Overvægtige gravide en kommunikationsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvægtige gravide en kommunikationsstrategi"

Transkript

1 Overvægtige gravide en kommunikationsstrategi Obese pregnant a communication strategy Bachelorprojekt, 7. semester Sundhedskommunikation Camilla Westerback 220e

2 Titelblad Overvægtige gravide en kommunikationsstrategi Obese pregnant a communication strategy Professionsbachelorprojekt Camilla Westerback 220e09026 Sundhedskommunikation 7. semester Afleveringsdato Vejledere: Mulle Signe Nielsen og Line Palle Andersen Professionshøjskolen Metropol Ernæring og Sundhedsuddannelserne 2

3 Resumé At være overvægtig gravid er forbundet med en lang række svangerskabs- og fødselskomplikationer, som kan have fatale konsekvenser for både moder og barn, samtidig med at ekstra undersøgelser og behandlinger koster samfundet dyrt. Disse risici og ressourceforbruget kan nedbringes ved, at den overvægtige gravide spiser sundt, dyrker motion og minimerer vægtøgning under graviditeten mest muligt. Derfor er der god grund til at sætte fokus på problematikken i de danske jordemoderkonsultationer. Bacheloropgaven tager sit udgangspunkt i det 6 ugers praktikforløb i jordemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle og formålet med projektet er, at forbedre de overvægtige gravides livsstil på Vestbygården, så komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel mindskes. Som metode til besvarelse af projektets problemformulering, er anvendt en kombination af et litteraturstudie, samt egne indsamlede data, herunder et observationsstudie og et individuelt, kvalitativt interview. Erfaringer fra praktikstedet har vist, at man, her, ikke umiddelbart gør den store indsats for at forebygge svangerskabs- og fødselskomplikationer blandt overvægtige gravide. Desuden tyder desuden på at, den lille indsats man gør på Vestbygården på nuværende tidspunkt, er forbundet med nogle problematikker, som kan være med til at forhindre et frugtbart resultat. Herunder har jordemødrene en række udfordringer i kommunikationen med de overvægtige gravide om problemstillingen og med at rekruttere de overvægtige gravide til sundhedsfremmende projekter, til trods for, at gravide ellers er mere motiverede for livsstilsændringer. Årsagerne til den manglende indsats på området, samt til problematikkerne i forbindelse med kommunikationen og rekrutteringen, skal blandt andet findes i det snævre tidsperspektiv der står jordemødrene til rådighed i konsultationen med de gravide. Desuden må årsagen findes i de gravides manglende viden om de risici der er forbundet med deres overvægt i forbindelse med graviditeten, samt jordemødrenes manglende kompetencer i forbindelse med, at skulle vejlede de gravide til en sundere livsstil. For på Vestbygården, at forbedre de overvægtige gravides livsstil og dermed mindske antallet af komplikationer, må der bl.a. være mere tid til dialog med den overvægtige gravide og at hun bliver begribelig om risikoen ved hendes overvægt. Desuden kan det være nødvendigt at videreuddanne jordemødrene i inden for den motiverende eller den adfærdsændrende samtale 3

4 eller f.eks. lade en PB er med speciale i sundhedskommunikation varetage disse samtaler med de overvægtige gravide. Abstract Being obese and pregnant is associated with a range of pregnancy and birth complications that can potentially have fatal consequences for both expectant mothers and their children. Also, the extra examinations and medical care required are costly to society. These risks and the amount of resources spent on managing them can be significantly decreased by encouraging expectant mothers to maintain a healthy and balanced diet, exercise regularly, and minimize weight gain during pregnancy. This provides a good justification for focusing on these problems in consultations between pregnant obese women and Danish midwives. The point of departure for the bachelor assignment is a six-week internship at the midwifery consultation centre Vestbygården in Vejle. The purpose of the project is to improve the lifestyle of pregnant women at Vestbygården in order to decrease the risk of complications associated with pregnancy and giving birth. The methodology used for the project includes a combination of literature analysis and self-collected material, and underlying this, an observation study and an individual qualitative interview. Experiences from the internship indicate that no immediate actions are taken towards preventing complications during pregnancy and during birth among obese pregnant women. In addition to this, it appears that the minimal efforts already undertaken at Vestbygården can be linked to problems that may pose obstacles to productive results. The midwives face a number of challenges in communicating with obese and pregnant women about problems, as well as in recruiting them to health promoting projects, despite the fact that this particular class of pregnant women are generally more motivated towards creating change in their lifestyles. An explanation for the lack of effort in the area and for the problems in communicating and recruiting is, among other things, the very limited amount of time allocated by midwives in consulting with pregnant women. In addition, little information about risks during pregnancy is provided to expectant mothers, and the midwives often lack the skills to guide pregnant women towards a healthier lifestyle. In order for Vestbygården to improve the lifestyle of obese pregnant women and thereby decrease the number of 4

5 complications, there would have to be more time allowed for dialogue to create awareness of the risks posed by obesity. Also, it might be necessary to further educate the midwives on how to conduct motivating or behaviourally changing conversations, or otherwise bring in a professional with a bachelor s degree and specialty in health communication to undertake these conversations. 5

6 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Formål Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Videnskabsteori og metode Litteratur og kildekritik Metode til indsamling af egen empiri Interview undersøgelsesdesign Interviewets validitet Observation For forståelse Praktiksted Jordemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle Mine observationer fra praktikstedet Observationer fra konsultationerne: Observationer i samtalerne med centrets jordemødre: Fremgangsmåde og erfaringer fra praktikkens praktiske del: OAS Forståelse Meningsfuldhed Graviditeten Problemstillingerne ved at være overvægtig gravid Opsamling Begribelighed Viden om Risiko Risikokommunikation Opsamling Håndterbarhed Motivationssamtalen Den hjælpende samtales struktur Opsamling Efterforståelse Erfaringer fra tidligere projekter Erfaringer med rekruttering:

7 9.1.2 Erfaringer med selve projektets udformning og effekt: Jordemødrenes erfaringer og kompetencer: Diskussion Udfordringer og problemstillinger Forslag til tiltag på jordemodercenteret Vestbygården: Opsummering: Konklusion Perspektivering Litteraturliste Artikler: Bøger: Rapporter: Internettet Andre Bilagsliste

8 1.0 Indledning I takt med at prævalensen af overvægtige i Danmark, de seneste år har været kraftigt stigende, er også antallet af overvægtige gravide steget kraftigt. Ifølge landspatientregisteret er 33 % eller 1/3 del af alle gravide i Danmark overvægtige (BMI >25) og 12 % af alle gravide svært overvægtige (BMI > 35). Til sammenligning var kun 3 % af alle gravide svært overvægtige i Undersøgelser viser, at der er en lang række risici, konsekvenser og omkostninger forbundet med at være overvægtig gravid. Både hvad angår moder og barn, men også samfundsmæssigt, i form af et markant større ressourceforbrug. Undersøgelser viser, at mange af de risici der er forbundet med at være overvægtig gravid kan mindskes markant, hvis den gravide dyrker motion og undgår at tage for meget på i vægt under graviditeten (Sundhedsstyrelsen 2009). Meget tyder desuden på at gravide er mere motiverede for en sundere livsførelse (Hansen & Fogsgaard, 2005). Derfor er det i særdeleshed et interessant område, der er værd at sætte fokus på når vi taler sundhedsfremme og forebyggelse i dag. Da problematikken stadig er forholdsvis ny, er det begrænset hvor meget viden og hvor mange tiltag der endnu er på området. Det kræver derfor stadig en øget indsats for at finde den gyldne vej til den helt store succes. I min 6 ugers bachelorpraktik har jeg været tilknyttet jordemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle, som hører under Kolding sygehus. Her har jeg på baggrund af samtaler med jordemødrene og observationer af konsultationer mellem jordemødrene og de gravide erfaret, at der ikke gøres den store indsats for at forbedre de overvægtige gravides livsstil og dermed nedbringe antallet af svangerskabs- og fødselskomplikationer. Jeg har desuden observeret to problemstillinger, i forhold til indsatsen på området, som jeg vil lægge min hovedvægt på i opgaven. Dette gælder de udfordringer jordemødrene står overfor i samtalerne med de overvægtige gravide og problematikken ved, at rekruttere overvægtige gravide til projekter og indsatser, der retter sig mod, at hjælpe dem til en sundere livsstil med færre risici for graviditets- og fødselskomplikationer. 8

9 Opgavens fokus er hvordan man, på mit praktiksted Vestbygården, med udgangspunkt i de to ovennævnte problemstillinger, kan optimere indsatsen for at fremme de overvægtige gravides livsstil og dermed mindske risikoen for komplikationer i forbindelse med graviditeten. 2.0 Formål Med afsæt i mit speciale i sundhedskommunikation er formålet med opgaven, at kortlægge de kommunikative udfordringer og problemstillinger, som jordemødrene på Vestbygården står overfor, i arbejdet med at fremme de overvægtige gravides livsstil. Målet med kortlægningen er at opnå en mere indgående viden om problemet, med henblik på at kunne optimere indsatsen og derved nedbringe antallet af svangerskabs- og graviditetskomplikationer på Vestbgården. 3.0 Problemformulering Hvad kan man i Jodemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle gøre for, at forbedre de overvægtige gravides livsstil, så antallet af komplikationer mindskes i forbindelse med graviditet og fødsel? 4.0 Afgrænsning Der er mange faktorer i den gravides livsstil, som kan have betydning for graviditetens udvikling. Dette er faktorer som f.eks. rygning, alkohol- og stofmisbrug, næringsfattig kost, overvægt osv. Jeg vil i opgaven udelukkende beskæftige mig med kvinder, der under graviditeten har for høj BMI, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Herunder hvad man kan gøre for denne målgruppe for, at mindske risici for komplikationer i svangerskabet og under fødslen. Opgavens fokus er på de problemstillinger, der er i kommunikationen mellem jordemoderen og den gravide, i jordemoderkonsultationen på Vestbygården, om den gravides overvægt og livsstil, samt eventuelle problemløsninger i forhold til denne kommunikation. Jeg vil meget kort redegøre for målgruppens psykologiske forandringer, som er forbundet med graviditeten. Jeg vil således ikke beskæftige mig med de sociologiske eller kulturelle faktorer der kendetegner målgruppen, eller med de 9

10 bagvedliggende faktorer for den gravides overvægt, da opgaven i så fald vil blive for omfattende, men er velvidende om disse faktorers relevans. 5.0 Begrebsafklaring BMI (Body mass index): er et mål for sammenhæng mellem højde og vægt. BMI = Vægt i kilo / (højde x højde i meter). Bruges til at klassificere en persons ernæringsstatus. Tabel 1: klassificering af overvægt med BMI Vægtfordeling BMI Undervægt < 18,5 Normalvægt 18,5 24,9 Overvægt 25 29,9 Fedme (svær overvægt) > = 30 WHO s definitioner (Sundhedsstyrelsen, 2008) Overvægtige gravide: Gravide med et BMI over 25 ved graviditetens begyndelse. (Sundhedsstyrelsen, 2009) Risiko: Defineres som en fare, et tab eller en uønsket hændelse i fremtiden (Breck, 2001). 10

11 6.0 Videnskabsteori og metode Den overordnede videnskabelige tilgang til udarbejdelsen af bacheloropgaven er hermeneutisk. Ifølge denne videnskabelige tilgang ser vi verden ud fra vores baggrund og forudsætninger. Fortolkningen skabes således på baggrund af tidligere forståelser. Vi har altså en for-forståelse. Man taler derfor om den hermeneutiske cirkel, som henviser til forståelsens cirkularitet. Man forstår på baggrund af det man allerede forstår og på baggrund af det nye man forstår, kan man igen udbygge sin forståelse (Birkler, 2005). I form af min uddannelse i Ernæring og Sundhed, har jeg således haft en for-forståelse for det valgte emne. I henhold til den hermeneutiske cirkel, har jeg under udarbejdelsen af opgaven, udvidet min foreståelseshorisont og på baggrund af denne skabt en ny forståelse. Opgavens opbygning tager udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel og er således inddelt i tre overordnede afsnit; For-forståelse, Forståelse og Efterforståelse. For-forståelsen udspringer af praktikforløbet og Antonovskys teori om Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS). Forståelsesafsnittet er opbygget omkring de tre nøglebegreber i OAS, begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, som ifølge Antonovsky er essentielle for, at en person går fra at vide og til at handle. Under begrebet meningsfuldhed, redegøres for dannelsen af moderidentiteten og de risici der er forbundet med at være overvægtig gravid. Disse betragter jeg som mulige meningsfulde faktorer, for ændring af livsstil. Under begrebet begribelighed, redegøres for risikokommunikation, som metode til at gøre den overvægtige gravide begribelig om sammenhængen mellem livsstil, overvægt og de risici der er forbundet hermes samt hvordan disse mindskes. Under begrebet håndterbarhed, redegøres der for den hjælpende samtale, som i forbindelse med begrebet har til formål, at fungere som ressource i forhold til udvikling af den overvægtige gravides følelse af håndterbarhed og dermed troen på egen mestringsevne i forhold til en livsstilsændring. Efter-forståelsen er en redegørelse for erfaringer fra tidligere interventionsprojekter rettet mod overvægtige gravide, herunder en anvendelse af eget interview, samt diskussion af den anvendte teori, en konklusion og en perspektivering af opgaven. Under hvert af de tre begrebsafsnit følger en opsummering. Se modellen, som illustrerer opgavens opbygning og den anvendte teori på følgende side. 11

12 Problemstilling: Hvad kan man i Jodemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle gøre for, at forbedre de overvægtige gravides livsstil, så antallet af komplikationer mindskes i forbindelse med graviditet og fødsel? FORFORSTÅELSE: Praktikbeskrivelse, observationer (egen empiri). Oplevelsen Af Sammenhæng (Antonovsky) FORSTÅELSE: Meningsfuldhed Graviditet (Stern) og problematikken ved overvægt (SST-rapporter) Metode: Naturvidenskabelig og humanistisk videnskabsteori Begribelighed Risikokommunikation og forståelsen af risici (Breck), kampagners effekt (Saugstad & Mach-Zagal) og risiko-kommunikation i den individuelle samtale (SST & Breck) Metode: Humanvidenskabelig Håndterbarhed Motivationssamtalen (Miller & Rollnick) og den hjælpende samtale (Eide & Eide) med observationsskema (Silverman) EFTERFORSTÅELSE: Tidligere projekter for overvægtige gravide; Interventionsprojekt Nyt liv Nye vaner (interview med Margit Iversen), interventionsprojekt (Frederiksberg Jordemodercenter) og en evalueringsrapport af Kursus for overvægtige Gravide (Silkeborg Centralsygehus) Diskussion Udfordringer og problemstillinger i kommunikationen mellem jordemoderen og den overvægtige gravide, samt rekruttering og forslag til tiltag på Jordemodercenteret Vestbygården. Konklusion Perspektivering 12

13 6.1 Litteratur og kildekritik Litteraturen tager sit afsæt i både den naturvidenskabelige og den humanvidenskabelige tradition. Litteraturen med afsæt i den naturvidenskabelige tradition er en blanding af primær og sekundær litteratur, som i opgaven anvendes til at opnå viden om de problemstillinger, der er forbundet med at være overvægtig gravid. Herunder hvilke konsekvenser der ved at være overvægtig gravid, hvad årsagerne er, samt hvad der teoretisk set kan gøres for at mindske antallet af komplikationer under graviditeten og ved fødslen. Denne viden er primært opnået via rapporter fra Sundhedsstyrelsen, som er fundet på Internettet, samt en videnskabelig artikel fra Ugeskrift for Læger fundet på Google Scholar under søgeordet Overvægtige gravide. Udgangspunktet for den humanvidenskabelige litteratur er, at analysere hvilke problemstillinger der er i kommunikationen mellem jordemoderen og de overvægtige gravide på Vestbygården. Litteraturen til besvarelse af den humanvidenskabelige teoridel har primært bestået af fagbøger, samt evalueringsrapporter. Der er i opgaven kun anvendt nøje udvalgt litteratur, som jeg anser for værende af høj faglig kvalitet og validitet, samt anvendelig i forhold til at belyse opgavens problemstilling. I opgaven er der blandt andet anvendt rapporter fra Sundhedsstyrelsen, som er Danmarks øverste sundhedsfaglige myndighed (Sundhedsstyrelsen, 2010), til at belyse problemstillingerne ved at være overvægtig gravid. Der er anvendt en primær kilde i form af en undersøgelse fra Ugeskrift For Læger, hvilken jeg ligeledes anser, som værende en valid kilde til formålet, men med forbehold for undersøgelsens fejlkilder og viden om, at andre undersøgelser på nogle områder, har vist andre resultater. Der tages desuden forbehold for, i hvilken udstrækning, den anvendte human og -socialvidenskabelige litteratur, herunder bl.a.; Antonovsky, Eide og Eide, Stern og Breck, er anvendelig. Alle mennesker er forskellige og der vil derfor altid være nogle, der falder udenfor teoriernes overordnede og generelle perspektiv af menneskeheden. 13

14 6.2 Metode til indsamling af egen empiri Egen empiri er indsamlet kvalitativ via to forskellige metoder. Herunder observationer af i alt otte jordemoderkonsultationer med gravide, på forskellige stadier af deres graviditetsforløb og samtaler med Vestbygårdens jordemødre. Desuden har jeg foretaget et kvalitativt enkeltinterview med Margit Iversen, chefjordemoder på Kolding Sygehus og projektleder på projekt Nyt Liv, Nye Vaner. Interviewets undersøgelsesdel er skrevet i fremtid, da det er skrevet før interviewets begyndelse Interview undersøgelsesdesign Formålet med interviewet er at undersøge, hvad Margit Iversens oplevelser af de overvægtige gravides motivation har været for, at deltage i projekt Nyt Liv, Nye Vaner og hvad de på projektet har oplevet som både barrierer og succeskriterier i forhold til at rekruttere de gravide til projektet. Desuden har interviewet til formål at afdække hvilke metoder de, på projektet, har oplevet som værende de mest effektive i forhold til at se vægtstopresultater hos de gravide og på den måde opnå viden og erfaringer om succeser og barrierer, som kan overføres til jordemoderkonsultationerne, i håb om at kunne optimere det arbejde der allerede gøres og dermed finde den mest effektive metode til vægtstop, hos den overvægtige gravide. Det individuelle, kvalitative forskningsinterview som metode er valg fordi denne interviewform sigter mod at fremdrage interviewpersonens viden, opfattelse, mening eller vurdering af et bestemt emne (Riis, 2007) I dette tilfælde af projektet Nyt Liv, Nye Vaner, som endnu ikke er færdigevalueret. Margit Iversen som interviewperson, er valgt på baggrund af hendes status som projektleder på projekt Nyt Liv, Nye Vaner og baggrund som chefjordemoder på Kolding Sygehus. Jeg har på denne baggrund vurderet, at hun er den person med det bedste overblik over projektet og dermed er den der bedst vil kunne afdække de temaer jeg ønsker at undersøge. Desuden finder jeg hendes baggrund som jordemoder væsentlig, idet det er den profession som jeg i min opgave vil søge, at finde nye kommunikationsstrategier til i forbindelse med arbejdet med overvægtige gravide. Som metode til udførelsen af interviewet vil jeg anvende en semistruktureret interviewguide. Denne findes anvendelig da denne metode giver overblik over de temaer jeg ønsker at 14

15 undersøge, men med mulighed for at udforske interessante og relevante emner og problemstillinger, som opstår undervejs i interviewet Dermed undgås det, at interviewet fastlåses og kun omfatter på forhånd stillede spørgsmål (Kvale, 1997). Interviewguiden indeholder i alt 4 overordnede temaer med forslag til spørgsmål, som er udvalgt på baggrund af interviewets formål (Bilag 1). Den videnskabelige tilgang til interviewet er hermeneutisk-fænomenologisk, idet jeg gennem interviewet forsøger at anskue informantens konkrete livsverden i forhold til den givne situation, mens tolkningen af interviewet sker ud fra min for-forståelse. Interviewet finder sted på Margit Iversens kontor på Kolding Sygehus. Ud over Margit Iversen og min egen tilstedeværelse deltager min medstuderende, som jeg er i praktik med, i interviewet. Interviewet kommer til at foregår således, at jeg lægger ud med min del af interviewet, mens min medstuderende forholder sig passivt. Jeg forventer at min del af interviewet vil have en varighed på omkring 30 min. Før interviewet vil Margit Iversen blive informeret om hvad interviewet drejer sig om. Hun vil blive informeret om, at interviewet drejer sig om hendes oplevelser af projektet og projektets deltagere før interviewets begyndelse. Interviewet vil blive optaget på mobiltelefon. Interviewet vil blive transskriberet (Bilag 2) ordret med henblik på, at skabe den mest autentiske gengivelse af interviewet og for at skabe det bedst mulige overblik over hvad der er blevet sagt under interviewet og hvad der har relevans. Hermed opnås et bedre grundlag for analyse og dermed øges interviewets validitet (Kvale, 1997). Som metode til bearbejdelse af interviewet vil jeg benytte mig af meningskondensering, hvor lange udsagn omformuleres til korte sætninger, som stadig indeholder essensen af det der er blevet sagt (Bilag 3). På denne måde skabes et bedre overblik over det der er fortalt under interviewet og hvad der har særlig relevans for mit projekt. Interviewets udsagn sammenlignes og vurderes i forhold til projektets midtvejsevaluering, samt erfaringer fra andre lignende projekter. Det analyseres og diskuteres i opgavens samlede analyse og diskussionsafsnit, i forhold til den anvendte teori. 15

16 6.2.2 Interviewets validitet Det vurderes at interviewet umiddelbart er validt i forhold til dets anvendelse i opgaven, men at der dog er nogle fejlkilder og elementer, som er med til at svække validiteten. Dette gælder blandt andet, at Margit Iversens viden om min og min medstuderendes baggrund indenfor ernæring og sundhed, kan have påvirket hendes svar, på baggrund af en forudindtaget forståelse for de svar vi søgte. Desuden virkede Margit Iversen en smule påvirket af interviewsituationen, måske fordi samtalen blev optaget. Dette bevirkede, at interviewet i nogle tilfælde tog en helt anden drejning end spørgsmålet egentlig lød på. Jeg oplevede Margit Iversen, som mere åben udenfor interviewsituationen og at samtalen her var langt mere flydende og afslappet. En fejlkilde som ligeledes kan have påvirket interviewets validitet er min egen manglende erfaring med udførelse af interviews. At interviewet er blevet optaget og efterfølgende transskriberet er elementer, som er med til at øge interviewets validitet, idet alle udsagn registreres og dermed er mere analyserbare (Kvale, 1997) Observation Jeg observerede under praktikforløbet på Vestbygården en række interessante problemstillinger i under otte jordemoderkonsultationer med gravide, i samtalerne med jordemødrene og i praktikkens praktiske del. Formålet med observationer var, at få et overblik over jordemødrenes arbejde med de gravide (særligt de overvægtige gravide) i praksis, for at kunne vurdere, om indsatsen mod forbedring af overvægtige gravides livsstil, kunne optimeres. Observationerne var fleksibelt strukturerede, idet jeg på forhånd havde en række overordnede temaer jeg ønskede at observere, men samtidig var jeg åben overfor nye, interessante observationer eller problemstillinger der måtte dukke op undervejs (Riis, 2005). De overordnede temaer jeg ønskede at undersøge var, hvor meget jordemødrene talte med de gravide om kost, motion og livsstil, hvordan samtalen rent praktisk forløb og den interne kommunikation mellem jordemoderen og den gravide. Min tilgang til observationsstudiet har været hermeneutisk-fænomenologisk. Ved den fænomenologiske tilgang forstås, at formålet var at anskue et fænomen, interaktionen mellem jordemoderen og den gravide (Birkler, 2005), mens den hermeneutiske tilgang skal ses i lyset af, at man umuligt kan observere og tolke noget objektivt, men igennem sin for-forståelse (Riis, 2005). 16

17 7.0 For forståelse 7.1 Praktiksted Jordemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle Min 6 ugers bachelorpraktik tilbragte jeg i jordemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle, som er tilknyttet Kolding Sygehus, under Region Syddanmark. Jordemoderkonsultationen har i alt tilknyttet ca. 11 jordemødre, som skiftedes til at være i henholdsvis konsultationen og på sygehuset. Der er 2 3 jordemødre på stedet ad gangen, til at varetage konsultationer, 1 scanningsjordemoder og ca. hver anden uge er der en læge, der foretager undersøgelser af gravide med anormale graviditetsforløb. De gravide starter deres konsultationsforløb hos jordemoderen fra omkring graviditetsuge og har omkring 4-7 jordemoderkonsultationer, alt efter hvor langt deres graviditetsforløb er. Til den 1. Konsultation er der sat dobbelt tid af til den gravide, hvilket vil sige 40 min., hvoraf 5 10 min er afsat til journalskrivning. De resterende konsultationer har en varighed af 20 min. hvor ca. 5 min heraf er afsat til journalskrivning. For alle konsultationer gælder det, at jordemoderen skal gennemgå nogen fastlagte emner og tjek med den gravide, i henhold til Anbefalinger for Svangreomsorgen og eventuelle individuelle problemstillinger (Sundhedsstyrelsen, 2009). 7.2 Mine observationer fra praktikstedet Jeg har under praktikken gjort mig en række interessante observationer både under deltagelse ved de otte jordemoderkonsultationer med gravide, i samtalerne med centerets jordemødre og i den praktisk del af praktikken Observationer fra konsultationerne: - Til den første jordemoderkonsultation får den gravide udleveret minimum 7 pjecer om kost, motion, faderskab, fødslen, amning, fødestuen osv. Og i særlige tilfælde uddeles flere pjecer, alt efter deres livssituation. F.eks. om den gravide er ung moder eller af anden etnisk baggrund end dansk. 17

18 - Den gravide får, særligt ved første konsultation, utroligt mange informationer om graviditeten, blanketter der skal udfyldes, nye tider til fremtidige konsultationer og diverse tilbud. - Der er forholdsvis mange overvægtige gravide i alt 4 gravide af de 8 jeg deltog i konsultationen med havde BMI >25. Heraf én med et BMI på 32. Denne observation stemmer godt overens med, at Region Syddanmark er et af de områder i Danmark, som har flest overvægtige gravide (Sundhedsstyrelsen, 2008). - Der tales ikke ret meget med de gravide om deres overvægt, de komplikationer det kan medføre og hvad man kan gøre. Jordemoderen fortæller kort, at overvægt øger risikoen for gestationel diabetes og svangerskabsforgiftning. De gravide bliver tilbudt en glukosebelastningstest for at tjekke om hun er ved at udvikle diabetes og hun anbefales at spise varieret med henvisning til de 8 kostråd Observationer i samtalerne med centrets jordemødre: - Et gennemgående udsagn i næsten alle mine samtaler med jordmødrene på stedet har været, at tiden er for knap til, at de kan nå at gå mere i dybden med livsstilen og de problemstillinger der måtte være. - Et par jordemødre fortalte at de oplever, at en del gravide føler sig stigmatiserede når problematikken om deres vægt tages op i konsultationen Fremgangsmåde og erfaringer fra praktikkens praktiske del: Under praktikopholdet arbejdede jeg tæt sammen med en anden Ernæring og sundhedsstuderende, med speciale i ernæring og fysisk aktivitet, fra uddannelsen i Haderslev. Vi udarbejde i fællesskab et tilbud til alle gravide der lød på, at de efter eget ønske kunne komme og tale med os. Enten enkeltvis eller med os begge to samtidig, om kost, motion eller andre livsstilsrelaterede emner. Vi valgte at give tilbuddet til alle gravide for at sikre os, at vi havde noget at arbejde med. Udover vores tilbud om en personlig samtale, inviterede vi til tre temaaftener for den gravide og eventuelle ledsagere. En om kost under graviditeten, en om fysisk aktivitet under graviditeten og en om god kemi under graviditeten. Tilbuddet om en personlig samtale blev sat op på Vestbygården, allerede 2 uger inden vi startede praktikken. Meningen var, at de gravide kunne henvende sig til os pr. , telefon eller sms eller lægge deres nummer i receptionen hos sekretærerne, så vi kunne kontakte dem. Kommunikationen 18

19 mellem os og sekretærerne slog tilsyneladende fejl og de interesserede der henvendte sig i skranken blev de bedt om selv at kontakte os. Dette resulterede i, at vi på trods af en del interesserede, kun havde en enkelt samtale ved praktikkens start. Da vi ikke havde fået flere henvendelser ved praktikkens start som ventet, lagde vi vores strategi om. Alle jordemødrene fik udleveret samtykkeerklæringer, så de under konsultationen kunne henvise til os og hvis de var interesserede udfylde en samtykkeerklæring, som gav os lov til at kontakte dem, med henblik på en samtale. Samtidig blev tilbuddet om en individuel samtale og indbydelserne til temaaftenerne sat op hos fire praktiserende læger i Vejle, på Kolding Sygehus og i DGI hallerne, hvor der afholdes svømning for gravide. Her endte vi op med i alt én personlig henvendelse fra en interesseret, to samtykkeerklæringer fra én jordemoder, som vi fik en aftale med, hvor den ene ikke dukkede op, og ingen tilmeldinger til temaaftenerne. Vi forsøgte os yderligere med at opsætte appetitvækkere til temaaftenerne og påsætte fiktive navne på tilmeldingsseddelen, hvilket gav os én tilmelding til temaaftenen om fysisk aktivitet, som ikke dukkede op. Vi endte altså på 6 uger op med i alt tre samtaler og ingen temaaftener på trods af flere ihærdige forsøg. Vores oplevelse i forhold til denne del af praktikken er at, at der har været nogen interesse for vores tilbud, men at det på trods af dette har været svært at rekruttere de gravide til at deltage. 7.3 OAS Aaron Antonovsky, professor i medicinsk sociologi, tager i henhold til menneskets sundhed og sundhedsfremme, udgangspunkt i det sunde menneske og hvordan mennesket bliver eller forbliver sundt. Antonovsky mener, at mennesket bevæger sig rundt på en linje, eller det han kalder kontinuet. I den ene ende af kontinuet er det dårlige helbred og i den anden ende det gode helbred og så længe vi er i live er vi, i en eller anden forstand sunde. Målet er at bevæge sig mod den sunde ende af kontinuet og en af de grundlæggende forudsætninger for dette, mener Antonovsky, er en dybere forståelse og viden. Oplevelsen af sammenhæng (OAS) er et af teoriens nøglebegreber og er vigtigt for en persons bevægelse modkontinuets sunde pol. Kernekomponenterne i OAS er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Ved begribelighed menes, at de stimuli, i enten en persons indre eller ydre miljø, er til at forstå og forklare og at de stimuli personen i fremtiden vil møde, er forudsigelige eller senere vil blive forklaret og gjort klart. Ved håndterbarhed mener Antonovsky at den enkelte kan 19

20 finde og bruge de ressourcer, herunder personens egne ressourcer såvel ressourcer i form af omgangskreds, professionelle osv., der står personen til rådighed for, at imødekomme de problemer og stimuli, som måtte dukke op og derfor ikke føler, at livet behandler en uretfærdigt. Den sidste komponent, meningsfuldhed, henviser til, i hvilken udstrækning den enkelte føler, at det er værd at investere energi og engagement i de problemer og krav man bliver stillet overfor. Og at problemet ses som en udfordring snarere end en hindring. Antonovsky anser meningsfuldhed som begrebets motivations element (Antonovsky, 2000). Definitionen på OAS: Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at (1)de stimuli, der kommer fra ens indre og ydremiljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller og (3) disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i. (Antonovsky, 2000, s. 37, l. 7-14) Ud fra Antonovskys overbevisning er mennesker med et stærk OAS bedre til at håndtere og mestre kriser og problemer (stressorer) og bedre til, at finde løsninger på disse. Mennesket med et stærkt OAS tillægger sig oftere sundere livsstilsvaner, søger tidligere hjælp og er bedre til at samarbejde med sundhedspersonale. Det enkelte menneskes levevilkår er også medvirkende til personens helbredstilstand, men det handler ifølge Antonovsky også om, hvordan den enkelte person forholder sig til de stressorer, der måtte dukke op. Man er selv tildels ansvarlig for sin sundhedstilstand. Det man ifølge Antonovsky kan gøre som sundhedsprofessionel, for at hjælpe en person mod kontinuets sunde pol, er ved at tage udgangspunkt i det enkelte menneske og de stressorer han eller hun påvirkes af at, give dem en Oplevelse Af Sammenhæng. Jo stærkere en persons OAS er jo bedre er vedkommende til at mestre de krav og stimuli han eller hun udsættes for (Antonovsky, 2000). 20

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Kostvejledning af gravide kvinder i det senmoderne samfund

Kostvejledning af gravide kvinder i det senmoderne samfund Kostvejledning af gravide kvinder i det senmoderne samfund Dietary coaching of pregnant women in late modern society Bachelorprojekt i ernæring og sundhed Specialeretning: Human ernæring UCSJ Ankerhus

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Fremgangsmåde Metodeanalyse

Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Fremgangsmåde Metodeanalyse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Problemformulering... 5 3 Problemafgrænsning... 5 4 Begrebsafklaring... 7 4.1 Psykologiske problemstillinger... 7 4.2 Tabubelagte emner... 7 5 Fremgangsmåde... 8

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Motivation & Ambivalens

Motivation & Ambivalens Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation Læs i dette temanummer om motivation som noget, der opstår i relationen mellem klient og rådgiver. Du kan også læse om efterårets spændende kurser i og vores SundhedsCoach Uddannelse. At kommunikere motiverende

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Evalueringsrapport. Kursus for overvægtige gravide

Evalueringsrapport. Kursus for overvægtige gravide Evalueringsrapport Kursus for overvægtige gravide Jeg er blevet klar over hvorfor jeg skal tabe mig. Jeg vil gerne have et godt og langt liv med mine børn (citat fra kursusdeltager) Silkeborg Centralsygehus,

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Gruppekonsultation For Overvægtige Gravide

Gruppekonsultation For Overvægtige Gravide Gruppekonsultation For Overvægtige Gravide Et Eksempel På Intervention Mit barn skal ikke være flov over at have en tyk mor Badedragter... Ja, en solsikke bliver altså ikke kønnere af at den bliver udvidet,

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Gravid efter bariatrisk operation

Gravid efter bariatrisk operation Bachelorprojekt i jordemoderkundskab Professionshøjskolen University College Nordjylland Afleveringsdato: 6. juni 2013 Gravid efter bariatrisk operation - et bachelorprojekt om jordemoderens rolle i støtten

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Informationsmateriale før insemination

Informationsmateriale før insemination Informationsmateriale før insemination Velkommen hos Storkereden Hos Storkereden er vi klar til at tage godt imod dig for at sikre et godt inseminationsforløb. Det er vigtigt at du føler dig tryg og i

Læs mere

Patienten med Diabetes Mellitus type 2 og vedligeholdelse af livsstilændringer

Patienten med Diabetes Mellitus type 2 og vedligeholdelse af livsstilændringer Opgaveskrivere: Nanna Køhler Andersen, Katrine Grejs Skovgaard, Julie Staunstrup Nordow Holdnummer: SSF11 Modul: 14 Opgaves art: Bachelorprojekt - Ekstern teoretisk prøve Afleveringsmåned/år: Juni 2014

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere