgt ikke at bringe grafer for disse resultater. I fysik / kemi er der ligeledes 100% s varetagelse af lærere med linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, hvilket også var tilfældet de to foregående skoleår. Andelen af timerne i geografi, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. 6 af de 8 skoler, der i skoleåret 2008/09 havde geografiundervisning, havde 100 % s dækning af lærere med linjefag i geografi eller tilsvarende faglig uddannelse. For begge de to sidste skoler gælder, at de ligger under 80 %, hvilket vil blive drøftet under skolesamtalerne. 100 Geografi /07 07/08 08/09 Side 25 af 109

26 Andelen af timerne i biologi, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. På 7 af de 8 skoler med biologiundervisning varetages 100 % af timerne af lærere med linjefag eller tilsvarende, og på den sidste skole drejer det sig om 92 %, hvormed målsætningen må siges af være opfyldt. 100 Biologi /07 07/08 08/09 0 På halvdelen af skolerne varetages 100 % af timerne i kristendomskundskab af lærere med linjefag eller en tilsvarende faglig uddannelse. På de øvrige skoler varetages en stor del af timerne af lærere uden tilsvarende kompetencer indenfor kristendomskundskab. 100 Kristendomskundskab /07 07/08 08/09 0 Side 26 af 109

27 Andelen af timerne i historie, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. På 4 af de 12 skoler varetages alle timerne af lærere med linjefag i historie eller tilsvarende, og på 4 af skolerne varetages under 60 % af historietimerne af lærere med linjefag eller tilsvarende. Resultatet tages op med Hillerødsholmskolen ved skolesamtalen. 100 Historie /07 07/08 08/09 0 Andelen af timerne i samfundsfag, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. 100 Samfundsfag /07 07/08 08/09 0 Side 27 af 109

28 Andelen af timerne i natur/teknik, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. Halvdelen af skolerne er oppe på 100 % s dækning, medens 3 af skolerne ligger under 60 %. Spørgsmålet vil blive drøftet under skolesamtalerne Hillerødsholmskolen har anført, at det ikke har været muligt at tiltrække ansøgere med natur/teknik i linjefag igennem de sidste år. 100 Natur og Teknik /07 07/08 08/09 0 Side 28 af 109

29 Andelen af timerne i idræt, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. På 7 ud af de 13 skoler blev 100 % af idrætstimerne varetaget af en lærer med linjefag i idræt eller tilsvarende faglig uddannelse i det sidste skoleår var det på 8 ud af 13 skoler. Det indgår i den politisk vedtagne udviklingsplan for faget idræt i skolerne, at alle idrætslærere skal have linjefag eller tilsvarende kompetencer, og grafen viser tydeligt, at denne målsætning endnu ikke er nået. 100 Idræt /07 07/08 08/09 0 Andelen af timerne i billedkunst, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. På 9 af de 13 skoler varetages alle timerne i billedkunst af linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende uddannelse. 100 Billedkunst /07 07/08 08/09 0 Side 29 af 109

30 Andelen af timerne i musik, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. De fleste skoler har i lighed med sidste år 100 % s dækning på 4 af skolerne er der dog sket ændringer i forhold til det foregående skoleår. 100 Musik /07 07/08 08/09 0 I faget sløjd varetages 100 % af timerne af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, på samtlige skoler med sløjdundervisning på nær én enkelt skole: Uvelse Skole. Der har også været 100 % s dækning de to foregående skoleår. Alle timerne i håndarbejde varetages på 11 af de 13 skoler af lærere med linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse. På Hillerødsholmskolen og Ålholmskolen varetages ¾ af timerne af lærere med linjefag eller tilsvarende. I de to foregående kvalitetsrapporter har der ikke indgået data for linjefagsdækningen i håndarbejde. Side 30 af 109

31 Andelen af timerne i hjemkundskab, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. 3 af skolerne har i lighed med det foregående skoleår 100 % s dækning, medens der er sket forskydninger på de øvrige skoler. 100 Hjemkundskab /07 07/08 08/09 0 Andelen af timerne i specialundervisning, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. Det bemærkes, at der her ikke er tale om specialundervisning i specialklasser. På 7 af de 12 skoler er der 100 % s dækning, og 2 skoler har 50 % s dækning eller derunder. Spørgsmålet vil indgå i skolesamtalerne med Skævinge Skole og Uvelse Skole 100 Specialundervisning /07 07/08 08/09 0 Side 31 af 109

32 Andelen af timerne i specialklasserne, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. 100 Undervisning i specialklasser /07 07/08 08/09 0 Skoleafdelingens kommentarer og vurdering: Skoleafdelingen er opmærksom på, at der er et dilemma imellem målsætningen om linjefagsuddannede lærer og undervisningens organisering på skolen med bl.a. etablerede lærerteams på de enkelte klassetrin. Side 32 af 109

33 2.5. Rekruttering og fastholdelse Nedenfor ses skoleledernes vurderinger af skolernes situation med hensyn til henholdsvis at rekruttere og fastholde kvalificerede lærere. Spørgsmål 9: Hvordan vurderer skolens ledelse udfordringen med at rekruttere kvalificerede lærer? Skolen har ingen rekrutteringsproblemer Skolen har få rekrutteringsproblemer. Skolen har rekrutteringsproblemer Skolen har alvorlige rekrutteringsproblemer Spørgsmål 10: Hvordan vurderer skolens ledelse udfordringen med at fastholde kvalificerede lærer? Skolen har ingen fastholdelsesproblemer Skolen har få fastholdelsesproblemer Skolen har fastholdelsesproblemer Skolen har alvorlige fastholdelsesproblemer Harløse Skole Ålholmskolen Uvelse Skole Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole 10.Klasseskolen X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Skolen ved Skoven Det bemærkes, at lederne har udfyldt spørgsmålene efter fyringsrunden i foråret I skoleåret 2008/09 slog de økonomiske besparelser kun i begrænset omfang igennem på skoleområdet, og de ændrede økonomiske vilkår har dermed endnu ikke kunnet påvirke rekrutterings- eller fastholdelsen af kvalificerede lærere i væsentligt omfang. Mere end 1/3 af skolelederne vurderer, at de ikke har rekrutteringsproblemer, og knapt 2/3 af skolelederne vurderer, at de ikke har fastholdelsesproblemer. Ledelsen af Skævinge Skole vurderer, at skolen har rekrutteringsproblemer, hvilket også var tilfældet i det foregående skoleår. Skolens ledelse peger på skolens beliggenhed som årsag og har valgt at satse på uddannelse af lærere. Side 33 af 109

34 I kvalitetsrapporten for skoleåret 2007/08 var der kun ét spørgsmål om både rekruttering og fastholdelse af kvalificerede lærere, og der er derfor ikke mulighed for direkte at sammenligne over år. Der kan dog ses en tendens til vurdering af færre rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, idet kun 3 af lederne sidste år svarede ingen problemer. Skoleafdelingens kommentarer og vurdering: Overordnet set er det positivt, at ingen af skolelederne oplever alvorlige rekrutterings- eller fastholdelsesproblemer. Dette set i forhold til, at der i nogle kommuner opleves decideret lærermangel. Skoleafdelingen anbefaler skolerne i forbindelse med forestående ansættelser at være opmærksomme på de særlige undervisningsopgaver der pt. ikke løses af linjefagsuddannede lærere. Side 34 af 109

35 Tema 3: Skolelederne MÅLSÆTNING: Hillerød Kommune har engagerede og velkvalificerede skoleledere. Skoleledelse kræver mange forskellige kompetencer og personlige egenskaber. Til trods for, at skoleledelse kræver mange forskellige kompetencer, indeholder dette afsnit udelukkende oplysninger om antal års erfaring og formelle uddannelseskompetencer Erfaring med skoleledelse På opgørelsestidspunktet var der ansat 33 skoleledere i Hillerød Kommunes folkeskoler og 5 skoleledere på de to specialskoler. Nedenfor ses fordelingen af lederne efter antal års erfaring med skoleledelse, og i den gule kolonne ses den samlede procentfordeling for Hillerød Kommune. Mere end 2/3 af skolelederne har mere end 5 års erfaring som skoleledere, og Hillerød Kommunes skolevæsen nyder dermed godt af erfarne skoleledere. Både Uvelse Skole og Kulsvierskolen har i skoleåret 2008/09 udskiftet hele skoleledelsen, og de nye ledelser på disse skoler har erfaring med skoleledelse fra andre skoler. Spørgsmål 13. Hvor mange års leder-erfaring har skolelederne? Procent, Hillerød Kommune juni Klasseskolen Alsønderup Skole Brødeskov Skole Frb. Byskole Gørløse Skole Under 1 år Hill.holmskolen Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Harløse Skole Skolen ved Skoven 1-5 år år år Over 20 år Side 35 af 109

36 3.2. Grunduddannelse og efter-/videreuddannelse Alle skoleledere på nær én leder har læreruddannelsen som grunduddannelse. På landsplan ses eksempler på skoleledere med andre grunduddannelser, men denne tendens er ikke udbredt i Hillerød Kommune. Skoleledernes færdiggjorte efter-/videreuddannelse fremgår af tabellen nedenfor. 58 % af skolelederne har grunduddannelsen i skoleledelse og 13 % har diplomuddannelsen i ledelse. Spørgsmål 15. Hvilken efter- /videreuddannelse har skolelederne færdiggjort? Grunduddannelse skoleledelse Diplomuddannelse ledelse Masteruddannelse ledelse 10.Klasseskolen Skolen ved Skoven Harløse Skole Ålholmskolen Uvelse Skole Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole Andre Ingen Skoleafdelingen lægger vægt på, at skolelederne gennemfører relevant kompetenceudvikling. I foråret 2009 var 1 skoleleder i gang med grunduddannelsen i ledelse, 10 skoleledere var i gang med diplomuddannelsen, og 1 skoleleder var i gang med en anden efteruddannelse. De offentlige lederuddannelser er under revision, herunder også diplomuddannelsen i ledelse, der fremover bliver 3-årig. Flere skoleledere i Hillerød Kommune vil i efteråret 2009 starte på diplomuddannelsen, og andelen af ledere med diplomuddannelse forventes at stige i de kommende år. Nogle skoleledere giver udtryk for, at det er vanskeligt at finde tid til at deltage i diplomuddannelsen i det krydspres/arbejdspres, som skoleledere i det daglige befinder sig i. Side 36 af 109

37 3.3. Rekruttering og fastholdelse af skoleledere I skoleåret 2008/09 har 7 skoleledere valgt at opsige deres stilling for enten at gå på pension eller at tiltræde en anden stilling. I et tilfælde har det været nødvendigt at lave genopslag til en skolelederstilling. Skoleafdelingens kommentarer og vurdering: Skoleafdelingen er opmærksom på, at i konkurrencesituationen med omegnskommunerne om rekruttering og fastholdelse af denne personalegruppe ligger der en særlig opgave med at være tilstrækkelig konkurrencedygtig herunder også på lønnen. I forbindelse med nyansættelser har der ikke været mange ansøgere; stillingerne er dog blevet besat med særdeles kompetente ledere. Side 37 af 109

38 Tema 4: SFO-lederne MÅLSÆTNING: Hillerød Kommune har engagerede og velkvalificerede SFO-ledere. Ledelse af SFO kræver mange forskellige kompetencer og personlige egenskaber. Til trods for, at ledelse af SFO kræver mange forskellige kompetencer, indeholder dette afsnit udelukkende oplysninger om antal års erfaring og formelle uddannelseskompetencer. 14 SFO er indgår i denne kvalitetsrapport, nemlig de 12 SFO er beliggende på skoler og de to fritliggende: Grethe Christiansens SFO og Nødebo Fritidscenter. SFO Solvognen er indeholdt i Ålerusen Erfaring med SFO-ledelse Der er stor spredning i SFO-ledernes anciennitet som SFO-ledere: Ingen har under 1 års erfaring 4 ledere har under 6 års erfaring 4 ledere har 6-10 års erfaring 3 ledere har års erfaring og 3 ledere har over 20 års erfaring Grunduddannelse og efter-/videreuddannelse 12 af de 14 SFO-ledere er pædagoger af grunduddannelse, medens 2 af dem har en anden uddannelse. Halvdelen af SFO-lederne har ikke gennemført nogen efter-/videreuddannelse, medens 2 af SFO-lederne har gennemført diplomuddannelsen i ledelse, og 5 SFO-ledere har gennemført en anden efter-/videreuddannelse. 3 af SFO-lederne er i gang med diplomuddannelsen i ledelse, og heraf har de 2 af de 3 tidligere gennemført en anden efter-/videreuddannelse. Side 38 af 109

39 4.3. Rekruttering- og fastholdelse af kvalificerede SFO-ledere 11 af de 12 folkeskoleledelser (hvor der er SFO) har besvaret spørgsmålene om henholdsvis rekruttering og fastholdelse af SFO-ledere. 8 af disse ledelser svarer, at de ikke oplever fastholdelsesproblemer, medens 1 ledelse oplever få fastholdelsesproblemer og 1 oplever fastholdelsesproblemer. I kommentarerne til spørgsmålet om fastholdelse skriver 3 skoleledelser, at der er behov for at justere lønniveauet for SFO-lederen for på sigt at kunne fastholde vedkommende. Skoleafdelingens kommentarer og vurdering: Skoleafdelingen oplever, at SFO-leder-kredsen har fordel af spredningen i erfaringsgrundlag, fordi det er med til at berige diskussionerne. Samtidig kan vi håbe på, at spredningen giver mulighed for at fastholde en vis kontinuitet i SFO-leder-kredsen. Skoleafdelingen er opmærksom på, at der i gruppen af SFO-ledere er mange innovative kræfter og stort udviklingspotentiale Skoleafdelingen er opmærksom på at lønniveauet for SFO-ledere skal være konkurrencedygtigt med nabokommunernes lønniveau for at være konkurrencedygtig. Side 39 af 109

40 Tema 5: IT, undervisningsmidler og økonomi MÅLSÆTNING: Eleverne i Hillerøds folkeskoler oplever udviklende læringsmiljøer og tidssvarende undervisningsmaterialer, der stimulerer lysten til at lære. Skolerne er tidssvarende inden for IT området. Der er i gennemsnit max. 5 elever pr. undervisnings-pc på skolerne. Skolerne har og anvender interaktive tavler/ smartboards i undervisningen. Lærerne integrerer IT som en naturlig del i undervisningen. Temaet om IT og undervisningsmidler belyses i det følgende ved antallet af PC ere og skolernes vurdering af undervisningsmaterialerne. Ud fra målsætningen kunne det være meget relevant at inddrage elevernes oplevelser af læringsmiljøerne og deres vurderinger af undervisningsmaterialer for slet ikke at tale om elevernes vurderinger af udbyttet af elektroniske medier og interaktive tavler i undervisningen. Dette har dog ikke været tidsmæssigt muligt i forbindelse med nærværende kvalitetsrapport IT og læring 10.Klasseskolen Alsønderup Skole Brødeskov Skole Frb. Byskole Gørløse Skole Hill.holmskolen Spørgsmål 26 og 27 Antal elever pr. undervisnings-pc 4,27 4,3 4 4,2 5 4,5 4 2,75 4,1 5,6 2,78 4 3,2 2,2 2,7 Hvor stor en andel af de computere som eleverne anvender, er bærbare? I gennemsnit var der i skoleåret 2008/09 4,01 elever pr. undervisnings-pc i Hillerød Kommunes folkeskoler. Dette er en forringelse i forhold til skoleåret 2007/08, hvor der i gennemsnit var 3,7 elever pr. undervisnings-pc 1. 1 Der havde desværre indsneget sig en fejl i sidste års kvalitetsrapport, som er rettet i nærværende kvalitetsrapport. Det har ikke været muligt at indhente oplysninger for skoleåret 2006/07. Kulsvierskolen Side 40 af 109 Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Harløse Skole Skolen ved Skoven

41 6,0 Antal elever pr. undervisnings PC 5,0 4,0 3,0 07/08 2,0 08/09 1,0 0,0 Ovenstående figur over antal elever pr. undervisnings-pc illustrerer tydeligt, at der for langt de fleste folkeskoler er sket en forøgelse af ratio, hvorefter der i skoleåret 2008/09 var flere elever pr. undervisnings-pc end i skoleåret 2007/08. I forhold til antal undervisnings-pc er er skolernes udfordringer udelukkende økonomiske dvs. driftsbudgettet rækker ikke til at indkøbe tilstrækkeligt mange PC er til at holde status quo. På nær Skævinge Skole opfyldte alle skoler i skoleåret 2008/09 dog målsætningen om max 5 elever pr. undervisnings-pc. Skævinge Skole havde planlagt nyinvesteringer til PC ere i 2008, hvilket dog blev umuliggjort af indkøbsstop, budgetopfølgning og efterfølgende korrektioner af driftsbudgettet. Hillerød Kommunes skolevæsen står overfor flere forskellige udfordringer på IT-området, hvilket bl.a. blev belyst på et inspirationsmøde for skolebestyrelserne og Børne- og Familieudvalget den 19. maj Side 41 af 109

42 IT i folkeskole er et område, der gennem de sidste år har været højt prioriteret - ikke blot i Hillerød, men i hele landet - alligevel er det ikke lykkedes at få integreret IT i undervisningen i alle fag. Blandt de væsentligste udfordringer er: Der er brug for stabile IT løsninger og IT support, der kan sikre at udstyret kan anvendes i undervisningen. Det er nødvendigt at sikre samtidighed når der indkøbes IT - det har gang på gang vist sig at drypvise IT investeringer ikke virker! Den teknologiske udvikling går hurtigt og IT investeringer er fortsat en stor økonomisk udfordring for skolerne. Der har tidligere været fokus på anskaffelse af PC ere. Nu er det "interaktive hvide tavler" der står øverst på ønskelisten på mange skoler, og meget tyder på, at det fremover primært vil være skolens opgave at sikre adgang til gode og hurtige forbindelser, trådløst netværk og undervisningsprogrammer. Når der anskaffet nyt IT-udstyr på skolernes skal det anvendes fra dag 1, og skolen skal udarbejde og gennemføre kompetenceudvikling, sætte mål og følge op på indsatsen. Skolens ledelse er den afgørende faktor i forhold til implementering af IT. For at støtte skolerne med denne opgave er det besluttet at bede en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skolerne om at udarbejde en skole IT-strategi for Hillerød Kommune. Arbejdet er igangsat og resultatet præsenteres i første kvartal Det vigtigste spørgsmål i strategien er: Hvad skal der til for at sikre en skolehverdag hvor det er lige så naturligt at benytte PC en som at tage sit penalhus frem? Andelen af bærbare undervisnings-pc er er stort set uændret fra det foregående skoleår på langt de fleste skoler. Dog er der på Kulsvierskolen blevet en mindre andel bærbare PC er, medens der på Skanseskolen er blevet en markant større andel bærbare PC er. Skoleafdelingen anbefaler skolerne: Skoleafdelingen anbefaler skolerne fortsat at have stor opmærksomhed på indenfor de økonomiske rammer at understøtte initiativer, der stimulerer anvendelse af IT at gøre det lige så naturligt at anvende PC som at tage penalhuset frem. Skoleafdelingen har fokus på at skolerne oplever driftssikkerhed og hensigtsmæssig udnyttelse af IT-ressourcerne. IT-investeringer i de kommende år skal sikre mulighed for mobilitet og fleksibilitet i undervisningsmiljøer. Side 42 af 109

43 5.2. Undervisningsmaterialer Nedenstående tabel viser skoleledelsernes vurdering af, hvor tidssvarende undervisningsmaterialerne på skolerne var i skoleåret 2008/09. Ved undervisningsmaterialer forstås i denne sammenhæng bøger, engangsmateriale og AVmaterialer, hvorimod IT materialer ikke er omfattet. Flere skoleledere har med rette påpeget, at én karakteristik af alt undervisningsmaterialet for hvert fag i bedste fald kan give et meget groft fingerpeg og slet ikke være udtømmende. Bemærk venligst, at Hillerød-tallene ikke er vægtede for skolernes indbyrdes størrelse, fordi der er tale om skoleledelsens vurdering vurderinger fra små skoler tæller med andre ord i denne sammenhæng lige så meget som vurderinger fra store skoler. Hillerød-tallene har alene til formål at give en indikation om udviklingen over år. Spørgsmål 29: Hvorledes vurderer skolens ledelse undervisningsmaterialerne i nedenstående fag? (ikke IT) Hillerød 07/08 Hillerød 08/09 10.Klasseskolen Alsønderup Skole Dansk - tidssvarende 62 % 46 % X X X X X X Dansk - delvist tidssvarende 38 % 54 % X X X X X X X Dansk - ikke tidssvarende Matematik - tidssvarende 69 % 31 % X X X X Matematik - delvist tidssvarende 31 % 62 % X X X X X X X X Matematik - ikke tidssvarende 8 % X Engelsk - tidssvarende 54 % 31 % X X X X Engelsk - delvist tidssvarende 46 % 62 % X X X X X X X X Engelsk - ikke tidssvarende 8 % X Tysk - tidssvarende 56 % 11 % X Tysk - delvist tidssvarende 44 % 89 % X X X X X X X X Tysk - ikke tidssvarende Brødeskov Skole Frb. Byskole Gørløse Skole Hill.holmskolen Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Fransk - tidssvarende 17 % Fransk - delvist tidssvarende 83 % Fransk - ikke tidssvarende 100 % X X X X X X X X Side 43 af 109

44 Spørgsmål 29: Hvorledes vurderer skolens ledelse undervisningsmaterialerne i nedenstående fag? (ikke IT) Hillerød 07/08 Hillerød 08/09 10.Klasseskolen Alsønderup Skole Brødeskov Skole Frb. Byskole Gørløse Skole Hill.holmskolen Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Fysik/kemi - tidssvarende 22 % 33 % X X X Fysik/Kemi - delvist tidssvarende 67 % 66 % X X X X X X Fysik/kemi - ikke tidssvarende 11 % Geografi - tidssvarende 56 % 66 % X X X X X X Geografi - delvist tidssvarende 33 % 33 % X X X Geografi - ikke tidssvarende 11 % Historie- tidssvarende 36 % 42 % X X X X X Historie - delvist tidssvarende 64 % 50 % X X X X X X Historie - ikke tidssvarende 8 % X Biologi - tidssvarende 33 % 44 % X X X X Biologi delvist tidssvarende 66 % 56 % X X X X X Biologi - ikke tidssvarende Samfundsfag - tidssvarende 50 % 25 % X X Samfundsfag - delvist tidssvar. 38 % 63 % X X X X X Samfundsfag - ikke tidssvarende 12 % 13 % X Kristendom tidssvarende 50 % 42 % X X X X X Kristendom delvist tidssvarende 50 % 58 % X X X X X X X Kristendom ikke tidssvarende Idræt - tidssvarende 38 % 23 % X X X Idræt - delvist tidssvarende 52 % 69 % X X X X X X X X X Idræt - ikke tidssvarende 8 % X Side 44 af 109

45 I forhold til det foregående skoleår er skoleledernes vurderinger af undervisningsmaterialerne til størsteparten af fagene ændret i nedadgående retning: flere skoleledere vurderer undervisningsmaterialerne i flere fag som delvist tidssvarende. Dette er især tilfældet i forhold til undervisningsmaterialer i dansk, matematik, engelsk og tysk vi skal dog være opmærksomme på, at det er meget små absolutte tal at lave procent på. Samtidig viser sammenligningen med det foregående skoleår, at undervisningsmaterialerne i Fysik / kemi, geografi, historie og biologi i skoleåret 2008/09 vurderes som mere tidssvarende end det foregående skoleår. At have tidssvarende undervisningsmaterialer kræver til stadighed indkøb af nye materialer. Indkøbsstoppet, som blev indført primo juni 2008, er sammen med det reducerede rammebeløb til drift i 2009 sandsynligvis væsentlige forklaringer på, at skolelederne vurderer, at undervisningsmaterialerne i en række kernefag er blevet mere utidssvarende. Skolelederne udviser økonomisk ansvarlighed, og det opleves at koste i forhold til at have tidssvarende undervisningsmaterialer. Til supplering af vurderingen af, hvor tidssvarende undervisningsmidlerne opleves, blev skolelederne bedt om at tage stilling til omfanget af undervisningsmidler: vurderer skoleledelsen, at der er tilstrækkeligt med undervisningsmaterialer i de enkelte fag? I tabellen nedenfor er alene gengivet resultaterne for undervisningsmaterialer til dansk, matematik, engelsk og fysik / kemi. Side 45 af 109

46 Spørgsmål 30: Hvorledes vurderer skolens ledelse omfanget af undervisningsmaterialerne i nedenstående fag? (ikke IT) Hillerød 08/09 10.Klasseskolen Alsønderup Skole Dansk - tilstrækkeligt 46 % x x x x x x Dansk - delvist tilstrækkeligt 38 % x x x x x Dansk - ikke tilstrækkeligt 15 % x x Brødeskov Skole Frb. Byskole Gørløse Skole Hill.holmskolen Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Matematik - tilstrækkeligt 31 % x x x x Matematik - delvist tilstrækkeligt 54 % x x x x x x x Matematik - ikke tilstrækkeligt 15 % x x Engelsk - tilstrækkeligt 31 % x x x x Engelsk - delvist tilstrækkeligt 62 % x x x x x x x x Engelsk - ikke tilstrækkeligt 8 % x Fysik/kemi - tilstrækkeligt 22 % x x Fysik/Kemi - delvist tilstrækkeligt 44 % x x x x Fysik/kemi - ikke tilstrækkeligt 22 % x x Overordnet set, vurderer skolelederne, at undervisningsmaterialerne kun er delvist tilstrækkelige. På et mindretal af skolerne vurderer skolelederne, at der er tilstrækkeligt med undervisningsmaterialer. Problemet i forhold til undervisningsmaterialer har gentagne gange været bragt op af såvel skolebestyrelsesformænd som Skoleafdelingen, og skoleledernes vurderinger viser, at der er problemer med såvel undervisningsmaterialernes indhold (hvor tidssvarende de Side 46 af 109

47 opleves) som omfanget (om der opleves at være tilstrækkeligt mange materialer til eleverne). Budgetforligspartierne besluttede i oktober 2008 at forøge skolernes driftsbudgetter som led en genopretning. Efterfølgende vedtog Byrådet imidlertid at reducere skolernes driftsbudgetter i 2009 for at bringe balance i Hillerød Kommunes samlede økonomi Økonomi til undervisningsmaterialer i regnskabsåret 2008 I regnskabsåret 2008 har skolerne i Hillerød Kommune i gennemsnit anvendt kr. pr. elev til undervisningsmidler. Der er i øjeblikket desværre ikke en helt entydig definition af undervisningsmidler, og derfor skal resultatet tages med forbehold. Figuren nedenfor viser hvor mange kr. pr. elev hver af skolerne har anvendt til undervisningsmidler i regnskabsåret Kr. pr. elev anvendt til undervisningsmidler i regnskabsåret Figuren viser store udsving imellem skolerne, og der er grund til at minde om, at der desværre ikke er en entydig definition af undervisningsmidler. Udsvingene kan derudover bl.a. hænge sammen med skoleledelsernes forskellige prioriteringer og timingen af større indkøb ift. det indførte indkøbsstop i Skolelederne oplyser, at til direkte anskaffelser af undervisningsmidler anvendte skolerne i gennemsnit kr. pr. elev i Hertil kommer udgifter til it, lejrskoler, hytteture og inventar. Side 47 af 109

48 Set i forhold til skolernes samlede forbrug har skolerne anvendt mellem 1,7 % og 5,2 % til undervisningsmidler også her tages forbehold for den manglende præcise afgrænsning. Alsønderup Skole Brødeskov Skole Hvor stor en del af skolens samlede forbrug i 2008 er anvendt til undervisningsmidler Andel opgjort i procent 1,9 3,4 2,7 3,8 1,7 1,4 5,2 1,6 3,0 3,8 2,1 2,6 Frb. Byskole Gørløse Skole Hill.holmskolen Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Specialskole-elevernes særlige behov kommer bl.a. til udtryk igennem omkostningerne til undervisningsmidler: - på Harløse Skole blev der anvendt kr. til undervisningsmidler og - på Skolen ved skoven blev der anvendt kr. til undervisningsmidler. Hertil kommer ikke-undervisningsrelaterede hjælpemidler Økonomi udgift pr. elev Den gennemsnitlige udgift pr. elev i kommunen i 2008 var på kr., hvilket er et markant fald i forhold til 2007, hvor den gennemsnitlige udgift pr. elev var på kr., og i forhold til 2006 med en gennemsnitsudgift på kr. Tabellen på næste side viser, at der fortsat er store variationer skolerne imellem. Hillerødsholmskolen ligger i 2008 lavest med en gennemsnitlig udgift pr. elev på kr., medens Skanseskolen igen i 2008 ligger højest på grund af Kompetencecentret inkl. specialklasserækken samt modtagelsesklasserne og en høj andel af tosprogede elever med deraf følgende udgifter til undervisning i dansk som andetsprog. Regnskabsteknisk er det desværre ikke muligt at udskille specialundervisningsaktiviteterne og få den rene normalundervisningsudgift pr. elev. Det giver et helt misvisende billede af normalundervisningen på Skanseskolen, at Kompetencecentret er en integreret del af Skanseskolen. Skoleafdelingen vurderer, at Skanseskolens udgift til normalundervisning ligger på niveau med de øvrige større skoler. Svalereden på Skævinge Skole er af historiske årsager regnskabsteknisk holdt uden for Skævinge Skole. Side 48 af 109

49 Skole Hillerød Kommune: Elevpris p.b.a. helårselevtal 2008 og regnskab 2008 Helårs elevtal 08 Regnskab 08 Kr/elev Frederiksborg byskole, Carlsbergv Hillerødsholmskolen, Hillerødh.alle Brødeskov skole Kulsvierskolen, Jespervej Ålholmskolen, Teglværksvej Alsønderup skole, Baunevej Skanseskolen, Østervang 124 (inkl. Specials Sophienborgsk. Sophienborg allé Lille Lyngby skole, Skævinge Gørløse skole, Skævinge Skævinge skole, Harløsevej 17 Skævinge Uvelse skole, Uvelse Gennemsnit for alle (excl. 10 klasse skolen) Pris pr. elev efter skolestørrelse Helårs elevtal 08 Hovedtotal Kr/elev elever Sophienborgsk. Sophienborg allé Lille Lyngby skole, Skævinge Gørløse skole, Skævinge Uvelse skole, Uvelse I alt gennemsnitspris for skoler under 200 elever elever Alsønderup skole, Baunevej elever Brødeskov skole Skævinge skole, Harløsevej 17 Skævinge I alt gennemsnitspris elever Hillerødsholmskolen inkl. Gadevang Kulsvierskolen inkl. Nødebo I alt gennemsnitspris Gennemsnitspris for skoler fra elever Side 49 af 109

50 I lighed med de foregående år er der en tydelig sammenhæng mellem skolestørrelse og den gennemsnitlige udgift pr. elev: små skoler har højere gennemsnitlig udgift pr. elev end de store skoler. Samtidig hører det med til billedet, at der er en kvalitet i at have en skole i nærområdet. Skolerne i Uvelse, Gørløse og Ll. Lyngby ligger således med et større opland, hvorfra eleverne ville have en noget længere skolevej til større skoler. I 2008 blev der primo juni gennemført en økonomisk opbremsning, hvor alle decentrale enheder blev pålagt udvidet økonomisk tilbageholdenhed. Samtidig blev der indført et nærmere defineret indkøbsstop. Denne økonomiske opbremsning har påvirket nogle af skolerne, som havde planlagt anskaffelser efter indkøbsstoppet. Byrådets beslutning om at nulstille næsten alle over- og underskud på skoleområdet i 2008, indgår også som forklaring i forhold til nogle af skolerne. Fra følgende skoler er der indkommet kommentarer til den gennemsnitlige pris pr. elev: Skanseskolens ledelse gør opmærksom på, at Skanseskolen løser en række opgaver for hele kommunen, der gør det svært at sammenligne Skanseskolens elevpris med de andre skolers elevpris. Ledelsen lægger en række forudsætninger ind, og vurderer at elevprisen pr. normalelev (dvs. elev, der ikke gå i Kompetencecentret eller i modtagelsesklasse) ligger omkring kr. Ledelsen peger endvidere på, at ressourcetildelingen på baggrund af den høje tosprogsandel, mange elever med behov for specialundervisning og skolens social- og specialpædagogiske udfordringer betyder, at elevprisen på Skanseskolen for normalelever vil ligge over gennemsnitsprisen pr. elev i Hillerød Kommune. Ll. Lyngby Skoles ledelse gør opmærksom på, at Ll. Lyngby Skole, Skævinge Skole og Gørløse Skole deler en lærer i dansk som andetsprog, og at denne lærer personale- og lønmæssigt er tilknyttet Ll. Lyngby Skole. Hvis man havde fordelt lønudgiften til denne lærer efter antallet af tosprogede elever i de tre skoler, ville Ll. Lyngby Skoles elevpris have været kr. Gørløse Skoles ledelse understreger, at der er en lang række forskellige forhold og økonomiske mellemregninger mellem skolerne indbyrdes. Dette betyder, at regnestykket for beregning af udgift pr. elev kan / bør modificeres for at få et retvisende billede. For Gørløse Skole ville diverse modregninger have betydet en reduceret udgift pr. elev. Uvelse Skoles ledelse henleder opmærksomheden på, at Uvelse Skoles elevtal er variabelt pga. den rullende skolestart. Udgift pr. elev beregnes med udgangspunkt i helårselevtallet på baggrund af elevtal pr. den 5. september en metode, der er valid for skoler med skolestart for alle børnehaveklasser i august. Skolens ledelse oplyser, at der i gennemsnit har været 151 elever indskrevet i 2008, og hvis dette elevtal var blevet lagt til grund for udregningen, ville elevprisen have været kr. (i stedet for kr.). Side 50 af 109

51 Skoleafdelingens kommentarer og vurderinger: Skoleafdelingen vurderer, at beregning af udgift pr. elev kan tjene til et hurtigt overblik. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at der er en lang række forhold omkring tosprogsandel, andel af elever med specialundervisningsbehov, rullende skolestart samt mellemregninger mellem skolerne indbyrdes, som gør, at oplysningen om udgift pr. elev ikke kan stå alene i vurderingen af den enkelte skoles driftsudgifter Takster Nedenstående oversigt viser taksterne for på Harløse Skole, Skolen ved Skoven og Kompetencecentret. Ved takst forstås i denne sammenhæng den årlige pris pr. plads Harløse Skole SFO på Harløse Skole Harløse Skole i alt Skolen ved Skoven SFO i Skolen ved Skoven Skolen ved Skoven i alt Kompetencecentret Oversigten viser, at taksten på Harløse Skole var stort set uændret fra 2008 til 2009, og at takserne for Skolen ved Skoven og Kompetencecentret blev betragteligt reducerede fra 2008 til For en sammenligning med andre tilsvarende tilbud i andre kommuner / regionen, henvises til Budgetanalysen af aktivitetsområde 44, Familie og Sundhed, fra august 2009 Side 51 af 109

52 Tema 6: Særlige undervisningstilbud MÅLSÆTNING: Folkeskolerne i Hillerød vil gerne være rummelige og give børn muligheder for at have et godt skoleliv. Det er vigtigt, at alle elever tilbydes muligheder, der giver dem en chance for at lykkes. Der er fokus på integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk og på elever med særlige behov. Skolerne gør, hvad de kan for at give eleverne de rigtige tilbud frem for de tilbud, hvor der er plads" Specialundervisning Kort om specialundervisning Specialundervisning skal gives til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning. Kommunens specialklasser Kommunen har en række specialklassetilbud placeret på kommunens skoler. Her følger en kort opremsning af kommunens mange særlige skoletilbud. I-klasse (indslusningsklasse): Specialpædagogisk heldagstilbud til for børn, der har behov for særlig hensyntagen og stimulering ved skolegangens start, og hvor der er tvivl om, hvilket fremtidigt undervisningstilbud, der vil være bedst for barnet. I- klassen er placeret på Ålholmskolen. Dysfasiklasse: 8. årgang: Normaltbegavede elever med store tale- og/eller sproglige vanskeligheder. Dysfasiklassen er placeret på Ålholmskolen. Når disse elever er færdige med deres skolegang, nedlægges klassen, og tilbuddet indgår i Kompetencecentret. Læseklasse på 10. årgang: Normaltbegavede elever, som er ordblinde eller har massive læsevanskeligheder. Læseklassen er placeret på 10. klassesskolen. Læseklasse på 9. årgang: Normaltbegavede elever, som er ordblinde eller har specifikke læsevanskeligheder. Færdiggør deres skolegang på Frederiksborg Byskole, og fremover vil læseklassen på 9. årgang i lighed med de øvrige læseklasser være placeret i Kompetencecentret på Skanseskolen. Side 52 af 109

53 Bøgelundklasserne: elever med opmærksomhedsforstyrrelser fra børnehave klasse til og med 4.klasse. Undervisningen foregår på SFO Bøgelund om formiddagen indtil SFO start. Svalereden: elever i klasse med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder. Heldagstilbud placeret på Skævinge Skole. 8E: elever i klasse med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder. Er placeret på Skævinge Skole. Tabellen herunder viser hvor mange elever i skoledistriktet, der undervises i specialklasser henholdsvis på distriktsskolen og på en anden skole. Spørgsmål 34: Hvor mange (antal) elever i skoledistriktet undervises i specialklasser? På distriktsskolen På en anden skole Ålholmskolen Uvelse Skole Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole I skoleåret 2008/09 blev i alt 282 børn bosiddende i Hillerød Kommune undervist i specialklasser/specialskoler, og heraf blev 188 elever undervist i specialklasser på Hillerød Kommunes folkeskoler. Der er desværre ikke valide tal for de foregående skoleår, og det er derfor ikke muligt at lave en sammenligning over år. Elever på Harløse Skole og Skolen ved Skoven Harløse Skole er en specialskole for normaltbegavede elever med autismespektrum forstyrrelser, og Skolen ved Skoven er en specialskole for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. For en nærmere præsentation af de to specialskoler henvises til de respektive skolerapporter. I nedenstående oversigt er alene opgjort deres elevtal pr. 5. september Elever i alt Elever fra Hillerød Elever fra andre kommuner Harløse Skole Skolen ved Skoven Side 53 af 109

54 Kompetencecentret Efter starten i 2007 er Kompetencecentret på Skanseskolen i skoleåret 2008/09 kommet tættere på at være fuldt udbygget, og fra august 2009 vil samlingen af specialklassefunktioner i Kompetencecentret være fuldt implementeret med to klasserækker fra 0. til 9. klasse. Hensigten med kompetencecentret er at samle og fastholde den kvalitet, viden og kompetence, der har været opbygget i den amtslige specialundervisning og sætte den ind i den eksisterende og samtidig nye kommunale kontekst. Kompetencecentret er Hillerøds Kommunes kraftcenter til videreudvikling af viden og indsats for elever med specifikke tale- sprog og læsevanskeligheder og for elever med særlige behov inden for det generelle læringsområde. Andre kommuner kan købe pladser i de nye Kompetencecenterklasser. De særlige behov, der inden for Kompetencecentret primært kan tilgodeses i de faste klasser: C -klasserækken - elever i tls-klasser: elever med særlige behov inden for specifikt læringsområdet tale og sprog, herunder også (sent) CI-implanterede elever med særlige behov inden for specifikt læringsområdet læsning, stavning og skriftlig fremstilling Disse klasser er startet på Skanseskolen med den første klasse i 2007 og er fuldt udbygget i skoleåret Denne klasserække kan rumme 60 elever fra flere kommuner - dog flest fra Hillerød Kommune. E-klasserækken - elever i specialklasser: elever med særlige behov inden for det generelle læringsområde. Disse klasser har gennem flere år har været på Skanseskolen. Denne klasserække kan rumme 60 elever fra Hillerød Kommune og kan efter særlig aftale også rumme elever fra andre kommuner. Kompetencecentret yder desuden konsultativt arbejde i hele kommunen og understøtter inkluderende tiltag i kommunen. Endvidere udbyder Kompetencecentret kurser for elever, forældre og lærere. Endelig yder Kompetencecentret konkret støtte det drejer sig bl.a. om IT indsats ift. læsning for alle kommunens elever med svære læsevanskeligheder. Side 54 af 109

55 I skoleåret 2008/09 fordelte Kompetencecentrets elever sig på følgende klassetrin: Antal elever 0.kl. 1.kl. 2.kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. I alt C-klasser E-klasser Antal takstfinansierede elever (kun C-klasserækken elever med specifikke indlæringsvanskeligheder): 25 (i alt 52 elever i C-klasserækken) Antal elever i E-klasserækken (elever med generelle indlæringsvanskeligheder) 57 (heraf 2 fra andre kommuner, skoleafdelingen opkræver KL-takst for disse) Særlige undervisningstilbud på folkeskolerne Udover de ovenfor nævnte specialklasser er der på alle folkeskolerne særlige undervisningstilbud i form af fx AKT-tilbud og IT-rygsække. Desuden tilbydes på nogle skoler Reading Recovery-kurser, og endelig tilbydes M-kurser på Hillerødsholmskolen og Skanseskolen. AKT-tilbuddene er organiserede på forskellige måder på skolerne med hensyn til afsatte timer, indhold i tilbuddet og samarbejdsrelation mellem AKT-lærere og de øvrige lærere. Set ud over skolerne kan indholdet i AKT-tilbuddet omfatte: støtte og vejledning til lærere observation i klasser deltagelse i undervisningen i klasser samtaler med elever og samarbejde med fx PPR om en evt. videre indsats Flere skoleledere understreger, at der er stort behov for et AKT-tilbud på deres skole, og at det er problematisk, at AKT-tilbud må etableres på bekostning af den faglige specialundervisning. Et par af skolelederne peger på, at der trods stor indsats med Side 55 af 109

56 rummelighed i klasserne opleves et stort behov for særlige foranstaltninger og i nogle tilfælde for enkeltmandsundervisning. Tilbuddet om IT-rygsæk er blevet evalueret i slutningen af skoleåret 2008/09. IT rygsæk konceptet handler kort fortalt om at elever med læse- og skrivevanskeligheder (ofte benævnt ordblinde) fra og 9. klasse kan blive visiteret til at få en IT rygsæk med et tilhørende IT kursus. IT kurserne afholdes på Kompetencecentret i 2 perioder af 3 uger i 5. og 7. klasse og 2 uger i 9 klasse. Efter kurserne tager de to undervisere på besøg på skolerne for at hjælpe eleverne og lærerne til at transformere den viden, eleverne har opnået, så de kan anvende de kompenserende værktøjer i den daglige undervisning på skolen. Arbejde med at yde IT support til eleverne på skolen og støtte lærerteamet varetages af skolens IT-rygsæk-supporter, der har gennemgået et uge kursus i skoleåret 2008/2009. Der er udleveret 31 IT rygsække. Evalueringen, som Kompetencecentret har gennemført viser, at eleverne og forældrene er meget tilfredse med udbyttet af ITkurserne. Lidt over halvdelen af eleverne udtrykker, at de oplever at skolearbejdet er blevet lettere for dem. Erfaringen viser, at det afgørende for, at eleven får succes med IT rygsækken, er at klassens lærere selv kender programmet CD-ORD og gør brug af digitale undervisningsmidler. Eleven må bruge de kompenserende værktøjer i alle fag, og derfor er det vigtigt, at alle lærere - også faglærere - opnår erfaring med IT kompenserende værktøjer. Flere lærerne oplever desværre, at der er en række tekniske og materialemæssige udfordringer, der gør det vanskeligt at integrere IT rygsækken i det daglige arbejde. Det kan med andre ord siges at indsatsen i forhold til IT som kompenserende værktøj på skolerne er kommet godt fra start. Der er dog forsat en række teknisk og pædagogiske udfordringer og opgaver, der venter for at sikre elevernes fulde udbytte af ITrygsækken. Skoleafdelingens kommentarer og vurderinger: Skoleafdelingen gør opmærksom på, at ovenstående om specialundervisningen i 2008/09 bør ses i lyset af den vedtagne besparelse på 25 % af midlerne til specialundervisning i 2009/10 og fremover. Muligheden for i fremtiden at iværksætte nødvendige specialundervisningstiltag til såvel faglige som AKT-mæssige opgaver reduceres hermed. Skoleafdelingen vurderer, at der er et stort potentiale i fortsat arbejde med IT rygsække. Side 56 af 109

57 6.3. Kort om dansk som andetsprog Dansk som andetsprog gives til børn, som har et andet modersmål end dansk. Betegnelsen dansk som andetsprog forklarer, at barnets tilegnelse af dansk almindeligvis begynder efter tilegnelsen af modersmålet. Der er således tale om rækkefølge og ikke om rangorden. En forudsætning for, at tosprogede børn og unge kan få en tilfredsstillende skolegang på linje med andre elever, er, at de forstår og aktivt kan gøre brug af dansk. Ifølge Folkeskoleloven skelnes mellem supplerende undervisning i dansk som andetsprog, som en dimension i klassen eller på hold, eller som basisundervisning uden for klassens rammer. Basisundervisning foregår i modtagelsesklasser Modtagelsesklasser Modtagelsesklasser (basisundervisning) er for elever, der ved tilflytning til kommunen ikke har dansksproglige forudsætninger til at kunne deltage i den almindelige klasseundervisning med et rimeligt udbytte. Sigtet med undervisningen er at bibringe eleverne de basale dansksproglige forudsætninger, så de bliver i stand til at følge undervisningen i en almindelig klasse. Det kan være nyttigt at vide at: Elevtallet i modtagelsesklassen må ikke overstige 12 ved skoleårets begyndelse, medmindre klassen undervises af 2 lærere i fællesskab. En modtagelsesklasse må højst spænde over 3 klassetrin. Et ophold i en modtagelsesklasse må ikke overstige 2 år. Elevgrundlaget i modtagelsesklasserne er meget bredspektret. Der er tale om: Børn ankommet via familiesammenføring Børn af flygtninge familier. Børn fra vestlige lande og EU. Hillerød har modtagelsesklasser, der dækker alle klassetrin fra 0. kl. 10. kl. De er pt. placeret følgende steder: Kulsvierskolen: Modtagelsesbørnehaveklassen Skanseskolen: Modtagelsesklasse 1 (M1) for elever fra 1 kl. 3. kl. Modtagelsesklasse 2 (M2) for elever fra 4 kl. 6. kl. Side 57 af 109

58 Sprogcenter Nordsjælland, Buevej, driver som et projekt modtagelsestilbud for elever år (i dette modtagelsestilbud er der også unge fra andre kommuner i Nordsjælland) 10. klasseskolen: Fletteklassen, en særlig indslusningsklasse for sent ankomne, der skal videre i ungdomsuddannelse. Eleverne deltager i de almindelige klasser på 10. klassesskolen i de fag de magter samt på linjerne på lige fod med skolens øvrige elever. I tabellen herunder kan man se hvor mange elever den 5. september 2008 modtog dansk som andetsprog i kommunens modtagelsesklasser på Skanseskolen. Spørgsmål 35: Hvor mange elever i skoledistriktet modtager undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser? På distriktsskolen På en anden skole Ålholmskolen Uvelse Skole Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole Som det ses af ovenstående tabel gik i alt 27 elever i september 2008 i modtagelsesklasse på Skanseskolen, hvilket er en stor stigning i forhold til september 2007, hvor der var i alt 18 elever. Stigningen skyldes overvejende flere indvandrere fra østeuropæiske EU-lande. I september 2008 var der i alt 10 elever i modtagelsesbørnehaveklassen på Kulsvierskolen, og der var 6 elever fra Hillerød Kommune i Hillerød Internationale Ungdomsskole Elever med andet modersmål end dansk Fordelingen af elever med et andet modersmål end dansk på folkeskolerne fremgår af nedenstående tabel. Side 58 af 109

59 Spørgsmål 36: Hvor stor en del af skolens samlede elevtal, har et andet sprog end dansk som modersmål? 10.Klasseskolen Antal 41 Ålholmskolen Uvelse Skole Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole Procent af skolens samlede elevtal Mønsteret fra de tidligere år er blevet forstærket, idet der i 2008/09 var 41 % elever på Skanseskolen med et andet modersmål end dansk, medens der i 2007/08 var 36 %. Udviklingen i andelen af elever med et andet modersmål end dansk i Hillerød Kommunes folkeskoler ses af nedenstående tal: I skoleåret 2007/08 var der 615 elever svarende til 10,91 % I skoleåret 2008/09 var der 676 elever svarende til 11,87 %. De to specialskoler har meget forskellige andele af elever med et andet sprog end dansk som modersmål: På Harløse Skole er der 1 elev, svarende til 1,4 % af skolens elever og På Skolen ved Skoven er der 7 elever, svarende til 8 %. Skoleafdelingens kommentarer og vurderinger: Skoleafdelingen har sat fokus på betydningen af den stigende koncentration på Skanseskolen af elever med andet modersmål end dansk. Dette afspejler sig bl.a. i justering af skoledistrikter og efterfølgende forslag om varige distriktsændringer. Side 59 af 109

60 Tema 7: Skolevalg MÅLSÆTNING: Hillerøds folkeskoler skal være de foretrukne af kommunens borgere. Skolerne skal være en del af et samlet kommunalt skolevæsen samtidigt med, at skolerne har mulighed for at udvikle sig forskelligt. Der skal være plads til "profilering og anderledeshed". Min. 80 % af børnene i kommunen går i Hillerøds folkeskoler. Dette tema belyses igennem privatskoleandelen, opgørelser af til og fraflytninger til kommunes skoler samt optagelsesprocenten i børnehaveklasse skoleåret 2007/2008. Endvidere indgår skoleledelsernes oplevelser af lovgivningen om frit skolevalg og en kort beskrivelse af skolernes særlige profil Privatskoler I Hillerød Kommune ligger 7 privatskoler: Marie Mørk Skole, Johannesskolen, Kontiki, DAS, Sigerslevøster, Hillerød Lille Skole og Musketérskolen, og der er tradition for, at forholdsvis mange forældre vælger privatskoler til deres elever. Hillerød Kommunes privatskoleandel var i skoleåret 2008/09 på 17,66 %, hvilket er en lille stigning fra det foregående skoleår, hvor 17,64 % af børnene gik i private skoler. På landsplan går 12,9 % af børnene i privatskoler Til - og fraflytning af elever i skoledistrikterne Familierne i Hillerød Kommune udnytter fortsat i vid udstrækning muligheden for frit skolevalg, og skolerne oplever som helhed både mange elever fra andre distrikter og mange familier, der vælger en anden skole end distriktsskolen. Frederiksborg Byskole, Gørløse Skole, Skanseskolen og Sophienborgskolen oplever, at flest elever (i absolutte tal) fra distriktet vælger en anden skole: Mange elever fra Byskolens distrikt søger på Marie Mørks Skole En del elever fra Gørløse Skoles distrikt søger Sigerslevøster skole, og andre søger henholdsvis Skævinge Skole og Uvelse Skole for at få kortere afstand mellem hjem og skole. Mange elever fra Skanseskolens distrikt søger på Marie Mørks Skole eller på en anden folkeskole først og fremmest Frederiksborg Byskole og Kulsvierskolen. Side 60 af 109

61 Sophienborgskolen er fortsat præget af at være en nystartet skole, hvor mange af distriktets elever er startet på en anden skole inden Sophienborgskolen var åbnet eller medens der fortsat var usikkerhed om, hvornår den ville stå færdig. Nedenstående tabeller viser antal elever fra andre distrikter henholdsvis antal elever fra distriktet, der har valgt andre skoler. Opgørelserne dækker klasse. Spørgsmål 39: Hvor mange elever har skolen fra andre distrikter, ekskl. elever i specialklasser og modtagelsesklasser/-hold Antal elever Ålholmskolen Uvelse Skole Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole Spørgsmål 40: Hvor mange elever fra distriktet har valgt andre skoler, inkl. privatskoler og efterskoler? Antal elever Ålholmskolen Uvelse Skole Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole Der er kun tale om mindre forskydninger fra skoleåret 2007/08 til 2008/09 i såvel elever fra andre distrikter som elever, der vælger anden skole inkl. privatskoler. Side 61 af 109

62 7.3. Optagelsesprocenter i børnehaveklasse Andelen af optagne elever i børnehaveklasse ud af alle mulige distriktselever ses i nedenstående tabel. Spørgsmål 27: Hvor stor en procentdel af alle mulige bhkl.elever blev optaget på skolen? Pct. af alle mulige optagelser Hillerød gns. 08/09 77 Ålholmskolen Uvelse Skole 2 Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole 91,1 88,6 78,1 60, ,9 81,8 49, ,8 79,2 Tabellen afspejler distriktsforældrenes tilbøjelighed til at vælge distriktsskolen, når deres barn skal starte i børnehaveklasse. Alsønderup Skole, Kulsvierskolen og Brødeskov Skole ligger klart i top med omkring 90 % s tilslutning. Gennemsnittet for alle skolerne lå for skoleåret 2008/09 på 77 %. Skoleledelsernes oplevelser af lovgivningen om frit skolevalg er overordnet positive, idet nævner det som positivt for samarbejdet mellem skole og familie, at den enkelte familie har mulighed for at vælge skole. Ledelsen på et par af de meget søgte skoler skriver, at de mange forældrehenvendelser tager en del ledelsestid. Endelig peger Skanseskolens ledelse på, at frit skolevalg opleves som et problem i forhold til rekruttering af elever til skolen: der er ikke mange, der søger væk, når de først er begyndt på Skanseskolen, men forud for skolestart er der en stigende grad af usikkerhed og tvivl hos en større og større del af forældregruppen. Forældregruppens usikkerhed og tvivl går på Skanseskolens rummelighed i forhold til skolens særlige opgaver, og skolens ledelse understreger, at det er vigtigt, at balancen imellem forskellige grupper af børn genoprettes. 2 Uvelse Skoles rullende indskoling gør, at vi ikke kan anvende den samme opgørelsesmetode som for andre skoler. Side 62 af 109

63 7.4. Skolernes særlige profil Hillerød Kommune har et fælles skolevæsen med store muligheder for lokalt præg på den enkelte skole. Det betyder bl.a. at skolerne kan udvikle egne profiler tilpasset de lokale ønsker og behov. I nedenstående oversigt vises sammendrag af skoleledernes beskrivelse af skolernes særlige profiler eller lokale kendetegn, som skolerne gerne vil kendes for inkl. de to specialskoler. I skolerapporterne findes skoleledernes beskrivelser i deres helhed. 10. Klassesskolen Høj faglighed. Alle elever skal have fagligt udbytte af skoleåret. Alsønderup Skole Brødeskov Skole Frederiksborg Byskole Gørløse Skole Hillerødsholmskolen Rummelighed. 10.klasse er for alle, og vi er gode til at ramme og rumme de unge. Lyst og afklaring. 10. Klasse skal give eleverne tro på sig selv, lyst til at videreuddanne sig og afklaring i forhold til uddannelsesvej. Bevidste valg. Vores elever har et stadigt stigende antal valgmuligheder i deres liv. Vi ser det som en væsentlig opgave for skolen, at vores elever lærer at træffe bevidste valg uanset hvad de vælger. 12 linjer med vidt forskelligt indhold. Valgfag i triathlon Deltagelse i fodboldturneringer Afholdelse af idrætsdage Elevernes læring søges optimeret gennem udvikling af teamsamarbejdet og lærernes faglighed. En skole i traditionel forstand. Ønsker at vores elever får udnyttet deres potentialer bedst muligt. Afdelingsopdelt skole med lærere, der er specialister indenfor hver afdeling Den praktisk musiske dimension indgår på en naturlig vis i undervisningen. En skole med engagerede og dygtige lærere, der viser omsorg for den enkelte elev og fællesskabet En skole hvor eleverne opnår et højt fagligt niveau. En skole, hvor fagligheden vægtes højt. En skole, hvor alle børn trives og udvikles uanset deres sociale og faglige kompetencer. Vi er fleksible og udvikler og afprøver andre løsninger end nødvendigvis 'de kendte' og med gode resultater. Skolens målsætning om at skabe Livsduelige børn Skolens værdier: faglighed, kreativitet, tillid, gensidig respekt og Side 63 af 109

64 Kulsvierskolen - ansvarlighed. Har en idræts SFO og prioriterer idrætsundervisningen højt ved at have mange linjefagsuddannede lærere. Ll. Lyngby Skole Opdelt i selvstyrende team, der sikrer nogle specifikke undervisningstilbud til børnene på tværs af årgange Skanseskolen Skævinge Skole Mediationsuddannelse til børn i klasse IT patruljen Store venner - trivselsordning Vil gerne kendes på en høj grad af brugertilfredshed, høj faglighed, åbenhed og dialog. Fokus på trivslen hos det enkelte barn, på bevægelse og læring: Aktive børn lærer bedre. En nyrenoveret skole med nye flotte, tidssvarende læringsmiljøer både ude og inde. Fokus på udvikling. Vi har en med en stabil og fagligt dygtig personale - gruppe, hvor arbejdsglæden og engagementet er i top! Skævinge Skole arbejder meget med at blive identificeret som lokalsamfundets skole. Vi er jo den eneste skole i lokalsamfundet, og det forpligter. Sophienborgskolen Uvelse Skole Udeskole Fællesskab = Nonmarginaliering Fokus på Læsning Tidlig forebyggende indsats Uvelse Skole er igennem de sidste 10 år kendetegnet ved rullende skolestart og aldersblandede klasser. Vi underviser på differentierede hold og starter dagen med fleksmødetid. Ålholmskolen Harløse Skole Stolte af at fremstå som en solid klassisk folkeskole med basis i orden med fokus på fællesskab, som skaber grobund for at eleverne udvikler deres personlige faglige og sociale kompetencer i et miljø, hvor de trives. Vægt på idrætsfagets betydning og på hvordan bevægelse og sundhed understøtter indlæringen. Et nyt, tidssvarende værdisæt, som vi har som indsatsområde at implementere i det kommende skoleår Prioriterer den faglige undervisning højt, og har som mål, at alle der kan tage dele eller hele folkeskolens afgangsprøve, skal have undervisning der muliggøre dette. Side 64 af 109

65 Skolen ved Skoven Fokus på specifik social træning tilrettelagt ud fra den enkelte elevs særlige behov. Personalet har en stor ekspertise indenfor autisme pædagogik, som gerne deles med andre skoler. En skole med få konflikter - vi arbejder ud fra metoden Low arousal. Low arousal (en ikke konfronterende tilgang til en problemskabende adfærd). En høj faglig kompetence i forhold til vores målgruppe, som er elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Alle medarbejdere er veluddannede i forhold til opgaven. Særligt fokus på IT-området, interaktive tavler og særlige udviklede tekniske hjælpemidler til flere af vore elever. Side 65 af 109

66 Tema 8: SFO MÅLSÆTNING: Kommunens SFO'er er attraktive fritidspædagogiske tilbud til børnene. SFO'erne tilbyder faglige fritidspædagogiske miljøer med gode udviklingsmuligheder til alle børn. Derfor er den gennemsnitlige optagelsesprocent 0.kl-3.kl. over 90 %. Der støttes op om børnenes muligheder for at leve et sammenhængende skole- og fritidsliv, hvorfor skolerne og SFO'erne har et meget tæt samarbejde. Alle SFO'er har udarbejdet og implementeret pædagogiske læreplaner. Dette tema omhandler SFO erne og formidler data om personalets uddannelse, optagelsesprocenter, tidlig SFO og udviklingsmuligheder i samarbejdet mellem skole og SFO. SFO en spiller en meget stor rolle for børn i klasse, idet det fritidspædagogiske miljø er med til at styrke børnenes udvikling. SFO-lederkredsens udviklingstiltag og den årlige udvilklingsdag for alle SFO-ansatte er i denne sammenhæng af meget stor betydning. Målsætningen om, at alle SFO er i Hillerød Kommune har udarbejdet pædagogiske lærerplaner er indfriet, og i det kommende skoleår bliver udfordringen, at SFO erne skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser, hvilket fremgår af ændringen af folkeskolelovens 40. Fokus bør herefter være på implementeringen af disse beskrivelser til den daglige virksomhed. Der er fokus på fysisk aktivitet i SFO erne, og i skoleåret 2008/09 har personalegrupperne på tre SFO er deltaget i kompetenceudvikling med henblik på, at SFO erne har fået status som idræts-sfo er. Det drejer sig om Grethe Christiansens SFO, Regnbuen på Hillerødsholmskolen og 12 eren på Skævinge Skole. Fra skoleåret 2009/10 vil personalet i yderligere 3 SFO er og SFO en ved Skolen ved Skoven få kompetenceudvikling indenfor leg, bevægelse og idræt i SFO er, og næste kvalitetsrapport vil inddrage dette aspekt. Side 66 af 109

67 8.1. SFO-personalets uddannelse Der indgår flere forskellige faktorer i at skabe attraktive fritidspædagogiske tilbud. En af disse faktorer er personalets pædagogiske kompetencer, og dette års kvalitetsrapport indeholder derfor en opgørelse af den procentvise fordeling af personalets uddannelser. Spørgsmål 45. Hvilken uddannelse har personalet i SFO en? (opgjort i procent) Alsønderup Skole Brødeskov Skole Frb. Byskole Gørløse Skole Hill.h. skolen, Regnbuen Hill.h. skolen, Grethe Chr. s Kulsvierskolen, Milestedet Kulsvierskolen, Nødebo FritidsC. Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Pædagoguddannelse Pædagogisk grundudd. (PGU) Pædagogisk assistentudd. (PAU) Anden uddannelse Ingen uddannelse Ovenstående tabel viser, at SFO erne har meget forskellige faglige profiler, og at andelen af ansatte med pædagoguddannelse varierer fra 37 % til 75 %. Skoleafdelingen vurderer, at de forskellige faglige profiler i SFO erne har flere forskellige årsager, herunder ledelsens prioritering af lønmidler og SFO ens konkrete rekrutteringssituation Optagelsesprocent i SFO Spørgsmål 46: Andel elever i SFO i forhold til elevtallet på de klassetrin, hvor SFO tilbydes (angivet i procent). Opgjort pr. 1. august 2008 Hillerød gns. 06/07 Hillerød gns. 07/08 Alsønderup Skole Brødeskov Skole Frb. Byskole Gørløse Skole Hill.holmskolen Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Børnehaveklasserne 98 98, klasse 98 95, klasse 95 95, klasse 89 84, Side 67 af 109

68 Som det fremgår af opgørelsen i spørgsmål 31 går rigtig mange børn i kommunens SFO er ved skolestart. Tallene er, ikke overraskende højest, i 0.kl. - 2.kl., men også 3.klassebørn anvender SFO-tilbuddet. En opgørelse pr. 1. april 2009 viser, at forældrene i lille omfang udmelder elever i 3. klasse hen over foråret. Skanseskolen skiller sig ud ved, at kun 70 % af eleverne i 3. klasse går i SFO pr. 1. april I alle øvrige SFO er er andelen på 80 % eller derover. Den høje procentdel på alle klassetrin tager vi som et udtryk for, at forældrene er tilfredse med SFO tilbuddet, og at man ikke ønsker at anvende alternative tilbud. Målsætningen om at min. 90 % af kommunens børn anvender SFO-tilbuddet nås Tidlig SFO Ordningen om tidlig SFO gælder for de børn, der starter i skole til august. Indskrivning i SFO'en bliver tilbudt ca. medio april-maj. Der er i alt 350 pladser til tidlig SFO-start i gl. Hillerød Kommune og pladser efter behov i gl. Skævinge Kommune og i Uvelse. Normering, forældrebetaling og åbningstid i tidlig SFO er som i børnehaven Udviklingsmuligheder i samarbejdet mellem Skole og SFO SFO-lederne blev i spørgeskemaet som baggrund for kvalitetsrapporten bedt om at pege på evt. udviklingsmuligheder i samarbejdet mellem skole og SFO. 10 af SFO-lederne benyttede lejligheden til at pege på udviklingsmuligheder, og svarene afspejler, at der på både medarbejder- og ledelsesplan er et godt samarbejde mellem SFO og skole. Flere af SFO-lederne peger på, at der er udviklingsmuligheder omkring Fælles Børn Fælles Ansvar samt omkring AKT-indsatsen. Realisering af nogle af udviklingsmulighederne kræver dog genopretning af ressourcesituationen i SFO erne. Endelig peger 4 af SFO-lederne på, at det vil være en fordel med en tættere kobling mellem SFO og skolebestyrelsen der peges på forskellige modeller, herunder repræsentant fra SFO en i skolebestyrelsen. Skoleafdelingen kommentarer: I de kommende år vil der fra flere sider blive stillet forventninger til det pædagogiske indhold i SFO erne. Såfremt de økonomiske rammer tillader det, kan det komme på tale i højere grad at tilknytte SFO erne til skolernes aktiviteter det kan fx være i form af lektiecafé. Idræt, leg og bevægelse bliver i stadig større udstrækning en del af de daglige pædagogiske aktiviteter i SFO erne. Side 68 af 109

69 Tema 9: Elevresultater MÅLSÆTNING: Skolerne i Hillerød skal både danne grundlag for børnenes uddannelse og dannelse. Skolerne har faglige ambitioner på elevernes og på egne vegne, og det er et mål, at den enkelte elev kontinuerligt udvikler sig fagligt i forhold til de livsvilkår eleven har. På kommuneniveau vil vi matche de 10 højst placerede kommuner i landet målt i forhold til resultater opnået ved folkeskolens afgangsprøver. For at kunne følge det faglige niveau er der i foråret 2009, i lighed med tidligere år, gennemført læse-, stave- og matematikprøver på skolerne i Hillerød i henhold til den vedtagne plan. Intentionen med prøverne er primært at anvende resultaterne internt på skolen i evaluering af undervisningen, og som afsæt for den efterfølgende planlægning af undervisningen for klassen og den enkelte elev. For at sikre, at der sker en systematisk opfølgning, afholdes der klassekonferencer, hvor resultaterne og undervisningen som helhed drøftes af klassens lærere, fagpersoner og skolens ledelse. Prøverne er standardiserede og udgivet af Dansk psykologisk forlag. På baggrund af afprøvning i et repræsentativt antal klasser er der udarbejdet et landsresultat, der udarbejdes med andre ikke et nyt landsresultat hvert år. For hver prøve udarbejdes der årligt et skoleresultat og et samlet Hillerød resultat. For at kunne følge udviklingen fra år til år vises det samlede kommune resultat - der benævnes Hillerød gennemsnit fra henholdsvis 2007, 2008 og 2009 samt landsgennemsnittet. Resultaterne fra 2009 forklares kort og kommenteres og der, hvor det vurderes nødvendigt, laves fælles kommunale anbefalinger. Side 69 af 109

70 9.1.1 Børnehaveklasserne kan genkende forlyden Bh.kl.årgang 2009 DLB forlyd Landsgennemsnit Hillerød gennemsnit 2007 i % Hillerød gennemsnit 2008 i % Hillerød gennemsnit 2009 i % A Bedst B C middel D E under middel Grafen ovenfor viser, at 68 % af eleverne i børnehaveklasse kender den første lyd i de ord, der bliver læst højt for dem, det er en vigtig forudsætning for det videre arbejde med læsning. Resultaterne fra 2009 viser en lille forbedring i forhold til 2008 i kategori A (Bedst). Grafen nedenfor viser at 90 % af eleverne i børnehaveklassen i foråret kan udpege de bogstaver, der indgår i testmaterialet. Der er med andre ord lagt et godt fundament for den fortsatte læseundervisning. Side 70 af 109

71 Børnehaveklasserne kan udpege bogstaver Bh.kl.årgang 2009 DLB udp.bogst Landsgennemsnit Hillerød gennemsnit % i 2007 Hillerød gennemsnit % i 2008 Hillerød gennemsnit % i 2009 Fra 1. august 2009 gøres børnehaveklassen obligatorisk. Samtidig bliver det obligatorisk at sprogvurdere børn i starten af børnehaveklassen med det formål at undervisningen tidligt kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. Skoleafdelingen gør skolerne opmærksomme på, at der ligger en opgave med at implementere den plan for sprogvurderingerne, der blev præsenteret på skoleledermødet og på læsevejledermødet i marts Planen blev præsenteret for børnehaveklasselederne i juni sammen med et oplæg om sprog og læsning i børnehaveklassen. Planen beskriver, hvilke initiativer der skal iværksættes og hvornår. Det allervigtigste er at have fokus på, hvordan der følges op på resultaterne for klassen og for den enkelte elev. Side 71 af 109

72 Læsning 1. klasse Der er i lighed med resultaterne fra de foregående år lidt flere hurtige og sikre læsere i Hillerød i 2009 sammenlignet med de tidligere år, og Hillerød resultatet ligger forsat meget over landsgennemsnittet. Der er tale om fine læseresultater i 1. Klasse i forhold til landsgennemsnittet. Der er lagt et godt fundament for den fortsatte læseudvikling. 1.årgang 2009 OS Landsgennemsnit Hill.gennemsnit % i 2007 Hill.gennemsnit % i 2008 Hill.gennemsnit i % i 2009 Side 72 af 109

73 Læsning 2. Klasse 2.årgang 2009 OS Landsgennemsnit Hillerød gennemsnit 2007 % Hillerød gennemsnit 2008 i % Hillerød gennemsnit 2009 i % Ovenstående og nedenstående figurer viser, at læseresultaterne i Hillerød i 2. og 3. klasse, fortsat er gode i sammenligning med landsgennemsnittet, ligesom der ikke er den store variation i resultaterne ved sammenligning med år 2007 og Det er vigtigt fortsat, at der på skolerne er opmærksom på læsning, ikke mindst at følge udviklingen i gruppen af usikre og langsomme læsere og sætte ind med tiltag, der tilgodeser elevens individuelle læseudvikling for at sikre at alle oplever læsesuccer. Side 73 af 109

74 Læsning 3. klasse 3.årgang 2009 SL A Bedst B God C langsom D E F Landsgennemsnit Hillerød gennemsnit % 2007 Hillerød gennemsnit i % 2008 Hillerød gennemsnit i % 2009 Side 74 af 109

75 Læsning 4.kl 4.årgangg 2009 SL A Bedst Landsgennemsnit B God C D langsom Hillerød gennemsnit % Hillerød gennemsnit i % E F Hillerød gennemsnit i % 2009 Figuren viser, at Hillerød resultatet for den bedstee gruppe A flydende og sikker er 18 %, men fortsat ligger under landsgennemsnittet for dennee gruppe på 19 %. Der er fortsat hold i udsagnet om at de yngste elever i Hillerød læser bedre når man sammenholder det med landsgennemsnittet, mens resultaterne i 4. Klasse nærmer sig landsgennemsnittet. Læsning i 4. klasse stiller krav til elevernes læseforståelse. Eleven skal kunne nærlæse og forstå teksten, det er med andre ord ikke tilstrækkeligt, at eleven daglig får læsetræning, der skal arbejdes med indholdet og fortsat undervises i læsning i dansk. Men ikke nok med det: læsning er et fælles anliggende for alle i lærerteamet, således er det faglærernes opgave at arbejde med sprog og undervisee elevernee i nye ord og begreber i netop deres fag for derved at give eleverne forudsætninger at forstå det, de læser i faglige sammenhænge. Side 75 af 109