Blå Kors Danmarks metodeudviklingsprojekt. - et socialpædagogisk værktøj til systematisk udredning af misbrugerens problemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blå Kors Danmarks metodeudviklingsprojekt. - et socialpædagogisk værktøj til systematisk udredning af misbrugerens problemer"

Transkript

1 Blå Kors Danmarks metodeudviklingsprojekt - et socialpædagogisk værktøj til systematisk udredning af misbrugerens problemer Beslutning Handling Stabilitet Førovervejelser Tilbagefald 1

2 2

3 Blå Kors Danmarks metodeudviklingsprojekt - et socialpædagogisk værktøj til systematisk udredning af misbrugerens problemer

4 4 Udgivet af Blå Kors Danmark ISBN Produktion: Handy Print, Skive 1. udgave, 2008

5 Indholdsfortegnelse: Indledning...4 Projektbeskrivelse...5 Vision...5 Kapitel 1: Værdi og metodegrundlag...6 Kapitel 2: Analyse...16 Kapitel 3: Effekt - en retning at se i...20 Kapitel 4: En beboers vej gennem et ophold på BKDs botilbud...27 Kapitel 5: Evaluering...33 Kapitel 6: Konklusion...37 Bilag 1: Ekstern evaluering - Konklusion...39 Bilag 2: Den logiske Model...41 Bilag 3: Overvejelser før empiriindsamling...44 Litteraturliste

6 Indledning Ideen til dette projekt opstod i en dialog mellem flere ansatte i Blå Kors Danmark (BKD). Det var et fælles ønske om at blive mere bevidst om egne metoder og effekten heraf. Det stod klart, at der både i BKD og generelt på misbrugsområdet mangler en helt basal og dokumenteret viden om, hvilke socialpædagogiske metoder der virker - samt i hvilke situationer og under hvilke forhold de virker. Dette gælder i særdeleshed med den meget belastede gruppe af misbrugere. Ofte vælges metoder ud fra, hvad man plejer at gøre, eller ud fra de seneste trends inden for området. Samtidig var det et stigende krav fra kommunernes side at få mere ensartede papirer og procedurer fra BKDs botilbud, samt evidens og effektmåling af alt socialt arbejde, hvorfor BKD besluttede at søge socialministeriets puljemidler Indsats på alkoholområdet til et metodeudviklingsprojekt. Ansøgningen blev imødekommet og der blev bevilliget 1,2 mio. kr. til projektet. Der blev nedsat en styregruppe og opslået en projektmedarbejderstilling, som blev besat den Styregruppen bestod af kvalitetschefen i BKD, faglig chef i BKD, forstander og souschef fra botilbudet i Espergærde og Ølsvej i Hobro. Kvalitetschefen var tovholder på projektet og den, som projektmedarbejderen mellem styregruppemøderne refererede til. Projektmedarbejder cand. pæd. soc. Marianne Dalsgaard 6

7 Projektbeskrivelse Vi ønsker med dette projekt at udlede og beskrive de metoder, der anvendes på BKDs botilbud, og udvikle metoder der sikrer en systematisk udredning af omfanget og tyngden af misbrugerens problemer, samt beskrive en helhedsorienteret indsat ud fra den erhvervede viden. Således skal projektet ses som startskuddet på en øget bevidstgørelse og viden om de anvendte metoder, effekten af disse samt en brugbar manual for den indsats, projektet har afdækket som virkningsfuld. Sidst, men ikke mindst ønskes en mere ensartet indsat på alle BKDs botilbud. Metoder og effekt afdækkes ved hjælp af observationer, kvalitative interviews af nuværende og tidligere beboere samt fokusgruppeinterviews med personalet. Vision Vi ønsker en manual for en dokumenteret virkningsfuld socialpædagogisk indsats for den tungere gruppe af misbrugere både før, under og efter et døgnophold på Blå Kors Danmarks botilbud. 7

8 Kapitel 1: Værdi og metodegrundlag Efter knap et år med observationer, samtaler og interview, udarbejdes der med baggrund i det indsamlede materiale, øvrig forskning og teorier et værdiog metodegrundlag. Dette indgår som en del af den udarbejdede manual. På de følgende sider er der et kort sammendrag af definitioner i forbindelse med værdi- og metodegrundlag Diakonisyn a) Værdi/værdifuld Blå Kors Danmarks diakonisyn hviler på et kristent bekendelsesgrundlag. Mennesket defineres ud fra Gud: Vi er skabt i hans billede. Vi er skabt med uendelig værdi. En værdi, som på forhånd er givet; uafhængig af alle handlinger og præstationer eller mangel på samme; uafhængig af fysiske og psykiske sygdomme eller brist og uafhængig af moralske fejltrin og dumheder. b) Næstekærlighed Det kristne bud om næstekærlighed påbyder os at tage os af enhver, der har behov for det. Dette bør gøres med respekt for det enkelte menneskes integritet og grænser, og vi må vende os imod ethvert forsøg på manipulation og overgreb. Positivt betyder dette, at vi skal søge at få det bedste frem i vore medmennesker og se deres potentielle muligheder. Der er tale om betingelsesløs hjælp til mennesker i nød. Denne diakoni rækker ud til alle mennesker. I BKDs diakonidefinition beskrives menneskets relationer som relationen til Gud, til sig selv, til næsten og til det skabte. Kun ved at indgå i sunde relationer kan vi udvikle et sundt selvværd og en sikker identitet. c) Smerte og lidelse Lidelsen er ifølge kristendommen et grundvilkår i livet. Hvis vi ikke har vilje eller evne til at integrere lidelsen og bære smerten, står vi i fare for at blive følelseskolde og miste evnen til empati og medlidenhed. Som en konsekvens 8

9 heraf må synet på lidelsen få betydning for synet på alkoholafhængigheden og dens følger. Den kan ikke blot ses som en sygdom, men må også ses som, at rusmidler anvendes for at kunne udholde smerte og lidelse. Behandlingen og støtten må derfor rettes imod, at den afhængige kan blive i stand til at leve uden at skulle dulme eller flygte fra smerten ved hjælp af skadelige rusmidler. d) Diakoni i praksis Med denne definition som afsæt inddrages et par beboerudsagn fra det omfattende interviewmateriale fra metodeudviklingsprojektet: her føler jeg, at de ansatte går ind og sætter sig ind i dine problemer; giver nogle værktøjer af næstekærlighed....det har nok noget at gøre med, at dem, der er her, de tror og har troen som en styrke, som giver dem ro. 1 Beboerne oplever altså de værdier, der ligger bag menneske- og diakonisynet, og at det har en betydning for, hvordan de vokser og udvikler sig. Alain Topor 2 taler om to slags professionalisme. Han tager udgangspunkt i behandler A og B. A: Søger distancen og forsøger at være objektiv. Tiden med brugeren vil være given og afmålt. Rummet, man mødes i, vil være forudbestemt. Det vil være en ø. Det professionelle jeg vil være neutralt. Relationen vil være ensidig. B: Søger nærhed. Rummet er åbent, og man kan mødes, hvor det passer bedst. Det professionelle jeg vil være tydeligt og fremstår som et realistisk menneske. Relationen vil være gensidig. Der arbejdes i et bo-leve-miljø, hvor relationen og omsorgen er i centrum. Umiddelbart tyder interviewene på, at diakonisynet viser sig ved, at der på botilbudene i højere grad arbejdes professionelt som beskrevet i eksempel B. Personalet oplever også at få tilbagemelding fra tidligere beboere om, at det er anderledes at være på Blå Kors botilbud end andre steder: at BKD adskiller sig. At man er anderledes; mere rummelige. 1 Fra beboerinterview 2 Alain Topor er chef for forsknings- og udviklingsenheden ved Psykiatrin Södra i Stockholm og forskningschef ved Institutionen for Socialt Arbejde ved Stockholms Universitet. 9

10 Det handler ifølge Alain Topor om at have en tilgang, som gør, at man for eksempel tillader sig at gøre forskel på brugerne. Det er uretfærdigt, kunne man sige, men det er kernen i det, man kan gøre som professionel, da det at behandle mennesker forskelligt er at give dem lige muligheder. Dette opleves også som noget af kernen i diakonisynet: At møde mennesker der, hvor de er. Og mennesker er forskellige steder i livet Definition af socialpædagogik Socialpædagogik er et svært fag at definere, idet det ofte overlapper andre fagområder: Psykologi, psykiateri, medicin og sygepleje m.m. Dette gør det særlig vigtigt at forsøge at definere fagets identitet. Det er i særdeleshed en nødvendighed at gøre sig klart, hvordan socialpædagogik defineres, når der skal måles på den socialpædagogiske indsats. Definitionen på socialpædagogik er hentet fra Bent Madsens bog Socialpædagogik og samfundsforvandling, hvor han bruger Jesper Holst formulering: Socialpædagogikken er kendetegnet ved en række særlige pædagogiske indretninger og tiltag. Dets formål er at sikre truede menneskers integration til og i samfundet, og hvis fremkomst og udvikling må ses som svar på sociale og pædagogiske nødsituationer, som frem for alt er opstået i det industrielle samfund. 3 En overordnet definition, som dog giver mening i forhold til arbejdet med de svært belastede misbrugere, da det er nødvendigt med en række specielle pædagogiske tiltag, er: Livshjælp til beboerne, som bl.a. vil være forsøg på at integrere dem i samfundet og netværket igen, da de ofte er socialt udstødte, uden arbejde, uden kontakt til familie og venner. Desuden at støtte dem i bedre egenomsorg, da det er karakteristisk for dem, at de ikke formår ved egne ressourcer at leve et liv, hvor de kan yde egenomsorg. 3 Bent Madsen: Socialpædagogik og samfundsforvandling, 2000, s

11 Den socialpædagogiske indsat består i, at en professionel vil noget bestemt med beboeren/alkoholikeren i forhold til livshjælp til egenomsorg og integration i samfundet Relationspædagogik som metode a) Metodebeskrivelse I personalets egen beskrivelse af de metoder, de anvender, bruges begrebet relationspædagogik. De øvrige ord, der også sættes på den pædagogiske tænkning, handler om anerkendelse, anerkendende kommunikation - at se og høre beboeren og møde ham/hende der, hvor de er. b) Relationspædagogik i teori og praksis En relation er en bestemmelse af noget i forhold til noget andet, og relationer er forskellige alt efter, hvem der indgår i dem, hvordan og i hvilke sammenhænge. Man kan sige, at relationspædagogik handler om at sætte relationen i centrum for det pædagogiske praktiske arbejde. Grundtænkningen er, at fordi mennesket psykisk bliver til, opretholdes og udvikles gennem sociale relationer, må det centrale være relationen mellem pædagogen og den enkelte. Her får kontaktpersonfunktionen, som praktiseres på botilbudene, en central rolle. c) Anerkendelse Når der tales om anerkendende relationer, 4 er det på den ene side nødvendigt at kunne se muligheder og ressourcer snarere end barrierer, på den anden side er det også nødvendigt at kunne se, høre, rumme og acceptere de problemer, lidelser og barrierer, der er i såvel os selv som professionelle, i brugeren og i relationen. Hvis den professionelle viser manglende accept af vanskeligheder og sårbarheder, vil det ofte indebære, at den professionelle taber autencitet. 5 4 I beskrivelsen af anerkendende relationer tages blandt andet udgangspunkt i Lis Møllers bearbejdning af Anne-Lise Løvlie Schibbyes teori om relationer og anerkendelse. 5 Lis Møller: Anerkendelse i sårbare relationer - om relationsarbejde i socialpsykiatrien, Social Kritik 102, 2005, s

12 Det sårbare og vanskelige er der, og høres det ikke, og gives det ikke opmærksomhed, bliver konsekvensen nemt et uautentisk samspil, hvor begge parter reduceres og i sidste ende tingsliggøres. Samtidig er det også nødvendigt at kunne se ressourcer og muligheder i arbejdet med andre mennesker, at kunne se personer med alvorlige lidelser og problemer som mennesker, der er mere end deres problemer. Det er muligt at arbejde med den kompleksitet, ethvert menneske og relation rummer. Det bliver muligt at forstå anerkendelse som andet og mere end ros og positiv bekræftelse. Det vil sige, at der kan åbnes for et møde mellem mennesker, som ikke baserer sig på vurderinger. Inden for psykiatrien er der lavet undersøgelser på recoveryforløb, som viser, at for det første handler det om at føle sig anerkendt, og at mange føler sig krænkede af at blive reduceret til en diagnose. De føler en enorm smerte ved ikke at blive troet på som mennesker, men i stedet opleve, at ens udsagn bliver taget som udtryk for ens sygdom. 6 Dette gælder også for misbrugere, idet mange føler, at de kun ses som misbrugere - personer med en misbrugsadfærd og derfor ikke er værdige til at mødes med tillid i alle andre forhold i livet. Følgende udsagn fra en beboer på et botilbud bekræfter dette: Det tog mig 3 måneder at falde til. Fordi der jeg synes også, der ligger sådan en dyne af mistillid fra medarbejdernes side, som ikke er rar. Derfor er anerkendelsen en vigtig forudsætning for at få de gode udviklende relationer. Evnen til anerkendelse forudsætter at man anerkender begges lige ret til deres egen oplevelse. Det betyder ikke at parterne nødvendigvis har ret til at handle i overensstemmelse med sin oplevelse, det betyder at et menneskes oplevelse er som den er, og man har ret til at have den. 7 Anerkendelse indebærer: Forståelse og indlevelse: Empatisk indlevelse i den andens oplevelsesfelt. 6 Jens Nielsen: Jeg sad på en stol i haven, Socialpædagogen nr.12, Mette Daulum Kristensen: Relationspædagogik, Hvorfor og hvordan. 12

13 Bekræftelse: At give kraft til den andens oplevelse. Bekræftelse er ikke det samme som at rose, for deri ligger en vurdering. Åbenhed - at opgive kontrollen: Være åben over for hvad den anden oplever og er optaget af. Selvrefleksion og afgrænsning: Personalets evne til selvrefleksion er en forudsætning for at kunne forholde sig til den andens oplevelse af verden. Anerkendelse som ideal i pædagogisk arbejde er en balancegang og fordrer respekt for brugerens eventuelle selvbeskyttelse. d) Relationens betydning Relationer har ifølge flere store undersøgelser 8 stor betydning hvilket betyder, at kvaliteten af de relationer, vi inviteres ind i, bliver afgørende for vores individuelle udvikling. 9 Det bliver derfor afgørende, at individet får mulighed for at indgå i relationer, Hvor det er acceptabelt og kan deles med andre, at vi har det, som vi har det, også når vi er vrede, irritable, afmægtige, uklare, ufornuftige, forvirrede, kede af det etc. Der er således en snæver sammenhæng mellem indre processer i selvet, vores indre verden og samspil med andre i den ydre virkelighed. 10 Det giver altså mening at tillægge relationen stor betydning i forhold til udvikling. Det at få styr på sit misbrug kræver en udvikling af selvet og ofte en ændring af ens selvbillede, som det vil være muligt at gennemføre i og ved hjælp af en god anerkendende relation. Helbredelse for afhængighed er en psykisk helingsproces. Kærlige relationer er en vigtig faktor i genoprettelsen af dette menneskes følelsesmæssige, åndelige og fysiske sundhed. Mennesker må for at overleve have en tro på, at de er værd at beskæftige sig med for sig selv og andre Bl.a. fra recoveryundersøgelser inden for psykiatrien. 9 Lis Møller: Anerkendelse i sårbare relationer - om relationsarbejde i socialpsykiatrien, Social Kritik 102, 2005, s Ibid. 11 Lis Cutland: Farvel til Flasken, Forlaget Sydgården,

14 Dette fordrer, at personalet er bevidst om relationens betydning. En god socialpædagog, der arbejder bevidst med relationer, er således en, der er optaget af at forstå og blive forstået. 12 Samtidig: I en relationsbaseret praksis er pædagogen deltager i den enkeltes livsverden, hun er ikke eksperten, der ved, hvad det rette indhold i relationen bør være, men snarere en faglig og personlig kompetent procesdeltager. e) Tillid Positive relationer mellem mennesker forudsætter tillid. Tillid er både forudsætningen for, at mennesker vil indgå i et samarbejde, og tillid er samtidig et produkt af et sådant samarbejde. Tillid er asymmetrisk. Det tager lang tid at opbygge tillid, men den kan mistes på et øjeblik. Tillid opnås ikke gennem det, man siger, men først og fremmest gennem det, man gør. 13 f) Fælles Tredje Et velkendt begreb inden for pædagogikken er begrebet om Det fælles Tredje 14 oftest i betydningen af en aktivitet, vi foretager os sammen. Her anvendes begrebet som alt det, parterne forholder sig til sammen. Når det sker, bliver relationen produktiv. Det fælles tredje kan være en aktivitet, leg, følelse, konflikt, stemning. Det kan være genstand for læring - altså noget, pædagogen eller brugeren gerne vil lære - eller det kan være mere spontant. Til opnåelse af fælles tredje bruger botilbudene ture, spil, m.m. samt fælles vedligeholdelse og rengøring af botilbudene. g) Ligeværdig/ligestillet Bent Madsen understreger vigtigheden af at skelne mellem en ligeværdig og en ligestillet relation, idet ligeværdigheden er et must. I og med at pædagogen skal påtage sig ansvaret for den anden, kan den dog aldrig blive ligestillet. 12 Benny Lihme: Relationer i socialpædagogisk arbejde med utilpassede unge, Relationer i teori og praksis s Bent Jacobsen: Tillidskabende ledelse, Bl.a. introduceret i Bent Madsens Socialpædagogik og samfundsforvandling,

15 Mette Dalum Kristensen definerer det på følgende måde: - Det pædagogiske håndværk Pædagogens evne til at se brugeren på hans egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet, samt evnen til at være autentisk i kontakten. - Den pædagogiske etik: Pædagogens evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet. 15 Ovenstående er relationspædagogikkens essens og den teoriramme, der lægges til grund for at se relationen som et bærende element i metoden på botilbudene. Den gode, næstekærlige, respekterende, anerkendende, rummende relation kan føre og motivere til personlig udvikling, helbredelse og dermed livsændrende adfærd Kognitiv tilgang På enkelte botilbud bruges en kognitiv tilgang i gruppeforløb og samtaler. I denne tilgang er der en klar forbindelse mellem teori og praksis. I den kognitive tilgang er grundlaget de behavioristiske teorier, der bygger på den komplekse viden om indlæringsprincipper og menneskelig udvikling. I den kognitive terapi er tanken eller den bevidste mening af en bestemt begivenhed det redskab, man anvender til at gøre det skjulte synligt og forståeligt. 16 I kognitiv terapi er der intet tilfældigt. Når der arbejdes med den kognitive omstrukturering, er det en vigtig del af processen, at der finder en bevidstgørelse og selverkendelse sted i analysen af forbindelsen mellem følelser, tanker, sanser og adfærd. I kognitiv adfærdsterapi er man ikke så interesseret i hvorfor, men i højere grad hvad det er, der får dig til at reagere, som du gør, (f.eks. drikke for meget i en bestemt situation), og hvad du kan gøre for at ændre måden, du føler, tænker og handler på. Den kognitive terapi indeholder mange psykodynamiske træk, men integrerer kun de dele, der er baseret på empiri. 15 Mette Dalum Kristensen: Relationspædagogik, Hvorfor og hvordan. 16 Irene Henriette Oestrich: Tankens kraft, kognitiv terapi i klinisk praksis, 2001, s

16 1.5. Omsorg I botilbudenes brochurer, virksomhedsplaner og i interviewene går begrebet omsorg igen som en ydelse, der gives til beboerne. Omsorg er et begreb, der er kendt i hverdags- og familielivet. Vi drager omsorg for hinanden, vi tager os af vores børn. Men foruden en sådan privat, naturlig og uformel omsorg, findes der også en offentlig, formaliseret og institutionaliseret omsorg. Det bærende element i en sådan professionel praksis er et omsorgsforhold mellem en omsorgsgiver og en omsorgsmodtager. Forholdet har til mål at bidrage til trivsel, læring og udvikling, hvilket fordrer, at omsorgsmodtageren oplever den professionelles interesse, engagement og empatiske indstilling. Omsorg er et forhold, en relation mellem mennesker, hvor handlingerne har en særlig karakter. Omsorg betyder at bekymre sig, at bryde sig om. Ordet har rod i den danske vending at kymre eller kære sig om, - jævnfør det engelske ord care. 17 Omsorgsgiveren fortolker den andens behov og viser denne opmærksomhed og at han/hun bekymrer sig. Omsorg defineres af psykolog Agnete Diderichsen 18 som en særlig relation mellem mennesker, der er kendetegnet ved, at det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet menneske og handler på en sådan måde, som det andet menneske har brug for og som tjener det andet menneskes velbefindende. Der kan anlægges følgende kvalitetsdimensioner på omsorgsbegrebet: Omsorg er en social relation, der har fokus på fællesskab og solidaritet. Omsorg drejer sig om at have forståelse for den anden. Omsorgen skal være ægte. Det er ikke altid uproblematisk at føle og yde omsorg for et medmenneske, da omsorgsgiverens oprigtige følelser og handlinger kan opfattes som utidig Agnete Diderichsen & Sven Thyssen: Omsorg og udvikling. Omsorg, opdragelse og småbørne udvikling,

17 indblanding - eller overgreb hos modtagen. Derfor er det vigtigt med refleksioner og supervision i forhold til at yde professionel omsorg Struktur Ud fra de i opholdsplanen definerede mål tilbydes der et struktureret og beskyttet miljø, hvor beboeren udfordres gennem daglige og ugentlige aftaler, opgaver og samtaler. Denne struktur hjælper til at fastholde fokus på ædrueligheden og afleder fra drikketrangen, samtidig med at det styrker selvrespekten hos den enkelte at kunne overholde aftaler. Beboeren motiveres og støttes, så han/hun kan tilegne sig kompetencer til at forvalte et rusfrit liv i egen bolig. 17

18 Kapitel 2: Analyse 2.1. Gør vi det, vi tror, vi gør På de tre udvalgte botilbud 19 blev der som tidligere beskrevet interviewet både personale og beboere. Målet var dels at afdække metoder, og hvad beboerne oplevede, der hjalp dem. Og dels at finde ud af, om der var overensstemmelse mellem det, personalet mente, de gjorde, og det, som beboerne oplevede at de gjorde. Der er taget udgangspunkt i, at beboerne er eksperter på eget liv og véd, hvad der hjalp dem. Deres følelser anerkendes uden dermed at sige, at der ikke kan være en anden udgave. Det blev et omfattende materiale 20, som vi her præsenterer essensen af. Der sondres ikke mellem de enkelte botilbud, da det kun er væsentligt for det enkelte botilbud, hvad der var af problemstillinger hos dem. Efter analyse af interviewene er der givet tilbagemelding til de enkelte botilbud både mundtligt og skriftligt. Der har været afholdt møder med personalet, hvor analysen er blevet gennemgået og diskuteret. De ændringsforslag til praksis, det medførte, er forsøgt indarbejdet i en manual for et ophold på botilbudene Personalets forståelse af metoder og praksis i stikordsform a) Værdi og metode Diakonisyn er overordnet ramme se definition tidligere. Relationspædagogik er fundamentet i det pædagogiske arbejde. - se definition tidligere. Skabe struktur på hverdagen - som en del af omsorgen og for at aflede drikketrang og styrke beboeren. Følelsen af, at beboerne magter det basale i livet. Omsorg - fordi vi vil beboerne. Aktiviteter og aktivering som beskæftigelse, som det fælles tredje. 19 Blå Kors Hjemmet i Espergærde, Blå Kors Hjemmet i Hobro og Minibo i Hobro 20 Materialet med alle interviews kan ses i master-projektbeskrivelsen. Den forefindes på Blå Kors landskontor samt på de involverede botilbud. 18

19 b) Praksis Anerkendende kommunikation møde beboerne hvor de er, høre og se dem og aktiv lytning. Bruge aktiviteter - samtaler m.m. til at opnå fælles tredje og dermed skabe gode relationer. Konsekvens som en nødvendighed og tilbagefald som et muligt pædagogisk værktøj. Bl.a. praktiske omsorgshandlinger, der viser personalets interesse for beboerne. F.eks. køre til tandlæge, læge, tage tog m.m. - og som også kan understøtte fælles tredje. Individuel tilgang til beboerne Beboernes oplevelse af det, der hjælper dem til at nå deres mål Næsten alle nævnte: Relationerne til personalet. Alle gav udtryk for, at relationerne betød noget. Relationer til medbeboere. Nedennævnte forhold blev nævnt af en del, men vægtningen af dem var forskellig: Det ædru miljø: at få en drikkepause, opleve at mærke livet, gav lyst til fortsat ædruelighed. Omsorg, omsorgs handlinger - oplevede generelt et imødekommende og sødt personale. Aktiviteterne; enkelte fik skabt blivende interesser, der gav indhold i hverdagen både under og efter opholdet. Struktur på hverdagen gav for nogle afledning og styrkede selvværdet. Enkelte oplevede dog strukturen som snærende, en del blot som en nødvendighed. (se s. 13) At blive mødt som et selvstændigt menneske, hvor mennesket er - individuel behandling. 19

20 2.4. Kritikpunkter fra enkelte beboere En følte sig hverken set og hørt, følte omsorgssvigt og oplevede mangel på aktiv lytning og anerkendende kommunikation. En synes ikke vagtplanen tilgodeså, at man regelmæssigt så sin kontaktperson. En oplevede strukturen så snærende, at det føltes som et fængsel; fik lyst til at drikke pga. følelsen af indespærring. Nogle så strukturen som stram. En oplevede, at det kunne være problematisk at have en primær og en sekundær kontaktperson pga., at informationer imellem dem kunne smutte. Enkelte beboere havde en oplevelse af kontrol og ufrihed Delkonklusion I forhold til relationer og oplevelsen af, hvad der er en god relation og/eller er godt i relationerne, er der stor overensstemmelse mellem beboere og personales opfattelse. De fleste beboere oplevede, at personalet ser dem og er tilstede for dem og får etableret gode relationer. Det må derfor siges, at personalet i det store hele lever op til egne formuleringer om, hvad der er en god professionel relation. Der er dog enkelte undtagelser, men disse er der talt om og forsøgt handlet på. Individuel behandling og individuelle opholdsplaner er intentionen, men den noget fastlagte struktur kan på nogle områder gøre det svært. Den individuelle behandling ses som væsentlig hos både beboere og personale. Omsorg og omsorgshandlinger er formuleret som vigtige hos både beboere og personale. Dog tyder udsagnene på, at disse handlinger fylder mere hos beboerne og end hos personalet. Her er måske et udviklingspunkt, hvor personalet kan fokusere mere på omsorgen i handlinger. Strukturen var vigtig for personalet. Det var den også for nogle beboere, der oplevede, at den var med til at mindske drikketrang. At vide, hvad man skulle, hjalp på tankemylder, og det gav en god selvfølelse at nogen regnede med en til måltider og aktiviteter. 20

21 Andre oplevede den snærende eller blot som et nødvendigt onde for at få hverdagen til at fungere for personalet. Her var der m.a.o. ikke overensstemmelse mellem personale og nogle beboeres oplevelser. Undersøgelsen tyder på, at det er vigtigt at skelne mellem støtte til selv at etablere struktur i sit eget liv, og støtte til at indgå i en udefra bestemt struktur - om end det kan være nødvendigt at kunne indgå i/underordne sig strukturer bestemt af andre. Sociologen Erving Goffman 21 samt en større svensk undersøgelse 22 viser, at alt for styrende strukturer snarere kan være med til at klientliggøre og fastholde brugerne/beboerne i klientrollen og hjælpeløsheden. Samtidig er det vigtigt for det enkelte menneske at magte at strukturere sin tid og sit liv. Det optimale er at finde balancen, hvor beboeren opmuntres og støttes i at træffe valg i forhold til døgnrytme og dagsprogram, som giver beboeren en god struktur. Samtidig skal beboerens selvrespekt og oplevelse af egne ressourcer understøttes. Der er en nuanceforskel på at indgå i strukturer og støttes i at få struktur. Lykkedes sidstnævnte, kan det bedre overføres til livet uden for botilbudene. Samtidigt er det vigtig at skelne mellem struktur som pædagogisk metode og regler, der måske er til for bekvemmelighedens skyld. Projektets afdækning af strukturens betydning gør, at botilbudene er opmærksomme på vigtigheden af individualitet, at støtte i egen struktur samt at det at behandle mennesker forskelligt er at give dem lige muligheder. 21 Om klientliggørelsen i Erving Goffmans Anstalt og Mennesker, Normaliseringsarbeid og ambivalens af Johan Sandvin m.fl., Universitetsforlaget Oslo,

22 Kapitel 3: Effekt - en retning at se i 3.1. Effektmåling a) Den logisk model Den logiske Model 23 er brugbar til at få en fornemmelse af effekt/nåede vi målet. Dog er den mere et konkretiseringsværktøj end et effektmålingsredskab. Den er her valgt til bl.a. at konkretisere beboernes oplevelse af, hvad der hjalp dem. I Den logiske Model sættes der overordnede mål, delmål, aktiviteter for at nå målene, succeskriterier og indikatorer og en beskrivlse af måle- og evalueringsmetoder. Modellen kan bruges til at konkretisere mål, succeskriterier og målemetoder på en måde, så det er lettere at evaluere, om målet blev nået - om der kom en effekt. Modellen er dog anvendt på en cirkulær måde, da det ikke har været muligt at sætte mål sammen med beboerne, følge dem i forløbet og derefter måle på, om der kom en varig effekt i forhold til de satte mål. På grund af den forholdsvis korte tidshorisont, et sådant projekt har, er beboerne ved hjælp af interviews efter opholdet ført tilbage til deres mål: Hvad hjalp, hvilke aktiviteter gjorde en forskel, hvordan kunne målene måles, og hvor er beboeren nu i forhold til sine mål. Det er at bruge modellen lidt bagvendt, kan der argumenteres for, men i en ny revideret udgave af metoden, anvendes metoden mere cirkulært, så det falder fint i tråd med den anvendte måde. b) Forskellige mål Der viste sig at være flere niveauer i forventningerne/målene for opholdet på botilbudene. Det primære mål må umiddelbart siges at være beboerens egne mål med opholdet. Men derudover har personalet et mål og et håb for, hvordan beboeren kommer gennem opholdet. Sidst men ikke mindst har den anbringende/ betalende kommune et mål med at sende beboeren på opholdet. Kommunens mål er ikke nødvendigvis det samme mål, som beboeren har, 23 Se beskrivelse i bilag. 22

23 idet kommunen ud over et medmenneskeligt ønske om et godt liv for borgeren også har en samfundsøkonomisk interesse i, at beboeren bliver ædru. Personalet er underlagt kommunens forventninger og servicelovens bestemmelser. Samtidig ønsker de at tage udgangspunkt i beboerens ønsker og mål for opholdet, da de tror på værdien i at møde beboeren der, hvor han/ hun er. De har imidlertid nogle etiske overvejelser: Hvornår kommer man til at yde omsorgsvigt ved ikke at have nogle forventninger om et godt/bedre liv for beboeren, eller måske have forventninger på et andet niveau end beboeren på det givne tidspunkt selv tør tro på? Hvordan undgår man at være med til yderligere at begå magtovergreb, være respektløse og ikke-anerkendende og måske i sidste ende at stigmatisere beboerne og dermed fastholde dem i klientrollen? Disse dilemmaer vil altid være personalets virkelighed. Beboernes mål viste sig at spænde fra ønsket om total afholdenhed til ønsket om at nedsætte forbruget eller holde en pause, komme til hægterne samt få det bedre psykisk og/eller fysisk. Enkelte beboere var der udelukkende for at tilfredsstille familiens ønsker om et ophold på botilbudet. c) Analyse set fra to vinkler Ud fra ovenstående betragtninger er der valgt en effektanalyse ud fra to vinkler: beboerens og personalet/kommunens. Der behøver ikke nødvendigvis at være helt sammenfald mellem personalets og kommunens mål/ønsker for beboeren, men de ligger ofte tæt op af hinanden, hvorfor der er valgt samme synsvinkel og måleparametre for disse. I måleparametre, hvor områderne måles på en skala fra 1 5 i forhold til før og efter opholdet på botilbudet, er valgt følgense områder: Sundhed, helbred, kostvaner, netværk og tilfredshed med livet. Derudover er der spurgt til alkoholindtag, om de tidligere beboere var afholdende, havde mindsket forbrug eller var i tilbagefald. Og der er spurgt til boligsituation og økonomi før og nu. Det er områder, som det må være relevant for personalet og kommunen at vide noget om, i forhold til at se anden effekt af opholdet, end om beboeren er ædru. Det må fra et samfundsøkonomisk synspunkt være relevant, om beboeren pga. udredning, evt. medicine- 23

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.: 9628 4700 Vagtstuen: 9628 4727 Fax: 9628 4710 Web: www.bytoften.dk Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille Kloster Aalund E-mail: kobpa@herning.dk Tlf.nr. 9628 4727

Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille Kloster Aalund E-mail: kobpa@herning.dk Tlf.nr. 9628 4727 Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.nr.: 9628 4700 Fax.nr.: 9628 4710 E-mail: kobbg@herning.dk www.bytoften.dk Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune 09.05.14 Indsatsgrupper i ressourceforløb Lejre Kommune 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Antal borgere i 2014: Ca. 3 2. Unge med udviklingsforstyrrelser Antal borgere

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service

Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service Socialpædagogisk vejledning Dagtilbud for voksne udviklingshæmmede Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service Lov om social service, 85, Kapitel 16, Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter

Læs mere

Bofællesskaberne 2013-2015

Bofællesskaberne 2013-2015 En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i Bofællesskaberne 2013-2015 Målgruppen Bofællesskaberne består af 5 teams, Team Vesterbro, Team

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Ydelseskatalog. Bofællesskabet Østersøen

Ydelseskatalog. Bofællesskabet Østersøen Ydelseskatalog Bofællesskabet Østersøen Juni 2013 Forord Bofællesskabet Østersøen er et bofællesskab for yngre mennesker med forskellige former for udfordringer, i form af udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser,

Læs mere

Socialpædagogisk Vejledning

Socialpædagogisk Vejledning Til sagsbehandler og andre interessenter Socialpædagogisk Vejledning Støtte og vejledning i og uden for eget hjem 85 (Indeholder oversigt over ydelser) DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 2 Støtte

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Servicedeklaration for Friplejeboligerne Stentoft Sdr. Stenderup

Servicedeklaration for Friplejeboligerne Stentoft Sdr. Stenderup Servicedeklaration for Friplejeboligerne Stentoft Sdr. Stenderup Adresser og telefonnumre Bostedet Stentoft Sdr. Stenderup Stenderupvej 191 6072 Kolding E-mail: pus@pusvikar.dk Telefon: 70 210 211 Fax:

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Serviceramme Støtte i eget hjem Titel

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere