Kostvejledning af gravide kvinder i det senmoderne samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kostvejledning af gravide kvinder i det senmoderne samfund"

Transkript

1 Kostvejledning af gravide kvinder i det senmoderne samfund Dietary coaching of pregnant women in late modern society Bachelorprojekt i ernæring og sundhed Specialeretning: Human ernæring UCSJ Ankerhus (206345) Vejleder: Thomas Aagren Afleveringsdato: 1. juni 2011 Antal sider: 50 (59 sider incl. forside, litteraturliste og bilag) Antal anslag: Underskrift:

2 Resume Baggrund: Der ses en stigende tendens til overvægt blandt gravide kvinder, hvilket medfører komplikationer under graviditet og fødsel og en øget udgift for samfundet. Den gravide kvinde møder mange udfordringer, dels som følge af graviditeten, og dels fordi hun i samfundet er genstand for et øget fokus omkring sin livsstil, både fra hendes omgangskreds og fra medierne. Disse udfordringer kan gøre det svært for kvinden at leve op til anbefalingerne for kost og graviditet, hvorfor kostvejledning, med henblik på at styrke kvindens oplevelse af sammenhæng, kan være relevant. Formål: At skabe viden om den gravide kvindes livsverden, herunder barrierer og udfordringer for en sund livsstil. Projektet tager udgangspunkt i en forforståelse om et behov for kostvejledning ud over den vejledning, der finder sted hos jordemoderen. Problemformulering: Hvordan kan jeg som professionsbachelor i ernæring og sundhed styrke gravide kvinders oplevelse af sammenhæng gennem sundhedsfremmende kostvejledning? Genstandsfelt: Gravide og jordemødre, der er tilknyttet Regionshospitalet Silkeborg. Metode: Dataindsamling blandt gravide og jordemødre ved hjælp af kvantitativt spørgeskema, observationer og kvalitative interviews. Data er analyseret ud fra teori om oplevelse af sammenhæng (Antonovsky 2000), Habermas teori om system og livsverden (Andersen 2005) og risikokommunikation (Sundhedsstyrelsen 2005). Konklusion: Den gravide kvinde kan, som følge af tendenser i det senmoderne samfund, opleve en usikkerhed omkring sin identitet og viden om kost og sundhed. Denne usikkerhed kan mindskes gennem kostvejledning, idet kvindens oplevelse af sammenhæng kan styrkes. Der er et behov for kostvejledning ud over Regionshospitalets eksisterende tilbud, idet jordemoderen under sundhedsvæsenets rammer har svært ved at leve op til retningslinjerne om at arbejde sundhedsfremmende. (Sundhedsstyrelsen 2009) Perspektivering: En professionsbachelor i ernæring og sundhed kan med fordel indgå i svangreomsorgen. Det vil være relevant at undersøge behovet og muligheden for kostvejledning før graviditet og i barselsperioden. Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

3 Abstract Background: There is an increasing tendency to obesity among pregnant women, leading to complications during pregnancy and childbirth and an increased cost to society. The pregnant woman is facing many challenges, partly because of pregnancy, and partly because in the community she is subject to an increased focus on her lifestyle, from both her peers and the media. These challenges can make it difficult for women to live up to the recommendations for diet and pregnancy. Hence, dietary advice in order to strengthen the woman's sense of coherence can be relevant. Objective: To generate knowledge about the pregnant woman's lifeworld, including barriers and challenges for a healthy lifestyle. The project is based on a preconception of a need for dietary coaching beyond the instructions that will take place at the midwife. Problem statement: How can I as a nutrition and health professional strengthen the pregnant women's sense of coherence through a health promoting dietary coaching? Field of research: Pregnant women and midwives who are affiliated to the Regional Hospital Silkeborg. Method: Data collection among pregnant women and midwives using quantitative questionnaires, observations and qualitative interviews. Data are analyzed based on theory of sense of coherence (Antonovsky 2000), Habermas' theory of system and lifeworld (Andersen 2005) and risk communication (National Board of Health, Denmark 2005). Conclusion: The pregnant woman may, due to trends in late modern society, experience insecurity about her identity and knowledge about diet and health. This uncertainty can be reduced through dietary coaching, since the woman's sense of coherence can be strengthened. There is a need for dietary coaching in addition to the Region Hospital's existing services, as the midwife in the health care environment has a hard time living up to the guidelines to work for health promotion. (National Board of Health, Denmark 2009) Perspective: A nutrition and health professional can be incorporated into antenatal care with advantage. It would be appropriate to examine the need and feasibility of dietary coaching before pregnancy and during the maternity period. Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

4 Indhold 1. Indledning Baggrund og relevans Problemformulering Formål Genstandsfelt Afgrænsning, indhold og struktur Begrebsafklaring Forforståelse Videnskabsteoretisk tilgang Metode Databearbejdning Refleksioner over dataindsamling Graviditet, kost og overvægt Komplikationer forbundet med overvægt og graviditet Anbefalinger for vægtøgning under graviditet Anbefalinger for ernæring under graviditet Sammenfatning Oplevelse af sammenhæng Graviditet og oplevelse af sammenhæng Den gravide kvinde i det senmoderne samfund Systemets kolonisering af livsverden Systemets kolonisering af svangreomsorgen Systemets kolonisering af den gravide kvindes livsverden Risikokommunikation Risikokommunikation og den gravide kvinde Sammenfatning Refleksioner over vejlederrollen Sammenfatning og diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Internetsider...52 Bilag 1. Spørgeskema til gravide...54 Bilag 2. Spørgeguide til interview med jordemødre...55 Bilag 3. Spørgeguide til interview med gravide...56 Bilag 4. Grafisk fremstilling af data fra spørgeskema...57 Bilag 5. Cd med lydfiler af interview med jordemødre og gravide...58 Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

5 1. Indledning 1.1 Baggrund og relevans Overvægt og fedme er forbundet med en række livsstilssygdomme, der er en stor udgift for samfundet. (Richelsen 2003, s ) Det samme gør sig gældende i forbindelse med graviditet og fødsel, hvor overvægt giver komplikationer, som medfører store økonomiske omkostninger for samfundet og den enkelte gravide, bl.a. svangerskabsforgiftning, gestationel diabetes og kejsersnit. (Olsen et al. 2005, s , Galtier-Dereure et al og Sundhedsstyrelsen 2008) Den stigende samfundstendens til overvægt i Danmark afspejler sig også i gruppen af gravide kvinder. Tal fra sundhedsstyrelsen viser således, at antallet af overvægtige 1 og svært overvægtige gravide kvinder er steget fra 31,9 % i 2004 til 33,7 % i (Sundhedsstyrelsen 2008, s. 4) Overvægt er således en af de hyppigste sundhedsrisici, der forekommer i arbejdet med gravide kvinder. (Galtier-Dereure et al. 2000, s. 1242) Mange kvinder tager mere på i vægt, end det anbefales i forbindelse med graviditet, og for hver graviditet en kvinde gennemgår, er risikoen for en yderligere vægtøgning større. (NNR 2004, s. 126) Dette afspejles som en klar tendens til stigende overvægt blandt flergangsfødende i Sundhedsstyrelsens tal fra 2006, der viser, at 28,8 % af de førstegangsfødende, 32,8 % af de andengangsfødende samt 38,1 % af de tredje- eller flergangsfødende er overvægtige eller svært overvægtige (Sundhedsstyrelsen 2006, s. 15). I flere undersøgelser er en stor vægtøgning under graviditet således også associeret med overvægt hos moderen senere i livet. (Sundhedsstyrelsen 2009, s. 97) Når en kvinde bliver gravid - måske især første gang - stilles hun overfor nye udfordringer både mentalt, fysiologisk og i forhold til sin kost. Graviditet og familiedannelse er en stor omvæltning, som for mange kvinder vender op og ned på hverdagen og de kendte rammer. I denne omstillingsperiode kan det være svært for kvinden at opretholde eller etablere en sund livsstil. Den gravide kvinde er ofte genstand for et øget fokus i samfundet og i sin omgangskreds. Dels bærer hun et spirende liv, og dels er der mange myter om og holdninger til den gravide kvindes 1 Defineret ud fra BMI, hvor BMI 25 er overvægtig og BMI 30 er svært overvægtig/fedme. (Sundhedsstyrelsen, sti 1, og Sundhedsstyrelsen 2008, s. 4) Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

6 levemåde, for eksempel at hun skal spise for to og passe på sig selv. Endvidere er der til stadighed ny forskning, der angiver nye retningslinjer for kost og sundhed under graviditet, hvilket kan skabe yderligere forventninger til, at den gravide holder sig opdateret. Disse samfundstendenser kan gøre den gravide kvinde sårbar og sætte hende under et forventningspres, da hun under graviditeten kan have følelsen af at være allemandseje. Det er velkendt, at mange kvinder under graviditet er mere motiverede for at leve sundt, end andre kvinder er. Derfor finder jeg det relevant at arbejde sundhedsfremmende med denne målgruppe. Endvidere tyder ovennævnte problemstillinger på et behov for øget støtte og vejledning omkring kost og sundhed i graviditetsperioden. Med baggrund i ovennævnte problemstillinger ses et behov for at øge kvindens muligheder for at leve sundt. Igennem en styrkelse af kvindens oplevelse af sammenhæng (se definition under afsnit 1.6), vil kvinden kunne opnå en større viden, flere handlemuligheder samt en styrkelse af hendes identitet og dermed en øget sundhed. (Jensen og Johnsen 2010, s. 136) Da mange af problemstillingerne omkring graviditet og sundhed knytter sig til kost, finder jeg det relevant at se på, hvordan kostvejledning kan styrke den gravide kvindes oplevelse af sammenhæng. Ovennævnte problemstillinger danner udgangspunkt for følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvordan kan jeg som professionsbachelor i ernæring og sundhed styrke gravide kvinders oplevelse af sammenhæng gennem sundhedsfremmende kostvejledning? 1.3 Formål Formålet med opgaven er at skabe viden omkring gravides livsverden, herunder barrierer og udfordringer for en sund livsstil i det senmoderne samfund, med henblik på at vurdere, hvordan jeg igennem sundhedsfremmende kostvejledning kan styrke den gravide kvindes oplevelse af sammenhæng. 1.4 Genstandsfelt Det primære genstandsfelt for projektet er gravide og jordemødre, der er tilknyttet fødegangen og jordemoderhuset ved Regionshospitalet Silkeborg. Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

7 I projektet inkluderer jeg alle gravide, da jeg ønsker at skabe et samlet billede af gravide kvinders livsverden. Jordemødrene inddrager jeg, da de varetager den hyppigste kontakt mellem kvinden og sundhedsvæsenet under graviditet (Sundhedsstyrelsen 2009, s ), og jeg finder det derfor relevant at tage udgangspunkt i deres oplevelser i arbejdet med gravide kvinder. Yderligere arbejder jordemødrene sundhedsfremmende og forebyggende (Sundhedsstyrelsen 2009, s ), og jeg ser derfor jordemoderen som en relevant samarbejdspartner i forbindelse med kostvejledning af gravide kvinder. 1.5 Afgrænsning, indhold og struktur I projektet inkluderer jeg alle gravide, og jeg vil derfor ikke komme nærmere ind på forhold, der knytter sig til kvindens økonomiske og sociale position. Opgaven er afgrænset fra dette, da jeg ønsker at skabe et samlet billede af gravide kvinders livsverden i det senmoderne samfund, selvom jeg mener, det er essentielt at tage udgangspunkt i sådanne forhold i min vejledning. Besvarelsen af min problemformulering tager udgangspunkt i 4 hovedafsnit: Graviditet, kost og overvægt Den gravide kvinde og oplevelse af sammenhæng Den gravide kvinde i det senmoderne samfund Refleksioner over vejlederrollen I afsnit 2, Graviditet, kost og overvægt, vil jeg ved hjælp af naturvidenskabelig litteratur beskrive, hvilke komplikationer der knytter sig til graviditet og overvægt samt redegøre for ernæringsanbefalinger for den gravide kvinde. I afsnittet vil jeg udelukkende redegøre for anbefalinger for indtag af næringsstoffer (mikro- og makronæringsstoffer) og udelukker derfor specifikke fødevarer, som den gravide kvinde bør undgå. Opgavens formål er at beskrive den gravide kvinde i det senmoderne samfund, og ikke specifikt den overvægtige kvinde. Derfor vil jeg ikke gå dybere ind i den overvægtige kvindes problemstillinger men blot medtænke overvægt som en tendens ved det senmoderne samfund. Afsnit 3, Oplevelse af sammenhæng, tager udgangspunkt i Aaron Antonovskys teori (Antonovsky 2000) om oplevelse af sammenhæng med det formål at vurdere gravide kvinders mulighed for at leve sundt. Jeg anvender Antonovskys sundhedsbegreb, da jeg finder det relevant i forhold til mit genstandsfelt, hvor mestring og sundhedsfremme er centrale begreber. Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

8 Afsnit 4, Den gravide kvinde i det senmoderne samfund, indeholder en redegørelse for Jürgen Habermas teori om system og livsverden (Andersen 2005) samt Sundhedsstyrelsens rapport Risikokommunikation i relation til sundhedsfremme og forebyggelse (Sundhedsstyrelsen 2005) med henblik på at beskrive tendenser i det senmoderne samfund, der kan have betydning for den gravide kvinde. Disse tendenser vil blive sammenholdt med min empiri fra praktikken med henblik på at vurdere kvindens muligheder og begrænsninger for at leve sundt. I afsnit 5, Refleksioner over vejlederrollen, vil jeg samle op på de anvendte teorier, idet jeg inddrager refleksioner over min egen rolle som kostvejleder, med det formål at beskrive, hvordan jeg igennem kostvejledning kan styrke den gravide kvindes oplevelse af sammenhæng. 1.6 Begrebsafklaring Forebyggelse forstår jeg som Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden (Tønnesen et al. 2005, s. 27). Kostvejledning forstås som Sundhedsaktivitet, hvor en sundhedsprofessionel vejleder en patient eller anden borger om ernæring for at fremme sundhed og forebygge overvægt, undervægt og kostrelaterede sygdomme (Tønnesen et al. 2005, s. 33). Endvidere vil kostvejledning i dette projekt tage udgangspunkt i videnskabeligt baserede anbefalinger og søge at styrke den enkeltes mulighed for at handle på disse anbefalinger. Livsstil forstås som Adfærd, der over tid påvirker den enkeltes sundhed og dermed folkesundheden (Tønnesen et al. 2005, s. 34) Livsverden defineres ud fra Habermas begreb om livsverden, som værende verden set fra individets synspunkt. Individets livsverden er bl.a. defineret ud fra kultur, sociale normer, moral og identitet. (Andersen 2005, s ) Oplevelse af sammenhæng defineres ud fra Aaron Antonovskys salutogeniske teori. Teorien tager udgangspunkt i individets oplevelse af sammenhæng som udgangspunkt for sundhed, idet oplevelsen af sammenhæng er afgørende for et godt helbred. Begrebet omfatter 3 komponenter, som danner grundlag for den samlede oplevelse af sammenhæng; Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

9 1) Begribelighed, der udtrykker, i hvilken grad individet finder stimuli strukturerede, forudsigelige og begribelige. 2) Håndterbarhed, der udtrykker tilliden til, at de ressourcer, der er nødvendige for at møde de krav, som stimuli stiller, er tilgængelige. 3) Meningsfuldhed, der udtrykker, i hvilken grad disse krav er værd at investere og engagere sig i. (Antonovsky 2000, s og Jensen og Johnsen 2010, s ) Oplevelse af sammenhæng vil efterfølgende blive benævnt OAS. Overvægt og fedme er defineret som en tilstand, hvor fedtmængden i kroppen er øget så meget, at det kan påvirke helbredet. I praksis anvendes BMI til at klassificere overvægt og fedme. (Richelsen et al 2003, s. 18) I dette projekt anvendes BMI til klassifikation af overvægt, velvidende at det er problematisk, da det ikke tager højde for fordelingen af kropsfedtmassen. Sundhed defineres ud fra Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng, der tager udgangspunkt i et salutogenisk perspektiv, dvs. hvordan individet forbliver sundt. Derved bliver sundhed et bredere begreb, der bestemmes af individets evne til at mestre tilværelsen og ikke blot af fraværet af sygdom. (Antonovsky 2000 og Jensen og Johnsen 2010, s ) Sundhedsfremme forstås som Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetencer (Tønnesen et al. 2005, s. 49). 1.7 Forforståelse Jeg arbejder ud fra en hypotese om, at mange gravide har et behov for information og vejledning omkring sund livsstil, som ikke bliver dækket gennem de eksisterende tilbud hos jordemoderen. Det er min opfattelse, at den gravide kvinde er genstand for en øget opmærksomhed af hendes livsstil og dermed skal forholde sig til mange meninger og forventninger fra andre. Jeg oplever, at mange gravide finder det svært at navigere i anbefalinger og kommentarer fra omverden, og det er derfor min forforståelse, at jeg kan hjælpe den gravide kvinde ved at styrke hendes OAS gennem kostvejledning. Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

10 1.8 Videnskabsteoretisk tilgang Formålet med denne opgave er at opnå en forståelse for gravide kvinders livsverden, hvorfor hovedudgangspunktet for projektet er human- og samfundsvidenskaben. Jeg arbejder ud fra det fortolkningsvidenskabelige paradigme, idet jeg søger at opnå en forståelse af sociale fænomener ved at fortolke gravide kvinders handlinger og erfaringer. Dermed er deltagerne i projektet min primære datakilde.(launsø og Rieper 2005, s ) Endvidere arbejder jeg ud fra det kritiske paradigme, da jeg søger at finde barrierer og sammenhænge i det senmoderne samfund, der påvirker den gravide kvindes handlinger. (Launsø og Rieper 2005, s ) Dermed anvendes den handlingsrettede forskningstype i samspil med den forstående, idet jeg ønsker at opnå en forståelse for, hvordan den gravide kvindes OAS kan styrkes gennem kostvejledning. (Launsø og Rieper 2005, s ) Projektet tager udgangspunkt i den hermeneutiske tilgang, og jeg vil gennem den hermeneutiske cirkel skabe en ny forståelse for gravides livsverden og for hvordan jeg kan kostvejlede denne målgruppe, samt forsøge at be- eller afkræfte min forforståelse om, at der ikke tilbydes tilstrækkelig vejledning under graviditet. Jeg overfører derfor data fra min praktik til min egen forståelsesverden for derved at opnå en større forståelseshorisont for gravide og deres handlinger. Igennem projektet vil jeg være min forforståelse bevidst, da mening og forståelse altid skabes i lyset af min egen forforståelse og derfor vil kunne påvirke min konklusion. (Birkler 2007, s. 95) Afsnit 2, Graviditet, kost og overvægt, tager udgangspunkt i natur- og sundhedsvidenskaben og dermed den positivistiske tilgang. Her anvendes den beskrivende forskningstype, der tager udgangspunkt i almengyldige sammenhænge, der er uafhængige af forskningens optik, og afsnittet tager udgangspunkt i dette under det formål at undersøge de kausale forhold, der gør sig gældende i forbindelse med graviditeten. (Birkler 2007, s og Launsø og Rieper 2005, s ) 1.9 Metode Til indsamling af data anvender jeg både kvalitative (semistrukturerede interviews og observationer) og kvantitative (struktureret spørgeskema) metoder, da begge typer er forbundet med svagheder såvel som styrker. Kvantitativ metode muliggør analyser i talmæssig form og Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

11 kvalitativ metode tillader fortolkning, hvorved jeg opnår en større dybde i mine data men dog også en større flertydighed. (Launsø og Rieper 2005, s ) Jeg anvender to forskellige spørgemetoder (struktureret spørgeskema (kvantitativt) og semistrukturerede interviews (kvalitativt)), da disse spørgemetoder er egnede til problemstillinger, hvor udsagn fra andre er den eneste eller mest gyldige kilde, herunder f.eks. at undersøge forhold i den gravide kvindes livsverden. En svaghed ved spørgemetoder er, at svar er begrænsede til, hvad svarpersoner kan huske eller vil udtale sig om. (Launsø og Rieper 2005, s. 109) Jeg er bevidst om, at jordemødre og gravide svarer på mine spørgsmål med deres forforståelse for mit projekt og min profession i baghovedet. For eksempel er det sandsynligt, at gravide på spørgsmål om sundhed vil give svar omkring kost, da de opfatter sundhed og kost synonymt med mit professionsfelt i tankerne. Spørgeskema Med baggrund i min forforståelse lavede jeg et struktureret spørgeskema til gravide kvinder, der kommer i jordemoderhuset i Silkeborg. (Bilag 1) Jeg lavede spørgeskemaet kort med de formål at få en høj svarprocent, at få svar på enkelte spørgsmål samt at få kontaktoplysninger på gravide, der var interesseret i at deltage i kostvejledning. Det overordnede formål med spørgeskemaet var at be- eller afkræfte den del af min forforståelse, at gravide ønsker mere viden omkring graviditet, kost og sundhed. Endvidere ønskede jeg at få afklaret forhold ved genstandsfeltet, der havde betydning for hvilken form for kostvejledning, jeg skulle tilbyde de gravide under min praktik samt hvilke emner, der skulle undersøges nærmere ved kvalitativ metode for at besvare min problemstilling. En ulempe ved struktureret spørgeskema er, at forhold, som jeg ikke har spurgt om, ikke bliver belyst, og der er begrænset mulighed for uddybning af svaret (Launsø og Rieper 2005, s. 120), hvorfor jeg anvender kvalitative interviews til at få uddybet svarerne og få belyst forhold, som jeg ikke er bevidst om. Semistrukturerede interviews Jeg har undersøgt forhold, der er relevante for min problemstilling, ved hjælp af semistrukturerede interviews med to jordemødre og to gravide. Jeg udarbejdede spørgeguide til hhv. jordemødre og gravide (bilag 2 og 3). Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

12 Interviews med jordemødre blev gennemført før med gravide, da jeg fandt det sandsynligt, at der i interviewene med jordemødrene ville fremkomme forhold om de gravides livsverden og sundhed, som jeg ikke havde overvejet, men som ville være relevante at medtage i interviews med gravide. Formålet med interviews med jordemødrene var at belyse barrierer i deres sundhedsfremmende arbejde med gravide samt at belyse forhold omkring de gravides OAS for derved at nå frem til, hvordan jeg kan styrke deres OAS. Formålet med interviews med gravide var at få en forståelse for deres livsverden, herunder deres begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, samt at få belyst tendenser i det senmoderne samfund, der påvirker deres mulighed for at leve sundt, for at finde frem til, hvordan jeg kan styrke deres OAS. Jeg valgte at undersøge min problemstilling ved hjælp af kvalitative interviews, da denne metode er oplagt til at indsamle beskrivelser om gravide kvinders livsverden med henblik på fortolkning af mening. (Jensen og Johnsen 2010, s. 206) Interviewene var planlagt som semistrukturerede interviews med et element af diskursivt og narrativt interview, da jeg ønskede at opnå kontekstbeskrivelser fra både jordemødre og gravide samt at inddrage jordemødrenes faglighed. (Jensen og Johnsen 2010, s ) En fordel ved det semistrukturerede interview er, at der er mulighed for at få belyst de interviewedes livsverden uden på forhånd at lægge sig fast på bestemte forståelser, hvilket igen giver mulighed for at gå i dybden med få personer. Omvendt giver det lave antal deltagere en lav generaliserbarhed, og fortolkningen kan være svær at bruge i bredden (Launsø og Rieper 2005, s ), hvorfor jeg også anvender spørgeskema og observationer til besvarelse af min problemstilling. Observation og uformelle samtaler Under min praktik i jordemodercenteret var jeg observatør ved jordemoderkonsultationer og åbent hus-arrangementer. Jeg førte logbog over samtaler og refleksioner, som er medtaget i opgaven, hvor jeg finder det relevant. Observationerne var ustrukturerede, og min rolle var deltagende observatør (Launsø og Rieper 2005, s ), idet der i de fleste tilfælde fremkom spørgsmål fra jordemødre og gravide, der kunne besvares ud fra mit professionsfelt. Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

13 Formålet med mine observationer og uformelle samtaler var, sammen med de semistrukturerede interviews, at belyse forhold blandt jordemødre og gravide, der kan beskrive den gravide kvinde i det senmoderne samfund samt tendenser, der har indflydelse på den gravide kvindes sundhed. Et andet formål var at få indsigt i genstandsfeltet for dermed at kunne stille relevante spørgsmål i spørgeskema og interviews. Endelig ønskede jeg, at observationerne skulle medvirke til at be- eller afkræfte min forforståelse og hypotese om et behov for supplerende kostvejledning blandt gravide kvinder. Uformelle samtalers styrke er, at de er mindre formelle end de strukturerede metoder, hvorfor gravide og jordemødre muligvis vil fortælle ting, som de ellers ikke ville gøre. Som tidligere nævnt vil deltageren sandsynligvis under spørgemetoder have undersøgelsens formål samt min forforståelse i baghovedet, hvilket kan have en indflydelse på deres svar. Dette er mindre sandsynligt under uformelle samtaler. En anden fordel er, at det giver mig mulighed for at medtage uventede forhold i min analyse, som de mere strukturerede metoder ikke giver svar på. Ulempen ved observationer er, at de ikke nødvendigvis giver svar på min problemstilling (Launsø og Rieper 2005, s ), hvorfor jeg også anvender struktureret spørgeskema og kvalitative interviews som hovedmetoder Databearbejdning Efter afslutning af praktikperioden transskriberede jeg de kvalitative interviews med henblik på databearbejdning. Databearbejdning skete delvist ved hjælp af kategorisering og grounded theory.(jensen og Johnsen 2010, s ) Ved hjælp af kategorisering har jeg fundet frem til emner, som jeg fandt relevante i forhold til min problemstilling og min udvalgte teori. Ulempen ved kategorisering er netop, at mit fokus er styret af min forforståelse, og at jeg muligvis ikke ser andre emner, der er relevante for opgavens besvarelse. Derfor anvendte jeg dele af grounded theory (åben kodning og fokuseret kodning) for at få en bredere forståelse for gravide kvinder og jordemødres livsverden. (Jensen og Johnsen 2010, s ) Dernæst er emnerne analyseret og fortolket ud fra min teoretiske forståelsesramme, som bl.a. omfatter litteratur om det senmoderne samfund (Andersen 2005 og Sundhedsstyrelsen 2005) samt OAS (Antonovsky 2000). Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

14 Svarerne fra spørgeskemaundersøgelsen er udregnet i procentfordeling og opstillet grafisk i form af lagkagemodeller for at få et overblik over det samlede resultat. Dette resultat er ligeledes fortolket ud fra min teoretiske forståelsesramme Refleksioner over dataindsamling Under udarbejdelsen af interviewguide havde jeg en anden forståelse af, hvilke udfordringer der var i det sundhedsfremmende arbejde med gravide kvinder, og dermed hvad projektet skulle omhandle, end den forståelse, jeg har nu. Derfor danner de stillede spørgsmål grundlag for bearbejdelse af nogle andre emner, end dem projektet handler om. Der er med andre ord sket en fortolkning af min forforståelse, og jeg har dannet en ny forståelse for de gravides livsverden, som danner grundlag for de emner, projektet omhandler. Dette bevirker, at interviewguiden har et andet fokus end opgaven. Spørgeskema Spørgeskemaets formål var til dels at undersøge forhold, der skulle danne ramme for videre fortolkning af gravide kvinders livsverden. Da et spørgeskema ikke er velegnet til at undersøge forhold omkring individers livsverden pga. den ringe mulighed for uddybning af svaret (Launsø og Rieper 2005, s. 120), indgår det kun delvist i besvarelsen af opgavens problemstilling. Spørgeskemaundersøgelsen bygger på en meget lille gruppe (22 respondenter) af den samlede gruppe af gravide kvinder i Danmark, hvorfor den ikke er særlig generaliserbar. Derudover kan der være en skævvridning, da sundhed fordeler sig ulige på landsplan. Endelig må svarerne også ses i forhold til de tilbud, der gives i forbindelse med graviditet på Regionshospitalet Silkeborg, da svarerne afhænger af de tilbud de kvinderne har benyttet sig af. Kvalitativt interview I mit interview med gravide beder jeg dem forklare, hvad de forstår ved sundhed sidst i interviewet. Dette kunne med fordel have været en åbning af interviewet, så de ud fra andre spørgsmål om sundhed i højere grad kunne have svaret på baggrund af deres eget sundhedssyn og ikke, hvad de tænkte, at jeg forstod ved sundhed. Endvidere har begge gravide deltaget i min kostvejledning inden afholdelse af interviewet, hvilket er væsentligt at medtænke i deres svar. For det første vil deres sundhedssyn sandsynligvis bygge på budskaber fra min vejledning. Derfor handler interviewene meget om kost, selvom jeg spørger til sundhed generelt. For det andet vil deres livsverden have ændret sig Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

15 efter deres deltagelse, hvilket de ikke nødvendigvis selv er bevidste om. Derfor er det nærliggende at tro, at de to gravide, jeg har interviewet, oplever en høj håndterbarhed og meningsfuldhed for at leve sundt, da interviewet er afholdt kort tid efter min vejledning. Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

16 2. Graviditet, kost og overvægt Jeg vil i dette afsnit redegøre for komplikationer forbundet med overvægt og graviditet samt de officielle videnskabelige anbefalinger for vægtøgning og ernæring under graviditet. 2.1 Komplikationer forbundet med overvægt og graviditet For den overvægtige kvinde er der risiko for en række komplikationer under graviditeten, som alle medfører en øget dødelighed. De hyppigste er forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning samt svangerskabssukkersyge, der også øger risikoen for komplikationer under fødslen. Overvægt i graviditeten er associeret med en 2-4 gange forøget risiko for svangerskabsforgiftning. (Galtier-Dereure et al. 2000, s og Vinter et al. 2008, s. 16) Under fødslen er der hos den overvægtige kvinde en øget risiko for instrumentelle indgreb, herunder kejsersnit, som udføres dobbelt så ofte på kvinder med BMI>30 i forhold til normalvægtige kvinder. Kejsersnit hos overvægtige kvinder er endvidere associeret med højere risiko for narkosekomplikationer, øget blodtab og infektioner sammenlignet med kejsersnit hos normalvægtige. (Galtier-Dereure et al. 2000, s og Vinter et al. 2008, s. 16) Hos barnet af den overvægtige kvinde er der øget risiko for både korttids- og langtidskomplikationer. Lav apgarscore 2 ses hyppigere hos børn af overvægtige mødre, ligesom der er en øget risiko for høj fødselsvægt (>4000 gram). Høj fødselsvægt er forbundet med øget risiko for komplikationer under fødslen for både mor og barn. Yderligere ses der flere misdannelser hos børn af overvægtige kvinder samt en øget risiko for spædbørnsdød. (Galtier- Dereure et al. 2000, s og Vinter et al. 2008, s ) På lang sigt er der for barnet af den overvægtige kvinde en øget risiko for overvægt senere i livet. (Galtier-Dereure et al. 2000, s. 1245) Endvidere ser det ud til, at en stor vægtøgning under graviditeten giver en øget risiko for komplikationer. Dog findes der kun få undersøgelser på dette område, hvorfor der ikke er vist entydig sammenhæng mellem en stor vægtøgning og komplikationer. (Olsen et al. 2005, s ) Vægtøgningen bør dog stadig begrænses, da en stor vægtøgning under graviditet er associeret med overvægt senere i livet. (Sundhedsstyrelsen 2009, s. 97) 2 Apgarscore er en vurdering af barnets tilstand lige efter fødslen på baggrund af barnets hudfarve, vejrtrækning, muskelspændinger, hjerteslag og reflekser. (Sundhedsguiden, sti 5, ) Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

17 2.2 Anbefalinger for vægtøgning under graviditet Det er fysiologisk naturligt for kvinden at øge sin vægt under graviditet. Foster, moderkage, fostervand, øget blodvolumen, ekstracellulærvæske samt fedtdeponering bidrager alt sammen til en vægtøgning. (NNR 2004, s. 125) Ved termin fordeler vægtøgningen sig således: Barnet Livmoder, moderkage, fostervand og brystvæv Øget blodmængde og væske i kroppen Ekstra fedtdepoter Ca. 3,5 kg Ca. 3,5 kg Ca. 2-4 kg Ca. 1-4 kg Tabel (Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning 2008, s.7) Sundhedsstyrelsen anbefaler en differentieret vægtøgning under graviditet på baggrund af kvindens BMI før graviditet. Anbefalingen 3 ser således ud: Klassifikation BMI Helbredsrisiko Anbefalet vægtøgning under graviditet Undervægtig BMI 18,5 Afhænger af årsag kg Normalvægtig BMI 18,5-24,9 Middel kg Overvægtig BMI 25-29,9 Let øget 8-10 kg Fedme BMI 30 Moderat øget ekstremt øget kg Tabel (Sundhedsstyrelsen, sti 1 og Sundhedsstyrelsen 2009, s. 97) Som følge af øget kropsvæv og fosterets vækst øges kvindens energibehov under graviditet, men det skal ses i forhold til hendes aktuelle aktivitetsniveau. Det er naturligt, at kvinden i løbet af graviditeten bliver mindre aktiv, hvilket kan betyde, at der reelt ikke er et øget energibehov. (NNR 2004, s. 125) Kvindens energibehov øges med hhv. 1,5 MJ/dag i andet trimester og 2,1 MJ/dag i tredje trimester. (NNR 2004, s. 126) 3 For enkeltfoldsgraviditet 4 Afhængig af graden af fedme Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

18 For den undervægtige og normalvægtige kvinde anbefales det, at der dannes ammedepoter i form af øget fedtmængde i kroppen. For den overvægtige gravide er disse depoter unødvendige, hvorfor det anbefales at begrænse vægtøgningen. (Olsen og Wolff 2010, s. 362) På trods af anbefalingen om en begrænset vægtøgning hos den overvægtige gravide, frarådes det, at kvinden går på ubalancerede og lavkalorie-slankekure under graviditeten. En sådan levevis medfører en uhensigtsmæssig næringsstofsammensætning og kan i værste fald skade barnet. Derimod anbefales en kostomlægning, og at kvinden følger de 8 kostråd. (Sundhedsstyrelsen 2009, s. 98) 2.3 Anbefalinger for ernæring under graviditet Under graviditet er behovet for mikronæringsstoffer øget, hvilket primært skyldes fosterets vækst og udvikling. Ved en varieret kost vil behovet for de fleste mikronæringsstoffer blive dækket som følge af det øgede energibehov, hvilket oftest medfører et øget energiindtag samt en større biotilgængelighed for nogle mikronæringstoffer, bl.a. jern, calcium, zink og selen. Dog vil behovet for jern, D-vitamin og folsyre for de fleste gravide ikke blive dækket tilstrækkeligt gennem kosten, hvorfor det anbefales at tage et tilskud af disse mikronæringsstoffer. Endelig anbefales en daglig multivitaminpille, da det vil være svært at få dækket behovet for mikronæringsstoffer i tilfælde af mindre sunde kostvaner. (Olsen et al. 2005, s ) Folsyre medvirker til celledeling, hvorfor det er et vigtigt næringsstof omkring befrugtningstidspunktet og i starten af graviditeten. Et utilstrækkeligt indtag af folsyre er associeret med risiko for neuralrørsmisdannelser hos fosteret. Derfor anbefales kvinder at tage et tilskud af folsyre fra graviditeten planlægges indtil graviditetens 12. uge. (Olsen et al. 2005, s ) Behovet for jern stiger under graviditet som følge af den øgede blodmængde hos både kvinden og fosteret. Mange kvinder har lav jernstatus, inden de bliver gravide, og de er derfor i risiko for at udvikle jernmangelanæmi sidst i graviditeten. Jern spiller en vigtig rolle for fosterets udvikling tidligt i graviditeten pga. livsvigtige stofskifteprocesser. (Olsen et al. 2005, s ) D-vitamin fremmer calciumoptag og har derfor en indvirkning på knogleudvikling hos både kvinden og barnet. Det nyfødte barns D-vitaminstatus er associeret med moderens D- vitaminstatus på fødselstidspunktet. Da mange danskere lider af D-vitaminmangel, anbefales Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

19 den gravide kvinde at supplere sin kost med et tilskud. (Olsen et al. 2005, s og Sundhedsstyrelsen, sti 2, ) Følgende tabel viser de af sundhedsstyrelsen anbefalede kosttilskud i forbindelse med graviditet. Anbefalet daglig mængde Tidspunkt i graviditeten Folsyre 400 mg Fra graviditet planlægges graviditetens 12. uge Jern 10 mg Fra graviditetens 10. uge D-vitamin 10 µg Hele graviditeten 1 multivitamintablet Hele graviditeten Tabel 2.3. (Sundhedsstyrelsen og Komiteen for sundhedsoplysning 2008, s. 8-9) Den gravide kvinde anbefales at leve efter de 8 kostråd, idet det sikrer et balanceret indtag af næringsstoffer, som kan opfylde det øgede behov. Dog gælder rådet bevar normalvægten naturligvis ikke for den gravide kvinde. (Olsen et al. 2005, s ) Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Tabel 2.4. De 8 kostråd. (Alt om kost, sti 3, ) 2.4 Sammenfatning Det er naturligt for den gravide kvinde at øge sin vægt under graviditet. Den samlede vægtøgning bør tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens differentierede anbefalinger på baggrund af BMI, hvorfor kostvejledning bør tage udgangspunkt i den enkelte kvinde. Kvindens energibehov øges under graviditet, men ikke så meget at hun bør spise for to. Det øgede behov skal ses i forhold til kvindens aktuelle aktivitetsniveau. Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

20 Det anbefales, at den gravide kvinde følger de 8 kostråd ligesom resten af den danske befolkning. Dog anbefales supplering af jern, D-vitamin og folsyre samt en multivitaminpille. Bachelorprojekt Human ernæring UCSJ Ankerhus juni

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil?

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Overvægtige gravide Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Sundhedsstyrelsen anbefaler Overvægtige gravide tilbydes rådgivning med henblik på at

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet December 2011 2 I Tønder Kommune Indledning Nærværende mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor De officielle kostråd: Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETES OG SVANGERSKAB DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Signe Fog-Møller Masterafhandling i Sexologi. 11 Bilagsfortegnelse

Signe Fog-Møller Masterafhandling i Sexologi. 11 Bilagsfortegnelse 11 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Oversigt over litteratursøgningsproces (side 52-55) Bilag 2: Oversigt over inkluderet litteratur (side 56-57) Bilag 3 Information samtykkeerklæring (side 58 ) Bilag 4 Interviewguide

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

Undervisning af sårbare unge

Undervisning af sårbare unge Undervisning af sårbare unge Vagn Mørch Sørensen Mit forhold til mit eget selvværd, troen på om jeg er god nok, troen på om jeg kan klare gymnasiet og om der egentlig er nogen der elsker mig? det Ensom,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet.

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet. Forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse Kommuneprojekt 2010 Anne Christensen Hanne Sodemann Definition: Sundhedsrelaterede aktiviteter, søger s at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer

Læs mere

Overvægtige gravide en kommunikationsstrategi

Overvægtige gravide en kommunikationsstrategi Overvægtige gravide en kommunikationsstrategi Obese pregnant a communication strategy Bachelorprojekt, 7. semester Sundhedskommunikation Camilla Westerback 220e09026 1 Titelblad Overvægtige gravide en

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Kost og motions betydning for livskvaliteten.

Kost og motions betydning for livskvaliteten. Indhold Indledning.... 3 Problemformulering.... 3 Metodeafsnit.... 3 Patogenese og salutogenese.... 4 Sundhedsbegrebet.... 5 Oplevelse af sammenhæng.... 6 Begribelighed.... 6 Håndterbarhed.... 7 Meningsfuldhed....

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Projekt Nyfødt Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Agenda Evidens for

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune

Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse Charlotte Knudsen Fredensborg Kommune Præsentation Sygeplejerske Intensiv efteruddannelse Sygeplejerske i hjemmeplejen Visitator Diplomuddannlse

Læs mere

Graviditet og Seksualitet

Graviditet og Seksualitet Graviditet og Seksualitet Samtalen om seksualitet i jordemoderkonsultationen Helle Jørgensen Studienr. J10V125 Holdnr. JM11V Modul 14 Bachelor projekt 20 ECTS-point Jordemoderuddannelsen, UC Syddanmark

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Kostvejledning af overvægtige gravide

Kostvejledning af overvægtige gravide kvinder Professionshøjskolen Metropol Ernærings- og Sundhedsuddannelserne Kostvejledning af overvægtige gravide Nutritional counseling of obese pregnant Modul/opgave: 7. Semester, Bachelorprojekt Hold

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt

Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Amager Hvidovre Hospital Amager Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt Udarbejdet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere