Forandring, udvikling og Innovation

Transkript

1 Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012

2 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger Oplæg om tekst - innovativ samskaben Gruppearbejde - paradigmehjulet Mødet på midten om innovationsbarometeret Afrunding

3 Systemisk organisationsudvikling som innovativ samskaben Jørgen Danelund og Tue Sanderhage

4 Artiklens hovedpointer At skabe mere rum for det innovativt samskabende og se paradokser som drivkraft til udvikling af organisationer At skabe rum for medledelse med muligheder ved at udvide forståelsen af kompleksiteten af organisationer At sikre tænkning og inspiration på tværs af systemer og paradigmer At skabe rum for det anderledes mulige

5 Artiklens formål Opgør med systemer der lukker sig om sig selv, konsensussøgning og kompleksitetsreducering. Opgør med lineær tænkning om at ét paradigme afløser et andet (Kuhn) Opgør med tænkning om at paradigmer skaber betydning af sprog og praksis (Kuhn)

6 Luhmann som teoretisk afsæt System definerer sig selv ift. omverden (andre systemer) Autopoietiske, lukkede og selvreferentielle Kommunikation skaber verden Binære koder strukturerer systemernes kommunikation Hvert system har sit eget sprog

7 Luhmann og teksten Lededifferencen vs. medledelse med muligheder åbninger og lukketheder sameksisterer gennem passende forstyrrelser det anderledes mulige Det er i grænsefladerne mellem systemer at udvikling er mulig Meningsfuld kommunikation: opøve kompetence til reflekterende kommunikation om kommunikationerne metaperspektiv Disse refleksive processer er en forudsætning for innovativ samskaben

8 Narrativ teori Organisationer forstås som landskaber af fortællinger og diskurser Fortællinger kan bringe organisationen i en foretrukken og anderledes mulig retning Der ledes ikke efter én konklusion, men efter mange mulige veje til målet nogle fortællinger er mere gyldige end andre. Tykke fortællinger giver plads til kompleksitet og modsatrettede konklusioner

9 Nye ledelsesformer Kompleksiteten skal håndteres fremfor at reduceres -> skaber nye ledelsesrum og kalder på nye ledelsesformer Kunne koordinere og skabe rum for refleksion, innovativ samskaben mm. Tage paradokserne, mangfoldigheden og kompleksiteten på sig og anskue det som en ressource for organisationsudvikling og innovation.

10 Paradigmehjulet Synliggørelse af hvordan der i praksis kan bedrives medledelse med muligheder Analytisk redskab til at identificere og gøre konstruktiv brug af centrale styringsparadigmer De forskellige paradigmer fungerer sideløbende i praksis - medledelse med muligheder

11 x 11

12 Diskursiv model De 6 paradigmer er fremtrædende paradigmer i organisatorisk praksis fungerer med hver sin beslutningslogik. Hvert paradigme sætter rammen og vilkårene for ledelse og styring af relationen mellem styrende og styret. Hvert paradigme lukker sig om sig selv foreskriver én bestemt måde i forhold til relationen mellem leder og medarbejdere.

13 Hierarkisk government paradigme Styring tager udgangspunkt i det klassiske hierarki Top-down perspektiv Håndtere interessekonflikter og manglende konsensus ved at henvise til hierarki, formelle roller mm. Styring og beslutningstagen er således ikke baseret på feedback, forhandling og konsensus Lav kapacitet for innovativ samskaben

14 Rationelt government paradigme Styringen er på resultater og effekt Rationel forestilling om årsags-virknings sammenhænge Bygger på en positivistisk opfattelse af virkeligheden som sandhed. Der styres på autoriteten til at definere sand viden om relevante emner/forhold Forholdet mellem styrende og styret, styres, planlægges og kontrolleres centralt bl.a. via overvågningssystemer og performanceindikatorer. Lav kapacitet til innovativ samskaben det anderledes mulige ekskluderes som usandt.

15 Rationel konkurrence paradigme Udgangspunktet er det rationelle og markedet og konkurrencen er det styrende Det handler om at være eksternt konkurrencedygtig Borgerne betragtes som en forbruger med fri ret til at vælge Fokus på en markedsgørelse af de offentlige serviceydelser fx. via udliciteringer

16 Rationel konkurrence paradigme Kobles ofte med det rationelle government paradigme, så der styres både på intern og ekstern effektivitet Styring sker ved at ledelsen skal sikre økonomisk effektivitet og kvalitetssikring af ydelsen Middel kapacitet til innovativ samskaben - det anderledes mulige kan kun inkorporeres hvis det øger konkurrenceevnen

17 Samstyrings paradigmet Paradigmet konstituerer sig på fremvæksten af nye tværsektorielle partnerskabs og samarbejdsformer. Ledelse og styring tager udgangspunkt i at styrke muligheder for synergi, læring og integrering af fælles interesser Der arbejdes for at opnå konsensus indebærer en reducering af kompleksiteten Lederen er faciliterende, koordinerende og integrerende synergimager Kapaciteten til innovativ samskaben kan blive begrænset af konsensussøgningen fare for laveste fællesnævner

18 Det regulerede selvstyringsparadigme Udgangspunkt: Styring af selvstyring foregår på afstand. Forventninger til den styredes kapacitet til selvstyring - Man kan ikke styre nogen der ikke kan styre sig selv Den styrende skal gøre selvstyring meningsfuld for den styrede Eksempelvis ved at trække på andre paradigmer fx. det hierarkiske government paradigme i forhold til selvevalueringskrav eller ved at gøre den styredes praksis til et personligt moralsk ansvar (det etiske selskabelsesparadigme) Høj kapacitet for innovativ samskaben, fordi friheden i selvstyringen baner vejen for det anderledes mulige

19 Etisk selvskabelsesparadigmet Udgangspunkt i en identitetsskaben der bygger på personlig anerkendelse, etisk individualisering og moralsk forpligtelse Krav om at man skal være noget særligt Den individuelle præstation i fokus Styring baseret på intimisering, etik og værdi selvstyring i form af forpligtelse Fremmedstyringen af indrestyringen af selvstyringen på afstand (jf. Foucault) Kapaciteten for innovativ samskaben afhænger af om den styrende og den styrede gør deres forståelser til genstand for fælles refleksion og forhandling.

20 Samskabelsesparadigmet Paradigmet lukker sig ikke om sin egen beslutningslogik men åbner op for eksperimenter med hvordan nye perspektiver kan involveres Åbner op for gensidige forbindelser med de andre paradigmer inkluderer dem som anderledes mulige positioneringer Det handler om at kunne være i paradokserne kunne være i kompleksiteten som mulighed for at kunne se det nye anderledes mulige

21 Samskabelsesparadigmet Offentlige ledere og ansatte kan via reflekterende kommunikation skabe eksperimenter og udfordre de eksisterende paradigmers grænser Det handler om at skabe nye åbninger på grænsen mellem system og omverden.

22 Opsamling Medledelse med muligheder er et mind-set hvor reflekterende kommunikation og narrative praksisser får det anderledes mulige frem Alle leder med og bliver forstyrrede i deres egne forståelser -> skabes nye mulige måder at forholde sig til sig selv og sin omverden Nye fortællinger og fortolkninger kan bruges til at kvalificere ledelsesmæssige beslutninger

23 Gruppeøvelse Find eksempler på paradigmer (også samskabelsesparadigmer) -både fra jeres egen ledelsespraksis og fra jeres ledere. Hvilket paradigme fylder mest i jeres organisation Overvej med udgangspunkt i en eller flere af gruppemedlemmernes synopser hvilken samskabelse der med fordel kunne være brug for i forhold til problemstillingen?

24 Gruppeøvelse mødet på midten Hvad kræver det hvis man som afdelingsleder vil hæve resultaterne indenfor de enkelte parametre? Hvordan opnår man bedst muligt en innovationskultur?

25 Udvikling af Innovationsbarometret Der er taget udgangspunkt i en udvidet version af Leawitts diamant med Innovationstjek på følgende områder: Ledelse/strategi Organisation Teknologi Ydelser og services Kvalifikationer og kompetencer Kultur og Holdninger Der kan overvejes flere hovedparametre samt tilpasninger til lokale forhold

26 Innovationsbarometer MSB 2012 Teknologi Ledelse Organisation Gennemsnit Min. Max. Kultur og holdninger Kvalifikationer og kompetencer Ydelser

27 Afrunding Pensum til næste gang: Lederansvar med vokseværk, Offentligledelse 02/2011 side 6-12 Kristian Dahl, M.fl. Offentlig ledelse på alle niveauer- Leadership Pipeline tilpasset til den danske offentlige organisation, Ålborg Universitet. Studiegruppeoplæg Medbring jeres foreløbige synopsis i 4 eksemplarer til sidste dag 22. november TAK FOR I DAG!