Eksportpriser og priser på dansk produktion
|
|
- Caroline Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen. september 1994 Eksportpriser og priser på dansk produktion Resumé: I de fleste eksportmodeller spiller bestemmelsen af eksportprisen en selvstændig rolle, især fordi konkurrentpriser antages at have større betydning på eksportmarkedet end på hjemmemarkedet. Hvis denne tankegang skal gennemføres strengt i ADAM, skal vi fremover have to "sektorprisrelationer" for hvert erhverv: Én for leverancer til hjemmemarkedet, og en anden for leverancer til eksportmarkedet. I dette papir undersøges, om der i de underliggende input-output data kan findes belæg for, at der er tale om forskellig prisdannelse på eksportmarked og hjemmemarked. Det kan der, men forskellen er gennemgående lille, og en egentlig eksportprisdannelse behøver kun at omfatte ganske få erhverv. Det skal dog nævnes, at nationalregnskabets data måske undereksponerer det reelle problem, da der nok er en bias i konstruktionsmetoden i retning af at antage samme pris på danskproducerede leverancer til hjemmemarked og eksportmarked. Denne frygt understøttes, men kun forholdsvis svagt, af den sammenligning af nationalregnskabsdata og enhedsværdier, der tidligere er foretaget (JAO+KTH, 4. maj 1992). Eksportpris, Sektorpris, prisdiskrimimation Nøgleord: Eksportpris, Sektorpris, prisdiskrimination Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan være ændret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.
2 2 1. Baggrund Krumtappen i ADAMs prismodel er "sektorpriserne", dvs. priserne på erhvervenes produktion. I hidtidige versioner af ADAM er sektorpriserne alene bestemt fra omkostningssiden, således at restindkomsten pr. enhed i hvert erhverv er uafhængig af efterspørgselen og dens sammensætning. Denne forudsætning er imidlertid angribelig, både ud fra et empirisk og fra et teoretisk standpunkt. Empirisk set kan det konstateres, at et erhvervs leverancer til forskellige anvendelseskomponenter faktisk sker til forskellige priser i hvert fald i følge nationalregnskabet på aggregeret niveau. Der er hidtil taget højde for dette ved en summarisk korrektion med kp-led. Teoretisk set bør der antagelig være kapacitetseffekter i priserne i forbindelse med efterspørgselsændringer. Desuden kræver det meste af litteraturen om eksportmodellering, at der finder en særlig prisdannelse sted på eksportmarkedet (mao. at leverancer til hjemmemarked og eksportmarked sker til forskellige priser typisk lavere på eksportmarkedet som følge af hårdere konkurrence). Problemerne omkring kapacitetseffekter tages op i anden sammenhæng. Her vil vi se på forholdet mellem hjemmemarkeds- og eksportpriser. Den nuværende model kan kort skitseres: px = px(mc) (1) pd = px kpd (2) pe = px kpe (3) px pd pe mc kpd, kpe Sektorpris spris Eksportpris Marginalomkostninger Kp-led (eksogene) For at modellen skal være konsistent, skal følgende bånd være overholdt: px fx = (pd fd + pe fe) (4) fd fe fx sleverance, faste priser Eksportleverance, faste priser Produktion, faste priser Sektorprisen er således et vejet gennemsnit af hjemmemarkeds- og eksportprisen. Båndet (4) er i dag ikke overholdt i fremskrivninger, men det vil være overholdt, hvis den foreslåede korrektion af kp-leddene indlægges i modellen, jf. arbejdspapir JAO 2. juni Den nemmeste måde at indlægge en særskilt eksportprisdannelse i modellen på, er at erstatte (3) med en eksportprisligning:
3 pe = pe(mc,konkurrentpris,... ) () Korrektionen af kp-leddene sørger for, at (4) er overholdt. I praksis sker dette ved, at afvigelser mellem pe og px modposteres i hjemmemarkedsprisen pd. En eventuel "eksportprisklemme" vil altså medføre en kompenserende prisstigning på hjemmemarkedet, således at "gennemsnitsprisen" px passer med omkostningerne, jf. (1). Selv om denne model er nem at implementere, er den ikke særlig let at forstå: Hvis der er en eksportprisklemme, hvorfor slår den så ikke ud i erhvervets enhedsprofit, og altså dermed i px? En ad hoc løsning på dette kunne være at medtage eksportandelen som forklarende variabel i sektorprisrelationen, dvs. at erstatte (1) med px = px(mc, fe/fx) (6) Faktisk er det muligt, at ændringer i eksportandelen kan bidrage til at forklare den notoriske ikke-stationaritet, der synes at plage enhedsprofitten i mange erhverv. Den ovennævnte konstruktion må imidlertid betegnes som lapperier af lapperier. Den rene løsning må være at lave to egentlige prisrelationer, dvs at modellen (1)-(3) erstattes af pe = pe(mc,...) (7) pd = pd(mc,...) (8) px = (pd fd + pe fe)/fx (9) Omvendt kan dette være at skyde gråspurve med kanoner. Formålet med dette papir er at vurdere, hvor selvstændig prisdannelsen på eksportmarkedet egentlig er Gennemgang af de enkelte erhverv Datamæssigt er sektorpriserne i ADAM ikke egentlige priser, men deflatorer. Kilden er nationalregnskabet. Ved hjælp af input-output tabellerne i løbende og faste priser kan disse deflatorer dekomponeres stort set efter forgodtbefindende. I det følgende dekomponeres hver sektorpris i to: En pris på erhvervets eksportleverance og en pris på hjemmemarkedsleverancen (som er resten). Formålet er at undersøge, om der er behov for opdeling af sektorprisrelationerne i hhv. en hjemmemarkeds- og en eksportdel. Der gives en rund beskrivelse af de enkelte erhverv. Først vil jeg dog vise nogle typiske prisindeks, jf. figur 1. Det ses, at det "indenlandske prisniveau" (som målt ved pyfn) vokser meget jævnt mest i 7 erne, og derefter mere afdæmpet. Konkurrentprisen for
4 Udvalgte prisindeks bfi-deflator (pyfn) Konkurrentpris, SITC -9 Konkurrentpris, SITC 2 gruppen SITC 2 har et meget mere karakteristisk forløb, som i høj grad afspejler råvarepris- og valutakursudviklingen: Voldsomme stigninger i 1974 og 198/81 pga. stigende internationale råvarepriser. Udviklingen fra ca. 198 er et omvendt billede af den effektive kronekurs: Højt niveau i perioden pga. den høje dollarkurs. Brat fald i 1986, igen pga. dollaren, og permanent lavt niveau herefter trods en vis genopretning i Groft sagt er udviklingen i 197 erne således domineret af udsving i råvarepriserne, mens udviklingen i 198 erne er domineret af udsving i valutakurserne. Konkurrentprisen for industrivarer har et jævnere forløb end den for SITC 2, men med samme grundtræk. Det helt dominerende træk i den relative eksportpris er således, at den har været høj siden 1986 på grund af en styrket effektiv kronekurs. Dette træk vil vi søge at genfinde i de enkelte erhvervs relative eksportpriser. Landbrug og fødevareindustri Disse to erhverv kan med fordel ses som ét: Næsten hele landbrugets hjemmemarkedsleverance går til input i fødevareindustrien, der sluttelig eksporterer ca. halvdelen af produktionen.
5 Dekomponering af prisindeks pxa Dekomponering af produktion fxa Der er generelt tale om en beskeden vækst i produktionen og en svagt, men jævnt stigende eksportandel fra ca Dekomponering af prisindeks pxnf Dekomponering af produktion fxnf Priserne på landbrugets produktion, pxa og fødevareindustriens produktion, pxnf ligner hinanden overordentlig meget. Der er navnlig to særtræk, der falder i øjnene: For det første et voldsomt prishop i 1973 især i eksportprisen som utvivlsomt har noget at gøre med EF-tilslutningen. For det andet er der tale om stagnation eller ligefrem fald fra omkring Udviklingen i fødevareindustriens priser til hjemmemarked og eksportmarked er ganske parallel, bortset fra, at EF-tilslutningen tilsyneladende gav et niveauskift i den relative eksportpris. Selv om svingningerne i de to priser er relativt ens, er de muligvis lidt mere afdæmpede i hjemmemarkedspriserne. Landbrugets leverance direkte til eksport har en atypisk prisudvikling, men den ligner ikke nogen kendt konkurrentpris, og leverancen er kvantitativt meget lille. Konklusion, landbrug og fødevarefremstilling Der er ikke basis for at oprette særskilte prisrelationer for hjemme- og eksportmarkederne for erhvervene a og nf. Den parallelle udvikling tolkes bedst 1 De mystiske sving i hjemmemarkedsleverancen skyldes alene sving i erhvervets egenleverance og må betragtes som et rent statistisk-teknisk fænomen.
6 6 som et udtryk for, at landbrugspriserne basalt set er bestemt fra eksportmarkedet (eller EF). En prismodel for disse erhverv bør dog kunne rumme et skift i den relative eksportpris ved EF-tilslutningen i Energierhvervene Disse erhverv er præget af voldsomme prissvingninger på grund af de svingende verdensmarkedspriser på råolie. Prisen på ne-erhvervets produktion (el og gas) svinger dog væsentligt mindre, primært på grund af dødvægt fra høje user cost på anlægskapitalen. Det erindres, at e-erhvervet først fra slutningene af 197 erne omfatter udvinding af olie og gas. Erhvervets atypiske prisudvikling før og mængdeudvikling efter ca. 198 skal ses på denne baggrund Dekomponering af prisindeks pxe Dekomponering af produktion fxe Dekomponering af prisindeks pxng Dekomponering af produktion fxng For de "olierelaterede" erhvervs vedkommende, e og ng, er der ikke basis for at sondre mellem priser til hjemme- og eksportmarked. Der kan dog mere end anes et lead i eksportprisen for e-erhvervet, ligesom der synes at være små aggregeringsproblemer i de seneste år af perioden, antagelig på grund af stigende leverancer af gas.
7 Dekomponering af prisindeks pxne Dekomponering af produktion fxne Prisen for ne-erhvervet, "offentlige værker m.v.", er derimod stærkt forskellig på eksport- og hjemmemarkedet. Eksportprisen minder væsentligt mere om olieprisen, end hjemmemarkedsprisen gør. Til gengæld er eksportleverancen så lille, at vi med sindsro kan ignorere problemet. Konklusion, energierhverv Der er ikke basis for at oprette særskilte prisrelationer for hjemme- og eksportmarkederne for erhvervene e, ng og ne. For de to førstes vedkommende er der klart tale om "law of one price", og ne-erhvervets eksportleverance er helt uden betydning. Fremstillingserhvervene Nydelsesmiddelindustrien, nn, har en begrænset vækst i produktionen og en lav eksportandel. Prisudviklingen virker ikke påvirket af konkurrentpriser, og det er ganske enkelt ikke til at se forskel på eksport- og hjemmemarkedspris: Dekomponering af prisindeks pxnn Dekomponering af produktion fxnn "Byggeleverandør"-erhvervet, nb, har en ganske lille, men støt stigende eksport. sleverancen er stærkt præget af byggekonkjunkturen. Eksportleverancen kunne i øvrigt se ud til at være konjunkturmodløbende, hvilket i givet fald skyldes udbudseffekter. Prisudviklingen er meget "indenlandsk", men eksportprisen har en ganske svag tendens til at vokse mindre på langt sigt end hjemmemarkedsprisen. Eksportprisen "hænger" ganske lidt fra 1986, hvilket
8 8 kunne antyde en konkurrentpriseffekt. Eksportens beskedne størrelse betyder dog, at der næppe er behov for en opdeling af prisrelationen Dekomponering af prisindeks pxnb Dekomponering af produktion fxnb "Metal- og maskinerhvervet", nm, har en betydelig eksportleverance, og den vokser jævnt, stærkt og trendmæssigt i modsætning til den stærkt konjunkturprægede hjemmemarkedsleverance. Der er en klar tendens til mindre vækst i eksportprisen i hele perioden. Der er også en klar tendens til, at eksportprisen "hænger" fra Her kan en egentlig bestemmelse af eksportprisen overvejes Dekomponering af prisindeks pxnm Dekomponering af produktion fxnm Transportmiddelindustrien, nt, er karakeriseret ved nulvækst i både eksport- og hjemmemarkedsleverance. Prisudviklingen på eksport- og hjemmemarked er relativt ens, undtagen i årene , hor eksportprisen vokser klart mindre. Ellers forløber de to serier relativt ens. Man kunne overveje en opdeling, men da erhvervet er så lille, kan et kp-led vel gøre det Dekomponering af prisindeks pxnt Dekomponering af produktion fxnt
9 Den kemiske industri, nk, har en kraftig og jævn mængdevækst i eksportleverancen i modsætning til den nærmest stationære og konjunkturprægede hjemmemarkedsleverance. Erhvervet har desuden en ganske karakteristisk prisudvikling: Et betydeligt prishop i 1974 findes i både eksport- og hjemmemarkedsprisen, men det er langt kraftigst på hjemmemarkedet. Bortset fra dette hop, der giver et permanent tvist i den relative eksportpris, er udviklingen ganske parallel i de to priser. Vi mangler en god forklaring på "hoppet" i 1974, men ud over dette er der ingen grund til at opdele prisrelationen Dekomponering af prisindeks pxnk Dekomponering af produktion fxnk Erhvervet "anden industri", nq, har en lille, men på den anden side ikke negligibel eksportleverance, der udviser støt vækst. sleverancen er mere stationær og konjunkturpræget. På prissiden genfindes den velkendte mindre vækst i eksportprisen. Tendensen gælder i hele perioden, men der er især tale om et permanent skift i den relative eksportpris i 197. Her kunne en selvstændig eksportprisdannelse overvejes, men størrelsen af eksporten berettiger det næppe helt Dekomponering af prisindeks pxnq Dekomponering af produktion fxnq 1. Konklusion, fremstillingserhverv Der er en meget stabil og gennemgående tendens til, at eksportpriserne vokser trendmæssigt mindre end hjemmemarkedspriserne for fremstillingserhvervene. Egentlige konkurrentpriseffekter, dvs. forskellige kortsigtede svingninger i hjemmemarkeds- og eksportpriser, findes dog kun i erhvervene nm og nb, hvor eksportprisen tydeligt "hænger" fra 1986 og frem.
10 1 For de øvrige fremstillingserhverv kan der næppe være tale om kortsigtede konkurrentpriseffekter, men måske nok om, at en langsomt skærpet konkurrencesituation har tvunget eksportpriserne gradvist ned. Dette strider dog noget imod mine fordomme: Man skulle tro, at der på hjemmemarkedet har været tale om gradvis øget eksponering for konkurrence, mens eksportmarkedet vel hele tiden har været konkurrenceudsat. Denne fordom skulle implicere, at hjemmemarkedsprisen vokser mindre end eksportprisen i det lange løb, pga. en faldende mark-up. Det er således kun erhvervet nm, der indbyder til en egentlig særskilt bestemmelse af eksportprisen. Hvis man er meget nøjeregnende kan pxnt og pxnq også opdeles. Tjenesteeerhvervene Handelserhvervet, qh, har en relativt lille eksportandel. Erhvervet er til gengæld meget stort, og dets eksport er strukturelt stigende, i takt med den almindelige eksportudvikling, så eksporten er faktisk ganske betydelig især i slutningen af perioden. Den relative eksportpris tager sig et gevaldigt hop i 1969 og 197, men er ellers svagt faldende. 2 Der er således en vis basis for opdeling af prisrelationen. Men anonyme kilder med kendskab til fremstillingsprocessen for disse tal oplyser, at de ikke bør overfortolkes Dekomponering af prisindeks pxqh 6 4 Dekomponering af produktion fxqh Søfartserhvervet, qs, har en meget volatil prisudvikling, der er tydeligt præget af fx valutakursudviklingen. Dette gælder i særdeleshed eksportprisudviklingen. sleverancen er imidlertid af så lille betydning, at prisforskellen ikke kan begrunde en særskilt bestemmelse af den. 2 Ved nærmere betragtning ser det faktisk ud som om, at eksportprisen leader hjemmemarkedsprisen uvist af hvilken grund.
11 11. Dekomponering af prisindeks pxqs 2 Dekomponering af produktion fxqs Erhvervet for anden transport, qt, har en stabilt voksende prisudvikling på hjemmemarkedet, mens eksportprisen er mere volatil og præget af fx valutakursudviklingen. Eksporten er imidlertid af ret lille betydning Dekomponering af prisindeks pxqt Dekomponering af produktion fxqt De resterende tjenesteerhverv, qf, qq og o har stort set ingen eksport, og det er derfor ikke relevant med en særskilt eksportprisdannelse. Konklusion, tjenesteerhverv En opdeling af handelsavancerne kunne være relevant. Prisen på søfartstjenester, qs, er konkurrentprisbestemt, men der er ingen grund til at sondre mellem eksport- og hjemmemarked. For qt-erhvervets vedkommende er der konkurrentpriseffekter i eksportprisen, men eksporten er meget lille. Sammenfatning Der er ikke noget reelt belæg for at opdele sektorpriserelationerne i ADAM. Det er kun for ganske få erhvervs vedkommende, at en egentlig opdeling af kunne være værd at overveje, nemlig nm og qh, men effekterne er små. Der kan også anes en selvstændig eksportprisdannelse i erhvervene nb, nt og qt, men deres eksport er meget lille. Sektorprisen for erhvervene a, nf, e, ng og qs synes at tilpasse sig til eksport-
12 12 prisen, også for hjemmemarkedsleverancens vedkommende. I alle andre erhverv synes konkurrentpriseffekterne at være små. Tilbage står, at data fra nationalregnskabet på grund af konstruktionsmetoden nok undervurderer forskellene mellem eksport- og hjemmemarkedspris. Den eneste mulighed for at vurdere dette problem ligger i en sammenligning af nationalregnskabets eksportpriser med enhedsværdiindeksene fra udenrigshandelsstatistikken. En sådan sammenligning kan imidlertid ikke gennemføres på erhverv, men kun på eksportvaregrupper. Dette er tidligere gjort i et modelgruppepapir, hvor det konkluderedes, at der ikke var stor forskel. 3 I bilag 1 er vist figurer med begge typer priser, og der må vist trods alt alligevel siges at være en forskel, dvs. en svag tendens til konkurrentpriseffekter i eksportpriserne. Spørgsmålet er så, hvordan vi uden at opdele sektorprisrelationerne alligevel kan tage passende hensyn til en svage, men konstaterbar selvstændig eksportprisdannelse. En nærliggende løsning er at formulere egentlige ligninger for eksportpriserne, evt. på basis af enhedsværdier, og derefter at lade de gode gamle kp-led sikre, at identiteten (4) overholdes. Men vi bør nok afprøve, om eksportandelen giver et signifikant bidrag i sektorprisrelationerne. 3 JAO+KTH, 4. maj I en nylig stor opgave af Lars Martin Jensen er der dog konstrueret data for erhvervsfordelte enhedsværdier.
13 13 Bilag. Sammenligning af NR s eksportpriser og enhedsværdier. I det følgende sammenlignes eksportpriserne pe,..,pe8 fra ADAMBK, dvs. fra nationalregnskabet, med de tilsvarende priser konstrueret på basis af enhedsværdier. Enhedsværdierne for perioden bør dog ikke tages alt for bogstaveligt, da der er databrud mellem 1973 og 1974 (overgangen fra SITC, rev. til SITC, rev.2). For landbrugsprisernes vedkommende, pe, er det vanskeligt at spore nogen forskel på nationalregnskab og enhedsværdier (ligesom der heller ikke kunne spores forskelle på hjemmemarkeds- og eksportpris i nationalregnskabet). For nydelsesmiddelprisernes vedkommende, pe1, ser der nærmest ud til at værd "omvendte" konkurrentpriseffekter. Der må være tale om målefejl i enhedsværdierne Eksportprisindeks pe Eksportprisindeks pe Adambk Enhedsværdi.4 Adambk Enhedsværdi Eksportprisen på "andre råvarer", pe2, udviser ingen væsentlige forskelle (tallet for enhedsværdien i 1974 må være en "smutter"). Eksportprisen på energivarer, pe3, udviser en mærkelig forskel, som måske skyldes fremkomsten af naturgas. Men der er næppe tale om en egentlig forskel i prisdannelsen Eksportprisindeks pe Eksportprisindeks pe Adambk Enhedsværdi Adambk Enhedsværdi Eksportprisen på kemikalier, pe, viser derimod tegn på en konkurrentprisbetinget afvigelse mellem nr-tal og enhedsværdierne (svarende til den lave dollarkurs ):
14 14 Eksportprisen pe6 i ADAMBK er ikke til at skelne fra enhedsværdien fra og med 1974: Eksportprisindeks pe Eksportprisindeks pe Adambk Enhedsværdi.4 Adambk Enhedsværdi Eksportprisen på maskiner m.v., pe7q, viser en strukturelt mindre stigning i ADAMBK end enhedsværdien. Dette er temmelig kedeligt og kan muligvis skyldes enhedsværdiers tvivlsomme fortolkning i forbindelse med meget heterogene varer. Eksportprisen på andre forbrugsvarer, pe8, viser som pe tegn på en konkurrentprisbetinget forskel i 198 erne Eksportprisindeks pe7q Eksportprisindeks pe Adambk Enhedsværdi.4 Adambk Enhedsværdi Alt i alt synes der at være tale om en pæn overensstemmelse mellem ADAMBK og enhedsværdier for grupperne, 2, 3 og 6, mens tallene i ADAMBK synes svagt at at undervurdere konkurrentpriseffekter i grupperne og 8. Enhedsværdiindeksene i grupperne 1 og 7q er svære at fortolke.
Reestimation af sektorprisrelationerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Malle Pedersen 1. august 1997 Reestimation af sektorprisrelationerne Resumé: I papiret præsenteres en reestimation af prisrelationerne for de 13 erhverv
Læs mereReestimation af erhvervenes transportenergiforbrug i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Sara Skytte Olsen Arbejdspapir*. april 6 Reestimation af erhvervenes transportenergiforbrug i EMMA Resumé: Papiret redegører for reestimationen af erhvervenes transportenergiforbrug
Læs mereForenklet brancheopdeling i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 9. september 28 Forenklet brancheopdeling i ADAM Resumé: Der foreslås en forenklet brancheopdeling. Nøgleord: Modelformulering Modelgruppepapirer
Læs mereSammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 7. november 1996 Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR. Resumé: Papiret præsenterer grafer, der sammenligner bruttoinvesteringerne
Læs merePristilpasningen i ADAM, I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 16. november 1999 Pristilpasningen i ADAM, I Resumé: Papiret søger at erstatte sektorprisligningerne i ADAM, maj98, med estimerede ligninger
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne, april 2000
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 13.03.00 Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Resumé: Papiret præsenterer reestimationen af sektorprisrelationerne til ADAM, april
Læs mereReestimation af sektorpriserne, februar 2002
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 15.02.02 Reestimation af sektorpriserne, februar 2002 Resumé: Papiret dokumenterer de reestimerede sektorprisligninger til ADAM, februar 2002.
Læs mereUdbudsbestemt produktion i fødevaresektoren
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Werner 18. oktober 1999 Udbudsbestemt produktion i fødevaresektoren Resumé: I papiret gives grundlæggende teoretiske overvejelser for, hvordan et aggregeret
Læs mereForholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår
Læs mereData for arbejdstid og timeløn
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen 7. februar 1994 Data for arbejdstid og timeløn Resumé: Datakonstruktionen af Hgn og lna eftergås. Hgn bør nok rettes i årene før 1966. hgn.jao
Læs mereSammenligning af NRs foreløbige og endelige tal
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dorte Grinderslev 12. november 1996 Sammenligning af NRs foreløbige og endelige tal Resumé: Dette papir sammenligner NRs foreløbige og endelige tal for årene
Læs mereFaktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh 26. juli 202 Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse Resumé: I dette papir undersøger jeg, hvordan overgangen fra apr08 til
Læs mereReestimation af sektorpriserne, April 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 19. juni 2004 Reestimation af sektorpriserne, April 2004 Resumé: Papiret dokumenterer de reestimerede sektorprisligninger til ADAM, April 2004.
Læs mereSammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. september 2008 Sammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv Resumé: Vi afgrænser private byerhverv til
Læs mereReestimation af erhvervenes efterspørgsel efter el og øvrig energi i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Sara Skytte Olsen 1. oktober Reestimation af erhvervenes efterspørgsel efter el og øvrig energi i EMMA Resumé: Dette papir gennemgår reestimationen af erhvervenes
Læs mereDekomponering af nettoeksporten
Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 2. januar 2015 Dekomponering af nettoeksporten Resumé: I forbindelse med udarbejdelsen af et temakapitel i Danmarks udenrigsøkonomi 2013 er forholdet mellem
Læs mereStyring af lønkvoten i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbedspapir* Erik Børsted 18. Ma 2005 Morten Werner Styring af lønkvoten i ADAM Resumé: Papiret ser kort på mulighederne for at styre lønkvoten i fremskrivninger i ADAM
Læs mereBygningskapital: K * /K-forhold og trend-kalibrering
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Malle Pedersen 28. august 1997 Bygningskapital: K * /K-forhold og trend-kalibrering Resumé: For bygningskapitalens vedkommende er kapitalmængden meget
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 26. januar 2017 Nicoline Wiborg Nagel Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til brug for ADAM oktober 2012
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Marcus Mølbak Ingholt 24. maj 22 Reestimation af sektorprisrelationerne til brug for ADAM oktober 22 Resumé: I dette modelgruppepapir reestimeres ADAM's sektorprisrelationer
Læs mereReestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 10. januar 2017 Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016 Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereMere om emissioner i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* ABD 1. oktober 23 Mere om emissioner i EMMA Resumé: Dette papir ligger i forlængelse af DGR1851. Papiret dokumenterer indførelsen af 5 nye emissionstyper i
Læs mereReestimation af sektorpriser 08
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Mads Svendsen-Tune september 8 Reestimation af sektorpriser 8 Resumé: Reestimation af sektorpriser for erhvervene i ADAM forløber fornuftigt, kun med små ændringer
Læs mereDagpengenes kompensationsgrad
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Britt Gyde Sønnichsen 31. marts 217 Dagpengenes kompensationsgrad Resumé: Dagpengenes kompensationsgrad skaber problemer for lønrelationen i de seneste år,
Læs mereFisher-indeks tal for NR-eksport og import
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. oktober 2013 1 Fisher-indeks tal for NR-eksport og import Resumé: Under DSI's arbejde med eksportmarkedstallene er behovet for
Læs mereIndførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 9. oktober 2015 Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Resumé: Dette papir dokumenterer indførelsen af eksogen variabel i relationen
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel Nikolaj Mose Hansen 1. marts 216 Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 215 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereReestimation af ejendomsskatterelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens
Læs mereKontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen /-996 Kontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II) Resumé: Med grundkørslen
Læs mereReestimation af importrelationerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 3. oktober 23* Reestimation af importrelationerne Resumé: I dette papir reestimeres importrelationerne. Der benyttes en udvidet dataperiode
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereReestimation af importpriser på energi
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereReestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lars Brømsøe Termansen 1. marts 1999 Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA Resumé: I dette papir beskrives kort datakonstruktionen
Læs mereBoligprisudviklingen
Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,
Læs mereInput-output systemet i den kommende ADAM-version. I. Tilpasninger til faktorblokken
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen 1. juni 1994 Input-output systemet i den kommende ADAM-version. I. Tilpasninger til faktorblokken Resumé: Den nye bestemmelse af faktorefterspørgselen
Læs mereArbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød
Læs mereOffentlige investeringer i kædede værdier for endelige år
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 28. april 2010 1 Offentlige investeringer i kædede værdier for endelige år Resumé: Aktuelt fokus på de offentlige investeringer i kædede
Læs mereOm datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:
Læs mereOm grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 1991 og marts 1995
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 7..96 Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 99 og marts 99 Resumé: ADAMs multiplikatorer
Læs mereData for banker og sparekassers rentestrømme
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Henrik Christian Olesen 3. december 1997* Data for banker og sparekassers rentestrømme Resumé: Papiret diskuterer opdateringen af banker og sparekassers rentestrømme,
Læs mereReestimation af importrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nis Mathias Schulte Matzen 28. november 211 Reestimation af importrelationer Resumé: Papiret estimerer import relationerne på to forskellige datasæt. Et korrigeret
Læs mereSammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten
Læs mereReformulering af Lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 24. september 21 Reformulering af Lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor der indgår et skøn på lagerbeholdningen.
Læs mereNote om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,
Læs mereImportrelationer til ADAM oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Uffe Bjerregård Friis 15. september 215 Importrelationer til ADAM oktober 215 Resumé: Der er udført en reestimation for modellens fire importgrupper med estimeret
Læs mereTitel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1
Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger
Læs mereINDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003
18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs mereReestimation af lagerligninger til Okt16
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* UFR 5. april 217 Reestimation af lagerligninger til Okt16 Resumé: Reestimation af lagerligninger til Okt16 er gennemført uden ændringer af estimationsmetode.
Læs mereHvorfor fitter lønrelationen ikke mere?
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dan Knudsen 25. september 2017 Hvorfor fitter lønrelationen ikke mere? Resumé: Lønrelationen overvurderer lønstigningerne i de seneste år. Der kan for det
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2018
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 16. oktober 218 Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 218 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres reestimationen
Læs mereEstimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges
Læs mereBoligprisudviklingen
Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks med et Laspeyres indeks, som sammenvejer
Læs mereStokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 29. september 2011 Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer Resumé: I dette papir aftrendes visse af de store makrovariable og
Læs mereReestimation af importligningerne i 2000-priser
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nina Boberg 10. december 2007 Reestimation af importligningerne i 2000-priser Resumé: I papiret reestimeres ligningerne for ADAMs konkurrende import, fmzrelationerne.
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereTilbageføring af varefordelt udenrigshandel og input-output matricer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] Morten Werner 8. februar 2000 Tilbageføring af varefordelt udenrigshandel og input-output matricer 1966-1987 Resumé: I det hovedreviderede nationalregnskab
Læs mereReestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 20. april 2016 Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Resumé: Lønrelationen reestimeres til Okt15 med 2012 inkluderet og
Læs mereNy serie for ejendomsskatter på husholdninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 30. januar 2013 Ny serie for ejendomsskatter på husholdninger Resumé: I denne note fremlægges et forslag til hvordan en ny serie for ejendomsskatter
Læs merePersoner i arbejdsmarkedsordninger (II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN *Arbejdspapir Sofie Andersen 13. september 13 Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Resumé: Formuleringen af personer i arbejdsmarkedsordninger ændres for at stabilisere
Læs mereEksportørgevinst i eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.
Læs mereSammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nina Bech Runebo & Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir* 2. februar 211 Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Resumé: I denne note sammenlignes multiplikatorer
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT
Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk
Læs mereLidt om ADAMs langsigtsegenskaber
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Thomsen 16. januar 1998 Lidt om ADAMs langsigtsegenskaber Resumé: Dette papir opkaster blot nogle strøtanker vedrørende ADAMs langsigtsegenskaber. Meget
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris
Læs mereFaktor- og konjunkturanalyse af efterspørgselskomponenter
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 05.02.2015 Faktor- og konjunkturanalyse af efterspørgselskomponenter og store brancher i ADAM Resumé: I papiret sammenholdes konjunkturgab
Læs mereIvanna Blagova 23. maj Boligpriserne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 23. maj 2016 Boligpriserne Resumé: ADAMs boligprisindeks er DSTs prisindeks for 1-familiehuse. DSTs boligprisindeks, der dækker hele landet,
Læs mereGravitationsmodeller for udenrigshandlen - indledende manøvre
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Andreas Andersen Tony Maarsleth Kristensen Arbejdspapir* 14. september 2001 Gravitationsmodeller for udenrigshandlen - indledende manøvre 5HVXPp,GHWWHSDSLUNRPPHUYLNRUWLQGSnPRWLYDWLRQHQWLODWDUEHMGHRJJnLG\EGHQPHG
Læs mereBidragssatser i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 3. april 2018 Bidragssatser i ADAM Resumé: Antagelsen om bidragssatser har tidligere været, at de har været konstante og dermed uden betydning
Læs mereOg endnu mere om elpris
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted. november Gitte Terp Henriksen Dorte Grinderslev Og endnu mere om elpris 5HVXPp 3DSLUHW DIWHVWHU HOSULVHQ S[QH 'HW YLVHU VLJ DW HOSULVHQ KDU
Læs mereDen offentlige og private sektors investeringer i ADAMBK
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDKAST] Arbejdspapir Peter Rørmose Jensen 27. oktober 23 Den offentlige og private sektors investeringer i ADAMBK Resumé: Ved en gennemgang af de sektormæssigt fordelte
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Nina Bech Runebo 19. maj 21 Reestimation af uddannelsessøgende Resumé: I papiret reestimeres ligningen for uddannelsessøgende. Reestimationen giver ikke pæne
Læs mereNye arbejdstimetal og faktorefterspørgselsligninger til modelversionen Juli 2013
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen Nina Gustafsson. juni 3 Nye arbejdstimetal og faktorefterspørgselsligninger til modelversionen Juli 3 Resumé: Nationalregnskabet
Læs mereRalph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,
Læs mereModellering af PSO i Adam oktober 2014
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen Tony Maarsleth Kristensen. november 24 Modellering af PSO i Adam oktober 24 Resumé: I dette papir dokumenteres behandlingen af PSO-afgiften
Læs mere7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks
37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med
Læs mereFinanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 28. marts 1996 Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Resumé: Justeringsled
Læs mereFisher prisindeks for vareimporten,
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 22. december 2014 1 Fisher prisindeks for vareimporten, 1966-1987 Resumé: Papiret præsenterer beregninger af prisindeks for aggregatet
Læs mereDen personlige skattepligtige indkomst
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.
Læs mereEn input-output model baseret på Laspeyres kædeindeks
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] mow 2. Februar 2005 En input-output model baseret på Laspeyres kædeindeks Resumé: I papiret opstilles en lille input-output model med 6 tilgang og
Læs mereTjek af prisindekset på enfamiliehuse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tanja Tan Quach 27. august 2008 Tjek af prisindekset på enfamiliehuse Resumé: papiret sammenlignes Told & Skats prisindeksserie med Danmarks Statistiks statiske
Læs mereTobins q og udbudssiden af boligmodellen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne
Læs mereReestimation af eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 3. November 2015 Reestimation af eksportrelationen Resumé: I dette papir præsenteres reestimationen af eksportrelationen til modelversionen
Læs mereFastkurspolitikkens betydning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen
Læs mereSammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 24. november 2010 Sammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb Resumé: Der er sket meget med nogle af
Læs mereMere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens
Læs mereDokumentation for ny kilde til realkredit-data
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 12. oktober 215 Jes Asger Olsen Dokumentation for ny kilde til realkredit-data Resumé: Dette papir dokumenterer ændringer i forbindelse
Læs mereNiveaukorrektioner i modelversionen maj 1998 som følge af skiftet af basisår fra 1980 til 1990
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 19. november 1998 Henrik C. Olesen Carl-Johan Dalgaard Niveaukorrektioner i modelversionen maj 1998 som følge af skiftet af basisår
Læs mereReformulering af lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 27. april 2009 Reformulering af lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor et skøn på lagerbeholdningen indgår.
Læs mereEksportrelationer. Danmarks Statistik. Tony Maarsleth Kristensen Anne Marie Bendixen Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Tony Maarsleth Kristensen Anne Marie Bendixen 03.08.94 Eksportrelationer Resumé: Dette papir beskriver estimation af eksportrelationer vha. fejlforrektionsmodeller.
Læs mereSvag vækst i dansk import i de senere år
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 38 OKTOBER 17 Svag vækst i dansk import i de senere år De senere års fremgang i dansk økonomi har i overraskede lav grad været ledsaget af øget import. Den
Læs mereReestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDAST] Arbejdspapir Erik Bjørsted 3. marts 5 Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april Resumé: Papiret dokumenterer reestimationen
Læs mereFordelingsnøgler for spz erne i foreløbige år
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nicoline Wiborg Nagel 9. august 2018 Tony Maarsleth Kristensen Fordelingsnøgler for spz erne i foreløbige år Resumé: For nuværende fremskrives værdien for
Læs mereKvoter i ny og gammel ADAMBK
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 15. februar 1999 Kvoter i ny og gammel ADAMBK Resumé: Papiret sammenligner kvoter i ny og gammel ADAMBK, hhv. ADAMBK og ADBK0797. Formålet
Læs merePrivate investeringer i bygninger og anlæg i ny modelversion.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Poul Uffe Dam 17. januar 1995 Private investeringer i bygninger og anlæg i ny modelversion. Resumé: Det noteres, at bestemmelsen af de private investeringer
Læs mereKursen på statens obligationsgæld
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 21. august 2013 Kursen på statens obligationsgæld Resumé: Kursen på statens obligationsgæld beregnes i ADAM som forholdet mellem
Læs mereOpsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet
Læs mereOm et løn- og importpriseksperimentet på ADAM
Equation Chapter 1 Section 1Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir (udkast) 26. april 21 Om et løn- og importpriseksperimentet på ADAM Resumé: Blandt standardeksperimenterne indgår et
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mere