KVALITETSBEVIDSTHED SOM SYMBOLSK VOLD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSBEVIDSTHED SOM SYMBOLSK VOLD"

Transkript

1 KVALITETSBEVIDSTHED SOM SYMBOLSK VOLD - EN KRITIK AF DEN UTRÆTTELIGE EVALUERINGSKULTUR Publiceret: 15. september 2016 MICHAEL DUPONT Ph.d Antropologi E: INDLEDNING I den fase af moderniteten, vi aktuelt befinder os, er refleksivitet over kvaliteten af ekspertisearbejdet blevet et hverdagsvilkår (Giddens 2000; Beck 2000). Organisationerne møder konstant kravet om kvalitetssikring og evaluering af den daglige praksis. Det former sig som en særskilt kvalitetsbevidst social praksis, som medarbejderne optrænes til at udmønte gennem standardiserede kriterier for overvågnings- og kontrolprocedurer. Udviklingen har skabt en diskurs om kvalitet, der synes at gennemtvinge en bestemt kvalitetsbevidsthed om, hvordan vi bør gentænke, problematisere og redefinere viden og praksis. Kvalitetsbevidstheden falder sammen med et andet samfundsvilkår: Vores organisation er omkranset af en samfundsmæssig mangfoldighed af definitioner på, hvad viden er (Beck 1997, s.42). Det medbringer en generel usikkerhed angående, hvad vi skal blive klogere på i vores arbejdsvirkelighed. I dag skabes og vurderes viden alle steder fra og er ikke længere bundet til et bestemt fagligt syn eller et bestemt autoritativt system (Giddens 2000, s. 85). Det indebærer, at vores viden om praksis bestandigt må reevalueres med afsæt i den samfundsmæssige forpligtelse til kvalitetsprofilering gennem en slags organisatorisk selvanalyse af den bestående arbejdspraksis 1

2 . Kvalitetsbevidsthed er med andre ord blevet et socialt udvekslet mellemværende i relationen mellem ledelse og medarbejdere. Ledere og medarbejdere er i dag vidne til, at den daglige praksis i organisationerne skal adresseres gennem møder, møderapportering og evaluering. Disse aktiviteter repræsenterer en kollektiv bevidstgørelse om kvalitetsbevidsthedens nytte og betydning for organisationens offentlige anseelse som en arbejdsentitet, der forholder sig årvågent med sin daglige praksis. Imidlertid indebærer refleksioner over kvalitet samtidig en specifik social organisering af arbejdskraft i forhold til denne erkendelsesproces. Fokus på kvalitet medbringer et normativt register af tænke- og taleregler, evalueringsmetoder og mødeformer, som bidrager til at øge den kollektive bevidsthed om, at kvalitetsbevidsthed er den samfundslegitime måde, hvorpå en organisation kan forbedre sin profil, agilitet og aktuelle markedsposition. Kritisk refleksivitet over magt- og kontrolmekanismerne i arbejdslivet kan f.eks. betragtes som kapaciteten til at foretage risikovurderinger af virksomhedens indre strukturelle modsætninger (Høpner m.fl. 2012, s ). I denne intellektuelle og konstruktionistiske udgave af kritisk refleksivitet anskues organisationen som et produkt af sociale tankesystemer og relationsbetingede forhandlinger. Den pragmatiske hverdagstænkning angående kvalitet er et eksempel på en sådan kritisk refleksivitet, forbundet til bestemte sociale og relationsbetingede forhandlinger: Ledere og medarbejdere skal tænke kritisk over kvalitet, hvilket vil sige, at kvalitetsrefleksivitet er forbundet med socialt påbud. Dog ikke nødvendigvis for at opnå indsigt i kvalitet som sådan eller i organisationens 2

3 dybdestrukturelle forhold. Snarere tænker vi kritisk over kvalitet som et bidrag til højnelse af organisationens samlede performance som et årvågent og strategisk bevidst arbejdssystem, anbragt midt i en hyper-refleksiv omverden: Samarbejdspartnerne, konkurrenter, staten, kunder og borgere er ligeså refleksivt indstillede som vi selv er og kommenterer på, hvordan vi som organisation konkret lykkes med vores økonomiske, faglige og administrative formåen. "DE ØGEDE MULIGHEDER FOR REFLEKSIVITET SOM SÅDAN, GØR VIDEN OM PRAKSIS TIL ET FLERTYDIGT OG AMBIVALENT SOCIALT FÆNOMEN (BECK 2000 S. 33)". Organisationerne må hele tiden genoverveje, hvilke konsekvenser deres praksis (og evaluering af samme) har for den officielle organisatoriske profil, der derved også signaleres noget om. Viden om praksis bliver altså paradoksalt nok samtidig en usikker viden om organisationens ve og vel: Kvalitetsbevidstheden sigter mod at gøre os mere ensartede og retningsstabile i vores arbejdspraksis. Men netop derved konfronteres vi med den risiko, at en uhensigtsmæssigt organiseret praksisevaluering kan koste os anseelse som virksomhed i gunstig erkendelsesmæssig udvikling. Jo mere organisationen forfølger de standardiserede betingelser for praksisevaluering, desto mere øges presset på den enkelte medarbejders refleksive formåen: Kvalitetsbevidstheden har derfor i mine øjne også medbragt en ny medarbejderegenskab: Vi tvinges i stigende grad til at positionere os over for hinanden som refleksive aktører og bekende kulør som mere eller mindre "forandringsparate" eller "tilpasningsdygtige" til de refleksivitetskrav, der stilles i og med det intensiverede fokus på kvalitetsbevidstheden. Disse vilkår er vokset frem som følge af to vigtige ekspansioner i måderne, hvorpå kvalitetsbevidstheden over de seneste to årtier har ændret det organisatoriske arbejdsliv. KVALITETSBEVIDSTHEDENS TO EKSPANSIONER I FORHOLD TIL LEDELSESPRAKSIS I den aktuelle ledelseslitteratur behandles f.eks. "styringsparadigmer", "systemiske kræfter" eller "narrativer" (Lerborg 2010; Kure 2010) som de organisatoriske betingelser for den tænkning over arbejdspraksis, som ledere og medarbejdere udøver. I forhold til fænomenet "kvalitetsbevidsthed" er disse forskelligartede metodologiske tilgange til organisatorisk tænkning interessant: Vi bør bemærke, hvordan sådanne forskelligartede metodologier i sig selv ekspanderer mængden af ledelsesfagligt legitime udlægninger af, 3

4 hvordan kvalitet bør kan indfinde sig i en hverdagskontekst. Når der i dag kan reflekteres frem og tilbage mellem kvalitetens henholdsvis paradigmatiske, systemiske eller narrative mulighedsbetingelser, forøges også antallet af kvalificerede udsagn om kvalitetens væsen. Der er især to tegn på denne ekspansion i kvalitetsbevidstheden. Det ene tegn ser vi i den stadigt forøgede mængde variationer over forståelser af fænomenet "lederskab": Lederskab er genstand for konstant reevaluering. Vi ser ikke længere ledelse som en entydig, velbeskrevet magtposition, bundet til en bestemt prædefineret styringsforståelse i et særskilt virkefelt. Lederskab anskues nu som et forhandlet og selvdiskuterende identitetsprojekt (Lüscher & Stærk 2008), hvis iboende kvalitet ("god ledelse") påvirkes af talrige, indbyrdes forbundne sociologiske kræfter, som samler sig rundt om den ledende figur. Ledere af i dag kan derfor ikke indtage en stabil position, forlenet med en selvlegitimerende kvalitet og ret til at styre og sanktionere på nærmest uimodsagte måder. Blandt andet på foranledning af medarbejdernes ofte eksplicitte krav om gennemsigtighed (transparens som kvalitetsparameter), forventes den ledende person - nærmest fra situation til situation - at kunne godtgøre sin ledelsespraksis. Lederen må altså reflektere selvkritisk over den sociale kvalitet af sin ledelsestilgang, først som sidst for at demonstrere, at ledelsespraksissen er nøje afstemt i forhold til den sociale kontrakt om et "godt lederskab" (dvs. ideen om en sådan), der indgås med organisationen og dens medarbejdere. Det betyder at fænomenet ledelse ikke kun er ren gøren og handling, men en særlig kvalitetsbevidst refleksiv tilgang til dette at lede og (ind)tage lederskab. 4

5 En anden vigtig ekspansion i kvalitetsbevidstheden ses i den omfattende mængde teoretiske og intervenerende organisationsstudier, som medarbejdere har været eksponeret for i løbet af de seneste to årtier gennem lederkurser, diplomuddannelser, trivselsundersøgelser og kompetencestyrkende forløb. Medarbejderne er ikke passive modtagere af disse kvalitetsfremmede tiltag, men snarere selvbevidste aktører og kritiske forbrugere af den viden, de teorier og de interventionsformer, som kommer dem i møde. Som aktører taler ledere og medarbejdere således tilbage og reflekterer over kvaliteten i det, der siges om medarbejderne i teorierne og proceskonsultationen. Der er derfor meget, der tyder på, at vi som ledere og medarbejdere udspiller et dobbelt identitetsprojekt rundt om kvalitetsrefleksivitet. Dels er vi organisatoriske aktører, konstant konfronteret med det interne organisatoriske krav om udvikling af kvalitet i vores daglige arbejde. Dels er vi konfronteret med det eksterne krav om, at vores arbejdspraksis, opfattelsesmåder og sociale identitet former en kollektiv kvalitetsbevidsthed, som i sig selv bør kvalitetsudvikles gennem forskning, kompetenceudvikling og intervenerende proceskonsultation. Ekspansionerne i refleksivitet indebærer altså, at både vores handlinger og vores bevidsthed om kvalitet monitoreres af kræfter, der primært vægter hensynet til organisationens officielle anseelse og fremtidige ve og vel som arbejdssystem. At arbejde fagligt kvalitetsfyldt og forholde sig kvalitetsbevidst af hensyn til organisationens renommé, er blevet identiske forpligtelser, der kan ikke længere adskilles. Dermed må kvalitetsrefleksiviteten uophørligt holdes kørende, hvilket sætter dybe spor i forholdet mellem ledere og medarbejdere. 5

6 DET SOCIALE SPIL OM KVALITET Diskursen om kvalitet tilvejebringer en opmærksomhed på, at vores praksis består af regelmæssigheder, rytmer og normer, som altid kan ændres og justeres til det bedre. På den måde materialiserer kvalitetsbevidstheden sig som bestemte "taleritualer" (Foucault 2001) for den daglige drøftelse af opgaver, mål og retning. Som medarbejdere tilvænnes vi altså nye analytiske teknologier, idet vi hører hinanden tale på nye måder, når vi diagnosticerer og problematiserer vores praksis organisatoriske forudsætninger. Med disse nye analytiske teknologier tilpasser vi os det stadigt nye grundvilkår, at kvalitetsrefleksivitet kræver en vis tilkæmpelse af lydhørhed, billigelse og respekt for de erkendelser, vi hver især måtte ankomme til. Med andre ord er det organisatoriske fokus på kvalitetsbevidsthed snævert forbundet med det mere strukturelle sociale spil om positionering og anerkendelse, som altid vil indfinde sig mellem medarbejdere og ledere. Der er tale om en fundamental ændring fra en rollebaseret til en relationsbaseret organisatorisk virkelighed som en gradvis social diciplinering til selve spillet om refleksivitet. Dette spil ekspanderer i sig selv antallet af måder, hvorpå vi som medarbejdere bidrager med små som store indskydelser, kommentarer, indsigelser og kritikker. Men det er vigtigt at huske på, at denne form for kritisk stillingtagen til den hverdagslige praksis ikke nødvendigvis indebærer en meta-refleksion over den organisatoriske sociale orden, som muliggør & indrammer betingelserne for, hvordan der konkret bør tænkes over kvalitet. Medarbejderne kan nemlig ikke tillade sig enhver form for kvalitetsrefleksion, ligesom 6

7 kvalitetsdefinitionerne ikke er grebet ud af den blå luft, men følger af de beslutningsprocesser, en bestemt ledelsestilgang til kvalitetshøjnelse har foranlediget og således omdannet til legitime kvalitetsopfattelser. Det peger på, at refleksioner over "kvalitet" ikke nødvendigvis medbringer muligheden for radikal gentænkning eller nuancering af den "mening i arbejdslivet" (Ravn 2008), som en højnet kvalitet netop burde medbringe. Refleksioner over kvalitet er blevet en kapitalform på linje med den økonomiske. Ligesom tid for længst er blevet synonym med penge, er også kvalitetsfokuseret refleksivitet blevet et spørgsmål om bundlinje og markedsagilitet. Det medbringer en række sociale krav om bestemte kvalitetshøjnende medarbejderegenskaber, der kan bidrage til opnåelse af en sund økonomi. Vi er altså konfronteret med en social økonomi, hvor kvalitetsrefleksivitet udgør en særlig møntfod i udvekslingen af viden og erfaringer mellem ledere og medarbejdere. KVALITET ER EN KAPITALFORM Vi kan med fordel analysere disse sociale processer angående kvalitetsbevidsthed som en gradvis omdannelse af den almindelige hverdagsrefleksivitet over arbejdspraksissen til en specificeret kulturel kapital (Bourdieu 1990, s.118, 274, 289). Hermed forstår vi bevidstheden om kvalitet som en markør for dannelse, hvorom der kæmpes medarbejderne indbyrdes for at vinde anerkendelse som indflydelsesrig forandringsagent: Kvalitetsrefleksioner, der har vundet legitimitet i organisationen, er således overgået fra en status som åben mulighed for tænkning til en status som disciplinerende social praksis. Med andre ord er kvalitetsbevidstheden blevet en attråværdig værdi i sig selv, hvortil der knytter sig en række efterstræbelsesværdige sociale instrumenter (talemåder, mødeformer etc.) til opnåelse af prestige og anerkendelse. Når kvalitetsbevidsthed antager kapitalform som dannelsesmarkør, må vi i et sociologisk perspektiv forvente, at der tilsvarende produceres bestemte aktørattituder, som er værd at opnå, dersom man ønsker at synliggøre sit konkrete bidrag som kvalitetsbevidst medarbejder. Der opstår med andre ord bestemte efterstræbelsesværdige medarbejderegenskaber såsom iagttagelsesevne, agtpågivenhed, meddelsomhed samt loyalitet og social forpligtelse til konstant årvågenhed overfor organisationens samlede kvalitetsniveau. Her bør vi betænke, at et sådant socialt påtvunget krav om konstant refleksion over arbejdets kvalitet ikke per automatik udgør en sikker vej til substantiel (for)bedring af organisationens kerneydelser. At tænke højt angående sin egen praksis (f.eks. under personalemøder, hvor erfaring udveksles) forudsætter, at det sagte ikke angriber hvad som helst og på hvilken som helst måde: Det skal gerne (og helst) følge bestemte sagligheds- og relevanskriterier, som struktureres af den generelle kvalitetsdiskurs i organisationen; en diskurs, som konkret stadfæstes, opretholdes og legitimeres af det almindelige styrkeforhold mellem ledelse og medarbejdere. Dermed bliver et givent udsagn 7

8 om kvalitet (eller modsat et udsagn om modstand mod bestemte kvalitetstiltag såsom afdelingssammenlægninger eller akkrediteringsprocesser) et regulært socialt spil om ære og status for enhver, der formår at ytre sig kvalitetsbevidst såvel indenfor som udenfor de mere eller mindre ekspliciterede taleregler for "god" eller "organisatorisk relevant" kvalitetsbestemmelse. Vi er muligvis vidne til, at de organisatoriske forpligtelser til kvalitetsrefleksivitet samtidig udgør en betinget refleks, det vil sige en tvangspræget social lovmæssighed, hvormed kritisk refleksivitet angående kvalitet folder sig ind i hverdagens små strategiske positioneringer i arbejdshierarkiet, som nu gentages med kvalitetsbevidstheden som ny hård valuta: Medarbejdernes nyvundne kompetencer til kritisk gentænkning af deres praksis bliver en anden måde at gennemspille de hverdagslige organisatoriske magtkampe om legitimitet, indflydelse og bestemmelsesret, som bidrager til den enkeltes organisatoriske dannelsesniveau. På den måde bliver kravet om kvalitetsbevidsthed en form for symbolsk vold. Lad os se nærmere på dette aspekt. KVALITETSBEVIDSTHEDEN SOM SYMBOLSK VOLD For Bourdieu (Bourdieu 1990, s.125, 127, 133) dækker betegnelsen "symbolsk vold" over det forhold, at en eller flere individer forsøger at anvende en opnået magtfuld position i det sociale felt til at dominere andre individer. Ikke gennem fysisk vold, men ved at fastholde medaktørerne i en bestemt ideologisk udlægning af den sociale virkelighed. Den symbolske vold opstår, når det lykkes at få en bestemt udlægning af virkeligheden til at fremstå naturlig, 8

9 selvindlysende og uimodsigelig. Her er det afgørende at fremstille virkeligheden på en sådan måde, at ingen opdager, at der blot er tale om en udlægning, fremsagt af personer, der virker umiddelbart troværdige, fordi de allerede har opnået magt og legitimitet til at tale på vegne af andre. Den symbolske vold udvisker således sporene af, at der blot er tale om forførelse Kvalitetsbevidstheden intensiverer vores fokus på, hvad der kan og bør siges og tænkes om vores hverdagspraksis. Derigennem præsenteres vi for en bestemt udlægning af den organisatoriske virkelighed. Vi tilvænnes ideen om, at det er muligt at ændre organisationer gennem kritisk refleksive undersøgelser af vores praksis. Det interessante er, at vi gennem en sådan overbevisende ideologi for "kvalitet i praksis" fortrænger en anden vigtig erkendelse: Nemlig, at dybdegående ændringer af praksis fortsat kræver lederskab og altid vil være forbundet til bestemte personers legitimerede bestemmelsesmagt over vores arbejdspraksis. Med Bourdieus formulering (1977, s ) miskender vi som sociale aktører, at for eksempel noget sådan som kvalitetsforbedring gennem stadig mere refleksivitet blot er en anden måde at kæmpe om selve retten til at styre meningsdannelsen angående praksis. At åbne for mere refleksivitet er altså blot en anden måde at (gen)erobre eller fastholde bestemte magtstrukturer i den sociale orden. På en symbolsk voldelig måde indlader vi os som medarbejdere på et sindrigt overbevisningsspil; foranlediget af ledelsens opmærksomhed på akkreditering, kvalitetssikring og proceskonsultation overser vi, at disse tiltag gentager de basale sociale regler for, hvordan viden og tænkning reguleres og organiseres og hvordan bestemmelsesmagt overhovedet opnås. Ved at være eksponeret for samme overordnede samfundskrav om kvalitetsforbedring gennem stadig mere tænkning og drøftelse udvisker vi altså erfaringen af, at refleksivitet ikke nødvendigvis fører genuine praksisforandringer med sig, men måske blot fastholder os i den sublime ide om, at noget sådant vil indtræffe, jo mere vi reflekterer. Kvalitetsbevidstheden "overopheder" så at sige det samlede organisatoriske tale- og tænkemiljø til en temperatur, hvor man nærmer sig febervildelsens tale. Dér, hvor vi tænker stadigt mere og over stadigt flere sideaspekter ved den daglige praksis, men dårligt ænser, at vi i realiteten er fuldkommen indhyllet i kvalitetsbevidsthedens symbolske vold: Som medarbejdere accepterer vi uvilkårligt, at kvalitetsbevidstheden er legitim, fordi den fremsiges af ansvarsbevidste ledende autoriteter, der må tiltænkes at vide, hvad de gør. Hvad vi derimod ikke vil kendes ved er, at diskursen samtidig binder os til den særlige tvangsmekanisme at repetere kvalitetskontrollens 9

10 erkendelsesprocedurer igen og igen i stadig flere mødekonstellationer alt sammen i håbet om vi alene gennem gentagelsen faktisk opnår kvalitet. NÅR KVALITETSBEVIDSTHEDEN INSTITUTIONALISERES I lyset af den generelle ændring i senmodernitetens vilkår for refleksivitet, er den organisatoriske refleksivitet blevet en risikobevidst foreteelse i forhold til tidligere faser af moderniteten (Beck, Giddens & Lash, 2000). Arbejdspladserne er simpelthen blevet strategisk refleksive fællesskaber, der har institutionaliseret kvalitetsbevidstheden gennem en specifik social organisering af ritualer (mødeformer), procedurer (protokoller, evalueringslogikker) og refleksionsaktører (mødedeltagere med specifik ansvar for kvalitetsforbedring). Uafladeligt adresseres pludselige ændringer i markedsøkonomien og forbrugskulturen og ikke mindst ændringer i forholdet mellem organisationen, statens velfærdsideologier og offentligheden (Torfing & Sørensen 2005; Byskov-Nielsen, Gemal & Ulrich 2015). Samtidig med disse forhold så vi op gennem 00 erne en kraftig stigning i organisationernes forbrug af konsulentbistand, hvorved nye anvendelsesorienterede begreber og retorikker for ledelse og organisationsudvikling gradvist blev tilpasset kravet om kvalitetsbevidsthed. Denne sideløbende (markedsorienterede) institutionalisering af "salgbar kvalitetsbevidsthed" blev i visse tilfælde selvbekræftende, fordi selve opfordringen til stadig mere (salgbar, konsulentbistået) refleksivitet faktisk skabte sin egen efterspørgsel. Gennem forskellige kvalitetsbevidstgørende eksperimenter (overlevelseskurser, sociale laboratorier og rollespil) sigtede konsulenthusene mod at bekæmpe rigide og bagstræberiske tænkeattituder og i stedet tilbyde nye tilgange til de hævdvundne arbejdsrytmer, rollefordelinger og magtforhold i organisationen. 10

11 I realiteten var der måske højest tale om, at organisationerne forbrugte konsulentydelser, hvis indlejrede taleritualer blot tjente til at genforhandle alle de flydende medarbejderidentiteter, der siges at være en del af det "konturløse arbejdsliv", vi befinder os i (Kristensen 2011; Andersen 2013). Den snævre kobling mellem refleksivitet og identitet har nemlig den barske konsekvens, at det i mange henseender i dag er blevet yderst risikofyldt at problematisere kravet om konstant kvalitetsorienteret udvikling. Og det kan få katastrofale følger for såvel medarbejderen som hele organisationen at betakke sig for anmodningen om udvikling gennem refleksiv selvanalyse. Det kan simpelthen betyde, at man mistænkes for at være en agterudsejlende eller håbløst konservativ virksomhed. Det betyder også, at enhver form for økonomisk, administrativ, politisk og social udfordring altid allerede kan gøres til relevant genstand for vores samlede organisatoriske refleksivitet: I hverdagstale hedder det for eksempel "strategisk ledelse" eller "forandringsledelse", som indeholder allehånde problemstillinger, der for blot få årtier tilbage var ganske utænkelige at sammenkæde med dette at eksekvere lederskab. Kvalitetsbevidstheden og de organisatoriske selvanalyser har således frembragt en så effektiv kvalitetsrefleksivitet, at den på sin vis har udviklet sit eget intellektuelle immunforsvar: Ledere er i dag optaget af at foregribe samfundsudfordringerne nærmest inden de faktisk måtte indtræffe. Der etableres ikke kun implementeringsprocesser, ressourceopgørelser og effektmåling, men også møder, kurser og temadage med intensive diskussioner om praksis i fokus. Alle disse tiltag medfører en betragtelig "temperaturstigning" i den organisatoriske "krop", som netop kun feber kan fremkalde: Det uforudsete er en vildt muterende virus, der kun synes mulig at bekæmpe ved at organisere et intellektuelt beredskab, der tilsvarende er i stand til hurtigt at ændre taktik og mutere i forhold til den foreliggende trussel eller udfordring: Vi institutionaliserer stadigt flere møderammer og evalueringsformer og stadig større mængder skriftlige dokumentationer i den konstante tilpasning til det, der skal drøftes, diagnosticeres og foregribes. 11

12 KONKLUSION Organisationerne befinder sig i dag i en samfundsvirkelighed, hvor fokus på kvalitetssikring og forbedring af praksis er et påbud. Som medarbejdere er vi i dag storkonsumenter af de mange analytiske begreber for praksis, der florerer med akkrediteringsbølgen og det øgede behov for proceskonsultation, lederuddannelser og kompetenceudvikling. Vi ved udmærket, at vores arbejdsliv gennemtrænges af ofte modsatrettede og under tiden uidentificerbare tildragelser, som gør vores eksisterende viden usikker. Men den kraftige stigning i refleksive strategier, som finder sted i dagens organisationer, er ikke bare en blandt flere måder, hvorpå vi bestræber os på at gøre viden sikker: For såvel den strategiske ledelse som enhver medarbejder, er kvalitetsbevidstheden blevet den eneste legitime opfattelsesform, hvormed vi begriber og håndterer enhver type udfordring, der måtte tilstøde udmøntningen af kerneydelsen og det hverdagslige arbejde. Så meget desto mere bringer vi vores kritiske overvejelser over egen arbejdspraksis i centrum for de sociale interaktioner, der finder sted i vores organisatoriske hverdag: Vi er som medarbejdere ikke længere uskyldige og værgesløse genstande for lederskab og organisatorisk produktivitet: Vi tilstræber aktivt en medarbejderidentitet som selv- og medreflekterende agenter, der stiller sig villige til at gennemlyse praksis endda mens vi udfører den. Jeg har her argumenteret for, at en sådan brug af refleksivitet som et værktøj til konstant gentænkning af den organisatoriske virkelighed medfører, at vi tvinges til at gennemspille de grundlæggende kampe om status, indflydelse og prestige blot med nye begreber og metaforer. Disse sociale spil kan indkredses i fire parametre: Jo mere vi som medarbejdere evner at positionere os gunstigt i forhold til kravet om kvalitetssikring som kompetenceudvikling, desto flere arbejdsrelaterede privilegier stilles os i udsigt. (F.eks. medejerskab på de lokale beslutningsprocesser eller status som "repræsentant" for specifikke udviklingstiltag). Det er ikke kun viden og overbevisende tale, der fører til mere magt og indflydelse. Magt opnås også gennem vores individuelle og kollektive bestræbelser på at spille spillet om kvalitetsrefleksivitet, der sætter nye regler for, hvordan bevidsthed om opgaveløsning, mål og retning bør forme sig mellem medarbejderne. Når arbejdsmiljøet først har identificeret sig med de standardiserede logikker for praksisevaluering, er interessen for hverdagens gode opgaveløsning omdannet til symbolsk vold, der skaber og genskaber sine egne spilforudsætninger som en overvågnings- og kontrolkultur. Herved reproduceres særlige 12

13 medarbejderegenskaber, der er tilpasningsdygtige til det sociale spil om som "kvalitetsbevidsthed". Institutionalisering af kvalitetsrefleksiviteten (det vil sige organiseringen af mødeformer og evalueringsmetoder) er med andre ord en selvlegitimerende kraft. Spørgsmålet er, om vi på længere sigt kan leve med den faglige selvforståelse, som også påvirkes af de medarbejderegenskaber og sociale magtkampe, der materialiserer sig med kvalitetsbevidstheden som ny undskyldning. LITTERATUR Beck, U. (1997) Risikosamfundet - på vej mod en ny modernitet. Hans Reitzels Forlag, København. Beck, U. (2000) The Reinvention of Politics: Towards a Theory of Reflexive Modernization. Reflexive Modernization. Beck, Giddens & Lash (2000). Polity Press. Cambridge, UK. Bourdieu. P. (1977) Outline of a theory of practice. Cambridge University Press. Bourdieu, P. (1990) The logic of Practice. Polity Press. Cambridge. Byskov-Nielsen, R. Gemal, C.H & Ulrich, J. (2015). Billeder af ny velfærd. Fra visioner til praksis. Forlaget Systime. Foucault, M. (2001) Talens forfatning. København: Hans Reitzels Forlag. s Giddens, A. (1994) Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag. København. Giddens, A. (2000) Living in a Post-traditional Society. Reflexive Modernization. Beck, Giddens & Lash (2000). Polity Press. Cambridge, UK. Høpner et al (2007) Modstillinger i organisations- og ledelsesteori. Academica Kristensen, A. (2011) Det grænseløse arbejdsliv. Gyldendal Kure, N. (2010) Diskursiv ledelse. Ledelse og erhvervsøkonomi, nr. 4, 2010 Lash, S. (2000) Reflexivity and its Doubles. Reflexive Modernization. Beck, Giddens & Lash (2000). Polity Press. Cambridge, UK. Lerborg, L. (2010) Styringsparadigmer i den offentlige sektor, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lüscher, L. & Stærk, A. (2008) Ledelse i det postmoderne hvordan gør man det? (s ) i Erhvervspsykologi, vol. 6, nr. 3,

14 Ravn, I. (2008) Mening i arbejdslivet definition og konceptualisering. Tidsskriftet Arbejdsliv 10 årg. Nr. 4 Schnoor, M. (2010). Narrativ organisationsudvikling, Dansk Psykologisk Forlag Taylor, F. W. (2006) The Principles of Scientific Management. Cosimo Classics Torfing, J. & Sørensen, E. (2005) Netværksstyring - fra government til governance. Gylling: Roskilde Universitetsforlag. Visholm, S. (2008) Ledelse i den postmoderne organisation - fra roller i struktur til personer i relationer. Erik Elgaard Sørensen m.fl. (eds.) - Ledelse og læring i organisationer, København: Hans Reitzels Forlag ILLUSTRATION Artiklen er illustreret af arkitektfirmaet RUM til BØRN 14

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Lederskab og følgeskab

Lederskab og følgeskab Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

PARADOKSLEDELSE VOL. 2

PARADOKSLEDELSE VOL. 2 NY UDDANNELSE PARADOKSLEDELSE VOL. 2 HVORDAN DU KAN BRUGE PARADOKSLEDELSE I DET STRATEGISKE OG PERSONLIGE LEDERSKAB Clavis ApS Klostergade 60 8000 Århus C Tlf.: 2426 1611 Kontakt@clavis.dk 2 www.clavis.dk

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv - Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Nye styringsformer i skolen

Nye styringsformer i skolen Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer.

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Nu er tiden kommet til at sætte fælles retning for centrets samlede enheder. Center for Indsatser til

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Hvor er vejen til kvalitetsstyring?

Hvor er vejen til kvalitetsstyring? Michael Sørensen Rambøll DOL: Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere (KREBB) Forår 2016 Undervisere: Lene Juel Jensen & Jeppe Ostersen Aflevering d. 24.5.16 kl. 16 9.780 tegn inkl. mellemrum

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Vejledning til selvevaluering Senest revideret 8. februar 2013 Selvevaluering Nærmeste leder Medarbejdere Lederkolleger Selvevaluering Udviklingsplan Selvevalueringen

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

GØR JERES LEDELSE TIL ET

GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET HIGH PERFORMANE TEAM SIDE 1:6 Nye udfordringer i en globaliseret verden kræver nye, stærke former for ledelse, hvis din virksomhed skal gå fra gode til

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil dec. 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det teoretiske

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen Om vejlederrollen Guldborgsund 20. januar 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid

Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Synopsiseksamen Studiegruppen om Tillid i ledelse: Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Af Emil Matias Rasmussen Side 1 af 5 Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid. Den danske udviklingsbistandsstrategi

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Demensrejseholdet Læring på arbejdspladsen et praksiseksempel

Demensrejseholdet Læring på arbejdspladsen et praksiseksempel Demensrejseholdet Læring på arbejdspladsen et praksiseksempel KIRSTEN GROTH WILLESEN, PROJEKTLEDER & SPECIALKONSULENT I SUNDHEDSSTYRELSEN IBEN LJUNGMANN & MALENE KJÆR LASSEN, DEMENSREJSEHOLDSKONSULENTER

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Lærere, pædagoger og forældre kan gennem et godt samarbejde påvirke og forstærke børns trivsel i begynderundervisningen. Det er der gode erfaringer med, og det kan alle

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Vanskeligheden ved diskussion om Kritisk Pædagogik: Man må begynde et sted men hvor? Skal man kigge

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere