Blå Kors Danmarks metodeudviklingsprojekt. - et socialpædagogisk værktøj til systematisk udredning af misbrugerens problemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blå Kors Danmarks metodeudviklingsprojekt. - et socialpædagogisk værktøj til systematisk udredning af misbrugerens problemer"

Transkript

1 Blå Kors Danmarks metodeudviklingsprojekt - et socialpædagogisk værktøj til systematisk udredning af misbrugerens problemer Beslutning Handling Stabilitet Førovervejelser Tilbagefald 1

2 2

3 Blå Kors Danmarks metodeudviklingsprojekt - et socialpædagogisk værktøj til systematisk udredning af misbrugerens problemer

4 4 Udgivet af Blå Kors Danmark ISBN Produktion: Handy Print, Skive 1. udgave, 2008

5 Indholdsfortegnelse: Indledning...4 Projektbeskrivelse...5 Vision...5 Kapitel 1: Værdi og metodegrundlag...6 Kapitel 2: Analyse...16 Kapitel 3: Effekt - en retning at se i...20 Kapitel 4: En beboers vej gennem et ophold på BKDs botilbud...27 Kapitel 5: Evaluering...33 Kapitel 6: Konklusion...37 Bilag 1: Ekstern evaluering - Konklusion...39 Bilag 2: Den logiske Model...41 Bilag 3: Overvejelser før empiriindsamling...44 Litteraturliste

6 Indledning Ideen til dette projekt opstod i en dialog mellem flere ansatte i Blå Kors Danmark (BKD). Det var et fælles ønske om at blive mere bevidst om egne metoder og effekten heraf. Det stod klart, at der både i BKD og generelt på misbrugsområdet mangler en helt basal og dokumenteret viden om, hvilke socialpædagogiske metoder der virker - samt i hvilke situationer og under hvilke forhold de virker. Dette gælder i særdeleshed med den meget belastede gruppe af misbrugere. Ofte vælges metoder ud fra, hvad man plejer at gøre, eller ud fra de seneste trends inden for området. Samtidig var det et stigende krav fra kommunernes side at få mere ensartede papirer og procedurer fra BKDs botilbud, samt evidens og effektmåling af alt socialt arbejde, hvorfor BKD besluttede at søge socialministeriets puljemidler Indsats på alkoholområdet til et metodeudviklingsprojekt. Ansøgningen blev imødekommet og der blev bevilliget 1,2 mio. kr. til projektet. Der blev nedsat en styregruppe og opslået en projektmedarbejderstilling, som blev besat den Styregruppen bestod af kvalitetschefen i BKD, faglig chef i BKD, forstander og souschef fra botilbudet i Espergærde og Ølsvej i Hobro. Kvalitetschefen var tovholder på projektet og den, som projektmedarbejderen mellem styregruppemøderne refererede til. Projektmedarbejder cand. pæd. soc. Marianne Dalsgaard 6

7 Projektbeskrivelse Vi ønsker med dette projekt at udlede og beskrive de metoder, der anvendes på BKDs botilbud, og udvikle metoder der sikrer en systematisk udredning af omfanget og tyngden af misbrugerens problemer, samt beskrive en helhedsorienteret indsat ud fra den erhvervede viden. Således skal projektet ses som startskuddet på en øget bevidstgørelse og viden om de anvendte metoder, effekten af disse samt en brugbar manual for den indsats, projektet har afdækket som virkningsfuld. Sidst, men ikke mindst ønskes en mere ensartet indsat på alle BKDs botilbud. Metoder og effekt afdækkes ved hjælp af observationer, kvalitative interviews af nuværende og tidligere beboere samt fokusgruppeinterviews med personalet. Vision Vi ønsker en manual for en dokumenteret virkningsfuld socialpædagogisk indsats for den tungere gruppe af misbrugere både før, under og efter et døgnophold på Blå Kors Danmarks botilbud. 7

8 Kapitel 1: Værdi og metodegrundlag Efter knap et år med observationer, samtaler og interview, udarbejdes der med baggrund i det indsamlede materiale, øvrig forskning og teorier et værdiog metodegrundlag. Dette indgår som en del af den udarbejdede manual. På de følgende sider er der et kort sammendrag af definitioner i forbindelse med værdi- og metodegrundlag Diakonisyn a) Værdi/værdifuld Blå Kors Danmarks diakonisyn hviler på et kristent bekendelsesgrundlag. Mennesket defineres ud fra Gud: Vi er skabt i hans billede. Vi er skabt med uendelig værdi. En værdi, som på forhånd er givet; uafhængig af alle handlinger og præstationer eller mangel på samme; uafhængig af fysiske og psykiske sygdomme eller brist og uafhængig af moralske fejltrin og dumheder. b) Næstekærlighed Det kristne bud om næstekærlighed påbyder os at tage os af enhver, der har behov for det. Dette bør gøres med respekt for det enkelte menneskes integritet og grænser, og vi må vende os imod ethvert forsøg på manipulation og overgreb. Positivt betyder dette, at vi skal søge at få det bedste frem i vore medmennesker og se deres potentielle muligheder. Der er tale om betingelsesløs hjælp til mennesker i nød. Denne diakoni rækker ud til alle mennesker. I BKDs diakonidefinition beskrives menneskets relationer som relationen til Gud, til sig selv, til næsten og til det skabte. Kun ved at indgå i sunde relationer kan vi udvikle et sundt selvværd og en sikker identitet. c) Smerte og lidelse Lidelsen er ifølge kristendommen et grundvilkår i livet. Hvis vi ikke har vilje eller evne til at integrere lidelsen og bære smerten, står vi i fare for at blive følelseskolde og miste evnen til empati og medlidenhed. Som en konsekvens 8

9 heraf må synet på lidelsen få betydning for synet på alkoholafhængigheden og dens følger. Den kan ikke blot ses som en sygdom, men må også ses som, at rusmidler anvendes for at kunne udholde smerte og lidelse. Behandlingen og støtten må derfor rettes imod, at den afhængige kan blive i stand til at leve uden at skulle dulme eller flygte fra smerten ved hjælp af skadelige rusmidler. d) Diakoni i praksis Med denne definition som afsæt inddrages et par beboerudsagn fra det omfattende interviewmateriale fra metodeudviklingsprojektet: her føler jeg, at de ansatte går ind og sætter sig ind i dine problemer; giver nogle værktøjer af næstekærlighed....det har nok noget at gøre med, at dem, der er her, de tror og har troen som en styrke, som giver dem ro. 1 Beboerne oplever altså de værdier, der ligger bag menneske- og diakonisynet, og at det har en betydning for, hvordan de vokser og udvikler sig. Alain Topor 2 taler om to slags professionalisme. Han tager udgangspunkt i behandler A og B. A: Søger distancen og forsøger at være objektiv. Tiden med brugeren vil være given og afmålt. Rummet, man mødes i, vil være forudbestemt. Det vil være en ø. Det professionelle jeg vil være neutralt. Relationen vil være ensidig. B: Søger nærhed. Rummet er åbent, og man kan mødes, hvor det passer bedst. Det professionelle jeg vil være tydeligt og fremstår som et realistisk menneske. Relationen vil være gensidig. Der arbejdes i et bo-leve-miljø, hvor relationen og omsorgen er i centrum. Umiddelbart tyder interviewene på, at diakonisynet viser sig ved, at der på botilbudene i højere grad arbejdes professionelt som beskrevet i eksempel B. Personalet oplever også at få tilbagemelding fra tidligere beboere om, at det er anderledes at være på Blå Kors botilbud end andre steder: at BKD adskiller sig. At man er anderledes; mere rummelige. 1 Fra beboerinterview 2 Alain Topor er chef for forsknings- og udviklingsenheden ved Psykiatrin Södra i Stockholm og forskningschef ved Institutionen for Socialt Arbejde ved Stockholms Universitet. 9

10 Det handler ifølge Alain Topor om at have en tilgang, som gør, at man for eksempel tillader sig at gøre forskel på brugerne. Det er uretfærdigt, kunne man sige, men det er kernen i det, man kan gøre som professionel, da det at behandle mennesker forskelligt er at give dem lige muligheder. Dette opleves også som noget af kernen i diakonisynet: At møde mennesker der, hvor de er. Og mennesker er forskellige steder i livet Definition af socialpædagogik Socialpædagogik er et svært fag at definere, idet det ofte overlapper andre fagområder: Psykologi, psykiateri, medicin og sygepleje m.m. Dette gør det særlig vigtigt at forsøge at definere fagets identitet. Det er i særdeleshed en nødvendighed at gøre sig klart, hvordan socialpædagogik defineres, når der skal måles på den socialpædagogiske indsats. Definitionen på socialpædagogik er hentet fra Bent Madsens bog Socialpædagogik og samfundsforvandling, hvor han bruger Jesper Holst formulering: Socialpædagogikken er kendetegnet ved en række særlige pædagogiske indretninger og tiltag. Dets formål er at sikre truede menneskers integration til og i samfundet, og hvis fremkomst og udvikling må ses som svar på sociale og pædagogiske nødsituationer, som frem for alt er opstået i det industrielle samfund. 3 En overordnet definition, som dog giver mening i forhold til arbejdet med de svært belastede misbrugere, da det er nødvendigt med en række specielle pædagogiske tiltag, er: Livshjælp til beboerne, som bl.a. vil være forsøg på at integrere dem i samfundet og netværket igen, da de ofte er socialt udstødte, uden arbejde, uden kontakt til familie og venner. Desuden at støtte dem i bedre egenomsorg, da det er karakteristisk for dem, at de ikke formår ved egne ressourcer at leve et liv, hvor de kan yde egenomsorg. 3 Bent Madsen: Socialpædagogik og samfundsforvandling, 2000, s

11 Den socialpædagogiske indsat består i, at en professionel vil noget bestemt med beboeren/alkoholikeren i forhold til livshjælp til egenomsorg og integration i samfundet Relationspædagogik som metode a) Metodebeskrivelse I personalets egen beskrivelse af de metoder, de anvender, bruges begrebet relationspædagogik. De øvrige ord, der også sættes på den pædagogiske tænkning, handler om anerkendelse, anerkendende kommunikation - at se og høre beboeren og møde ham/hende der, hvor de er. b) Relationspædagogik i teori og praksis En relation er en bestemmelse af noget i forhold til noget andet, og relationer er forskellige alt efter, hvem der indgår i dem, hvordan og i hvilke sammenhænge. Man kan sige, at relationspædagogik handler om at sætte relationen i centrum for det pædagogiske praktiske arbejde. Grundtænkningen er, at fordi mennesket psykisk bliver til, opretholdes og udvikles gennem sociale relationer, må det centrale være relationen mellem pædagogen og den enkelte. Her får kontaktpersonfunktionen, som praktiseres på botilbudene, en central rolle. c) Anerkendelse Når der tales om anerkendende relationer, 4 er det på den ene side nødvendigt at kunne se muligheder og ressourcer snarere end barrierer, på den anden side er det også nødvendigt at kunne se, høre, rumme og acceptere de problemer, lidelser og barrierer, der er i såvel os selv som professionelle, i brugeren og i relationen. Hvis den professionelle viser manglende accept af vanskeligheder og sårbarheder, vil det ofte indebære, at den professionelle taber autencitet. 5 4 I beskrivelsen af anerkendende relationer tages blandt andet udgangspunkt i Lis Møllers bearbejdning af Anne-Lise Løvlie Schibbyes teori om relationer og anerkendelse. 5 Lis Møller: Anerkendelse i sårbare relationer - om relationsarbejde i socialpsykiatrien, Social Kritik 102, 2005, s

12 Det sårbare og vanskelige er der, og høres det ikke, og gives det ikke opmærksomhed, bliver konsekvensen nemt et uautentisk samspil, hvor begge parter reduceres og i sidste ende tingsliggøres. Samtidig er det også nødvendigt at kunne se ressourcer og muligheder i arbejdet med andre mennesker, at kunne se personer med alvorlige lidelser og problemer som mennesker, der er mere end deres problemer. Det er muligt at arbejde med den kompleksitet, ethvert menneske og relation rummer. Det bliver muligt at forstå anerkendelse som andet og mere end ros og positiv bekræftelse. Det vil sige, at der kan åbnes for et møde mellem mennesker, som ikke baserer sig på vurderinger. Inden for psykiatrien er der lavet undersøgelser på recoveryforløb, som viser, at for det første handler det om at føle sig anerkendt, og at mange føler sig krænkede af at blive reduceret til en diagnose. De føler en enorm smerte ved ikke at blive troet på som mennesker, men i stedet opleve, at ens udsagn bliver taget som udtryk for ens sygdom. 6 Dette gælder også for misbrugere, idet mange føler, at de kun ses som misbrugere - personer med en misbrugsadfærd og derfor ikke er værdige til at mødes med tillid i alle andre forhold i livet. Følgende udsagn fra en beboer på et botilbud bekræfter dette: Det tog mig 3 måneder at falde til. Fordi der jeg synes også, der ligger sådan en dyne af mistillid fra medarbejdernes side, som ikke er rar. Derfor er anerkendelsen en vigtig forudsætning for at få de gode udviklende relationer. Evnen til anerkendelse forudsætter at man anerkender begges lige ret til deres egen oplevelse. Det betyder ikke at parterne nødvendigvis har ret til at handle i overensstemmelse med sin oplevelse, det betyder at et menneskes oplevelse er som den er, og man har ret til at have den. 7 Anerkendelse indebærer: Forståelse og indlevelse: Empatisk indlevelse i den andens oplevelsesfelt. 6 Jens Nielsen: Jeg sad på en stol i haven, Socialpædagogen nr.12, Mette Daulum Kristensen: Relationspædagogik, Hvorfor og hvordan. 12

13 Bekræftelse: At give kraft til den andens oplevelse. Bekræftelse er ikke det samme som at rose, for deri ligger en vurdering. Åbenhed - at opgive kontrollen: Være åben over for hvad den anden oplever og er optaget af. Selvrefleksion og afgrænsning: Personalets evne til selvrefleksion er en forudsætning for at kunne forholde sig til den andens oplevelse af verden. Anerkendelse som ideal i pædagogisk arbejde er en balancegang og fordrer respekt for brugerens eventuelle selvbeskyttelse. d) Relationens betydning Relationer har ifølge flere store undersøgelser 8 stor betydning hvilket betyder, at kvaliteten af de relationer, vi inviteres ind i, bliver afgørende for vores individuelle udvikling. 9 Det bliver derfor afgørende, at individet får mulighed for at indgå i relationer, Hvor det er acceptabelt og kan deles med andre, at vi har det, som vi har det, også når vi er vrede, irritable, afmægtige, uklare, ufornuftige, forvirrede, kede af det etc. Der er således en snæver sammenhæng mellem indre processer i selvet, vores indre verden og samspil med andre i den ydre virkelighed. 10 Det giver altså mening at tillægge relationen stor betydning i forhold til udvikling. Det at få styr på sit misbrug kræver en udvikling af selvet og ofte en ændring af ens selvbillede, som det vil være muligt at gennemføre i og ved hjælp af en god anerkendende relation. Helbredelse for afhængighed er en psykisk helingsproces. Kærlige relationer er en vigtig faktor i genoprettelsen af dette menneskes følelsesmæssige, åndelige og fysiske sundhed. Mennesker må for at overleve have en tro på, at de er værd at beskæftige sig med for sig selv og andre Bl.a. fra recoveryundersøgelser inden for psykiatrien. 9 Lis Møller: Anerkendelse i sårbare relationer - om relationsarbejde i socialpsykiatrien, Social Kritik 102, 2005, s Ibid. 11 Lis Cutland: Farvel til Flasken, Forlaget Sydgården,

14 Dette fordrer, at personalet er bevidst om relationens betydning. En god socialpædagog, der arbejder bevidst med relationer, er således en, der er optaget af at forstå og blive forstået. 12 Samtidig: I en relationsbaseret praksis er pædagogen deltager i den enkeltes livsverden, hun er ikke eksperten, der ved, hvad det rette indhold i relationen bør være, men snarere en faglig og personlig kompetent procesdeltager. e) Tillid Positive relationer mellem mennesker forudsætter tillid. Tillid er både forudsætningen for, at mennesker vil indgå i et samarbejde, og tillid er samtidig et produkt af et sådant samarbejde. Tillid er asymmetrisk. Det tager lang tid at opbygge tillid, men den kan mistes på et øjeblik. Tillid opnås ikke gennem det, man siger, men først og fremmest gennem det, man gør. 13 f) Fælles Tredje Et velkendt begreb inden for pædagogikken er begrebet om Det fælles Tredje 14 oftest i betydningen af en aktivitet, vi foretager os sammen. Her anvendes begrebet som alt det, parterne forholder sig til sammen. Når det sker, bliver relationen produktiv. Det fælles tredje kan være en aktivitet, leg, følelse, konflikt, stemning. Det kan være genstand for læring - altså noget, pædagogen eller brugeren gerne vil lære - eller det kan være mere spontant. Til opnåelse af fælles tredje bruger botilbudene ture, spil, m.m. samt fælles vedligeholdelse og rengøring af botilbudene. g) Ligeværdig/ligestillet Bent Madsen understreger vigtigheden af at skelne mellem en ligeværdig og en ligestillet relation, idet ligeværdigheden er et must. I og med at pædagogen skal påtage sig ansvaret for den anden, kan den dog aldrig blive ligestillet. 12 Benny Lihme: Relationer i socialpædagogisk arbejde med utilpassede unge, Relationer i teori og praksis s Bent Jacobsen: Tillidskabende ledelse, Bl.a. introduceret i Bent Madsens Socialpædagogik og samfundsforvandling,

15 Mette Dalum Kristensen definerer det på følgende måde: - Det pædagogiske håndværk Pædagogens evne til at se brugeren på hans egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet, samt evnen til at være autentisk i kontakten. - Den pædagogiske etik: Pædagogens evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet. 15 Ovenstående er relationspædagogikkens essens og den teoriramme, der lægges til grund for at se relationen som et bærende element i metoden på botilbudene. Den gode, næstekærlige, respekterende, anerkendende, rummende relation kan føre og motivere til personlig udvikling, helbredelse og dermed livsændrende adfærd Kognitiv tilgang På enkelte botilbud bruges en kognitiv tilgang i gruppeforløb og samtaler. I denne tilgang er der en klar forbindelse mellem teori og praksis. I den kognitive tilgang er grundlaget de behavioristiske teorier, der bygger på den komplekse viden om indlæringsprincipper og menneskelig udvikling. I den kognitive terapi er tanken eller den bevidste mening af en bestemt begivenhed det redskab, man anvender til at gøre det skjulte synligt og forståeligt. 16 I kognitiv terapi er der intet tilfældigt. Når der arbejdes med den kognitive omstrukturering, er det en vigtig del af processen, at der finder en bevidstgørelse og selverkendelse sted i analysen af forbindelsen mellem følelser, tanker, sanser og adfærd. I kognitiv adfærdsterapi er man ikke så interesseret i hvorfor, men i højere grad hvad det er, der får dig til at reagere, som du gør, (f.eks. drikke for meget i en bestemt situation), og hvad du kan gøre for at ændre måden, du føler, tænker og handler på. Den kognitive terapi indeholder mange psykodynamiske træk, men integrerer kun de dele, der er baseret på empiri. 15 Mette Dalum Kristensen: Relationspædagogik, Hvorfor og hvordan. 16 Irene Henriette Oestrich: Tankens kraft, kognitiv terapi i klinisk praksis, 2001, s

16 1.5. Omsorg I botilbudenes brochurer, virksomhedsplaner og i interviewene går begrebet omsorg igen som en ydelse, der gives til beboerne. Omsorg er et begreb, der er kendt i hverdags- og familielivet. Vi drager omsorg for hinanden, vi tager os af vores børn. Men foruden en sådan privat, naturlig og uformel omsorg, findes der også en offentlig, formaliseret og institutionaliseret omsorg. Det bærende element i en sådan professionel praksis er et omsorgsforhold mellem en omsorgsgiver og en omsorgsmodtager. Forholdet har til mål at bidrage til trivsel, læring og udvikling, hvilket fordrer, at omsorgsmodtageren oplever den professionelles interesse, engagement og empatiske indstilling. Omsorg er et forhold, en relation mellem mennesker, hvor handlingerne har en særlig karakter. Omsorg betyder at bekymre sig, at bryde sig om. Ordet har rod i den danske vending at kymre eller kære sig om, - jævnfør det engelske ord care. 17 Omsorgsgiveren fortolker den andens behov og viser denne opmærksomhed og at han/hun bekymrer sig. Omsorg defineres af psykolog Agnete Diderichsen 18 som en særlig relation mellem mennesker, der er kendetegnet ved, at det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet menneske og handler på en sådan måde, som det andet menneske har brug for og som tjener det andet menneskes velbefindende. Der kan anlægges følgende kvalitetsdimensioner på omsorgsbegrebet: Omsorg er en social relation, der har fokus på fællesskab og solidaritet. Omsorg drejer sig om at have forståelse for den anden. Omsorgen skal være ægte. Det er ikke altid uproblematisk at føle og yde omsorg for et medmenneske, da omsorgsgiverens oprigtige følelser og handlinger kan opfattes som utidig Agnete Diderichsen & Sven Thyssen: Omsorg og udvikling. Omsorg, opdragelse og småbørne udvikling,

17 indblanding - eller overgreb hos modtagen. Derfor er det vigtigt med refleksioner og supervision i forhold til at yde professionel omsorg Struktur Ud fra de i opholdsplanen definerede mål tilbydes der et struktureret og beskyttet miljø, hvor beboeren udfordres gennem daglige og ugentlige aftaler, opgaver og samtaler. Denne struktur hjælper til at fastholde fokus på ædrueligheden og afleder fra drikketrangen, samtidig med at det styrker selvrespekten hos den enkelte at kunne overholde aftaler. Beboeren motiveres og støttes, så han/hun kan tilegne sig kompetencer til at forvalte et rusfrit liv i egen bolig. 17

18 Kapitel 2: Analyse 2.1. Gør vi det, vi tror, vi gør På de tre udvalgte botilbud 19 blev der som tidligere beskrevet interviewet både personale og beboere. Målet var dels at afdække metoder, og hvad beboerne oplevede, der hjalp dem. Og dels at finde ud af, om der var overensstemmelse mellem det, personalet mente, de gjorde, og det, som beboerne oplevede at de gjorde. Der er taget udgangspunkt i, at beboerne er eksperter på eget liv og véd, hvad der hjalp dem. Deres følelser anerkendes uden dermed at sige, at der ikke kan være en anden udgave. Det blev et omfattende materiale 20, som vi her præsenterer essensen af. Der sondres ikke mellem de enkelte botilbud, da det kun er væsentligt for det enkelte botilbud, hvad der var af problemstillinger hos dem. Efter analyse af interviewene er der givet tilbagemelding til de enkelte botilbud både mundtligt og skriftligt. Der har været afholdt møder med personalet, hvor analysen er blevet gennemgået og diskuteret. De ændringsforslag til praksis, det medførte, er forsøgt indarbejdet i en manual for et ophold på botilbudene Personalets forståelse af metoder og praksis i stikordsform a) Værdi og metode Diakonisyn er overordnet ramme se definition tidligere. Relationspædagogik er fundamentet i det pædagogiske arbejde. - se definition tidligere. Skabe struktur på hverdagen - som en del af omsorgen og for at aflede drikketrang og styrke beboeren. Følelsen af, at beboerne magter det basale i livet. Omsorg - fordi vi vil beboerne. Aktiviteter og aktivering som beskæftigelse, som det fælles tredje. 19 Blå Kors Hjemmet i Espergærde, Blå Kors Hjemmet i Hobro og Minibo i Hobro 20 Materialet med alle interviews kan ses i master-projektbeskrivelsen. Den forefindes på Blå Kors landskontor samt på de involverede botilbud. 18

19 b) Praksis Anerkendende kommunikation møde beboerne hvor de er, høre og se dem og aktiv lytning. Bruge aktiviteter - samtaler m.m. til at opnå fælles tredje og dermed skabe gode relationer. Konsekvens som en nødvendighed og tilbagefald som et muligt pædagogisk værktøj. Bl.a. praktiske omsorgshandlinger, der viser personalets interesse for beboerne. F.eks. køre til tandlæge, læge, tage tog m.m. - og som også kan understøtte fælles tredje. Individuel tilgang til beboerne Beboernes oplevelse af det, der hjælper dem til at nå deres mål Næsten alle nævnte: Relationerne til personalet. Alle gav udtryk for, at relationerne betød noget. Relationer til medbeboere. Nedennævnte forhold blev nævnt af en del, men vægtningen af dem var forskellig: Det ædru miljø: at få en drikkepause, opleve at mærke livet, gav lyst til fortsat ædruelighed. Omsorg, omsorgs handlinger - oplevede generelt et imødekommende og sødt personale. Aktiviteterne; enkelte fik skabt blivende interesser, der gav indhold i hverdagen både under og efter opholdet. Struktur på hverdagen gav for nogle afledning og styrkede selvværdet. Enkelte oplevede dog strukturen som snærende, en del blot som en nødvendighed. (se s. 13) At blive mødt som et selvstændigt menneske, hvor mennesket er - individuel behandling. 19

20 2.4. Kritikpunkter fra enkelte beboere En følte sig hverken set og hørt, følte omsorgssvigt og oplevede mangel på aktiv lytning og anerkendende kommunikation. En synes ikke vagtplanen tilgodeså, at man regelmæssigt så sin kontaktperson. En oplevede strukturen så snærende, at det føltes som et fængsel; fik lyst til at drikke pga. følelsen af indespærring. Nogle så strukturen som stram. En oplevede, at det kunne være problematisk at have en primær og en sekundær kontaktperson pga., at informationer imellem dem kunne smutte. Enkelte beboere havde en oplevelse af kontrol og ufrihed Delkonklusion I forhold til relationer og oplevelsen af, hvad der er en god relation og/eller er godt i relationerne, er der stor overensstemmelse mellem beboere og personales opfattelse. De fleste beboere oplevede, at personalet ser dem og er tilstede for dem og får etableret gode relationer. Det må derfor siges, at personalet i det store hele lever op til egne formuleringer om, hvad der er en god professionel relation. Der er dog enkelte undtagelser, men disse er der talt om og forsøgt handlet på. Individuel behandling og individuelle opholdsplaner er intentionen, men den noget fastlagte struktur kan på nogle områder gøre det svært. Den individuelle behandling ses som væsentlig hos både beboere og personale. Omsorg og omsorgshandlinger er formuleret som vigtige hos både beboere og personale. Dog tyder udsagnene på, at disse handlinger fylder mere hos beboerne og end hos personalet. Her er måske et udviklingspunkt, hvor personalet kan fokusere mere på omsorgen i handlinger. Strukturen var vigtig for personalet. Det var den også for nogle beboere, der oplevede, at den var med til at mindske drikketrang. At vide, hvad man skulle, hjalp på tankemylder, og det gav en god selvfølelse at nogen regnede med en til måltider og aktiviteter. 20

21 Andre oplevede den snærende eller blot som et nødvendigt onde for at få hverdagen til at fungere for personalet. Her var der m.a.o. ikke overensstemmelse mellem personale og nogle beboeres oplevelser. Undersøgelsen tyder på, at det er vigtigt at skelne mellem støtte til selv at etablere struktur i sit eget liv, og støtte til at indgå i en udefra bestemt struktur - om end det kan være nødvendigt at kunne indgå i/underordne sig strukturer bestemt af andre. Sociologen Erving Goffman 21 samt en større svensk undersøgelse 22 viser, at alt for styrende strukturer snarere kan være med til at klientliggøre og fastholde brugerne/beboerne i klientrollen og hjælpeløsheden. Samtidig er det vigtigt for det enkelte menneske at magte at strukturere sin tid og sit liv. Det optimale er at finde balancen, hvor beboeren opmuntres og støttes i at træffe valg i forhold til døgnrytme og dagsprogram, som giver beboeren en god struktur. Samtidig skal beboerens selvrespekt og oplevelse af egne ressourcer understøttes. Der er en nuanceforskel på at indgå i strukturer og støttes i at få struktur. Lykkedes sidstnævnte, kan det bedre overføres til livet uden for botilbudene. Samtidigt er det vigtig at skelne mellem struktur som pædagogisk metode og regler, der måske er til for bekvemmelighedens skyld. Projektets afdækning af strukturens betydning gør, at botilbudene er opmærksomme på vigtigheden af individualitet, at støtte i egen struktur samt at det at behandle mennesker forskelligt er at give dem lige muligheder. 21 Om klientliggørelsen i Erving Goffmans Anstalt og Mennesker, Normaliseringsarbeid og ambivalens af Johan Sandvin m.fl., Universitetsforlaget Oslo,

22 Kapitel 3: Effekt - en retning at se i 3.1. Effektmåling a) Den logisk model Den logiske Model 23 er brugbar til at få en fornemmelse af effekt/nåede vi målet. Dog er den mere et konkretiseringsværktøj end et effektmålingsredskab. Den er her valgt til bl.a. at konkretisere beboernes oplevelse af, hvad der hjalp dem. I Den logiske Model sættes der overordnede mål, delmål, aktiviteter for at nå målene, succeskriterier og indikatorer og en beskrivlse af måle- og evalueringsmetoder. Modellen kan bruges til at konkretisere mål, succeskriterier og målemetoder på en måde, så det er lettere at evaluere, om målet blev nået - om der kom en effekt. Modellen er dog anvendt på en cirkulær måde, da det ikke har været muligt at sætte mål sammen med beboerne, følge dem i forløbet og derefter måle på, om der kom en varig effekt i forhold til de satte mål. På grund af den forholdsvis korte tidshorisont, et sådant projekt har, er beboerne ved hjælp af interviews efter opholdet ført tilbage til deres mål: Hvad hjalp, hvilke aktiviteter gjorde en forskel, hvordan kunne målene måles, og hvor er beboeren nu i forhold til sine mål. Det er at bruge modellen lidt bagvendt, kan der argumenteres for, men i en ny revideret udgave af metoden, anvendes metoden mere cirkulært, så det falder fint i tråd med den anvendte måde. b) Forskellige mål Der viste sig at være flere niveauer i forventningerne/målene for opholdet på botilbudene. Det primære mål må umiddelbart siges at være beboerens egne mål med opholdet. Men derudover har personalet et mål og et håb for, hvordan beboeren kommer gennem opholdet. Sidst men ikke mindst har den anbringende/ betalende kommune et mål med at sende beboeren på opholdet. Kommunens mål er ikke nødvendigvis det samme mål, som beboeren har, 23 Se beskrivelse i bilag. 22

23 idet kommunen ud over et medmenneskeligt ønske om et godt liv for borgeren også har en samfundsøkonomisk interesse i, at beboeren bliver ædru. Personalet er underlagt kommunens forventninger og servicelovens bestemmelser. Samtidig ønsker de at tage udgangspunkt i beboerens ønsker og mål for opholdet, da de tror på værdien i at møde beboeren der, hvor han/ hun er. De har imidlertid nogle etiske overvejelser: Hvornår kommer man til at yde omsorgsvigt ved ikke at have nogle forventninger om et godt/bedre liv for beboeren, eller måske have forventninger på et andet niveau end beboeren på det givne tidspunkt selv tør tro på? Hvordan undgår man at være med til yderligere at begå magtovergreb, være respektløse og ikke-anerkendende og måske i sidste ende at stigmatisere beboerne og dermed fastholde dem i klientrollen? Disse dilemmaer vil altid være personalets virkelighed. Beboernes mål viste sig at spænde fra ønsket om total afholdenhed til ønsket om at nedsætte forbruget eller holde en pause, komme til hægterne samt få det bedre psykisk og/eller fysisk. Enkelte beboere var der udelukkende for at tilfredsstille familiens ønsker om et ophold på botilbudet. c) Analyse set fra to vinkler Ud fra ovenstående betragtninger er der valgt en effektanalyse ud fra to vinkler: beboerens og personalet/kommunens. Der behøver ikke nødvendigvis at være helt sammenfald mellem personalets og kommunens mål/ønsker for beboeren, men de ligger ofte tæt op af hinanden, hvorfor der er valgt samme synsvinkel og måleparametre for disse. I måleparametre, hvor områderne måles på en skala fra 1 5 i forhold til før og efter opholdet på botilbudet, er valgt følgense områder: Sundhed, helbred, kostvaner, netværk og tilfredshed med livet. Derudover er der spurgt til alkoholindtag, om de tidligere beboere var afholdende, havde mindsket forbrug eller var i tilbagefald. Og der er spurgt til boligsituation og økonomi før og nu. Det er områder, som det må være relevant for personalet og kommunen at vide noget om, i forhold til at se anden effekt af opholdet, end om beboeren er ædru. Det må fra et samfundsøkonomisk synspunkt være relevant, om beboeren pga. udredning, evt. medicine- 23

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvalitetsstandard for Bofællesskabet Grønningen. Bofællesskabet Grønningen Grønningen 12a 7700 Thisted

Kvalitetsstandard for Bofællesskabet Grønningen. Bofællesskabet Grønningen Grønningen 12a 7700 Thisted Bofællesskabet Grønningen Grønningen 12a 7700 Thisted Skema 1 1. Målgruppe Personer med en psykiatrisk diagnose af en karakter, der bevirker at den pågældende har brug for et døgndækket botilbud. Aldersgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte 107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem

Læs mere

Storskoven. Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse

Storskoven. Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse Storskoven Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse Storskoven er et udviklingssted for unge i alderen 13 til 23 Storskoven

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen

Læs mere

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold.

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. Forudsætningen for Det gode plejehjemsophold er at alle arbejder for målsætningen

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd Citater fra Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt tilpassede tilbud At medarbejderne har sat sig ind i hvilken pleje/omsorg

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarderne for socialpædagogisk

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tangshave Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tangshave Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tangshave Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Udarbejdelse Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Samstyrken, Lunden og Socialpsykiatrien Godkendelse 19 april 2016 Udvalget

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Nyt selvværd, øget selvrespekt og evnen til at tage ansvar

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.: 9628 4700 Vagtstuen: 9628 4727 Fax: 9628 4710 Web: www.bytoften.dk Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3 Beboerrepræsentanter...3

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. 1. Indledning Dette er en beskrivelse af procedure for gennemførelse af uanmeldt tilsyn i kommunens botilbud efter 107 og 108. Tilsynet gennemføres i henhold til 16 i Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere