Overvægtige gravide en kommunikationsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvægtige gravide en kommunikationsstrategi"

Transkript

1 Overvægtige gravide en kommunikationsstrategi Obese pregnant a communication strategy Bachelorprojekt, 7. semester Sundhedskommunikation Camilla Westerback 220e

2 Titelblad Overvægtige gravide en kommunikationsstrategi Obese pregnant a communication strategy Professionsbachelorprojekt Camilla Westerback 220e09026 Sundhedskommunikation 7. semester Afleveringsdato Vejledere: Mulle Signe Nielsen og Line Palle Andersen Professionshøjskolen Metropol Ernæring og Sundhedsuddannelserne 2

3 Resumé At være overvægtig gravid er forbundet med en lang række svangerskabs- og fødselskomplikationer, som kan have fatale konsekvenser for både moder og barn, samtidig med at ekstra undersøgelser og behandlinger koster samfundet dyrt. Disse risici og ressourceforbruget kan nedbringes ved, at den overvægtige gravide spiser sundt, dyrker motion og minimerer vægtøgning under graviditeten mest muligt. Derfor er der god grund til at sætte fokus på problematikken i de danske jordemoderkonsultationer. Bacheloropgaven tager sit udgangspunkt i det 6 ugers praktikforløb i jordemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle og formålet med projektet er, at forbedre de overvægtige gravides livsstil på Vestbygården, så komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel mindskes. Som metode til besvarelse af projektets problemformulering, er anvendt en kombination af et litteraturstudie, samt egne indsamlede data, herunder et observationsstudie og et individuelt, kvalitativt interview. Erfaringer fra praktikstedet har vist, at man, her, ikke umiddelbart gør den store indsats for at forebygge svangerskabs- og fødselskomplikationer blandt overvægtige gravide. Desuden tyder desuden på at, den lille indsats man gør på Vestbygården på nuværende tidspunkt, er forbundet med nogle problematikker, som kan være med til at forhindre et frugtbart resultat. Herunder har jordemødrene en række udfordringer i kommunikationen med de overvægtige gravide om problemstillingen og med at rekruttere de overvægtige gravide til sundhedsfremmende projekter, til trods for, at gravide ellers er mere motiverede for livsstilsændringer. Årsagerne til den manglende indsats på området, samt til problematikkerne i forbindelse med kommunikationen og rekrutteringen, skal blandt andet findes i det snævre tidsperspektiv der står jordemødrene til rådighed i konsultationen med de gravide. Desuden må årsagen findes i de gravides manglende viden om de risici der er forbundet med deres overvægt i forbindelse med graviditeten, samt jordemødrenes manglende kompetencer i forbindelse med, at skulle vejlede de gravide til en sundere livsstil. For på Vestbygården, at forbedre de overvægtige gravides livsstil og dermed mindske antallet af komplikationer, må der bl.a. være mere tid til dialog med den overvægtige gravide og at hun bliver begribelig om risikoen ved hendes overvægt. Desuden kan det være nødvendigt at videreuddanne jordemødrene i inden for den motiverende eller den adfærdsændrende samtale 3

4 eller f.eks. lade en PB er med speciale i sundhedskommunikation varetage disse samtaler med de overvægtige gravide. Abstract Being obese and pregnant is associated with a range of pregnancy and birth complications that can potentially have fatal consequences for both expectant mothers and their children. Also, the extra examinations and medical care required are costly to society. These risks and the amount of resources spent on managing them can be significantly decreased by encouraging expectant mothers to maintain a healthy and balanced diet, exercise regularly, and minimize weight gain during pregnancy. This provides a good justification for focusing on these problems in consultations between pregnant obese women and Danish midwives. The point of departure for the bachelor assignment is a six-week internship at the midwifery consultation centre Vestbygården in Vejle. The purpose of the project is to improve the lifestyle of pregnant women at Vestbygården in order to decrease the risk of complications associated with pregnancy and giving birth. The methodology used for the project includes a combination of literature analysis and self-collected material, and underlying this, an observation study and an individual qualitative interview. Experiences from the internship indicate that no immediate actions are taken towards preventing complications during pregnancy and during birth among obese pregnant women. In addition to this, it appears that the minimal efforts already undertaken at Vestbygården can be linked to problems that may pose obstacles to productive results. The midwives face a number of challenges in communicating with obese and pregnant women about problems, as well as in recruiting them to health promoting projects, despite the fact that this particular class of pregnant women are generally more motivated towards creating change in their lifestyles. An explanation for the lack of effort in the area and for the problems in communicating and recruiting is, among other things, the very limited amount of time allocated by midwives in consulting with pregnant women. In addition, little information about risks during pregnancy is provided to expectant mothers, and the midwives often lack the skills to guide pregnant women towards a healthier lifestyle. In order for Vestbygården to improve the lifestyle of obese pregnant women and thereby decrease the number of 4

5 complications, there would have to be more time allowed for dialogue to create awareness of the risks posed by obesity. Also, it might be necessary to further educate the midwives on how to conduct motivating or behaviourally changing conversations, or otherwise bring in a professional with a bachelor s degree and specialty in health communication to undertake these conversations. 5

6 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Formål Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Videnskabsteori og metode Litteratur og kildekritik Metode til indsamling af egen empiri Interview undersøgelsesdesign Interviewets validitet Observation For forståelse Praktiksted Jordemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle Mine observationer fra praktikstedet Observationer fra konsultationerne: Observationer i samtalerne med centrets jordemødre: Fremgangsmåde og erfaringer fra praktikkens praktiske del: OAS Forståelse Meningsfuldhed Graviditeten Problemstillingerne ved at være overvægtig gravid Opsamling Begribelighed Viden om Risiko Risikokommunikation Opsamling Håndterbarhed Motivationssamtalen Den hjælpende samtales struktur Opsamling Efterforståelse Erfaringer fra tidligere projekter Erfaringer med rekruttering:

7 9.1.2 Erfaringer med selve projektets udformning og effekt: Jordemødrenes erfaringer og kompetencer: Diskussion Udfordringer og problemstillinger Forslag til tiltag på jordemodercenteret Vestbygården: Opsummering: Konklusion Perspektivering Litteraturliste Artikler: Bøger: Rapporter: Internettet Andre Bilagsliste

8 1.0 Indledning I takt med at prævalensen af overvægtige i Danmark, de seneste år har været kraftigt stigende, er også antallet af overvægtige gravide steget kraftigt. Ifølge landspatientregisteret er 33 % eller 1/3 del af alle gravide i Danmark overvægtige (BMI >25) og 12 % af alle gravide svært overvægtige (BMI > 35). Til sammenligning var kun 3 % af alle gravide svært overvægtige i Undersøgelser viser, at der er en lang række risici, konsekvenser og omkostninger forbundet med at være overvægtig gravid. Både hvad angår moder og barn, men også samfundsmæssigt, i form af et markant større ressourceforbrug. Undersøgelser viser, at mange af de risici der er forbundet med at være overvægtig gravid kan mindskes markant, hvis den gravide dyrker motion og undgår at tage for meget på i vægt under graviditeten (Sundhedsstyrelsen 2009). Meget tyder desuden på at gravide er mere motiverede for en sundere livsførelse (Hansen & Fogsgaard, 2005). Derfor er det i særdeleshed et interessant område, der er værd at sætte fokus på når vi taler sundhedsfremme og forebyggelse i dag. Da problematikken stadig er forholdsvis ny, er det begrænset hvor meget viden og hvor mange tiltag der endnu er på området. Det kræver derfor stadig en øget indsats for at finde den gyldne vej til den helt store succes. I min 6 ugers bachelorpraktik har jeg været tilknyttet jordemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle, som hører under Kolding sygehus. Her har jeg på baggrund af samtaler med jordemødrene og observationer af konsultationer mellem jordemødrene og de gravide erfaret, at der ikke gøres den store indsats for at forbedre de overvægtige gravides livsstil og dermed nedbringe antallet af svangerskabs- og fødselskomplikationer. Jeg har desuden observeret to problemstillinger, i forhold til indsatsen på området, som jeg vil lægge min hovedvægt på i opgaven. Dette gælder de udfordringer jordemødrene står overfor i samtalerne med de overvægtige gravide og problematikken ved, at rekruttere overvægtige gravide til projekter og indsatser, der retter sig mod, at hjælpe dem til en sundere livsstil med færre risici for graviditets- og fødselskomplikationer. 8

9 Opgavens fokus er hvordan man, på mit praktiksted Vestbygården, med udgangspunkt i de to ovennævnte problemstillinger, kan optimere indsatsen for at fremme de overvægtige gravides livsstil og dermed mindske risikoen for komplikationer i forbindelse med graviditeten. 2.0 Formål Med afsæt i mit speciale i sundhedskommunikation er formålet med opgaven, at kortlægge de kommunikative udfordringer og problemstillinger, som jordemødrene på Vestbygården står overfor, i arbejdet med at fremme de overvægtige gravides livsstil. Målet med kortlægningen er at opnå en mere indgående viden om problemet, med henblik på at kunne optimere indsatsen og derved nedbringe antallet af svangerskabs- og graviditetskomplikationer på Vestbgården. 3.0 Problemformulering Hvad kan man i Jodemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle gøre for, at forbedre de overvægtige gravides livsstil, så antallet af komplikationer mindskes i forbindelse med graviditet og fødsel? 4.0 Afgrænsning Der er mange faktorer i den gravides livsstil, som kan have betydning for graviditetens udvikling. Dette er faktorer som f.eks. rygning, alkohol- og stofmisbrug, næringsfattig kost, overvægt osv. Jeg vil i opgaven udelukkende beskæftige mig med kvinder, der under graviditeten har for høj BMI, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Herunder hvad man kan gøre for denne målgruppe for, at mindske risici for komplikationer i svangerskabet og under fødslen. Opgavens fokus er på de problemstillinger, der er i kommunikationen mellem jordemoderen og den gravide, i jordemoderkonsultationen på Vestbygården, om den gravides overvægt og livsstil, samt eventuelle problemløsninger i forhold til denne kommunikation. Jeg vil meget kort redegøre for målgruppens psykologiske forandringer, som er forbundet med graviditeten. Jeg vil således ikke beskæftige mig med de sociologiske eller kulturelle faktorer der kendetegner målgruppen, eller med de 9

10 bagvedliggende faktorer for den gravides overvægt, da opgaven i så fald vil blive for omfattende, men er velvidende om disse faktorers relevans. 5.0 Begrebsafklaring BMI (Body mass index): er et mål for sammenhæng mellem højde og vægt. BMI = Vægt i kilo / (højde x højde i meter). Bruges til at klassificere en persons ernæringsstatus. Tabel 1: klassificering af overvægt med BMI Vægtfordeling BMI Undervægt < 18,5 Normalvægt 18,5 24,9 Overvægt 25 29,9 Fedme (svær overvægt) > = 30 WHO s definitioner (Sundhedsstyrelsen, 2008) Overvægtige gravide: Gravide med et BMI over 25 ved graviditetens begyndelse. (Sundhedsstyrelsen, 2009) Risiko: Defineres som en fare, et tab eller en uønsket hændelse i fremtiden (Breck, 2001). 10

11 6.0 Videnskabsteori og metode Den overordnede videnskabelige tilgang til udarbejdelsen af bacheloropgaven er hermeneutisk. Ifølge denne videnskabelige tilgang ser vi verden ud fra vores baggrund og forudsætninger. Fortolkningen skabes således på baggrund af tidligere forståelser. Vi har altså en for-forståelse. Man taler derfor om den hermeneutiske cirkel, som henviser til forståelsens cirkularitet. Man forstår på baggrund af det man allerede forstår og på baggrund af det nye man forstår, kan man igen udbygge sin forståelse (Birkler, 2005). I form af min uddannelse i Ernæring og Sundhed, har jeg således haft en for-forståelse for det valgte emne. I henhold til den hermeneutiske cirkel, har jeg under udarbejdelsen af opgaven, udvidet min foreståelseshorisont og på baggrund af denne skabt en ny forståelse. Opgavens opbygning tager udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel og er således inddelt i tre overordnede afsnit; For-forståelse, Forståelse og Efterforståelse. For-forståelsen udspringer af praktikforløbet og Antonovskys teori om Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS). Forståelsesafsnittet er opbygget omkring de tre nøglebegreber i OAS, begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, som ifølge Antonovsky er essentielle for, at en person går fra at vide og til at handle. Under begrebet meningsfuldhed, redegøres for dannelsen af moderidentiteten og de risici der er forbundet med at være overvægtig gravid. Disse betragter jeg som mulige meningsfulde faktorer, for ændring af livsstil. Under begrebet begribelighed, redegøres for risikokommunikation, som metode til at gøre den overvægtige gravide begribelig om sammenhængen mellem livsstil, overvægt og de risici der er forbundet hermes samt hvordan disse mindskes. Under begrebet håndterbarhed, redegøres der for den hjælpende samtale, som i forbindelse med begrebet har til formål, at fungere som ressource i forhold til udvikling af den overvægtige gravides følelse af håndterbarhed og dermed troen på egen mestringsevne i forhold til en livsstilsændring. Efter-forståelsen er en redegørelse for erfaringer fra tidligere interventionsprojekter rettet mod overvægtige gravide, herunder en anvendelse af eget interview, samt diskussion af den anvendte teori, en konklusion og en perspektivering af opgaven. Under hvert af de tre begrebsafsnit følger en opsummering. Se modellen, som illustrerer opgavens opbygning og den anvendte teori på følgende side. 11

12 Problemstilling: Hvad kan man i Jodemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle gøre for, at forbedre de overvægtige gravides livsstil, så antallet af komplikationer mindskes i forbindelse med graviditet og fødsel? FORFORSTÅELSE: Praktikbeskrivelse, observationer (egen empiri). Oplevelsen Af Sammenhæng (Antonovsky) FORSTÅELSE: Meningsfuldhed Graviditet (Stern) og problematikken ved overvægt (SST-rapporter) Metode: Naturvidenskabelig og humanistisk videnskabsteori Begribelighed Risikokommunikation og forståelsen af risici (Breck), kampagners effekt (Saugstad & Mach-Zagal) og risiko-kommunikation i den individuelle samtale (SST & Breck) Metode: Humanvidenskabelig Håndterbarhed Motivationssamtalen (Miller & Rollnick) og den hjælpende samtale (Eide & Eide) med observationsskema (Silverman) EFTERFORSTÅELSE: Tidligere projekter for overvægtige gravide; Interventionsprojekt Nyt liv Nye vaner (interview med Margit Iversen), interventionsprojekt (Frederiksberg Jordemodercenter) og en evalueringsrapport af Kursus for overvægtige Gravide (Silkeborg Centralsygehus) Diskussion Udfordringer og problemstillinger i kommunikationen mellem jordemoderen og den overvægtige gravide, samt rekruttering og forslag til tiltag på Jordemodercenteret Vestbygården. Konklusion Perspektivering 12

13 6.1 Litteratur og kildekritik Litteraturen tager sit afsæt i både den naturvidenskabelige og den humanvidenskabelige tradition. Litteraturen med afsæt i den naturvidenskabelige tradition er en blanding af primær og sekundær litteratur, som i opgaven anvendes til at opnå viden om de problemstillinger, der er forbundet med at være overvægtig gravid. Herunder hvilke konsekvenser der ved at være overvægtig gravid, hvad årsagerne er, samt hvad der teoretisk set kan gøres for at mindske antallet af komplikationer under graviditeten og ved fødslen. Denne viden er primært opnået via rapporter fra Sundhedsstyrelsen, som er fundet på Internettet, samt en videnskabelig artikel fra Ugeskrift for Læger fundet på Google Scholar under søgeordet Overvægtige gravide. Udgangspunktet for den humanvidenskabelige litteratur er, at analysere hvilke problemstillinger der er i kommunikationen mellem jordemoderen og de overvægtige gravide på Vestbygården. Litteraturen til besvarelse af den humanvidenskabelige teoridel har primært bestået af fagbøger, samt evalueringsrapporter. Der er i opgaven kun anvendt nøje udvalgt litteratur, som jeg anser for værende af høj faglig kvalitet og validitet, samt anvendelig i forhold til at belyse opgavens problemstilling. I opgaven er der blandt andet anvendt rapporter fra Sundhedsstyrelsen, som er Danmarks øverste sundhedsfaglige myndighed (Sundhedsstyrelsen, 2010), til at belyse problemstillingerne ved at være overvægtig gravid. Der er anvendt en primær kilde i form af en undersøgelse fra Ugeskrift For Læger, hvilken jeg ligeledes anser, som værende en valid kilde til formålet, men med forbehold for undersøgelsens fejlkilder og viden om, at andre undersøgelser på nogle områder, har vist andre resultater. Der tages desuden forbehold for, i hvilken udstrækning, den anvendte human og -socialvidenskabelige litteratur, herunder bl.a.; Antonovsky, Eide og Eide, Stern og Breck, er anvendelig. Alle mennesker er forskellige og der vil derfor altid være nogle, der falder udenfor teoriernes overordnede og generelle perspektiv af menneskeheden. 13

14 6.2 Metode til indsamling af egen empiri Egen empiri er indsamlet kvalitativ via to forskellige metoder. Herunder observationer af i alt otte jordemoderkonsultationer med gravide, på forskellige stadier af deres graviditetsforløb og samtaler med Vestbygårdens jordemødre. Desuden har jeg foretaget et kvalitativt enkeltinterview med Margit Iversen, chefjordemoder på Kolding Sygehus og projektleder på projekt Nyt Liv, Nye Vaner. Interviewets undersøgelsesdel er skrevet i fremtid, da det er skrevet før interviewets begyndelse Interview undersøgelsesdesign Formålet med interviewet er at undersøge, hvad Margit Iversens oplevelser af de overvægtige gravides motivation har været for, at deltage i projekt Nyt Liv, Nye Vaner og hvad de på projektet har oplevet som både barrierer og succeskriterier i forhold til at rekruttere de gravide til projektet. Desuden har interviewet til formål at afdække hvilke metoder de, på projektet, har oplevet som værende de mest effektive i forhold til at se vægtstopresultater hos de gravide og på den måde opnå viden og erfaringer om succeser og barrierer, som kan overføres til jordemoderkonsultationerne, i håb om at kunne optimere det arbejde der allerede gøres og dermed finde den mest effektive metode til vægtstop, hos den overvægtige gravide. Det individuelle, kvalitative forskningsinterview som metode er valg fordi denne interviewform sigter mod at fremdrage interviewpersonens viden, opfattelse, mening eller vurdering af et bestemt emne (Riis, 2007) I dette tilfælde af projektet Nyt Liv, Nye Vaner, som endnu ikke er færdigevalueret. Margit Iversen som interviewperson, er valgt på baggrund af hendes status som projektleder på projekt Nyt Liv, Nye Vaner og baggrund som chefjordemoder på Kolding Sygehus. Jeg har på denne baggrund vurderet, at hun er den person med det bedste overblik over projektet og dermed er den der bedst vil kunne afdække de temaer jeg ønsker at undersøge. Desuden finder jeg hendes baggrund som jordemoder væsentlig, idet det er den profession som jeg i min opgave vil søge, at finde nye kommunikationsstrategier til i forbindelse med arbejdet med overvægtige gravide. Som metode til udførelsen af interviewet vil jeg anvende en semistruktureret interviewguide. Denne findes anvendelig da denne metode giver overblik over de temaer jeg ønsker at 14

15 undersøge, men med mulighed for at udforske interessante og relevante emner og problemstillinger, som opstår undervejs i interviewet Dermed undgås det, at interviewet fastlåses og kun omfatter på forhånd stillede spørgsmål (Kvale, 1997). Interviewguiden indeholder i alt 4 overordnede temaer med forslag til spørgsmål, som er udvalgt på baggrund af interviewets formål (Bilag 1). Den videnskabelige tilgang til interviewet er hermeneutisk-fænomenologisk, idet jeg gennem interviewet forsøger at anskue informantens konkrete livsverden i forhold til den givne situation, mens tolkningen af interviewet sker ud fra min for-forståelse. Interviewet finder sted på Margit Iversens kontor på Kolding Sygehus. Ud over Margit Iversen og min egen tilstedeværelse deltager min medstuderende, som jeg er i praktik med, i interviewet. Interviewet kommer til at foregår således, at jeg lægger ud med min del af interviewet, mens min medstuderende forholder sig passivt. Jeg forventer at min del af interviewet vil have en varighed på omkring 30 min. Før interviewet vil Margit Iversen blive informeret om hvad interviewet drejer sig om. Hun vil blive informeret om, at interviewet drejer sig om hendes oplevelser af projektet og projektets deltagere før interviewets begyndelse. Interviewet vil blive optaget på mobiltelefon. Interviewet vil blive transskriberet (Bilag 2) ordret med henblik på, at skabe den mest autentiske gengivelse af interviewet og for at skabe det bedst mulige overblik over hvad der er blevet sagt under interviewet og hvad der har relevans. Hermed opnås et bedre grundlag for analyse og dermed øges interviewets validitet (Kvale, 1997). Som metode til bearbejdelse af interviewet vil jeg benytte mig af meningskondensering, hvor lange udsagn omformuleres til korte sætninger, som stadig indeholder essensen af det der er blevet sagt (Bilag 3). På denne måde skabes et bedre overblik over det der er fortalt under interviewet og hvad der har særlig relevans for mit projekt. Interviewets udsagn sammenlignes og vurderes i forhold til projektets midtvejsevaluering, samt erfaringer fra andre lignende projekter. Det analyseres og diskuteres i opgavens samlede analyse og diskussionsafsnit, i forhold til den anvendte teori. 15

16 6.2.2 Interviewets validitet Det vurderes at interviewet umiddelbart er validt i forhold til dets anvendelse i opgaven, men at der dog er nogle fejlkilder og elementer, som er med til at svække validiteten. Dette gælder blandt andet, at Margit Iversens viden om min og min medstuderendes baggrund indenfor ernæring og sundhed, kan have påvirket hendes svar, på baggrund af en forudindtaget forståelse for de svar vi søgte. Desuden virkede Margit Iversen en smule påvirket af interviewsituationen, måske fordi samtalen blev optaget. Dette bevirkede, at interviewet i nogle tilfælde tog en helt anden drejning end spørgsmålet egentlig lød på. Jeg oplevede Margit Iversen, som mere åben udenfor interviewsituationen og at samtalen her var langt mere flydende og afslappet. En fejlkilde som ligeledes kan have påvirket interviewets validitet er min egen manglende erfaring med udførelse af interviews. At interviewet er blevet optaget og efterfølgende transskriberet er elementer, som er med til at øge interviewets validitet, idet alle udsagn registreres og dermed er mere analyserbare (Kvale, 1997) Observation Jeg observerede under praktikforløbet på Vestbygården en række interessante problemstillinger i under otte jordemoderkonsultationer med gravide, i samtalerne med jordemødrene og i praktikkens praktiske del. Formålet med observationer var, at få et overblik over jordemødrenes arbejde med de gravide (særligt de overvægtige gravide) i praksis, for at kunne vurdere, om indsatsen mod forbedring af overvægtige gravides livsstil, kunne optimeres. Observationerne var fleksibelt strukturerede, idet jeg på forhånd havde en række overordnede temaer jeg ønskede at observere, men samtidig var jeg åben overfor nye, interessante observationer eller problemstillinger der måtte dukke op undervejs (Riis, 2005). De overordnede temaer jeg ønskede at undersøge var, hvor meget jordemødrene talte med de gravide om kost, motion og livsstil, hvordan samtalen rent praktisk forløb og den interne kommunikation mellem jordemoderen og den gravide. Min tilgang til observationsstudiet har været hermeneutisk-fænomenologisk. Ved den fænomenologiske tilgang forstås, at formålet var at anskue et fænomen, interaktionen mellem jordemoderen og den gravide (Birkler, 2005), mens den hermeneutiske tilgang skal ses i lyset af, at man umuligt kan observere og tolke noget objektivt, men igennem sin for-forståelse (Riis, 2005). 16

17 7.0 For forståelse 7.1 Praktiksted Jordemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle Min 6 ugers bachelorpraktik tilbragte jeg i jordemoderkonsultationen Vestbygården i Vejle, som er tilknyttet Kolding Sygehus, under Region Syddanmark. Jordemoderkonsultationen har i alt tilknyttet ca. 11 jordemødre, som skiftedes til at være i henholdsvis konsultationen og på sygehuset. Der er 2 3 jordemødre på stedet ad gangen, til at varetage konsultationer, 1 scanningsjordemoder og ca. hver anden uge er der en læge, der foretager undersøgelser af gravide med anormale graviditetsforløb. De gravide starter deres konsultationsforløb hos jordemoderen fra omkring graviditetsuge og har omkring 4-7 jordemoderkonsultationer, alt efter hvor langt deres graviditetsforløb er. Til den 1. Konsultation er der sat dobbelt tid af til den gravide, hvilket vil sige 40 min., hvoraf 5 10 min er afsat til journalskrivning. De resterende konsultationer har en varighed af 20 min. hvor ca. 5 min heraf er afsat til journalskrivning. For alle konsultationer gælder det, at jordemoderen skal gennemgå nogen fastlagte emner og tjek med den gravide, i henhold til Anbefalinger for Svangreomsorgen og eventuelle individuelle problemstillinger (Sundhedsstyrelsen, 2009). 7.2 Mine observationer fra praktikstedet Jeg har under praktikken gjort mig en række interessante observationer både under deltagelse ved de otte jordemoderkonsultationer med gravide, i samtalerne med centerets jordemødre og i den praktisk del af praktikken Observationer fra konsultationerne: - Til den første jordemoderkonsultation får den gravide udleveret minimum 7 pjecer om kost, motion, faderskab, fødslen, amning, fødestuen osv. Og i særlige tilfælde uddeles flere pjecer, alt efter deres livssituation. F.eks. om den gravide er ung moder eller af anden etnisk baggrund end dansk. 17

18 - Den gravide får, særligt ved første konsultation, utroligt mange informationer om graviditeten, blanketter der skal udfyldes, nye tider til fremtidige konsultationer og diverse tilbud. - Der er forholdsvis mange overvægtige gravide i alt 4 gravide af de 8 jeg deltog i konsultationen med havde BMI >25. Heraf én med et BMI på 32. Denne observation stemmer godt overens med, at Region Syddanmark er et af de områder i Danmark, som har flest overvægtige gravide (Sundhedsstyrelsen, 2008). - Der tales ikke ret meget med de gravide om deres overvægt, de komplikationer det kan medføre og hvad man kan gøre. Jordemoderen fortæller kort, at overvægt øger risikoen for gestationel diabetes og svangerskabsforgiftning. De gravide bliver tilbudt en glukosebelastningstest for at tjekke om hun er ved at udvikle diabetes og hun anbefales at spise varieret med henvisning til de 8 kostråd Observationer i samtalerne med centrets jordemødre: - Et gennemgående udsagn i næsten alle mine samtaler med jordmødrene på stedet har været, at tiden er for knap til, at de kan nå at gå mere i dybden med livsstilen og de problemstillinger der måtte være. - Et par jordemødre fortalte at de oplever, at en del gravide føler sig stigmatiserede når problematikken om deres vægt tages op i konsultationen Fremgangsmåde og erfaringer fra praktikkens praktiske del: Under praktikopholdet arbejdede jeg tæt sammen med en anden Ernæring og sundhedsstuderende, med speciale i ernæring og fysisk aktivitet, fra uddannelsen i Haderslev. Vi udarbejde i fællesskab et tilbud til alle gravide der lød på, at de efter eget ønske kunne komme og tale med os. Enten enkeltvis eller med os begge to samtidig, om kost, motion eller andre livsstilsrelaterede emner. Vi valgte at give tilbuddet til alle gravide for at sikre os, at vi havde noget at arbejde med. Udover vores tilbud om en personlig samtale, inviterede vi til tre temaaftener for den gravide og eventuelle ledsagere. En om kost under graviditeten, en om fysisk aktivitet under graviditeten og en om god kemi under graviditeten. Tilbuddet om en personlig samtale blev sat op på Vestbygården, allerede 2 uger inden vi startede praktikken. Meningen var, at de gravide kunne henvende sig til os pr. , telefon eller sms eller lægge deres nummer i receptionen hos sekretærerne, så vi kunne kontakte dem. Kommunikationen 18

19 mellem os og sekretærerne slog tilsyneladende fejl og de interesserede der henvendte sig i skranken blev de bedt om selv at kontakte os. Dette resulterede i, at vi på trods af en del interesserede, kun havde en enkelt samtale ved praktikkens start. Da vi ikke havde fået flere henvendelser ved praktikkens start som ventet, lagde vi vores strategi om. Alle jordemødrene fik udleveret samtykkeerklæringer, så de under konsultationen kunne henvise til os og hvis de var interesserede udfylde en samtykkeerklæring, som gav os lov til at kontakte dem, med henblik på en samtale. Samtidig blev tilbuddet om en individuel samtale og indbydelserne til temaaftenerne sat op hos fire praktiserende læger i Vejle, på Kolding Sygehus og i DGI hallerne, hvor der afholdes svømning for gravide. Her endte vi op med i alt én personlig henvendelse fra en interesseret, to samtykkeerklæringer fra én jordemoder, som vi fik en aftale med, hvor den ene ikke dukkede op, og ingen tilmeldinger til temaaftenerne. Vi forsøgte os yderligere med at opsætte appetitvækkere til temaaftenerne og påsætte fiktive navne på tilmeldingsseddelen, hvilket gav os én tilmelding til temaaftenen om fysisk aktivitet, som ikke dukkede op. Vi endte altså på 6 uger op med i alt tre samtaler og ingen temaaftener på trods af flere ihærdige forsøg. Vores oplevelse i forhold til denne del af praktikken er at, at der har været nogen interesse for vores tilbud, men at det på trods af dette har været svært at rekruttere de gravide til at deltage. 7.3 OAS Aaron Antonovsky, professor i medicinsk sociologi, tager i henhold til menneskets sundhed og sundhedsfremme, udgangspunkt i det sunde menneske og hvordan mennesket bliver eller forbliver sundt. Antonovsky mener, at mennesket bevæger sig rundt på en linje, eller det han kalder kontinuet. I den ene ende af kontinuet er det dårlige helbred og i den anden ende det gode helbred og så længe vi er i live er vi, i en eller anden forstand sunde. Målet er at bevæge sig mod den sunde ende af kontinuet og en af de grundlæggende forudsætninger for dette, mener Antonovsky, er en dybere forståelse og viden. Oplevelsen af sammenhæng (OAS) er et af teoriens nøglebegreber og er vigtigt for en persons bevægelse modkontinuets sunde pol. Kernekomponenterne i OAS er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Ved begribelighed menes, at de stimuli, i enten en persons indre eller ydre miljø, er til at forstå og forklare og at de stimuli personen i fremtiden vil møde, er forudsigelige eller senere vil blive forklaret og gjort klart. Ved håndterbarhed mener Antonovsky at den enkelte kan 19

20 finde og bruge de ressourcer, herunder personens egne ressourcer såvel ressourcer i form af omgangskreds, professionelle osv., der står personen til rådighed for, at imødekomme de problemer og stimuli, som måtte dukke op og derfor ikke føler, at livet behandler en uretfærdigt. Den sidste komponent, meningsfuldhed, henviser til, i hvilken udstrækning den enkelte føler, at det er værd at investere energi og engagement i de problemer og krav man bliver stillet overfor. Og at problemet ses som en udfordring snarere end en hindring. Antonovsky anser meningsfuldhed som begrebets motivations element (Antonovsky, 2000). Definitionen på OAS: Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at (1)de stimuli, der kommer fra ens indre og ydremiljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller og (3) disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i. (Antonovsky, 2000, s. 37, l. 7-14) Ud fra Antonovskys overbevisning er mennesker med et stærk OAS bedre til at håndtere og mestre kriser og problemer (stressorer) og bedre til, at finde løsninger på disse. Mennesket med et stærkt OAS tillægger sig oftere sundere livsstilsvaner, søger tidligere hjælp og er bedre til at samarbejde med sundhedspersonale. Det enkelte menneskes levevilkår er også medvirkende til personens helbredstilstand, men det handler ifølge Antonovsky også om, hvordan den enkelte person forholder sig til de stressorer, der måtte dukke op. Man er selv tildels ansvarlig for sin sundhedstilstand. Det man ifølge Antonovsky kan gøre som sundhedsprofessionel, for at hjælpe en person mod kontinuets sunde pol, er ved at tage udgangspunkt i det enkelte menneske og de stressorer han eller hun påvirkes af at, give dem en Oplevelse Af Sammenhæng. Jo stærkere en persons OAS er jo bedre er vedkommende til at mestre de krav og stimuli han eller hun udsættes for (Antonovsky, 2000). 20

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Risikoopfattelse læg og lærd. Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson

Risikoopfattelse læg og lærd. Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson Risikoopfattelse læg og lærd Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson 1 Disposition 1. Lidt om mit ph.d. projekt 2. Teorier om risikoforståelse - Douglas og Lupton 3. Fund i ph.d. projektet

Læs mere

Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt

Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Amager Hvidovre Hospital Amager Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt Udarbejdet

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder

Læs mere

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil?

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Overvægtige gravide Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Sundhedsstyrelsen anbefaler Overvægtige gravide tilbydes rådgivning med henblik på at

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Kostvejledning af gravide kvinder i det senmoderne samfund

Kostvejledning af gravide kvinder i det senmoderne samfund Kostvejledning af gravide kvinder i det senmoderne samfund Dietary coaching of pregnant women in late modern society Bachelorprojekt i ernæring og sundhed Specialeretning: Human ernæring UCSJ Ankerhus

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 Helene Foss Kjeldsen, sygeplejerske, MI-træner, medlem af MINT 1 Motivation Kært barn har mange navne

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Graviditet og fødsel er begivenheder, som giver store ændringer i livet.

Læs mere

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring

Læs mere

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Motivation & Ambivalens

Motivation & Ambivalens Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETES OG SVANGERSKAB DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt Opgang P5 Afsnit P503 Direktionssekretariatet Enheden for tværsektorielt samarbejde Kettegårds Allé 30 2650 Hvidovre Telefon 3862 3862 Direkte 38621684 Fax 3647 3941 Web www.hvidovrehospital.dk Dato: 27.

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015)

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Region

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsambassadør Michael Povlsen Sundhedsambassadør Annita Møller Sundhedsambassadør John Balling Næstved Park & Vej Chefkonsulent Pernille Thau Alectia Tlf.

Læs mere

Page 1 of 7 34 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse resultat, hvor sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker er forhindret

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Et kvalitativt sociologisk studie af magtforholdet. mellem jordemødre og svært overvægtige gravide

Et kvalitativt sociologisk studie af magtforholdet. mellem jordemødre og svært overvægtige gravide Med jordemoder skal fedt bekæmpes Et kvalitativt sociologisk studie af magtforholdet mellem jordemødre og svært overvægtige gravide Kandidatspeciale i Sociologi, Aalborg Universitet Den 7. august 2014

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Jordemoderfaglig problemstilling: I Anbefalinger for svangeromsorgen står,

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere