Eksportpriser og priser på dansk produktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksportpriser og priser på dansk produktion"

Transkript

1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen. september 1994 Eksportpriser og priser på dansk produktion Resumé: I de fleste eksportmodeller spiller bestemmelsen af eksportprisen en selvstændig rolle, især fordi konkurrentpriser antages at have større betydning på eksportmarkedet end på hjemmemarkedet. Hvis denne tankegang skal gennemføres strengt i ADAM, skal vi fremover have to "sektorprisrelationer" for hvert erhverv: Én for leverancer til hjemmemarkedet, og en anden for leverancer til eksportmarkedet. I dette papir undersøges, om der i de underliggende input-output data kan findes belæg for, at der er tale om forskellig prisdannelse på eksportmarked og hjemmemarked. Det kan der, men forskellen er gennemgående lille, og en egentlig eksportprisdannelse behøver kun at omfatte ganske få erhverv. Det skal dog nævnes, at nationalregnskabets data måske undereksponerer det reelle problem, da der nok er en bias i konstruktionsmetoden i retning af at antage samme pris på danskproducerede leverancer til hjemmemarked og eksportmarked. Denne frygt understøttes, men kun forholdsvis svagt, af den sammenligning af nationalregnskabsdata og enhedsværdier, der tidligere er foretaget (JAO+KTH, 4. maj 1992). Eksportpris, Sektorpris, prisdiskrimimation Nøgleord: Eksportpris, Sektorpris, prisdiskrimination Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan være ændret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.

2 2 1. Baggrund Krumtappen i ADAMs prismodel er "sektorpriserne", dvs. priserne på erhvervenes produktion. I hidtidige versioner af ADAM er sektorpriserne alene bestemt fra omkostningssiden, således at restindkomsten pr. enhed i hvert erhverv er uafhængig af efterspørgselen og dens sammensætning. Denne forudsætning er imidlertid angribelig, både ud fra et empirisk og fra et teoretisk standpunkt. Empirisk set kan det konstateres, at et erhvervs leverancer til forskellige anvendelseskomponenter faktisk sker til forskellige priser i hvert fald i følge nationalregnskabet på aggregeret niveau. Der er hidtil taget højde for dette ved en summarisk korrektion med kp-led. Teoretisk set bør der antagelig være kapacitetseffekter i priserne i forbindelse med efterspørgselsændringer. Desuden kræver det meste af litteraturen om eksportmodellering, at der finder en særlig prisdannelse sted på eksportmarkedet (mao. at leverancer til hjemmemarked og eksportmarked sker til forskellige priser typisk lavere på eksportmarkedet som følge af hårdere konkurrence). Problemerne omkring kapacitetseffekter tages op i anden sammenhæng. Her vil vi se på forholdet mellem hjemmemarkeds- og eksportpriser. Den nuværende model kan kort skitseres: px = px(mc) (1) pd = px kpd (2) pe = px kpe (3) px pd pe mc kpd, kpe Sektorpris spris Eksportpris Marginalomkostninger Kp-led (eksogene) For at modellen skal være konsistent, skal følgende bånd være overholdt: px fx = (pd fd + pe fe) (4) fd fe fx sleverance, faste priser Eksportleverance, faste priser Produktion, faste priser Sektorprisen er således et vejet gennemsnit af hjemmemarkeds- og eksportprisen. Båndet (4) er i dag ikke overholdt i fremskrivninger, men det vil være overholdt, hvis den foreslåede korrektion af kp-leddene indlægges i modellen, jf. arbejdspapir JAO 2. juni Den nemmeste måde at indlægge en særskilt eksportprisdannelse i modellen på, er at erstatte (3) med en eksportprisligning:

3 pe = pe(mc,konkurrentpris,... ) () Korrektionen af kp-leddene sørger for, at (4) er overholdt. I praksis sker dette ved, at afvigelser mellem pe og px modposteres i hjemmemarkedsprisen pd. En eventuel "eksportprisklemme" vil altså medføre en kompenserende prisstigning på hjemmemarkedet, således at "gennemsnitsprisen" px passer med omkostningerne, jf. (1). Selv om denne model er nem at implementere, er den ikke særlig let at forstå: Hvis der er en eksportprisklemme, hvorfor slår den så ikke ud i erhvervets enhedsprofit, og altså dermed i px? En ad hoc løsning på dette kunne være at medtage eksportandelen som forklarende variabel i sektorprisrelationen, dvs. at erstatte (1) med px = px(mc, fe/fx) (6) Faktisk er det muligt, at ændringer i eksportandelen kan bidrage til at forklare den notoriske ikke-stationaritet, der synes at plage enhedsprofitten i mange erhverv. Den ovennævnte konstruktion må imidlertid betegnes som lapperier af lapperier. Den rene løsning må være at lave to egentlige prisrelationer, dvs at modellen (1)-(3) erstattes af pe = pe(mc,...) (7) pd = pd(mc,...) (8) px = (pd fd + pe fe)/fx (9) Omvendt kan dette være at skyde gråspurve med kanoner. Formålet med dette papir er at vurdere, hvor selvstændig prisdannelsen på eksportmarkedet egentlig er Gennemgang af de enkelte erhverv Datamæssigt er sektorpriserne i ADAM ikke egentlige priser, men deflatorer. Kilden er nationalregnskabet. Ved hjælp af input-output tabellerne i løbende og faste priser kan disse deflatorer dekomponeres stort set efter forgodtbefindende. I det følgende dekomponeres hver sektorpris i to: En pris på erhvervets eksportleverance og en pris på hjemmemarkedsleverancen (som er resten). Formålet er at undersøge, om der er behov for opdeling af sektorprisrelationerne i hhv. en hjemmemarkeds- og en eksportdel. Der gives en rund beskrivelse af de enkelte erhverv. Først vil jeg dog vise nogle typiske prisindeks, jf. figur 1. Det ses, at det "indenlandske prisniveau" (som målt ved pyfn) vokser meget jævnt mest i 7 erne, og derefter mere afdæmpet. Konkurrentprisen for

4 Udvalgte prisindeks bfi-deflator (pyfn) Konkurrentpris, SITC -9 Konkurrentpris, SITC 2 gruppen SITC 2 har et meget mere karakteristisk forløb, som i høj grad afspejler råvarepris- og valutakursudviklingen: Voldsomme stigninger i 1974 og 198/81 pga. stigende internationale råvarepriser. Udviklingen fra ca. 198 er et omvendt billede af den effektive kronekurs: Højt niveau i perioden pga. den høje dollarkurs. Brat fald i 1986, igen pga. dollaren, og permanent lavt niveau herefter trods en vis genopretning i Groft sagt er udviklingen i 197 erne således domineret af udsving i råvarepriserne, mens udviklingen i 198 erne er domineret af udsving i valutakurserne. Konkurrentprisen for industrivarer har et jævnere forløb end den for SITC 2, men med samme grundtræk. Det helt dominerende træk i den relative eksportpris er således, at den har været høj siden 1986 på grund af en styrket effektiv kronekurs. Dette træk vil vi søge at genfinde i de enkelte erhvervs relative eksportpriser. Landbrug og fødevareindustri Disse to erhverv kan med fordel ses som ét: Næsten hele landbrugets hjemmemarkedsleverance går til input i fødevareindustrien, der sluttelig eksporterer ca. halvdelen af produktionen.

5 Dekomponering af prisindeks pxa Dekomponering af produktion fxa Der er generelt tale om en beskeden vækst i produktionen og en svagt, men jævnt stigende eksportandel fra ca Dekomponering af prisindeks pxnf Dekomponering af produktion fxnf Priserne på landbrugets produktion, pxa og fødevareindustriens produktion, pxnf ligner hinanden overordentlig meget. Der er navnlig to særtræk, der falder i øjnene: For det første et voldsomt prishop i 1973 især i eksportprisen som utvivlsomt har noget at gøre med EF-tilslutningen. For det andet er der tale om stagnation eller ligefrem fald fra omkring Udviklingen i fødevareindustriens priser til hjemmemarked og eksportmarked er ganske parallel, bortset fra, at EF-tilslutningen tilsyneladende gav et niveauskift i den relative eksportpris. Selv om svingningerne i de to priser er relativt ens, er de muligvis lidt mere afdæmpede i hjemmemarkedspriserne. Landbrugets leverance direkte til eksport har en atypisk prisudvikling, men den ligner ikke nogen kendt konkurrentpris, og leverancen er kvantitativt meget lille. Konklusion, landbrug og fødevarefremstilling Der er ikke basis for at oprette særskilte prisrelationer for hjemme- og eksportmarkederne for erhvervene a og nf. Den parallelle udvikling tolkes bedst 1 De mystiske sving i hjemmemarkedsleverancen skyldes alene sving i erhvervets egenleverance og må betragtes som et rent statistisk-teknisk fænomen.

6 6 som et udtryk for, at landbrugspriserne basalt set er bestemt fra eksportmarkedet (eller EF). En prismodel for disse erhverv bør dog kunne rumme et skift i den relative eksportpris ved EF-tilslutningen i Energierhvervene Disse erhverv er præget af voldsomme prissvingninger på grund af de svingende verdensmarkedspriser på råolie. Prisen på ne-erhvervets produktion (el og gas) svinger dog væsentligt mindre, primært på grund af dødvægt fra høje user cost på anlægskapitalen. Det erindres, at e-erhvervet først fra slutningene af 197 erne omfatter udvinding af olie og gas. Erhvervets atypiske prisudvikling før og mængdeudvikling efter ca. 198 skal ses på denne baggrund Dekomponering af prisindeks pxe Dekomponering af produktion fxe Dekomponering af prisindeks pxng Dekomponering af produktion fxng For de "olierelaterede" erhvervs vedkommende, e og ng, er der ikke basis for at sondre mellem priser til hjemme- og eksportmarked. Der kan dog mere end anes et lead i eksportprisen for e-erhvervet, ligesom der synes at være små aggregeringsproblemer i de seneste år af perioden, antagelig på grund af stigende leverancer af gas.

7 Dekomponering af prisindeks pxne Dekomponering af produktion fxne Prisen for ne-erhvervet, "offentlige værker m.v.", er derimod stærkt forskellig på eksport- og hjemmemarkedet. Eksportprisen minder væsentligt mere om olieprisen, end hjemmemarkedsprisen gør. Til gengæld er eksportleverancen så lille, at vi med sindsro kan ignorere problemet. Konklusion, energierhverv Der er ikke basis for at oprette særskilte prisrelationer for hjemme- og eksportmarkederne for erhvervene e, ng og ne. For de to førstes vedkommende er der klart tale om "law of one price", og ne-erhvervets eksportleverance er helt uden betydning. Fremstillingserhvervene Nydelsesmiddelindustrien, nn, har en begrænset vækst i produktionen og en lav eksportandel. Prisudviklingen virker ikke påvirket af konkurrentpriser, og det er ganske enkelt ikke til at se forskel på eksport- og hjemmemarkedspris: Dekomponering af prisindeks pxnn Dekomponering af produktion fxnn "Byggeleverandør"-erhvervet, nb, har en ganske lille, men støt stigende eksport. sleverancen er stærkt præget af byggekonkjunkturen. Eksportleverancen kunne i øvrigt se ud til at være konjunkturmodløbende, hvilket i givet fald skyldes udbudseffekter. Prisudviklingen er meget "indenlandsk", men eksportprisen har en ganske svag tendens til at vokse mindre på langt sigt end hjemmemarkedsprisen. Eksportprisen "hænger" ganske lidt fra 1986, hvilket

8 8 kunne antyde en konkurrentpriseffekt. Eksportens beskedne størrelse betyder dog, at der næppe er behov for en opdeling af prisrelationen Dekomponering af prisindeks pxnb Dekomponering af produktion fxnb "Metal- og maskinerhvervet", nm, har en betydelig eksportleverance, og den vokser jævnt, stærkt og trendmæssigt i modsætning til den stærkt konjunkturprægede hjemmemarkedsleverance. Der er en klar tendens til mindre vækst i eksportprisen i hele perioden. Der er også en klar tendens til, at eksportprisen "hænger" fra Her kan en egentlig bestemmelse af eksportprisen overvejes Dekomponering af prisindeks pxnm Dekomponering af produktion fxnm Transportmiddelindustrien, nt, er karakeriseret ved nulvækst i både eksport- og hjemmemarkedsleverance. Prisudviklingen på eksport- og hjemmemarked er relativt ens, undtagen i årene , hor eksportprisen vokser klart mindre. Ellers forløber de to serier relativt ens. Man kunne overveje en opdeling, men da erhvervet er så lille, kan et kp-led vel gøre det Dekomponering af prisindeks pxnt Dekomponering af produktion fxnt

9 Den kemiske industri, nk, har en kraftig og jævn mængdevækst i eksportleverancen i modsætning til den nærmest stationære og konjunkturprægede hjemmemarkedsleverance. Erhvervet har desuden en ganske karakteristisk prisudvikling: Et betydeligt prishop i 1974 findes i både eksport- og hjemmemarkedsprisen, men det er langt kraftigst på hjemmemarkedet. Bortset fra dette hop, der giver et permanent tvist i den relative eksportpris, er udviklingen ganske parallel i de to priser. Vi mangler en god forklaring på "hoppet" i 1974, men ud over dette er der ingen grund til at opdele prisrelationen Dekomponering af prisindeks pxnk Dekomponering af produktion fxnk Erhvervet "anden industri", nq, har en lille, men på den anden side ikke negligibel eksportleverance, der udviser støt vækst. sleverancen er mere stationær og konjunkturpræget. På prissiden genfindes den velkendte mindre vækst i eksportprisen. Tendensen gælder i hele perioden, men der er især tale om et permanent skift i den relative eksportpris i 197. Her kunne en selvstændig eksportprisdannelse overvejes, men størrelsen af eksporten berettiger det næppe helt Dekomponering af prisindeks pxnq Dekomponering af produktion fxnq 1. Konklusion, fremstillingserhverv Der er en meget stabil og gennemgående tendens til, at eksportpriserne vokser trendmæssigt mindre end hjemmemarkedspriserne for fremstillingserhvervene. Egentlige konkurrentpriseffekter, dvs. forskellige kortsigtede svingninger i hjemmemarkeds- og eksportpriser, findes dog kun i erhvervene nm og nb, hvor eksportprisen tydeligt "hænger" fra 1986 og frem.

10 1 For de øvrige fremstillingserhverv kan der næppe være tale om kortsigtede konkurrentpriseffekter, men måske nok om, at en langsomt skærpet konkurrencesituation har tvunget eksportpriserne gradvist ned. Dette strider dog noget imod mine fordomme: Man skulle tro, at der på hjemmemarkedet har været tale om gradvis øget eksponering for konkurrence, mens eksportmarkedet vel hele tiden har været konkurrenceudsat. Denne fordom skulle implicere, at hjemmemarkedsprisen vokser mindre end eksportprisen i det lange løb, pga. en faldende mark-up. Det er således kun erhvervet nm, der indbyder til en egentlig særskilt bestemmelse af eksportprisen. Hvis man er meget nøjeregnende kan pxnt og pxnq også opdeles. Tjenesteeerhvervene Handelserhvervet, qh, har en relativt lille eksportandel. Erhvervet er til gengæld meget stort, og dets eksport er strukturelt stigende, i takt med den almindelige eksportudvikling, så eksporten er faktisk ganske betydelig især i slutningen af perioden. Den relative eksportpris tager sig et gevaldigt hop i 1969 og 197, men er ellers svagt faldende. 2 Der er således en vis basis for opdeling af prisrelationen. Men anonyme kilder med kendskab til fremstillingsprocessen for disse tal oplyser, at de ikke bør overfortolkes Dekomponering af prisindeks pxqh 6 4 Dekomponering af produktion fxqh Søfartserhvervet, qs, har en meget volatil prisudvikling, der er tydeligt præget af fx valutakursudviklingen. Dette gælder i særdeleshed eksportprisudviklingen. sleverancen er imidlertid af så lille betydning, at prisforskellen ikke kan begrunde en særskilt bestemmelse af den. 2 Ved nærmere betragtning ser det faktisk ud som om, at eksportprisen leader hjemmemarkedsprisen uvist af hvilken grund.

11 11. Dekomponering af prisindeks pxqs 2 Dekomponering af produktion fxqs Erhvervet for anden transport, qt, har en stabilt voksende prisudvikling på hjemmemarkedet, mens eksportprisen er mere volatil og præget af fx valutakursudviklingen. Eksporten er imidlertid af ret lille betydning Dekomponering af prisindeks pxqt Dekomponering af produktion fxqt De resterende tjenesteerhverv, qf, qq og o har stort set ingen eksport, og det er derfor ikke relevant med en særskilt eksportprisdannelse. Konklusion, tjenesteerhverv En opdeling af handelsavancerne kunne være relevant. Prisen på søfartstjenester, qs, er konkurrentprisbestemt, men der er ingen grund til at sondre mellem eksport- og hjemmemarked. For qt-erhvervets vedkommende er der konkurrentpriseffekter i eksportprisen, men eksporten er meget lille. Sammenfatning Der er ikke noget reelt belæg for at opdele sektorpriserelationerne i ADAM. Det er kun for ganske få erhvervs vedkommende, at en egentlig opdeling af kunne være værd at overveje, nemlig nm og qh, men effekterne er små. Der kan også anes en selvstændig eksportprisdannelse i erhvervene nb, nt og qt, men deres eksport er meget lille. Sektorprisen for erhvervene a, nf, e, ng og qs synes at tilpasse sig til eksport-

12 12 prisen, også for hjemmemarkedsleverancens vedkommende. I alle andre erhverv synes konkurrentpriseffekterne at være små. Tilbage står, at data fra nationalregnskabet på grund af konstruktionsmetoden nok undervurderer forskellene mellem eksport- og hjemmemarkedspris. Den eneste mulighed for at vurdere dette problem ligger i en sammenligning af nationalregnskabets eksportpriser med enhedsværdiindeksene fra udenrigshandelsstatistikken. En sådan sammenligning kan imidlertid ikke gennemføres på erhverv, men kun på eksportvaregrupper. Dette er tidligere gjort i et modelgruppepapir, hvor det konkluderedes, at der ikke var stor forskel. 3 I bilag 1 er vist figurer med begge typer priser, og der må vist trods alt alligevel siges at være en forskel, dvs. en svag tendens til konkurrentpriseffekter i eksportpriserne. Spørgsmålet er så, hvordan vi uden at opdele sektorprisrelationerne alligevel kan tage passende hensyn til en svage, men konstaterbar selvstændig eksportprisdannelse. En nærliggende løsning er at formulere egentlige ligninger for eksportpriserne, evt. på basis af enhedsværdier, og derefter at lade de gode gamle kp-led sikre, at identiteten (4) overholdes. Men vi bør nok afprøve, om eksportandelen giver et signifikant bidrag i sektorprisrelationerne. 3 JAO+KTH, 4. maj I en nylig stor opgave af Lars Martin Jensen er der dog konstrueret data for erhvervsfordelte enhedsværdier.

13 13 Bilag. Sammenligning af NR s eksportpriser og enhedsværdier. I det følgende sammenlignes eksportpriserne pe,..,pe8 fra ADAMBK, dvs. fra nationalregnskabet, med de tilsvarende priser konstrueret på basis af enhedsværdier. Enhedsværdierne for perioden bør dog ikke tages alt for bogstaveligt, da der er databrud mellem 1973 og 1974 (overgangen fra SITC, rev. til SITC, rev.2). For landbrugsprisernes vedkommende, pe, er det vanskeligt at spore nogen forskel på nationalregnskab og enhedsværdier (ligesom der heller ikke kunne spores forskelle på hjemmemarkeds- og eksportpris i nationalregnskabet). For nydelsesmiddelprisernes vedkommende, pe1, ser der nærmest ud til at værd "omvendte" konkurrentpriseffekter. Der må være tale om målefejl i enhedsværdierne Eksportprisindeks pe Eksportprisindeks pe Adambk Enhedsværdi.4 Adambk Enhedsværdi Eksportprisen på "andre råvarer", pe2, udviser ingen væsentlige forskelle (tallet for enhedsværdien i 1974 må være en "smutter"). Eksportprisen på energivarer, pe3, udviser en mærkelig forskel, som måske skyldes fremkomsten af naturgas. Men der er næppe tale om en egentlig forskel i prisdannelsen Eksportprisindeks pe Eksportprisindeks pe Adambk Enhedsværdi Adambk Enhedsværdi Eksportprisen på kemikalier, pe, viser derimod tegn på en konkurrentprisbetinget afvigelse mellem nr-tal og enhedsværdierne (svarende til den lave dollarkurs ):

14 14 Eksportprisen pe6 i ADAMBK er ikke til at skelne fra enhedsværdien fra og med 1974: Eksportprisindeks pe Eksportprisindeks pe Adambk Enhedsværdi.4 Adambk Enhedsværdi Eksportprisen på maskiner m.v., pe7q, viser en strukturelt mindre stigning i ADAMBK end enhedsværdien. Dette er temmelig kedeligt og kan muligvis skyldes enhedsværdiers tvivlsomme fortolkning i forbindelse med meget heterogene varer. Eksportprisen på andre forbrugsvarer, pe8, viser som pe tegn på en konkurrentprisbetinget forskel i 198 erne Eksportprisindeks pe7q Eksportprisindeks pe Adambk Enhedsværdi.4 Adambk Enhedsværdi Alt i alt synes der at være tale om en pæn overensstemmelse mellem ADAMBK og enhedsværdier for grupperne, 2, 3 og 6, mens tallene i ADAMBK synes svagt at at undervurdere konkurrentpriseffekter i grupperne og 8. Enhedsværdiindeksene i grupperne 1 og 7q er svære at fortolke.

Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR.

Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 7. november 1996 Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR. Resumé: Papiret præsenterer grafer, der sammenligner bruttoinvesteringerne

Læs mere

Forenklet brancheopdeling i ADAM

Forenklet brancheopdeling i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 9. september 28 Forenklet brancheopdeling i ADAM Resumé: Der foreslås en forenklet brancheopdeling. Nøgleord: Modelformulering Modelgruppepapirer

Læs mere

Reestimation af sektorpriserne, februar 2002

Reestimation af sektorpriserne, februar 2002 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 15.02.02 Reestimation af sektorpriserne, februar 2002 Resumé: Papiret dokumenterer de reestimerede sektorprisligninger til ADAM, februar 2002.

Læs mere

Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000

Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 13.03.00 Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Resumé: Papiret præsenterer reestimationen af sektorprisrelationerne til ADAM, april

Læs mere

Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I

Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår

Læs mere

Sammenligning af NRs foreløbige og endelige tal

Sammenligning af NRs foreløbige og endelige tal Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dorte Grinderslev 12. november 1996 Sammenligning af NRs foreløbige og endelige tal Resumé: Dette papir sammenligner NRs foreløbige og endelige tal for årene

Læs mere

Data for arbejdstid og timeløn

Data for arbejdstid og timeløn Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen 7. februar 1994 Data for arbejdstid og timeløn Resumé: Datakonstruktionen af Hgn og lna eftergås. Hgn bør nok rettes i årene før 1966. hgn.jao

Læs mere

Dekomponering af nettoeksporten

Dekomponering af nettoeksporten Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 2. januar 2015 Dekomponering af nettoeksporten Resumé: I forbindelse med udarbejdelsen af et temakapitel i Danmarks udenrigsøkonomi 2013 er forholdet mellem

Læs mere

Fisher-indeks tal for NR-eksport og import

Fisher-indeks tal for NR-eksport og import Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. oktober 2013 1 Fisher-indeks tal for NR-eksport og import Resumé: Under DSI's arbejde med eksportmarkedstallene er behovet for

Læs mere

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 9. oktober 2015 Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Resumé: Dette papir dokumenterer indførelsen af eksogen variabel i relationen

Læs mere

Offentlige investeringer i kædede værdier for endelige år

Offentlige investeringer i kædede værdier for endelige år Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 28. april 2010 1 Offentlige investeringer i kædede værdier for endelige år Resumé: Aktuelt fokus på de offentlige investeringer i kædede

Læs mere

Reestimation af importpriser på energi

Reestimation af importpriser på energi Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne

Læs mere

Input-output systemet i den kommende ADAM-version. I. Tilpasninger til faktorblokken

Input-output systemet i den kommende ADAM-version. I. Tilpasninger til faktorblokken Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen 1. juni 1994 Input-output systemet i den kommende ADAM-version. I. Tilpasninger til faktorblokken Resumé: Den nye bestemmelse af faktorefterspørgselen

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA

Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lars Brømsøe Termansen 1. marts 1999 Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA Resumé: I dette papir beskrives kort datakonstruktionen

Læs mere

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:

Læs mere

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Reestimation af ejendomsskatterelationen

Reestimation af ejendomsskatterelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens

Læs mere

Tilbageføring af varefordelt udenrigshandel og input-output matricer

Tilbageføring af varefordelt udenrigshandel og input-output matricer Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] Morten Werner 8. februar 2000 Tilbageføring af varefordelt udenrigshandel og input-output matricer 1966-1987 Resumé: I det hovedreviderede nationalregnskab

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks med et Laspeyres indeks, som sammenvejer

Læs mere

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 28. marts 1996 Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Resumé: Justeringsled

Læs mere

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II) Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris

Læs mere

Gravitationsmodeller for udenrigshandlen - indledende manøvre

Gravitationsmodeller for udenrigshandlen - indledende manøvre Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Andreas Andersen Tony Maarsleth Kristensen Arbejdspapir* 14. september 2001 Gravitationsmodeller for udenrigshandlen - indledende manøvre 5HVXPp,GHWWHSDSLUNRPPHUYLNRUWLQGSnPRWLYDWLRQHQWLODWDUEHMGHRJJnLG\EGHQPHG

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Dokumentation for ny kilde til realkredit-data

Dokumentation for ny kilde til realkredit-data Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 12. oktober 215 Jes Asger Olsen Dokumentation for ny kilde til realkredit-data Resumé: Dette papir dokumenterer ændringer i forbindelse

Læs mere

En input-output model baseret på Laspeyres kædeindeks

En input-output model baseret på Laspeyres kædeindeks Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] mow 2. Februar 2005 En input-output model baseret på Laspeyres kædeindeks Resumé: I papiret opstilles en lille input-output model med 6 tilgang og

Læs mere

Den personlige skattepligtige indkomst

Den personlige skattepligtige indkomst Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.

Læs mere

Mere om multivariat estimation af eksporten (II)

Mere om multivariat estimation af eksporten (II) Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Asger Olsen 6. juni 1995* Mere om multivariat estimation af eksporten (II) Resumé: I dette papir præsenteres nogle flere multivariate estimationer af eksportpris

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

Ivanna Blagova 23. maj Boligpriserne

Ivanna Blagova 23. maj Boligpriserne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 23. maj 2016 Boligpriserne Resumé: ADAMs boligprisindeks er DSTs prisindeks for 1-familiehuse. DSTs boligprisindeks, der dækker hele landet,

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004

Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDAST] Arbejdspapir Erik Bjørsted 3. marts 5 Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april Resumé: Papiret dokumenterer reestimationen

Læs mere

Tjek af prisindekset på enfamiliehuse

Tjek af prisindekset på enfamiliehuse Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tanja Tan Quach 27. august 2008 Tjek af prisindekset på enfamiliehuse Resumé: papiret sammenlignes Told & Skats prisindeksserie med Danmarks Statistiks statiske

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Kursen på statens obligationsgæld

Kursen på statens obligationsgæld Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 21. august 2013 Kursen på statens obligationsgæld Resumé: Kursen på statens obligationsgæld beregnes i ADAM som forholdet mellem

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Nye kapitaltal til forbrugsfunktionens formue

Nye kapitaltal til forbrugsfunktionens formue Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 3. december 1996 Nye kapitaltal til forbrugsfunktionens formue Resumé: Papiret er et konkret forslag til hvordan de nye tal for kapitalværdier

Læs mere

Tina Saaby Hvolbøl 24. april 2006 Asger Olsen. Rentesatser i ADAM. Resumé:

Tina Saaby Hvolbøl 24. april 2006 Asger Olsen. Rentesatser i ADAM. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tina Saaby Hvolbøl. april Asger Olsen Rentesatser i ADAM Resumé: Papiret søger at besvare følgende spørgsmål: Hvilke rentesatser indgår i ADAM? Hvad er kilden

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 12. februar 2009 Om boligpriserne Resumé: ADAM s boligprisindeks er Danmarks Statistiks prisindeks for 1-familiehuse. Indekset afspejler prisudviklingen

Læs mere

Supplerende dokumentation af boligligningerne

Supplerende dokumentation af boligligningerne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Erhvervenes energiforbrug, -priser og -afgifter,

Erhvervenes energiforbrug, -priser og -afgifter, Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Thomsen 1. juli 1993 Erhvervenes energiforbrug, -priser og -afgifter, 1948-89 Resumé: Dette papir kan opfattes som en forfining af visse punkter i papiret

Læs mere

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens

Læs mere

Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM

Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jes Asger Olsen 21. oktober 2010* UDKAST Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Resumé: Indbetalinger på pensionsordninger kan i forskelligt omfang trækkes

Læs mere

Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM

Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16 februar 2001 Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Resumé: Papiret giver nogle simple sammenhænge mellem nutidsværdien

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Arbejdsudbudsrelationen II

Arbejdsudbudsrelationen II Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Steen Bocian 8. september 1994 Arbejdsudbudsrelationen II Resumé: Dette papir bygger direkte på et tidligere modelgruppepapir om samme emne. Ideen med dette

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Bruttokapital, nettokapital, usercost og andet godt

Bruttokapital, nettokapital, usercost og andet godt Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Malle Pedersen 15. oktober 1996 Bruttokapital, nettokapital, usercost og andet godt Resumé: I nærværende papir redegøres der for en række begreber og

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Standardmultiplikatorer i EMMA

Standardmultiplikatorer i EMMA Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Anne Lund Bender 21. september 26 Standardmultiplikatorer i EMMA Resumé: Papiret dokumenterer en række standardmultiplikatorer for EMMA version 26. Multiplikatorerne

Læs mere

Oversigt over priselasticiteter i EMMA99

Oversigt over priselasticiteter i EMMA99 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Simon Kjær Poulsen 10. november 1999 Oversigt over priselasticiteter i EMMA99 Resumé: I papiret gives et overblik over de tidligere opnåede resultater i forbindelsen

Læs mere

Aldersopsparing i ADAM

Aldersopsparing i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 26. marts 2014 1 Aldersopsparing i ADAM Resumé: Aldersopsparing er den nye kapitalpension, dog uden udskudt skat. Papiret beskriver

Læs mere

Pinsepakken og boligmodellen

Pinsepakken og boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 18. november 1999 Pinsepakken og boligmodellen Resumé: Med pinsepakken afskaffes beskatningen af lejeværdien af egen bolig. I stedet

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Om boligpriserne - En opfølgning

Om boligpriserne - En opfølgning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 18. oktober 13 Om boligpriserne - En opfølgning Resumé: Nærværende papir sammenligner ADAMs boligprisindeks, som er Danmarks Statistik

Læs mere

Priser i ADAM. Prisdannelsen i ADAM

Priser i ADAM. Prisdannelsen i ADAM Prisdannelsen i ADAM Grundlæggende Dansk inflation importeres fra udlandet, da Danmark er en lille åben økonomi med fast kronekurs. DK prisstigning = udenlandsk prisstigning Priser spiller sammen med løndannelsen:

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner. baseret på CES produktionsfunktionen.

Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner. baseret på CES produktionsfunktionen. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Per Bremer Rasmussen 8. juni 1993 Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner baseret på CES produktionsfunktionen Resumé: I dette papir gennemgås udledningen

Læs mere

7. Produktion, BFI og input-output. 7.1. Oversigt. Kapitel 7. Produktion, BFI og input-output 93

7. Produktion, BFI og input-output. 7.1. Oversigt. Kapitel 7. Produktion, BFI og input-output 93 Kapitel 7. Produktion, BFI og input-output 93 7. Produktion, BFI og input-output I dette kapitel gennemgås bestemmelsen af erhvervenes produktion, varekøb og bruttofaktorindkomst. Denne bestemmelse betegnes

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld

Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 4. september 2013 Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld Resumé: En skitse til formulering af samspillet

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem.

Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Andreas Østergaard Iversen. november Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Resumé: Dette papir sammenligner resultaterne fra ARP (DLU forbrugssystem)

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

Simpel pensionskassemodel

Simpel pensionskassemodel Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse

Læs mere

Pensionsaktiver: hvem "ejer" hvad (i VP)?

Pensionsaktiver: hvem ejer hvad (i VP)? Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 15. november 2013 1 Pensionsaktiver: hvem "ejer" hvad (i VP)? Resumé: Papiret præsenterer resultatet af en undersøgelse af ejerforhold

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

Data for boligbeholdning og afskrivninger.

Data for boligbeholdning og afskrivninger. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik C. Olesen Lena Larsen 30. september 1996 Data for boligbeholdning og afskrivninger. Resumé: Papiret gennemgår, hvordan dataserier for boligbeholdningen

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

ATP og LP data. Resumé:

ATP og LP data. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Junge 3. november 25 whatwif ATP og LP data Resumé: MAJ Nøgleord: Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne,

Læs mere

Historiske simulationsfejl med ADAM II

Historiske simulationsfejl med ADAM II Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony M. Kristensen 19. maj 1999 Dorte Grinderslev Historiske simulationsfejl med ADAM II Resumé: Dette papir kommer i naturlig forlængelse af papiret Historiske

Læs mere

Forbrug og selskabernes formue

Forbrug og selskabernes formue Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte

Læs mere

Uendelig priselasticitet i eksporten?

Uendelig priselasticitet i eksporten? Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Anne Marie Bendixen Morten Malle Pedersen 2. september 994 Uendelig priselasticitet i eksporten? Resumé: I dette papir undersøges det, om der i data for eksporten

Læs mere

Anne Lund Bender 8. marts Kædeindeks i EMMA. Resumé:

Anne Lund Bender 8. marts Kædeindeks i EMMA. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] Anne Lund Bender 8. marts 2007 Kædeindeks i EMMA Resumé: I dette papir belyses det, hvilken betydning overgangen fra fastbaseindeks til kædeindeks

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Multivariat kointegrationsanalyse af eksporten

Multivariat kointegrationsanalyse af eksporten Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Malle Pedersen. november 994 Multivariat kointegrationsanalyse af eksporten Resumé: I dette papir benyttes Johansen-metoden til at estimere den langsigtede

Læs mere

Deltidsfrekvenser. Resumé:

Deltidsfrekvenser. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Peter Agger Troelsen Arbejdspapir* 2. oktober 214 Deltidsfrekvenser Resumé: ADAMs deltidsfrekvenser - andelen af deltidsbeskæftigede ud af den samlede beskæftigelse - har

Læs mere

Den personlige skattepligtige indkomst II

Den personlige skattepligtige indkomst II Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Steen Bocian 24. maj 1994 Den personlige skattepligtige indkomst II Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for den skattepligtige indkomst

Læs mere

EMMA-eksperimenter med Gekko

EMMA-eksperimenter med Gekko NOTAT 9. maj 2011 J.nr. Ref. cmvl EMMA-eksperimenter med Gekko Indhold 1 Indledning... 1 2 Introduktion til Gekko... 2 2.1 Kommandoer i Gekko... 2 2.2 Kommandofiler... 5 3 Variabelnavne... 6 4 Eksempler...

Læs mere

Reestimation af makroforbrugsrelationen

Reestimation af makroforbrugsrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 4. august 2014 Reestimation af makroforbrugsrelationen Resumé: Dette arbejdspapir viser reestimationen af makroforbrugsrelationen

Læs mere