Overvægtige gravide en kommunikationsstrategi

Transkript

1 Overvægtige gravide en kommunikationsstrategi Obese pregnant a communication strategy Bachelorprojekt, 7. semester Sundhedskommunikation Camilla Westerback 220e

2 Titelblad Overvægtige gravide en kommunikationsstrategi Obese pregnant a communication strategy Professionsbachelorprojekt Camilla Westerback 220e09026 Sundhedskommunikation 7. semester Afleveringsdato Vejledere: Mulle Signe Nielsen og Line Palle Andersen Professionshøjskolen Metropol Ernæring og Sundhedsuddannelserne 2

3 Resumé At være overvægtig gravid er forbundet med en lang række svangerskabs- og fødselskomplikationer, som kan have fatale konsekvenser for både moder og barn, samtidig med at ekstra undersøgelser og behandlinger koster samfundet dyrt. Disse risici og ressourceforbruget kan nedbringes ved, at den overvægtige gravide spiser sundt, dyrker motion og minimerer vægtøgning under graviditeten mest muligt. Derfor er der god grund til at sætte fokus på problematikken i de danske jordemoderkonsultationer. Bacheloropgaven tager sit udgangspunkt i det 6 ugers praktikforløb i jordemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle og formålet med projektet er, at forbedre de overvægtige gravides livsstil på Vestbygården, så komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel mindskes. Som metode til besvarelse af projektets problemformulering, er anvendt en kombination af et litteraturstudie, samt egne indsamlede data, herunder et observationsstudie og et individuelt, kvalitativt interview. Erfaringer fra praktikstedet har vist, at man, her, ikke umiddelbart gør den store indsats for at forebygge svangerskabs- og fødselskomplikationer blandt overvægtige gravide. Desuden tyder desuden på at, den lille indsats man gør på Vestbygården på nuværende tidspunkt, er forbundet med nogle problematikker, som kan være med til at forhindre et frugtbart resultat. Herunder har jordemødrene en række udfordringer i kommunikationen med de overvægtige gravide om problemstillingen og med at rekruttere de overvægtige gravide til sundhedsfremmende projekter, til trods for, at gravide ellers er mere motiverede for livsstilsændringer. Årsagerne til den manglende indsats på området, samt til problematikkerne i forbindelse med kommunikationen og rekrutteringen, skal blandt andet findes i det snævre tidsperspektiv der står jordemødrene til rådighed i konsultationen med de gravide. Desuden må årsagen findes i de gravides manglende viden om de risici der er forbundet med deres overvægt i forbindelse med graviditeten, samt jordemødrenes manglende kompetencer i forbindelse med, at skulle vejlede de gravide til en sundere livsstil. For på Vestbygården, at forbedre de overvægtige gravides livsstil og dermed mindske antallet af komplikationer, må der bl.a. være mere tid til dialog med den overvægtige gravide og at hun bliver begribelig om risikoen ved hendes overvægt. Desuden kan det være nødvendigt at videreuddanne jordemødrene i inden for den motiverende eller den adfærdsændrende samtale 3

4 eller f.eks. lade en PB er med speciale i sundhedskommunikation varetage disse samtaler med de overvægtige gravide. Abstract Being obese and pregnant is associated with a range of pregnancy and birth complications that can potentially have fatal consequences for both expectant mothers and their children. Also, the extra examinations and medical care required are costly to society. These risks and the amount of resources spent on managing them can be significantly decreased by encouraging expectant mothers to maintain a healthy and balanced diet, exercise regularly, and minimize weight gain during pregnancy. This provides a good justification for focusing on these problems in consultations between pregnant obese women and Danish midwives. The point of departure for the bachelor assignment is a six-week internship at the midwifery consultation centre Vestbygården in Vejle. The purpose of the project is to improve the lifestyle of pregnant women at Vestbygården in order to decrease the risk of complications associated with pregnancy and giving birth. The methodology used for the project includes a combination of literature analysis and self-collected material, and underlying this, an observation study and an individual qualitative interview. Experiences from the internship indicate that no immediate actions are taken towards preventing complications during pregnancy and during birth among obese pregnant women. In addition to this, it appears that the minimal efforts already undertaken at Vestbygården can be linked to problems that may pose obstacles to productive results. The midwives face a number of challenges in communicating with obese and pregnant women about problems, as well as in recruiting them to health promoting projects, despite the fact that this particular class of pregnant women are generally more motivated towards creating change in their lifestyles. An explanation for the lack of effort in the area and for the problems in communicating and recruiting is, among other things, the very limited amount of time allocated by midwives in consulting with pregnant women. In addition, little information about risks during pregnancy is provided to expectant mothers, and the midwives often lack the skills to guide pregnant women towards a healthier lifestyle. In order for Vestbygården to improve the lifestyle of obese pregnant women and thereby decrease the number of 4

5 complications, there would have to be more time allowed for dialogue to create awareness of the risks posed by obesity. Also, it might be necessary to further educate the midwives on how to conduct motivating or behaviourally changing conversations, or otherwise bring in a professional with a bachelor s degree and specialty in health communication to undertake these conversations. 5

6 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Formål Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Videnskabsteori og metode Litteratur og kildekritik Metode til indsamling af egen empiri Interview undersøgelsesdesign Interviewets validitet Observation For forståelse Praktiksted Jordemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle Mine observationer fra praktikstedet Observationer fra konsultationerne: Observationer i samtalerne med centrets jordemødre: Fremgangsmåde og erfaringer fra praktikkens praktiske del: OAS Forståelse Meningsfuldhed Graviditeten Problemstillingerne ved at være overvægtig gravid Opsamling Begribelighed Viden om Risiko Risikokommunikation Opsamling Håndterbarhed Motivationssamtalen Den hjælpende samtales struktur Opsamling Efterforståelse Erfaringer fra tidligere projekter Erfaringer med rekruttering:

7 9.1.2 Erfaringer med selve projektets udformning og effekt: Jordemødrenes erfaringer og kompetencer: Diskussion Udfordringer og problemstillinger Forslag til tiltag på jordemodercenteret Vestbygården: Opsummering: Konklusion Perspektivering Litteraturliste Artikler: Bøger: Rapporter: Internettet Andre Bilagsliste

8 1.0 Indledning I takt med at prævalensen af overvægtige i Danmark, de seneste år har været kraftigt stigende, er også antallet af overvægtige gravide steget kraftigt. Ifølge landspatientregisteret er 33 % eller 1/3 del af alle gravide i Danmark overvægtige (BMI >25) og 12 % af alle gravide svært overvægtige (BMI > 35). Til sammenligning var kun 3 % af alle gravide svært overvægtige i Undersøgelser viser, at der er en lang række risici, konsekvenser og omkostninger forbundet med at være overvægtig gravid. Både hvad angår moder og barn, men også samfundsmæssigt, i form af et markant større ressourceforbrug. Undersøgelser viser, at mange af de risici der er forbundet med at være overvægtig gravid kan mindskes markant, hvis den gravide dyrker motion og undgår at tage for meget på i vægt under graviditeten (Sundhedsstyrelsen 2009). Meget tyder desuden på at gravide er mere motiverede for en sundere livsførelse (Hansen & Fogsgaard, 2005). Derfor er det i særdeleshed et interessant område, der er værd at sætte fokus på når vi taler sundhedsfremme og forebyggelse i dag. Da problematikken stadig er forholdsvis ny, er det begrænset hvor meget viden og hvor mange tiltag der endnu er på området. Det kræver derfor stadig en øget indsats for at finde den gyldne vej til den helt store succes. I min 6 ugers bachelorpraktik har jeg været tilknyttet jordemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle, som hører under Kolding sygehus. Her har jeg på baggrund af samtaler med jordemødrene og observationer af konsultationer mellem jordemødrene og de gravide erfaret, at der ikke gøres den store indsats for at forbedre de overvægtige gravides livsstil og dermed nedbringe antallet af svangerskabs- og fødselskomplikationer. Jeg har desuden observeret to problemstillinger, i forhold til indsatsen på området, som jeg vil lægge min hovedvægt på i opgaven. Dette gælder de udfordringer jordemødrene står overfor i samtalerne med de overvægtige gravide og problematikken ved, at rekruttere overvægtige gravide til projekter og indsatser, der retter sig mod, at hjælpe dem til en sundere livsstil med færre risici for graviditets- og fødselskomplikationer. 8

9 Opgavens fokus er hvordan man, på mit praktiksted Vestbygården, med udgangspunkt i de to ovennævnte problemstillinger, kan optimere indsatsen for at fremme de overvægtige gravides livsstil og dermed mindske risikoen for komplikationer i forbindelse med graviditeten. 2.0 Formål Med afsæt i mit speciale i sundhedskommunikation er formålet med opgaven, at kortlægge de kommunikative udfordringer og problemstillinger, som jordemødrene på Vestbygården står overfor, i arbejdet med at fremme de overvægtige gravides livsstil. Målet med kortlægningen er at opnå en mere indgående viden om problemet, med henblik på at kunne optimere indsatsen og derved nedbringe antallet af svangerskabs- og graviditetskomplikationer på Vestbgården. 3.0 Problemformulering Hvad kan man i Jodemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle gøre for, at forbedre de overvægtige gravides livsstil, så antallet af komplikationer mindskes i forbindelse med graviditet og fødsel? 4.0 Afgrænsning Der er mange faktorer i den gravides livsstil, som kan have betydning for graviditetens udvikling. Dette er faktorer som f.eks. rygning, alkohol- og stofmisbrug, næringsfattig kost, overvægt osv. Jeg vil i opgaven udelukkende beskæftige mig med kvinder, der under graviditeten har for høj BMI, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Herunder hvad man kan gøre for denne målgruppe for, at mindske risici for komplikationer i svangerskabet og under fødslen. Opgavens fokus er på de problemstillinger, der er i kommunikationen mellem jordemoderen og den gravide, i jordemoderkonsultationen på Vestbygården, om den gravides overvægt og livsstil, samt eventuelle problemløsninger i forhold til denne kommunikation. Jeg vil meget kort redegøre for målgruppens psykologiske forandringer, som er forbundet med graviditeten. Jeg vil således ikke beskæftige mig med de sociologiske eller kulturelle faktorer der kendetegner målgruppen, eller med de 9

10 bagvedliggende faktorer for den gravides overvægt, da opgaven i så fald vil blive for omfattende, men er velvidende om disse faktorers relevans. 5.0 Begrebsafklaring BMI (Body mass index): er et mål for sammenhæng mellem højde og vægt. BMI = Vægt i kilo / (højde x højde i meter). Bruges til at klassificere en persons ernæringsstatus. Tabel 1: klassificering af overvægt med BMI Vægtfordeling BMI Undervægt < 18,5 Normalvægt 18,5 24,9 Overvægt 25 29,9 Fedme (svær overvægt) > = 30 WHO s definitioner (Sundhedsstyrelsen, 2008) Overvægtige gravide: Gravide med et BMI over 25 ved graviditetens begyndelse. (Sundhedsstyrelsen, 2009) Risiko: Defineres som en fare, et tab eller en uønsket hændelse i fremtiden (Breck, 2001). 10

11 6.0 Videnskabsteori og metode Den overordnede videnskabelige tilgang til udarbejdelsen af bacheloropgaven er hermeneutisk. Ifølge denne videnskabelige tilgang ser vi verden ud fra vores baggrund og forudsætninger. Fortolkningen skabes således på baggrund af tidligere forståelser. Vi har altså en for-forståelse. Man taler derfor om den hermeneutiske cirkel, som henviser til forståelsens cirkularitet. Man forstår på baggrund af det man allerede forstår og på baggrund af det nye man forstår, kan man igen udbygge sin forståelse (Birkler, 2005). I form af min uddannelse i Ernæring og Sundhed, har jeg således haft en for-forståelse for det valgte emne. I henhold til den hermeneutiske cirkel, har jeg under udarbejdelsen af opgaven, udvidet min foreståelseshorisont og på baggrund af denne skabt en ny forståelse. Opgavens opbygning tager udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel og er således inddelt i tre overordnede afsnit; For-forståelse, Forståelse og Efterforståelse. For-forståelsen udspringer af praktikforløbet og Antonovskys teori om Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS). Forståelsesafsnittet er opbygget omkring de tre nøglebegreber i OAS, begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, som ifølge Antonovsky er essentielle for, at en person går fra at vide og til at handle. Under begrebet meningsfuldhed, redegøres for dannelsen af moderidentiteten og de risici der er forbundet med at være overvægtig gravid. Disse betragter jeg som mulige meningsfulde faktorer, for ændring af livsstil. Under begrebet begribelighed, redegøres for risikokommunikation, som metode til at gøre den overvægtige gravide begribelig om sammenhængen mellem livsstil, overvægt og de risici der er forbundet hermes samt hvordan disse mindskes. Under begrebet håndterbarhed, redegøres der for den hjælpende samtale, som i forbindelse med begrebet har til formål, at fungere som ressource i forhold til udvikling af den overvægtige gravides følelse af håndterbarhed og dermed troen på egen mestringsevne i forhold til en livsstilsændring. Efter-forståelsen er en redegørelse for erfaringer fra tidligere interventionsprojekter rettet mod overvægtige gravide, herunder en anvendelse af eget interview, samt diskussion af den anvendte teori, en konklusion og en perspektivering af opgaven. Under hvert af de tre begrebsafsnit følger en opsummering. Se modellen, som illustrerer opgavens opbygning og den anvendte teori på følgende side. 11

12 Problemstilling: Hvad kan man i Jodemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle gøre for, at forbedre de overvægtige gravides livsstil, så antallet af komplikationer mindskes i forbindelse med graviditet og fødsel? FORFORSTÅELSE: Praktikbeskrivelse, observationer (egen empiri). Oplevelsen Af Sammenhæng (Antonovsky) FORSTÅELSE: Meningsfuldhed Graviditet (Stern) og problematikken ved overvægt (SST-rapporter) Metode: Naturvidenskabelig og humanistisk videnskabsteori Begribelighed Risikokommunikation og forståelsen af risici (Breck), kampagners effekt (Saugstad & Mach-Zagal) og risiko-kommunikation i den individuelle samtale (SST & Breck) Metode: Humanvidenskabelig Håndterbarhed Motivationssamtalen (Miller & Rollnick) og den hjælpende samtale (Eide & Eide) med observationsskema (Silverman) EFTERFORSTÅELSE: Tidligere projekter for overvægtige gravide; Interventionsprojekt Nyt liv Nye vaner (interview med Margit Iversen), interventionsprojekt (Frederiksberg Jordemodercenter) og en evalueringsrapport af Kursus for overvægtige Gravide (Silkeborg Centralsygehus) Diskussion Udfordringer og problemstillinger i kommunikationen mellem jordemoderen og den overvægtige gravide, samt rekruttering og forslag til tiltag på Jordemodercenteret Vestbygården. Konklusion Perspektivering 12

13 6.1 Litteratur og kildekritik Litteraturen tager sit afsæt i både den naturvidenskabelige og den humanvidenskabelige tradition. Litteraturen med afsæt i den naturvidenskabelige tradition er en blanding af primær og sekundær litteratur, som i opgaven anvendes til at opnå viden om de problemstillinger, der er forbundet med at være overvægtig gravid. Herunder hvilke konsekvenser der ved at være overvægtig gravid, hvad årsagerne er, samt hvad der teoretisk set kan gøres for at mindske antallet af komplikationer under graviditeten og ved fødslen. Denne viden er primært opnået via rapporter fra Sundhedsstyrelsen, som er fundet på Internettet, samt en videnskabelig artikel fra Ugeskrift for Læger fundet på Google Scholar under søgeordet Overvægtige gravide. Udgangspunktet for den humanvidenskabelige litteratur er, at analysere hvilke problemstillinger der er i kommunikationen mellem jordemoderen og de overvægtige gravide på Vestbygården. Litteraturen til besvarelse af den humanvidenskabelige teoridel har primært bestået af fagbøger, samt evalueringsrapporter. Der er i opgaven kun anvendt nøje udvalgt litteratur, som jeg anser for værende af høj faglig kvalitet og validitet, samt anvendelig i forhold til at belyse opgavens problemstilling. I opgaven er der blandt andet anvendt rapporter fra Sundhedsstyrelsen, som er Danmarks øverste sundhedsfaglige myndighed (Sundhedsstyrelsen, 2010), til at belyse problemstillingerne ved at være overvægtig gravid. Der er anvendt en primær kilde i form af en undersøgelse fra Ugeskrift For Læger, hvilken jeg ligeledes anser, som værende en valid kilde til formålet, men med forbehold for undersøgelsens fejlkilder og viden om, at andre undersøgelser på nogle områder, har vist andre resultater. Der tages desuden forbehold for, i hvilken udstrækning, den anvendte human og -socialvidenskabelige litteratur, herunder bl.a.; Antonovsky, Eide og Eide, Stern og Breck, er anvendelig. Alle mennesker er forskellige og der vil derfor altid være nogle, der falder udenfor teoriernes overordnede og generelle perspektiv af menneskeheden. 13

14 6.2 Metode til indsamling af egen empiri Egen empiri er indsamlet kvalitativ via to forskellige metoder. Herunder observationer af i alt otte jordemoderkonsultationer med gravide, på forskellige stadier af deres graviditetsforløb og samtaler med Vestbygårdens jordemødre. Desuden har jeg foretaget et kvalitativt enkeltinterview med Margit Iversen, chefjordemoder på Kolding Sygehus og projektleder på projekt Nyt Liv, Nye Vaner. Interviewets undersøgelsesdel er skrevet i fremtid, da det er skrevet før interviewets begyndelse Interview undersøgelsesdesign Formålet med interviewet er at undersøge, hvad Margit Iversens oplevelser af de overvægtige gravides motivation har været for, at deltage i projekt Nyt Liv, Nye Vaner og hvad de på projektet har oplevet som både barrierer og succeskriterier i forhold til at rekruttere de gravide til projektet. Desuden har interviewet til formål at afdække hvilke metoder de, på projektet, har oplevet som værende de mest effektive i forhold til at se vægtstopresultater hos de gravide og på den måde opnå viden og erfaringer om succeser og barrierer, som kan overføres til jordemoderkonsultationerne, i håb om at kunne optimere det arbejde der allerede gøres og dermed finde den mest effektive metode til vægtstop, hos den overvægtige gravide. Det individuelle, kvalitative forskningsinterview som metode er valg fordi denne interviewform sigter mod at fremdrage interviewpersonens viden, opfattelse, mening eller vurdering af et bestemt emne (Riis, 2007) I dette tilfælde af projektet Nyt Liv, Nye Vaner, som endnu ikke er færdigevalueret. Margit Iversen som interviewperson, er valgt på baggrund af hendes status som projektleder på projekt Nyt Liv, Nye Vaner og baggrund som chefjordemoder på Kolding Sygehus. Jeg har på denne baggrund vurderet, at hun er den person med det bedste overblik over projektet og dermed er den der bedst vil kunne afdække de temaer jeg ønsker at undersøge. Desuden finder jeg hendes baggrund som jordemoder væsentlig, idet det er den profession som jeg i min opgave vil søge, at finde nye kommunikationsstrategier til i forbindelse med arbejdet med overvægtige gravide. Som metode til udførelsen af interviewet vil jeg anvende en semistruktureret interviewguide. Denne findes anvendelig da denne metode giver overblik over de temaer jeg ønsker at 14

15 undersøge, men med mulighed for at udforske interessante og relevante emner og problemstillinger, som opstår undervejs i interviewet Dermed undgås det, at interviewet fastlåses og kun omfatter på forhånd stillede spørgsmål (Kvale, 1997). Interviewguiden indeholder i alt 4 overordnede temaer med forslag til spørgsmål, som er udvalgt på baggrund af interviewets formål (Bilag 1). Den videnskabelige tilgang til interviewet er hermeneutisk-fænomenologisk, idet jeg gennem interviewet forsøger at anskue informantens konkrete livsverden i forhold til den givne situation, mens tolkningen af interviewet sker ud fra min for-forståelse. Interviewet finder sted på Margit Iversens kontor på Kolding Sygehus. Ud over Margit Iversen og min egen tilstedeværelse deltager min medstuderende, som jeg er i praktik med, i interviewet. Interviewet kommer til at foregår således, at jeg lægger ud med min del af interviewet, mens min medstuderende forholder sig passivt. Jeg forventer at min del af interviewet vil have en varighed på omkring 30 min. Før interviewet vil Margit Iversen blive informeret om hvad interviewet drejer sig om. Hun vil blive informeret om, at interviewet drejer sig om hendes oplevelser af projektet og projektets deltagere før interviewets begyndelse. Interviewet vil blive optaget på mobiltelefon. Interviewet vil blive transskriberet (Bilag 2) ordret med henblik på, at skabe den mest autentiske gengivelse af interviewet og for at skabe det bedst mulige overblik over hvad der er blevet sagt under interviewet og hvad der har relevans. Hermed opnås et bedre grundlag for analyse og dermed øges interviewets validitet (Kvale, 1997). Som metode til bearbejdelse af interviewet vil jeg benytte mig af meningskondensering, hvor lange udsagn omformuleres til korte sætninger, som stadig indeholder essensen af det der er blevet sagt (Bilag 3). På denne måde skabes et bedre overblik over det der er fortalt under interviewet og hvad der har særlig relevans for mit projekt. Interviewets udsagn sammenlignes og vurderes i forhold til projektets midtvejsevaluering, samt erfaringer fra andre lignende projekter. Det analyseres og diskuteres i opgavens samlede analyse og diskussionsafsnit, i forhold til den anvendte teori. 15

16 6.2.2 Interviewets validitet Det vurderes at interviewet umiddelbart er validt i forhold til dets anvendelse i opgaven, men at der dog er nogle fejlkilder og elementer, som er med til at svække validiteten. Dette gælder blandt andet, at Margit Iversens viden om min og min medstuderendes baggrund indenfor ernæring og sundhed, kan have påvirket hendes svar, på baggrund af en forudindtaget forståelse for de svar vi søgte. Desuden virkede Margit Iversen en smule påvirket af interviewsituationen, måske fordi samtalen blev optaget. Dette bevirkede, at interviewet i nogle tilfælde tog en helt anden drejning end spørgsmålet egentlig lød på. Jeg oplevede Margit Iversen, som mere åben udenfor interviewsituationen og at samtalen her var langt mere flydende og afslappet. En fejlkilde som ligeledes kan have påvirket interviewets validitet er min egen manglende erfaring med udførelse af interviews. At interviewet er blevet optaget og efterfølgende transskriberet er elementer, som er med til at øge interviewets validitet, idet alle udsagn registreres og dermed er mere analyserbare (Kvale, 1997) Observation Jeg observerede under praktikforløbet på Vestbygården en række interessante problemstillinger i under otte jordemoderkonsultationer med gravide, i samtalerne med jordemødrene og i praktikkens praktiske del. Formålet med observationer var, at få et overblik over jordemødrenes arbejde med de gravide (særligt de overvægtige gravide) i praksis, for at kunne vurdere, om indsatsen mod forbedring af overvægtige gravides livsstil, kunne optimeres. Observationerne var fleksibelt strukturerede, idet jeg på forhånd havde en række overordnede temaer jeg ønskede at observere, men samtidig var jeg åben overfor nye, interessante observationer eller problemstillinger der måtte dukke op undervejs (Riis, 2005). De overordnede temaer jeg ønskede at undersøge var, hvor meget jordemødrene talte med de gravide om kost, motion og livsstil, hvordan samtalen rent praktisk forløb og den interne kommunikation mellem jordemoderen og den gravide. Min tilgang til observationsstudiet har været hermeneutisk-fænomenologisk. Ved den fænomenologiske tilgang forstås, at formålet var at anskue et fænomen, interaktionen mellem jordemoderen og den gravide (Birkler, 2005), mens den hermeneutiske tilgang skal ses i lyset af, at man umuligt kan observere og tolke noget objektivt, men igennem sin for-forståelse (Riis, 2005). 16

17 7.0 For forståelse 7.1 Praktiksted Jordemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle Min 6 ugers bachelorpraktik tilbragte jeg i jordemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle, som er tilknyttet Kolding Sygehus, under Region Syddanmark. Jordemoderkonsultationen har i alt tilknyttet ca. 11 jordemødre, som skiftedes til at være i henholdsvis konsultationen og på sygehuset. Der er 2 3 jordemødre på stedet ad gangen, til at varetage konsultationer, 1 scanningsjordemoder og ca. hver anden uge er der en læge, der foretager undersøgelser af gravide med anormale graviditetsforløb. De gravide starter deres konsultationsforløb hos jordemoderen fra omkring graviditetsuge og har omkring 4-7 jordemoderkonsultationer, alt efter hvor langt deres graviditetsforløb er. Til den 1. Konsultation er der sat dobbelt tid af til den gravide, hvilket vil sige 40 min., hvoraf 5 10 min er afsat til journalskrivning. De resterende konsultationer har en varighed af 20 min. hvor ca. 5 min heraf er afsat til journalskrivning. For alle konsultationer gælder det, at jordemoderen skal gennemgå nogen fastlagte emner og tjek med den gravide, i henhold til Anbefalinger for Svangreomsorgen og eventuelle individuelle problemstillinger (Sundhedsstyrelsen, 2009). 7.2 Mine observationer fra praktikstedet Jeg har under praktikken gjort mig en række interessante observationer både under deltagelse ved de otte jordemoderkonsultationer med gravide, i samtalerne med centerets jordemødre og i den praktisk del af praktikken Observationer fra konsultationerne: - Til den første jordemoderkonsultation får den gravide udleveret minimum 7 pjecer om kost, motion, faderskab, fødslen, amning, fødestuen osv. Og i særlige tilfælde uddeles flere pjecer, alt efter deres livssituation. F.eks. om den gravide er ung moder eller af anden etnisk baggrund end dansk. 17

18 - Den gravide får, særligt ved første konsultation, utroligt mange informationer om graviditeten, blanketter der skal udfyldes, nye tider til fremtidige konsultationer og diverse tilbud. - Der er forholdsvis mange overvægtige gravide i alt 4 gravide af de 8 jeg deltog i konsultationen med havde BMI >25. Heraf én med et BMI på 32. Denne observation stemmer godt overens med, at Region Syddanmark er et af de områder i Danmark, som har flest overvægtige gravide (Sundhedsstyrelsen, 2008). - Der tales ikke ret meget med de gravide om deres overvægt, de komplikationer det kan medføre og hvad man kan gøre. Jordemoderen fortæller kort, at overvægt øger risikoen for gestationel diabetes og svangerskabsforgiftning. De gravide bliver tilbudt en glukosebelastningstest for at tjekke om hun er ved at udvikle diabetes og hun anbefales at spise varieret med henvisning til de 8 kostråd Observationer i samtalerne med centrets jordemødre: - Et gennemgående udsagn i næsten alle mine samtaler med jordmødrene på stedet har været, at tiden er for knap til, at de kan nå at gå mere i dybden med livsstilen og de problemstillinger der måtte være. - Et par jordemødre fortalte at de oplever, at en del gravide føler sig stigmatiserede når problematikken om deres vægt tages op i konsultationen Fremgangsmåde og erfaringer fra praktikkens praktiske del: Under praktikopholdet arbejdede jeg tæt sammen med en anden Ernæring og sundhedsstuderende, med speciale i ernæring og fysisk aktivitet, fra uddannelsen i Haderslev. Vi udarbejde i fællesskab et tilbud til alle gravide der lød på, at de efter eget ønske kunne komme og tale med os. Enten enkeltvis eller med os begge to samtidig, om kost, motion eller andre livsstilsrelaterede emner. Vi valgte at give tilbuddet til alle gravide for at sikre os, at vi havde noget at arbejde med. Udover vores tilbud om en personlig samtale, inviterede vi til tre temaaftener for den gravide og eventuelle ledsagere. En om kost under graviditeten, en om fysisk aktivitet under graviditeten og en om god kemi under graviditeten. Tilbuddet om en personlig samtale blev sat op på Vestbygården, allerede 2 uger inden vi startede praktikken. Meningen var, at de gravide kunne henvende sig til os pr. , telefon eller sms eller lægge deres nummer i receptionen hos sekretærerne, så vi kunne kontakte dem. Kommunikationen 18

19 mellem os og sekretærerne slog tilsyneladende fejl og de interesserede der henvendte sig i skranken blev de bedt om selv at kontakte os. Dette resulterede i, at vi på trods af en del interesserede, kun havde en enkelt samtale ved praktikkens start. Da vi ikke havde fået flere henvendelser ved praktikkens start som ventet, lagde vi vores strategi om. Alle jordemødrene fik udleveret samtykkeerklæringer, så de under konsultationen kunne henvise til os og hvis de var interesserede udfylde en samtykkeerklæring, som gav os lov til at kontakte dem, med henblik på en samtale. Samtidig blev tilbuddet om en individuel samtale og indbydelserne til temaaftenerne sat op hos fire praktiserende læger i Vejle, på Kolding Sygehus og i DGI hallerne, hvor der afholdes svømning for gravide. Her endte vi op med i alt én personlig henvendelse fra en interesseret, to samtykkeerklæringer fra én jordemoder, som vi fik en aftale med, hvor den ene ikke dukkede op, og ingen tilmeldinger til temaaftenerne. Vi forsøgte os yderligere med at opsætte appetitvækkere til temaaftenerne og påsætte fiktive navne på tilmeldingsseddelen, hvilket gav os én tilmelding til temaaftenen om fysisk aktivitet, som ikke dukkede op. Vi endte altså på 6 uger op med i alt tre samtaler og ingen temaaftener på trods af flere ihærdige forsøg. Vores oplevelse i forhold til denne del af praktikken er at, at der har været nogen interesse for vores tilbud, men at det på trods af dette har været svært at rekruttere de gravide til at deltage. 7.3 OAS Aaron Antonovsky, professor i medicinsk sociologi, tager i henhold til menneskets sundhed og sundhedsfremme, udgangspunkt i det sunde menneske og hvordan mennesket bliver eller forbliver sundt. Antonovsky mener, at mennesket bevæger sig rundt på en linje, eller det han kalder kontinuet. I den ene ende af kontinuet er det dårlige helbred og i den anden ende det gode helbred og så længe vi er i live er vi, i en eller anden forstand sunde. Målet er at bevæge sig mod den sunde ende af kontinuet og en af de grundlæggende forudsætninger for dette, mener Antonovsky, er en dybere forståelse og viden. Oplevelsen af sammenhæng (OAS) er et af teoriens nøglebegreber og er vigtigt for en persons bevægelse modkontinuets sunde pol. Kernekomponenterne i OAS er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Ved begribelighed menes, at de stimuli, i enten en persons indre eller ydre miljø, er til at forstå og forklare og at de stimuli personen i fremtiden vil møde, er forudsigelige eller senere vil blive forklaret og gjort klart. Ved håndterbarhed mener Antonovsky at den enkelte kan 19

20 finde og bruge de ressourcer, herunder personens egne ressourcer såvel ressourcer i form af omgangskreds, professionelle osv., der står personen til rådighed for, at imødekomme de problemer og stimuli, som måtte dukke op og derfor ikke føler, at livet behandler en uretfærdigt. Den sidste komponent, meningsfuldhed, henviser til, i hvilken udstrækning den enkelte føler, at det er værd at investere energi og engagement i de problemer og krav man bliver stillet overfor. Og at problemet ses som en udfordring snarere end en hindring. Antonovsky anser meningsfuldhed som begrebets motivations element (Antonovsky, 2000). Definitionen på OAS: Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at (1)de stimuli, der kommer fra ens indre og ydremiljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller og (3) disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i. (Antonovsky, 2000, s. 37, l. 7-14) Ud fra Antonovskys overbevisning er mennesker med et stærk OAS bedre til at håndtere og mestre kriser og problemer (stressorer) og bedre til, at finde løsninger på disse. Mennesket med et stærkt OAS tillægger sig oftere sundere livsstilsvaner, søger tidligere hjælp og er bedre til at samarbejde med sundhedspersonale. Det enkelte menneskes levevilkår er også medvirkende til personens helbredstilstand, men det handler ifølge Antonovsky også om, hvordan den enkelte person forholder sig til de stressorer, der måtte dukke op. Man er selv tildels ansvarlig for sin sundhedstilstand. Det man ifølge Antonovsky kan gøre som sundhedsprofessionel, for at hjælpe en person mod kontinuets sunde pol, er ved at tage udgangspunkt i det enkelte menneske og de stressorer han eller hun påvirkes af at, give dem en Oplevelse Af Sammenhæng. Jo stærkere en persons OAS er jo bedre er vedkommende til at mestre de krav og stimuli han eller hun udsættes for (Antonovsky, 2000). 20