Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer"

Transkript

1 april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger med i købet. Sådan lyder den helt korte version af konklusionerne på et studie, som professor Christian Dustmann og seniorforsker Rasmus Landersø har gennemført ved ROCK- WOOL Fondens Forskningsenhed. Studiet giver svar på et spørgsmål, der er helt centralt i forhold til omfanget af kriminalitet. Nemlig, om kriminalitet er et socialt fænomen, og om den enes kriminelle adfærd påvirker den anden til også at begå kriminelle handlinger. Resultatet af studiet er et utvetydigt ja til, at kriminalitet smitter. Som det fremgår af figur 1, vil den afledte effekt af en sparet kriminel handling i løbet af de næste to år være, at næsten fire andre ikke bliver begået. Og, i løbet af fem år, at knap syv handlinger undgås. Baggrunden for fundet er en undersøgelse, hvor unge mænd, der får deres første barn, før de fylder, er blevet fulgt over en femårig periode efter fødslen. Mange af disse meget unge fædre, der indgår i undersøgelsen, har en kriminel baggrund, men hvis de får en dreng, begår de efterfølgende mindre kriminalitet, end hvis de havde fået en pige. (Resultaterne fra denne del af studiet beskrives i den følgende artikel.) Og forskellene i kriminalitet, alt efter barnets køn, kan også ses hos jævnaldrene unge mænd i de unge fædres nabolag. I områder, hvor en ung mand med en kriminel baggrund får en dreng, begår unge mænd generelt lidt mindre kriminalitet. Dette resultat betyder, at der må være afledte effekter af, at den unge far sænker sin kriminalitet. Tre mulige mekanismer Denne sammenhæng at kriminel adfærd smitter er ikke før blevet påvist, men det har været antagelsen, at den eksisterede. Antagelsen er baggrunden for en række kriminalpræventive programmer og politikker. Det gælder fx den såkaldte king-pin-strategi, hvor politiet går efter at pågribe den centrale person i et netværk, og mentorordninger, hvor unge utilpassede bliver sat i kontakt med positive rollemodeller. Når ikke man med sikkerhed har vidst, om mekanismen Figur 1: Antal sparede domme efter to og fem år som følge af, at én kriminel handling ikke er blevet begået Afledt effekt Direkte effekt Antal sparede domme Efter to år Efter fem år Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningenhed 1

2 faktisk var til stede, hænger det sammen med, at den kun er én af tre mulige og sandsynlige forklaringer på, hvorfor nogle grupper begår meget kriminalitet. Den ene af de tre forklaringer er, at en gruppe opfører sig ens, fordi de bor eller opholder sig i de samme omgivelser, og dermed får samme type påvirkninger fx fra nedslidte bygninger, rod, graffiti og så videre. Med andre ord, at ydre påvirkninger gør dem kriminelle. Den anden mulige forklaring er, at de ligner hinanden. Måske de alle har klaret sig dårligt i skolen, kommer fra socialt belastede familier, og er uden job. Altså, at deres ensartede situation gør, at flere opfører sig ens og bliver kriminelle. Den tredje mulige forklaring er, at det fører andre i retning af kriminel adfærd, hvis nogen omkring dem begår noget kriminelt. Altså: Kriminalitet er et socialt og smitsomt fænomen. Påvisningen af, at den tredje sammenhæng eksisterer, betyder ikke, at de to første ikke også yder bidrag til at forklare kriminalitet. Men den helt centrale forskel er, at når kriminel adfærd smitter, så betyder det samtidig at tiltag, der sænker den enkeltes kriminalitet, vil have, afledte positive effekter på andre dvs. en social multiplikatoreffekt. Derfor kan de positive effekter af kriminalpræventive indsatser være markant undervurderede. Unge fædres kriminalitet påvirkes af deres barns køn Adfærden for unge fædre med kriminel baggrund påvirkes af deres barns køn. Dette ses i særdeleshed på omfanget af deres kriminalitet. Dette er et af resultaterne fra et studie, som Christian Dustmann og Rasmus Landersø har gennemført ved ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Det har længe været formodet, at forældrerollen er en potentiel vej ud af kriminalitet, men det har hidtil ikke været muligt at påvise kausale sammenhænge mellem forældreskab, familieroller og kriminalitet. Studiet viser, at hvordan unge fædre med en kriminel baggrund reagerer på faderrollen, er forskellig alt efter, Figur : Antal domme for kriminalitet begået de første to år efter første barns fødsel _ unge fædre under år Antal domme,5,4,3,,1 Fædre med drenge Fædre med piger hvilket køn barnet har. Som figur viser, begår fædre, der får deres første barn, når de er i teenagealderen, mindre kriminalitet efterfølgende, hvis de får en dreng, i forhold til, hvis de havde fået en pige. Derfor kan familien være en vigtig faktor i vejen ud af en kriminel løbebane. Baggrunden for fundet er en analyse af alle fædre, der fik deres første barn mellem 1991 og 4, og deres efterfølgende kriminalitet de første fem år efter barnets fødsel. Og forskellene ses også på andre aspekter. De unge fædre, der får drenge, har eksempelvis en større sandsynlighed for at være i beskæftigelse eller uddannelse efter fødslen i forhold til, hvis de havde fået en pige. Dette kunne tyde på, at mekanismen er, at den unge far med kriminel baggrund i større grad indser sit ansvar og vil være en positiv rollemodel, hvis han får en dreng. I hverdagen er mange med stor sandsynlighed vant til at se subtile forskelle i forældreroller mellem mødre og fædre, og også mellem børnenes køn. Hvilken forælder, der fx oftest er at finde på sidelinjen til fodboldkampe. Men studiets resultater siger ikke noget om gennemsnitlige forældres reaktion på deres barns køn. Den analyserede gruppe udgør under 1 pct. af alle førstegangsfædre. Studiet illustrerer, hvilke mulige mekanismer der kan føre unge væk fra en kriminel løbebane. Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed

3 DNA-register forebygger ny kriminalitet Kriminelle, der får deres DNA registreret i politiets DNA-register, modtager efterfølgende færre domme for ny kriminalitet. Det viser et studie som Anne Sofie Tegner Anker, Jennifer L. Doleac og Rasmus Landersø har gennemført ved ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Figur 3: Procent færre domme tre år efter DNA-registrering 5 Procent 15 I studiet undersøges spørgsmålet om, hvorvidt risikoen (eller chancen, alt efter synsvinkel) for at blive opdaget og dømt har betydning for, om personer sigtet for kriminalitet er parat til at begå ny kriminalitet. Og konklusionen er, at øget risiko for opdagelse mindsker sigtedes lyst til at begå ny kriminalitet. 1 5 Samlet Sigtet for voldskriminalitet Sigtet for berigelseskriminalitet Sigtede, optaget i DNA-registret, får som det fremgår af figur 3 19 pct. færre domme i forhold til andre sigtede for ny kriminalitet de første tre år efter de oprindeligt blev sigtet. I studiet benyttes en ændring i dansk lov, som betød, at politiet i 5 fik en betydelig udvidet mulighed for at tage DNA-prøver af sigtede og indføre resultatet i Det Centrale DNA-profil-register. Det betød, at markant flere sigtede, i forhold til tidligere, blev registreret. Hvor der tidligere var tale om langt under ti pct. af de sigtede, betød ændringen hurtigt, at omkring hver anden blev registreret. Effekterne udregnes ved at sammenholde kriminaliteten for personer, der er blevet sigtet hhv. lige før og lige efter denne lovændring. Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Især voldskriminelle Studiet viser endvidere, at DNA-registrets forebyggende virkning varierer alt efter hvilken type kriminalitet, der ligger til grund for DNA-registreringen. Nogle har fået foretaget en DNA-registrering i forbindelse med en sigtelse for berigelseskriminalitet. I denne gruppe reduceres antal domme for kriminalitet de efterfølgende tre år med 13 pct. Anderledes går det blandt dem, der oprindeligt var sigtet for en voldsforbrydelse, hvor der siden er tale om et fald i antal domme på hele pct. BOKS Konklusionernes gyldighed Dette studie viser, at for personer sigtet for kriminalitet reducerer optagelsen i registret yderligere kriminalitet, men dette er en gruppe, der på væsentlige områder adskiller sig fra øvrige danskere. Studiet påviser kausalt, at netop denne gruppes kriminelle adfærd påvirkes af registret, men forudsiger intet om, hvad eksempelvis en tilsvarende registrering af ikke-kriminelle ville have af konsekvenser. 3

4 Øget opklaring forebygger kriminalitet Jo flere forbrydelser politiet opklarer, desto mere forebygger de morgendagens kriminalitet. Og nu er der tal på, hvor meget en eventuel ekstra opklaring reducerer kriminaliteten. Et nyt studie fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed giver nemlig et kvalificeret bud på, hvor stærk sammenhæng der er mellem øget opklaringsprocent og kriminalitet: Hver gang politiet opklarer én ekstra procent af alle forbrydelser, så reducerer det som det fremgår af figur 4 kriminaliteten med,7 pct. Men øges opklaringsprocenten for berigelseskriminalitet med 1 pct., sænkes omfanget af berigelseskriminalitet med hele 3, pct. Figur 4: Procentvis fald i efterfølgende kriminalitet ved én procent ekstra opklaring 3,5 3 Procent Forklaringen er, at opklaringsprocenten for denne type forbrydelse som udgangspunkt er relativt lav. Omkring 3 pct. af alle anmeldte berigelsesforbrydelser altså indbrud, tyverier og så videre opklares. Hvis opklaringsprocenten blev øget fra 3 til 31 pct., ville konsekvensen for den fremtidige berigelseskriminalitet være betydelig. De 31 pct. er nemlig godt tre pct. større end 3, hvorfor denne lille bevægelse ville føre til godt ti pct. reduktion i berigelseskriminaliteten. Resultatet bygger på en analyse af udviklingen i kriminaliteten i forlængelse af, at politiet i 5 fik lov til at DNA-registrere sigtede i et meget større omfang end hidtil, hvorfor DNA-registret blev mere omfattende end tidligere. Det mere omfattende register havde to effekter. Nemlig, at de kriminelle afskrækkes fra yderligere kriminalitet, og at politiet har bedre redskaber til at finde gerningsmænd. Når disse to effekter adskilles, er det muligt at beregne opklaringsprocentens betydning for kriminaliteten.,5 1,5 1,5 Al kriminalitet Berigelseskriminalitet Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Voldskriminalitet Netop i forhold til berigelseskriminalitet er der tale om et meget markant resultat, fordi det betyder, at politiet, med en forholdsvis lille stigning i opklaringsprocent, kan reducere fremtidig berigelseskriminalitet betydeligt. Mindre betydning for voldskriminalitet For voldsforbrydelser er potentialet for, via øget opklaring, at reducere kriminaliteten betydeligt mindre. Forklaringen er bl.a., at opklaringsprocenten i forvejen er høj, i hvert fald sammenlignet med den, der findes ved berigelseskriminalitet. Hele 8 pct. af alle voldsforbrydelser bliver opklaret. Hvis denne steg til 83 pct. ville der være tale om en ændring på 1, pct. Da voldskriminaliteten (se figur 4) reduceres med,7 pct. for hver ekstra procents opklaring, vil den ekstra procents opklaring føre til en reduktion i voldskriminaliteten på 3,3 pct. 4

5 DNA-register afskrækker især unge og førstegangssigtede For unge og førstegangssigtede har det en særlig afskrækkende effekt, at politiet registrerer deres DNA. Det viser en analyse af konsekvenserne af, at det danske politi i 5 fik udvidet adgang til at DNA-registrere sigtede. Helt overordnet betød det, at sigtede i mindre omfang end før faldt tilbage i kriminalitet, der førte til domme de første år efter registreringen. Men denne effekt er, som det fremgår af figur 5, størst for de 18-3-årige, og dem, der er sigtet for første gang. Før reformen ville knap 18 pct. af de 18-3-årige i løbet af det første år efter en sigtelse falde tilbage i ny kriminalitet og blive dømt for det. Et billede, der ændrer sig markant efter udvidelsen af DNA-registreringen, hvorefter kun 9 pct. inden for ét år bliver dømt for ny kriminalitet. Det samme gør sig på ingen måde gældende for de lidt ældre, nemlig de 4-3-årige, hvor tilbagefaldet inden for et år både før og efter reformen ligger på omkring 11 pct. Samtidig afskrækker DNA-registreringen i særlig grad dem, der er blevet sigtet for første gang: Før reformen blev seks pct. af disse dømt for en ny forbrydelse inden for det første år efter den første sigtelse. Efter udvidelsen af DNA-registreringen var denne andel faldet til en brøkdel af dette niveau; omkring en pct. Relativt set er dette et særdeles bemærkelsesværdigt fald og en indikation af, at DNA-registrering kan være med til, at nogen tidligt i en kriminel løbebane kan blive afskrækket fra at fortsætte. Undersøgelsens publiceringer Christian dustmann og rasmus landersø, 18 child's gender, young fathers' crime, and spillover effects in criminal behavior Study Paper no. 17 fra ROCKWOOL Fondens forskningsenhed Anne Sofie tegner anker, jennifer L. doleac og rasmus landersø, 18 the effects of DNA databases on the deterrence and detection of offenders Study Paper no. 18 fra ROCKWOOL Fondens forskningsenhed Figur 5: Andel sigtede, der får dom for ny kriminalitet inden for et år 18 Procent Før reformen Efter reformen Alle 18-3 år 4-3 år Første gang Ikke første gang Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningenhed 5

6 Nyt fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Andre udgivelser fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed kan ses på Rockwoolfonden.dk/forskning 8

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Skolen påvirker hele familien

Skolen påvirker hele familien JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser

Læs mere

Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste

Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste MARTS 2019 NYT FRA RFF Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste D a starthjælpen blev indført i 2002 for flygtninge og indvandrere, var målet, at den lavere ydelse skulle få flere i job og dermed

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 2012 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2011 Med henblik på at vurdere udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet er der fra Rigspolitiet

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning

Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI)

Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI) Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI) / Excecutive summary af kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden November 2017 Baggrund: Der er et ønske om mere viden om og systematik

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2002-2011 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2008

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2008 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2008 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1998-2007 I dette notat oplyses om udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2014 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2004-2013 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2015 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2005-2014 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng?

Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng? FebrUAR 2016 Nyt fra rff Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng? D Børn har ikke den store betydning for fædres er er stort fokus på, om danskerne arbejder nok, samtidig med at stadig flere

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2012 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2003-2012 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte

Læs mere

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017 Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017 Disposition Ungdomssanktioner - Antal - Kriminalitetens art - Køn, alder, herkomst og tidligere kriminalitet

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2011 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED Juni 2005 FORANSTALTNINGSDOMME

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED Juni 2005 FORANSTALTNINGSDOMME JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED Juni 2005 FORANSTALTNINGSDOMME 1.1.2004-31.12.2004 I forbindelse med gennemførelse af lovforslag vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68

Læs mere

Tidlig indsats i et livsperspektiv

Tidlig indsats i et livsperspektiv Tidlig indsats i et livsperspektiv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL - social & sundhed Aalborg 10. maj, 2019 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Hvilke konsekvenser medfører

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2001-2010 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1999-2008 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2011

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2011 Efter offentliggørelse af denne rapport er der fundet registreringsmangler i de anvendte grunddata vedrørende især stedet for varetægtsfængsling. Oplysninger herom bør derfor ikke anvendes. Der henvises

Læs mere

NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen

NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen LAJLA KNUDSEN KØBENHAVN 2017 At opleve en forælders død i løbet af barndommen er associeret med en lang

Læs mere

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik.

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik. 8. juni 2009 af senioranalytiker Niels Glavind Direkte tlf.: 33 55 77 10 Voldspræget kriminalitet særlig blandt unge Voldspræget kriminalitet er meget ulige fordelt. Blandt de 19-24-årige er køn og spørgsmålet,

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Markant effekt af overenskomstfastsatte mindstelønninger på unges beskæftigelse

Markant effekt af overenskomstfastsatte mindstelønninger på unges beskæftigelse august Nyt fra rff issn -3 Markant effekt af overenskomstfastsatte mindstelønninger på unges beskæftigelse E t nyt studie fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed viser, at der er en markant beskæftigelseseffekt

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2016

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2016 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2016 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2015 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og 69 blev det besluttet,

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2006

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2006 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 26 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte

Læs mere

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen Teknisk note nr. 4 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1998 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 1 1. Indledning

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Skolestart og lommepenge 2015. Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerøkonom

Skolestart og lommepenge 2015. Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerøkonom Skolestart og lommepenge 2015 Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerøkonom Otte ud af ti børn får lommepenge. Halvdelen af dem får faste lommepenge, og resten får lommepenge nu og da. Får dit barn lommepenge

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

UDVIKLING I UNGDOMSKRIMINALITET

UDVIKLING I UNGDOMSKRIMINALITET UDVIKLING I UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 ISBN: 978-87-93469-06-8 FORORD Flere nuværende

Læs mere

Analysen er udarbejdet på grundlag af indberetninger i POL-SAS (Politiets Sagsstyrings System) indtil 31. december 2009.

Analysen er udarbejdet på grundlag af indberetninger i POL-SAS (Politiets Sagsstyrings System) indtil 31. december 2009. Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte og registrerede

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen

NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen LAJLA KNUDSEN KØBENHAVN 2017 KRIMINALITET BLANDT UNGE OG VOKSNE, DER HAR MISTET EN FORÆLDER I BARNDOMMEN

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Vold begået alene og sammen med andre

Vold begået alene og sammen med andre Vold begået alene og sammen med andre Udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager - MARIA LIBAK PEDERSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2015 ISBN: 978-87-92760-48-7 RESUMÉ Rapporten

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner

de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner arbejdspapir 51 december 2017 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 51 De illegale indvandrere i danmark, 2016

Læs mere

Opvækst i ghettoområder

Opvækst i ghettoområder Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,

Læs mere

Børn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt

Børn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2016 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og 69 blev det besluttet,

Læs mere

0%

0% JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 2010 Kvinders andel af kriminalitet, 1980-2008 Til brug for en beskrivelse af udviklingen i kvinders kriminalitet er der indhentet statistiske oplysninger fra

Læs mere

Nye minimumsbudgetter for danske familier

Nye minimumsbudgetter for danske familier november 2016 Nyt fra rff Nye minimumsbudgetter for danske familier H vad er det mindste, man kan leve for i dagens Danmark? Minimumsbudgettet, altså det laveste rådighedsbeløb, der skal til hver måned

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?

FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 30 Maj 2017, Oplæg ved Socialstyrelsens temaseminar i partnerskabsnetværket FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 2 DET VIL JEG SNAKKE OM: 1 Det kontrafaktiske

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017

Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017 december 2018 Nyt fra rff Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017 A rbejde uden moms og regning er steget set i forhold til det danske bruttonationalprodukt (BNP). Konkret er omfanget af sort arbejde

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2009

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2009 Efter offentliggørelse af denne rapport er der fundet registreringsmangler i de anvendte grunddata vedrørende især stedet for varetægtsfængsling. Oplysninger herom bør derfor ikke anvendes. Der henvises

Læs mere

Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2012

Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2013 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2012 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af: EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...

Læs mere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2007 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 27 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere