Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005"

Transkript

1 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur 1. Dermed fortsatte opsvinget fra, hvor væksten udgjorde 2,6 pct. Årlig vækstrate i BNP i faste priser Pct drevet af den private sektordet indkomstbaserede nationalregnskab giver ikke grundlag for en samlet vurdering af hvad der har bidraget til væksten i BNP. Opgørelsen Offentlige Finanser (2006:2) er dog med til at give et fingerpeg herom og viser, at det offentlig forbrug i løbende priser faldt med ca. 2 pct. i forhold til året før. De offentlige investeringer i løbende priser var samtidig uændrede i forhold til. Den økonomiske vækst i kan derfor i høj grad tilskrives den private sektors dispositioner i forbindelse med forbrug og investeringer. Vækst i aflønning af ansatte Revisioner Omlægning på vej Væksten gav sig først og fremmest udslag i en betydelig stigning i aflønning af ansatte, der voksede med ca. 4,5 pct. Korrigeres der skønsmæssigt for udviklingen i priserne på varer og tjenester, betyder det en stigning i realindkomsterne på omkring 2 pct. Overskuddet af produktionen var stort set uændret, svarende til et realt fald. Indarbejdelsen af endelige kilder for betyder, at realvæksten i BNP for er opjusteret fra 2,3 pct. til 2,6 pct. Tallene for er foreløbige. Dette er den sidste offentliggørelse af det indkomstbaserede nationalregnskab. I slutningen af 2007 forventes de første resultater fra det produktionsbaserede nationalregnskab offentliggjort.

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Pæn økonomisk vækst i... 1 Figur 1 Udviklingen i BNP i faste priser Kapitel 1 Nationalregnskabet... 3 Indledning... 3 Nationalregnskabet... 3 Figur 2 Realvækst i BNP Figur 3 Lønkvoten Figur 4 Disponibel BNI pr. indbygger i Grønland og Danmark Figur 5 Den danske stats udgifter på Grønland i forhold til disponibel BNI 5 Tabel Nationalregnskabet og anvendelse af nationalindkomsten, Kapitel 2 Metode og kilder... 7 Side 2 Nationalregnskab

3 Kapitel 1 Nationalregnskabet Indledning Formålet med denne publikation er at give et overblik over Grønlands samlede økonomi. Det sker med udgangspunkt i nationalregnskabsstatistikken. Et helhedsbillede Internationale retningslinier Vækst siden 1979 med store udsving Figur 2. Lønkvoten stabiliseret på et højt niveau Nationalregnskabsstatistikken er opbygget med henblik på at give et helhedsbillede af økonomien inden for rammerne af et system, der sammenlignet med den økonomiske virkelighed er forholdsvis overskueligt. Nationalregnskabsstatistikken viser, hvorledes der skabes indkomst, som herefter fordeles og omfordeles, før den giver grundlag for efterspørgsel efter varer og tjenester. Da disse varer og tjenester kommer fra produktionen, beskriver nationalregnskabet hermed et kredsløb. Nationalregnskabet er baseret på internationalt vedtagne retningslinjer, definitioner og regnskabsregler. Sammenligning over lange perioder og med udlandet er dermed muligt. Nationalregnskabet Grønlands BNP i faste priser er siden 1979 vokset med knap 50 pct. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 1,5 pct. BNP pr. indbygger er steget med ca. 1 pct. i perioden. Væksten har været meget ujævnt fordelt i perioden med såvel høj- som lavkonjunkturer. Efter en tid med meget svingende vækstrater, var perioden præget af høje vækstrater. Denne højkonjunktur blev afløst af en langvarig økonomisk krise først i 1990 erne, hvor væksten var negativ fire på hinanden følgende år. Udviklingen fra midten af 1990 erne og frem til var igen præget af høje vækstrater, efterfulgt af to år med økonomisk krise og negativ vækst. I vendte billedet og væksten var igen positiv. Den positive udvikling fortsatte i. Årlig vækstrate i BNP i faste priser Pct Aflønning af ansattes andel af den samlede bruttofaktorindkomst, også benævnt lønkvoten, udgjorde 81 pct. i. Den var stigende frem til starten af 1990 erne og nåede op på knap 90 pct., jf. figur 3. Stigningen afspejlede reallønsfremgang og stigende beskæftigelse. Siden da er lønkvoten reduceret noget og har ligget stabilt på omkring 80 pct. de senere år. Lønkvoten i Grønland er meget høj i international set Til sammenligning er lønkvoten ca. 66 pct. i Danmark. Noget af forklaringen på det høje niveau er, at offentlig forvaltning og service, som er en meget arbejdskratintensiv og løntung sektor, spiller en større rolle i Grønland end i mange andre lande. Nationalregnskab Side 3

4 Figur 3. Disponibel indkomst er pt. lavere end i Danmark Forskelle i prisniveauer Figur 4. Lønkvoten Pct Den disponible indkomst, dvs. bruttofatorindkomsten, tillagt overførsler netto fra udlandet, har været stigende gennem perioden og udgjorde i ca kr. pr. indbygger. Til sammenligning er var tallet ca kr. indbygger i Danmark i. Ved sammenligning af indkomster på tværs af lande skal der samtidig korrigeres for forskelle i prisniveauer. Der findes ingen aktuelle sammenligninger af leveomkostningerne imellem Danmark og Grønland. Den seneste købekraftsundersøgelse stammer fra 1994 og viste at prisniveauet er mellem 20 og 25 pct. højere i Grønland end i Danmark, hvilket er med til at øger spændet med omkring kr. Disponibel BNI pr. indbygger i Grønland og Danmark Kr. Danmark Grønland Mindre afhængighed Den danske stats udgifter vedrørende Grønland dækker over bloktilskuddet, samt de udgifter som afholdes på Grønland, som fx politi og retsvæsen. Udgifternes andel af Grønlands disponible nationalindkomst udgjorde godt 40 pct. ved hjemmestyrets indførelelse, jf. figur 5. Andelen har været jævnt faldende siden da og udgjorde i knap 27 pct. Side 4 Nationalregnskab

5 Figur 5. Et billede af den samlede produktion Den danske stats udgifter på Grønland i forhold til disponibel BNI Pct En opgørelse af nationalindkomsten fra indkomstsiden gør det ikke muligt, at analysere udviklingen inden for brancher og sektorer i økonomien. Det indkomstbaserede nationalregnskab giver kun et overordnet billede af samfundets samlede produktion. Nationalregnskabet hovedstørrelser er sammenfattet i tabel 1. Nationalregnskab Side 5

6 Tabel. Nationalregnskabet og anvendelse af nationalindkomsten - 1 Aflønning af ansatte Bruttooverskud af produktionen Bruttofaktorindkomst, BFI (1+2) Produktions- og importskatter Subsidier BNP (3+4+5) Overførsler til Danmark og udlandet BNI (6+7) Statens udgifter heraf bloktilskud Disp. BNI (8+9) a - heraf i den offentlig forvaltning og service b - heraf i den private sektor Forbrug i offentlig forvaltning og service Privat forbrug 14 Bruttoopsparing 14a - heraf kollektiv bruttoopsparing b - heraf privat bruttoopsparing 15 Offentlige bruttoinvesteringer Private bruttoinvesteringer 17 Betalingsbalancens løbende poster Befolkning, middeltal BNP pr. indbygger (Kr.) Disp. BNI pr. indbygger (kr.) BNP, 1979-priser (mio.kr.) BNP-indeks (1979=100), faste priser 120,0 121,7 131,2 133,0 142,4 144,2 145,3 144,6 146,1 149,0 Vækst i BNP, faste priser, i pct. 1,5 1,4 7,8 1,4 7,1 1,3 0,7-0,5 2,6 2,0 Vækst i disp. BNI, faste priser, i pct. 2,2 1,9 5,8 1,3 5,0 0,5 0,4 0,3 1,1 1,5 Deflator (1981=100) Side 6 Nationalregnskab

7 Kapitel 2 Metode og kilder Denne publikation indeholder nationalregnskabstal for perioden -. Tallene for er stadige foreløbige, og der kunne påregnes revisioner af tallene for dette år ved næste offentliggørelse. Samtidig er metoden til udarbejdesen af nationalregnskabet under omlægning hvilket betyder, at data for alle alle år vil blive revideret ved næste offentliggørelse. Nationalregnskabet udarbejdes på baggrund af al foreliggende økonomisk primærstatistik. Det belyser alle aspekter af samfundsøkonomien, der samtidig udgør en helhed. Et nationalregnskab kan opstilles på forskellige måder alt afhængig af hvilken side af økonomien der danner udgangspunkt for beregningerne: indkomstbaseret anvendelsesorienteret produktionsbaseret anvendelsesorienteret Et indkomstbaseret nationalregnskab Nyt nationalregnskab på vej Grønlands Statistik udarbejder pt. et indkomstbaseret nationalregnskab, hvilket blev muligt efter 1975, hvor indkomstskatten blev indført i Grønland. Fra blev nationalregnskabet beregnet af Danmarks Statistik. Herefter blev udarbejdelsen af nationalregnskabet overdraget til Grønland. Det er sidste gang at Grønlands Statistik udarbejder det indkomstbaserede nationalregnskab. Metoden er under omlægning og man vil overgå til at udarbejde et produktionsbaseret nationalregnskab i Omlægningen vil betyde et forbedret og hurtigere skøn over BNP, ligesom flere detaljer om fx erhverv vil kunne udledes og analyseres. Der vil samtidig blive opstillet en samlet betalingsbalance for Grønland. Første offentliggørelse forventes at ske ved udgangen af 2007 og vil dække perioden I nationalregnskabet anvendes flere centrale begreber som er beskrevet i det følgende. Bruttofaktorindkomst Bruttonationalproduktet Bruttonationalindkomsten Bruttofaktorindkomsten (BFI) er lig med summen af aflønning af ansatte og bruttooverskud af produktionen. Aflønning af ansatte dækker alle offentlige og private lønninger af enhver art inklusive bidrag til pensionsordninger og sociale ordninger. Også værdien af naturalier (frynsegoder) medregnes. Alle lønninger, der udbetales i Grønland, medregnes uanset modtagerens nationalitet. Bruttooverskud af produktionen (inklusiv blandet indkomst) kan ses som aflønning af den investerede kapital i private og offentligt ejede virksomheder samt til aflønning af selvstændiges arbejde i egen virksomhed. Bruttooverskuddet for private virksomheder er beregnet på grundlag af de kommunale S31 skatteprovenuoplysninger, mens bruttooverskuddet for offentligt ejede virksomheder er beregnet ud fra disse selskabers årsregnskaber. I beregningen af bruttooverskuddet indgår desuden en beregnet værdi for boligbenyttelsen, der beregnes på baggrund af boligbestanden i bygder og byer. Bruttonationalproduktet (BNP) i markedspriser er et udtryk for den samlede værditilvækst i forbindelse med produktion af varer og tjenesteydelser i Grønland i løbet af et år. BNP svarer til BFI tillagt produktions- og importafgifter og fratrukket subsidier. Produktions- og importafgifter samt subsidier beregnes i statistiksystemet for Offentlige finanser, der hovedsagligt baserer sig på regnskabskilder for hjemmestyret og kommuner. Bruttonationalindkomsten (BNI) korrigerer BNP for de indkomster der skabes i Grønland, men tilfalder udlandet samt for indkomster der tilfalder Grønland men er skabt i udlandet. Det drejer sig om lønindkomst samt rentebetalinger. Da der er endnu ikke opstillet en officiel betalingsbalance for Grønland, anvendes der i stedet et skøn for Nationalregnskab Side 7

8 transaktioner til og fra udlandet. Fra er skønnet baseret på analysen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark, udarbejdet af Selvstyrekommissionen. De betydeligste overførsler foregår mellem Grønland og Danmark. I skønnet er der ikke medregnet overførsler mellem Grønland og andre lande, da det antages at være tale om begrænsede transaktioner i forhold hertil. Disponibel BNI Forbrug i offentlig forvaltning og service Det private forbrug Den kollektive bruttoopsparing Offentlige bruttoinvesteringer Betalingsbalancens løbende poster Deflator Den disponible bruttonationalindkomst (disp. BNI) viser, hvad der er til rådighed til forbrug og opsparing i Grønland. Den disponible BNI beregnes ved at tillægge BNI statens udgifter. I statens udgifter indgår også det årlige bloktilskud fra Danmark til Hjemmestyret. Statens udgifter beregnes i statistiksystemet for Offentlige finanser. Forbruget i offentlig forvaltning og service dækker over udgifter aflønning af ansatte og køb af varer og tjenester, indenfor områder som offentlig administration og pleje af børn og ældre. Indkomstoverførsler, såsom pensioner og dagpenge indgår ikke. Der findes historisk set kun sporadiske oplysninger om størrelsen af det private forbrug. For 1985 er tallet beregnet af Danmarks Statistik (Statistiske efterretninger 1988:2), mens tallet for 1992 stammer fra købekraftsparitetsundersøgelsen i Den kollektive bruttoopsparing er forskellen mellem det offentliges driftsindtægter og driftsudgifter og beregnes i statistiksystemet for Offentlige finanser. Det har kun været muligt, at beregne den private bruttoopsparing for 1992, hvor den er beregnet som den private andel af den disponible BNI fratrukket det private konsum. De offentlige bruttoinvesteringer hentes ligeledes fra statistiksystemet for Offentlige Finanser. Det finder pt. ikke en løbende opgørelse sted af private bruttoinvesteringer, hvilket afventer. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster beregnes som den offentlige samt den private bruttoopsparing fratrukket bruttoinvesteringerne. I det omfang investeringerne er større end opsparingen, må der lånes penge i udlandet til at finansiere investeringerne. Der foreligger ikke oplysninger om den private bruttoopsparing og der kan derfor ikke på dette grundlag foretages en opgørelse af saldoen på betalingsbalancens løbende poster. En deflator bruges til at korrigere periodens eller årets løbende priser for prisudviklingen. Hvis der fra et år til et andet forekommer en stor stigning i fx BNP kunne det umiddelbart tyde på en generel positiv økonomisk vækst i samfundet. Det er nødvendigt at rense udviklingen for inflation, da væksten i BNP kan skyldes en øget prisudvikling i hele samfundet. I perioder med høj inflation skal BNP stige mindst lige så meget som inflationstakten for at undgå negativ økonomisk vækst. Den anvendte deflator er beregnet på baggrund af Grønlands Statistiks forbrugerprisindeks. Deflatoren er beregnet ved at tage det aritmetiske gennemsnit (middeltallet) af forbrugerprisindekstallet i tre perioder. Deflatoren for er således beregnet på baggrund af forbrugerprisudviklingen pr. 1. januar, 1. juli og 1. januar Udvis forsigtighed Yderligere information Beregningen af BNP faste priser baseret på forbrugerprisindekset som deflator, må anses som en meget summarisk måde at deflatere BNP på. I pirncippet burde de enkelte dele af BNP deflateres med et prisindeks, der afspejler prisudviklingen på netop denne vare, fx rejer. Detaljerede elektroniske oplysninger om Grønlands Nationalregnskab offentliggøres i Statistikbanken på Grønlands Statistiks hjemmeside Yderligere information vedrørende ledighed samt andre centrale økonomiske indikatorer kan findes i konjunkturpublikationen, Udviklingen i en række centrale økonomiske indikatorer 2006:2. Side 8 Nationalregnskab

9 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Carsten Petersen Nationalregnskab 28. december 2006 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax:

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning Nationalregnskab 2009:1 Sammenfatning Det nye produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem erhverv, husholdninger

Læs mere

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen Betalingsbalancen 2008:1 Betalingsbalancen 2006 1. Indledning Ny statistik Del af nationalregnskabet Tidligere opgørelser Spejlstatistik Foreløbige tal Denne publikation indeholder nye tal for Grønlands

Læs mere

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag Konjunkturstatistik 2:2 Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer Indholdfortegnelse Indledning og datagrundlag... 1 Beskrivelse af den økonomiske udvikling, 1955 til 1999... 2 Metode...

Læs mere

Nationalregnskabet. Tema 6

Nationalregnskabet. Tema 6 Nationalregnskabet Tema 6 Nationalregnskabet Empirisk billede af det økonomiske kredsløb, Økonomien i fugleperspektiv, En helhedsorienteret beskrivelse, Grundlaget for økonomisk-politisk intervention Produktionsfaktorer

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2002 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2002 6 5 4 3 2 1 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har siden

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2001 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2001 6 5 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har igennem det

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Ilulissat kommune 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Ilulissat kommunea 2003-2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Nationalregnskab. Indledning

Nationalregnskab. Indledning Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske

Læs mere

Nationalregnskab. Indledning

Nationalregnskab. Indledning Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske

Læs mere

Øvelse 1 - Samfundsøkonomi

Øvelse 1 - Samfundsøkonomi Øvelse 1 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab I Pratisk information e-mail: Tobias.Markeprand@econ.ku.dk Økonomisk Institut, Københavns Universitet Adjunkt i Økonomi 2 første øvelser: Nationalregnskab Derefter:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning Nationalregnskab Input-output tabel for 2011 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 2007:3. 1. Sammenfatning

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 2007:3. 1. Sammenfatning Priser 2007:3 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 1. Sammenfatning Helårsstigning på 6,6 pct. Halvårsstigning på 4,4 pct. International baggrund Danmark Ny opgørelse De samlede byggeomkostninger

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig. . april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH

Læs mere

National- regnskab og offentlige finanser

National- regnskab og offentlige finanser National- regnskab og offentlige finanser Dansk økonomi Finansielle fordringer Inflationen BNP i international sammenligning Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Skatter og afgifter Opgave-

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Revision af nationalregnskabet, november 2016

Revision af nationalregnskabet, november 2016 Jacob N. Rasmussen 25.01.2017 Revision af nationalregnskabet, november 2016 Nedrevisionen af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet Nationalregnskabsrevisionen har betydet at timeproduktiviteten

Læs mere

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private

Læs mere

Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008. 1. Sammenfatning. Byggeomkostningsindekset (1. januar 2006=100)

Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008. 1. Sammenfatning. Byggeomkostningsindekset (1. januar 2006=100) Priser 2008:4 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008 1. Sammenfatning Helårsstigning på 2,5 pct. Halvårsstigning på 0,8 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 2,5 pct. i perioden

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Relevansen af BNP-vækstrater

Relevansen af BNP-vækstrater Kvartalsoversigt - 4. kvartal 26 7 Relevansen af BNP-vækstrater Christian Ølgaard, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Når et lands økonomiske præstation skal vurderes, er der ofte fokus på udviklingen i BNP

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2015

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2015 Alkoholstatistik Indførsel og produktion af alkohol 2015 Der blev i 2015 indført og produceret 364 tusind liter ren alkohol i drikkevarer, jf. figur 1. I forhold til året før, faldt tilførslen af ren alkohol

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2016

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2016 Alkoholstatistik Indførsel og produktion af alkohol 2016 Der blev i 2016 indført og produceret 383 tusind liter ren alkohol i drikkevarer, jf. figur 1. I forhold til året før, steg tilførslen af ren alkohol

Læs mere