Grønt Miljø. 4 Vejregel om beplantning i det åbne land. 12 Konklusioner fra Ankenævnet De gamle normer. 25 Golfbaner kan styrke landskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø. 4 Vejregel om beplantning i det åbne land. 12 Konklusioner fra Ankenævnet 2004. 14 De gamle normer. 25 Golfbaner kan styrke landskabet"

Transkript

1 1 FEBRUAR 2005 Grønt Miljø 4 Vejregel om beplantning i det åbne land 12 Konklusioner fra Ankenævnet De gamle normer 25 Golfbaner kan styrke landskabet 30 Pleje af levende hegn og remiser 34 Havekulturbyen 46 Dafo får nyt liv 52 Den romantiske have - og lidt til 7 GRØNT MILJØ 1/2005 1

2 A/S Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed, ejendom eller institution. Anlægsopgaver Vedligeholdelse Brolægning Aut. Kloakering OK grøn anlæg a/s Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted Tlf P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX leverandør af alle planteskoleartikler produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 1/2005

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR VEJTRÆER I SLOWMOTION I år 2000 kunne Vejdirektoratets Vejregelråd efter flere års udvalgsarbejde endelig præsentere en høringsudgave af vejregler om beplantning. Den varslede stramning af afstandsreglerne kunne nu ses på tryk. Med bindende normer for både nye og eksisterende veje blev sikkerhedshensynet prioriteret meget højt. Forslaget blev mødt med kritik, bl.a. at den sikkerhedsmæssige gevinst var usikker, at der var stor risiko for ukritiske fældninger og at lysten til at nyplante ville være begrænset. Kritikken blev delvist imødekommet for så vidt som noget af normen blev nedgraderet til vejledning. I juni 2002 meldte Vejregelsekretariatet arbejdet færdigt. Man manglede en formalitet - Trafikministeriets underskrift - og annoncerede at den endeligt godkendte vejregel blev udgivet over sommeren. Det er nu over to et halvt år siden. Trafikministeriet har endnu ikke skrevet under. Den i forvejen langsommelige proces er kørt helt af sporet. Og det er ikke fordi der er politisk lusk med at ændre vejreglen. Det kunne trafikminister Flemming Hansen bekræfte i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Årsagen er ifølge ministeriet at hvor vejreglens normer før også skulle udgives som cirkulære, skal de nu udgives som bekendtgørelse. Og det er der lidt intern uenighed om hvordan. Vejdirektoratet har i mellemtiden udgivet vejreglen uden ministergodkendelsen. I det stille, uden nyhedsmelding, men officielt er det stadig vejreglerne fra 1980 der gælder. Vejreglen er en glimrende vejledning, hvor den eneste bindende norm er de krav til sikkerhedszoner der for nye veje sætter træerne på afstand. Den kan fortsat diskuteres, men det må også erkendes at der stadig er mange muligheder for at plante, at vejreglen heller ikke i sig selv ansporer til fældninger og at vejreglerne i det hele taget kun anvender normer når der er sikkerhedsmæssige årsager. Hvad der derimod er helt uantageligt er at vejreglen forsinkes år efter år. Skulle grunden virkelig være interne trakasserier om om hvordan man skal formulere en bekendtgørelse der næppe fylder mere end en side? Eller ser ministeriets embedsmænd bare beplantning som et ligegyldigt spørgsmål? Uanset hvad er det dybt beskæmmende. FORSIDEN Fra parken ved Sophienholm nord for København. På billedet står man inde i en takssnegl med en klippet løvgang af blodbøg i baggrunden og Bagsværd Sø i horisonten. Pyrmonteralleen er et af parkens kendte elementer. Det 7,2 hektar store anlæg er et kludetæppe af elementer og historiske epoker. Det er både en romantisk have fra begyndelsen af 1800-tallet og en velbesøgt offentlig bypark ejet og drevet af kommunen der har driften og fornyelsen som en stor udfordring. Foto: Søren Holgersen. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 300 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 23. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 1/2005 3

4 Nye vejregler: Beplantning i åbent land En sikkerhedszone er et normkrav ved nyanlæg af veje, men ellers kun en vejledning Eksempel på en eksisterende beplantning der er bevaret ved en vejudvidelse. Cykelstien er ført bag de gamle træer. Foto fra vejreglen. Trafikministeriets syltekrukke Vejregel udgivet uden ministerunderskrift Vejregler for beplantning blev efter flere års udvalgsarbejde og høring godkendt af Vejregelrådet i juni Vejdirektoratet oplyste ved denne lejlighed at man forventede en publicering senere samme år. Man manglede blot Trafikministeriets godkendelse, hvilket tilsyneladende blev betragtet som en formalitet. Det viste det sig ikke at være. Først godt 1½ år efter, helt præcist 12. februar 2004, blev vejreglen publiceret på Vejdirektoratets hjemmeside - men uden ministeriets godkendelse. Sådan er situationen stadig, og officielt er det derfor fortsat vejreglen fra 1980 der gælder. Noget af det samme er sket for flere andre vejregler. Forklaringen er ifølge jurist Nina Pabst i Trafikministeriet (interview ) at vejregler ikke kun udgives i form af Vejdirektoratets rapporter. De dele der er ufravigelige normer, skal også udgives i juridisk form. Det skete førhen som cirkulærer. De er kun henvendt til offentlige myndigheder og kan som sådan skrives i en ret fri form. Nu er det imidlertid blevet et administrativt krav at normerne skal udgives som bekendtgørelse. Det er fordi man har erkendt at normerne også gælder for almindelige borgere. En bekendtgørelse skal være mere juridisk præcis, og problemet har været at finde en både juridisk og teknisk holdbar form, oplyser Nina Pabst. Hun oplyser videre at arbejdet med strukturreformen også har været med til at sinke arbejdet. Forsinkelsen skyldes altså ikke ønsker om at ændre vejreglen. Det bekræftede trafikminister Flemming Hansen i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Vejdirektoratet har taget konsekvensen. De vejregler som Vejregelrådet har godkendt - men som ministeriet ikke har godkendt - offentliggøres og kan ses på hjemmesiden At denne praksis er noget halvhjertet viser den næsten hemmelige publicering af vejreglen om beplantning uden nogen nyhedsorientering. Den version der nu er tilgængelig på nettet er en revideret version der kom på hjemmesiden i januar. Grønt Miljø, der tidligere har fulgt vejreglens tilblivelse, har villet vente med at behandle vejreglen indtil den blev publiceret i en endelig ministerielt godkendt version. Det opgives hermed. Det er hermed godt nok at vejreglen er godkendt af Vejregelrådet og publiceret af Vejdirektoratet. Vi gider ikke vente mere på Trafikministeriet. sh At de nye vejregler om beplantning skærper kravene til afstanden mellem kørebane og vejtræ har været kendt i flere år. Den nye vejregel for beplantning i åbent land blev godkendt af Vejregelrådet for snart tre år siden. Den er nu omsider tilgængelig, om end endnu ikke ministergodkendt. Set i forhold til høringsudgaven fra 2000 er der lempet i afstandskravene. Senest er der dog kommet en stramning som en konsekvens af andre vejregler. Udgangspunktet er nu begrebet sikkerhedszonen der skal være fri for påkørselsfarlige genstande som f.eks. træer med mindre man bruger autoværn. Disse krav til sikkerhedszonen er en norm ved nyanlæg af veje, d.v.s. noget kun Vejdirektoratet eller Trafikministeriet kan dispensere fra. Resten af vejreglen er vejledning, også når det gælder sikkerhedszone ved ny og gammel beplantning ved eksisterende veje. Norm ved nyanlæg Normen lyder: Ved nyanlæg af veje skal påkørselsfarlig beplantning placeres udenfor sikkerhedszonen eller beskyttes med autoværn. I en kommentar oplyses at nyanlæg også omfatter større ombygninger der skal forbedre sikkerheden eller som rykker vejkanten ud mod eksisterende beplantning. Påkørselsfarlig beplantning defineres som stammer der er over 10 cm i diameter målt 40 cm over terræn. Alt anden beplantning, f.eks. buske og unge eller stævnede træer, må godt være der. Ja de kan endda virker som en stødpude. Derfor vil buske sandsynligvis vinde frem langs vejene de kommende år, vurderes det i vejreglen. Sikkerhedszonen fastsættes i forhold til hastigheden. Den er 2 meter bred ved 40 km/t stigende med 1 meter for hver gang hastigheden øges 10 km/ t. Ved 80 km/t er den f.eks. 6 meter bred. Disse tal gælder dog kun på lige vej og i svage sving med radius på mindst 1000 meter. Bliver svingene skarpere øges sikkerhedszonen fordi køretøjer kan ende længere fra vejen. Inden for sikkerhedszonen må terrænet ikke stige med SIKKERHEDSZONENS BREDDE Bredden stiger med ønsket hastighed, og hvor brat svinget er. I sikkerhedszonen må der ikke være træstammer over 10 cm i diameter, med mindre det er afskærmet af et autoværn. Sikkerhedszonen måles fra køresporskanten, vandret og vinkelret på kørselsretningen. 4 GRØNT MILJØ 1/2005

5 Den klassiske vejplantning i en fremtidig udgave hvor der ikker nogen træer eller andre påkørselfarlige genstande i sikkerhedszonen. Tegning: Philip Rasmussen. mere end 1:2 eller falde med mere end 1:5. Dette ret plane terræn kaldes terrænklasse 1. Et terræn der falder fra 1:5 til 1:3, tilhører terrænklasse 2. Her kan biler ikke bremse af sig selv. Arealet skal ikke skærmes af, men indgår heller ikke i sikkerhedszonens beregnede bredde. Alt andet kaldes terrænklasse 3 der altså omfatter skråninger op eller ned. De skal afskærmes eller elimineres hvis de er i sikkerhedszonen. I dén vejregel Vejregelrådet godkendte i juni 2002 var der ikke krav om større afstande i sving, og ved km/t var afstanden kun 1 meter hvor den nu er 2-3 meter. Hertil kommer afstandene på 10 og 11 meter ved de nye hastighedsgrænser 120 og 130 km/t. Her er kravene altså skærpet i mellemtiden. Ved eksisterende veje Ved eksisterende veje er reglerne om sikkerhedszonen kun vejledende. Her skal de gamle vejplantninger vurderes sikkerhedsmæssigt og æstetisk, hedder det i vejreglen. Hvis der inden for sikkerhedszonen er bevaringsværdig, men påkørselsfarlig beplantning, bør den Større afstand til kørebanen gør ikke en ende på de klassiske vejplantninger, tværtimod får træerne bedre kår. Foto fra vejreglen. afskærmes med afværgeforanstaltninger. Ud over autoværn kan det være hastighedsbegrænsning, kantafmærkning, overhalingsforbud, skiltning, belysning, reflekser på træerne og rumlefelter. En udvej er også fælde og etablere en ny erstatningsplantning der enten er ufarlig eller uden for sikkerhedszonen. De beplantninger der vurderes ikke at udgøre en sikkerhedsrisiko, skal fortsat blive ved med at pryde det danske landskab, uanset om de står inden for sikkerhedszonen eller ej, understreges det. Samtidig fastslås det at farlig beplantning uden bevaringsværdi uden videre kan fjernes. For ny beplantning ved eksisterende veje hedder det: Hvor en ny beplantning ved en eksisterende vej er ønskelig, skal den indpasses i omgivelserne på en æstetisk og funktionel måde, således at trafiksikkerheden ikke forringes. Planlægningen i denne situation må tage udgangspunkt i hvad der er ønskeligt og muligt. Man skal dog huske at udvidelse af en eksisterende vej, anbringer vejen i kategori som nyanlæg hvorved afstandsreglerne bliver en norm. Beplantning og sikkerhed I vejreglen beskrives hvordan mange trafikdrab kan henføres til sammenstød med vejtræer. Statistikken og forundersøgelserne giver dog et usikkert billede, bl.a. fordi man aldrig kan måle hvad der ville være sket, hvis ikke træet have været der. Måske ville ulykken alligevel have fået en tragisk udgang, måske fordi farten ville have været højere og opmærksomheden mindre. Bortset fra denne faktor kan man sige at omkring 30 trafikdrab skyldes at bilister er kørt ind i vejtræer, og de 70% af tilfældene skyldes sammenstød inden for tre meter fra vejen. I vejreglen analyseres også om beplantning har en positiv betydning for trafiksikkerheden. Man anerkender at beplantning kan varsle sving, kryds, tilkørselsveje og kompliceret terræn. Ellers tillægges denne optiske ledning ikke nær den effekt som prægede de gamle vejregler. Det påpeges tilmed at effekten kan være negativ hvis f.eks. vejføringen er ændret, og vejplantningen ikke har fulgt trop. Desuden sættes der spørgsmåltegn ved de psykologiske principper der ligger til grund for optisk ledning. Ved kryds forudsættes det som en fordel at beplantningen har en åben eller sluttet karakter frem for en spredt karakter. Uden for krydsene spiller det derimod ingen rolle. Det udledes af en forundersøgelse hvor beplantningens karakter ved lande- og hovedlandeveje i Frederiksborg Amt blev sammenholdt med ulykkerne. Uheldsfrekvensen ved GRØNT MILJØ 1/2005 5

6 Vejbeplantning bestående af spredte buske. Fra vejreglen. kryds med spredt bevoksning var dobbelt så høj som ved åben eller sluttet bevoksning hvor det formentligt er lettere at erkende krydset og se andre trafikanter. Den lange proces De gamle vejregler fra 1980 var mere lempelige hvad angår afstand fra kørebane til træ. Her var der kun tale om en retningslinie om tre meters afstand. Statistikken kunne imidlertid berette om mange dødsulykker med træer. Under 17 BEPLANTNINGSTYPER mottoet hver ulykke er én for meget blev der derfor taget fat på at revidere vejreglen. Sikkerhedsafstanden skulle være større, og som sidegevinst kunne træernes ringe vækstvilkår forbedres. I det nye vejregelforslag, der blev præsenteret i år 2000, var de udvidede afstandsregler en norm, ikke blot ved nyanlæg. Reglerne var også en norm for nyplantninger ved eksisterende veje, og en retningslinie for eksisterende beplantninger ved eksisterende veje. Det blev kritisk modtaget. Der blev peget på at den sikkerhedsmæssige gevinst var usikker, at der var stor risiko for ukritiske fældninger og at lysten til at plante nye vejtræer ville være begrænset, bl.a. fordi det ville kræve at man købte mere jord. Der blev henvist til at større sikkerhedsfølelse på veje i vid udstrækning veksles til større fart som udhuler den opnåede sikkerhed. Der blev også henvist til at den ulykkesstatistik der lå til grund for forslaget, var usikker og delvis selvmodsigende, og at beplantningens fordele var undervurderet. Kritikerne rådede til at normkravene blev nedtonet og at der i hvert fald blev etableret et bedre videngrundlag før man strammede reglerne. Kritikken blev imødekommet for så vidt afstandskravene for eksisterende veje blev dæmpet til vejledning. I denne form godkendte Vejregelrådet for- slaget som derefter uventet havnede i en mølpose. To hæfters indhold De to udgivne hæfter er en glimrende gennemgang af de muligheder der er for at etablere vejbeplantning - på trods af de nye afstandsregler som begrænser mulighederne noget. Det betones stærkt at vejbeplantning er meget andet end de traditionelle vejtræer og alléer. Det kan også være solitærtræer, trægrupper, lunde, hegn, buske, græs og blomster. Ved at udnytte hele spektret kan man kompensere for de muligheder som sikkerhedszonen nu lægger begrænsninger på. Hæfte 1 handler om forudsætninger og strategi. Forudsætningerne er et historisk rids og analyser af vejbeplantningens negative og positive virkninger for sikkerheden. Strategien er overvejelser over hvordan man tilrettelægger vej- SPREDTE TRÆER. Træer står frit uden sammenvoksede kroner. Den indbyrdes afstand er mindst dobbelt så stor som træernes højde. FRITSTÅENDE TRÆ. Enkeltstående træ eller historisk træ. TRÆRÆKKE. Ensartede træer hvor træernes kroner ikke er sammenvoksede. Alder, højde, form m.v. holdes så ens som muligt. FORMEDE TRÆRÆKKER. Systematisk plantede træer der holdes i defineret form. F.eks. stynede træer og kasseklippede stammehække. ALLÉ. Dobbeltsidig beplantning af træer i rækker hvor træerne står symmetrisk langs vejen. Stor ensartethed tilstræbes. GRUPPE. Flere træer eller buske ved siden af hinanden så kronerne vokser sammen. Oftest usystematisk opbyggede med naturpræg. LUND. Bevoksning af træer med nogenlunde sammenhængende kroner. Der kan være til flere arter i forskellige størrelse og alder. SKOV. Sammenhængende og lukket træbevoksning med én eller flere arter. Undervegetation kan forekomme. KRAT / BUSKE. Sammenhængende bevoksning af buske. En eller flere arter kan forekomme. 6 GRØNT MILJØ 1/2005

7 Revideret September 2004 Eksempel på varieret beplantning af gamle smukke træer i grupepr og enkeltvist. Fra vejreglen. plantningen i det pågældende område, prioriterer indsatsen og bruger vejplantningen konstruktivt, f.eks. til at skærme af for trafiklys og blænding, gavne dyre- og planteliv m.v. Det er også i hæfte 1 man finder afstandsreglerne. Hæfte 2 vejleder om planlægning og projektering, d.v.s. det forløb som en beplantningsopgave som regel forløber med landskabsanalyse, arealkøb, beplantningstyper, udtryksform, plantevalg og kvalitetssikring. Hæftet er konkret og detaljeret med mange eksempler og illustrationer. Det opsamler kendt viden og praksis på udmærket vis. I hæfternes forord stilles der udbuds- og anlægsforskrifter for beplantning samt et driftshæfte i udsigt. Det er der dog ingen planer om meddeler Vejdirektoratet. Vi kan til gengæld se de egentlige vejregler på via menupunktet vejregelforslag. sh Tegninger af Philip Rasmussen. SPREDTE BUSKE. Fritstående buske og grupper af buske. De står med en afstand af mindst 3 gange højden. KRAT MED OVERSTANDERE. Træer står frit eller har sammenvoksede kroner over en sammenhængende bevoksning af buske eller pur. FRITVOKSENDE HEGN. Sammenhængende række af buske eller træer der fremtræder som en linie i landskabet. Evt. spredte overstandere. KLIPPET HEGN. Sammenhængende række af buske eller træer der fremtræder som linie. Hegnet klippes af hensyn til fritrumsprofilet. STÆVNET HEGN. Sammenhængende række af buske eller træer der fremtræder som en linie. Styning/stævning for hver 3-5 år. HÆKKE OG PUR. Buske og træer som klippes i form. Hæk danner en linie, mens pur danner en flade. BLOMSTER. En-, to- eller flerårige blomstrende urter der visner ned om vinteren. Enkelte kan være stedsegrønne. GRÆS. Bevoksning af græs under alle former for klipning eller uklippet. Beplantning i åbent land Beplantning Hæfte 1 i åbent land Forudsætninger og strategi Hæfte 2 Planlægning og projektering Vejdirektoratet - Vejregelrådet Januar 2004 Vejdirektoratet Vejregelrådet Januar 2004 KILDER Beplantning i åbent land. Hæfte 1. Forudsætninger og strategi. Vejdirektoratet - Vejregelrådet. Januar Revideret september Beplantning i åbent land. Hæfte 2. Planlægning og projektering. Vejdirektoratet - Vejregelrådet. Januar Revideret september GRØNT MILJØ 1/2005 7

8 Eksempel på påkørselsdæmper omkring et træ. Gengivet fra vejreglen. Autoværn i form af rækværk i et havnemiljø. Gengivet fra vejreglen. Nye vejregler: Sikkerhedszoner med autoværn Nær vejen må der ikke være uafskærmede og påkørselsfarlige genstande som f.eks. træer Der er kommet ny vejregel for opsætning af autoværn ved veje i det åbne land. Fordi udgangspunktet er en sikkerhedszone, har vejreglen også betydning for træer og andet der placeres i vejenes nærhed. Derfor er vejreglen om beplantning samtidig strammet, jf. artiklen side 4. For autoværn og rækværker ved broer er der endvidere udkommet en særlig vejregel. De nye vejregler er ifølge Vejdirektoratet i tråd med de nyeste nationale og internationale erfaringer med de risici der er når et køretøj ved et uheld kører af vejen. Autoværnstyper og funktionskrav er samtidig baseret på de nye europæiske standarder. Sikkerhedszonen Udgangspunktet er sikkerhedszonen der skal være uden påkørselsfarlige faste genstande - med mindre de afskærmes af autoværn. Det er en norm ved anlæg af nye veje, og når man ved eksisterende veje sætter nye genstande op i sikkerhedszonen. Ellers er kravet en retningslinie. Kun Vejdirektoratet eller Trafikministeriet kan dispensere fra en norm. Påkørselsfarlige faste genstande er bl.a. træer over 10 cm i diameter målt 40 cm over terræn. Det er også kantsten over 20 cm, betonmaster, brosøjler, stålrør over 76 mm i diameter samt støjskærme og støttemure. Disse ting kræver altså autoværn hvis de befinder sig i beskyttelseszonen. Det gælder også permanente vandarealer, rastepladser m.v. Der må derimod gerne være eftergivelige genstande som f.eks. buske i sikkerhedszonen. Sikkerhedszonens bredde begynder ved 2 meter der gælder ved en lige vej til 40 km/t. For hver gang hastigheden øges med 10 km/t øges bredden med 1 meter og der er ekstra tillæg i sving. Se skemaet side 4 i artiklen om vejreglen om beplantning. Inden for sikkerhedszonen må terrænet ikke stige med mere end 1:2 eller falder med mere end 1:5. Terræn stejlere end 1:2 eller som falder mere end 1:3 skal tilmed ses på lige fod med påkørselsfarlige genstande. I forhold til de hidtidige vejregler for autoværn er det nyt at skråninger kan regnes med i sikkerhedszonen når trafikanten kan bremse på den. Omvendt ses stejle skråninger nu som påkørselsfarlige. Som en følge af vejreglen er vejreglen for beplantning i åbent land revideret. Afstandsreglerne er simpelt hen kopieret over. Et træ med en stamme over 10 cm i diameter ses jo som en fast genstand. Typer og form Stive autoværn af f.eks. beton skal være så tæt på kørebanen som muligt så påkørselsvinklen er minimal. Andre autoværn skal være så langt fra kørebanen som muligt så man kan få kontrol over sit køretøj før man braser ind i autoværnet. Hertil hører både halvstive autoværn, fleksible autoværn og påkørselsdæmpere (= eftergivelige autoværn). Påkørselsdæmpere, der kun virker for personbiler, bruges hvor man hverken kan fjerne en fast genstand eller bruge autoværn. De er nye set i forhold til de hidtidige vejregler Foran autoværnet bør terrænet være plant og stabilt og kantsten bør desuden være affasede og ikke over 8 cm. Autoværnet skal være så langt og have en sådan form at man ikke kan komme til at køre mod det inden for sikkerhedszonen. Endestykkerne skal være eftergivende eller udført som en afrunding eller som en gradvis nedføring i jorden. Denne regel er en norm ved hastighed over 80 km/t. Eftergivelige autoværnsbegyndelser er nyt i forhold til de hidtidige regler. Der peges i øvrigt på at man altid bør vurdere, om der er andre løsninger end autoværn, f.eks. at flytte vejen, udrette skarpe sving, erstatte grøfter med trug eller begrænse hastigheden. Der bør også foretages en række æstetiske overvejelser som afhængigt af de lokale forhold, landskabets karakter etc., bør have indflydelse på hvilke typer autoværn der skal anvendes. Autoværn ved broer Autoværn er ikke nok hvis der inden for 2 meter fra autoværnet er over 1 meters lodret fald. I så fald skal der være et særligt broautoværn. Det er kraftigere og højere, men placeres samme sted så vej- og broautoværn flugter. Hvor der er gang- og cykeltrafik, skal broautoværnet have en udfyldning så det fungerer som rækværk. Det beskrives særskilt i vejreglen om autoværn og rækværker ved broer. Da der er vidtgående sikkerhedshensyn, er der mange normer om broautoværnets opbygning og dimensionering. For brorækværker er det f.eks. en norm at der skal være en håndliste i mindst 1,2 meters højde for at hindre fodgængere og cyklister at vælte ud over rækværket. Det er også en norm at rækværket skal dannes af stænger med højst 12 cm lysning. De nye vejregler om autoværn er endnu ikke endelig godkendt af Trafikministeriet. Se også artiklen Trafikministeriets syltekrukke side 4. sh Opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere i åbent land. Vejdirektoratet - Vejregelrådet. September Opsætning af broautoværn og -rækværker. Vejdirektoratet - Vejregelrådet. September GRØNT MILJØ 1/2005

9 VÆLG DET RIGTIGE UDSTYR TIL OPGAVEN OG DIG SELV. I Husqvarnas brede sortiment kan du altid finde det rigtige udstyr til opgaven. Lige fra den helt rigtige sav, som opfylder både arbejdets og dine krav, til sikkerhedsudstyr, som er både sikkert og behageligt at bruge. Det er dig og dine arbejdsopgaver, der er målestokken. HUSQVARNA 340/345/353 Smidige allroundmodeller med stor kapacitet og teknik, som gør arbejdet lettere. Lavt vibrationsniveau takket være LowVib. Kombineret choker/- stopknap giver nem start. Hhv. 2,7, 3,0 og 3,3 hk. 340 KR ,- Normalpris kr ,- Pris er excl. moms 345 KR ,- Normalpris kr ,- Pris er excl. moms 353 KR ,- Normalpris kr ,- Pris er excl. moms SIKKERHEDSBUKSER LIGHT 20 Behagelige bukser med skæreindlæg. Kr. 636,- Pris er excl. moms HJELM Let sikkerhedshjelm, indstillelig og komplet med visir og høreværn. Kr. 356,- Pris er excl. moms SIKKERHEDSSTØVLE, LIGHT 24 Let støvle med stålnæse, skæreindlæg, skridsikker sål og ankelbeskyttelse. Kr. 520,- Pris er excl. moms KOMBIDUNK Rummer 6 l benzin og 2,5 l kædeolie. Benzindunk med overløbssikring. Holdere til file og værktøj. Kr. 236,- Pris er excl. moms FÅ OPLYST NÆRMESTE FORHANDLER, OG FÅ FLERE OPLYSNINGER PÅ , GRØNT MILJØ 1/2005 9

10 Veksø præsenterer Plus-inventar Plus er en ny serie af byinventar fra Veksø designet af Årstiderne Arkitekter A/S. Serien indeholder plint, affaldskurv, pullert, pullertlampe og parklygte. Varmgalvaniseret fladstål er det gennemgående materiale. Tlf Buskryddere med 4-taktsmotor De osende og larmende totaktsmotorer er ved at blive afløst af de mere miljøvenlige firtaktere, også når det gælder buskrydderen, den motorisede le. Stiga introducerer nu to mere miljøvenlige modeller SB 435 og SB 436 med med 1,6 hk 4-taktsmotor og 43 cm klippebredde. SB 435 er med enkelt håndtag og SB 436 med dobbelt. Tlf Stude kan græsse engene af Græsning med stude kan være med til at løse problemet med at skaffe græsningsdyr nok til at pleje engene. På malkekvægbesætninger sælges handyrene gerne som kalve. Hvorfor ikke kastrere og opfede dem som stude og samtidig bruge dem i natur- og landskabsplejen, spørger Rita Merete Buttenschøn i Skov & Landskabs videnblad Naturpleje på enge baseret på stude. Hun henviser til en undersøgelse med stude på Fussingø Gods. Den peger dog på at man for at få økonomi i det har behov for tilskud til både dyrehold og arealer. For at tilrettelægge driften optimalt er der også brug for viden om produktionsniveau og foderkvalitet. Lav belægningsgrad suppleret med høslæt resulte- Stude af malkekvægrace. Lisbeth Nielsen og Rita Buttenschøn (2002): Naturpleje på enge baseret. Videnblad Skov & Landskab. Foto af R. Buttenschøn gengivet fra videnbladet. rer i den højeste tilvækst pr. stud, men den lave græsningsintensitet giver øget risiko for at mose-bunke eller lyse-siv breder sig uønsket. Våde enge kan med fordel drives sammen med højere liggende græsarealer så græsningssæsonen kan forlænges. Undersøgelsen var led i forskningsprogrammet Arealforvaltning - jordbrugeren som landskabsforvalter. Let at finde frem til vejmyndigheden Er det stat, amt eller kommune der har ansvaret for en given vej? Det kan man finde ud på en ny webservice Hvem er vejmyndighed? Ved at zoome ind på et kort og klikke på en vejstrækning får man vist den vejmyndighed der ejer vejen samt vejens eller strækningens navn. Webservicen er udviklet som et resultat af vejportalsamarbejdet og er bl.a. tilgængelig fra De kommuner og amter der er med i samarbejdet kan lægge den ny service på egen hjemmeside. I den første version er de private veje og fællesveje dog ikke med og visse korte stræk kan give galt navn. En mikro-dumper der kan flere ting En minidumper der også er lidt af en redskabsbærer. Sådan er den terrængående Muck-Truck der understreger tidens tendens til alsidighed. Maskinen, der laster 250 kg, er 92 kg, tung, 70 cm brev og drives af en 5,5 hk motor. Den kan også udstyres med trækkrog, fladlad, sækkevognsudstyr m.v. Med sit firhjulstræk kan den fuldt lastet forcere trapper og stigninger op til 40 grader. Sty- Statsskovdistrikter skal certificeres Statsskovdistrikterne Fussingø og Kronborg skal nu certificeres efter både PEFC- og FSCordningen, og efterhånden skal alle statsskovdistrikter certificeres. Det besluttede miljøministeren 12. november. Fussingø og Kronborg skovdistrikter omfatter ha eller ca. 6% af alle statsskove. De to certificeringsordninger går begge efter at sikre en bæredygtig skovdrift. FSC (Forest Stewardship Council) er mest vidtgående og kendes mest fra tropisk skovbrug. PEFC (Pan- European Forest Certification) er det private skovbrugs certificeringsordning, oprindeligt kun i Europa. ring sker ved at vippe den ubelastede bagende til siden. Importør af den engelsk-amerikanske maskine er Mucktruckpower. Tlf Se også Eksempel på hvordan plantelisten kan sammensættes med tekst & foto. Planteliste med billeder og tekst fra net Med ForaInfo Plantelisten kan man over internettet sammensætte plantelister med tilhørende billeder og plantebeskrivelser. Inde på hjemmesiden er der til hver plante et billede og en beskrivelse som man kan overføre til sin planteliste og redigere frit i. På sidste side af plantelisten er der en opstilling over planterne hvor man kan tilføje pris, antal, sammenregne den samlede plantepris og eventuelt indtaste reference- nummer til en havetegning. Når man har oprettet plantelisten kan den skrives ud og sendes med post til kunden eller sendes direkte som e-post. Arbejdet kan til slut gemmes i eget personlige arkiv. Denne service med 7250 billeder er ifølge FloraInfo udviklet sammen med anlægsgartnere og havearkitekter. Man får adgang til den på hjemmesiden for 3995 kr. årligt. Tlf GRØNT MILJØ 1/2005

11 - gennemtænkt til mindste detalje CS-4200ES Effektfuld sav der klarer såvel fældning som afgrening Velafbalanceret mellemklassesav med professionelle egenskaber, herunder kædestramning fra siden og dobbeltvirkende oliepumpe. Leveres med ES-startsystem for let og ubesværet start. før 3.620,- SPAR 824,- NU 2.796,- Ekskl. moms ES-start ECHO har udviklet et revolutionerende startsystem, der kræver 50% til 70% mindre kraft til at starte motoren i forhold til et normalt startsystem. En fjeder trækkes op under start og udløses automatisk så motoren straks springer i gang. CS-2700ES Lav vægt gør denne sav perfekt til bl.a. beskæringsarbejde Leveres med SAIS elektronisk tændingsforstilling og ES-startsystem for let og ubesværet start. Kædestramning fra siden 2.600, ,- Ekskl. moms CS-5100 Super professionel maskine med høj effekt Automatisk dekompressionssystem for let start Automatisk choker system Lav vægt og smalt design Leveres med SAIS elektronisk tændingsforstilling. før 4.740,- SPAR 1.064,- NU 3.676,- Ekskl. moms SAIS Elektronisk tændingsforstilling System der sikrer udsædvanlig let og ubesværet start af motoren, hurtig acceleration og højere effekt. Op til 20% lavere brændstofforbrug. CS-3700ES Leveres med ES-startsystem for ubesværet start, brug 50-70% mindre kraft på at starte motoren Kædestramning fra siden Effektfuld motor Høj kædehastighed Priserne er gældende indtil Forbehold for trykfejl. Importør: Ketner Outdoor A/S. ECHO forhandlere: 2500 Valby Contan2 Gartner-Kemi A/S Grønttorvet 45 tlf Brøndby Willemoes-Petersen Sliberi & Maskinhandel Brøndbytoften 10 tlf Rødovre BMI A/S Jyllingevej 135 tlf Hedehusene L.N. Service & Værktøj ApS Stærkindevej 226 tlf Kastrup Svenningsens Maskinforretning A/S Tømmerupvej tlf Lyngby Sorgenfri Autoværksted ApS Lyngby Hovedgade 8 A tlf Hundested Grøn Teknik Værkstedsbakken 5 B tlf Hillerød Jens Junker A/S Vølundsvej 5 tlf Kvistgård Helsingør Plæneklipper Service Gurrevej 394 tlf Rønne Zaff Teknik Ved Lunden 6 tlf Nexø Torben Brandt Motor Service Gadebyvej 1 tlf Allinge Nordbornholms Cykelforretning Pilegade 1 tlf Slagelse Werner Nielsen Maskinhandel Smedegade 65 tlf Sandved Sandved Smede & Maskinværksted Langgade 48 tlf Dianalund Dianalund Motor Ventemøllevej 51 tlf Mørkøv T.P.Motor Service Skamstrupvej 79 tlf Jerslev Sjælland Ubby Ny Auto ApS Søndergade 78 tlf Nykøbing Sj. Nykøbing Sj. Kædesaveservice Grundtvigsvej 45 tlf Næstved H.J. Maskiner Appenæs Bygade 21 tlf Nykøbing F LF- Park & Skovservice Herningvej 5 A tlf Nr. Alslev BSM Teknik Egensevej 32 tlf Nakskov Nakskov Slibecentral Maribovej 97 tlf Odense C Hansen & Kilsholm Skibhusvej 51 tlf Otterup Bladstrup Smedie Bladstrup Bygade 5 tlf Ejby Poul E. Rasmussen Gremmeløkke Maskinforretning Gremmeløkkevej 25 tlf Fåborg Aastrup Smedie og Maskinforretning Pouls Gyde 6 tlf Faaborg Øster Hæsinge Smedie Øster Hæsingevej 37 tlf Glamsbjerg Højrup Auto & Maskiner ApS Højrupvej 66 tlf Millinge Svanninge Auto og Traktor A/S Assensvej 247 tlf Stenstrup Rødme Motorservice Rødmevej 44 tlf Stenstrup Firmaet E. Jensen Landbrugsartikler Assensvej 247 tlf Kolding Kolding Plæneklipper Service ApS Vejlevej 357 E tlf Egtved Egtved Auto- og Traktorværksted ApS Søndergade 69 tlf Røde Kro Kaj Homilius Auto-Traktor & Smedeværksted Brystrupvej 16 tlf Røde Kro KP Elektro ApS Østergade 60 tlf Bredebro Boi Davidsen Maskinforretning ApS Brede Bygade 48 tlf Tønder Teas Havve & Parkcenter Tønder Midtengvej 2 A,Toft tlf Broager Carsten s Maskinværksted Nejsvej 18 tlf Bylderup-Bov Petersens Smede & Maskinforretning Bylderup-Bov A/S Bovvej 2 tlf Sønderborg Maskincenter Syd A/S Stationsgade 3 tlf Nordborg Hans Jørn Hvid Holmvej 32 tlf Nordborg Stevning Maskinforretning Stevninggade 13 tlf Rødding P.N. Maskiner A/S Koldingvej 17 tlf Rødding Schmidts Traktor & Plæneklipperservice Gammelmark 1 tlf Brørup Brørup Traktor- & Maskincenter ApS Stenbro Allé 10 tlf Holsted St. Preben Paaske ApS Søndergade 30 tlf Glejbjerg Glejbjerg Motor og Slibeservice Boldingvej 11 tlf Ribe A.P. Jørgensen Plantagevej 12 tlf Nr. Nebel Blåbjerg Cykler & Plæneklipperservice Toften 9 tlf Ølgod Gaarde Smede- og Maskinforretning A/S Stationsbakken 13 tlf Ølgod Ole Jakobsen Maskinforretning A/S Østvej 7 tlf Videbæk Vibo Maskiner A/S Nygade tlf Ringkøbing Holmsland Maskinforretning Bandsbyvej 11, Kloster tlf Grindsted Benny Lauridsen Parallelvej 3 tlf Grindsted Grindsted Maskincenter A/S Varde Landevej 26 A tlf Grindsted Bakke Regn Brunbjergvej 56 tlf Brande Brande Maskincenter ApS Fynsvej 1 tlf Herning A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S Mørupvej 13 tlf Ikast ABC Maskinudlejning A/S Eli Christensvej 74 tlf Bording Vibo Maskiner A/S Klochsvej 67, Bording Kirkeby tlf Holstebro Skou Park & Have Bukdalvej 15 tlf Holstebro J.B.Motorservice Gartnerivej 13 tlf Thisted HN Maskiner Ballerumvej 104 tlf Thisted J. Hundahl Thisted A/S Hjulmagervej 7 tlf Roslev Kaptains Smede & Vvs Bystedvej 2 tlf Nykøbing Mors Ingemann Larsen A/S Østervang 52 tlf Århus C Elite Plæneklipperservice A/S Finderupvej 10 tlf Brabrand Wilsø Sliberi ApS Silkeborgvej 758 tlf Risskov H.G. Enemark Århus A/S Arresøvej 20 tlf Viby J EH Maskinservice Jens Juulsvej 8 tlf Balle Rosmus Smedie Bækkevej 8 tlf Sabro Lading Maskinforretning I/S Viborgvej 854 tlf Silkeborg Silkeborg Plæneklipper Service Thrigesvej 26 tlf Silkeborg Skægkær Cykel- & Plæneklipperforretning Skægkærvej 2 tlf Horsens Aaes Smede- & Maskinforretning Engmarksvej 28 tlf Hedensted Motor-Centret Bredgade 28 tlf Viborg Viborg Mini Traktor Favervej 12 tlf Viborg Viborg Havemaskiner Jegstrupvej 10 tlf Langå Langå Mini Motor Bredgade 34 tlf Randers GC Auto Lodsvejen 35 tlf Auning Auning Traktor og Maskinværksted Østergade 32 tlf Fårup Asferg Smede- og Maskinforretning Østergade 8 tlf Ålborg SV S.D. Kjærsgaard A/S Nibevej 335 tlf Nibe Vokslev Smede- & Maskinværksted A/S Hobrovej 61 tlf Hjallerup Hjallerup Maskinforretning A/S Navervej 1 tlf Dronninglund Dronninglund Auto-Service Nørregade 44 tlf Gandrup Øster Hassing VVS-Smede og Maskinforretning Aalborgvej 374 tlf Vestbjerg Maskin Service Nord Vang Mark 2 tlf Brovst Øland Smede og Maskinforretning Hammershøj 32 tlf Hobro Agrotek A/S Lupinvej 15 tlf Støvring Støvring Maskinforretning Mercurvej 7 tlf Mariager Hou Motor og Plæneklipperservice Hyrdehøjvej 1 tlf Hadsund Ranch`s Maskinforretning Smedevænget 11 tlf Vemb Vemb Smede & Vvs Industrivej 30 tlf Farsø Farsø Maskinhandel Nibevej 335 tlf Fjerritslev HP Autoservice Vestergårdsvej 18 tlf Brønderslev Brønderslev Maskincenter A/S Østergade 78 tlf Brønderslev Manna Traktor Bredningen 103 tlf Østervrå Østervrå Motor- og Cykelcenter Hjørringvej 408 tlf Hjørring J.P.S. Entreprenørmatriel Vandværksvej 25 tlf Hjørring Hjørring Maskincenter A/S Læsøvej 9 tlf Hirtshals Bojes Auto og Knallertdele Mygdalvej 6 tlf Frederikshavn JM Maskinservice Sæbyvej 60 tlf Ekskl. moms GRØNT MILJØ 1/

12 For lidt fald må kun udføres efter bevislig aftale med kunden. Kunden skal konsulteres før man sætter hækken af i skel. Konklusioner fra Ankenævnet 2004 Anlægsgartnerens ansvar præciseres i sager med ikke-professionelle kunder Af Kim Tang, fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere Danske Anlægsgartneres Ankenævn har i 2004 behandlet 24 sager. I de 14 af dem fik klageren helt eller delvis medhold, i syv sager blev der indgået forlig, én sag afvist da aftalegrundlaget var AB92. Kun i to sager fik klageren ikke fik medhold. Af sagerne kan der drages følgende konklusioner: HÆKPLANTER. At der ikke er lavtsiddende grene på alle cm bøgeplanter med klump er ikke at betragte som en mangel når bøgene anvendes til hæk. Forklaringen er at planterne ikke er produceret med henblik at skulle plantes som hækplanter. I en konkret sag havde kunden oven i købet afvist et dyrere tilbud på plantning med store hækplanter beregnet til hække. PLØJESÅL. Anlægsgartneren kan pålægges en del af ansvaret for en pløjesål han ikke selv har forårsaget, men som han burde have opdaget. Det sker hyppigt at anlægsgartneren ikke står for jordarbejdet i form af grubning, udlægning af muld og grovplanering, men kun udfører for finplanering, græssåning og plantning. I en sådan sag opstod der bagefter problemer med dårlig vækst og afvanding. Årsagen Kunden klagede over at der ikke var grene i bunden af hækken. Han fik ikke medhold. var en hård pløjesål cm nede. Anlægsgartneren blev pålagt en del af ansvaret med den begrundelse at han ikke kunne undgå at bemærke pløjesålen. AFSÆTNING. Hvis anlægsgartneren placerer hæk i skel uden at konsultere kunden først, har anlægsgartneren også ansvaret hvis det senere viser sig at hækken ikke er sat rigtigt af. I den konkrete sag plantede anlægsgartneren hække i skel omkring et nyopført hus. Først da der blev bygget på nabogrunden viste det sig at en af de plantede hække var placeret ca. 1 meter inde på grunden. Anlægsgartneren havde taget udgangspunkt i en forkert skelpæl, hvilket let kunne ske da skelafsætningen i et hjørne ud mod en rund vendeplads bestod af tre skelpæle 1 meter fra hinanden, og da anlægsgartneren ikke havde et matrikelkort. Alligevel fik han pålagt ansvaret. PROJEKTERING. Når en anlægsgartner påtager sig projektering udvides ansvaret. I en sag forestod en anlægsgartner opførelse og udformning af en carport med redskabsskur. Da efterfølgende statiske beregninger viste at konstruktionen var ustabilt, blev anlægsgartneren pålagt at forstærke konstruktionen for egen regning. Havde anlægsgartneren i stedet opført en standardmodel fra et byggemarked, havde han ikke haft ansvaret for om konstruktionen var stærk nok. GRÆSVÆKST. Efter at en ældre græsplæne var blevet omlagt og fornyet ved udlægning af rullegræs, ville græsset ikke gro. Forklaringen var skygge fra mange store og gamle træer i og omkring haven, så næsten ingen direkte sollys kunne finde vej til plænen. Ankenævnet pålagde anlægsgartneren at betale delvis dekort for det udførte arbejde med den begrundelse at han som fagmand burde have været opmærksom på at ikke alle græssorter kunne vokse det pågældende sted. AFVANDING. Anlægsgartneren skal altid tage stilling til 12 GRØNT MILJØ 1/2005

13 A Muren hældede ud - og smiget var for lille. Kunden fik medhold. afvanding ved etablering af belægninger. I en konkret sag kunne han ikke bevise at han undervejs i projektet havde anbefalet kunden at der blev etableret en brønd som kunden havde fravalgt. Anlægsgartneren blev derfor pålagt at etablere afvanding af flisearealerne mod at kunden betalte en merpris. Merprisen svarede til hvad det ville have kostet at etablere afvanding af belægningen samtidig med at belægningen blev anlagt. I en tilsvarende sag blev en anlægsgartner pålagt at omlægge m 2 belægning da han ikke skriftligt kunne dokumentere at fravigelsen fra normernes krav om minimum 10 promille fald var efter aftale med kunden. Når normerne fraviges, skal der altid tages forbehold på skrift. SMIG. Støttemurenes smig skal holdes. I en sag hvor en anlægsgartner havde lavet flere støttemure med et smig på kun 8%, skulle alle støttemurene laves om, da Normer for Anlægsgartnerarbejde foreskriver mindst 12%. Denne dom blev truffet uden hensyntagen til at flere af de opførte støttemure stod flot. SPORKØRSEL. I en kendelse slår ankenævnet fast at sporkørsel på mm målt på 3 meter retskede af en belægning i en indkørsel ikke kan betragtes som en mangel når belægningen har ligget mere end 4 år. Forudsætningen for kendelsen var at bunden var lavet efter Normer for Anlægsgartnerarbejde. MOSEJORD. I en sag mente Ankenævnet ikke at anlægsgartneren kunne gøres ansvarlig for kundens egne jordleverance. Det var en sur mosejord der var uegnet til græsvækst. Problemet var efter Ankenævnets opfattelse dog ikke så åbenlyst at anlægsgartneren burde havde bemærket det da han lagde jorden ud. Miljørigtigt anvendelse af træ til f. eks. Beklædning af facader Legepladsudstyr Hegnsløsninger Terrassebrædder Palisadevægge B Kontakt os for yderligere information... Bygningen (foto A+B) er Videnpark Trekantsområdet tegnet af Friis & Moltke, Århus Anlægsgartneren projekterede selv carporten - og fik ansvaret for den. GRØNT MILJØ 1/

14 De gamle normer Normer for Anlægsgartnerarbejdes udvikling i indhold, form og metode siden 1962 Uddrag fra Normer og normalbetingelser for anlægsgartnerarbejde fra 1962, her fra afsnittet om plantning Anlæg 1962 Normer og normalbetingelser for anlægsgartnerarbejde Normer og normalbetingelser for anlægsgartnerarbejde. Tillæg Normer for anlægsgartnerarbejde Normer for anlægsgartnerarbejde Normer for anlægsgartnerarbejde Normer for anlægsgartnerarbejde Normer for anlægsgartnerarbejde. Vedligeholdelse 1962 Almindelige betingelser for gartneriske vedligeholdelser af parker, anlæg og legepladser Almindelige betingelser for gartnerisk vedligeholdelse af private haver Pleje af grønne områder Pleje af grønne områder. NORMER Normer for anlægsgartnerarbejder inklusiv de delvist sideløbende normer for vedligeholdelse. Fra 1974 til 1989 var anlæg og vedligeholdelse samlet i samme norm. Normer for Anlægsgartnerarbejder, der er på vej i en ny udgave, har siden 1962 været en central del af anlægsgartnerfaget og en faglig platform for udgiveren, Danske Anlægsgartnere. Men normerne, der søger at sammenfatte fagets håndværk, har ændret sig meget i de 43 år der er gået siden. F.eks. har referencer som danske standarder og vejregler fået stadig stigende betydning. Krav til resultatet har erstattet krav til arbejdsprocessen. Og arbejdsformen har flyttet sig fra anlægsgartnermøder til konsulent-research normen De første normer i 1962 blev til i en højkonjunktur med bygge- og anlægsarbejder i stærk vækst. Samme år satte statens cirkulære om fast pris og tid gang i de offentlige licitationer. Normerne, der omfattede både anlæg og vedligeholdelse, blev udgivet som en del af et ringbind der bl.a. også omfattede licitationsregler samt den tids AB 92. Ikke kun egne medlemmer var målgruppe. Fra havearkitektside har man fra starten vist stor interesse for normerne, og havearkitekternes godkendelse og benyttelse af normerne er jo særdeles vigtig - for ikke at sige nødvendig, skrev Helge Busch i Anlægsgartneren. Normen er skrevet af en gruppe toneangivende anlægsgartnere, bl.a. Niels Arne Rasmussen, Erik Rasmussen og Johannes Kortegaard der bl.a. var inspireret af den svenske Bygg AMA. De ville ifølge De byggede grønt fra 1987 gerne have havearkitekterne med i arbejdet. Det blev der dog ikke noget ud af, angiveligt fordi havearkitekterne mente at det burde være dem der fastsatte kravene. Resultatet kan generelt karakteriseres som kortfattede kogebogsopskrifter på det mest almindelige anlægsgartnerarbejde. Der er krav til det færdige resultat hvis det let kan måles, f.eks. fald. Ellers er kravene rettet mod processen, hvordan arbejdet skal gøres. Det er praktisk for den udførende anlægsgartner; mindre praktisk for tilsynet. Der er med en enkelt undtagelse (betonsten) ikke brugt referencer, d.v.s. henvisninger til eller gengivelse af andre normer og standarder. Normerne er præget af den tids dominerende opgaver og materialer. Stabilt grus er f.eks. endnu for moderne til at være med. Støttemure af mærkevarer som Ankasten, Nexø- og Ølandsskaller optager hele 7 ud af 28 sider; et træk der kan følges længe frem. Normerne for vedligeholdelsen er meget enkle, bl.a. fordi der ikke skelnes systematisk mellem forskellige elementer og præg. Set med vor tids øjne er 1962-normerne i det hele taget præget af hvad vi i dag vil kalde finere anlægsgartnerarbejde selv om sigtet også var de større opgaver. De er dog ikke specielt rettet mod mindre privatkunder selv om det godt kan virke sådan i dag. Som Torben Dam skriver i sin prisopgave Den faglige kerne fra 2002: Normer for anlægsgartnerarbejde fra 1962 var en reaktion på fagentreprisen, men teknikken fra privathaven prægede indholdet. Fra 1968 til 1986 De følgende udgaver til og med 1979-udgaven følger 1962-udgavens form, mens indholdet justeres for bl.a. at tage højde for nye materialer og metoder. Stabilt grus præsenteres i 1968 som alternativ til stenbærelag. Emner som støttemure og terræntrapper vejer dog fortsat forholdsvis tungt. Revisionerne udføres af ar- 14 GRØNT MILJØ 1/2005

15 Tøropsatte terrænmure er en faglig niche som faget har næsten for selv. Traditionelt har normerne været meget grundige på dette område hvor der samtidig altid har manglet dokumenteret viden. nemført skematiske form er forladt og beskrivelsen af referencerne er intregreret i det øvrige indhold. Udgaven er i vid udstrækning en konsekvens af den voldsomme udvikling inden for standardområdet. I sin blanding af normer, vejledning og kommentarer minder den noget om vejreglernes form. Mere herom i næste nummer. bejdsgrupper med anlægsgartnere, fra 1974-udgaven støttet af foreningens konsulent Poul Petersen. Normerne fås nu også som selvstændige hæfter som vedligeholdelsen er en del af i og 1979-udgaven. Normer for Anlægsgartnerarbejde fra 1986 repræsenterer et skifte i både form og indhold. I forhold til før henvises til en række materialestanarder ligesom der hentes en række krav i andre normer og standarder - dog ikke altid med helt skyldig reference. En anden væsentlig ændring er at man så vidt muligt kun beskriver det færdige resultat, hvor de tidligere normer blandede proces- og resultatbeskrivelse. Følgen er bl.a. flere abstrakte krav der fordrer målemetoder, bl.a. krav til komprimeringsgrader. Her hed det før blot at underlaget skulle være komprimeret. For et umiddelbart blik er den største forskel dog at de runde formuleringer er erstattet af skemaer. De er hurtige at overskue, og det er let at se hvor der er forskelle i krav til forskellige materialer. Vedligeholdelsen følger den faglige udvikling der i 1986 samler sig om nogle hovedpræg. De kaldes her A, B og C, men svarer helt til have-, park- og naturpræg som endnu bruges. Med i arbejdsgruppen er nu landskabsarkitekterne Carsten Lund og Charlotte Skibsted sammen med anlægsgartner Egon Frandsen, fagkonsulent Michael Nielsen og med Søren Holgersen som sekretær. Det faglige indhold er dog fortsat mest baseret på udvalgsmedlemmernes personlige viden og praktiske erfaringer normerne Normerne fra 1992 fortsætter det formmæssige koncept fra 1986, men indholdet er langt mere konsekvent bygget op som referencepluk fra andre standarder med huludfyldning hvor de andre standarder ikke dækker. En stjerne markerer når kravet kun findes i Normer for Anlægsgartnerarbejde. Der er også flere standarder at trække på end før. Bl.a. er belægningsstandarden DS 1136 udkommet i en foreløbig udgave. Sammen med de øvrige reference er den beskrevet i et annex. Normerne, der for første gang er i A4-format, er denne gang blevet til i en arbejdsgruppe udelukkende bemandet af foreningens egen konsulentstab, Torben Dam, Gert Juhl, Søren Holgersen. De arbejder inden for rammer udstukket af foreningens fagudvalg. De tidligere normer og andre praktiske erfaringer indgår i arbejdet, men metoden er nu primært den faglige research og høring. Hvad angår vedligeholdelse er 1986-normen allerede i 1989 afløst af Pleje af grønne områder. Anlæg og vedligeholdelse skilles igen. I pagt med tidens begrebsudvikling flyttes fokus fra de generelle præg og plejeniveauer til elementer (her komponenter ) med f.eks. syv slags græs og fem slags buske. For første gang er billeder en væsentligt og nødvendig del af normen. Pleje af grønne områder udgives igen i 2000 i en ny udgave baseret på samme principper. I de nyeste Normer for anlægsgartnerarbejder, der altså kun vedrører anlægsdelen, er arbejdsformen fra 1992-udgaven bevaret, men den gen- På nettet Det hænder en sjælden gang at en ældre norm får betydning i specielle sager om gamle anlægsarbejder. Ellers har de gamle normer i dag ikke længere nogen faglig interesse, men dog en vis historisk interesse. Derfor er de gamle normer nu tilgængelige på Grønt Miljøs hjemmeside De enkelte sider er scannet direkte og sat op uden ændringer som pdf-filer. Pleje af grønne områder fra 1989 er dog ikke med fordi filen ville blive for stor. sh KILDER Landsforeningen af Danske Anlægsgartnere, 1962: Normer og normalbetingelser for anlægsgartnerarbejde. Landsforeningen af Danske Anlægsgartnere,1962: Almindelige betingelser for gartneriske vedligeholdelser af parker, anlæg og legepladser. Landsforeningen af Danske Anlægsgartnere,1968: Normer og normalbetingelser for anlægsgartnerarbejde. Tillæg Landsforeningen af Danske Anlægsgartnere, 1968: Almindelige betingelser for gartnerisk vedligeholdelse af private haver. Landsforeningen af Danske Anlægsgartnere, 1974: Normer for anlægsgartnerarbejde. Landsforeningen af Danske Anlægsgartnermestre, 1979: Normer for anlægsgartnerarbejde. Landsforeningen af Danske Anlægsgartnermestre, 1986: Normer for anlægsgartnerarbejde. Landsforeningen af Danske Anlægsgartnermestre, 1989: Pleje af grønne områder. Danske Anlægsgartnere, 2000: Pleje af grønne områder. Danske Anlægsgartnere, 2005: Normer for anlægsgartnerarbejde. Dam, Torben; Søren Holgersen, 1989: Pleje af grønne områder. Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre. Dam, Torben, 2003: Den faglige kerne. Grønt Miljø 2/2003. Tang, Kim (2000): Pleje af grønne områder. Danske Anlægsgartnere GRØNT MILJØ 1/

16 Ved landsbyens gadekær Fra branddam til attraktivt natur- og mødested Gadekæret var i gamle dage landsbyens midtpunkt som vandingssted, branddam og mødested. I dag er gadekærene tit i dårlig stand, bl.a. fordi de især i 50 erne og 60 erne ofte endte som rene branddamme med lodrette betonvægge og trådhegn i stedet for flade brinker. Nu bruges branddammene ikke mere, men forfalder og gror til. Derfor er en del sløjfet. Men så mister man også chancen for at få et flot, naturrigt og kulturhistorisk gadekær igen. Desuden er branddamme på mindst 100 m 2 beskyttet i naturbeskyttelsesloven. Det er baggrunden for Projekt Gadekær som Storstrøms Amt indledte i Projektet fik rådighed over en tilskudspulje der typisk giver til et gadekær samt gode råd - nok til at få en proces i gang. I Langebæk Kommune har man f.eks. en plan for alle kommunens 15 branddamme. I 1999 brugte man kr. til at sætte de første to i stand. Til istandsættelsen kan man få inspiration i billeder og kort af det gamle gadekær. I Projekt Gadekær udnytter amtet lokalhistoriske arkiver som følges op af bl.a. interviews med ældre beboere. Historien viser at gamle gadekær havde åbne omgivelser der gav plads til aktiviteter og socialt liv. Dette miljø skal dog ikke bare kopieres. Der skal også tages højde for nutidig anvendelse, råder Rita Merete Buttenschøn, Torben Hviid og Lars Malmborg i Skov & Landskabs videnblad Restaurering af gadekær. Før man går i gang søges 3-dispensation og andre tilladelser i amtet. Er gadekæret berørt af en kloakledning skal også kommunen inddrages. Gadekærets status som branddam skal også tjekkes. Gadekæret bør have mindst én skrå- Spejlsby gadekær tre år efter restaurering hvor man fjernede betonkanter og etablerede stensætninger og græsskråninger. KILDE. Rita Merete Buttenschøn, Torben Hviid og Lars Malmborg (2002): Restautering af gadekær. Videnblad Skov & Landskab. Foto: Lars Malmborg gengivet fra videnbladet. nende brink. Betonvægge og - bund bør fjernes eller dækkes til og gamle hegn fjernes med skyldigt hensyn til sikkerhed. Til brinker er ren råjord bedst, helst ler. Om muligt inddrages tilstødende arealer. Man bør også se om gamle stensætninger, ramper m.m. bør bevares eller genskabes. Bassinet bør renses op en gang om året med rive og net. Før da indhentes dog oplysninger om tilløb, hvornår der er kloakeret og oprenset. Er der tvivl om renheden, anbefales det at få en sedimentprøve undersøgt for tungmetaller. Rent slam kan deponeres på mark. Bagefter lægges forurenende tilløb uden om gadekæret Gadekæret er en nærigsrig biotop hvis balance let kan forringes ved at fodre og udsætte fisk og ænder. Følgen er flere alger og mere slam. Lad naturligt dyre- og planteliv selv indfinde sig, men fjern gerne overhængende grene og hold åbent mod syd og vest. sh 16 GRØNT MILJØ 1/2005

17 Motortruck - Løvsuger Snitter - Blæser - River Væltet træ i Rude Skov, Nordsjælland. Foto fra af Claus Kern-Hansen. Storm over land Spredt træfald i skov, land og by, men langt mindre end i 1999 Den 8. januar 2005 kom den kraftigste storm siden december Stormen nåede stedvist og periodevist orkanstyrke, d.v.s. ti-minutters middelvind på mindst 32 m/s. Det skete især i Nordjylland som var det område der slap nådigst under orkanen i Det meste af landet kunne dog i nogle få timer opleve vindstød af orkanstyrke. Det fremgår af oplysninger fra Danmarks Meteorologiske Institut (www.dmi.dk, ). Her oplyses også at 1999-orkanen stadig ubetinget er den kraftigste orkan Danmark har haft de sidste 100 år, mens den seneste storm er i top-ti. Det gik hårdt ud over de fleste jyske skove nord for Horsens og skovene i Nordsjælland, oplyser Skov- og Naturstyrelsen. Særligt slemt var det i Rold Skov syd for Ålborg, i Klosterheden Plantage i Vestjylland og i Grib Skov i Nordsjælland. Visse steder så det ligeså alvorligt ud som efter orkanen i Længere mod syd var stormen knapt så slem, og her var mange af de sårbare træer var i forvejen væk efter 1999-orkanen. To væltende træer ved henholdsvis Odense og Roskilde medførte dog at to bilister omkom. I alt fire omkom på grund af uvejret. Dansk Skovforening skønner (Skoven-Nyt ) at stormen 8. januar har fældet cirka 1,5 mio. m 3 træ. Det svarer til cirka 3000 hektar skov eller cirka hvad der normalt fældes på et år i alle landets skove. I 1999 faldt 3,6 mio. m 3. Det er først og fremmest nåletræer som er gået til, men De blå tal angiver den højeste ti-minutters middelvind i m/s 8. januar De røde tal angiver det kraftigste vindstød. Fra I Trørød måtte det lokale brandvæsen tage stigevognen til hjælp et hus skulle skæres frit frit for væltede træer. Foto fra af Claus Kern-Hansen. også en del løvtræer er faldet om. Fagfolk vurderer at mange er væltet med rod på grund af den fugtige jord. Det er i modsætning til 1999 hvor en stor del af træerne var ødelagt af brud og andre skader. Skovbrugets totale tab vurderer Dansk Skovforening til cirka 300 millioner kr. i form af oprydning og ødelagt produktion. Hertil kommer det fald i træpriser som især udløses af stormfaldet i Sydsverige der fik det værste stormfald i 100 år. Skovejerne kan efter de eksisterende regler få økonomisk hjælp til plantning af løvskove efter de stormfældede skove, men det dækker ikke skovejernes økonomiske fulde tab ved stormfaldet. Skovrådet - der er et bredt sammensat, uafhængigt råd - anbefaler at de danske skove hjælpes yderligere, bl.a. så skovrejsningsmidler overflyttes til skovretablering, og at man kan undlade tilplantning i særligt værdifulde naturområder. Stormfaldet vil ifølge Skovog Naturstyrelsen fremrykke processen med at omlægge statsskovene til naturnær drift. I de skove og plantager hvor der er stormfald, vil Skov- og Naturstyrelsen nu gå i gang med at etablere fremtidens skov, der både vil blive mere varieret, robust og med langt flere løvtræer end hidtil. Med hensyn til stormfald i skove er erfaringer at trække på fra Skov & Landskab har samlet dem på sin hjemmeside sh Knækstyrede CATMAN runder alle hjørner - hydrostatisk - servostyring. Hele programmet på J.N.Jensen & Sønner ApS 6534 Agerskov - Tel Kør CATMAN det gí r pote! Et solrigt, lunt og temmeligt vådt år Et solrigt, lunt år med ret meget nedbør. Sådan blev Middeltemperaturen blev 8,7 grader som landsgennemsnit, ca. en grad over over normalen for Året var det 11. varmeste siden de landsdækkende målinger begyndte i Nedbøren blev 826 mm i gennemsnit for hele landet. Normalen for er 712 mm. Det gennemsnitlige soltimetal for hele landet blev 1670 timer mod normalt Tel Fax Beskæringsarbejde en hel dag med batteridreven elsaks - for professionel beskæring Du arbejder hurtig, let, sikkert og øger din klippekapacitet. Skæret følger aftrykkeren præcis. Den kan tåle at man hugger, brækker og kører baglæns med skæret. Saksen er stærk, robust og klarer grene på 30 mm. Undgå belastningsskader! GRØNT MILJØ 1/

18 Planteportrætter Tilia Odin Af Poul Erik Brander I1995 blev der ved Danmarks JordbrugsForskning navngivet tre nye sorter af Tilia efter flere års afprøvninger og en efterfølgende udvælgelse. En af dem var Odin. En arbejdsgruppe, der blev nedsat i Klonkildeudvalgets regi, foretog et opsøgende arbejde i parker og anlæg på kloner der havde udviklet sig godt. Der blev indsamlet podekviste, og et klonforsøg blev anlagt ved Danmarks JordbrugsForskning, Årslev. Endvidere blev der i planteskoler samlet kloner til afprøvning. I dette materiale udvalgtes de tre kloner Tilia Odin, Tilia platyphyllos Fenris og Tilia x euchlora Frig. Især Odin og Fenris var helt nye i deres fremtoningspræg. De blev alle sat i produktion, og der findes nu gode træer til salg og plantning. Odin er karakteriseret ved at den i ældre plantninger er ca. 20 meter høj, væksten er noget grov med en lidt åben forgrening med store, tykke sidegrene. Grenene har en forgreningsvinkel på fra hovedstammen. Yngre grene er delvis hængende. Unge etårige skud er lysegrønne til svagt gullige. Bladene er glatte, men med små hårtotter i nervevinklerne. Bladene er ret lyse i udspring senere grønne. Skuddene og bladene er glatte, på undersiden svagt hårede i nerverne. Blomsterne og frugterne er samlet 2-7 i standene som er hængende. Bladene er på frugtificerede grene 6-11 cm lange, men på nye langskud op til 18 cm lange og 16 cm brede, bladranden er groft takket. Bladene er størst medens planterne er unge og i stærk vækst, medens ældre, frugtificerede planter har meget mindre blade. Sorten udmærker sig specielt ved de meget store blade, som giver planten et sydlandsk præg. I 1995 skrev dagbladet Jyllandsposten under et foto af mig: Her er Odins far og han er glad. Det er jeg stadigvæk. De egenskaber som sorten valgtes for, er der stadig. En frodig, sund og særdeles hurtigt voksende sort der tåler dansk klima, også det jydske. Siden udvælgelsen har Odin især været prøveplantet forskellige steder i landet. I Herning-området blev i 1999 plantet en allé som har udviklet sig tilfredsstillende, og planterne har en god tilvækst, er sunde, væksten er opret og uden speciel præg af det barske klima i Herning-området. Der er plantet enkeltplanter i Nordjylland, endda på vindudsatte steder, uden at der er sket skader, ej heller af vinden. Træet går ret op uden at grenene bøjes og bladene er intakte, også efter hård vind og storm. Dette gælder endda også i Jammerbugten, kun 10 km fra Vesterhavet. Det har været sagt at vinden ville ødelægge de store blade, men intet viser endnu i afprøvningerne at bladene er mere vindfølsomme end bladene fra mange andre arter, og de synes mere robuste end hos Tilia cordata. Tilia Odin er en ny sort selekteret i en ca. 40 år gammel beplantning der er registreret og samlet som T. platyphyllos, da den i sin vækstform minder en del om denne. En nærmere analyse har imidlertid vist at det ikke er tilfældet, men den kan ikke umiddelbart henføres til en anden art. 18 GRØNT MILJØ 1/2005

19 Urbaform møblering Urbaform er navnet på en ny virksomhed og et mærkevare inden for møbler til udemiljøet. Sortimentet omfatter affaldskurve, bænke, cykelstativer, overdækninger, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træriste samt plantekummer og trafikbump - se eksempler på billederne. Det Til venstre Cala pullert af galvaniseret og lakeret stål. Den er 113 cm høj og 10,2 cm i diameter. Til højre Tulipa affaldskurv i galvaniseret eller lakeret stålplade. Den rummer op til 65 liter. Quatro bænk støbejern og planker af hårdt træ. 240 cm lang. Sirius - Decor overdækning af galvaniseret eller lakeret profiljern, oliebehandlet eg og hærdet, matteret glas. 3 meter lang. Egea trærist af malet støbejern. 108 cm i diameter. Trafikbump af gummi der boltes fast. Overfladen er skridsikker med reflekterende striber. 30 eller 50 mm højde. præsenteres alt sammen smukt både i katalog og på hjemmesiden Sortimentet er designet af danske designere og produceret hås forskellige nordeuropæiske producenter med stål, støbejern og hårdt træ som gennemgående materialer. Urbaform vil kontinuerligt udvikle og finde nye produkter for at sikre at individuelle ønsker og krav opfyldes bedst muligt. Det er vort ønske at være inspirator og leverandør for alle der arbejder med møblering af uderum, hedder det på firmaets hjemmeside. Tlf Maskinstationer vender sig mod entreprenørarbejde Strukturudviklingen i landbruget presser maskinstationerne som prøver at overleve ved at at tage mere og mere entreprenørarbejde. Blandt medlemmerne i Landsforeningen Danske Maskinstationer er der nu ca. 100 som kun udfører entreprenørarbejde, ca. 100 der kun udfører landbrugsarbejde og ca. 400 der udfører begge. Og ser man på omsætningen er entreprenørarbejdet steget fra 435 mio. kr. i 1995 til 1006 mio. kr. i Det oplyser foreningens chefkonsulent Erik Groth til Licitationen 6. januar. Bladet kunne den 23. december oplyse at alene i Sønderjylland er en halv snes maskinstationer ved at lukke eller omstrukturere ved at sælge landbrugsmaskiner og koncentrere sig om bygge- og anlægssektoren. Entreprenørarbejdet omfatter især kloakarbejde samt vedligeholdelse og drift af grønne områder. Andre maskinstationer arbejder også med anlægsarbejde. GRØNT MILJØ 1/

20 Kolonihavelov nåede sit mål Lovovervågning peger så på problemer med bl.a. helårsbeboelse og penge under bordet Kolonihaveloven har i høj grad opfyldt sit formål: at sikre at kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens rekreative muligheder. Det vurderer Miljøministeriet ifølge Redegørelse til Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg om Lov om kolonihaver af 8. november Da loven blev vedtaget i 2001, blev det besluttet at den skulle lovovervåges. Årsagen var at der aldrig før havde været lovgivet om kolonihaver, og at man derfor var usikker på styringsmidlerne. Overvågningens mål er netop at se om lovens mål nås og dens forudsætninger holder. Og det siger Miljøministeriet altså ja til at kolonihaveloven gør. Loven indførte begrebet varigt kolonihaveområde der kun må nedlægges når kommunen giver lov, og det må den kun når det begrundes i Ny Faginfo fra Danske Anlægsgartnere Faginfo er navnet på Danske Anlægsgartneres nye gratis informationsbrev. Det henvender sig til grønne fagfolk og andre som ikke er medlemmer af foreningen, men gerne vil orienteres om nyheder fra branche og arbejdsgiverforeningen. Den nye service omfatter faglige, miljømæssige og erhvervspolitiske nyheder knyttet til anlæg og drift af grønne områder samt fagrelaterede kurser. Faginfoen ud- væsentlige samfundsmæssige hensyn. Nedlægges området, skal der oprettes et erstatningområde. Cirka 86% af landets kolonihaver blev erklæret varige, mens mange fik en vis anden beskyttelse, bl.a. ved tidsmæssige forlængelser. Baggrunden for Miljøministeriets vurdering er en høring blandt ministerier, kommuner og interesseforeninger som Kolonihaveforbundet for Danmark og Friluftsrådet. De støtter generelt Miljøministeriets vurdering. Kommunernes Landsforening ser dog helst loven ophævet fordi den angiveligt stækker mulighederne for at planlægge og dæmper lysten til at udlægge nye kolonihaver. Københavns Kommune mener at det var nok hvis kolonihaverne blev fastholdt af langvarige lejekontrakter. Flere peger på problemer med parcelhusgørelse og ulovlig helårsbeboelse som loven sendes elektronisk 4-6 gange om året. Tilmelding sker elektronisk via hvor Faginfoen også kan ses. I det første nyhedsbrev fra januar beskrives arbejdsmiljøprojekter om flis og vibrationer, nye normer for anlægsgartnerarbejde samt to nye kurser. Fra de enkelte punkter er der i flere tilfælde lænker til Danske Anlægsgartneres hjemmeside hvor emnet uddybes. Cirka 86% af landets kolonihaver blev erklæret varige, kan have fremmet. Det udhuler havernes rekreative sigte. Ministeriet peger på at det bør løses med mere tilsyn, eventuelt ved at lukke vand og strøm om vinteren og ved at sætte grænser for husenes størrelse. Flere peger på problemer med penge under bordet, d.v.s. stigende priser som loven også kan have fremmet. Det udhuler havernes sociale sigte. Ministeriet støtter forslaget om en central venteliste der også kan afklare hvor og hvort stort udbudet og efterspørgslen er. I høringen er der endvidere Kloakspuling med krav og kontrol Spuling er en fast opgave ved mange gamle kloakledninger. Men spuling er ikke bare spuling. Både kunder og spulefirmaer vil vinde ved at arbejdet omfattes af krav og kontrol, skriver Inge Faldager, Rørcentret ved Teknologisk Institut, i Stads- og Havneingeniøren 12/2004. Hun foreslår at man til dette formål skelner mellem fire klasser: A, B, C og D, hvor C og D primært forbeholdes akutte problemer. Der bør også være krav til det maksimale spulingstryk så slidte ledninger ikke ødelægges. Kravene kan være højst 60 bar bag spulehovedet hvis ledningerne er dårlige, højst 160 bar hvis ledningerne er gode og højst 100 bar hvis der ingen oplysninger er om ledningernes kvalitet. Man bør i den forbindelse deklarere spulevognene så trykket kan dokumenteres. 4 SPULEKLASSER A Alt fjernes, d.v.s. aflejringer, udfældninger, rødder, indragende stik m.v. B Alle aflejringer fjernes. C Større aflejringer fjernes. D Blokeringer fjernes. peget på forhold som loven ikke regulerer: store lejeforhøjelser, indmeldelse af oprindeligt ikke-varige haver som varige og nedlæggelse af varige kolonihaveområder der ikke kan udlejes. Ministeriet anser foreløbig at problemerne ikke er store nok til at ændre loven. I høringen er der endelig peget på at kommunerne ikke har gjort nok for at udlægge nye kolonihaveområder og for ikke at åbne dem der er for offentligheden. Ministeriet har imidlertid ikke tal der belyser problemet nærmere. sh KOMMENTAR Forudsætning for renovering. Forudsætning for TV-inspektion. Normal kun til akutte problemer. Kun til akutte problemer. Rund beskærer træet i én arbejdsgang Flexirotor er navnet på Spearheads nye maskine der kan skære grene hele vejen rundt af et træ i én arbejdsgang. Enheden består af Spearheds egen roterende grensav kombineret med et kompakt drejeled. Tlf GRØNT MILJØ 1/2005

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

Trafiksikkerhedsprincipperne er opdelt på følgende:

Trafiksikkerhedsprincipperne er opdelt på følgende: Bilag 1 Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Roskilde Kommune Trafiksikkerhedsinspektion - Østrupvej 25. marts 2014 Vores reference:

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre I forbindelse med retskredsreformen får mange byretter nye adresser og telefonnumre. Oplysningerne om byretternes adresser, telefonnumre, mv. pr.

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH Vedr. etablering af

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER HØRINGSBOG HÅNDBOG GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 5 2 RESULTATER AF HØRINGEN...

Læs mere

VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER. på offentlige og private fælleveje. Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune

VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER. på offentlige og private fælleveje. Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER på offentlige og private fælleveje Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Vejledning for træplantninger i Århus Kommune Vejledning for forhold vedrørende fremtidige

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

-20% store besparelser på gardiner. www.botex.dk. plisségardiner. Tilbudet gælder hele februar måned 2010.

-20% store besparelser på gardiner. www.botex.dk. plisségardiner. Tilbudet gælder hele februar måned 2010. udsalg store besparelser på gardiner WH Lamelog plisségardiner -20% Lige nu kan du frit vælge i hele den store kollektion af lamel- og plissé gardiner fra WH. WH s gardiner er produceret i Danmark på egen

Læs mere

SIDE 2. Sikkerhedszone

SIDE 2. Sikkerhedszone Sikkerhedszone SIDE 2 Sikkerhedszone Trafikantadfærd Hvad er en sikkerhedszone? Hvorfor sikkerhedszoner? Bredder på sikkerhedszone Hvad hjælper det? Skråninger og grøfter Hvad er faste genstande? Eftergivelige

Læs mere

Knallerter på stier i eget tracé?

Knallerter på stier i eget tracé? Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler

Læs mere

Kommuneundersøgelse om Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan

Kommuneundersøgelse om Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan Hvilken kommune arbejder du i? Aabenraa Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Kommune Brøndby Kommune Brønderslev

Læs mere

Ejendommen matr.nr. 65b Helsingør Overdrev, adresse. Gurrevej 166 3000 Helsingør.

Ejendommen matr.nr. 65b Helsingør Overdrev, adresse. Gurrevej 166 3000 Helsingør. Fra den 1. november sender Helsingør Kommune posten digitalt! Gå ikke glip af vigtig post, husk derfor at tjekke din postkasse jævnligt på www.borger.dk. For at få adgang til din digitale postkasse skal

Læs mere

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor

Læs mere

Struer jernbaneklub. Oktober 2005

Struer jernbaneklub. Oktober 2005 Struer jernbaneklub Oktober 2005 Så er Ag 68 kommet ud af remisen efter den har fået lavet rust i vognkassen og på taget samt blevet malet op og har fået DSB litrering med nummer 50 86 17-44 0 50-0. Bestyrelsen:

Læs mere

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 24. april 2007 Sag nr. 4 Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet bilag 3 NOTAT REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

En stærk dansk betonløsning. Variant Støtteblok. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes

En stærk dansk betonløsning. Variant Støtteblok. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes En stærk dansk betonløsning Variant Støtteblok - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Produkt IBF Variant Støtteblokke, er betonblokke med indbygget låsesystem, der bevirker at muren låser

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Skilte i det åbne land

Skilte i det åbne land Skilte i det åbne land Vejledning om regler for skilte i det åbne land Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Pas på landskabet... 3 Efter Naturbeskyttelsesloven... 4 Hvordan må skiltet se ud, og hvor må

Læs mere

Danmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog

Danmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog Danmarks Topografiske Kortværk Produktkatalog maj 2000 ndhold ntroduktion 2 4-cm kortserien, Danmark 1:25.000 4 2-cm kortserien, Danmark 1:50.000 6 1-cm kortserien, Danmark 1:100.000 8 Færdselskort, Danmark

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Sådan anlægger du GARDEN LIVING NR. 5 2005 TEKST OG FOTOS: SIDSE OG LARS JUNCKER

Sådan anlægger du GARDEN LIVING NR. 5 2005 TEKST OG FOTOS: SIDSE OG LARS JUNCKER Sådan anlægger du drømmehaven TEKST OG FOTOS: SIDSE OG LARS JUNCKER FÅ HJÆLP TIL DIN HAVE - SÅDAN GØR DU Har du netop anskaffet dig et nyt hus uden haveanlæg, eller har du et ældre haveanlæg, der trænger

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Autoriserede Batavus forhandlere som støtter Hjerteforeningen.

Autoriserede Batavus forhandlere som støtter Hjerteforeningen. A B Bike & Co. Stationstorvet 8 Frederikssundvej 181 A 2620 Albertslund 2700 Brønshøj jb@astrupcykler.dk info2700@fribikeshop.dk 43 64 56 08 38 28 06 34 D Vagtelvænget 1 Dragør Cykel & Motorservice 5610

Læs mere

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte Græs klippet 2016 - plejeniveau 3 Græsset er i god vækst og ikke højere end 8 cm med 3,5 cm klippehøjde, dog 15 cm tæt ved genstande og øvrige elementer. Plænen fremstår som en overordnet jævn flade. Der

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen Nørre Snede 11. juni 2015

Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen Nørre Snede 11. juni 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen 6 8766 Nørre Snede 11. juni 2015 Afgørelse af sag vedr. færdsel fra Skovdalen til Nedergård Skov

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde d. 27. marts (hos Mads) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Konstituering Formand: Preben Sørensen Næstformand: Mads Reffstrup Pedersen

Læs mere

Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september modtaget en ansøgning om dispensation fra kommuneplanramme 1B10 til at fælde gadens Allétræer.

Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september modtaget en ansøgning om dispensation fra kommuneplanramme 1B10 til at fælde gadens Allétræer. Byplan og Vej Teknik og Miljøcenteret Rønnedeven 9 4100 Ringste Dato: 28. november 2016 Tilladelse til fældning og genplantning af Allétræerne på Sct. Knudsgade Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 (ref. fra ekstraordinær generalforsamling 16/4 nederst i dette referat) Til generalforsamlingen var mødt i alt 14 husstande (16 personer inkl.

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK

ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK WWW.ALMBRAND.DK ALM.SUND FORNUFT ALM. BRAND ALM. BRAND NETBANK SÅDAN STARTER DU NETBANKEN Gå ind på hjemmesiden www.almbrand.dk Vælg Netbanken under Genveje nederst

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Rotary Danmarks Sekretariat

Rotary Danmarks Sekretariat Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1

Læs mere

ALM. BRAND - INVESTERINGSORDNING PENSION BRUGERVEJLEDNING

ALM. BRAND - INVESTERINGSORDNING PENSION BRUGERVEJLEDNING ALM. BRAND - INVESTERINGSORDNING PENSION BRUGERVEJLEDNING WWW.ALMBRAND.DK ALM.SUND FORNUFT INDHOLD ALM. BRAND INVESTERINGSORDNING.... 3 HER FINDER DU ALM. BRAND INVESTERINGSORDNING.......................

Læs mere

Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7.

Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7. Dato 9. oktober 2014 Dokument 14/03405 Side Påbud om fjernelse af træ ud for B 7 Vejdirektoratet har behandlet din klage af 4. marts 2014, hvor du klager over Kommunens påbud af 27. februar 2014 om fjernelse

Læs mere

Motorvejen Vodskov Jyske Ås. Oktober 1999

Motorvejen Vodskov Jyske Ås. Oktober 1999 Motorvejen Vodskov Jyske Ås Oktober 1999 Motorvejen Vodskov - Jyske Ås Forord Motorvejen fra Vodskov til Jyske Ås åbnes for trafik den 17. oktober 1999. Motorvejen er et led i forbindelsen fra Vodskov

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

PAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune

PAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune PAS PÅ TRÆERNE VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune November 2016 0. Generelt 0.1 Gravetilladelsen er det juridiske grundlag, der sætter rammen for grave- og anlægsarbejder på offentlige

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Kantsten og Trappetrin

Kantsten og Trappetrin En stærk dansk belægningsløsning Kantsten og Trappetrin - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Albertslundkantsten. Forside: Fortovskantsten. Rabatkantsten. Bagside: Albertslundkantsten. IBF

Læs mere

Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014

Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte Funktions Uddannelse Indsats Træfældning Forfatter: Mads Blaabjerg Nielsen og Alexander Sylvestersen-Platz Copyright: Beredskabsstyrelsen Forsidefoto:

Læs mere

Vejledning om hegn og hegnssyn.

Vejledning om hegn og hegnssyn. Hegnsynet for Egedal Kommune Hegnsynssekretariatet Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 72 66 e-post: hegnssyn@egekom.dk Revideret den. 15. marts 2013 Vejledning om hegn og hegnssyn. Her kan du læse

Læs mere

Ordensreglement for Haveforeningen Hjortespring

Ordensreglement for Haveforeningen Hjortespring Ordensreglement for Haveforeningen Hjortespring Maj 2017 15. reviderede udgave 1. Medlemmer af Haveforeningen Hjortespring er til enhver tid pligtige til at overholde dette ordensreglement. Adgang til

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

NVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov

NVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov NVF23 - seminar i Kristiansand, maj 2007 Michael Knørr Skov COWI 1 Indhold Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse Eksempler Sjælland + Fyn Midtjylland 2 Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse?

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Aabenraa Kommune Dobbeltrettet cykelsti langs Haderslevvej ved Genner 2. etape

Aabenraa Kommune Dobbeltrettet cykelsti langs Haderslevvej ved Genner 2. etape Aabenraa Kommune Dobbeltrettet cykelsti langs Haderslevvej ved Genner 2. etape Projektforslag Januar 2016 Udgivelsesdato : Januar 2016 Vores reference : 14.8400.38 Udarbejdet : Knud Sibbesen Kontrolleret

Læs mere

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til : Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014.

18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014. Dato 30. november 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/15375-5 Side 1/6 Afgørelse klage over påbud om beskæring Lyøvej 9 Vejdirektoratet har behandlet

Læs mere

Hegnsloven & Hegnssyn.

Hegnsloven & Hegnssyn. Bolius fakta nr. 1120. Den 29 aug. 2007 Der gælder ret klare regler for opsætning og udformning af hegn, men som udgangspunkt skal du blive enig med din nabo. Kan det ikke lade sig gøre, kan kommunens

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Bedre veje for motorcyklister

Bedre veje for motorcyklister H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Bedre veje for motorcyklister HVU Motorcykelulykker Formålet med arbejdet i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) er at

Læs mere

BREVKASSER Lysets Fælles Regler om Brevkasser

BREVKASSER Lysets Fælles Regler om Brevkasser BREVKASSER Lysets Fælles Regler om Brevkasser December 2011 Kære naboer, Vi har igennem året arbejdet for, at skaffe en dispensation fra de nye regler om brevkasser i skel. Et af vore hovedargumenter har

Læs mere

Center for Plan & Miljø

Center for Plan & Miljø Center for Plan & Miljø Susan Palmvig Ærtevej 19, 2, -4 2700 Brønshøj Kenneth Glamsbo Stoksbjergvej 28 4690 Haslev Robert Dennis Madsen Skuderløse Indelukke 4A 4690 Haslev Postadresse: Plan Frederiksgade

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken LUNDEGÅRDS- PARKEN Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken Nr. 110 Årgang 40 December 2014 2 Lundegårdsparken Glædelig Jul Beboerne i Lundegårdsparken ønskes en rigtig glædelig jul samt

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere