Strategi for demokratisk laboratorium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for demokratisk laboratorium"

Transkript

1 Strategi for demokratisk laboratorium Juni 2015

2

3 Strategi for demokratisk laboratorium Indhold Indledning 5 Grundlag for strategien 6 Hvad gør vi i dag? 8 Mål 11 Syv principper for god borgerinddragelse 12 Handleplan 14 Idékatalog 17 3

4 4 Borgermøde i Islev

5 Indledning Rødovre Kommune har en god og lang tradition for dialog med borgerne, som rækker ud over de lovmæssige krav i det kommunale demokrati. Vi har et godt fundament for at videreudvikle vores metoder for borgerinddragelse og finde nye, uprøvede veje, der matcher de kommende generationers behov og forventninger. Det bør naturligvis ske ud fra en samlet strategi, så nye demokratiformer bliver udviklet, uden at man - populært sagt - smider babyen ud med badevandet. Inddragelse er et vidt begreb, som bruges i mange forskellige sammenhænge. Helt grundlæggende kan man skelne mellem inddragelse, hvor borgerne bliver aktive medspillere i hverdagsdemokratiet og er med til at få indflydelse eller kvalificere beslutningsprocesserne - f.eks. i forbindelse med politikudvikling, planlægning og principielle spørgsmål. Her inddrages borgerne i rollen som samfundsborger eller medborger med tanke på helheden. På den anden side er der inddragelse, som relaterer sig til den konkrete opgaveløsning, og hvor borgeren inddrages som enkeltperson eller som bruger af de kommunale ydelser f.eks. tilsyn, brugerbestyrelser, partshøringer og lignende. Begge former har værdi og er med til at styrke den demokratiske deltagelse i lokalsamfundet. Denne strategi handler imidlertid primært om den førstnævnte form for inddragelse, hvor borgerne som medlemmer af lokalsamfundet og gennem deltagelse i debatten får mulighed for at få indflydelse på de politiske beslutninger. Formålet er først og fremmest at styrke det repræsentative demokrati ved at forsøge at udvikle nye måder at inddrage borgerne og facilitere endnu mere dialog mellem politikerne og borgerne med tanke på helheden. Strategien omfatter derfor ikke sager, der kun har betydning for få personer. Den omfatter forhold, der som minimum har betydning for udviklingen af et helt område i kommunen og meget gerne hele lokalsamfundet. Strategien bygger videre på det, vi gør i dag. Med udgangspunkt i strategien beskriver handleplanen indsatsområder og forslag til initiativer i det kommende arbejde med demokratisk laboratorium. Der er udarbejdet et idékatalog med eksempler på måder at gå i dialog med borgerne. Definition: Hvad forstår vi ved borgerinddragelse? Begrebet borgerinddragelse bruges ofte synonymt med eller relateret til en række andre begreber, f.eks. involvering, medbestemmelse, dialog og deltagelse. Kært barn har mange navne. Ved borgerinddragelse bliver borgeren inddraget i sin egenskab af at være samfunds- eller medborger i kommunen. Det står i modsætning til f.eks. at blive inddraget som bruger af en service eller som enkeltperson. I borgerrollen forventes man i højere grad at have fokus på fællesskabets interesser, f.eks. i kommunens udvikling. 5

6 Grundlag for strategien Strategien bygger på mange forskellige erfaringer og input: Arbejdet med fremtidens medborgerskab forud for Rødovre Kommunes virksomhedskonference Før virksomhedskonferencen var der nedsat en arbejdsgruppe, der gennem 2012 og 2013 arbejdede med fremtidens medborgerskab i Rødovre. Der blev bl.a. afholdt en workshop på Rødovregaard med 25 engagerede borgere og markante aktører i lokalsamfundet. I den forbindelse fremkom en række nye idéer til styrkelse af det lokale medborgerskab og borgerinddragelse. Resultaterne er blevet båret videre med ind i virksomhedskonferencen og denne strategi. Virksomhedskonferencen i 2013 På Rødovre Kommunes virksomhedskonference om velfærdsfornyelse i 2013, hvor 170 borgere, virksomheder, ansatte og medlemmer af kommunalbestyrelsen deltog, var et af fokusområderne fremtidens medborgerskab og borgerinddragelse i Rødovre Kommune. Selve idéen om at der skal udvikles en egentlig strategi for borgerinddragelse stammer fra konferencen. Kommunalbestyrelsens vision for velfærdsfornyelse - Sammen om Rødovre Kommunalbestyrelsen vil styrke lokaldemokratiet ved at fremme den fælles, offentlige samtale og skabe et stærkere folkeligt ejerskab til de politiske beslutninger. Rødovre skal være et demokratisk laboratorium, hvor vi udveksler idéer, holdninger og tanker om de fælles anliggender for lokalsamfundet. Samtale skal bidrage til at tydeliggøre og afstemme forventninger mellem brugere, borgere, foreninger og virksomheder. Samtalen vil hjælpe Kommunalbestyrelsen til at afveje de forskellige hensyn og træffe beslutninger til gavn for helheden. Økonomi- og Indenrigsministeriets anbefalinger til det lokale demokrati Økonomi- og Indenrigsministeriet har i forbindelse med en undersøgelse af det lokale demokrati været på rundtur i 17 kommuner (dog ikke Rødovre) og foretaget en spørgeskemaundersøgelse. Rapporten fra 2013 leverer fire gode grunde til at fremme lokaldemokratiet og borgerinddragelsen: 1. Forståelse og medansvar blandt borgerne 2. Nye gode løsninger 3. Lokal forandring og opbakning 4. Fællesskabsfølelse Det ligger sig altså meget tæt op ad Rødovre Kommunes vision for velfærdsfornyelse Sammen om Rødovre. Rapporten indeholder desuden en række anbefalinger til, hvordan kommunerne kan/bør styrke det lokale demokrati gennem øget borgerinddragelse og dialog. Kortlægning af hvad vi gør i dag Alle forvaltninger har bidraget til en kortlægning af, hvad vi gør i dag, hvad der fungerer godt, og hvordan vi kan blive bedre i forhold til borgerinddragelse. Erfaringer og inspiration fra andre kommuner Vi har kigget rundt i det kommunale landsskab og ladet os inspirere af nogle af de kommuner, som gør det godt, og som er fremsynede på området. Viden om den nyeste udvikling inden for borgerinddragelse og nærdemokrati Der er bl.a. hentet inspiration hos Fonden Teknologirådet. 6

7 Hvad siger loven? Generelt har Kommunalbestyrelsen den fulde beslutningskompetence i forhold til den kommunale styrelseslov. Der findes især lovgivningsmæssige krav til borger- og brugerinddragelse inden for bestemte sektorområder, bl.a. i lovgivningen på plan- og miljøområdet i forbindelse med vedtagelse af kommuneplan og lokalplaner. Resultatet af høringer er ikke bindende for Kommunalbestyrelsen. Der er bl.a. krav til inddragelse af brugere i den sociale servicelov og folkeskoleloven, hvor brugere, forældre og andre pårørende inddrages i driften af den enkelte institution via valg af repræsentanter til institutionens bestyrelse og råd. Kommunen er forpligtet til at nedsætte bruger- og pårørenderåd med rådgivende og indstillende funktioner i forhold til Kommunalbestyrelsen. Det samme er tilfældet med ældreråd og handicapråd. Det har tidligere været lovpligtigt for kommunerne at have et integrationsråd, men det er i dag frivilligt. 7

8 Hvad gør vi i dag? Rødovre Kommune har et stærkt demokratisk fundament at bygge videre på. Her er en række eksempler på, hvad Rødovre Kommune allerede i dag gør for at invitere borgerne til at deltage og få mulighed for at påvirke beslutningsprocesserne: Dialog- og borgermøder ved udarbejdelse af politikker Det er fast kutyme, at borgere og interessenter bliver inddraget i forbindelse med udarbejdelse af nye politikker. Det kan f.eks. ske på åbne møder, hvor der er mulighed for at få information og give bidrag til politikken tidligt i processen. Spørgeskemaundersøgelser og interviews Forvaltningen bruger interviews med borgere det er en mulighed for at komme med sin mening og evt. forslag til ændringer. Virksomhedskonferencen i 2013 Borgere, virksomheder og kommunalt ansatte deltog i en fælles konference om Rødovre Kommunes velfærdsfornyelse. Borgermøder og offentlige høringer ved fysisk planlægning Der er en lovmæssig høring på otte uger, når Kommunalbestyrelsen har vedtaget forslag til lokalplaner, kommuneplantillæg og kommuneplan. Der afholdes som regel en del borgermøder i løbet af høringsfasen, når det omhandler kommuneplan og -tillæg. Det kan f.eks. være større, orienterende borgermøder, cafédebatter og workshops med mindre grupper. Der er også eksempler på, at nye forslag til udvikling af lokalområder er blevet præsenteret på borgermøder, inden det har været til politisk behandling f.eks. nyt forslag til udvikling af Damhus-området og SPF-grunden i Islev. Ved siden af den demokratiske inddragelse af borgerne, der relaterer sig til beslutningsprocesser, eksisterer der som nævnt en omfattende dialog og inddragelse, hvor borgeren inddrages i rollen som bruger af en kommunal service eller som part i en konkret sag. Det er ikke dette, som strategien fokuserer på, men det har også en demokratisk værdi i lokalsamfundet og fortjener derfor at blive nævnt. Eksempler på dette er: Forældrebestyrelser, skolebestyrelser og brugerbestyrelser Bestyrelserne har stor indflydelse på beslutningsprocesserne i de forskellige enheder og institutioner. Der er f.eks. høringer i forbindelse med skoleårets feriekalender og nye styrelsesvedtægter. Nabohøringer eller partshøringer I forbindelse med ansøgninger til Teknisk Forvaltning om f.eks. dispensationer afholdes 14 dages nabohøringer eller partshøringer. Der afholdes forhåndsdialog i forbindelse med byggeønsker og lignende. Borgere vejledes i forbindelse med sagsbehandling. Løbende dialog i forbindelse med tilsyn Der føres løbende dialogbaseret tilsyn i forhold til byggesager og overholdelse af gældende regler. Bruger- og pårørenderåd F.eks. på plejehjemmene og de sociale institutioner. Spørgetid ved Kommunalbestyrelsesmøderne Der er mulighed for at møde Kommunalbestyrelsen og stille generelle spørgsmål direkte i Kommunalbestyrelsessalen hver hvert møde, som finder sted én gang om måneden. Faste høringsparter Der er en række faste høringsparter i forhold til politiske mødesager, som er med til at kvalificere beslutningerne - f.eks. Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet. 8

9 Det kan i nogle situationer være svært at skelne mellem om borgeren befinder sig i rollen som demokratisk medborger eller som bruger, og der eksisterer som minimum én mellemform, som er kendetegnet ved, at der er tæt dialog mellem forvaltning eller politikere og borgere/interessenter det påvirker som udgangspunkt ikke konkrete beslutningsprocesser nu og her, men det er oplagt, at det kan give indflydelse på længere sigt. Her er nogle eksempler: Ordet er dit på rk.dk Der er mulighed for at stille spørgsmål elektronisk til alle forhold, der vedrører kommunen. Dialogmøder med brugere og øvrige interessenter Der er faste dialogmøder, f.eks. på skoleområdet, daginstitutionsområdet og kultur- og fritidsområdet. Forvaltningens dialogmøder med boligorganisationerne i Rødovre Der afholdes årligt styringsdialogmøder mellem de almene boligorganisationer og Rødovre Kommune. Årligt netværksmøde med frivillige Der afholdes et årligt netværksmøde på det frivillige sociale område. Her er det muligt at komme med input og fortælle om aktiviteter. Inddragelse og dialog med borgergrupper og interessenter F.eks. Agenda 21-gruppen, hvor forvaltningen også deltager. Borgmesterens årlige budgetmøde med grundejerforeningerne Grundejerforeningerne bliver præsenteret for det kommende års budget, og der er en dialog om det. Borgmesterens årlige budgetmøde med Fællesrepræsentationen af boligforeninger Fællesrepræsentationen bliver præsenteret for det kommende års budget, og der er en dialog om det. Henvendelse til borgmester og udvalgsformænd Borgmesteren får mange henvendelser fra borgere, og der er mulighed for at mødes med borgmesteren. Der er ligeledes henvendelser til udvalgsformændene. Formændene for Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget har fast træffetid hver torsdag. 9

10 Hvorfor skal vi involvere borgerne? Det er komplekst og ressourcekrævende at involvere borgerne i beslutningerne, og det gør processen længere. Så hvorfor gøre det? Borgerinddragelse kan give mere robuste beslutninger, fordi: Det sikrer, at idéer og viden fra hele samfundet er med til at kvalificere beslutningerne det giver mulighed for at få alle nuancer med. Det kan virke forudseende og forebyggende i forhold til processen, når man inviterer dem, det potentielt går ud over med i processen. Det kan gøre beslutningerne mere visionære. Det styrker mulighederne for, at der er opbakning og ejerskab til beslutningerne i det mindste til processen og i bedste fald til indholdet. Det respekterer den demokratiske kultur både den, der findes generelt i Danmark og den, der er lokalt i Rødovre. Politikerne bliver klædt godt på til at tage beslutninger. Hvorfor er mere borgerinddragelse nødvendigt? Samfundet bliver mere og mere komplekst og udfordret. Der er ingen, der har det fulde overblik over samfundet derfor bliver vi nødt til at bruge hinanden for at skabe de bedste beslutninger for fællesskabet. Hvad får de politiske beslutningstagere ud af mere borgerinddragelse? Politikerne får en direkte kontakt til de berørte borgere også til dem, der ikke selv henvender sig. Beslutningerne får en større effekt, når viden og ejerskab bliver bredt ud til flere. Der er mindre risiko for mummespil, når en sag er til åben debat, og nærdemokratiet bliver reelt. Hvis processen er rigtigt indrettet, er der større mulighed for, at løsningerne på selv de svære problemer kommer til at nyde accept i den brede befolkning. 10

11 Mål Der er formuleret fire mål for det demokratiske laboratorium, der relaterer sig til henholdsvis det lokale demokrati, borgerne, kommunalbestyrelsen og forvaltningen: Det lokale demokrati skal styrkes. Der skal udvikles nye måder at inddrage borgerne, og der skal faciliteres mere dialog mellem politikerne og borgerne Rødovre Kommune skal være et levende demokrati med et stærkt og engageret medborgerskab. Flere skal deltage i dialogen om udviklingen af kommunen. Øget borgerinddragelse er et mål i sig selv, men det er også vigtigt, at resultaterne er nyttige og anvendes korrekt. De oplærte erfaringer og metoder kan også bruges ved inddragelse af brugere i forbindelse med udvikling af kommunens opgaveløsning. Der skal gøres en særlig indsats i forhold til at arbejde med digital borgerinddragelse. Borgerne skal have mulighed for at blive hørt og inddraget i forbindelse med de politiske beslutninger Borgernes lyst og vilje til at vise engagement, deltage i den lokale samfundsdebat og påtage sig et medansvar er en forudsætning for demokratiets overlevelse. Strategien skal bidrage til, at der er fokus og ressourcer til at inddrage borgerne som en naturlig del af Rødovre Kommunes udvikling. Inddragelsen skal også føre til større forståelse for og medejerskab af de politiske beslutninger. Der skal gøres en særlig indsats i forhold til børn og unge. Kommunalbestyrelsens medlemmer skal have øget viden om borgeres og virksomheders holdninger, ønsker og behov Det giver kommunens politiske ledelse et bedre grundlag for at træffe beslutninger. Det er vigtigt at understrege, at det repræsentative demokrati er forudsætningen for demokratiet også i Rødovre. Det betyder, at det altid skal være Kommunalbestyrelsen, der har det endelige ansvar i beslutningsprocessen. Det er helt afgørende af hensyn til helheden, at det er de repræsentativt valgte politikere, der har ansvaret og kompetencen til at afveje tilkendegivelser og særinteresser og træffe beslutning. Borgerinddragelsen rokker ikke ved, at det politiske ansvar fortsat er entydigt placeret. Rammerne for borgerinddragelsen skal være af høj kvalitet De nødvendige kompetencer og ressourcer skal prioriteres i den kommunale organisation. Der skal laves et internt setup, så organisationen løbende bliver klogere og udvikler arbejdet - retningslinjer og erfaringer skal udbredes. 11

12 Syv principper for god borgerinddragelse Principperne skal bidrage til, at strategimålene nås, og vil være rygraden i Rødovre Kommunes fremtidige arbejde med borgerinddragelse. Involvering i rette tid så tidligt som muligt i processen Inddragelsen bør ske i de faser i udformningen af f.eks. strategier, politikker, planer og konkrete projekter, hvor borgerne har mulighed for at give deres synspunkter til kende med henblik på reelt at påvirke indholdet i kommunens beslutninger. Vi skal bestræbe os på at involvere så tidligt i processen som muligt inden beslutningerne er taget. Det kan i praksis være en udfordring. Der eksisterer nemlig ofte en problematisk sammenhæng mellem borgernes motivation for at deltage og beslutningsrummet. Tidligt i processen er mulighederne for indflydelse traditionelt stort (fordi intet er besluttet endnu), men borgerne har typisk lille motivation for at deltage, fordi det, der diskuteres, er for abstrakt og ukonkret. Længere henne i processen er det lige omvendt her er beslutningsrummet blevet væsentligt mindre, men sagen er blevet mere konkret, og mange borgere er mere motiverede for at deltage. Det ideelle tidspunkt for inddragelse må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Vi inddrager kun borgerne, når det giver mening og udbytte Borgerinddragelsen skal være målrettet, og resultaterne skal være brugbare og medvirke til at forbedre beslutningsgrundlaget for Kommunalbestyrelsen. Hvis borgerne reelt ikke kan få indflydelse, skal vi ikke give dem indtryk af, at de har det. Det er spild af tid, penge og kræfter og det skaber mistillid. 12

13 Klar styring og struktur Der skal sættes klare rammer for inddragelsen, og karakteren af borgerinddragelsen skal fastlægges i startfasen for hver opgave bl.a. omkring form, metodevalg, aktører og omfang. Inddragelsen skal være en åben og gennemskuelig proces, og der skal derfor i hvert enkelt tilfælde være en beskrivelse af planlægning, styring og kommunikation for processen. Det skal overvejes, hvad ressourcer og kompetencer rækker til. Man bør ikke love borgerne noget, som man ikke kan holde, og man bør derfor altid overveje, om man rent faktisk kan levere varen. Forventningsafstemning fra starten Man må i hvert enkelt tilfælde klargøre, hvad formålet med at involvere er, og hvad borgernes mulighed for indflydelse er. Det skal tydeligt fremgå, hvad man kan få indflydelse på, og hvor der er begrænsninger for borgerindflydelsen, eksempelvis pga. lovgivning og økonomi. Det skal også fremgå klart, hvilken helhed et projekt eller en debat er en del af. Forståelse for helheden betyder, at man kender rammen for borgerinddragelsen, og at man respekterer andres behov og synspunkter. Alle har ret til at blive lyttet til men ikke at få ret Borgerne har som udgangspunkt ret til at blive hørt om alle politikker, strategier, planer og projekter, der har en bredere interesse i Rødovre Kommune. Der skal altid lyttes til borgere, interessenter og aktørers behov og bekymringer. Men at lytte er ikke det samme som at give ret. Der skal altid følges op Når borgerne har været inddraget, skal der altid følges op, og det skal kommunikeres til deltagerne, hvad deres input er blevet brugt til og hvilken betydning, det har haft. Kommunalbestyrelsen træffer den endelige beslutning Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at træffe endelig beslutning og afveje særinteresser over for hinanden. Derfor er det afgørende, at alle interessenter har haft mulighed for at blive hørt. 13

14 Handleplan Initiativerne i handleplanen er fordelt på tre indsatsområder, som sammen med principperne for god borgerinddragelse skal sikre, at strategiens mål bliver nået. Indsatsområderne er: 1. Højere prioritering af borgerinddragelse 2. Særlig indsats i forhold til børn og unge 3. Digital borgerinddragelse Indsatsområde 1: Højere prioritering af borgerinddragelse Der er masser af liv i det lokale demokrati i Rødovre, og der er masser af borgerinddragelse. Men hvis vi skal skabe et egentligt demokratisk laboratorium, er der behov for, at vi går nye veje og involverer borgerne mere og anderledes, end vi gør i dag. Borgerinddragelse er meget ressourcekrævende og kræver, at de rette kompetencer er til stede i den kommunale organisation. I dag er der ingen systematisk erfaringsopsamling eller udvikling på tværs af organisationen. Det foreslås, at følgende initiativer bliver igangsat: Der etableres en ny enhed i den kommunale organisation demokratisk laboratorium - der har til opgave at arbejde med borgerinddragelse og udvikling af nye metoder. Enheden vil fungere som task force på tværs af den øvrige organisation og kan være sparringspartner i planlægningen af de konkrete borgerinddragelsesaktiviteter. Det vil løfte kvaliteten af borgerinddragelsen og sikre, at de mange forskellige initiativer bliver koordineret bedre internt i organisationen. Enheden får til opgave at igangsætte de i det følgende nævnte initiativer. Der laves et opstartsarrangement for demokratisk laboratorium, der inddrager borgerne og skaber nysgerrighed og interesse for projektet. Det bør klarlægges yderligere, hvilken dialog borgerne ønsker med politikerne. Det er oplagt, at Kommunalbestyrelsen har den formelle værtsforpligtelse ved opstartsarrangementet, og forvaltningen faciliterer. Det forudsættes, at begivenheden bliver genstand for pressedækning. Borgerinddragelse skal være obligatorisk og en sag for Kommunalbestyrelsen. Borgerinddragelse skal fremover være et obligatorisk element i arbejdet med alle større politiske sager og projekter af bred interesse for borgerne. Med udgangspunkt i principperne for god borgerinddragelse skal det fremover beskrives i de politiske mødesager, og Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om det. Der skal tages politisk stilling til, hvordan og i hvilket omfang, borgerne skal inddrages. Der skal fastlægges en procedure, så det sikres, at overvejelserne om borgerinddragelse efter en indkøringsperiode finder sted i hvert enkelt tilfælde. Evaluering hvad er borgernes oplevelse? Vi skal hele tiden overveje, hvordan borgerinddragelsen kan blive bedre i Rødovre. Den nye tværgående gruppe skal derfor efter et par år gennemføre en evaluering af borgernes oplevelse af kommunens arbejde med demokratisk laboratorium og borgerinddragelse, som fremlægges til politisk behandling. Kommunalbestyrelsen skal inddrages tæt i den fremtidige udvikling af demokratisk laboratorium. Politikernes tilstedeværelse er af afgørende betydning for, om det demokratiske laboratorium lykkes. Derfor bør Kommunalbestyrelsen inddrages tæt i udviklingen. Det gælder f.eks. den evaluering, der skal gennemføres i Til den tid er det oplagt, at Kommunalbestyrelsen diskuterer den fortsatte udvikling af indsatsen, f.eks. på en temadag. Rammerne for borgerdeltagelse bør nytænkes og tilpasses i forhold til forskellige gruppers behov, muligheder og lyst til at deltage. Der er grupper af borgere, der af forskellige årsager ikke umiddelbart er i stand til at engagere sig f.eks. kan mødeform, tidspunkt eller sted være en barriere for deltagelsen. Der bør fortsat arbejdes med at udvikle nye, innovative borgerinddragelsesmetoder, som skaber nye koblinger mellem politikere og borgere. Det kan overvejes, om der er behov for nye og andre muligheder for at stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen. 14

15 Indsatsområde 2: Særlig indsats i forhold til børn og unge Børn og unge er fremtidens samfundsborgere. På landsplan er det kun under halvdelen af de unge, der stemmer til kommunalvalg, og alt for få unge ønsker at gå ind i kommunalpolitik. Den udvikling vil vi vende i Rødovre. Derfor bør der arbejdes særskilt med initiativer, der engagerer og opdrager lokale børn og unge til et liv som samfundsborgere. Hvis vi vil have de unge til at deltage og træne dem i demokratiet, er der særligt to elementer, der er helt afgørende: Vi skal tage de unge alvorligt, og vi skal møde dem, hvor de er. Det foreslås, at følgende initiativer bliver igangsat: Tiltag til at forbedre den demokratiske opdragelse af børn og unge i Rødovre. Der opfordres til, at der i den forbindelse ikke blot tænkes i ungeråd eller lignende, men at det tager udgangspunkt i de unges egne kommunikations- og mødeformer, f.eks. SMS-kæder. Der er stor inspiration at hente i projekt Unge til mikrofonen, der blev afviklet i Kærene for nogle år siden. Børn og unge skal tænkes ind som en vigtig målgruppe i forbindelse med digital borgerinddragelse. De digitale medier er en naturlig del af mange børn og unges dagligdag. Indsatsområde 3: Digital borgerinddragelse Digitaliseringen giver nye demokratiske muligheder for at flere borgere kan komme i kontakt med politikere og kommunen gennem nye kanaler. På den anden side er det vigtigt, at borgere, der ikke er fortrolige med teknologien, ikke bliver tabt på gulvet. Derfor er digital borgerinddragelse et supplement til øvrig borgerinddragelse. Det er ikke en mulighed at flytte hele borgerinddragelsen over på en digital platform eller et socialt medie der skal være muligheder for alle for at komme til orde, og derfor skal der altid være andre muligheder end de rent digitale. Det er den samme tankegang, som man kender fra kommunens øvrige kommunikationsindsats og det trykte nyhedsmagasin. Eksempler på online inddragelsesmetoder og teknologier: Sociale medier Webcast fra KB-sal med dialog Digitale borgerpaneler Debatfora Dialogportaler Chat Det foreslås, at følgende initiativer bliver igangsat: Forsøg med digital borgerinddragelse. Der skal laves flere forsøg med digital borgerinddragelse, som åbner op for flere og nye deltagelsesformer og interaktive metoder, f.eks. SMS. De digitale metoder skal være et supplement til de eksisterende og mere traditionelle inddragelsesmetoder. Mulighederne for en digital høringsplatform skal undersøges og forelægges Kommunalbestyrelsen. Demokratisk laboratorium skal i samarbejde med Plan- og byggesagsafdelingen i Teknisk Forvaltning undersøge mulighederne for at lave en digital høringsplatform, hvor man let og hurtigt kan finde informationer om kommunens høringer og afgive svar. Det er oplagt at lade sig inspirere af erfaringerne i Københavns Kommune (se evt. blivhoert.kk.dk). Informationer om borgerinddragelse bør gøres mere tilgængeligt for borgerne. Der skal udarbejdes en portal for demokratisk laboratorium på kommunens hjemmeside, hvor alle informationer kan samles, og som evt. kan bruges til afstemninger og andre interaktive funktioner. Der skal etableres en værktøjskasse. Portalen skal suppleres med en værktøjskasse, hvor forskellige proces- og mødetyper er beskrevet. Værktøjskassen skal være et idé- og inspirationskatalog for de ansvarlige i borgerinddragelsesprocesserne. Den bør opdateres og udvikles løbende, baseret på egne og andre erfaringer. Det er oplagt, at værktøjskassen tager udgangspunkt i det vedlagte idékatalog. 15

16 Hvad med de sociale medier? Sociale medier er f.eks. Facebook, Twitter, Snapchat og Instagram. Rødovre Kommune er endnu ikke på de sociale medier med en kommune-profil flere institutioner og decentrale enheder er på. Det er vanskeligt at bruge sociale medier i forbindelse med borgerinvolvering, og der er ikke mange gode erfaringer. De sociale medier er nemlig ikke skabt til at lave planlagte og strukturerede forløb, som er nødvendigt, hvis der skal være et fornuftigt udbytte. Det kan simpelthen ikke styres, og folk tjekker ind og ud af medierne efter forgodtbefindende. Undersøgelser viser ifølge Fonden Teknologirådet, at det største succesområde for web 2.0 er den nærdemokratiske anvendelse i enkeltsager, hvor borgerne er engagerede. I de tilfælde er det afgørende, at emnerne er konkrete og opleves relevante, og at man formår at fange borgernes interesse. F.eks. har emner som skolelukninger, forslag til besparelser fra borgerne og udviklingsplaner givet meget feedback i andre kommuner. Input fra borgerne kan bruges til udvikling og forbedring. Sociale medier er som nævnt mindre velegnede til borgerdialog ved komplekse og abstrakte emner de fungerer nærmere som appetitvækkere til mere dialog. 16

17 Idékatalog I det følgende præsenteres en række eksempler på borgerinddragelse og metoder, som har forskelligt formål, og som forvaltningen kan lade sig inspirere af i det videre arbejde. En klage/idé-kasse på hjemmesiden Formålet er at samle behov og kritik. Borgeren kan let og hurtigt udfylde en formular på kommunens hjemmeside, hvor det er placeret på en prominent plads. Borgeren får et hurtigt svar, helst samme dag. Der følges løbende op på sagerne, og politikerne får et månedligt katalog. Borgerhøring Formålet er at få borgernes hjælp til at udvikle idéer. Borgerne fremkommer selv med idéerne til en konkret strategi eller politik. Det kan laves i både stort og mindre skala op til 500 borgere. Deltagerne fremkommer med idéerne gennem en brainstorm, og de samles og grupperes i klynger. Borgerne prioriterer klyngerne ved afstemning. De prioriterede klynger bearbejdes, og der sker en overlevering til politikerne sidst på dagen. Efterfølgende samler de faglige eksperter i forvaltningen det til en strategi. Politikerne behandler idékataloget. Scenarie-værksted Formålet er at skabe et fælles billede af fremtiden. Borgere, interessenter, politikere og fageksperter fra forvaltningen laver scenarier for en bestemt udfordring, f.eks. klimatilpasning. Setup et kan f.eks. være, at ca. 40 deltagere mødes i 2-3 dage og får præsenteret en række scenarier for udfordringen. Deltagerne laver deres eget foretrukne scenarie og laver handlingsplaner, der kan realisere det. De fagprofessionelle fra forvaltningen analyserer, hvordan scenariet kan gennemføres. Politikerne tager endelig stilling. Borgerne lægger budget Formålet er at give borgerne større indflydelse på kommunens budget. De deltagende borgere samles en dag eller en aften. Her bliver de klædt på med aktuel information om budgettet, debatterer kommunens økonomi og besvarer spørgsmål om budgettet. De afgiver deres svar med afstemningsapparater, så det foregår let og hurtigt. Borgerne kan evt. selv formulere forslag. Det er altså en mulighed for at afprøve idéer til ny politik og få borgerne til at tage stilling til nye forslag, som evt. kan justeres efter debatten. Resultaterne opsamles og tolkes, og det hele præsenteres for politikerne. Borgertopmødet Formålet er at afprøve politiske handlemuligheder. En stor forsamling af borgere (minimum 100) bruger en hel dag til at arbejde. Inden dagen får de et informationshæfte. På selve dagen debatterer de forskellige temaer, og de stemmer på forskellige handlemuligheder. Svarene afgives med afstemningsapparater. Politikerne er bordformænd, og de lytter og fordeler ordet. De konkrete handlemuligheder vurderes. Resultaterne opsamles og tolkes. Politikerne modtager resultaterne. 17

18 Open Space Formålet er, at borgerne afsøger egne handlemuligheder. Open Space er en uformel mødeform og arbejdsmetode. De deltagere, der vil starte en debat, skriver det op og annoncerer aktiviteten. Så laves der en markedsplads i lokalet, og deltagerne grupperer sig efter ønsker. Hvis en deltager i debatten ikke længere er interesseret i diskussionen, flytter vedkommende sig et nyt sted hen. Det behøver man ikke argumentere for. Man bidrager der, hvor man har lyst til at være. Workshoppen kører efter fire principper: 1. De, der deltager i en debat, er de rette personer, 2. Det, der sker i debatten, er det rigtige, 3. Det starter, når tiden er inde, 4. Det slutter, når det er slut. Fremtidsværksted Et fremtidsværksted er en metode til at se kritisk på rutiner, formulere ideer og nye fælles mål og ikke mindst sætte gang i efterfølgende konkrete handlinger. Det er en økonomisk overskuelig metode, som er meget fleksibel det kan vare fra et par timer til flere dage. Elektronisk borgerpanel Formålet er, at der sker en løbende afklaring af holdninger. Et elektronisk borgerpanel med deltagelse af et repræsentativt udsnit af kommunens borgere kan sikre, at flere målgrupper bliver inddraget i udviklingen af kommunen. Medlemmerne af det elektroniske borgerpanel kan give udtryk for deres holdninger til aktuelle problemstillinger. Svarene analyseres og forelægges Kommunalbestyrelsen. Det elektroniske borgerpanel kan naturligvis også bruges til yderligere udvikling og kvalificering af demokratisk laboratorium og til at give bud på, hvilken dialog borgerne ønsker med politikerne. Fokusgrupper Formålet er at få særlige gruppers vurdering. Gruppeinterviews af 6-8 borgere, som har et fælles udgangspunkt. Konsensuskonference Formålet er at få et grundigt indblik i opfattelser og vurderinger borgere definerer problemet, indkalder vidner og skriver selv en rapport. Emnet testes i et velinformeret mikro-demokrati. Panelet indkalder vidner og skriver vurderingsrapport. Interviewmødet Formålet er at få et kvalitativt og kvantitativt indblik. 30 borgere informeres og udfylder spørgeskema og gruppeinterviewes. Fremtidspanel Formålet er at skabe et tæt samarbejde mellem politikere og det omgivende samfund. En kommission arbejder i en åben proces. Der er dialog og samarbejde mellem politikere og videnspersoner om en væsentlig udfordring i fremtiden. Det er et længerevarende og struktureret forløb. Der etableres et frit rum, hvor politikere får ny viden og kan diskutere og prioritere opgaver og valgmuligheder. Et sådan setup kræver accept i hele det politiske spektrum. Borgerbudgetter Borgerne får en pose penge og prioriterer selv midlerne indenfor f.eks. et fagfelt, et geografisk område eller mellem projektidéer. Inddragelse af lokale fageksperter og fagligt interesserede ildsjæle til at kvalificere beslutningsgrundlaget Når man laver en fagpolitik kunne man f.eks. invitere alle de borgere, der arbejder med faget i deres professionelle liv, eller som har stor faglig interesse for emnet, med i udviklingsarbejdet. Det betyder, at de fagprofessionelle i forvaltningen må være indstillet på at afgive lidt indflydelse. 18

19 19 Sammen om Rødovre - Bybjerget, netværk på tværs af generationer

20

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj 2008. Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj 2008. Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj 2008 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord............................................................. 3 Indledning........................................................

Læs mere

Strategi for Nærdemokrati. Ballerup.dk/naerdemokrati

Strategi for Nærdemokrati. Ballerup.dk/naerdemokrati Strategi for Nærdemokrati Ballerup.dk/naerdemokrati Indhold Indledning 03 Politikformulering mål med strategien 06 Principper og procedurer visionernes udmøntning i praksis 07 Grundlag for strategien 10

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

Navn Antal deltagere Beskrivelse Typisk formål. Få - mange Åben og uprioriteret indsamling af ideer via hjemmeside Indsamling af viden og ideer

Navn Antal deltagere Beskrivelse Typisk formål. Få - mange Åben og uprioriteret indsamling af ideer via hjemmeside Indsamling af viden og ideer Oversigt over forskellige metoder til borgerinddragelse Navn Antal deltagere Beskrivelse Typisk formål Dialogmøder Relativt få Politikere og embedsfolk møder borgerne og brugerne for at lære om deres situation

Læs mere

Borgerinddragelse. Andre tiltag Borgerne bliver også inddraget på andre områder. For eksempel i forbindelse med Odense Kommunes

Borgerinddragelse. Andre tiltag Borgerne bliver også inddraget på andre områder. For eksempel i forbindelse med Odense Kommunes Borgerinddragelse Demokratistrategisk funktion Odense Kommune kan oprette en demokratistrategisk funktion, der koordinerer arbejdet med inddragelsen af borgerne, rådgiver, samler ideer og selv kommer med

Læs mere

Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse

Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse Strategi og Ledelse Forord Byrådet besluttede i februar 2007 en vision for vores kommune: Fredensborg Kommune tilfredse borgere. Skal Fredensborg

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Lynne Birch Hansen Temperaturen på det lokale demokrati Pressemeddelelse af 17. december 2012 Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager vil sende

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Ringsted Kommune ønsker, at det skal være nemt, nyttigt og nærværende at kommunikere i og med kommunen. Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

for implementering af den nye borgerinddragelsespolitik. i Assens Kommune

for implementering af den nye borgerinddragelsespolitik. i Assens Kommune Udvikling og Kommunikation Implementering af borgerinddragelsespolitikken i Assens Kommune Implementering af borgerinddragelsespolitikken i Assens Kommune 1. Indledning Det fremgår af Assens Kommunes borgerinddragelsespolitik,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Digitalt demokrati et spørgsmål om vilje

Digitalt demokrati et spørgsmål om vilje Digitalt demokrati et spørgsmål om vilje Mange kommuner oplever, at borgernes engagement i lokaldemokratiet er faldende, men undersøgelser viser, at to tredjedele af befolkningen er interesseret, eller

Læs mere

Innovations- og medborgerskabsudvalget

Innovations- og medborgerskabsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Siden kommunalreformen i 2007 og fusionen af syv kommuner til Sønderborg Kommune har borgere, kommunens ansatte og lokal politikere skullet vænne sig til en ny kommunal

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Borgerinddragelse. Oktober 2010

Borgerinddragelse. Oktober 2010 Borgerinddragelse Oktober 2010 1 HVORFOR EN BORGER- INDDRAGELSESSTRATEGI Fordord ved Direktørgruppen I 2007 vedtog Byrådet en borgerinddragelsespolitik, som med dette arbejde udmøntes i en strategi. Strategien

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

GUIDEN / TIL DEMOKRATISKE DELTAGELSESMETODER

GUIDEN / TIL DEMOKRATISKE DELTAGELSESMETODER GUIDEN / TIL DEMOKRATISKE DELTAGELSESMETODER VÆRKTØJET TIL POLITIKFORMULERINGSPROCESSER CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION GODE RÅD OM INDDRAGELSE

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat OPERATE/10.08.10 Side 1 af 1 Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat 1. Udgangspunktet Kommunens visioner for skoleområdet er ambitiøse. Kommunen

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati. Michala Høg Daimar

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati. Michala Høg Daimar Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Michala Høg Daimar Agenda Temperaturmåling på demokratiet: Hvorfor Hvordan Særligt om kommunikation Resultater af spørgeskemaundersøgelse Afrapportering:

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Samskabt Politikudvikling

Samskabt Politikudvikling Samskabt Politikudvikling Jacob Torfing 1. September, 2016 Den danske kommunalreform Kommunalreformen i 2007 ændrede det kommunale landkort: Antallet af kommuner blev reduceret fra 275 til 98 De 14 gamle

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Ny visionspolitik for aktivt medborgerskab i Randers Kommune

Ny visionspolitik for aktivt medborgerskab i Randers Kommune Vedrørende: Procesplan for udarbejdelse af politik for aktivt medborgerskab Sagsnavn: Ny politik for aktivt medborgerskab Sagsnummer: 00.01.00-G00-91-14 Skrevet af: Line Bøgelund Sand Forvaltning: Social

Læs mere

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI Hvad er Borgerbudgettering? Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor borgere og foreninger kan søge om penge til projekter, der gavner

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

MERE TILLID I SAGSBEHANDLINGEN IDEKATALOG OM STYRKET DIALOG MELLEM KOMMUNE OG BORGERE MED HANDICAP

MERE TILLID I SAGSBEHANDLINGEN IDEKATALOG OM STYRKET DIALOG MELLEM KOMMUNE OG BORGERE MED HANDICAP MERE TILLID I SAGSBEHANDLINGEN IDEKATALOG OM STYRKET DIALOG MELLEM KOMMUNE OG BORGERE MED HANDICAP Indledning: Styrket dialog mere tillid... 3 BRUGERINDDRAGELSE I KOMMUNEN... 4 Idé 1: Borgerpanel... 4

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Demokratieksperimentariet status pa læring

Demokratieksperimentariet status pa læring Demokratieksperimentariet status pa læring Borgerne skal være med, både når hverdagens mange beslutninger skal træffes og når retningen for kommunens langsigtede udvikling skal angives. Holbæk Kommune

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Relationer. høringsudgave. rykker

Relationer. høringsudgave. rykker Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,

Læs mere

Bedre Borgerinddragelse Sådan! Transparency International Greenland Nuuk, 28. oktober 2015

Bedre Borgerinddragelse Sådan! Transparency International Greenland Nuuk, 28. oktober 2015 + Bedre Borgerinddragelse Sådan! Transparency International Greenland Nuuk, 28. oktober 2015 + Program for dagen 13.00-15.30 Inspiration Introduktion til dagens program v/ Anita Hoffer Miljøstyrelsen for

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune November 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Indsatsområder...3 3. Målsætninger for demokratistrategien...4 4. Fem forskellige former for dialog med

Læs mere

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst!

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst! ØU SYRETEST AF VISIONEN Roskilde Kommune, 1. oktober 2014 Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst! 1 VISIONENS SPROGLIGE PEJLEMÆRKE Visionens sproglige pejlemærke rummer både de nuværende styrkepositioner

Læs mere

Råmateriale fra workshops Odense, d. 16. januar Kommuneperspektiv

Råmateriale fra workshops Odense, d. 16. januar Kommuneperspektiv Kommuneperspektiv Inddragelse skal være konkret og tage udgangspunkt i borgeres særlige kompetencer Kommunen skal ikke inddrage på politik og strateginiveau, men være gode til at dele inddragelsen op i

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

NY POLITISK ARBEJDSFORM

NY POLITISK ARBEJDSFORM NY POLITISK ARBEJDSFORM POLITIKERNE SKAL TÆTTERE PÅ BORGERNE I DET POLITISKE ARBEJDE Kommunaldirektør Frank E. Andersen Gentofte Kommune Præsentation af Gentofte Kommune 26 km2 mellem Øresund og København,

Læs mere

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet GRIB MULIGHEDEN Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet INDHOLD Forord... 3 Formål... 4 Vision... 5 Mental Frikommune... 6 Indsatsområder 1 Samarbejde... 8 Aktive borgere skaber det

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Vestegnens Planforum, 18. nov. 2008

Vestegnens Planforum, 18. nov. 2008 Vestegnens Planforum, 18. nov. 2008 Bedre borgerdeltagelse Svend Erik Rolandsen og Christina Krog, Plan09 På programmet 1. Borgerinddragelse på automatpilot 2. Borgerinddragelse = kommunikation - diskussion

Læs mere

Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Udvikling af den politiske struktur, 16-03-2015 Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 16. marts 2015 Mødested: Meldahls Rådhus

Læs mere

Borgerinddragelse Hvorfor Hvad Hvornår?

Borgerinddragelse Hvorfor Hvad Hvornår? Borgerinddragelse Hvorfor Hvad Hvornår? Lars Klüver, Sekretariatschef i Teknologirådet Demokratiudvalget i Region Midtjylland Viborg, 12. april 2012 Havstigning Danmark idag Source: Kort og Matrikelstyrelsen

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

Formål med undersøgelsen

Formål med undersøgelsen Formål med undersøgelsen I august-september 2015 gennemførte Center for Byudvikling (Økonomiforvaltningen) i samarbejde med Københavns Borgerpanel en spørgeskemaundersøgelse blandt københavnerne om deres

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Projekt Fremtidens Handicapområde Tættere på borgeren

Projekt Fremtidens Handicapområde Tættere på borgeren Projekt Fremtidens Handicapområde Tættere på borgeren Indhold Tættere på borgeren... 3 Status på anden fase af Fremtidens handicapområde... 3 Hvordan har vi arbejdet med borgerinddragelse... 3 Borgerinddragelsen

Læs mere

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Side 1 af 9 Formål med strategien 1. At styrke kendskabet til udvalgets arbejde 2. At klæde udvalgets medlemmer på til at prioritere budskaber

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

ALTERNATIVETS POLITISKE LABORATORIER

ALTERNATIVETS POLITISKE LABORATORIER ALTERNATIVETS POLITISKE LABORATORIER Hvad er et poli:sk laboratorium? Et poli:sk laboratorium er det rum vi giver hinanden :l at undersøge og udforske et poli:sk emne/spørgsmål. Laboratoriet er også det

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Demokratiudvalget i Viborg Kommune. Oplæg v/ Mette Nielsen, formand for udvalget

Demokratiudvalget i Viborg Kommune. Oplæg v/ Mette Nielsen, formand for udvalget Demokratiudvalget i Viborg Kommune Oplæg v/ Mette Nielsen, formand for udvalget Teknologirådets konference om lokalt demokrati 22. marts 2007 Demokratiudvalget Demokratiudvalget er et tværgående udvalg

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere