Formand for Håndværksrådet Niels Techens mundtlige beretning den 16. maj 2012

Transkript

1 Formand for Håndværksrådet Niels Techens mundtlige beretning den 16. maj 2012 Kære alle Så er der gået et år, siden vi sidst var samlet til Håndværksrådets repræsentantskabsmøde. Selv om mange af os ikke føler det sådan, og selv om mange dage kan ligne hinanden, så er der rent faktisk sket mange ting, når vi vender os om og ser bagud. Det er ting, som i større eller mindre grad påvirker vores brancher, vores virksomheder og os selv ikke mindst og vores familier. Da vi var samlet sidste år stod folketingsvalget for døren. Derfor havde vi da også inviteret de to kandidater til statsministerposten Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt. Ingen kendte naturligvis udfaldet og hvad heller ingen vidste dengang var, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen faktisk havde en stor og glædelig overraskelse med i ærmet, da han gik på talerstolen. Håndværkerfradrag I Håndværksrådet havde vi længe gjort en ihærdig lobbyindsats for at få indført en fradragsordning for håndværkerudgifter. Vi havde flittigt løbet politikerne på dørene og talt varmt for et fradrag helst i stil med det, som man kender i Sverige, hvor regeringen med stor succes har indført et fradrag på kroner, og hvor det har skabt en milliard-omsætning, tusindvis af nye job og stort set har udryddet sort arbejde. Men det var svært at få et gennembrud, hvor gode ord blev til handling. Dem, der var med til repræsentantskabsmødet sidste år, husker alle den særlige stemning, da Lars Løkke Rasmussen i sin tale pludseligt annoncerede, at regeringen ville indføre en BoligJobplan med virkning allerede en god uges tid efter. Fradraget var godt nok ikke så stort, som vi havde ønsket. Det blev på kr., men lidt havde bestemt også ret.

2 Vi ved i dag, at fradraget har været en succes. Det knytter sig til en omsætning på over 5,5 mia. kr., og så har det oven i købet ikke kun været en fordel for os håndværkere men staten har rent faktisk også fået et pænt stort overskud på ca. 2 mia. kr. ud af ordningen. Det er da også derfor, at vi fra Håndværksrådet og fra mange af vores medlemsorganisationers side finder det helt ubegribeligt, at den nye regering vil afskaffe fradraget i Jeg ved godt, at det bliver erstattet af en ny energitilskudspulje på beskedne 500 mio. kr., men vi ved også, at den slags tilskud ikke bare er administrativt besværlige men også alt, alt for små. Derfor opfordrer vi da også regeringen til at bevare håndværkerfradraget. Vi siger til regeringen og Folketinget: Tag nu i stedet og lær af Sverige og hæv fradraget. Det vil på én gang slå tre fluer med et smæk. Det vil skabe aktivitet og job, det vil være effektivt over for sort arbejde, og det vil bidrage til at holde ulovlig østeuropæisk arbejdskraft ude af landet. Unfair østarbejde og sort arbejde Det sidste fører mig over til et andet meget vigtigt fokusområde for Håndværksrådets arbejde i året, som er gået nemlig kampen mod den unfair konkurrence, som mange af vores virksomheder møder hver eneste dag. Lige før skældte jeg ud på den nye regering. Men ret skal være ret. Der er også grund til at rose regeringen på flere områder. Uden at gå alle plusser og minusser igennem for regeringen, så vil jeg gerne fremhæve den nye fokus, der er kommet på sort arbejde hvad enten det er udført af danske eller østeuropæiske virksomheder. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke har noget imod konkurrence. Vi lever med den hver dag. Men det er helt umuligt for virksomheder, der arbejder efter ordnede forhold, betaler skat og moms samt overholder arbejdsmiljøreglerne, at konkurrere mod lovløse firmaer. Regeringen har afsat 65 mio. kr. til en task-force, der blandt andet har gennemført en række razziaer på danske byggepladser. Og desværre lever disse razziaer op til vores værste frygt. 2

3 De har vist store uregelmæssigheder. Et meget stort antal af virksomhederne stod ikke opført i RUT-registret, og endnu flere er taget ind for ekstra undersøgelser af deres skatteforhold. Rigtig mange af disse har desværre ikke orden i deres arbejdspapirer. Jeg vil gerne rose regeringen for at have taget dette skridt. De ulovlige østeuropæiske virksomheder er nemlig ikke blot en trussel imod vores virksomheder. På sigt udgør de en trussel imod hele vores velfærdssamfund, og de udgør en trussel mod nuværende og næste generationer af unge, som skal ud og have en læreplads. For hvem skal oplære vores unge, hvis ikke det er de små og mellemstore virksomheder? De store gør det jo ikke. Det er præcis samme trussel, sort arbejde udgør mod vores samfund. Snyder man for skat og moms, er der blot nogle andre nemlig de ærlige der kommer til at betale. Det er umoralsk, og det er ulovligt. Vi kommer selvfølgelig aldrig sort arbejde helt til livs. Men i Håndværksrådet vil vi til stadighed arbejde imod sort arbejde, og vi støtter fuldt op om det lovforslag, som netop er fremlagt imod sort arbejde. Det flugter næsten 100 pct. med vores egne forslag til krav om elektroniske betalinger for ydelser på over kr., og at modtageren af sort arbejde også skal kunne straffes. Stramme kreditvilkår Der er ingen tvivl om, at de dårlige konjunkturer, en lav produktivitet, sort arbejde og østeuropæiske fup-virksomheder bidrager til at sætte gang i en strukturforandring i disse år, og at det også kræver, at vi selv kommer op på dupperne. Det nytter ikke noget, hvis vi blot sætter os ned og piver over den hårde konkurrence. Vi skal som små og mellemstore virksomheder professionalisere os. Vi skal investere, forbedre vores produktivitet, opkvalificere vores medarbejdere og vores egen ledelse. Det er ofte tiltag, som koster penge, og som skal finansieres. Men desværre har det vist sig i det forgangne år, at bankernes lyst til at låne penge ud og finansiere nye aktiviteter er blevet stærkt reduceret. 28 pct. af vores virksomheder oplever stadig, at de får nej fra banken, når de beder om finansiering til en ny aktivitet. 3

4 Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Vi ved godt, at finanskrisen har kostet mange ofre. Konkurser blandt ejendomsspekulanter, banker og sparekasser har trukket rigtig mange med sig. Selv om små virksomheder også går konkurs, er det altså hverken de små malermestre, låsesmede, skorstensfejere, tømrere, VVS ere eller frisører, der har skabt problemerne for Amagerbanken, Eik-bank, Sparekassen Østjylland eller nogen andre af de pengeinstitutter, der er forsvundet fra landkortet, og hvor staten er gået ind med milliardhjælp. Det er hensynsløse og grådige ejendomsspekulanter kombineret med dårlig bankledelse, der som primær årsag har forårsaget problemerne. Men alligevel er det os de små og mellemstore virksomheder der nu betaler prisen. Det er os, der ikke kan få kredit i banken. Det er os, der betaler de højere renter. Derfor er jeg glad for, at Håndværksrådet konstant holder et vågent øje med konjunkturudsigterne og påpeger problemerne med de urimeligt stramme lånevilkår over for bankerne og politikerne. For hvis ikke vi holder fanen højt, er der ikke nogen, som gør det. Der er ingen andre end Håndværksrådet, der kæmper de små og mellemstore virksomheders sag og heldigvis bliver der da også lyttet til os. Således har regeringen taget en række initiativer, der lemper lidt meget lidt på kreditvilkårene og på vores konference i eftermiddag har vi netop valgt at sætte spot på kreditsituationen. Derfor vil jeg ikke sige mere om bankerne og de stramme finansieringsvilkår her og nu, men i stedet opfordre jer alle til at blive og udfordre vores paneldeltagere. Administrative byrder m.v. Danmark er et indviklet land. Det har aldrig været let at drive virksomhed i Danmark. Den politiske lovmølle på Christiansborg maler konstant, og embedsmænd og politikere i Bruxelles gør det bestemt heller ikke lettere. Vi skal belemres med fedtafgifter, multimedieafgifter, NO x -afgifter, arbejdsskadeafgifter, affaldsgebyrer, nye strammere arbejdsmiljøregler og ja, jeg kunne blive ved. 4

5 Det er regler, som er udtænkt af politikere, som for langt hovedpartens vedkommende desværre aldrig selv har været i det private erhvervsliv, og som ikke aner, hvad det vil sige at drive virksomhed. En af Håndværksrådets absolut vigtigste mærkesager er derfor kampen imod det administrative bøvl. Det er uanset, om reglerne kommer fra København, Bruxelles eller kommunen. Det nye affaldsgebyr er endnu et eksempel på, at kampen nytter, og at der bliver lyttet til os. Beslutningen om at betale affaldsgebyrer er truffet af et meget bredt flertal i Folketinget, og den står desværre ikke til at ændre, men Håndværksrådet har haft stor indflydelse på selve udformningen af lovændringen. Hvor der sidste år var tale om en tvungen ordning, som alle virksomheder skulle betale tusindvis af kroner til, uanset om de brugte genbrugspladserne eller ej, så er den nye ordning, som gælder fra i år, sådan skruet sammen, at man kun skal betale, hvis man aktivt har tilmeldt sig ordningen, og fra næste år bliver det også sådan, at man ikke behøver at køre tilbage til sin hjemkommune med affaldet. Regeringen er på trapperne med et såkaldt virksomhedsforum, der netop skal se på de administrative byrder. Her vil Håndværksrådet blive inviteret til at deltage, og derfor vil jeg her opfordre jer alle til at gå hjem i jeres virksomheder og diskutere administrativt bøvl med jeres medarbejdere. Find ud af, hvilke regler der er til gene. Se på, hvad I bruger af tid på dem, og se på, om de overhovedet giver nogen mening. Når I har gjort det, så hold jer endelig ikke tilbage med at kontakte medarbejderne inde i Håndværksrådet. I er også velkomne til at aflevere eksempler til medarbejderne allerede her i dag. Lad os endelig få samlet en masse eksempler sammen og så håbe på, at vi kan bidrage til at få gjort det hele lidt lettere, så vi kan få mere tid til det, vi er gode til nemlig at drive virksomhed! Uddannelse og klausuler En af de vigtigste forudsætninger for at drive virksomhed er dog veluddannet arbejdskraft. Det stiller krav til vores folkeskoler og vores erhvervsskoler. I alt for mange år har det heddet sig, at hvis ikke man kunne blive andet, kunne man altid blive håndværker. Dem, der ikke kunne komme i gymnasiet, kunne gå ud og finde sig en læreplads så skidt med om de kunne læse, skrive og regne. 5

6 Sådan er det ikke mere. Vores samfund er på mange måder blevet kompliceret. Det stiller store krav til vores unge. Men desværre oplever vi alt for tit, at de unge, som vi får ud i virksomhederne, ikke har de nødvendige færdigheder. De har simpelthen ikke de grundlæggende forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det giver stort frafald af både de dygtige og de mindre dygtige elever, og derfor arbejder Håndværksrådet da også hver dag på at styrke erhvervsuddannelserne og folkeskolen, ligesom vi tager fat på folkeskolens vejledning om og til erhvervsuddannelserne. Vi diskuterer livligt i bestyrelsen, og vi har med jævne mellemrum partiernes uddannelsesordførere til møder i vores Uddannelsesudvalg, og senest har vi afleveret et langt og fyldigt input med vores ønsker og krav til en bedre erhvervsuddannelse til det ministerudvalg, som varetager trepartsforhandlingerne. På det uddannelsespolitiske området vil jeg også gerne fremhæve Håndværksrådets indsats omkring de sociale klausuler. Mange af vores virksomheder, som byder på offentlige opgaver, bliver i stigende grad mødt med krav om, at de skal uddanne lærlinge. Grundlæggende er vi imod disse krav, men vi må se i øjnene, at de bliver stadig mere anvendt. Vi har desværre oplevet, at kommunerne har forskellige indgangsvikler til de sociale kontrakter, og at man i nogle kommuner mener, at virksomhederne skal løfte andre sociale opgaver end uddannelsen af unge. I København har man implementeret en model, som er til at leve med, og vores opråb herfra er da også, at de kommuner, som fremover vil arbejde med sociale klausuler, ser til København og efterligner deres model frem for at skulle til at opfinde den dybe tallerken igen. UEAPME og internationalt arbejde Vi lever i en international verden, og vi er nødt til at forholde os til den lovgivning, som dikteres fra Bruxelles. Håndværksrådet deltager i den fælles europæiske organisation UEAPME, hvor en af de vigtigste sager har været det såkaldte Late Payment -direktiv. Direktivet er vedtaget, og det er nu op til medlemslandene at implementere det i de enkelte landes lovgivning. 6

7 Der skal ikke herske tvivl om, at Håndværksrådet arbejder på, at den danske lovgivning bliver så stram som overhovedet muligt, så betalingsfristen bliver 30 dage både for det offentlige og mellem virksomheder. Vi finder det helt urimeligt, at store danske virksomheder som fx DONG og andre energiselskaber kræver tre måneders forudbetaling for at levere energi til os og andre, mens der let går omkring 120 dage, inden vi får vores penge, når vi udfører opgaver for dem. Det er ikke en fair måde at behandle de små og mellemstore virksomheder på. Derfor arbejder Håndværksrådet da også på, at vi får de kortest mulige betalingsfrister. Et synspunkt, som vi desværre står ret alene med blandt de danske erhvervsorganisationer. Mens vi er ved det internationale, vil jeg heller ikke stå tilbage fra at nævne, at sidste år bød på meget fornemt besøg i Håndværksrådet. Medlem af det engelske kongehus, hertugen af Kent valgte i sin egenskab af protektor for den engelske version af Håndværksrådet at slå et smut forbi vores hus på Islands Brygge for at lære om vores erfaringer med politisk erhvervsarbejde. Det var vel at mærke det første besøg i Danmark, og mødet med vores sekretariat kom forud for en stor konference med deltagelse af hele toppen af dansk erhvervsliv. På den internationale front har vores internationale afdeling bidraget til, at mange små og mellemstore virksomheder har fået fodfæste på nye markeder, og vi har kæmpet for bedre vilkår for bl.a. finansiering af indsatsen. Annoncehajer Inden jeg slutter, vil jeg godt lige fremhæve en sidste ting. Håndværksrådets jurister har ikke bare i det forgangne år men i de sidste 20 år arbejdet utrætteligt på at komme råddenskaben blandt de såkaldte annoncehajer til livs. Mange af jer har måske været så uheldige at være blevet snydt af disse annoncehajer, og til trods for, at vi gennem årene har løbet politiet på dørene for at få dem til at gå ind i sagerne og rejse tiltaler, så ville det ikke være lykkedes at få hul på bylden, hvis ikke vi selv havde stået for indsatsen og løftet bevisbyrden. Politiet troede nemlig ikke på, at sagerne kunne holde i en retssag. Derfor måtte vi selv tage fat. Ved en systematisk indsamling af materiale og en systematisk præsentation af materialet overfor politiet og anklagemyndigheden lykkedes det 7

8 os således sidste år at få dømt tre af de værste annoncehajer med hårde fængselsstraffe. Deres ankesager blev så sent som i sidste måned afvist og de pågældende er nu inde og ruske tremmer. Retfærdigheden er sket fyldest, som det hedder men det var ikke sket uden Håndværksrådets aktive indsats Nu vil jeg ikke opholde jer længere. Men inden I helt slipper for mig, vil jeg gerne lige rette en tak til bestyrelsen for et rigtig godt og konstruktivt samarbejde. Tak til Håndværksrådets sekretariat, som hver dag går til opgaverne med krum hals og sidst men ikke mindst tak til alle medlemmerne for at I støtter op om Håndværksrådet og dets arbejde for bedre vilkår for de små og mellemstore virksomheder. Tak for ordet. 8