Kostvejledning af gravide kvinder i det senmoderne samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kostvejledning af gravide kvinder i det senmoderne samfund"

Transkript

1 Kostvejledning af gravide kvinder i det senmoderne samfund Dietary coaching of pregnant women in late modern society Bachelorprojekt i ernæring og sundhed Specialeretning: Human ernæring UCSJ Ankerhus (206345) Vejleder: Thomas Aagren Afleveringsdato: 1. juni 2011 Antal sider: 50 (59 sider incl. forside, litteraturliste og bilag) Antal anslag: Underskrift:

2 Resume Baggrund: Der ses en stigende tendens til overvægt blandt gravide kvinder, hvilket medfører komplikationer under graviditet og fødsel og en øget udgift for samfundet. Den gravide kvinde møder mange udfordringer, dels som følge af graviditeten, og dels fordi hun i samfundet er genstand for et øget fokus omkring sin livsstil, både fra hendes omgangskreds og fra medierne. Disse udfordringer kan gøre det svært for kvinden at leve op til anbefalingerne for kost og graviditet, hvorfor kostvejledning, med henblik på at styrke kvindens oplevelse af sammenhæng, kan være relevant. Formål: At skabe viden om den gravide kvindes livsverden, herunder barrierer og udfordringer for en sund livsstil. Projektet tager udgangspunkt i en forforståelse om et behov for kostvejledning ud over den vejledning, der finder sted hos jordemoderen. Problemformulering: Hvordan kan jeg som professionsbachelor i ernæring og sundhed styrke gravide kvinders oplevelse af sammenhæng gennem sundhedsfremmende kostvejledning? Genstandsfelt: Gravide og jordemødre, der er tilknyttet Regionshospitalet Silkeborg. Metode: Dataindsamling blandt gravide og jordemødre ved hjælp af kvantitativt spørgeskema, observationer og kvalitative interviews. Data er analyseret ud fra teori om oplevelse af sammenhæng (Antonovsky 2000), Habermas teori om system og livsverden (Andersen 2005) og risikokommunikation (Sundhedsstyrelsen 2005). Konklusion: Den gravide kvinde kan, som følge af tendenser i det senmoderne samfund, opleve en usikkerhed omkring sin identitet og viden om kost og sundhed. Denne usikkerhed kan mindskes gennem kostvejledning, idet kvindens oplevelse af sammenhæng kan styrkes. Der er et behov for kostvejledning ud over Regionshospitalets eksisterende tilbud, idet jordemoderen under sundhedsvæsenets rammer har svært ved at leve op til retningslinjerne om at arbejde sundhedsfremmende. (Sundhedsstyrelsen 2009) Perspektivering: En professionsbachelor i ernæring og sundhed kan med fordel indgå i svangreomsorgen. Det vil være relevant at undersøge behovet og muligheden for kostvejledning før graviditet og i barselsperioden. Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

3 Abstract Background: There is an increasing tendency to obesity among pregnant women, leading to complications during pregnancy and childbirth and an increased cost to society. The pregnant woman is facing many challenges, partly because of pregnancy, and partly because in the community she is subject to an increased focus on her lifestyle, from both her peers and the media. These challenges can make it difficult for women to live up to the recommendations for diet and pregnancy. Hence, dietary advice in order to strengthen the woman's sense of coherence can be relevant. Objective: To generate knowledge about the pregnant woman's lifeworld, including barriers and challenges for a healthy lifestyle. The project is based on a preconception of a need for dietary coaching beyond the instructions that will take place at the midwife. Problem statement: How can I as a nutrition and health professional strengthen the pregnant women's sense of coherence through a health promoting dietary coaching? Field of research: Pregnant women and midwives who are affiliated to the Regional Hospital Silkeborg. Method: Data collection among pregnant women and midwives using quantitative questionnaires, observations and qualitative interviews. Data are analyzed based on theory of sense of coherence (Antonovsky 2000), Habermas' theory of system and lifeworld (Andersen 2005) and risk communication (National Board of Health, Denmark 2005). Conclusion: The pregnant woman may, due to trends in late modern society, experience insecurity about her identity and knowledge about diet and health. This uncertainty can be reduced through dietary coaching, since the woman's sense of coherence can be strengthened. There is a need for dietary coaching in addition to the Region Hospital's existing services, as the midwife in the health care environment has a hard time living up to the guidelines to work for health promotion. (National Board of Health, Denmark 2009) Perspective: A nutrition and health professional can be incorporated into antenatal care with advantage. It would be appropriate to examine the need and feasibility of dietary coaching before pregnancy and during the maternity period. Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

4 Indhold 1. Indledning Baggrund og relevans Problemformulering Formål Genstandsfelt Afgrænsning, indhold og struktur Begrebsafklaring Forforståelse Videnskabsteoretisk tilgang Metode Databearbejdning Refleksioner over dataindsamling Graviditet, kost og overvægt Komplikationer forbundet med overvægt og graviditet Anbefalinger for vægtøgning under graviditet Anbefalinger for ernæring under graviditet Sammenfatning Oplevelse af sammenhæng Graviditet og oplevelse af sammenhæng Den gravide kvinde i det senmoderne samfund Systemets kolonisering af livsverden Systemets kolonisering af svangreomsorgen Systemets kolonisering af den gravide kvindes livsverden Risikokommunikation Risikokommunikation og den gravide kvinde Sammenfatning Refleksioner over vejlederrollen Sammenfatning og diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Internetsider...52 Bilag 1. Spørgeskema til gravide...54 Bilag 2. Spørgeguide til interview med jordemødre...55 Bilag 3. Spørgeguide til interview med gravide...56 Bilag 4. Grafisk fremstilling af data fra spørgeskema...57 Bilag 5. Cd med lydfiler af interview med jordemødre og gravide...58 Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

5 1. Indledning 1.1 Baggrund og relevans Overvægt og fedme er forbundet med en række livsstilssygdomme, der er en stor udgift for samfundet. (Richelsen 2003, s ) Det samme gør sig gældende i forbindelse med graviditet og fødsel, hvor overvægt giver komplikationer, som medfører store økonomiske omkostninger for samfundet og den enkelte gravide, bl.a. svangerskabsforgiftning, gestationel diabetes og kejsersnit. (Olsen et al. 2005, s , Galtier-Dereure et al og Sundhedsstyrelsen 2008) Den stigende samfundstendens til overvægt i Danmark afspejler sig også i gruppen af gravide kvinder. Tal fra sundhedsstyrelsen viser således, at antallet af overvægtige 1 og svært overvægtige gravide kvinder er steget fra 31,9 % i 2004 til 33,7 % i (Sundhedsstyrelsen 2008, s. 4) Overvægt er således en af de hyppigste sundhedsrisici, der forekommer i arbejdet med gravide kvinder. (Galtier-Dereure et al. 2000, s. 1242) Mange kvinder tager mere på i vægt, end det anbefales i forbindelse med graviditet, og for hver graviditet en kvinde gennemgår, er risikoen for en yderligere vægtøgning større. (NNR 2004, s. 126) Dette afspejles som en klar tendens til stigende overvægt blandt flergangsfødende i Sundhedsstyrelsens tal fra 2006, der viser, at 28,8 % af de førstegangsfødende, 32,8 % af de andengangsfødende samt 38,1 % af de tredje- eller flergangsfødende er overvægtige eller svært overvægtige (Sundhedsstyrelsen 2006, s. 15). I flere undersøgelser er en stor vægtøgning under graviditet således også associeret med overvægt hos moderen senere i livet. (Sundhedsstyrelsen 2009, s. 97) Når en kvinde bliver gravid - måske især første gang - stilles hun overfor nye udfordringer både mentalt, fysiologisk og i forhold til sin kost. Graviditet og familiedannelse er en stor omvæltning, som for mange kvinder vender op og ned på hverdagen og de kendte rammer. I denne omstillingsperiode kan det være svært for kvinden at opretholde eller etablere en sund livsstil. Den gravide kvinde er ofte genstand for et øget fokus i samfundet og i sin omgangskreds. Dels bærer hun et spirende liv, og dels er der mange myter om og holdninger til den gravide kvindes 1 Defineret ud fra BMI, hvor BMI 25 er overvægtig og BMI 30 er svært overvægtig/fedme. (Sundhedsstyrelsen, sti 1, og Sundhedsstyrelsen 2008, s. 4) Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

6 levemåde, for eksempel at hun skal spise for to og passe på sig selv. Endvidere er der til stadighed ny forskning, der angiver nye retningslinjer for kost og sundhed under graviditet, hvilket kan skabe yderligere forventninger til, at den gravide holder sig opdateret. Disse samfundstendenser kan gøre den gravide kvinde sårbar og sætte hende under et forventningspres, da hun under graviditeten kan have følelsen af at være allemandseje. Det er velkendt, at mange kvinder under graviditet er mere motiverede for at leve sundt, end andre kvinder er. Derfor finder jeg det relevant at arbejde sundhedsfremmende med denne målgruppe. Endvidere tyder ovennævnte problemstillinger på et behov for øget støtte og vejledning omkring kost og sundhed i graviditetsperioden. Med baggrund i ovennævnte problemstillinger ses et behov for at øge kvindens muligheder for at leve sundt. Igennem en styrkelse af kvindens oplevelse af sammenhæng (se definition under afsnit 1.6), vil kvinden kunne opnå en større viden, flere handlemuligheder samt en styrkelse af hendes identitet og dermed en øget sundhed. (Jensen og Johnsen 2010, s. 136) Da mange af problemstillingerne omkring graviditet og sundhed knytter sig til kost, finder jeg det relevant at se på, hvordan kostvejledning kan styrke den gravide kvindes oplevelse af sammenhæng. Ovennævnte problemstillinger danner udgangspunkt for følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvordan kan jeg som professionsbachelor i ernæring og sundhed styrke gravide kvinders oplevelse af sammenhæng gennem sundhedsfremmende kostvejledning? 1.3 Formål Formålet med opgaven er at skabe viden omkring gravides livsverden, herunder barrierer og udfordringer for en sund livsstil i det senmoderne samfund, med henblik på at vurdere, hvordan jeg igennem sundhedsfremmende kostvejledning kan styrke den gravide kvindes oplevelse af sammenhæng. 1.4 Genstandsfelt Det primære genstandsfelt for projektet er gravide og jordemødre, der er tilknyttet fødegangen og jordemoderhuset ved Regionshospitalet Silkeborg. Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

7 I projektet inkluderer jeg alle gravide, da jeg ønsker at skabe et samlet billede af gravide kvinders livsverden. Jordemødrene inddrager jeg, da de varetager den hyppigste kontakt mellem kvinden og sundhedsvæsenet under graviditet (Sundhedsstyrelsen 2009, s ), og jeg finder det derfor relevant at tage udgangspunkt i deres oplevelser i arbejdet med gravide kvinder. Yderligere arbejder jordemødrene sundhedsfremmende og forebyggende (Sundhedsstyrelsen 2009, s ), og jeg ser derfor jordemoderen som en relevant samarbejdspartner i forbindelse med kostvejledning af gravide kvinder. 1.5 Afgrænsning, indhold og struktur I projektet inkluderer jeg alle gravide, og jeg vil derfor ikke komme nærmere ind på forhold, der knytter sig til kvindens økonomiske og sociale position. Opgaven er afgrænset fra dette, da jeg ønsker at skabe et samlet billede af gravide kvinders livsverden i det senmoderne samfund, selvom jeg mener, det er essentielt at tage udgangspunkt i sådanne forhold i min vejledning. Besvarelsen af min problemformulering tager udgangspunkt i 4 hovedafsnit: Graviditet, kost og overvægt Den gravide kvinde og oplevelse af sammenhæng Den gravide kvinde i det senmoderne samfund Refleksioner over vejlederrollen I afsnit 2, Graviditet, kost og overvægt, vil jeg ved hjælp af naturvidenskabelig litteratur beskrive, hvilke komplikationer der knytter sig til graviditet og overvægt samt redegøre for ernæringsanbefalinger for den gravide kvinde. I afsnittet vil jeg udelukkende redegøre for anbefalinger for indtag af næringsstoffer (mikro- og makronæringsstoffer) og udelukker derfor specifikke fødevarer, som den gravide kvinde bør undgå. Opgavens formål er at beskrive den gravide kvinde i det senmoderne samfund, og ikke specifikt den overvægtige kvinde. Derfor vil jeg ikke gå dybere ind i den overvægtige kvindes problemstillinger men blot medtænke overvægt som en tendens ved det senmoderne samfund. Afsnit 3, Oplevelse af sammenhæng, tager udgangspunkt i Aaron Antonovskys teori (Antonovsky 2000) om oplevelse af sammenhæng med det formål at vurdere gravide kvinders mulighed for at leve sundt. Jeg anvender Antonovskys sundhedsbegreb, da jeg finder det relevant i forhold til mit genstandsfelt, hvor mestring og sundhedsfremme er centrale begreber. Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

8 Afsnit 4, Den gravide kvinde i det senmoderne samfund, indeholder en redegørelse for Jürgen Habermas teori om system og livsverden (Andersen 2005) samt Sundhedsstyrelsens rapport Risikokommunikation i relation til sundhedsfremme og forebyggelse (Sundhedsstyrelsen 2005) med henblik på at beskrive tendenser i det senmoderne samfund, der kan have betydning for den gravide kvinde. Disse tendenser vil blive sammenholdt med min empiri fra praktikken med henblik på at vurdere kvindens muligheder og begrænsninger for at leve sundt. I afsnit 5, Refleksioner over vejlederrollen, vil jeg samle op på de anvendte teorier, idet jeg inddrager refleksioner over min egen rolle som kostvejleder, med det formål at beskrive, hvordan jeg igennem kostvejledning kan styrke den gravide kvindes oplevelse af sammenhæng. 1.6 Begrebsafklaring Forebyggelse forstår jeg som Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden (Tønnesen et al. 2005, s. 27). Kostvejledning forstås som Sundhedsaktivitet, hvor en sundhedsprofessionel vejleder en patient eller anden borger om ernæring for at fremme sundhed og forebygge overvægt, undervægt og kostrelaterede sygdomme (Tønnesen et al. 2005, s. 33). Endvidere vil kostvejledning i dette projekt tage udgangspunkt i videnskabeligt baserede anbefalinger og søge at styrke den enkeltes mulighed for at handle på disse anbefalinger. Livsstil forstås som Adfærd, der over tid påvirker den enkeltes sundhed og dermed folkesundheden (Tønnesen et al. 2005, s. 34) Livsverden defineres ud fra Habermas begreb om livsverden, som værende verden set fra individets synspunkt. Individets livsverden er bl.a. defineret ud fra kultur, sociale normer, moral og identitet. (Andersen 2005, s ) Oplevelse af sammenhæng defineres ud fra Aaron Antonovskys salutogeniske teori. Teorien tager udgangspunkt i individets oplevelse af sammenhæng som udgangspunkt for sundhed, idet oplevelsen af sammenhæng er afgørende for et godt helbred. Begrebet omfatter 3 komponenter, som danner grundlag for den samlede oplevelse af sammenhæng; Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

9 1) Begribelighed, der udtrykker, i hvilken grad individet finder stimuli strukturerede, forudsigelige og begribelige. 2) Håndterbarhed, der udtrykker tilliden til, at de ressourcer, der er nødvendige for at møde de krav, som stimuli stiller, er tilgængelige. 3) Meningsfuldhed, der udtrykker, i hvilken grad disse krav er værd at investere og engagere sig i. (Antonovsky 2000, s og Jensen og Johnsen 2010, s ) Oplevelse af sammenhæng vil efterfølgende blive benævnt OAS. Overvægt og fedme er defineret som en tilstand, hvor fedtmængden i kroppen er øget så meget, at det kan påvirke helbredet. I praksis anvendes BMI til at klassificere overvægt og fedme. (Richelsen et al 2003, s. 18) I dette projekt anvendes BMI til klassifikation af overvægt, velvidende at det er problematisk, da det ikke tager højde for fordelingen af kropsfedtmassen. Sundhed defineres ud fra Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng, der tager udgangspunkt i et salutogenisk perspektiv, dvs. hvordan individet forbliver sundt. Derved bliver sundhed et bredere begreb, der bestemmes af individets evne til at mestre tilværelsen og ikke blot af fraværet af sygdom. (Antonovsky 2000 og Jensen og Johnsen 2010, s ) Sundhedsfremme forstås som Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetencer (Tønnesen et al. 2005, s. 49). 1.7 Forforståelse Jeg arbejder ud fra en hypotese om, at mange gravide har et behov for information og vejledning omkring sund livsstil, som ikke bliver dækket gennem de eksisterende tilbud hos jordemoderen. Det er min opfattelse, at den gravide kvinde er genstand for en øget opmærksomhed af hendes livsstil og dermed skal forholde sig til mange meninger og forventninger fra andre. Jeg oplever, at mange gravide finder det svært at navigere i anbefalinger og kommentarer fra omverden, og det er derfor min forforståelse, at jeg kan hjælpe den gravide kvinde ved at styrke hendes OAS gennem kostvejledning. Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

10 1.8 Videnskabsteoretisk tilgang Formålet med denne opgave er at opnå en forståelse for gravide kvinders livsverden, hvorfor hovedudgangspunktet for projektet er human- og samfundsvidenskaben. Jeg arbejder ud fra det fortolkningsvidenskabelige paradigme, idet jeg søger at opnå en forståelse af sociale fænomener ved at fortolke gravide kvinders handlinger og erfaringer. Dermed er deltagerne i projektet min primære datakilde.(launsø og Rieper 2005, s ) Endvidere arbejder jeg ud fra det kritiske paradigme, da jeg søger at finde barrierer og sammenhænge i det senmoderne samfund, der påvirker den gravide kvindes handlinger. (Launsø og Rieper 2005, s ) Dermed anvendes den handlingsrettede forskningstype i samspil med den forstående, idet jeg ønsker at opnå en forståelse for, hvordan den gravide kvindes OAS kan styrkes gennem kostvejledning. (Launsø og Rieper 2005, s ) Projektet tager udgangspunkt i den hermeneutiske tilgang, og jeg vil gennem den hermeneutiske cirkel skabe en ny forståelse for gravides livsverden og for hvordan jeg kan kostvejlede denne målgruppe, samt forsøge at be- eller afkræfte min forforståelse om, at der ikke tilbydes tilstrækkelig vejledning under graviditet. Jeg overfører derfor data fra min praktik til min egen forståelsesverden for derved at opnå en større forståelseshorisont for gravide og deres handlinger. Igennem projektet vil jeg være min forforståelse bevidst, da mening og forståelse altid skabes i lyset af min egen forforståelse og derfor vil kunne påvirke min konklusion. (Birkler 2007, s. 95) Afsnit 2, Graviditet, kost og overvægt, tager udgangspunkt i natur- og sundhedsvidenskaben og dermed den positivistiske tilgang. Her anvendes den beskrivende forskningstype, der tager udgangspunkt i almengyldige sammenhænge, der er uafhængige af forskningens optik, og afsnittet tager udgangspunkt i dette under det formål at undersøge de kausale forhold, der gør sig gældende i forbindelse med graviditeten. (Birkler 2007, s og Launsø og Rieper 2005, s ) 1.9 Metode Til indsamling af data anvender jeg både kvalitative (semistrukturerede interviews og observationer) og kvantitative (struktureret spørgeskema) metoder, da begge typer er forbundet med svagheder såvel som styrker. Kvantitativ metode muliggør analyser i talmæssig form og Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

11 kvalitativ metode tillader fortolkning, hvorved jeg opnår en større dybde i mine data men dog også en større flertydighed. (Launsø og Rieper 2005, s ) Jeg anvender to forskellige spørgemetoder (struktureret spørgeskema (kvantitativt) og semistrukturerede interviews (kvalitativt)), da disse spørgemetoder er egnede til problemstillinger, hvor udsagn fra andre er den eneste eller mest gyldige kilde, herunder f.eks. at undersøge forhold i den gravide kvindes livsverden. En svaghed ved spørgemetoder er, at svar er begrænsede til, hvad svarpersoner kan huske eller vil udtale sig om. (Launsø og Rieper 2005, s. 109) Jeg er bevidst om, at jordemødre og gravide svarer på mine spørgsmål med deres forforståelse for mit projekt og min profession i baghovedet. For eksempel er det sandsynligt, at gravide på spørgsmål om sundhed vil give svar omkring kost, da de opfatter sundhed og kost synonymt med mit professionsfelt i tankerne. Spørgeskema Med baggrund i min forforståelse lavede jeg et struktureret spørgeskema til gravide kvinder, der kommer i jordemoderhuset i Silkeborg. (Bilag 1) Jeg lavede spørgeskemaet kort med de formål at få en høj svarprocent, at få svar på enkelte spørgsmål samt at få kontaktoplysninger på gravide, der var interesseret i at deltage i kostvejledning. Det overordnede formål med spørgeskemaet var at be- eller afkræfte den del af min forforståelse, at gravide ønsker mere viden omkring graviditet, kost og sundhed. Endvidere ønskede jeg at få afklaret forhold ved genstandsfeltet, der havde betydning for hvilken form for kostvejledning, jeg skulle tilbyde de gravide under min praktik samt hvilke emner, der skulle undersøges nærmere ved kvalitativ metode for at besvare min problemstilling. En ulempe ved struktureret spørgeskema er, at forhold, som jeg ikke har spurgt om, ikke bliver belyst, og der er begrænset mulighed for uddybning af svaret (Launsø og Rieper 2005, s. 120), hvorfor jeg anvender kvalitative interviews til at få uddybet svarerne og få belyst forhold, som jeg ikke er bevidst om. Semistrukturerede interviews Jeg har undersøgt forhold, der er relevante for min problemstilling, ved hjælp af semistrukturerede interviews med to jordemødre og to gravide. Jeg udarbejdede spørgeguide til hhv. jordemødre og gravide (bilag 2 og 3). Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

12 Interviews med jordemødre blev gennemført før med gravide, da jeg fandt det sandsynligt, at der i interviewene med jordemødrene ville fremkomme forhold om de gravides livsverden og sundhed, som jeg ikke havde overvejet, men som ville være relevante at medtage i interviews med gravide. Formålet med interviews med jordemødrene var at belyse barrierer i deres sundhedsfremmende arbejde med gravide samt at belyse forhold omkring de gravides OAS for derved at nå frem til, hvordan jeg kan styrke deres OAS. Formålet med interviews med gravide var at få en forståelse for deres livsverden, herunder deres begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, samt at få belyst tendenser i det senmoderne samfund, der påvirker deres mulighed for at leve sundt, for at finde frem til, hvordan jeg kan styrke deres OAS. Jeg valgte at undersøge min problemstilling ved hjælp af kvalitative interviews, da denne metode er oplagt til at indsamle beskrivelser om gravide kvinders livsverden med henblik på fortolkning af mening. (Jensen og Johnsen 2010, s. 206) Interviewene var planlagt som semistrukturerede interviews med et element af diskursivt og narrativt interview, da jeg ønskede at opnå kontekstbeskrivelser fra både jordemødre og gravide samt at inddrage jordemødrenes faglighed. (Jensen og Johnsen 2010, s ) En fordel ved det semistrukturerede interview er, at der er mulighed for at få belyst de interviewedes livsverden uden på forhånd at lægge sig fast på bestemte forståelser, hvilket igen giver mulighed for at gå i dybden med få personer. Omvendt giver det lave antal deltagere en lav generaliserbarhed, og fortolkningen kan være svær at bruge i bredden (Launsø og Rieper 2005, s ), hvorfor jeg også anvender spørgeskema og observationer til besvarelse af min problemstilling. Observation og uformelle samtaler Under min praktik i jordemodercenteret var jeg observatør ved jordemoderkonsultationer og åbent hus-arrangementer. Jeg førte logbog over samtaler og refleksioner, som er medtaget i opgaven, hvor jeg finder det relevant. Observationerne var ustrukturerede, og min rolle var deltagende observatør (Launsø og Rieper 2005, s ), idet der i de fleste tilfælde fremkom spørgsmål fra jordemødre og gravide, der kunne besvares ud fra mit professionsfelt. Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

13 Formålet med mine observationer og uformelle samtaler var, sammen med de semistrukturerede interviews, at belyse forhold blandt jordemødre og gravide, der kan beskrive den gravide kvinde i det senmoderne samfund samt tendenser, der har indflydelse på den gravide kvindes sundhed. Et andet formål var at få indsigt i genstandsfeltet for dermed at kunne stille relevante spørgsmål i spørgeskema og interviews. Endelig ønskede jeg, at observationerne skulle medvirke til at be- eller afkræfte min forforståelse og hypotese om et behov for supplerende kostvejledning blandt gravide kvinder. Uformelle samtalers styrke er, at de er mindre formelle end de strukturerede metoder, hvorfor gravide og jordemødre muligvis vil fortælle ting, som de ellers ikke ville gøre. Som tidligere nævnt vil deltageren sandsynligvis under spørgemetoder have undersøgelsens formål samt min forforståelse i baghovedet, hvilket kan have en indflydelse på deres svar. Dette er mindre sandsynligt under uformelle samtaler. En anden fordel er, at det giver mig mulighed for at medtage uventede forhold i min analyse, som de mere strukturerede metoder ikke giver svar på. Ulempen ved observationer er, at de ikke nødvendigvis giver svar på min problemstilling (Launsø og Rieper 2005, s ), hvorfor jeg også anvender struktureret spørgeskema og kvalitative interviews som hovedmetoder Databearbejdning Efter afslutning af praktikperioden transskriberede jeg de kvalitative interviews med henblik på databearbejdning. Databearbejdning skete delvist ved hjælp af kategorisering og grounded theory.(jensen og Johnsen 2010, s ) Ved hjælp af kategorisering har jeg fundet frem til emner, som jeg fandt relevante i forhold til min problemstilling og min udvalgte teori. Ulempen ved kategorisering er netop, at mit fokus er styret af min forforståelse, og at jeg muligvis ikke ser andre emner, der er relevante for opgavens besvarelse. Derfor anvendte jeg dele af grounded theory (åben kodning og fokuseret kodning) for at få en bredere forståelse for gravide kvinder og jordemødres livsverden. (Jensen og Johnsen 2010, s ) Dernæst er emnerne analyseret og fortolket ud fra min teoretiske forståelsesramme, som bl.a. omfatter litteratur om det senmoderne samfund (Andersen 2005 og Sundhedsstyrelsen 2005) samt OAS (Antonovsky 2000). Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

14 Svarerne fra spørgeskemaundersøgelsen er udregnet i procentfordeling og opstillet grafisk i form af lagkagemodeller for at få et overblik over det samlede resultat. Dette resultat er ligeledes fortolket ud fra min teoretiske forståelsesramme Refleksioner over dataindsamling Under udarbejdelsen af interviewguide havde jeg en anden forståelse af, hvilke udfordringer der var i det sundhedsfremmende arbejde med gravide kvinder, og dermed hvad projektet skulle omhandle, end den forståelse, jeg har nu. Derfor danner de stillede spørgsmål grundlag for bearbejdelse af nogle andre emner, end dem projektet handler om. Der er med andre ord sket en fortolkning af min forforståelse, og jeg har dannet en ny forståelse for de gravides livsverden, som danner grundlag for de emner, projektet omhandler. Dette bevirker, at interviewguiden har et andet fokus end opgaven. Spørgeskema Spørgeskemaets formål var til dels at undersøge forhold, der skulle danne ramme for videre fortolkning af gravide kvinders livsverden. Da et spørgeskema ikke er velegnet til at undersøge forhold omkring individers livsverden pga. den ringe mulighed for uddybning af svaret (Launsø og Rieper 2005, s. 120), indgår det kun delvist i besvarelsen af opgavens problemstilling. Spørgeskemaundersøgelsen bygger på en meget lille gruppe (22 respondenter) af den samlede gruppe af gravide kvinder i Danmark, hvorfor den ikke er særlig generaliserbar. Derudover kan der være en skævvridning, da sundhed fordeler sig ulige på landsplan. Endelig må svarerne også ses i forhold til de tilbud, der gives i forbindelse med graviditet på Regionshospitalet Silkeborg, da svarerne afhænger af de tilbud de kvinderne har benyttet sig af. Kvalitativt interview I mit interview med gravide beder jeg dem forklare, hvad de forstår ved sundhed sidst i interviewet. Dette kunne med fordel have været en åbning af interviewet, så de ud fra andre spørgsmål om sundhed i højere grad kunne have svaret på baggrund af deres eget sundhedssyn og ikke, hvad de tænkte, at jeg forstod ved sundhed. Endvidere har begge gravide deltaget i min kostvejledning inden afholdelse af interviewet, hvilket er væsentligt at medtænke i deres svar. For det første vil deres sundhedssyn sandsynligvis bygge på budskaber fra min vejledning. Derfor handler interviewene meget om kost, selvom jeg spørger til sundhed generelt. For det andet vil deres livsverden have ændret sig Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

15 efter deres deltagelse, hvilket de ikke nødvendigvis selv er bevidste om. Derfor er det nærliggende at tro, at de to gravide, jeg har interviewet, oplever en høj håndterbarhed og meningsfuldhed for at leve sundt, da interviewet er afholdt kort tid efter min vejledning. Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

16 2. Graviditet, kost og overvægt Jeg vil i dette afsnit redegøre for komplikationer forbundet med overvægt og graviditet samt de officielle videnskabelige anbefalinger for vægtøgning og ernæring under graviditet. 2.1 Komplikationer forbundet med overvægt og graviditet For den overvægtige kvinde er der risiko for en række komplikationer under graviditeten, som alle medfører en øget dødelighed. De hyppigste er forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning samt svangerskabssukkersyge, der også øger risikoen for komplikationer under fødslen. Overvægt i graviditeten er associeret med en 2-4 gange forøget risiko for svangerskabsforgiftning. (Galtier-Dereure et al. 2000, s og Vinter et al. 2008, s. 16) Under fødslen er der hos den overvægtige kvinde en øget risiko for instrumentelle indgreb, herunder kejsersnit, som udføres dobbelt så ofte på kvinder med BMI>30 i forhold til normalvægtige kvinder. Kejsersnit hos overvægtige kvinder er endvidere associeret med højere risiko for narkosekomplikationer, øget blodtab og infektioner sammenlignet med kejsersnit hos normalvægtige. (Galtier-Dereure et al. 2000, s og Vinter et al. 2008, s. 16) Hos barnet af den overvægtige kvinde er der øget risiko for både korttids- og langtidskomplikationer. Lav apgarscore 2 ses hyppigere hos børn af overvægtige mødre, ligesom der er en øget risiko for høj fødselsvægt (>4000 gram). Høj fødselsvægt er forbundet med øget risiko for komplikationer under fødslen for både mor og barn. Yderligere ses der flere misdannelser hos børn af overvægtige kvinder samt en øget risiko for spædbørnsdød. (Galtier- Dereure et al. 2000, s og Vinter et al. 2008, s ) På lang sigt er der for barnet af den overvægtige kvinde en øget risiko for overvægt senere i livet. (Galtier-Dereure et al. 2000, s. 1245) Endvidere ser det ud til, at en stor vægtøgning under graviditeten giver en øget risiko for komplikationer. Dog findes der kun få undersøgelser på dette område, hvorfor der ikke er vist entydig sammenhæng mellem en stor vægtøgning og komplikationer. (Olsen et al. 2005, s ) Vægtøgningen bør dog stadig begrænses, da en stor vægtøgning under graviditet er associeret med overvægt senere i livet. (Sundhedsstyrelsen 2009, s. 97) 2 Apgarscore er en vurdering af barnets tilstand lige efter fødslen på baggrund af barnets hudfarve, vejrtrækning, muskelspændinger, hjerteslag og reflekser. (Sundhedsguiden, sti 5, ) Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

17 2.2 Anbefalinger for vægtøgning under graviditet Det er fysiologisk naturligt for kvinden at øge sin vægt under graviditet. Foster, moderkage, fostervand, øget blodvolumen, ekstracellulærvæske samt fedtdeponering bidrager alt sammen til en vægtøgning. (NNR 2004, s. 125) Ved termin fordeler vægtøgningen sig således: Barnet Livmoder, moderkage, fostervand og brystvæv Øget blodmængde og væske i kroppen Ekstra fedtdepoter Ca. 3,5 kg Ca. 3,5 kg Ca. 2-4 kg Ca. 1-4 kg Tabel (Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning 2008, s.7) Sundhedsstyrelsen anbefaler en differentieret vægtøgning under graviditet på baggrund af kvindens BMI før graviditet. Anbefalingen 3 ser således ud: Klassifikation BMI Helbredsrisiko Anbefalet vægtøgning under graviditet Undervægtig BMI 18,5 Afhænger af årsag kg Normalvægtig BMI 18,5-24,9 Middel kg Overvægtig BMI 25-29,9 Let øget 8-10 kg Fedme BMI 30 Moderat øget ekstremt øget kg Tabel (Sundhedsstyrelsen, sti 1 og Sundhedsstyrelsen 2009, s. 97) Som følge af øget kropsvæv og fosterets vækst øges kvindens energibehov under graviditet, men det skal ses i forhold til hendes aktuelle aktivitetsniveau. Det er naturligt, at kvinden i løbet af graviditeten bliver mindre aktiv, hvilket kan betyde, at der reelt ikke er et øget energibehov. (NNR 2004, s. 125) Kvindens energibehov øges med hhv. 1,5 MJ/dag i andet trimester og 2,1 MJ/dag i tredje trimester. (NNR 2004, s. 126) 3 For enkeltfoldsgraviditet 4 Afhængig af graden af fedme Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

18 For den undervægtige og normalvægtige kvinde anbefales det, at der dannes ammedepoter i form af øget fedtmængde i kroppen. For den overvægtige gravide er disse depoter unødvendige, hvorfor det anbefales at begrænse vægtøgningen. (Olsen og Wolff 2010, s. 362) På trods af anbefalingen om en begrænset vægtøgning hos den overvægtige gravide, frarådes det, at kvinden går på ubalancerede og lavkalorie-slankekure under graviditeten. En sådan levevis medfører en uhensigtsmæssig næringsstofsammensætning og kan i værste fald skade barnet. Derimod anbefales en kostomlægning, og at kvinden følger de 8 kostråd. (Sundhedsstyrelsen 2009, s. 98) 2.3 Anbefalinger for ernæring under graviditet Under graviditet er behovet for mikronæringsstoffer øget, hvilket primært skyldes fosterets vækst og udvikling. Ved en varieret kost vil behovet for de fleste mikronæringsstoffer blive dækket som følge af det øgede energibehov, hvilket oftest medfører et øget energiindtag samt en større biotilgængelighed for nogle mikronæringstoffer, bl.a. jern, calcium, zink og selen. Dog vil behovet for jern, D-vitamin og folsyre for de fleste gravide ikke blive dækket tilstrækkeligt gennem kosten, hvorfor det anbefales at tage et tilskud af disse mikronæringsstoffer. Endelig anbefales en daglig multivitaminpille, da det vil være svært at få dækket behovet for mikronæringsstoffer i tilfælde af mindre sunde kostvaner. (Olsen et al. 2005, s ) Folsyre medvirker til celledeling, hvorfor det er et vigtigt næringsstof omkring befrugtningstidspunktet og i starten af graviditeten. Et utilstrækkeligt indtag af folsyre er associeret med risiko for neuralrørsmisdannelser hos fosteret. Derfor anbefales kvinder at tage et tilskud af folsyre fra graviditeten planlægges indtil graviditetens 12. uge. (Olsen et al. 2005, s ) Behovet for jern stiger under graviditet som følge af den øgede blodmængde hos både kvinden og fosteret. Mange kvinder har lav jernstatus, inden de bliver gravide, og de er derfor i risiko for at udvikle jernmangelanæmi sidst i graviditeten. Jern spiller en vigtig rolle for fosterets udvikling tidligt i graviditeten pga. livsvigtige stofskifteprocesser. (Olsen et al. 2005, s ) D-vitamin fremmer calciumoptag og har derfor en indvirkning på knogleudvikling hos både kvinden og barnet. Det nyfødte barns D-vitaminstatus er associeret med moderens D- vitaminstatus på fødselstidspunktet. Da mange danskere lider af D-vitaminmangel, anbefales Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

19 den gravide kvinde at supplere sin kost med et tilskud. (Olsen et al. 2005, s og Sundhedsstyrelsen, sti 2, ) Følgende tabel viser de af sundhedsstyrelsen anbefalede kosttilskud i forbindelse med graviditet. Anbefalet daglig mængde Tidspunkt i graviditeten Folsyre 400 mg Fra graviditet planlægges graviditetens 12. uge Jern 10 mg Fra graviditetens 10. uge D-vitamin 10 µg Hele graviditeten 1 multivitamintablet Hele graviditeten Tabel 2.3. (Sundhedsstyrelsen og Komiteen for sundhedsoplysning 2008, s. 8-9) Den gravide kvinde anbefales at leve efter de 8 kostråd, idet det sikrer et balanceret indtag af næringsstoffer, som kan opfylde det øgede behov. Dog gælder rådet bevar normalvægten naturligvis ikke for den gravide kvinde. (Olsen et al. 2005, s ) Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Tabel 2.4. De 8 kostråd. (Alt om kost, sti 3, ) 2.4 Sammenfatning Det er naturligt for den gravide kvinde at øge sin vægt under graviditet. Den samlede vægtøgning bør tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens differentierede anbefalinger på baggrund af BMI, hvorfor kostvejledning bør tage udgangspunkt i den enkelte kvinde. Kvindens energibehov øges under graviditet, men ikke så meget at hun bør spise for to. Det øgede behov skal ses i forhold til kvindens aktuelle aktivitetsniveau. Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

20 Det anbefales, at den gravide kvinde følger de 8 kostråd ligesom resten af den danske befolkning. Dog anbefales supplering af jern, D-vitamin og folsyre samt en multivitaminpille. Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Kostvejledning af overvægtige gravide

Kostvejledning af overvægtige gravide kvinder Professionshøjskolen Metropol Ernærings- og Sundhedsuddannelserne Kostvejledning af overvægtige gravide Nutritional counseling of obese pregnant Modul/opgave: 7. Semester, Bachelorprojekt Hold

Læs mere

Overvægtige gravide en kommunikationsstrategi

Overvægtige gravide en kommunikationsstrategi Overvægtige gravide en kommunikationsstrategi Obese pregnant a communication strategy Bachelorprojekt, 7. semester Sundhedskommunikation Camilla Westerback 220e09026 1 Titelblad Overvægtige gravide en

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Gravid efter bariatrisk operation

Gravid efter bariatrisk operation Bachelorprojekt i jordemoderkundskab Professionshøjskolen University College Nordjylland Afleveringsdato: 6. juni 2013 Gravid efter bariatrisk operation - et bachelorprojekt om jordemoderens rolle i støtten

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Råd om mad og motion. Når du er gravid

Råd om mad og motion. Når du er gravid Råd om mad og motion Når du er gravid 2 Når du er gravid s. 3 Spis sundt og varieret s. 4-5 Hvor meget skal du spise? s. 6-7 Hvad skal du undgå? s. 8-9 Hvilke vitaminer og mineraler har du brug for? s.

Læs mere

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE Forord Som jordemødre står vi konstant overfor valg i professionelle sammenhænge. Vi træffer valg, nogle gange uden at dvæle ved valget, andre gange med en tydelig

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Sunde vaner. før, under og efter graviditet

Sunde vaner. før, under og efter graviditet Sunde vaner før, under og efter graviditet Er du klar til en sund graviditet? Læs mere Š Før Du forbereder en sund graviditet ved at tage et tilskud af folsyre og ved at undgå rygning og alkohol. Š Under

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Undervisning af sårbare unge

Undervisning af sårbare unge Undervisning af sårbare unge Vagn Mørch Sørensen Mit forhold til mit eget selvværd, troen på om jeg er god nok, troen på om jeg kan klare gymnasiet og om der egentlig er nogen der elsker mig? det Ensom,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Evalueringsrapport. Kursus for overvægtige gravide

Evalueringsrapport. Kursus for overvægtige gravide Evalueringsrapport Kursus for overvægtige gravide Jeg er blevet klar over hvorfor jeg skal tabe mig. Jeg vil gerne have et godt og langt liv med mine børn (citat fra kursusdeltager) Silkeborg Centralsygehus,

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold

Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold Forfatter: Studienummer: J10V108 Holdnummer: JM11V Modul 14 Projektet udgør 20 ECTS-point Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark Vejleder:

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere