Den store Sædelighedssag En undersøgelse af samtidens syn på homoseksualitet og dens mænd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den store Sædelighedssag En undersøgelse af samtidens syn på homoseksualitet og dens mænd"

Transkript

1 Den store Sædelighedssag En undersøgelse af samtidens syn på homoseksualitet og dens mænd The Great Morality Scandal of An analysis of the contemporary view on homosexuality and its men Kilde: Aftenbladet Speciale udarbejdet af Mike Povlsen, Historiestudiet Syddansk Universitet, Odense Vejleder: Jeppe Nevers Februar

2 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 3 INDLEDNING... 5 PROBLEMSTILLING, HYPOTESE OG PERIODE... 8 FORSKNINGSOVERSIGT HOMOSEKSUALITETENS OPSTÅEN ET SOCIALKONSTRUKTIVISTISK OPHAV HOMOSEKSUALITETENS HISTORIE EN KNAP FAGHISTORISK DANSK HOMOSEKSUALITET TEORI OG METODE: EN DISKURSANALYTISK TILGANG KILDER DEN STORE SÆDELIGHEDSSAG FASE AFRUNDING SAGENS VENDEPUNKT I UTERLIGHEDENS TJENESTE OG I UTERLIGHEDENS TJENESTE STRAFFELOVENS DE HOMOSEKSUELLE KIOSKBUDE OG LÆRLINGE: DE ANDRE FORFØRTE HOMOSEKSUELLE AFRUNDING SAGENS VIDERE FORLØB EN 3. FASE: OM ALDER OG SAMTYKKE ET ENDELIGT DOMMEN KONKLUSION LITTERATUR BØGER ARTIKLER ANDET INTERNET KILDER ILLUSTRATIONER

3 Abstract The overall objective of this thesis is to study the views and conceptions on homosexua- lity and homosexual men during the Great Morality Scandal from 1906 to 1907 with the purpose of mapping the contemporary homosexual discourse. Within an overall chronological depiction of Great Morality Scandal the thesis analyses the articulation of homosexuality in order to establish and identify in what ways homosexuality were being formulated and hypothesizes that the Great Morality Scandal was a pivotal epoch in the conceptualization and construction of homosexuality as a third potentially and feasible gender. The thesis consists of an overall chronological depiction of the Great Morality Scandal as it unfolds the court and the press, the two being the main arenas for the formulations and discourse of homosexuality within the perspective of the articulation of homosexuality and its group men. In a parallelizing perspective the analysis of the articulation of homosexuality shows how the the Great Morality Scandal is divided into three different phases. The first phase is periodically established from the end of July to the beginning of November 1906 in which homosexuality was being articulated as matter of male oc- cupational prostitution same gender between and was being equated in terms of selling and buying one certain indecent sexual act mutual masturbation, whilst the male pro- stitutes were being articulated as embracing an homosexual identity in terms of an overall feminine behaviour. The subsequent arrest of the prominent male dentist Emil Aae marks the beginning of the following phase in the start of November 1906 and the subsequent pivotal shift in the formulation of homosexuality. Rather being a matter of male occupational prostitution the analysis shows how homosexuality was being articu- lated as a matter of a violation of paragraph 177 in the Danish penal code and sub- sequently illustrates how a homosexual identity was being constructed and in content equated an inherent sexual disposition towards ones own gender and feminine cha- racteristics. Simultaneously the analysis shows how homosexuality not only was being formulated by the sexually what in terms of the transgression of 177 and its orally as well as anal illegal sexual acts, but geographically as well by illustrating the public insti- tutionalised system of meeting places where homosexual men through a ritualised pat- 3

4 tern of movement and body language could establish contact. The third and final phase during the Great Morality Scandal takes its beginning as the preliminary interrogations end in the beginning of February 1907 and the existing articulation(s) of homosexuality is now added the criminal meaning of when in terms of age and consent of homosexual encounters. In an overall perspective the analysis shows homosexuality was being articulated in ways of what, whom, where and when thereby illustrating the contemporary homo- sexual discourse. The homosexual what being the sexual acts in terms of mutual ma- sturbation, oral- and anal sex; whom was the persons involved and identified as homo- sexuals and where was the geographical spaces of homosexuality while when was the criminal question of age and consent. Conclusively the Great Morality Scandal of can been seen as a pivotal epoch in the conceptualization and construction of homosexuality as potential third gender: During The Great Morality Scandal homosexuality emerged as clearly depicted whole with the homosexual man embracing a clearly formulated and distincti- ve homosexual identity that included the complex of characteristics later know as ho- mosexuality and homosexual. Simultaneously the Great Morality Scandal marked the entrance of homosexuality and its group of men in the public sphere and in Danish society as an inevitable, yet unwanted, and indisputable fact contrary to an earlier peri- pheral existence in society where only a few publicly known, often infamous homo- sexuals testified to the existence of a homosexual world of sexual indecency and depra- vation. 4

5 Indledning En sommernat i slutningen af juli måned 1906 antastedes to mænd af en nattevagt i en baggård i Tordenskjoldsgade i København under mistanken at være i færd med at begå indbrud. Mens den ene havde held til at undslippe, pågreb nattevagten den anden Axel O.V. Petersen -, hvormed startskuddet til Den store Sædelighedssag havde lydt. Få dage Politiets forbryderfotos af de prostituerede Axel O.V. Petersen og Karl P. Johansen, hvis arrestationer indledte "Den store Sædelighedssag" i sommeren senere oplyste Petersen under fremstilling i Københavns Kriminal- og Politirets 2. Kam- mer, at han blot havde søgt en retirade i baggården sammen med den undvegne mandsperson, Petersen kun kendte som Rødspætten. Rødspætten identificeredes følgelig af politiet som Carl Place Johansen, som forespurgt ej heller kunne fremkomme med et passende ærinde i baggården, hvor- for også Johansen arresteredes som mistænkt for forsøg på indbrud. Ca. en uge senere redegjorde Johansen under tilslutning fra Petersen for den pågældende nattestunds egentlige forehavende at de to havde opsøgt baggårdsretiraden for dér at kunne be- gaa Uterlighed med hinanden 1. I samme åndedrag indrømmede Johansen, at han hyp- pigt havde bedrevet uterlighed mod betaling med forskellige mandspersoner i det kø- benhavnske, og dermed ernæret sig ved ulovlig erhvervsmæssig utugt med personer af samme køn. Med indrømmelsen fulgte angivelser og arrestationer af en række andre hanskøger, og i de følgende måneder blev Københavns Kriminal- og Politirets 2. Kammer indtaget af en støt strøm af mænd, hvoraf størstedelen besad respektabel social bag- grund og erhverv, som var blevet tilsagt konfrontation med de arresterede. 2 Denne sag var i udgangspunktet en sag om erhvervsmæssig utugt med personer af samme køn iblandt det københavnske storbyproletariats anløbne eksistenser, men foranledigede arrestationer i november - december 1906 af tandlæge Emil Aae og seks andre mænd med social respektabel baggrund, sigtet for overtrædelse af Straffelovens 177s om- gængelse mod naturen -, som ændrede sagens karakter: Fra at være en sag om mandlig 1 Udskrift af Kjøbenhavns Kriminal- og Politirets 2 det Kriminalkammers Protokol, bd. I: 29. Alle specialets citater er gengivet nøjagtigt, som de står skrevet. Dvs. stave- og slåfejl og ældre staveform er bibeholdt, med mindre andet fremgår 2 Ibid: 2-6, 12ff, 29-44, 51-67,

6 prostitution kom sagen til at omhandle ældre, respektable forførere fra middelklassen, deres delagtighed i omgængelse mod naturen og således dét fænomen som havde taget sin begyndelse og i gjort sit indtog i Danmark knapt et halvt århundrede forinden ho- moseksualitet. I tiden 1860 rne og frem til århundredeskiftet fremkom i Europa som i Danmark en særlig art af mennesket, som ikke havde været før den homoseksuelle. Imidlertid var kun betegnelsen homoseksuel ny: I praksis kendtes udøvelsen af en kønsfølelse rettet imod og seksuel omgang med eget køn fra langt tidligere, og betegnedes i Dan- mark af homoseksualitetens forgængere pæderasti, sodomi og omgængelse mod naturen. Disse var dog ikke blot gammeldags ord for den midtlige tals opstandne homoseksualitet: Ikke alene karakteriserede pæderastiens anale penetration og sodo- miens række af syndefulde ikke- ægteskabelige og ikke- forplantningsorienterede seksu- elle handlinger, som omfattede en brug af de forkerte åbninger og en dobbeltbetyd- ning med såvel genitalseksual adfærd mellem mænd som med dyr, i højere den konkrete seksuelle handling: Tillige indtog pæderasten som sodomitten rollen som retssubjekt i kraft af at begå den strafbare gerning omgængelse mod naturen, og var udelukkende et strafferetlig anliggende med en bestemmelse af (u)lovlig seksuel omgang som det af- gørende. 3 At pæderasti og sodomi var andet end blot lastefulde forbrydelser skulle i det sid- ste tiår af tallet gestalte sig i det danske land på foranledning af det tyske udland. Tyske pæderasters progressive, strafferetlige emancipatoriske program, med retten til (strafferetlig) fri sex og kærlighed mellem mænd og forfægtelsen af eksistensen såvel som tilhørsforholdet til en særlig menneskeklasse som det afgørende, forenedes med den tals midtlige vestlige civilisations videnskabelige tilgang og vilje til viden om seksualitet, og denne scientia sexualis kortlægning af forskelligartede seksualiteter, hvorudfra den moderne homoseksualitet trådte frem. Lægevidenskaben domineredes af en patologisering i dets udskillelse af seksuelle former, der kategoriseredes og viden- skabeligt blev sat på formel, og homoseksualitet konstrueredes som en videnskabelig 3 Rosen, 1993: 14ff, 187, 312ff, 534. Rosen, 1992: 87ff, 97 Bech & Lützen, 1986: 11ff, Ziener & Lo- rentzen, 2001: 12ff. Bech, 1997: I øvrigt Foucault, 1976 (2011): 52f. Pæderasti designerede i sin oprindelige græsk- antikke betydning drengeelsker og/eller drengekærlighed et særlig institutionalise- ret forhold med et opdragende islæt vokse mænd og pubertetsdrenge imellem, mens det ældre kristne begreb sodomi havde rod i den bibelske fortælling om byen Sodomi, hvis tilintetgørelse forårsagedes af indbyggernes usædelige og seksuelle syndere 6

7 kategorisk artefakt til forståelse af kønslige, erotiske og seksuelle forhold mænd imellem som et seksualpatologisk fænomen: Et fænomen hvis væsen, fysiologiske beskaffenhed, ætiologi og samfundsmæssige konsekvenser i både for-, nu- og fremtid blev gjort til gen- stand for kontinuerlig videnskabelig kulegravning, som gjorde den nyopdagede homo- seksuelle til en særlig art af homo sapiens en art som i løbet af det 19. århundrede skulle træde frem som en distinktiv person med fortid, historie, karakter og livstil samt social rolle og identitet for i de sidste årtier af tallet at være blevet et mere ud- bredt fænomen, og i årene efter århundredeskiftet at have indtrådt offentligheden som en velkendt realitet og anliggende i den vesteuropæiske kulturkreds. 4 Til trods for det 19. århundredes midtes urolige politiske forhold med samtidens revolutionære bølge, der fra Frankrig rullede over det meste af Europa, de slesvigske krige og Grundlovens indførelse, stod pæderastien i Danmark forholdsvis stille. Danske Lovs gamle paragraf Omgængelse som er imod Naturen vedblev at være Omgjængelse mod Naturen i den nye Borgerlige Straffelov af 1866, og i samtiden bemærkedes pæde- rastien stort set ikke i offentligheden, om end en almindelig bevidsthed om pæderaster- nes samfundsmæssige virkelighed og eksistens var tilstede. Forbrydere, sædeligheds- forbrydere og kriminel antydning og omskrivning var frem til århundredeskiftet den dominerende udtryksmåde i pressen for de særlige mennesker, som fra 1870 rne eksisterede som noget andet og mere end den blotte pæderast. Endnu havde disse hver- ken navn for sig selv eller rækken af personlighedsmæssige og sociale træk, som skulle kendetegne den senere moderne homoseksualitet, førend ordet homoseksuel i slut- ningen af 1890 rne trådte ind i den danske medicinallitteratur. 5 I overensstemmelse med samfundets gode takt og tone gjorde samtidens normative fortielse i forening med denne første generation af homoseksuelles selvinteresse med frygten for afsløring og hertil hørende sociale stigmatiserende konsekvenser, at homoseksualitet og identiteten som homoseksuel for langt størstedelen var usynlig. Af offentlige kendte homoseksuelle var der kun ganske få. Imidlertid konkretiserede disse enkelte få ofte berømte og be- rygtede - eksemplariske homoseksuelle i offentligheden de homoseksuelles eksistens for simultant at illustrere en verden af sædelig depravation og sygelig seksuel abnormitet. I 4 Rosen, 1993: Rosen, 1992: 97. Weeks, 1985: 89ff. Ziener & Lorentzen, 2001: Trumbach, 2003: 14. Schmidt & Kristensen, 1985: 85f. Bech & Lützen, 1986: 11ff. Heede, 2002: 114. Foucault, 1976 (2011): 52f 5 Rosen, 1993: Rosen, 1992: 89f. Bech & Lützen, 1986: 19ff 7

8 samfundets øjne repræsenterede de homoseksuelle en uafvendelig samfundsfare i or- dets bredeste forstand, som burde bekæmpes og begrænses mest muligt med fornøden udforskning, overvågning og kontrol. Pressen indtog rollen som bedømmer af denne indsats, og ansås den bekæmpende og begrænsende indsats som ufyldestgørende, for- stod pressen selv at gribe ind ved at holde det avislæsende publikum i ånde med repor- tager om usædelighedsspørgsmål, sædelighedsforbrydelser og - forhold mænd imellem, som i slutningen af tallet optog pressen og diskuteredes. Ved århundredeskiftet var der dog endnu tale om en begrænset, om end tiltagende pressedækning og op- mærksomhed, som gjaldt få unuancerede omtaler af samtidens offentlige kendte eksem- plariske homoseksuelle, og lejlighedsvise reportager ved de særlige og aktuelle anled- ninger, hvor det homoseksuelle emne berørtes. 6 Forandring stod imidlertid for døren med arrestationer af Emil Aae og andre ho- moseksuelle i efteråret og vinteren 1906: (D)en igangværende sag om mandlig prostitu- tion kom til at omhandle ældre forførere fra det bedre borgerskab, omgængelse mod naturen og homoseksualitet, som imidlertid ikke blot forblev en sag i 2. Kriminalkam- mer, der skulle finde sin afslutning med domsafsigelser i oktober måned året efter. Derimod aktualiseredes sagen i offentligheden af pressen som Den store Sædeligheds- sag - en skandale og med pressens ord en Affære, hvorom et øvrigt avislæsende pub- likum end læserskaren hos boulevardavisen Middagsposten, som hidtil havde været alene i sin beskæftigelse med sagen, måtte orienteres: En omfattende pressedækning katapulterede en furiøs italesættelse af sagens, dens mænd og deres genitalseksuelle handlinger, som i kontrast til tidligere gjorde homoseksualitet og dens mænd yderst nærværende i offentligheden med den danske presse som samtidens vigtigste aktør og italesætter. 7 Problemstilling, hypotese og periode Det er specialets sigte at studere opfattelserne af og forestillingerne om homoseksualitet under Den store Sædelighedssag i perioden med formålet at klarlægge samti- dens homoseksuelle diskurs. 6 Rosen, 1993: , 570, 606, 618f, 628ff, 622f. I øvrigt rosen, 1992: 89f 7 Rosen, 1993: , 739. Bech & Lützen, 1986: 45f 8

9 Analysegrundlaget er Den store Sædelighedssag af 1906 frem til 1907 som den fysiske og arkivalske sag såvel sagen som genstand for en ekstensiv pressedækning, og specialet opererer med hypotesen, at sagen som dette samlede hele var et afgørende tidehverv i en begrebsliggørelse og dermed konstruktion af homoseksualitet som et mu- ligt tredje køn i samtidens syn på køn og seksualitet. Specialet omfatter tidsrummet 1906 til 1907, og finder sin begyndelse med arre- stationerne i slutningen af juli måned 1906 af Axel O.W. Petersen og Karl P. Johansen, hvis gensidige indrømmelser af at have tilstræbt at begaa Uterlighed med hinanden og Johansens yderligere tilståelse at have ernæret sig ved ulovlig erhvervsmæssig prostitu- tion med personer af samme køn indledte Den store Sædelighedssag. Arrestationerne af tandlæge Emil Aae og syv andre mænd med social respektabel baggrund gjorde sagen til genstand for en omfattende pressedækning, og bevirkede i modsætning til tidligere tabuisering og en eksisterende normativ fortielse til trods, at homoseksualitet og homo- seksuelle mænd blev yderst aktuelle og nærværende i offentligheden. Homoseksualitet og dens gruppe af mænd trådte ind på offentlighedens scene, hvor en diskussion af ho- moseksualitetens (u)natur udfoldedes med pressen som samtidens væsentligste aktør. Det var denne, som fortolkede og behandlede Den store Sædelighedssag, dens genital- seksuelle handlinger, usædelighedsspørgsmål, - forbrydelser og forhold mænd imellem, hvor der var tale om en epokal italesættelse af homoseksualitet som sex, erotik og kær- lighed mellem mænd 8, som differentierede sig markant fra det hidtilværende. Homosek- sualitet hørte hjemme i lægevidenskaben og kriminologien, men var dog ikke ensbety- dende med, at den ikke blev diskuteret andre steder. Homoseksualitet diskuteredes lej- lighedsvist i pressen ved særlige og aktuelle anledning, hvor en beskeden pressedæk- ning og behersket opmærksomhed var iøjnefaldende i forhold til Den store Sædelig- hedssag og dens forløb i perioden 1906 til 1907, hvor størstedelen af pressen løb storm på homoseksualiteten og dens gruppe af mænd for således at formulere og konstruere samtidens homoseksuelle diskurs. 9 Hermed fordres en række spørgsmål som, hvilket portræt der aftegnedes af homoseksualitet og dens mænd under Den store Sædelig- hedssag? Hvilke betydninger og forestillinger om homoseksualitet og de(n) homosek- 8 Rosen, 1993: 15 9 Ibid: 570, 628f, 632f, 642, 660f, 719ff, Høyer & Frandsen, 2010: I øvrigt Bech & Lützen, 1986: 46 9

10 suelle var på spil, og hvorledes etableredes disse i en meningsfuld sammenhæng? Hvil- ket indhold og definitoriske egenskaber blev tillagt homoseksualiteten og homoseksuel- le mænd, og hvilken homoseksuel social rolle og identitet affattedes? Det er disse spørgsmål, som besvares igennem specialets analyse af italesættelsen af homoseksualitet, som finder sted under Den store Sædelighedssag i tiden 1906 til 1907 med formålet at afdække måderne, hvorpå der taltes om homoseksualitet. Det er specialets tese, at der skete en begrebsliggørelse og dermed konstruktion af homosek- sualitet som et muligt tredje køn med Den store Sædelighedssag som et afgørende ti- dehverv. Specialets sluttidspunkt er oktober måned 1907, hvor Den store Sædelighedssag finder sin afslutning med domsafsigelser over sagens arresterede mandspersoner, der samtidig markerede homoseksualitetens fremkomst i offentligheden og indlemmelse som uafvendelig del af det moderne danske samfund. Samtidens konstruktion og etable- ring af en homoseksuel diskurs under Den store Sædelighedssag frembragte ikke alene et detaljeret billede af homoseksualiteten og de(n) homoseksuelle i offentligheden og gav disse en anseelig grad af påtrængende social virkelighed i samfundet. Tillige bevir- kedes, at de homoseksuelles eksistens gik fra en samfundsperifer og marginal udtalt tilstedeværelse til et moderne dansk samfunds erkendelse af dets uafviselige nær- og almenhed som en uigendrivelig, om end uønsket, kendsgerning. Forskningsoversigt I forskningsregi må mandlig homoseksualitet konstateres at være et relativt nyt, men samtidig ganske aldrende område for videnskabelige studier. Forskningsfeltet lader sig inddele i henholdsvis en aldrende, traditionel natur- og lægevidenskabelig litteratur, som tog sin begyndelse i slutningen af tallet med homoseksualitetens indtræden som genstand for studier og bestod frem til slutningen af 1960 rne, hvor en ny - social- konstruktivistisk videnskabelighed begyndte at vokse frem inden for rammerne af en bred vifte af de samfunds- og humanistiske orienterede videnskaber. Herudfra fulgte i sidste tredjedel af det 20. århundrede en omfangsrig produktion af tværvidenskabelig faglitteratur om homoseksualitet i forskellige afskygninger fra navnlig det nordameri- kanske og europæiske udland, mens det forholdte sig anderledes i en dansk kontekst. Her lod studier i mandlig homoseksualitet sig først etablere i begyndelsen af 1980 rne 10

11 under erkendelse af, at involvering af homoseksualitet i et forskningsperspektiv kunne bidrage til en dybere forståelse af samfund, (dets) historie og kultur samt menneskelig social agens. 10 Det affødte voluminøse videnskabelige engagement præget af betydelig tværfaglighed til trods er danske faghistoriske studier af dansk mandlig historisk homo- seksualitet til stadighed få og begrænsede, men karakteriserede ved trække på og forud- sætte i en vis udstrækning et supplement fra videnskaber. Visse af disse videnskabers væsentligste bidragsydere til de historiske studier af homoseksualitet vil i samspil med de faghistoriske studier af homoseksualitet blive trukket frem i følgende oversigt over homoseksualitetsforskningens konklusioner for simultant med deres betragtninger at blive taget til indtægt og indgå i specialets samlede studie af homoseksualitet under Den store Sædelighedssag Homoseksualitetens opståen et socialkonstruktivistisk ophav Den franske diskursanalytiker Michel Foucault ( ) har om nogen fået eftermæ- let at have slået takten an, hvad (homo)seksualitetens historie i et socialkonstruktivi- stisk perspektiv angår. Imidlertid var Foucaults historisering af (homo)seksualiteten i det monumentale værk Histoire de la sexualité 1: La volon- té de savoir (1976) foregrebet af den engelske sociolog Mary McIntosh ( ), hvis artikel The Homosexual Role (1968) ikke alene blev banebrydende med en histo- riserende opfattelse af homoseksualitet, men også en til- nærmelsesvis eviggyldig locus classicus for en socialkon- struktivistisk forståelse og analytisk begrebsliggørelse af homoseksualitet som en social rolle. McIntoshs afsæt var et opgør med samtidens domi- nerende natur- og lægevidenskabelige konceptualisering af homoseksualitet som en diagnosticerbar sygdom til fordel for en betragtning af homoseksualitet som en hi- storisk specifik social rolle. Udgangspunktet var sociolo- Mary McIntosh på kontoret i Es- sex University, Department of Sociology. In memorium resume- rede den senere indflydelsesrige forsker Ken Plummer ganske si- gende: "one of these papers was published as 'The Homosexual Role' in the journal Social Problems: the rest is history. giens samtidsdominerende teori om >>social labellig<<, ifølge hvilken distinktive karak- 10 Lorentzen & Mühleisen (red)., 2006: Eftersom specialet indskriver sig i homoseksualitetens nye(re) human- og samfundsorienterede foskningsfelt, vil forskningsoversigten koncentrere sig herom. For en oversigt over læge- og naturvidenskabelig forskning i dansk regi, se Bech & Lützen, 1986:

12 teriserede og afvigende individer opstod som konsekvens af et givent samfunds fokuse- ring herpå som et problem. I forlængelse heraf gjorde McIntosh opmærksom på, at må- den hvorpå mennesker blev labelled homoseksuelle var en social proces af kontrolme- kanismer med funktion i to henseender: Til dels ved fastlæggelsen af en i offentligheden anerkendt, klart afgrænset og identificerbar tærskel mellem til- og utilladelig adfærd, og til dels ved en udskillelse af homoseksuelle afvigere og deres praksisser som en snæver gruppe afsondret fra andre. Konsekvensen af denne sociale labelling var en rigid etab- lering af sociale kategorier, og indebar den selvopfyldende profeti om en opståen af po- lariserede og differentierede grupper og The creation of a specialized, despised and punished role of homosexual 11. I lyset heraf foreslog McIntosh, at måden hvorpå et in- divid stempledes som homoseksuel kunne gøres til meningsfuldt studie ved betragtnin- gen, at the homosexual should be seen as playing a role rather as having a condition. 12 Social rolle var ikke at betragte som et foreskrevet distinktivt seksuelt adfærds- mønster, men (d)et sæt af forventninger og (d)et holdningskompleks, som både indgik i og lod sig formulere i et kompleks af divergerende institutionelle arrangementer i pro- cessen af >>social labelling<< på adskillelige niveauer som fx retssag. 13 Immanent i McIntoshs anskuelse af homoseksualitet som en social rolle var det innovative social- konstruktivistiske præmis og den historiserende iagttagelse, at homoseksualitet var en social og historisk konstruktion: Den homoseksuelle rolle eksisterede ikke i alle sam- fund, og var ikke nødvendigvis tilsvarende en homoseksuel social rolle, som hvis og i dens forskelligartethed fandtes i vestlige samfund. Derimod var homoseksualitet at betragte som historisk foranderlig, socialt og kulturelt situeret og betinget. Og heri lå McIntoshs uomgængelige bidrag, som gør hende væsentlig at fremhæve: At hun med en uset konstruktivistisk og historiserende perspektivering og analytisk begrebsliggørelse af homoseksualitet som en social rolle og kategori pionerede en hidtilværende forsk- nings antagelse om homoseksualitet som en medicinsk sygdom med et hertil hørende fastlåst og uforanderligt sæt af karakteristika. McIntoshs The Homosexual Role var imidlertid blot ét af flere afgørende værker, hvis nye konstruktivistiske teoretiseringer skulle kendetegne og i en vis udstrækning til 11 McIntosh, 1968: Ibid: Ibid:

13 stadighed dominere en aktuel forskning. Fundamental i udviklingen af homoseksuali- tetsforskningen var også den sociologiske duo John H. Gagnon (1931- ) og Wiliam Simon samt sociologen Ken Plummer, hvis konstruktivistiske forståelser i deres banebrydende hovedværker Sexual Conduct: The Social Sources of Human Sexuality (1973) og Sexual Stigma: an interactionist account (1975) bidrog til en radikal revurdering af betydningen af (homo)seksualitet som essentiel og biologisk forankret. Såvel Gagnon og Simon som Plummer tilskrev sig McIntoshs afvisning af homosek- sualitet som en sygdom og primordial drift for i stedet at anskue (homo)seksualitet som et mest medgørlig og formeligt og dermed betone dets processuelle beskaffen- og foran- derlighed. I kraft af deres samtidsinnovative sex is scripted 14 - konceptualisering betrag- tede Gagnon og Simon seksualitet og seksuel adfærd som skabt i og af kultur, hvor sek- suelle betydninger opstod fra varierende og i enhver given kultur historiske foranderli- ge socio- kulturelle scripts, som var a metaphor for conceptualizing the production of behavior within social life [ ] [that] must occur on three distinct levels: cultural scenarios, interpersonal scenario, and intrapsychic scripts. 15 De kulturelle scenarier var det kollektive samfundslivs instruerende rettesnore og såle- des den brede vifte af institutioner og institutionaliserede arrangementer gennem hvil- ke, seksuelle roller, deres krav og praksis formuleredes. Det var seksuelle roller, som sjældent var prædikativ for en faktisk seksuel adfærd, hvorfor krydsfeltet mellem sam- fundets præskriptive kulturelle scenarier og en faktisk konkret situation var stedet, hvor muligheden for kongruens forelå og der som svar skabtes interpersonelle scripts en proces hvori den seksuelle aktør blev en adapter shaping the materials of relevant cultu- ral scenarios into scripts for behavior in particular contexts. 16 Disse interpersonelle scripts var således den seksuelle aktørs situationelle afvikling af og et svar på et kultu- relt seksuelt normativt scenario et svar som lod sig basere på intrapsykiske scripts, som var det seksuelle individs varetagelse af dets egen, private og interne verden af - seksu- elt begær og ønsker Gagnon & Simon, 1973: 15 Gagnon & Simon, 1984: 1: egen oversættelse af de forskellige scripts 16 Ibid: 1 17 Ibid:

14 Gagnon og Simons betydningsfulde arv i forskningsregi var betoningen af treenig- heden af kulturelle, interpersonelle og intrapsykiske scripts i gensidig vekselvirkning og interaktion for herigennem at advokere en konstruktivistisk forståelse af (ho- mo)seksualitet som et socialt organiseret, samfundsskabt og kulturbestemt produkt af historisk foranderlig karakter og plasticitet med seksuelle identiteter som (til)lærte. Det var en beslægtet forståelse af sin samtids homoseksualitet som en sexual de- viance, Plummer forfægtede i anliggendet at adressere homoseksualitet som a process emerging through interactive encounters [ ] in an intersubjective world. 18 Plummer til- nærmelsesvist forenede McIntosh og Simon samt Gagnons analytiske perspektiver og homoseksualitetsforståelser i en interaktionistisk forståelse af homoseksualitet som skabt i en kontinuerlig proces af interaktion mellem homoseksuelle i en subjektiv erfaret og levet hverdagsvirkelighed på den ene side, som forenedes med et omgivende sam- fund og dets mangefold af borgeres reaktioner på anden side: På lige fod med Gagnon og Simons kulturelle scenarier anså Plummer homoseksualitet som et pågældende sam- funds forestillinger og tilskrevne karakteristika, og tilsvarende interpersonelle scripts i forening med intrapsykiske scripts som et homoseksuelt individuelt divergerende ad- færd og levned, der lod sig afdække igennem en analytisk brug af McIntoshbegrebet rol- le, som tilsigtede af sløre the patterned expectations surrounding homosexuality, [ ] the dynamics of taking and making roles in everyday situations. [ ] [and] Under what situations are homo- sexuals roles adopted? How are they built up, modified, sustained? 19 På baggrund af en definition af homoseksualitet som en faktisk eller forestillet seksuel oplevelse og adfærd mellem medlemmer af samme køn, potentiel ledsaget af en emotio- nel involvering, klassificerede Plummer fire former for homoseksuelle oplevelser og ad- færd, der en som alle karakteriseredes ved at være latent sammenflettende og besidde et respektivt indhold af potentielle variationer. På en side af en homoseksuel erfaring og adfærds lave sociale organisation forelå til dels den flygtige homoseksualitet og til dels den personaliserede homoseksualitet. Mens førstnævnte var en marginal social strukture- ret forbigående oplevelse uden markant betydning, blev sidstnævnte homoseksuelle 18 Plummer, 1975: 94. I øvrigt: 8f, Ibid: 96 14

15 oplevelse og adfærd et afgørende punkt i et individs liv, men i isolation fra enhver - mu- lig veludviklet gruppestruktur som kunne tilbyde støtte og organisation. I tillæg bestod den anden side af den homoseksuelle oplevelse og adfærds høje grad af social organisa- tion af henholdsvis homoseksualitet som en situeret aktivitet, hvor individer i forskellige kontekster erfarede og involveredes i regelmæssig, social organiseret og struktureret homoseksuel aktivitet uden en selvidentifikation fra aktørerne som værende homosek- suel. Hertil kom homoseksualitet som livsstil som en homoseksuel oplevelse og adfærds fjerde og sidste kategori. Denne indbefattede aktørers egen identifikation som homosek- suelle, hvilket gjorde homoseksualitet til et centralt livsaspekt med udviklede, stabile interaktionsmønstre med andre selvdefinerede homoseksuelle samt en opfostring af egen række af overbevisninger, værdier og perspektiver på, hvad det ville sige at være homoseksuel. 20 Tillige kunne Plummer om de samfundsmæssige reaktioner som anden bestanddel i homoseksualitetens vedvarende interaktions- og skabelsesproces konkludere, at disse ikke alene karakteredes ved at være arnested for formuleringen af talrige af homosek- sualitetens distinktive egenskaber. Reaktionerne karakteriseredes ved også ikke at være enstemmige, veldefinerede og stabile: Et samfunds reaktioner var derimod kontradikto- riske, tvetydige og under konstant forandring i deres kontinuerlige interaktion med den homoseksuelle aktørs subjektive adfærd og handlinger, men Plummer kunne til stadig- hed udlede en dikotomisk samfundseksistens af en dominerende heteroseksualitets re- aktioners udprægede fjendtlighed kontra en marginaliseret homoseksualitet som præg- nant for vestlige, industrielle samfund: Det var en fjendtlighed, som havde rod i og ud- trykte samfunds betragtning af homoseksualitet som en anomali, en sexual deviant fra og trussel mod samfunds naturlige orden, hvilket gjaldt samfunds gældende klassifikati- onssystem af herskende, offentlige og standardiserede normative kategorier, som indbe- fattede de vestlige samfunds traditionelle præskriptive kategorier ægteskab og familie, to køn og seksualitet i forplantningens øjemed. 21 McIntoshs, Gagnon og Simons samt Plummers signifikans skal per se ikke findes i deres respektive empiriske undersøgelser. Det er derimod i deres respektive fundamen- 20 Ibid: : Egen oversættelse af hhv. (i) Casual homosexuality, (ii) Personalized homosexuality, (iii) homosexuality as a situated activity og (iv) Homosexuality as a way of life 21 Ibid:

16 tale bidrag i form af hidtidige usete analytiske begrebsliggørelser og konstruktivistiske perspektiver og teoretiseringer, som de skitserede omkring homoseksualiteten som en socio- kulturel, historisk og foranderlig konstruktion med stor plasticitet, som var skole- dannende for (d)en videre homoseksualitetsforskning, at deres banebrydende arv skal findes. 22 Homoseksualitetens historie Fremvæksten af homoseksualitetsstudier i 1970 rne var både anticiperet som ledsaget af en biografiens homoseksualitetshistorie, som beskæftigede sig med fortidige indivi- ders personlige seksuelle liv og levned, hvoraf visse blev kanoniske og ikoniske kranse- kagefigurer i samtidens bølge af homoseksuelle emancipations- og interessesammen- slutninger. Disse tidlige homoseksualitetsstudiers biografiske natur affødte spørgsmålet, hvorvidt og i så fald hvorledes der eksisterede homoseksuelle i tider, som ikke havde (et) ord for homoseksualitet med konsekvensen, at homoseksualitetsstudier i 1980 rne forskubbedes fra at gælde homoseksuelle i histo- rien til, at homoseksualitetens historie blev sat under lup. 23 Homoseksualitetens historie var imidlertid foregrebet af den franske filosof Michel Foucault som del af hans vestlige seksualitetshistorie i Histoire de la sexualité 1: La volonté de savoir. Det seksualhistoriske udgangspunkt var et opgør med repressionshypotesen og dens fremstilling af seksualiteten siden tallet og i de sidste århundreders europæiske kultur som under- trykt, underlagt tavshed, forbud samt påbudt fortielse for hermed at have været genstand for adskillelige undertrykkende magter. 24 Foucault Michel Foucault ( ). Fransk filosof og idéhistoriker, som med sine studier af seksua- litetens historie formulerede, hvad man til- nærmelsesvist fristes til at kalde den mandlige homoseksualitetsforsknings uomtvistelige mantra: "Le sodomite était un relaps, l homosexuel est maintenant une espéce (Fou- coult, 1976: 59: Egen oversættelse: Sodomit- ten havde været en afvigelse, den homoseksu- elle blev fra nu (af) en art. afviste hverken forbud eller maskering af kønnet, men advokerede derimod, at ideen om 22 Se i øvrigt Crawley, 2008: generelt for en indførelse i homoseksualitetsforskningens konstruktivistiske ophav 23 Schuyf, 2000: Foucault, 1976 (2011):

17 ikke at måtte tale om kønsfølelsen og seksualiteten er, hvad der har produceret dens tale: Under dække af det sprog, man bestræber sig på at rense fra det seksuelles di- rekte benævnelse, beslaglægges og nærmest fanges kønnet af en tale, der foregi- ver hverken at unde det skjul eller hvile. 25 Der skabtes en tvang til tale og en massiv italesættelse af kønnet med en eksplosiv pro- duktion af diskurser om seksualiteten og udbredelse samt indpodning af polymorf sek- sualitet til følge. 26 Seksualiteten er således blevet udbredt og mangedoblet i distinktive diskursiviteter og således sat i tale og dermed produceret som en social kendsgerning i bestræbelserne på at formulere den systematiske sandhed om seksualiteten, hvormed viden om det seksuelle over flere århundreder er blevet grundlagt. Denne italesættelse af eller diskurs om seksualiteten som sandheden om det seksuelle endte foreløbigt med, at seksualiteten i slutningen af tallet blev genstand for en egen videnskab og fik eget fagområde sexologien. Denne videnskab scientia sexualis var en viden- skabelig vilje til viden og endnu en bestræbelse på at lære sandheden om det seksuelle, og bevirkede en produktion af italesættelse af og viden om seksualitet, som manifeste- redes i en patologisk domineret kortlægning og kategorisering af forskelligartede seksu- aliteter. 27 Det var herudfra, at den psykologiske, psykiatriske, medicinske kategori homoseksualitet blev skabt 28 [ ] Homoseksualiteten trådte frem som en af seksualitetens figurer [ ] fra nu af et eksemplar af en art. 29 [ ] [og] i løbet af det 19. århundrede til en personlighed: en fortid, en historie og barndom, en karakter, en livsstil: desuden en morfologi, men indiskret anatomi og en måske mystisk fysiologi. Intet af, hvad han er, und- slipper hans seksualitet. 30 Foucaults undersøgelser af seksualiteten var i mere end en forstand skelsættende, men af afgørende betydning var betragtningen af homoseksualitet som en socialhistorisk op- findelse og historisk konstruktion: Homoseksualitet var ikke en ahistorisk konstans 25 Ibid: Ibid: 21, Ibid: Schmidt & Kristensen, 1985: I øvrigt Heede, 2002: Ibid: Ibid: Ibid: 52 17

18 byggende på en biologisk essens, men et kategorisk resultat af den moderne, biologisk funderede videnskab, som knyttede sodomiens seksuelle handlinger og adfærd til en bestemt indre mental tilstand og fysisk konstitution en natur den seksuelle handling ansås som udtryk for og som forbandtes til en særlig afvigende identitet den homosek- suelle som en særlig mennesketype med en specifik driftsstruktur. Foucaults historisering af konstruktionen og installationen af den moderne homo- seksualitet og homoseksuelle med natur- og lægevidenskaben i en afgørende rolle kom ikke alene i eftertiden til at danne skole, men fandt i samtiden tilslutning og beskæftigel- se hos historikeren Jeffrey Weeks (1945- ) i publikationerne Coming Out: Homosexual Politics in Britain from the Nineteenth Century to the Present (1977), Discourse, desire and sexual deviance: some problems in the history of homosexuality (1981) samt Sex, Politics and Society. The Regulation of Sexuality since 1800 (1981) og endelig Sexuality and its Discontents. Meanings, Myths & Modern Sexualities (1985). Weeks homoseksualitetshi- storiske ståsted var en forståelse af homoseksualitet som a historical as well as a perso- nal experience 31, hvilket indebar en samtidig afvisning af eksistensen across cultures and across time, of a fixed homosexuel person. On the contrary [ ] the idea that there is such a person as a homosexual [ ] is a relatively recent phenomenon, a product of a history of definition and self- definition 32 Ærindet var at beskrive de sociale forhold og betingelser, hvorunder homoseksualitet som kategori og en konstrueret forening af forskelligartet erfaringer opstod, og i lighed med Foucault fokuserede Weeks på og konkluderede det sene 19. århundrede som den formative periode for forestillingen om homoseksualitet som en mulig identitet og kon- ceptualiseringen af homoseksualitet. Det var forskydningen fra en stigmatisering af den seksuelle sodomitiske handling til stigmatiseringen af sindstilstanden i slutningen af tallet, som, iflg. Weeks, var den afgørende forandring, som implicerede og førte til afgørende seksuelt nyt i samtidens europæiske kultur: En kategorisering af homoseksu- alitet som en særegen tilstand med en dertil hørende fremvækst af den homoseksuelle som en distinktiv type af person med en særegen homoseksuel identitet, som havde til- knytning til lægevidenskabens medicinske model for homoseksualitet: Det var læge- og 31 Weeks, 1985: 4 32 Ibid: 6 18

19 seksualvidenskabens beskæftigelse med en seksuelle normer i samspil med dets insiste- rende krav om vilje til viden om en videnskabelig seksuel sandhed, som opdagede og konstruerede homoseksualitet med både navn, ætiologi og identitet. 33 En knap faghistorisk dansk homoseksualitet Knapt et kvart århundrede efter dets udgivelse fremstår Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie (1993) af den danske historiker Wilhelm von Rosen ikke alene til stadighed som et af få faghistoriske bidrag til historiske studier af dansk mandlig ho- moseksualitet. Værket er tillige at betragte som en uomgængelig faghistorisk milepæl i kraft af bidraget til forøgelse af og nuancering af viden og forståelse af et i Danmark fort- sat faghistorisk lidet udforsket område, hvilket ikke mindst gælder den historiske begi- venhed Den store Sædelighedssag , Månens Kulør som det eneste homoseksu- Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie er til stadighed 21 år efter dets udgi- velse det eneste danske faghi- storiske værk, som behandler "Den store Sædeligssag ". alitetshistoriske arbejde har fundet beskæftigelse med. 34 Emnet for Månens Kulør er sex, erotik og kærlighed mellem mænd 35 fra ca. midten af det 17. til begyndelsen af det 20. århundrede i Danmark med udblik til Europa, og an- liggendet er i et konstruktionistisk og historiserende per- spektiv er en historisk undersøgelse af og udredning i et kronologisk forløb af homoseksualitet, den homoseksuelle mand, de historiske forudsætninger og historiske indhold heraf. 36 Det er som del af denne brede kulturhistoriske fremstilling af homoseksualitetens historie, at Rosen be- skæftiger sig med Moderne dansk homoseksualitet og herunder behandler Den store Sædelighedssag på baggrund af samspillet mellem sagens retshi- storiske kilder og den danske dagspresse, som tilskrives at være samtidens vigtigste 33 Ibid: Weeks, 1981a: Undtagelserne er de upublicerede specialer Den homoseksuelle sædelighedsskandale i København Studier omkring ændringer i de seksuelle normbegreber set på baggrund af de samfundsmæssige forud- sætninger, og med inddragelse af mentalitets- og bevidsthedshistoriske aspekter af Dalsgaard, Jens J., 1984 og I Sædelighedens vold tre fejder om seksualitet og seksualmoral af Høyer, Anne- Sofie R. & Frandsen, Line H., Rosen, 1993: Ibid:

20 aktør i kraft af at fortolke genitalseksuelle handlinger mellem mænd og derved formule- re homoseksualiteten. Rosens fremstilling af Den store Sædelighedssag er en kronologisk gennemgang og kortlægning af sagens hændelsesforløb iklædt en optik af en afbildning af homosek- sualitet og dens gruppe af mænd, som trådte frem i løbet af sagen. I beskæftigelsen med Den store Sædelighedssag konkluderes et 2- i- 1 sagsforløb med et kronologisk såvel homoseksualitetsdifferentieret skel, som består af perioden fra slutningen af juli måned til starten af november 1906 overfor tidsrummet starten af november til begyndelsen af februar I en yderst kortfattet gennemgang og behandling af sagens første stadium konkluderer Rosen, at denne i kraft af arrestationerne af den prostituerede Johansen og Petersen og deres angivelser af andre prostituerede såvel som kunder var en sag om erhvervsmæssig utugt med personer af samme køn 37 : En sag der i november 1906 stod foran sin afslutning, og kun fandt plads i spalterne hos avisen Middagsposten, der imid- lertid bragte talrige artikler om de prostituerede og prostitution, som imidlertid kun undtagelsesvist sammen med et momentant udblik til sagens arresterede Petersen tages under behandling af Rosen. 38 Det er i forlængelse heraf, at Rosen konstaterer, at Fra at være en sag om mandlig prostitution og unge hanskøger fra underklassen blev den nu en sag om homoseksualitet og ældre homoseksuelle forførere fra mid- delklassen. 39 med arrestationen af tandlægen Emil Aae i november 1906 som sagens vendepunkt og begyndelse til sagens videre forløb. Det er først og fremmest et videre sagsforløb, som skildres kronologisk med blotte og ikke nærmere uddybede, men derimod tilnærmel- sesvise faktuelle konstateringer; at Aaes arrestation medførte angivelser, anholdelser og senere løsladelse af andre homoseksuelle fra 20. november 1906 til de første måneder i 1907; at forundersøgelsens forhør fandt afslutning i februar, og udarbejdelsen af ankla- geskriftet og forsvarsskrifter skete i henholdsvis maj og juli 1907, mens dommen over de tiltalte faldt 1. oktober selvsamme år. Det er indenfor rammerne af dette kronologi- ske rammeværk, at homoseksualiteten og dens mænd i første omgang træder frem i 37 Ibid: Ibid: 724f, 758f 39 Ibid: 727: , 758f 20

21 form af en vægtlægning af sagens centrale hovedpersoner i form af Aae og sagens rets- assessor Wilcke og deres konfliktfyldte interaktion i relation til Aaes angivelser og Wil- ckes homoseksuelle undersøgelsesvirksomhed. 40 Rosen kan konkludere, at Aaes og ef- terfølgende homoseksuelle mænds arrestationer foranledigede, at homoseksualisme og homoseksuelle mænd blev et anliggende for andre aviser end Middagsposten og dermed nærværende fænomener i offentligheden. Konstateringen heraf til trods er opmærk- somheden manglende, hvad pressens dækning af homoseksualitet og sagen angår, og pressen og dens behandling af sagen såvel som det homoseksuelle emne behandles gan- ske flygtigt igennem et fåtalligt udpluk af artikler, hvor det ikke desto mindre konstate- res, at skriverierne i pressen at have funktion af at være en anvisning og inspiration for potentielle hanskøger og unge homoseksuelle, hvormed indpas i en homoseksuel subkul- tur kunne skaffes, mens formidlingen af homoseksualitetens farlighed og udbredelse tillige var et svar på en folkelig efterspørgsel efter en trussel af seksuel natur og så store dimensioner, at der kunne mobiliseres et forsvar mod dets angreb på manden, drengen, familien og sædeligheden. Det er i forlængelse heraf, at Rosen konkluderer, at dommen og procesmåden i Den store Sædelighedssag svarede til, hvorledes konstruktionen af homoseksualitet blev fastslået i pressen: At homoseksualitet var ensbetydende med æl- dre, degenererede herrers forførelse, misbrug og overgreb mod drenge og unge, som etablerede forføreren som den almentfarlige og typiske udgave af den homoseksuelle rolle, men betaling for uterlighed og værre indtog en fremtrædende rolle i eksistensen af en homoseksuel subkultur. Og det er netop i kortlægningen af den københavnske sub- kultur, dets homoseksualitet og mænd igennem beskæftigelsen med Den store Sædelig- hedssag, Rosens signifikante bidrag skal findes: Der afridses et til stadighed uantastet billede af en dansk homoseksualitet og dens gruppe af mænd med en bevidsthed om at tilhøre en gruppe af særlige individer med veletableret social forankring i en køben- havnsk subkultur, hvori homoseksuelle kendte hinanden og betaling for uterlighed og værre mellem bedrestillede homoseksuelle herrer og yngre, knap så homoseksuelle, men fattige unge, mænd var prægnant. Og hvor der eksisterede et veletableret og insti- tutionaliseret system af mødesteder for etablering af homoseksuel kontakt igennem li- 40 Ibid: , 745f. For en uddybning af Rosens vægtning af personerne Aae og Wilcke se: ; det drejer sig i al væsentlighed om Aaes beklagelser om Wilckes forhørsmetoder og Aaes bestræbelser og usuccesfulde forsøg på frafald af sigtelser og således ikke om homoseksualitet eller/og italesættelsen her- af per se, hvorfor dette ikke behandles nærmere her 21

22 geså velkendt og institutionaliserede rutiner for måder at etablere kontakt på. Samtidig var det nu en dansk moderne homoseksualitet, som i modsætning til tidligere var blevet synliggjort og uundgåelig, om end uønsket, del af det moderne danske samfund - eksi- stensen af homoseksualitet og de homoseksuelle var nu ikke længere skjult, men et sam- fundsproblem og den homoseksuelle et tredje køn med en særlig identitet, der var inte- greret del af samfund. 41 Teori og metode: En diskursanalytisk tilgang Med henblik på en større indsigt i og en bredere forståelse af samtidens homoseksuelle diskurs igennem en analyse af italesættelsen af homoseksualitet under Den store Sæde- lighedssag har specialet tilstræbt multiperspektivisk diskursanalytisk tilgang. Denne består af en overvejende brug af diskursteorien som teoretisk og metodisk analy- seramme med anvendelse af et udpluk af dets analytiske værktøjer i forening med en lejlighedsvis inddragelse af Michel Foucaults diskursanalytiske virke og seksualitetshi- storiske perspektiver. 42 Specialets diskursforståelse tager udgangspunkt i diskursteoriens påpegning af, at [V]i kalder enhver praksis artikulation, som etablerer en relation mellem ele- menter på en sådan måde, at deres identitet omdannes som resultat af denne artikulatoriske praksis. Den strukturerende totalitet, der er resultatet af denne artikulatoriske praksis, kalder vi diskurs. 43 mens (d)en tilsvarende foucaultske i forlængelse heraf knytter an til at kalde en gruppe af ytringer for diskurs i det omfang, de udgår fra den sam- me diskursive formation [ Diskursen] består af et begrænset antal ytringer, [ som man kan definere mulighedsbetingelserne for.] 44 En diskurs er således rækker af udsagn afgrænset af et samtalerum, hvor de fremførte udsagn i samtalerummet udgrænser og fastlægger diskursens emne homoseksualitet -, og en diskurs er således at forstå som en fastlæggelse og udstrækning af et net af betyd- 41 Ibid: 7(19) : 534f, 658ff, 694f 42 Diskursteori er dette speciales greb for én bestemt diskursanalytisk retning ved E. Laclau og C. Mouffe. Jørgensen & Phillips, 1999: 10. I øvrigt: Andersen, 1999: 87f 43 Laclau & Mouffe, 1985: 105: Original fremhævning 44 Foucault, 1969: 153/1972: 117. I øvrigt 2005:

23 ninger og deres relationer til hinanden over et bestemt domæne. Baggrunden herfor er Foucaults såvel som diskursteoriens tilslutning til det socialkonstruktivistiske præmis og antagelsen, at adgang til virkeligheden og verden skabes igennem sproget, der struk- tureres i forskellige mønstre, hvormed diskurs således er at betragte som en bestemt måde at tale om og forstå verden på. På grund af sprogets grundlæggende ustabilitet og foranderlighed er en diskurs imidlertid ikke at anse som en lukket enhed eller en endelig fastlåsning af betydning i samtalerummets fremførte udsagn. Der er til gengæld tale om diskurs som en midlertidig lukning i betydning, hvor diskursen som en art struktur fast- låser og fikserer i et relationelt net af betydninger på bestemte måder med åbenhed for forhandling og udfordring af betydningstillæggelser. 45 Diskursen etableres ved, at betydning udkrystalliseres og organiseres omkring nodalpunkter, der er privilegerede tegn, ord og/eller begreber, som andre tegn, ord og/eller begreber ordnes omkring og får betydning i forhold til ved at blive artikuleret og italesat relationelt hertil. Det er således i den relationelle artikulation og italesættelse, at diskursens betydningsudgrænsninger forekommer med nodalpunkter som centrale omdrejningspunkter. Disse lader sig indholdsudfylde og sætte i tale igennem ækviva- lenskæder, hvori ord, tegn og/eller begreber ordnes og sammenknyttes i artikulerede kæder af betydninger, som ækvivalerer og har nodalpunktet som centrum. Det gælder således, at nodalpunkter organiserer, mens ækvivalenskæder betydningskarakteriserer diskurser. Det er i forlængelse heraf, at specialet anvender begreberne nodalpunkt og ækvivalenskæder som diskursanalytiske redskaber i afdækningen af samtidens homo- seksuelle diskurs under Den store Sædelighedssag igennem analysen af italesættelsen af homoseksualitet, hvor specialet identificerer den homoseksuelle diskurs nodalpunk- ter og de ækvivalenskæder af betydninger, som etableres igennem italesættelsen, hvor- med de betydninger og måder, hvorom man talte om homoseksualitet på blotlægges. 46 Det er i forlængelse af ovenstående, at spørgsmålet om en forståelse af samtidens aktører, som deltog i defineringen og udformningen af en homoseksuel diskurs og virke- lighed rejser sig et spørgsmål som afdækkes og besvares ved anvendelse af den dis- kursanalytiske redskabstrio identitet/subjektposition, mester- betegnere og ækvivalens- kæder. Såvel Foucault som diskursteorien opererer med, at subjektet skabes i og er be- 45 Jørgensen & Phillips, 1999: 9, 15, 17-22, Ibid: 37-40, 63f. Laclau & Mouffe, 1985:

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Hvad er humanvidenskab? - Køn som analytisk kategori

Hvad er humanvidenskab? - Køn som analytisk kategori Anslag: 9.426 1/5 Hvad er humanvidenskab? - Køn som analytisk kategori Denne opgave vil centrere sig om følgende spørgsmål: Hvorfor er gender en vigtig kategori inden for humanvidenskaberne? Dette vil

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO)

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Denne artikel gennemgår straffelovens definitioner af de forskellige former for seksuelle overgreb på børn. Straffelovens

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

YNKB TEMA 6. Adventure Playgrounds Copenhagen 2003

YNKB TEMA 6. Adventure Playgrounds Copenhagen 2003 YNKB TEMA 6 YNKB TEMA 6-2003 Baldersgade 70 st tv DK 2200 N tlf +45 35851037 fax +45 35851837 www.ynkb.dk ISSN 1602-2815 Adventure Playgrounds Copenhagen 2003 The idea for adventure playgrounds originated

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Indhold Forord... 4 Resumé... 5 ESRB Årsberetning 2011 Indhold 3 Forord Mario Draghi Formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici Det glæder mig at præsentere

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KANT ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KSZ 100/70-11, 2016, Ball point on paper, 100 x 70 cm. PATTERN RECOGNITION MAGNUS PETTERSEN MIE OLISE KJÆRGAARD CAROLINE KRYZECKI CLAY KETTER 20. AUGUST

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Hermed følger til delegationerne en revideret udgave af formandskabets rapport om ovennævnte direktivforslag.

Hermed følger til delegationerne en revideret udgave af formandskabets rapport om ovennævnte direktivforslag. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 2. juni 2010 (03.06) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2010/0064 (COD) 10335/1/10 REV 1 DROIPEN 57 JAI 493 CODEC 493 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, December 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt Durkheim 1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål Oversigt 1) Den menneskelige natur Homo duplex Kroppen vs. Sjælen Følelser vs. Moralsk aktivitet

Læs mere

Børnekultur i bevægelse

Børnekultur i bevægelse 12 Børnekultur i bevægelse Tema I Lokale og Anlægsfonden skaber bedre rammer for børn og børnekulturel udfoldelse. Af vedtægterne fremgår det, at projekter, der inddrager børn skal tilgodeses. Vi er kommet

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere