BOLIG BLADET. Alle læsere ønskes en god jul og et godt nytår. December Nye og lyse facader i Stengårdsparken Se side 2

Transkript

1 Alle læsere ønskes en god jul og et godt nytår Nye og lyse facader i Stengårdsparken Se side 2 Det handler også om din husleje Se side 6 ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE BOLIG BLADET December ÅRGANG

2 Nye og lyse facader i Stengårdsparken Nu står bygningerne i Stengårdsparken med røde tegltage, skagensgule og lysegrå/ hvide pudsede facader. Et resulat vi ser på med tilfredshed og med en bevidsthed om, at selv om vi har en omkostningsbestemt husleje, er vi trods alt i stand til at vedligeholde vores byggeri med et smukt resultat, at det overgår mange privatejede bygninger, skriver Dan S. Rasmussen, medlem af afdelingsbestyrelsen Stengårdsparken, der ligger hvor S-banen til Farum og Motorringvej III krydser hinanden, er opført i tre omgange: i henholdsvis 1948, og afsnit 3 var indflytningsklar i Da afdelingen ligger ved motorvejen og jernbanen, er den opdelt i fire mindre områder,og da bebyggelsen endvidere består af et-etages rækkehuse og to-etages svalegangshuse, breder Stengårdsparken sig over et stort område. De samlende områder som varmecentral og selskabslokaler befinder sig imidlertid i området beliggende på Stenmarken, hvor 2 også hovedparten af lejlighederne ligger herunder hovedparten af afsnit 2. Pudsede facader Stengårdsparkens afsnit 2 er opført i et- og toetages byggeri med røde tegltag og pudsede facader. Bygningsafsnittet er blevet præmieret af Gladsaxe Kommune for bevaringsværdigt byggeri. Det er selvfølgelig dejligt at vide, at det byggeri man bor i, værdsættes af andre, men der ligger også et ansvar og en forpligtelse til at vedligeholde det præmierede. For Stengårdsparkens afsnit 2 s vedkommende betyder det at der ligger en forpligtelse til at bygningsfacaderne til stadighed skal fremstå med pudsede facader og at der ligger begrænsninger på valget af farver. Når forurening kan ses Pudsede facader modtager, ligesom andre facader, vejr- og klimapåvirkning og ikke mindst påvirkning fra den menneskeskabte forurening. Dette kunne efterhånden ses på de pudsede facader, men på grund af en altid meget optimeret økonomi, havde der ikke været plads på budgettet til at

3 få alle facader istandsat. Derfor var det nødvendigt med en prioritering, og da facaderne for rækkehusene i Kornmarken var istandsat for ikke så mange år siden, var det kun aktuelt at se på en facaderenovering af bygningerne i Stenmarken. Stor økonomisk mundfuld En facaderenovering af bygningerne i Stenmarken var dog også en så stor økonomisk mundfuld at arbejdet ikke kunne udføres ved hjælp af de ordinære midler på det almindelige budget. Derfor udarbejdede inspektøren og den øvrige administration i samarbejde med afdelingsbestyrelsen en plan for hvordan vi kunne få renoveret vores pudsede facader. Planen gik på at lade arbejdet udføre i to etaper med bygningerne langs Stenmarken i første etape og bygningerne langs jernbanen i anden etape. Finansieringen skulle dels komme fra afdelingens konto for henlæggelser og dels ved at udnytte vores trækningsret hos Landsbyggefonden. Landsbyggefonden er den fond, hvor alle boligtagere over huslejen indbetaler såkaldte A og G indskud. Disse penge kan efter ansøgning bruges til renoveringsarbejder, og hver afdeling kan søge om tilskud på op til 60 procent af udgifterne til den aktuelle renovering. Arbejdet for begge etaper kom i gang efter beboerne på to afdelingsmøder (regnskabsmøder) besluttede, udover at bruge den ovennævnte finansiering også valgte at anvende de på vedligeholdelseskontoen nr. 115 ikke forbrugte penge til at starte op på. materiale, for at sende arbejdet ud i licitation, så vi kunne få arbejdet udført til den bedst mulige pris. En facaderenovering går tæt på folks bolig, og derfor er det vigtigt at man dels informerer og dels ved planlægningen af arbejdet tager videst muligt hensyn til de beboere, som er direkte berørt af renoveringen. Ikke mindst er det vigtigt at følge op på informationen, hvis arbejdets fremdrift ændres i forhold til tidligere nævnt. Det er ligeledes vigtigt at meddele beboerne om arbejdets opstart i god tid, så de kan sørge for at fjerne evt. ophæng på facader eller, arrangere sig i de dage hvor det støjende arbejde med at fjerne den gamle puds pågår. Valgte lysere farver Ved valg af farver var vi meget opmærksomme på at byggeriet var præmieret, men samtidig ville vi også gerne have nogle farver, der gav lidt mere velkomment udtryk for lejlighederne i de to-etages blokke, hvor facaderne på siden med svale- og altangange var mørke. Dette ville vi gerne have ændret til mere lyse farver, dels for at bygningerne skulle fremtræde mindre dystre og dels for at give beboerne lysere forhold, når de anvender svalegangene. Farvejusteringen blev accepteret af kommunen, som i øvrigt også havde forståelse for at byggeriet er 50 år gammelt, og at reglerne er ændret i løbet af disse 50 år. Derfor accepterede kommunen at de ek- Arbejdets udførelse Det var et temmelig omfattende arbejde, der skulle til at starte op. Først skulle økonomien falde på plads. Dernæst udarbejdede inspektøren sammen med et uafhængigt rådgivende ingeniørfirma et udbudssisterende rækværkshøjder blev bibeholdt også for de nyudskiftede rækværk, selv om denne højde ikke opfylder nutidens højdekrav. Med i kølvandet Når der skal laves større renoverings- og vedligeholdelses arbejder er det ofte hensigtsmæssigt, både økonomisk, men også af hensyn til at mindske beboergener, at man samtidig også får lavet nogle mindre følgearbejder, der alligevel, skulle være udført inden for en kort tidshorisont efter at renoveringsarbejdet var afsluttet. I forbindelse med denne facaderenovering fik vi også skiftet rækværk på svalegangene på første salen af de to-etages blokke, skiftet indgangsdøre til trappetårnene, ligeledes i de to-etages blokke, samt fuget skorstenen for varmecentralen og udskiftet tagrender til en større dimension. Alt dette arbejde kunne let have gået hen at være blevet et mareridt for alle de beboere der har været udsat for facaderenoveringen, men takket være en god styring af byggesagen fra det rådgivende ingeniørfirma og fra vores inspektørfunktion og ejendomsfunktionærer, har der været forbavsende få reaktioner fra beboerne om gener, selv om det aldrig kan undgås at et sådant arbejde medfører nogle påvirkninger af vores dagligdag. Det færdige resultat Nu da facaderenoveringen er overstået fremtræder bygningerne i Stengårdsparken som et- og to etagers bygninger med røde tegltage med skagensgule og lysegrå/hvide pudsede facader og ser meget indbydende ud. Det er bygninger vi ser på med tilfredshed og med en bevidsthed om, at selvom vi har en omkostningsbestemt husleje, er vi trods alt i stand til at vedligeholde vores byggeri med et så smukt resultat, at det overgår mange privatejede bygninger. 3

4 Glædeligt at aftale om salg er frivillig Det er overordentligt glædeligt, at der nu er indgået en aftale, der tilsyneladende indebærer en helt frivillig model for salg af almene boliger, siger formanden for Boligselskabernes Landsforening, Henning Kirk Christensen, om forliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven for Set i forhold til den hidtidige dramatiske debat synes det at være en klog beslutning, at kommuner og boligorganisationer skal godkende eventuelt salg i de konkrete tilfælde. Boligselskabernes Landsforening strækker hånden ud til dialog og håber, at det kan blive indledningen til et nyt og positivt samarbejde med regeringen, siger Henning Kirk Christensen, formand for Boligselskabernes Landsforening. Dokumentation Boligbladet bringer her aftalen mellem VKregeringen og Dansk Folkeparti: Forsøg vedrørende lejernes mulighed for at overtage egen almen bolig Henning Kirk Christensen, formand for Boligselskabernes Landsforening. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at iværksætte en forsøgsordning, hvor et antal kommuner eller boligorganisationer får mulighed for at søge om, at der i deres kommune eller boligorganisation gives mulighed for, at lejere i de almene boliger skal kunne overtage deres bolig. Målene med forsøget er at - give mulighed for, at lejerne kan få et tilbud om at købe deres almene bolig som ejerbolig. - skaffe penge til byggeri af flere nye boliger og dermed øge antallet af boliger. - de tilbageværende lejere kan blive boende på uændrede vilkår og vil ikke blive dårligere stillet, fordi andre lejere benytter denne nye mulighed. Aftaleparterne er enige om at gennemføre den nødvendige lovgivning til forsøgets gennemførelse. AB-kalender Torsdag den 18. december Selskabsbestyrelsesmøde Torsdag den 8. januar 2004 kl Mulighed for at møde repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Torsdag den 22. januar Selskabsbestyrelsesmøde Torsdag den 5. februar 2004 kl Mulighed for at møde repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Torsdag den 26. februar Selskabsbestyrelsesmøde Mandag den 1. marts Sidste frist for indlæg til Boligbladets martsudgave. Torsdag den 4. marts 2004 kl Mulighed for at møde repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Lørdag den 13. marts AB-aften (se Boligbladets bagside). Tirsdag den 16. mats Boligbladet udkommer. Mandag den 22. marts Repræsentantskabsmøde. Kontoret er lukket i tidsrummet onsdag den 24. december 2003 til fredag den 2. januar 2004 (Begge dage inkl.) 4

5 Juletræet med sin glans Juletræet i Pileparken 4 blev i år tændt 28. november. I den anledning var børn og voksne inviteret til hyggetime, hvor der blev serveret gløgg og æbleskiver samt sodavand. Det er første jul, hvor beboerne er inviteret til at samles omkring træet, når det tændes. Det bliver forhåbentlig ikke den sidste, idet afdelingsbestyrelsen håber, at det bliver en fast tradition, som beboerne kan glæde sig til. 5

6 Det handler også om din Din husleje rummer ikke kun udgifter til vedligeholdelse og renholdelse. Den indeholder også bidrag til flere fonde, som giver tilskud til udbedring af byggeskader, særlig driftsstøtte samt en form for opsparing til modernisering Gennemførte lejevurdering I alt byggeri blev der gennemført en lejevurdering, hvor særlige lejevurderingsråd skulle finde frem til den rimelige og reelle lejeværdi, som man gennem forhøjelser kunne nå op på i løbet af otte år. Forhøjelserne i det almennyttige byggeri betød, at afdelinger der var opført før 1963 blev pålagt at indbetale bidrag til den nye Landsbyggefond, der blev oprettet i tilknytning til Boligselskabernes Landsforening. De samlede bidrag fra en boligafdeling skulle udgøre 70 procent af forskellen mellem den gældende leje og den ansatte lekr. A-indskud, G-indskud, Landsbyggefonden, Landsdispositionsfonden og trækningsret. Det lyder kedeligt. Enig men det handler om penge. Dine penge blandet andet. En del af den husleje du hver måned betaler, går videre til Landsbyggefonden eller Landsdispositionsfonden og vender senere tilbage til din afdeling, når der skal ske istandsættelser. Men først lidt historie inden vi vender tilbage til det med pengene. Landsbyggefonden blev oprettet i 1967 som led i et politisk forlig om en langsigtet boligløsning, der blev indgået i Elementer i forliget var, at lejen i ældre byggeri skulle normaliseres gennem en huslejeudligning samtidig blev der givet mulighed for at oprette ejerlejligheder i alt privat byggeri. Der blev også skabt nye ordninger for støtte til det almennyttige byggeri. 6

7 husleje jeværdi. De resterende 30 procent kunne bruges til dækning af eventuelle andre stigninger i afdelingens driftsudgifter. Senere er reglerne blevet ændret, og der er indført nye pligtbidrag, som beregnes i forhold til boligafdelingens etageareal. Lån til byggerier Landsbyggefondens hovedopgave var oprindeligt at yde lån til nybyggeri m.v. Midlerne hertil blev stillet til rådighed af staten og kommunerne. Siden oprettelsen er Landsbyggefonden blevet pålagt mange nye opgaver. Fonden står blandt andet for behandlingen af sager om boligselskabernes trækningsret, og den forvalter de penge, som indgår i Fællesfonden og Landsdispositionsfonden. Også administrationen af Byggeskadefonden og de aktiviteter, der er knyttet hertil, varetages af Landsbyggefonden som forretningsfører. Landsbyggefonden er en selvejende institution, hvis formål er at fremme det almene byggeris selvfinansiering. Den ledes af en bestyrelsen på syv medlemmer, hvor af formanden og fire medlemmer vælges af Boligselskabernes Landsforening, mens to, som skal være lejere i alment byggeri, vælges af Lejernes Landsorganisation. Men siden 1993 er der ikke ydet tilskud til forbedrings- og opretningsarbejder fra Fællesfonden. Midlerne forbeholdes til støtte til udbedring af ekstraordinære byggeskader i boligafdelinger, som ikke er omfattet af byggeskadefonden samt til ombygning af ledige lejligheder og til forbedring af miljøet i alment byggeri. Af midlerne i Landsdispositionsfonden kan Landsbyggefonden yde støtte i form af lån eller tilskud til almene boligafdelinger, hvor der er konstateret væsentlig økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. A-indskud Så er det på tide at komme ind på tal, som kommer tæt på dig. Landsbyggefonden får i form af et såkaldt A-indskud et fast beløb fra almene boligafdelinger opført før Beløbet varierer fra afdeling til afdeling, og udgør størrelsesmæssigt fra 0,44 kr. til 20,47 kr. pr. etage m 2. G-indskud G- indskuddet er baseret på antal m 2 bolig- areal. Her er der to satser. En fra afdelinger opført før 1965 samt en for afdelinger opført før G-indskuddet for afdelinger opført før 1965 var pr. 1. januar 2003 på 45,60 kroner per m 2. Det stiger fra 1. januar 2004 til 46,75 kroner. G-indskuddet for afdelinger opført før 1970 var pr. 1. januar 2003 på 20,40 kroner per m 2. Det stiger til 20,90 kroner pr. 1. januar Af de midler, som strømmer ind i Landsbyggefonden, går de 27,5 procent til den fælles moderniseringsfond i form af støtte til udbedring af byggeskader. 12,5 procent går til Landsdispositionsfonden, som giver særlig driftsstøtte. De sidste 60 procent af indbetalingerne udgør afdelingens egen trækningsret, d.v.s. penge til moderniseringer, forbedringer og udgiftskrævende opretningsarbejder. I Arbejdernes Boligselskab er det kun de afdelinger, der betaler til G-indskudsordningen, der kan udnytte trækningsretsmulighederne altså at de ydende afdelinger også er de nydende afdelinger. Pligtbidrag Og nu nærmer vi os det med pengene, som blandt andet kommer fra din husleje. Beboerne i det almene byggeri, som er opført før 1970 betaler gennem huslejen pligtbidrag, som via Arbejdernes Boligselskabs byggefond indbetales til Landsbyggefonden. En del af disse indskud kan boligorganisationen trække hjem igen som tilskud til forbedringsarbejder m.v. i afdelingerne. Den del af de pligtmæssige A- og G-indskud til Landsbyggefonden, som ikke henføres til boligselskabets egen trækningsret overføres til den Fælles Moderniseringsfond og til det nye Landsdispositionsfond. Tele aftale med Telia stopper Telia har opsagt aftalen om, at lejere i almene boliger kunne oprette fastnet-abonnement hos Telia med en rabat på 15 procent. Telia har tilbudt en anden aftale med en væsentlig lavere rabat, som Boligselskabenes Landsforening ikke har fundet attraktiv. Der er indgået abonnementer i aftalens løbetid. Disse abonnenter vil dog bevare den aftalte rabat. 7

8 Affald, mobilantenner og natteravne Repræsentanterne fra de almene boligselskaber og Gladsaxe Byråd kommer vidt omkring, når de mødes en gang om året for. I år hørte Arbejdernes Boligselskab til de flittige spørgere Tekst: Dan Schreiber Rasmussen 8 Affald samt håndteringen af dette og ikke mindst betalingen for denne service, var et af de spørgsmål, som repræsentanter fra Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe gerne ville have svar på, da de almene boligselskaber i Gladsaxe Kommune mødtes med byrådet. Mødet som finder sted en gang om året - blev holdt 27. oktober 2003 på rådhuset. Arbejdernes Boligselskab ville gerne vide, hvorfor prisen for afhentning af 210 liters affaldscontainere var steget meget mere end øvrige affaldscontainere. Borgmester Karin Søjberg Holst beklagede, at der var sket en fejl, som vil blive rettet. Nogle afdelinger inden for Arbejdernes Boligselskab skal derfor have penge tilbage fra kommunen i denne forbindelse. Repræsentanterne fra Arbejdernes Boligselskab spurgte, hvorfor boligselskaberne skal betale for papir- og papcontainere, som der tidligere var stillet til rådighed af kommunen. Her lød svaret, at ordningen tidligere var et forsøg, men at ordningen nu er obligatorisk. Derfor skulle der betales. Samtidig blev det understreget, at der skal ske en sortering således at pap og papir skal frasorteres i forhold til den normale dagrenovation. Boligselskaberne skal betale udgifterne til affaldscontainere, mens kommunen fortsat betaler udgifterne til bortkørsel. Mere om affald Der var mere affald på dagsordenen, idet Arbejdernes Boligselskab ville vide hvorfor de små afdelinger ikke kunne få papir- og papcontainere. I dag afleverer de små afdelinger papir og pap i en større afdeling, hvilket betyder, at beboerne i stedet kom papir- og papaffald i dagrenovationen. Kommunens svar var, at alle kan blive tilmeldt ved henvendelse til kommunens affaldskontor. Kommunen skal afhente affaldet, mens afdelingen selv skal betale udgiften til containerne. Repræsentanter fra Arbejdernes Boligselskab spurgte også om, hvem skulle betale for mandetimer, når elektronik/papir og pap, brandbart og ikke brandbart skal sorteres. Kommunens svar var, at det er afdelingernes udgift. På rette vej Arbejdernes Boligselskab spurgte til helhedsplanen for veje, fortove og cykelstier i kommunen, da der er mange problemer med fortove i kommunen. De bliver ikke rettet op, selv om borgerne henvender sig til rådhuset. Kommunen retter heller ikke fortovene op, hvis en vej asfalteres eller der udbedres huller i en vej, Hvorfor? Der bliver hvert år lavet en prioriteringsliste ud fra en database. I 2004 er der afsat 9,4 millioner kroner til veje. Der er kommet mange henvendelser og disse vurderes alle sammen i forbindelse med beslutningen om hvad der skal laves, lød svaret fra kommunens repræsentanter. Det er meget dyrt at undlade at renovere en vej, hvorimod det ikke er så dyrt at vente med at renovere fortove, da sliddet ikke er så stort. Fra Høje Gladsaxe lød det, at man var glad for samarbejdet med Gladsaxe Kommunens Vej- og parkudvalg i forbindelse med arbejdet omkring renovering af veje og stier, hvilket kommunen skulle have ros for. Mobilantenner på taget Fra Gladsaxe Almene Boligselskabs afdeling Bytoften blev der spurgt om byrådets holdning til opsætning af mobilantenner på høje skorstene i kommunen. Blandt andet på Egegårdsskolen. Repræsentanterne fra Bytoften ville vide, om der i tilstrækkelig grad tages højde for den ukendte risiko for de stråler som omkringboende og ikke mindst skoleelever udsættes for. Kommunen svarede, at en ansøgning om at opsætte en mobilmast behandles som en normal byggesag. Kommunen har ikke mulighed for eller lov til selv at sætte begrænsninger eller undersøge, men må

9 alene holde sig til de grænseværdier, som er oplyst fra ministerierne. Kommunen skal i henhold til loven om teleforsyningen sørge for at kommunen er dækket med hensyn til sendefrekvens, og i henhold til masteloven skal kommunen sørge for at master sættes op på eksisterende høje bygningsdele, så som skorstene, høje bygninger m.m. Hellere hos naboen Dette punkt vakte en del debat. Der blev argumenteret for at skorstenen ved Egegårdsskolen, der var den konkrete årsag til spørgsmålet, er meget grim, dels med den nye farve og dels med mobilantenner der er opsat. Der blev argumenteret for, at der kunne placeres master på høje bygninger, hvor man ikke kunne se dem for eksempel på Høje Gladsaxe. Dette blev på det kraftigste afvist fra repræsentanter fra Høje Gladsaxe bebyggelsen. Et skur i baghaven Fra Gladsaxe Almene Boligselskabs afdeling Bytoften efterlystes muligheden for at få dispensation fra lokalplanen, så en boligafdeling med rækkehuse kunne opføres et mindre skur i baghaven. Bebyggelsen er ikke omfattet af småhusreglementet, og ifølge nuværende lokalplan må der ikke opføres et skur. Svaret fra borgmesteren var en opfordring til, at afdelingen kommer med et skitseforslag, og hvis lokalplanen var forældet, er kommunen villig til at se på det Efter spørgerunderne kom byrådsmedlem Erling Schrøder med et indlæg om starten af en afdeling af Natteravnene i Gladsaxe Kommune. Dette blev hilst velkomment særligt i Høje Gladsaxe, hvor der sagtens kunne være brug for en ekstra indsats. Natteravnene kan kontaktes gennem deres hjemmeside Borgmester Karin Søjberg Holst sluttede årets møde mellem byrådet og de almene boligselskaber med at fortælle, at det næste møde finder sted den 1. november

10 Tilgængelighed for alle Tilgængeligheden til boligerne i Høje Gladsaxe er også god. Tekst: Birgitte F. Schultz Høje Gladsaxe bebyggelsen er den eneste afdeling i Arbejdernes Boligselskab, hvor der er elevator, hvilket gør at disse boliger egnede for ældre og for mennesker med et handicap. Kiplingegården, som også er en afdeling i Arbejdernes Boligselskab, er decideret bygget til ældre beboere. Der findes også ældreboliger i Kongshvileparken. I afdelinger med rækkehuse i et plan, kunne der måske ombygges således at indgangen fra gaden kom i niveau, og dermed gjorde disse boliger mere egnede for ældre. I andre afdelinger, hvor der er have til stuelejlighederne, er det nogle steder muligt at arrangere det således for dem, der er dårligt gående, at de kan komme ind i lejlighederne fra terrassen. Kan ændres I det foregående er der nævnt nogle eksempler på hvordan de ydre rammer kan være for at en bolig kvalificerer sig som ældre-egnet. Her er det de indvendige rammer som skal afprøves. Dørtrin kan være en gene og små og til tider utidssvarende køkkener og badeværelser kan ligeledes være en ulempe, hvis den ældre beboer bruger rolator. For ældre eller handicappede i kørestol, er det meget vigtigt at døre er brede nok og at køkkenbordet er udstyret med en udtræksplade således at beboeren kan sidde ned og lave mad. Mange afdelinger i Arbejdernes Boligselskab har rundet de 50 år. Da disse afdelinger blev bygget, blev der ikke stillet de samme krav til adgangsforhold for ældre og handicappede, som der bliver i dag. Det Få afdelinger i Arbejdernes Boligselskab kan i dag leve op til de krav, som gør dem egnede til ældre og mennesker, der har et handicap. Men der er mulighed for ændringer 10

11 Kongshvileparken opførte for nogle år siden 16 ældreboliger. er ikke kun i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, at problemet er, men i hele landet. Hellere egen bolig end plejehjem Der blev i forbindelse med finansloven i 2001 afsat midler, så der kan etableres boliger til yngre fysisk handicappede. Bag- grunden for dette initiativ er, at mange unge med et fysisk handicap bor sammen med ældre plejekrævende mennesker på for eksempel plejehjem. Staten yder et tilskud til opførelse af almene boliger, som er beregnet til unge med et fysisk handicap. Disse boliger kan opføres som almene ældreboliger, familieboliger og ungdomsboliger, herunder som bofællesskaber. Hvis det er muligt og hensigtsmæssigt kan disse boliger integreres i de allerede etablerede almene boligafdelinger. Ny elevator i gammel bygning I Kolding har man ved en renovering af en bebyggelse fra 1930erne etableret elevator i bebyggelsens otte opgange og totalrenoveret både køkkener og badeværelser. Det var dog noget af et projekt at installere elevatorer i en ejendom, hvor der Boligerne i Kiplingeparken er velegnede til ældre. kun var trapper, men man løste opgaven, ved at elevatorskakten blev støbt på stedet, mens hele elevatordelen til alle seks etager blev hejst ind igennem taget i ét stykke. Det betyder, at alle 80 lejemål nu har adgang til elevator. Dette er en væsentlig forbedring, som især er til gavn for de ældre, der gerne vil blive længst muligt i deres eget hjem. Dette var måske en ide for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Det er formodentlig en kostbar affære, men det viser, at mulighederne for større tilgængelighed for alle i allerede gamle etablerede afdelinger, i boligselskabet kan være til stede. 11

12 Sådan får man has på skimmelsvampe To nye anvisninger giver for første gang nogensinde et samlet overblik over hvordan man undersøger og renoverer skimmelplagede bygninger Vækst af skimmelsvampe i bygninger er først og fremmest sundhedsskadelig for beboere og andre bygningsbrugere, men også til en hvis grad ødelæggende for bygningerne. Ifølge By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) er der god grund til hurtigst muligt at tage affære når man får mistanke om at en bygning er angrebet af skimmelsvampe. Hidtil har der manglet viden på området, men på baggrund af et stort, nyligt afsluttet forskningsprogram om skimmelsvampe i bygninger udgiver By og Byg nu to anvisninger til professionelle. De to anvisninger beskriver hvordan man griber sagen an når man skal i gang med at undersøge eller renovere en bygning der har skimmelsvampevækst. Den ene anvisning, By og Byg Anvisning 204: Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger, beskriver hvordan man gennemfører en tilstandsundersøgelse af en bygning med vækst af skimmelsvampe. Tilstandsundersøgelsen har til formål at vurdere problemets omfang og bedømme hvordan årsagerne kan afhjælpes effektivt. Den anden anvisning, By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst, beskriver hvordan man planlægger og gennemfører en renovering af bygninger angrebet af skimmelsvampe, samt hvilke metoder der findes til at fjerne skimmelvækst i bygninger. De to nye anvisninger kan købes hos Byggecentrum Boghandel (telefon , Man kan læse mere om forskningsprogrammets resultater og de to anvisninger på Mangelfuld kvalitetssikring af byggeprojekter 12 Det er ofte svært for rådgivende ingeniører og kommunale byggemyndigheder at gennemføre de nødvendige tjek af om et byggeprojekt er i orden, før håndværkerne går i gang. Projektmaterialet der ligger til grund for et byggeri, udarbejdes ikke efter ensartede retningslinier og er ofte utilstrækkeligt dokumenteret, hvilket gør det svært at overskue og kvalitetssikre projektet på betryggende vis. Det kom frem under en debatdag 12. november hos By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut). Debatdagen, der havde overskriften Sikkerhed i byggeriet, blev holdt på baggrund af det seneste års meget omtalte bygningskollapser, med Siemens Arena i Ballerup som det mest markante eksempel. Flere af debatdagens oplægsholdere pegede på at det er et stigende problem at flertallet af større byggeprojekter er delt op i mange delleverancer. Når flere forskellige ingeniørfirmaer eller systemleverandører regner på hver deres del af et byggeprojekt og aflægger stærkt varierende dokumentation for deres beregninger, kan det være svært at bevare overblikket over det samlede projekt. Bygherren har ansvaret over for myndighederne, men har hyppigt ikke givet en af parterne i byggesagen til opgave at sikre den nødvendige sammenhæng i dokumentationen.

13 Tid og plads til lokal hygge Hyggeklubben Vadbro i Stationsparken 1 lever i bedste velgående og trækker stadig fulde huse med sine arrangementer Hvad har borgmester Karin Søjbjerg Holst, sognepræst Jens Sander Simonsen fra Buddinge kirke, Maibritt og Erik til fælles? De har alle været gæster i Hyggeklubben Vadbro, som holder til i selskabslokalerne i Stationsparken 1. Hver 14. dag mødes mellem 35 og 40 ældre beboere i hyggeligt samvær. Det har de gjort de seneste 12 år. Og det er altid om mandagen. De fleste deltagere er over 70 år. Selvom der er mange muligheder for pensionister i Gladsaxe kommune, så udgør Hyggeklubben Vadbro det lokale islæt for vore beboere, fortæller Bente Meier, der de seneste to år har stået for arrangementerne i hyggeklubben. Da Julie Gamel som var med til at tage initiativet til Hyggeklubben for år siden, for et par siden meddelte, at andre måtte tage over, så kiggede alle på hinanden, men ingen havde umiddelbart lyst til at tage over. Jeg syntes, at ideen med hyggeklubben var alt for god til bare at stoppe, så jeg sagde nødtvungent ja til at gå i gang med at skrue et program sammen. Men det skulle gå stærkt, så jeg kontaktede Lars Abel og spurgte om han ville komme og fortælle om sit politiske arbejde. Det ville han godt, og så var vi i gang, fortæller 71-årige Bente Meier, der også benyttede naboskabet til politistationen til at få en politibetjent til at komme i klubben og fortælle om politiets arbejde. Så gik det slag i slag, og vi fik et nyt program sat sammen. Indholdet skal være bredt lige fra det informative til det underholdende. Og der må gerne være ny viden at hente. Der er også plads til at fortælle Borgmester Karin Søjberg Holst var mandag 17. november gæst i Hyggeklubben. Foto: Kaj Bonne Mortensen. om ferieoplevelser og til at holde julehygge med gløgg og æbleskiver. Vi holder også julefrokost, fortæller Bente Meier. Ved julefrokosten er klubben vært ved en øl og en sildemad. Resten tager deltagerne selv med. Det koster 10 kroner per gang at deltage i klubbens arrangementer og for det beløb, er der altid kaffe og brød. Hyggeklubben modtager også et tilskud fra Gladsaxe kommune samt fra afdelingsbestyrelsen i Stationsparken 1. Næste sæsonprogram er ved at være klar, og Boligbladet kan løfte lidt af sløret: Blandt andet er den tidligere tv-journalist Poul Erik Andersson er på programmet, ligesom sangduoen Elly og Svend kommer til sangdag i Hyggeklubben Vadbro. Fremmødet til Hyggeklubbens arrangementer er stabilt. Det ligger altid på deltagere. 13

14 Færre elapparater gavner miljøet Når vi anskaffer nyt køleskab, ny vaskemaskine og elpærer til belysning, køber mange af os de mest energieffektive produkter til gavn for miljøet. Så langt så godt. Men i det store energiregnskab vil det gavne miljøet allermest, hvis vi holder igen med at købe de mange elapparater, fx de apparater der ikke er strengt nødvendige i det daglige; tørretumbler og nummer to eller tre fjernsyn, PC og stereoanlæg. Det er antallet af apparater og brugen af dem, der gør en forskel. Og bare lidt færre apparater sammen med et mere bevidst brug af dem har stor betydning for reduktionen af det samlede energiforbrug siger seniorforsker Kirsten Gram-Hanssen, By og Byg. Gennem en nyligt afsluttet undersøgelse af tekniske og sociale forklaringer på en række ens husstandes meget store forskelat fremhæve et mere nøjsomt liv med et lavere forbrug. Det kan hjælpe de mennesker, der allerede har en måske ubevidst spareadfærd til at fastholde den og samtidig være et forbillede for andre, siger Kirsten Gram-Hanssen. Desuden vil det naturligvis fortsat være nødvendigt at udvikle elapparater, der har et mindre elforbrug både i brug, og når de står standby. Det vil også være en god ide at arbejde for apparater, hvor det er nemt og uproblematisk at slukke helt for strømmen. Her skal der især tænkes på alle computerens følgeapparater som printer, scanner, brænder, modem, router osv. Udfordringen er på den ene side at opfordre til en begrænsning af antallet af elapparater i brug og på standby, og på den anden side ikke at være i konflikt med en fortsat udvik- 14 le i forbrug af el og varme er hun stødt på en livsstil, der viser, at det godt kan lade sig gøre at leve et helt normalt hverdagsliv uden at omgive sig med en meget stor maskinpark i hjemmet. Livsstilen, der har modstået det samfundsmæssige pres om et øget forbrug, kan være begrundet dels i en opvækst uden den store komfort og luksus, som man så viderefører i sit voksne liv uden større refleksion, dels i en bevidst miljøvenlig adfærd. Faktum er, at husstande med færre elapparater fremviser de laveste forbrug af både elektricitet og varme, og det vel at mærke uden at familierne afstår fra moderne teknologi og bekvemmeligheder eller slår knuder på deres dagligdag. Svær balancegang for fremtidens spareråd Med den viden vi har fået fra undersøgelsen kan fremtidige sparekampagner gå på ling af informationssamfundet, slutter Kirsten Gram-Hanssen. Undersøgelsen er finansieret af Miljøog Energiministeriet og samlet i publikationen By og Byg Resultater 029: Boligers energiforbrug -sociale og tekniske forklaringer på forskelle. Bogen kan downloades eller bestilles på

15 Hvem vil bytte? Boligbladet har denne rubrik, hvor du gratis kan annoncere, at du er på udkig efter en anden bolig. Bemærk at tilbudet kun gælder for boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs afdelinger. Annoncerne gentages ikke, men skal indsendes igen. Annoncer under billetmærke optages ikke. Ønsker du at få din annonce med, skal du sende den til: Arbejdernes Boligselskab, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg. Sådan er reglerne ved bytning Bor du til leje, har du ret til at bytte din bolig med andre, der også bor til leje. Det er blevet nemmere at bytte. For du kan nu bytte bolig uden særlige krav til din husstands størrelse eller sammensætning. Det gælder også, hvis du ønsker at bytte med en familie i en privat lejebolig. Derimod kan du ikke bytte med ejere af en privat andelsbolig eller en ejerlejlighed. Bor du i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, skal du have boet der i mindst to år for at bytte. Har du boet i din bolig i mindre end to år, så kan boligorganisationen modsætte sig, at du bytter. Den kan også modsætte sig det, hvis bytningen betyder, at der kommer til at bo flere end én person i boligen pr. beboelsesrum. Indgår der en ungdomsbolig eller en ældrebolig i bytningen, så kan man normalt kun bytte med nogen, der er berettiget til sådan en bolig. Ved bytte skal begge boliger opsiges, og reglerne om istandsættelse ved fraflytning er de samme som ved almindelige fraflytninger. Har du spørgsmål om bytte eller andre lejeforhold, er du velkommen til at kontakte Arbejdernes Boligselskabs udlejningsafdeling. Haves Velholdt værelses lejlighed på 76 m 2 i Kildeparken 1. Flot udsigt over store grønne områder. Tilladelse til kat. Leje pr. måned kr. Ønskes 2 1/2 eller 3 værelses i Stationsparken 1 dog ikke ved toget. Henvendelse på telefon Haves 2 værelses lejlighed i Lykkeparken. Ønskes Ønskes byttet en større lejlighed i Lykkeparken. Henvendelse på tlf bedst efter klokken Færre udgivelser af Boligbladet i 2004 Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse har efter indstilling fra redaktionsudvalget besluttet, at skære ned i antallet af udgivelser af Boligbladet i 2004 fra de nuværende seks udgivelser til fire. Baggrunden for nedskæringen er, at antallet af udgivelser skal tilpasse tilgangen af indlæg til Boligbladet. Boligbladet vi i 2004 udkommer i marts, juni, september og i december. Deadline for Boligbladets marts udgave 2004, som udkommer 16. marts, er 1. marts. For juniudgaven er sidste frist for indlæg 10. maj, og for septemberudgaven er deadline 30. august. Sidste frist for indlæg til Boligbladets udgave for december 2004 er 15. november Leon Mogensen rundede 60 år Onsdag 1. oktober 2003 rundede inspektør Leon Mogensen de 60 år. På dagen benyttede mange repræsentanter for afdelingsbestyrelserne og ejendomsfunktionærer fra Leons afdelinger, selskabets bestyrelse samt venner af Leon og huset, lejligheden til at komme forbi kontoret for at hilse på fødselaren. Leon til lykke med de 60 år Tre lærlinge udlært som ejendomsserviceassistenter Den 5. december 2003 har Johnny Liebst, Pileparken 6-8, Jan Vinsløv, Skoleparkerne samt Torben Knudsen, Kildeparkerne udstået deres læretid som lærlinge under merituddannelsen. Arbejdernes Boligselskab gratulerer de nyuddannede ejendomsserviceassistenter med svendebrevet. BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2B, 2., 2860 Søborg. Telefon Fax abg@abg.dk - REDAKTIONSUDVALG: Ivan Klitte, Kongshvileparken. Lars Mortensen, medarbejderrepræsentant. Johnny Frederiksen, Stengårdsparken. Dan S. Rasmussen, Stengårdsparken. Birthe Bagger, Pileparken 4. Birgitte F. Schultz, selskabsbestyrelsen. Kjeld Jacobsen. Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.) Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke boligselskabets mening. Indlæg til Boligbladet sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts, juni, september og december. Næste nummer udkommer 16. marts Indlæg og annoncer til marts-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest 1. marts Forsidefoto: Høje Gladsaxe. Foto: Kaj Bonne Mortensen. Design, prepress og tryk: Hafnia Tryk A/S, Albertslund 15

16 AB Fest lørdag 13. marts 2004 Busserne kører fra kl til Dørene åbnes kl Og hele herligheden starter kl Pris pr. person kr 75,- Adgangskort og busplan vil blive fremsendt først i februar day-by-day Tilmelding senest 1. februar 2004 til fritidsudvalget. Husk først til mølle, kommer med, max. antal 400 personer. Sendes til Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje gladsaxe torv 2 B, 2., 2860 Søborg. Mrk.: AB Festen 2004 sammen med kvittering på indbetalingen. Navn: Telefon: Adresse: Postnr.: Afdeling: Antal: Max 2 personer pr. lejemål Buskørsel: Ja Nej Indbetalt på Giro nr Husk tydelig afsender på giro. Man er ikke registreret før indbetalingen har fundet sted 16