VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK"

Transkript

1 Energinet.dk April 2015 VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Fiskeri

2 PROJEKT Vesterhav Syd Havmøllepark VVM - redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr Dokument nr Version 1 Projekt nr.p024 Dokument nr. P024_06 Version 2 Udarbejdet af CK og MK Kontrolleret af ISA Godkendt af init NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Aarhus C CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E:

3 INDHOLD 1 Sammenfatning Indledning Projektbeskrivelse Forundersøgelsesområdet Topografi og sediment Hydrografi Anlæg på havet Havmølleparkens layout Mølletype og erosionsbeskyttelse Kabler Afvikling af havmølleparken Baggrund Metode Landingsdata VMS- og logbogsdata Feltundersøgelse interviews af fiskere Projektets potentielle påvirkning af fiskeriet Fiskeressourcen Fiskeriets udøvelse Restriktioner over for fiskeri og sejlads Worst-case scenario alternativet Vurderingsmetode Eksisterende forhold Fiskeriet i Vesterhavet (Nordsøen ICES IVb, rektanglerne 41F7/41F8) Fiskefartøjer og havne Landinger Fiskesæsoner Geografisk fordeling af fiskeriindsatsen Fiskeriet i projektområdet Forundersøgelsesområdets betydning for større fiskefartøjer Forundersøgelsesområdets betydning for mindre fiskefartøjer Fiskeriet i forundersøgelsesområdet baseret på plotter-data Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen Effekt på fiskeressourcen Effekt på fiskeriets udøvelse Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen Effekt på fiskeressourcen Effekt på fiskeriets udøvelse Energinet.dk: Vesterhav Syd Havmøllepark

4 INDHOLD 8 Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen Effekt på fiskeressourcen Effekt på fiskeriets udøvelse Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Eventuelle manglende oplysninger Sammenfattende vurdering Referencer Bilag Energinet.dk: Vesterhav Syd Havmøllepark

5 1 SAMMENFATNING Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget etableringen af 6 nye kystnære havmølleparker med en samlet produktion på 450 MW. To af disse mølleparker skal etableres i Vesterhavet henholdsvis nord for Hvide Sande ( Vesterhav Syd ) og syd for Thyborøn ( Vesterhav Nord ). Nærværende rapport indeholder en beskrivelse af fiskeriet i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark, inklusiv kabelkorridorerne til land, samt en vurdering af projektets effekt på fiskeriets udøvelse. Fiskeriet vil naturligvis også blive påvirket af en eventuel effekt på fiskebestandene denne effekt er medtaget i den endelige vurdering. For en nærmere gennemgang heraf henvises til fiske-rapporten, (Krog & Klaustrup, 2014a). Projektområdet Forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark ligger i en afstand af 4-8 km fra land nord for Hvide Sande. Det oprindelige forundersøgelsesområde havde et areal på ca. 57 km² men er siden reduceret til ca. 53 km², idet det sydvestlige hjørne af området er taget ud af projektet. Imellem de to nordlige udløbere af forundersøgelsesområdet er der udlagt et areal til sandindvinding, hvor der derfor ikke kan placeres møller. Vanddybden inden for forundersøgelsesområdet varierer mellem 15 og 21 meter. Havbunden i de nordøstlige og sydvestlige dele af områdets består overvejende af sand, med et lavt indhold af organisk materiale. I resten af området er der mere blandet bund til dels også med sten. Projektet omfatter desuden to 500 meter brede kabelkorridorer mellem mølleparkens centrale område og kysten syd for Søndervig. Beskrivelse af fiskeriet Fiskeriets omfang og karakter er beskrevet dels ved brug af data fra de officielle fiskeristatistikker, og dels ved interviews af en række fiskere, som fisker i det berørte farvandsområde. Detaljerede fangst-, afregnings- og fartøjsoplysninger samt VMS-data er indhentet fra NaturErhvervstyrelsen. Forundersøgelsesområdet berører 2 fiskeristatistiske områder - ICES-rektanglerne 41F7 og 41F8. Efter som forundersøgelsesområdet kun udgør omkring 1,4 % af disse rektanglers samlede vandareal, kan de officielle fiskeridata umiddelbart kun anvendes til at give et overordnet indblik i fiskeriets omfang og karakter i farvandsområder, der er langt større end havmølleparkens areal. Ved at kombinere VMS- og logbogsdata, suppleret med interviews og indhentning af data fra fiskerne, er det forsøgt at gøre fiskeribeskrivelsen mere præcis. 1

6 VMS-data dokumenterer, for de lidt større fartøjer ( 15 m, fra og med m), at der foregår et intensivt fiskeri med både trawl, hestereje-bomtrawl og med garn helt tæt på kysten. I området med kabelkorridorerne fiskes der særligt intensivt og i større afstand fra kysten. Herfra er der desuden et betydeligt trawlfiskeri efter især tobis i et bælte mod nordvest igennem forundersøgelsesområdets nordøstlige del og ind i sandindvindingsområdet. I selve forundersøgelsesområdet, især i den sydlige og vestlige del, fiskes der med trawl og garn, men kun i begrænset omfang med bomtrawl (overvejende i forundersøgelsesområdets sydvestlige hjørne). Området er særligt vigtigt for de mindre trawl- og garnfartøjer. Målarterne for fiskeriet er torsk og fladfiske-arter (primært rødspætte). Torsk fanges overvejende i vinterperioden (november-februar), mens rødspætter og de øvrige arter af fladfisk overvejende fiskes i foråret (marts-maj). Forundersøgelsesområdets relative betydning for de større fartøjer og fiskerityper, kan beskrives ved at opgøre antallet af VMS-registreringspunkter, henholdsvis i og uden for forundersøgelsesområdet, sammenholdt med forundersøgelsesområdets arealandel af de pågældende ICES-rektangler. Det fremgår, at forundersøgelsesområdet under et er af lidt under middel fiskerimæssig betydning, men at det for trawlfiskeriet i den nordøstlige del af området er af over middel betydning, mens det sydvestlige hjørne er af over middel betydning for hesterejefiskeriet. Vurdering af effekt på fiskeriet Der forventes kun ubetydelige påvirkninger af fiskebestandene, dog kan mindre, tidsbegrænsede påvirkninger forekomme i forbindelse med anlæg af havmølleparken (støj) og af ilandføingskablerne (suspenderet sediment). For en nærmere beskrivelse heraf henvises til rapporten: Vesterhav Syd Havmøllepark - VVM-redegørelse baggrundsrapport Fisk og Fiskesamfund, (Krog & Klaustrup, 2014a). Som udgangspunkt for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser i anlægsperioden er der valgt et worst-case-scenarie, hvor hele forundersøgelsesområdet anvendes til opsætning af møller, og hvor også de to kabelkorridorer vil være lukket for fiskeriet i hele anlægsperioden (1½-2 år). Som udgangspunkt antages det at forbuddet mod anvendelse af bundslæbende redskaber henover kabler, uanset om de er spulet ned i havbunden eller ej, vil blive opretholdt i driftsperioden. I selve havmølleparken forventes det, at fiskeri med garn vil være tilladt i driftsperioden, hvorimod fiskeri med trawl og bomtrawl ikke vil blive tilladt. De nævnte restriktioner vil i både anlægs- og driftsperioden, have moderat negative effekter på dels bomtrawlfiskeriet efter hesterejer i kabelområdet og dels på trawlfiskeriet efter konsumfisk i kabel- og mølleområdet og efter industrifisk (tobis) i kabelområdet og i et nordvestgående bælte igennem mølleparkens nordøstlige område. Garnfiskeriet i for- 2

7 undersøgelsesområdet og i kabelkorridorerne vil i den 2-årige anlægsperiode blive henholdsvis mindre og moderat negativt påvirket. Afviklingsfasen vil have en betydelig kortere varighed end anlægsfasen, og forventes desuden ikke at ville kræve tilsvarende, omfattende adgangsrestriktioner som i anlægsfasen. De fiskerimæssige konsekvenser vurderes derfor som ubetydelig negative for garnog bomtrawlfiskeriet, men som moderat negativ for trawlfiskeriet, idet det antages, at de efterladte erosionsbeskyttelser, og eventuelt også andre forhindringer, vil kunne være til gene for anvendelsen af bundslæbende redskaber. Kumulative effekter For fiskeriets udøvelse i området, specielt fiskeriet efter tobis, vil etableringen af mølleparken, i det omfang den nordøstlige del af forundersøgelsesområdet anvendes, kunne forringe muligheden for at gennemføre et trawlfiskeri i sandindvindingsområdet, efter som det i så fald ikke vil være muligt at gennemføre det foretrukne fiskeri der indbefatter lange trawltræk. Sammenfattende vurdering Den samlede effekt på fiskeriet af Vesterhav Syd Havmølleparken kan mest hensigtsmæssigt deles op i A. Effekter som følge af kabelkorridorerne og B. Effekter som følge af selve mølleparken, Tabel 1-1. Tabel 1-1. Sammenfattende tabeller over vurderingerne af effekten på fiskeriet ved etablering af Vesterhav Syd Havmølleparken. A. Effekt af kabelkorridorer Emne Fase Forstyrrelse Påvirkning Trawl Anlæg Høj Moderat Drift Høj Moderat Afvikling Lav Mindre Bomtrawl Anlæg Høj Moderat Drift Høj Moderat Afvikling Lav Mindre Garn Anlæg Lav Moderat Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig B. Effekt af forundersøgelsesområdet. Emne Fase Forstyrrelse Påvirkning Trawl Anlæg Høj Moderat Drift Høj Moderat Afvikling Høj Mindre Bomtrawl Anlæg Lav Mindre Drift Lav Mindre Afvikling Lav Mindre Garn Anlæg høj Mindre Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig 3

8 Mulige afværgeforanstaltninger I henhold til den valgte vurderingsmetode må afværgeforanstaltninger overvejes i tilfælde af, at der forventes effekter som vurderes som moderate eller væsentligt negative. I anlægsperioden kan de negative effekter på garn- og trawlfiskeriet reduceres ved en etapevis opbygning af mølleparken. Det kan overvejes at tillade fiskeri under særlige betingelser i de dele af forundersøgelsesområdet, inklusiv kabelkorridorerne, hvor der ikke foregår anlægsarbejder. Ved valg af et mølle-layout hvor den nordøstlige del af forundersøgelsesområdet ikke tages i anvendelse, vil de fiskerimæssige konsekvenser, for så vidt angår trawlfiskeriet efter primært tobis kunne reduceres væsentligt. De moderat negative effekter på trawlfiskeriet i driftsfasen vil kunne reduceres betydeligt ved at tillade fiskeri imellem møllerne, og især ved at tillade fiskeri over ilandføringskablerne eventuelt underkastet en særlig regulering. De moderat negative konsekvenser for bomtrawlfiskeriet i kabelkorridor-området vil ligeledes kunne reduceres betragteligt ved, at der ansøges om dispensation fra kabelbekendtgørelsens bestemmelser om forbud mod anvendelsen af bundslæbende redskaber i kabelbeskyttelseszoner (200 meter på hver side af kabler). Den moderat negative effekt på garnfiskeriet i forundersøgelsesområdet og i kabelkorridorerne i anlægsfasen, kan reduceres ved at tillade et reguleret fiskeri i perioden. Den mindre negative effekt på trawlfiskeriet i afviklingsfasen og i perioden herefter vil kunne reduceres/elimineres ved at sikre, at havbunden efterlades uden hindringer (sten, betonfundamenter m.v.) for anvendelsen af bundslæbende redskaber. 4

9 2 INDLEDNING Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28.november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen 6 områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for i alt 450 MW produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Arbejdet vil omfatte vurderinger af anlæg og installationer såvel på søterritoriet som på land. De nævnte opgaver blev sendt i udbud opdelt i 2 pakker: Pakke 1: Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Bornholm. Pakke 2: Sæby, Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet. NIRAS A/S er tildelt opgaven med pakke 1. BioApp og Krog Consult Aps er kontraheret som underleverandører for så vidt angår fisk og fiskeri. Nærværende rapport omhandler fiskeriet i Vesterhav Syd Havmøllepark. 5

10 3 PROJEKTBESKRIVELSE Projektet er beskrevet med baggrund i den overordnede projektbeskrivelse (Energinet.dk, 2015) samt i layouts for møllernes placering i Vesterhav Syd Havvindmøllepark (Bingöl et al, 2014). Der er udpeget et forundersøgelsesområde for en produktion på op til 200MW. I nærværende projektbeskrivelse fokuseres primært på forhold, der har betydning for fiskeri og fiskesamfund. 3.1 Forundersøgelsesområdet Forundersøgelsesområdet for havmølleparken Vesterhav Syd er placeret i Nordsøen 4-8 km fra kysten nord for Hvide Sande, Figur 3-1. Undersøgelsesområdet udgør ca. 57 km². Centralt i den nordlige del af området er der et areal udlagt til råstofindvinding, hvor opstilling af vindmøller og udlægning af kabler derfor ikke er mulig. Det sydvestlige hjørne af undersøgelsesområdet gennemskæres af rør- og ledningskorridorer, hvor der ikke kan opstilles havmøller. Arealet der reelt er til rådighed til opstilling af havmøller udgør således kun ca. 53 km². I forundersøgelsesområdet indgår to 500 meter brede kabelkorridorer. Kablerne går fra forundersøgelsesområdets centrale østlige del og til en transformatorstation på land syd for Søndervig. Forundersøgelsesområdet er delt nogenlunde ligeligt mellem 2 fiskeristatistiske områder ICES-rektangel 41F7 og ICES-rektangel 41F8, Figur

11 Figur 3-1. Placeringen af forundersøgelsesområdet for havmølleprojektet Vesterhav Syd samt 2 alternative kabelkorridorer Topografi og sediment Vanddybden i forundersøgelsesområdet varierer fra 15 til 21 meter, med de laveste vanddybder i områdets nordøstlige del., (COWI, 2014). Havbunden i forundersøgelsesområdet kan inddeles i to typer en jævn sandbund i den smalle nordøstlige del af området og mod sydøst og vest en mere eroderet, ujævn og blandet havbund, stedvis med sten, Figur 3-2. I områder hvor havbunden består af relativt groft sand forekommer der revler, mens dette ikke er tilfældet i den sydvestlige del af området, hvor havbunden består af siltblandet sand. 7

12 Figur 3-2. Havbundens struktur i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmølleparken. De indsatte fotos viser skilleflader mellem områder med revledannelser og områder med siltblandet sand (COWI, 2014). I den nordlige af de to kabelkorridorer er der en relativ jævn sandbund, mens havbunden i den sydlige kabelkorridor er mere ujævn bestående af sand med revledannelse og i den vestlige del med indslag af sten, (COWI, 2014). 8

13 3.1.2 Hydrografi Vandstanden i Vesterhavet ved Hvide Sande nær mølleområdet Vesterhav Syd er underlagt tidevandsregimet i Nordsøen. Forskellen på middelvandstanden ved henholdsvis lav- og højvande er 0,7-0,8 meter. Ved storme fra sydvest kan vandstanden nå et niveau på 3,5 meter over middelvandstanden, mens storme fra øst kan resultere i vandstande på 2,0 meter under dansk middelvandstand, (COWI, 2014). Vandstrømmen I Vesterhavet domineres af stærke bølge- og tidevands inducerede vandstrømme parallelt med den jyske vestkyst. Den resulterende strømretning bestemmes dels af den bølgegenererede, overvejende sydgående strøm og dels af den nordgående jyske kyststrøm. I projektområdet er der skiftvis nord- og sydgående vandstrømme med hastigheder på strømhastigheder på m/s, mens hastighederne nærmere land (mindre end 3-4 meters vanddybde) er en faktor 10 større som følge af bølgepåvirkningen. Kystzonen langs den jyske vestkyst er et meget dynamisk miljø, hvor sedimenttransporten styres af kraftige tidevands- og bølgeinducerede vandstrømme. I litoralzonen ud til 6-7 meters vanddybde, dannes der som følge af bølgepåvirkningen sandbanker (revler) parallelt med kystlinjen. Netto-sedimenttransporten er generelt sydgående, dog er der ud for den nordlige del af mølleområdet en nordgående. På større vanddybder meter er miljøet langt mindre dynamisk, og sedimenttransporten her følger overvejende den nordgående kyststrøm. Koncentrationen af suspenderet sediment afhænger af årstid og af bølgepåvirkning. I perioder med rolige vindforhold primært om sommeren - er det målt/beregnet, at den gennemsnitlige koncentration af suspenderet sediment i forundersøgelsesområdet er på 3,7 mg/l (2,5-6,6 mg/l). Beregningerne af den årlige gennemsnitlige overfladesedimentkoncentration i området, hvor også vinterkoncentrationerne indgår, er beregnet til at ligge inden for intervallet mg/l, (COWI, 2014). Lagdelingen af vandmasserne I projektområdet er langt svagere end I de indre danske farvande og generelt af ringe miljømæssig betydning. Saliniteten i Vesterhavet variere kun meget lidt, og er målt til at ligge mellem 31,5-33 promille ved bunden og 31-32,5 promille i overfladen. Iltforholdene er gode året igennem et mindre fald ses i august men ikke til et niveau under 4 mg O2/l, som er den grænse, hvor fisk antages at ville forlade området. 9

14 3.2 Anlæg på havet Havmølleparkens layout Der er udarbejdet et opstillingsmønster for 2 scenarier med henholdsvis 3MW og 10 MW møller med en samlet kapacitet på 200 MW inden for forundersøgelsesområdet. Tilsvarende er gennemført hvor den nordøstlige del af forundersøgelsesområdet er udeladt, se Figur 3-3. Foreløbige beregninger viser at de mest fordelagtige layouts er henholdsvis, 3MW møller opstillet i hele forundersøgelsesområdet og 10MW møller opstillet i forundersøgelsesområdet eksklusiv den nordøstlige del (Bingöl et al, 2014). 10

15 Figur 3-3. To alternative opstillingsmønstre for to forskellige møllestørrelser - henholdsvis 3 MW (øverst) og 10 MW (nederst). Figurerne til venstre viser placeringen af møller i forundersøgelsesområdet eksklusiv den nordøstlige del, mens der i figurerne til højre er placeret møller i hele forundersøgelsesområdet, (Bingöl et al, 2014) Mølletype og erosionsbeskyttelse Havmøllerne installeres på fundamenter, som står fast på havbunden, og som omgives af erosionsbeskyttelse bestående af sten, beton eller andet. Fire fundamenttyper er relevante: Monopælfundament af stål Gravitationsfundament af beton Jacketfundament Bøttefundament For fiskeriet og fiskebestandene er forhold som størrelsen af det areal som beslaglægges, samt anlægsarbejdernes omfang og karaktér, af betydning for vurderingen af projektets effekt. 11

16 Som det fremgår af Tabel 3-1 vil jacket-fundamenter optage mindre areal (direkte beslaglæggelse af havbunden) end de øvrige fundamenttyper. Da det ved jacket-fundamenter ikke er muligt at fiske imellem funderingspælene, vil arealbeslaglæggelsen i forhold til fiskeriet være mindst ved monopæle. Ved anvendelse af 10 MW møller vil den samlede arealbeslaglæggelse kun være ca. halv så stor som ved anvendelse af 3 MW møller. Det samlede areal af møllefundamenterne, afhængigt af mølletype, udgør 0,1-0,2% af det disponible areal på 53 km². Tabel 3-1. Fundamenttyper og arealet af den havbund de vil lægge beslag på dels som enkeltmøller og dels ved installering af i alt 200 MW (66 stk. 3 MW møller, 20 stk. 10 MW møller) (Energinet.dk, 2015). Fundament (type og anta) Areal af fundament (m²) 3 MW 10 MW Monopæl - Enkelt mølle Total (200 MW) Gravitation - Enkelt mølle Total (200 MW) Jacket* - Enkelt mølle Total (200 MW) Bøtte ** - Enkelt mølle Total (200 MW) *Det for fiskeriet beslaglagte areal forventes at være noget større end fundamentets areal, da det ikke vil være muligt at fiske mellem de enkelte pæle i konstruktionen. **Design af bøttefundamenter er fortsat under udvikling - her antages fundamenterne at have samme omfang som gravitationsfundamenter. Havmøllerne vil sandsynligvis blive installeret ved brug af kraner. Et antal støttefartøjer med teknisk udstyr og mandskab vil også være nødvendige. Det forventes, at der vil blive installeret en mølle hver - eller hver anden dag. Det vil blive planlagt at arbejde 24 timer pr. dag med belysning af arbejdsfartøjerne om natten og besætningen indkvarteret ombord. Installationen er afhængig af vejret, så installationstiden kan forlænges i tilfælde af ustabile vejrforhold. Anlægsarbejde - monopælfundamenter Det forventes ikke, at installation af monopæle kræver meget forarbejde, men fjernelse af forhindringer, som f.eks. større sten på havbunden kan være nødvendig. Der kan udlægges et filterlag før pæleramningen, og efter installation af monopælen kan et andet lag 12

17 erosionsbeskyttelse lægges oven på filterlaget. Erosionsbeskyttelse af nærliggende kabler kan også være nødvendig. Anlæg af monopæle vil foregå fra enten et jack-up-fartøj eller fra et flydende fartøj, der er udstyret med en-to kraner og rammeudstyr. Andet udstyr, herunder boreudstyr, kan blive anvendt, hvis nedramningen viser sig at være vanskelig. Derudover vil det være nødvendigt med flere hjælpe-fartøjer, bl.a. jack-up-fartøj, støttefartøj, slæbebåd, sikkerhedsfartøj og et fartøj til mandskabsoverførsel. Nedramning af hver enkelt monopæl vil typisk tage 4 til 6 timer. Et skøn er, at installation af en monopæl og fastgørelse af overgangsstykket med injektionsmørtel, under gunstige forhold kan gøres på ca. et døgn. Nedramning af en monopæl, vil kræve omkring 200 slag pr. meter monopæl. Da en monopæl kan være omkring 35 meter lang, vil det kræve omkring slag, at få pælen ned i havbunden. Fordelt over de 6 timers ramningsaktivitet, giver dette cirka 20 slag pr. minut. Anlægsarbejde gravitationsfundamenter Et gravitationsfundament er en betonstruktur, der hviler på havbunden ved hjælp af tyngdekraften. Inden et gravitationsfundamentet placeres på havbunden, fjernes det øverste lag sediment og erstattes med sten for at sikre en stabil understøttelse af betonfundamentet, en såkaldt skærvepude. Dybden af udgravningen og størrelsen af skærvepuden afhænger af fundamentets design. Til slut beskyttes gravitationsfundamenterne (og måske nærliggende kabler) mod erosion med et filter lag og armeringssten. En afgravning med en gennemsnitsdybde på 2 m vil kunne udføres på omkring tre dage pr. fundament. Det vil tage yderligere ca. tre dage at genfylde med sten. Gravearbejdet vil typisk foregå med en gravemaskine installeret ombord på en pram. Det afgravede materiale vil blive lastet på splitpramme. Afgravning til ét gravitations-fundament forventes at producere mellem 5 og 10 pramlastninger der forventes klappet på klapplads. Anlægsarbejde Jacket-fundamenter Jacket-fundamenter er tre- eller firbenede gitter-stålkonstruktioner med en form som et firkantet tårn. Jacket-strukturen støttes af pæle i hvert hjørne af konstruktionen. Ved installation monteres jackets med såkaldte mudmats ved bunden af hvert ben. Mudmats er store konstruktioner, som normalt er lavet af stål. De anvendes midlertidigt for at forebygge, at jacket-fundamentet synker ned i blødt sediment. Den funktionelle levetid af disse mudmats er begrænset, da de i det væsentlige er overflødige efter installation af funderingspælene. Størrelsen af mudmats afhænger af vægten af jackets, havbundens bæreevne samt lokale bølge- og strømforhold samt miljøforhold. Pæleramning og placering af mudmats foregår normalt vha. et jack-up-fartøj. 13

18 Erosionsbeskyttelse af funderingspæle og kabler afhænger af bundforholdene. På sandbund er erosionsbeskyttelse nødvendig for at forebygge, at konstruktionen undermineres. Erosionsbeskyttelse består af naturlige, sorterede sten eller sprængt klippe. Anlægsarbejde - bøttefundament Et bøttefundament er i princippet en kombination af et gravitations- og monopælfundament, hvor en omvendt bøtte/ spand trykkes eller spules ned i havbunden. I den tekniske projektbeskrivelse antages det, at diameteren af bøttefundamentet vil være den samme som for gravitationsfundamenter. Bøttefundamenterne kan bugseres direkte til anlægsområdet af to slæbebåde, og placeres af en kran på en jack-up. Fundamenterne kan også installeres på jack-up direkte på havnen og transporteres af slæbebåde til anlægsområdet. Installation af bøttefundamenter kræver ikke forudgående klargøring af stedet. Derudover er der kun et begrænset eller ikke noget behov for at anvende erosionsbeskyttelse på bøttefundamenter Kabler Den kystnære placering af havmølleparken betyder, at produktionen bliver ført direkte til land imellem Hvide Sande og Søndervig. Afhængigt af mølleparkens produktion vil der blive udlagt op til 6 kabler, hvilket vil være tilfældet, hvis der etableres en produktionskapacitet på 200 MW med 66 3MW møller. Kablerne vil enten blive placeret i hver af de 2 udpegede kabelkorridorer eller blot i den ene i så fald placeret med en indbyrdes afstand på meter. Kablerne imellem møllerne og ilandføringskablerne vil have en kapacitet på 33 kv anvendelse af 60 KV kabler er under overvejelse. Alle kabler vil blive placeret 1-1½ meter nede i havbunden, den eksakte dybde vil afhænge af udlægningsmetode og havbundens beskaffenhed. Tre udlægningsmetoder er aktuelle: Jetting (spuling med højt vandtryk) - Anvendes hvor havbunden består af sand/finkornet materiale. Bredden af det påvirkede havbundsområde er 0,7-2 meter. Nedpløjning - Kablet pløjes ned - eventuelt i kombination med jetting. Anvendes på homogen blød bund. Bredden af det påvirkede havbundsområde vil være 1-2 meter. Trenching - Kablet placeres i en forud udgravet grøft. Anvendes hvor der er hård bund. Bredden af det påvirkede havbundsområde vil være 1-2 meter. 14

19 Havbunden retableres over kablerne enten ved selvfyldning eller ved at kabelgrøften efterfyldes og eventuelt tildækkes med sten Afvikling af havmølleparken Havmølleparken forventes at ville have en levetid på år. Det forventes at der to år inden afviklingen skal indleveres en afviklingsplan. Denne plan vil omfatte en beskrivelse af bedste praksis og vil overholde lovgivningen på det pågældende tidspunkt. Som udgangspunkt forventes alle strukturer over havbunden at blive fjernet, på nær erosionsbeskyttelsen (sten) som vil blive efterladt på havbunden. Desuden er det muligt, at gravitationsfundamenter også vil blive efterladt, særligt hvis de fungere som rev. Kablerne forventes at blive efterladt i havbunden, forudsat at de stadig ligger nedgravet. I tilfælde af at kablerne enkelte steder skulle være blotlagt, forventes de at blive gravet ned på ny og beskyttet af en steninddækning. 15

20 4 BAGGRUND 4.1 Metode Fiskeriets omfang og karakter er beskrevet dels ved brug af data fra de officielle fiskeristatistikker, og dels ved interviews af en række fiskere, som fisker i det berørte farvandsområde. Detaljerede fangst-, afregnings- og fartøjsoplysninger, er indhentet fra NaturErhvervstyrelsen. Havmølleprojektet ligger i det fiskeristatistiske område benævnt ICES-underområde IVb (centrale Nordsø), som igen er opdelt i ICES-rektangler med en omtrentlig størrelse på 30x30 sømil. Forundersøgelsesområdet er delt mellem de to ICES-rektangler 41F7 og 41F8, Figur Landingsdata I Nordsøen har fartøjer med en længde på eller over 10 meter pligt til at føre logbog. Fartøjer under 10 meter kan nøjes med at udfylde såkaldte farvandserklæringer, hvoraf alene skal fremgå i, hvilket farvandsområde fiskene er fanget - i dette tilfælde den centrale del af Nordsøen (ICES IVb). I særlige tilfælde kan dog også fartøjer med en længde under 10 meter være omfattet af logbogspligten, eksempelvis hvis fartøjsejeren også ejer større logbogspligtige fartøjer og i tilfælde, hvor de mindre fartøjer driver fiskeri i flere farvandsområder. Efter som de anvendte fiskeristatistiske områder er relativt store (ICES-rektangel: Ca. 30x30 sømil, ca km²), sammenlignet med mølleparkens udstrækning (forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmølleparke er 53 km²), kan de officielle fiskeridata umiddelbart kun anvendes til at give et overordnet indblik i fiskeriets omfang og karakter i et farvandsområde, som er langt større end forundersøgelsesområdet for havmølleparken. Landingshavne og værdien af landingerne fremgår af NaturErhvervstyrelsens afregningsregister, som omfatter alle landinger uanset fartøjernes størrelse, og altså også landinger gjort af ikke-logbogspligtige fartøjer. Oplysninger om præcise fangststeder og om eventuelle fangster af ikke-kommercielle arter, fremgår som nævnt alene af logbøgerne. NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister indeholder oplysninger om alle danske fiskefartøjers hjemhavn, tonnage, længde og fiskeriform (redskaber). Desværre er redskabsangivelsen, især for de mindre fartøjers vedkommende, noget upræcis og ikke altid opdateret, hvilket gør at landingernes fordeling på redskabstyper også vil være behæftet med fejl. Eftersom de større fartøjer ( 10 m) udfylder logbog, hvori redskaberne antages at være korrekt angivet, er den nævnte fejlkilde primært relevant for de mindre fartøjer, som imidlertid kun står for få procent af de samlede landinger. 16

21 4.1.2 VMS- og logbogsdata Fiskefartøjer med en længde på eller over 24 meter har siden 2002 været underlagt et krav om elektronisk satellitbaseret registrering af deres færden på havet såkaldt VMSregistrering (Vessel Monitoring System). Siden 2005 har kravet været gældende for fartøjer på eller over 15 meter og siden 2012 også for fartøjer ned til og med 12 meter. På grund af indkøringsproblemer med systemet er der i denne kortlægning af fiskeriet, alene anvendt VMS-data fra perioden VMS-data kan anvendes dels til at lokalisere fartøjernes placering, og dels til at bestemme den hastighed, hvormed de bevæger sig. Ud fra antagelser/viden om, hvilken hastighed fartøjerne normalt bevæger sig med under fiskeri, Tabel 4-1 og bilag 2, kan der gennemføres en kortlægning af, hvor fartøjerne rent faktisk fisker. Tabel 4-1. Fiskefartøjers formodede hastighed i forbindelse med aktivt fiskeri se også bilag 2. Fiskeritype Trawl Bomtrawl Vod Nedgarn Øvrige redskaber Hastighed 1,6 4,4 knob 1,6 4,2 knob 0,5 3,8 knob 0,3 4,0 knob 0,4 3,0 knob Den relative betydning af forundersøgelsesområdet kan beskrives ved at opgøre antallet af fiskeriaktive VMS-registreringspunkter for hver fiskeritype, henholdsvis i og uden for forundersøgelsesområdet, og i hvert af de berørte ICES-rektangler. Ved anvendelse af dette forholdstal kan den mistede fangst af en given art beregnes i tilfælde af udelukkelse fra forundersøgelsesområdet. Metoden har de svagheder, at den bygger på en antagelse om, at fangsterne pr. indsats (CPUE) er den samme overalt inden for de pågældende fiskeristatistiske områder hvilket naturligvis kun undtagelsesvis vil være tilfældet, og at den kun inkludere større fartøjer. Ved anvendelse af en stor mængde data, og ud fra en gennemsnitsbetragtning, vurderes beregningen dog at give et tilnærmet korrekt billede af fiskeriindsatsen og udbyttet. Under antagelse af, at de mindre, ikke VMS-pligtige fartøjers aktionsradius er relativt beskeden, kan der foretages et skøn over fangsternes sammensætning og mængde inden for en vis begrænset radius fra landingshavnen. Det skal bemærkes, at efter som langt størstedelen af fangsterne gøres af de større fartøjer ( 10 meter), er betydningen af en præcis viden, om de mindre fartøjers fangster relativt begrænset. For de mindre, lokale havne og landingspladser, kan disse fartøjers aktivitet dog godt have en væsentlig betydning. Ved at kombinere VMS-data med logbogsdata - efter en yderligere sortering/udvælgelse - kan fangsten af de enkelte kommercielle fiskearter lokaliseres med en vis præcision. 17

22 Resultaterne heraf fremgår af rapporten: Vesterhav Syd Havmøllepark VVM-redegørelse. Baggrundsrapport Fisk og Fiskesamfund, (Krog & Klaustrup, 2014a) Feltundersøgelse interviews af fiskere Fiskerne har naturligvis en stor viden og erfaring om især de kommercielle fiskearters forekomst, og om fiskeriets udøvelse i specifikke farvandsområder. Denne viden er som oftest ikke nedskrevet og kan således kun fremskaffes ved interviews. I nærværende projekt er der derfor gennemført interviews af en række fiskere fra de lokale fiskerihavne (Hvide Sande, Thorsminde og Thyborøn). I alt er der gennemført interviews af 10 fiskere, bilag 3, der repræsentere de tre relevante fiskeriformer: Trawl, bomtrawl og garn. Fiskerne er udvalgt ud fra oplysninger fra centrale fiskere på vestkysten. Alle kommercielle fiskefartøjer er forsynet med elektroniske kortplottere baseret på GPS. Herpå registreres fangstlokaliteter, slæbespor, ankerpladser, garnsætninger samt forekomst af sten, vrag m.v. Registreringerne gemmes i et vist omfang af fiskerne, men eftersom data ofte udveksles mellem fiskerne siger kortplotterdata fra det enkelte fartøj ikke nødvendigvis noget om, hvor det pågældende fartøj har fisket. Med mindre der gennemføres et omfattende udredningsarbejde, kan disse kort/registreringer derfor ikke umiddelbart anvendes til at sige noget om fiskeriintensiteten i et givet område eller år, men kortene giver imidlertid præcise informationer om, hvor der fiskes. Sammenstilles plotterinformationen med viden indhentet fra interviews, opnås et værdifuldt kendskab til, hvor, hvornår og hvad der fiskes. I forbindelse med nærværende projekt er der fremskaffet elektroniske kort fra flere fiskere. Registreringerne på disse kort viser en høj grad af overensstemmelse, og det er derfor tilstrækkeligt at præsentere kort fra enkelte fiskere. 4.2 Projektets potentielle påvirkning af fiskeriet Anlæg, drift og afvikling af havmølleparker med tilhørende søkabler vil uundgåeligt påvirke fiskeriet i det pågældende område. Påvirkningen består dels i de ændringer i ressourcegrundlaget (fiskebestandene), som projektet eventuelt afstedkommer, og dels i indskrænkninger af fiskeriets muligheder for at operere i området. Nærværende kapitel indeholder en kort beskrivelse af de bestands- og fiskerimæssige forhold for de vigtigste kommercielle fiskebestande i projektområdet. Projektets potentielle effekt på fisk er nærmere beskrevet i rapporten om fisk og fiskesamfund ved Havmøllepark Vesterhav Syd (Krog & Klaustrup, 2014a), men et kort sammendrag for de vigtigste arter i projektområdet er givet i afsnit 5.1. Som grundlag for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser af eventuelle adgangsrestriktioner, er det beskrevet, hvorledes de mest relevante fiskeriformer udøves. 18

23 4.2.1 Fiskeressourcen Neden for er beskrevet bestandsforholdene for de vigtigste kommercielle fiskearter i Nordsøen (ICES-område IV), hvori den aktuelle del af Vesterhav Syd er beliggende. Torsk Torsken er den kommercielt set næst vigtigste fiskeart (efter rødspætte) i den her omhandlede del af Nordsøen. Landingerne af torsk fra Nordsøen har igennem 2000 tallet ligget på et relativt stabilt, lavt niveau svarende til en femtedel af niveauet i perioden Selv om fiskeritrykket igennem det sidste 10-år har været lavt, befinder bestanden sig fortsat på et kritisk niveau karakteriseret ved en lille gydebiomasse og en ringe rekruttering. En svag bedring i bestanden og alderssammensætningen (flere ældre torsk) har dog kunnet spores siden 2006 (ICES, 2014). Der er igennem de seneste mange år set en tendens til at torskefiskeriet flytter mod nord i Nordsøen og også fra farvandet ud for Holmsland/Ringkøbing Fjord. Fænomenet har ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng med klimændringer, men skyldes sandsynligvis nærmere forskelle i rekruttering hos de forskellige sub-bestande af torsk, (Rijnsdorp, 2011). Den ringe rekruttering antages at have en sammenhæng med reduceret fødetilgængelighed for torskelarver og i en øget prædation, bl.a. fra den stærkt forøgede bestand af sæler (ICES, 2014). Rødspætte Rødspætten er den vigtigste fiskeart for det danske fiskeri i Vesterhavet landingsværdien af fangsterne fra de 2 berørte ICES-rektangler har således, i igennem de sidste 10 år, i gennemsnit udgjort omkring 40% af landingsværdien af samtlige arter fra området. Bestanden vurderes som værende inden for sikre biologiske grænser med en rekordstor gydebiomasse, stabil rekruttering, et lavt fiskeritryk og et relativt højt fangstniveau (ICES, 2014). De vigtigste gydeområder findes i de kystnære dele af den sydlige Nordsø, mens de primære fødeområder findes længere mod nord. Der er i de senere år observeret en relativt større forekomst af juvenile rødspætter længere offshore på dybere vand, end det har været tilfældet tidligere. Dette fænomen kædes sammen med de stedfundne klimaændringer (Engelhard et al., 2011). Tunge Tungen er en vigtig fiskeart for især det kystnære garnfiskeri, og repræsenterer omkring 15% af værdien af samtlige landinger fra de 2 berørte ICES-rektangler. 19

24 Bestanden vurderes som værende inden for sikre biologiske grænser. Gydebiomassen har været stigende siden 2007, og fiskeritrykket har været faldende siden De årlige landinger har igennem de sidste 10 år ligget relativt konstant, men på et noget lavere niveau end i perioden forud. Nordsøen udgør det nordlige grænseområde for tungens udbredelse, i kolde vintre trækker tungen længere mod syd i Nordsøen til dybere og varmere vand. En forøget dødelighed er observeret i kolde vintre. Rekrutteringen af tunge er karakteriseret ved forekomsten af exceptionelt store årgange, der som oftest forekommer efter særligt hårde vintre, hvilket indikerer en ikke fuldt forstået miljømæssig effekt (ICES, 2014). Ising Isingen er en af de mest almindelige fiskearter i Nordsøen, og bestanden har siden midt i 1980 rne holdt sig på et stabilt relativt højt niveau. I øvrigt er de biologiske data om denne bestand mangelfulde, og reguleringen af fiskeriet på arten er derfor også baseret på en forsigtighedskvote, som desuden også omfatter skrubbe. Isingen indgår som en talrig bifangst i andet fiskeri, primært i fiskeriet efter andre, mere værdifulde fladfisk som tunge og rødspætte. En stor del af fangsten smides ud pga. ringe størrelse og lav kilopris (ICES, 2013a). Pighvarre Pighvarre er genstand for et målrettet fiskeri med stormaskede garn, og indgår desuden som en fåtallig, men økonomisk set vigtigt bifangst i andet fiskeri. Pighvarren er til dels en topprædator, der lever af andre - både bundlevende og pelagiske fisk. Den anses for at være relativ stationær, men der er dog undersøgelser der indikerer, at der sker vandringer fra gyde- og opvækstområder i den sydøstlige Nordsø og til fødeområder længere nordpå. Arten har sin nordlige udbredelsesgrænse i Nordsøen og kun voksne individer, der er mindre sårbare end juvenile fisk overfor lave temperaturer, ses i den nordlige Nordsø. Den biologiske viden om bestandsforholdene er mangelfuld - det nuværende fiskeritryk vurderes som for højt men på vej ned, mens gydebestanden er på vej op fra et lavt niveau i perioden (ICES, 2014). Slethvarre Slethvarre er som pighvarre en art med en høj kilopris, men den fanges i væsentlig mindre mængder. Den er i visse områder en vigtig bifangst i det målrettede pighvarrefiskeri og i andet fiskeri. 20

25 Slethvarren lever på overvejende sandet bund og på relativt lave vanddybder, større fisk registreres dog sjældent tæt på kysten. Slethvarren er som pighvarren til dels en topprædator, der blandet andet spiser yngel af torskefisk. Bestandsforholdene er dårligt kendt men landingerne har været relativt stabile, og på et højt niveau siden sidst i 1990 erne. Samtidig er der indikationer af, at bestanden har været stigende i samme periode (ICES, 2014). Tobis Tobis er den vigtigste fiskeart for industrifiskeriet og landingerne heraf udgør omkring 3% af værdien af samtlige landinger fra de her omhandlede 2 ICES-rektangler. Tobisbestanden i Nordsøen er opdelt i en række subbestande, som forvaltes særskilt bestanden i farvandet ud for den jyske vestkyst vurderes ikke som værende inden for sikre biologiske grænser, og fiskeriet her har i de senere på været holdt på et minimum primært for at sikre en tilstrækkelig dataindsamling til brug for den biologiske rådgivning. Tobis er en kortlivet fiskeart, og den aktuelle bestandsstørrelse afhænger derfor i udpræget grad af størrelsen af de indkomne årgange (ICES, 2014). Stenbider (kulso) Stenbideren vandrer pelagisk over store afstande fra dens fødeområder i Nordatlanten til dens lavvandede gydeområder, blandt andet langs de danske kyster, hvortil den ankommer midt på vinteren. Primært hunfisken - af fiskerne ofte kaldt kvabsoen - er genstand for et målrettet fiskeri med garn, primært med mindre fartøjer tæt på kysten, Rognen udgør et erstatningsprodukt for kaviarrogn fra stør. Fangsterne varierer overordentligt meget fra år til år, men den eksisterende viden om bestandsforholdene er ringe, og arten er i øvrigt ikke kvoteret. Hestereje Hesterejen udgør den helt dominerende del af ressourcegrundlaget for fiskeriet med bomtrawl langs den jyske vestkyst. Det primære fiskeområde strækker sig fra den dansktyske grænse og til omkring Søndervig nord for Ringkøbing Fjord. I sommerperioden foregår fiskeriet tæt under land, mens det i vinterperioden foregår på dybere vand længere til havs. De danske landinger af hesterejer har de senere år ligget relativt konstant på tons. Hesterejen er et vigtigt fødeemne for eksempelvis hvilling og torsk, og er i sig selv en vigtig prædator på nyligt metamorfoserede fiskelarver/yngel- og muslingelarver, og antages at have en kontrollerende effekt på rekrutteringen af bl.a. rødspætte (ICES, 2013b). 21

26 4.2.2 Fiskeriets udøvelse De vigtigste fiskeriformer i og omkring projektområdet er fiskeri med trawl, bomtrawl, garn og til dels også snurrevod. Trawlfiskeri Karakteristisk for fiskeri med trawl er, at fangstposen spiles ud enten ved brug af såkaldte trawlskovle (skovltrawlfiskeri), af en metalramme (bomtrawlfiskeri se nedenfor) eller ved brug af 2 fartøjer (partrawling/ dobbeltslæb/tvillingslæb). Skovltrawlfiskeri kan eventuelt foregå med 2 eller flere trawl, der er koblet sammen og forsynet med en vægt (oftest en kædeklump) på sammenkoblingspunktet (dobbelttrawl-/flertrawl-fiskeri). Også ved partrawling er trawlens vingespidser/wirer forsynet med vægte. Trawlene kan enten fiskes, så de har bundkontakt (bundtrawl) eller oppe i vandet (pelagisk trawl/flydetrawl). Ved fiskeri på meget ujævn eventuelt stenet bund anvendes rup (undertælle) med kugler. De forskellige trawltyper og undertæller er illustreret i Figur 4-1 og Figur 4-2. Figur 4-1. Forskellige former for fiskeri med trawl (Tegning: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg). 22

27 Trawl bundkontakt Kæderup Gummirup Bobbinsgrej Figur 4-2. Forskellige typer rup på trawl (Tegning: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg). Ved fiskeri efter stimefisk som sild og brisling anvendes flydetrawl eller eventuelt semipelagiske trawl, som kan berøre havbunden, men i så fald kun ganske let dette fiskeri kan således også være afhængigt af, at der ikke er større sten eller andre genstande på havbunden, som trawlet kan få hold i. Endvidere er fiskeriet karakteriseret ved relativt lange slæbetider på 3½-7 timer - med en fart på omkring 3 knob betyder det, at et slæb kan strække sig over km. Uanset om der fiskes med flydetrawl eller bundtrawl, anvendes der såkaldte trawlskovle til at spile trawlet. Trawlskovle er stålplader med forskellig form og vægt, vægten afhænger af fartøjets størrelse (typisk vægt kg). Fiskerne tilstræber at få en så lille slæbemodstand som overhovedet muligt, og det er derfor vigtigt, at trawlskovlene ikke går hårdt i bunden. Under normale forhold er det således kun de øverste få centimeter af havbunden, som bliver berørt. På de beskedne vanddybder, som der er tale om i forundersøgelsesområdet til havmølleparken, vil også trawlskovlene ved flydetrawlsfiskeri kunne berøre havbunden. Ved dobbeltslæbs-fiskeri anvendes ikke trawlskovle, men fiskedybden og den vertikale åbning af trawlen reguleres ved brug af kædeklumper (typisk vægt kg) på trawlets underspids/wirer. Afhængigt af vanddybden kan disse vægte slæbes hen over havbunden, men igen er det optimale, at reducere slæbemodstanden mest muligt og samtidig bevare den nødvendige fiskedybde og vertikale åbning af trawlet. Afstanden mellem 2 fartøjer, som slæber på samme trawl, afhænger af vanddybe og trawlets størrelse, men vil typisk være omkring 200 meter. Til sammenligning vil afstanden mellem trawlskovlene, når trawlet slæbes af ét fartøj typisk være omkring 100 meter. Afstanden mellem fartøjet/-erne og trawlet vil typisk være omkring 500 meter. 23

28 I henhold til Trawlbekendtgørelsen (Fødevareministeriet, 1993) er fiskeri med trawl i princippet forbudt, inden for 3 sømil fra den jyske vestkyst der er dog en lang række undtagelser, hvoraf de vigtigste tilladte trawlfiskerier for så vidt angår projektområdet er følgende: Trawlfiskeri (enkeltslæbsfiskeri) med max. motorkraft på 175 HK (130,5 kw). Fiskeriet skal foregå om dagen (fra 2 timer før solopgang til 1 time efter solnedgang. Der skal fiskes med maskestørrelser på min. 100 mm. Brislinge-skovltrawlfiskeri med maskestørrelser på min. 18 mm (helmaske) og kun i perioden 1. oktober-15. april. Fiskeri med flydetrawl og partrawling (max. fartøjsstørrelse 25 BRT) er kun tilladt uden for 9 meter dybdekurven. Bomtrawlfiskeri Enkelte større fartøjer fra Thyborøn fisker med bomtrawl efter konsumfisk (primært rødspætte), men i det her omhandlede farvandsområde er det primært de lidt mindre fartøjer, der anvender bomtrawl med hesterejer som målart. Dette fiskeri udgør en vigtig del af fiskeriet langs den jyske vestkyst fra den dansk-tyske grænse i syd til Thyborøn i nord. Størst fiskerintensitet ses i den centrale del af farvandet fra Rømø i syd og til Søndervig i nord. En stor del af fiskeriet foregå kystnært helt ind til lavvandslinjen om sommeren, om vinteren foregår fiskeriet på større vanddybder længere til havs (op til 20 sømil fra kysten). Ved fiskeri med bomtrawl slæber kutterne 2 trawl - en i hver side. Trawlet er monteret på en bom som er forsynet med kraftige meder, som dels sikrer at redskabet kan gå relativt let hen over bunden, og dels holder trawlet åbent, Figur 4-3. Rejetrawlets vertikale åbning er kun omkring ½ meter, mens den horisontale åbningsbredde afhænger af bommens længde i Danmark normalt 9 meter. Bomtrawlfiskeriet er underlagt en lang række regler med hensyn til fangstsammensætning og redskabsudformning lige som antallet af licenser til denne type fiskeri i Danmark er begrænset til 27. Længden af bommene er begrænset til max. 10 meter, og maskestørrelsen skal mindst være 16 mm - i det danske fiskeri anvendes ikke maskestørrelser under 20 mm. Der skal desuden anvendes sorteringstrawl eller sorteringsrist som stort set eliminere fangst af fisk over cm. Ombord passerer fangsten en sorteringstrommel, hvor fiskene sorteres fra rejefangsten. Hovedparten af fiskene ledes levende tilbage til havet. Normalt landes der således udelukkende hesterejer fra dette fiskeri. Hesterejefiskeriet er undtaget fra det generelle trawlforbud inden for 3 sømil fra den jyske vestkyst. Alle bomtrawlere er hjemmehørende i de vestjyske havne. 24

29 Figur 4-3. Bomtrawlfiskeri efter hesterejer. T.h. med bommene oppe. (Tegning: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg). Garnfiskeri Fiskeriet med garn udgør næstefter trawlfiskeriet, den vigtigste fiskeriform ud for den jyske vestkyst (ICES 41F7/F8), som målt i mængde står for knap en tredjedel af den samlede landingsmængde, og målt i værdi for mere end to tredjedele af den samlede landingsværdi. Der sættes som regel et antal garn sammen, typisk 10-20, som udgør en garnlænke, der forankres, Figur 4-4. Hvert garn har typisk en længde på meter. Fra hver ende af garnlænken føres en line op til en bøje. Garnene er nederst monteret med en undertælle med stor vægtfylde, som holder garnene helt nede ved bunden, og for oven med en overtælle/flydeline med opdriftsmiddel. Målarterne er primært arter, som opholder sig på eller nær bunden, såsom fladfisk, torsk og stenbider. Figur 4-4. Grafisk fremstilling af garnfiskeri, (www.fiskerforum.dk). 25

30 Snurrevodsfiskeri Fiskeri med snurrevod har tidligere været en vigtig fiskeriform i Vesterhavet (østlige del af ICES IVb), men er i de senere år gået voldsomt tilbage. Snurrevodsfiskeriet er en aktiv fiskeriform, hvor fiskene jages hen mod voddet ved brug af lange tove som slæbes over havbunden. En forudsætning for, at dette fiskeri kan praktiseres, er derfor, at der er adgang til relativt store arealer uden større sten/genstande på havbunden. Primære målarter for snurrevodsfiskeriet er torsk og fladfisk. 4.3 Restriktioner over for fiskeri og sejlads Med henblik på at beskytte fartøjer og besætninger samt tredjepart forventes det, at der i anlægsfasen vil blive etableret midlertidige sikkerhedszoner med en radius på 500 meter omkring arbejdsfartøjerne, Omfanget af den midlertidige sikkerhedszone vil på alle tidspunkter afhænge af omfanget af aktiviteterne, og kan om nødvendigt omfatte hele anlægsområdet. Søfartsstyrelsen vil blive ansøgt om tilladelser til at indføre midlertidige restriktioner overfor sejlads og fiskeri i området. I henhold til kabelbekendtgørelsen (Søfartsstyrelsen, 1992) vil det ikke være tilladt at opankre eller fiske med bundslæbende redskaber inden for en 200 meter bred beskyttelseszone omkring søkabler. Alle kabler vil som tidligere nævnt blive placeret 1-1½ meter under havbunden og vil således kun ved blotlæggelse, som følge af ustabile bundforhold, være i risiko for at blive fanget af fiskeriaktiviteter. Søfartsstyrelsen kan dispensere fra de generelle regler om fiskeriforbud. I driftsfasen vil der i udgangspunktet blive etableret sikkerhedszoner på 50 meter omkring møllefundamenterne. Inden for sikkerhedszonerne vil opankring og fiskeri med bundtrawl ikke være tilladt. 4.4 Worst-case scenario I et Worst-case scenario forudsættes det, at der anvendes materialer og/eller benyttes metoder og arealer som har størst mulig påvirkning af fisk og fiskeri. Som udgangspunkt for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser i anlægsperioden er valgt et worst-case-scenario, hvor hele forundersøgelsesområdet og begge kabelkorridorer i hele anlægsperioden (1½-2 år), antages at ville være lukket for fiskeriet. I driftsfasen vil der i udgangspunktet blive etableret sikkerhedszoner på 200 meter på hver side af alle kabler - både interne kabler og eksportkabler - samt på 50 meter omkring møllefundamenterne. Inden for sikkerhedszonerne vil opankring og fiskeri med bundtrawl ikke være tilladt. Som et worst-case-scenario antages det, at hele mølleområdet vil forblive lukket for fiskeri med bundslæbende redskaber (trawl og snurrevod), og at der ikke vil blive søgt om dispensation fra kabelbekendtgørelsens forbud mod fiskeri i kabelbeskyttelseszonerne. 26

VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK

VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Fiskeri PROJEKT Vesterhav Nord Havmøllepark VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument

Læs mere

BORNHOLM HAVMØLLEPARK

BORNHOLM HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Fiskeri PROJEKT Bornholm Havmøllepark VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument nr. 1215242785

Læs mere

VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK

VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Fisk og fiskesamfund PROJEKT Vesterhav Syd Havmøllepark VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr.

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

SMÅLANDSFARVANDET HAVMØL- LEPARK FISKERI

SMÅLANDSFARVANDET HAVMØL- LEPARK FISKERI Til Energinet.dk Dokumenttype Baggrundsrapport Dato September 2014 SMÅLANDSFARVANDET HAVMØL- LEPARK FISKERI SMÅLANDSFARVANDET HAVMØLLEPARK FISKERI Revision 2 Dato 2014-09-16 Udarbejdet af MIBR Kontrolleret

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK

VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK VVM -redegørelse - baggrundsrapport Radar og radiokæder PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument nr. 1215231165

Læs mere

VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK

VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Socioøkonomi PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Version Endelig udkast Dokument

Læs mere

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område.

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Kære alle Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Jeg vil anbefale Jer alle at deltage i det offentlige høringsmøde d. 20 maj på Lemvig Gymnasium fra 19.00

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Kriegers Flak Havmøllepark

Kriegers Flak Havmøllepark Kriegers Flak Havmøllepark Sedimentforhold VVM-redegørelse Teknisk baggrundsrapport Januar 2015 a Energinet.dk Denne rapport er udarbejdet for Energinet.dk som en del af VVM-redegørelsen for Kriegers Flak

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Kriegers Flak Havmøllepark. VVM-redegørelse Del 3: Det marine miljø

Kriegers Flak Havmøllepark. VVM-redegørelse Del 3: Det marine miljø Kriegers Flak Havmøllepark VVM-redegørelse Del 3: Det marine miljø Kolofon Titel: Kriegers Flak Havmøllepark. VVM-redegørelse. Del 3 Det marine miljø. Emneord: VVM, transformerplatform, havmøller, havmøllepark,

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 18. september 2012 FVM 069 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 8.

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

Anmeldelse af landanlæg for kystnære havmøllepark ved Sæby

Anmeldelse af landanlæg for kystnære havmøllepark ved Sæby Til Frederikshavn Kommune post@frederikshavn.dk; lemr@frederikshavn.dk Att: Lene Morthensen Kopi til: Naturstyrelsen (nst@nst.dk, Birgitte Wendelboe) Energistyrelsen (ens@ens.dk Therese Kofoed Jensen)

Læs mere

Anmeldelse af landanlæg for kystnære havmøllepark ved Vesterhav Nord

Anmeldelse af landanlæg for kystnære havmøllepark ved Vesterhav Nord Til Lemvig Kommune lemvig.kommune@lemvig.dk, teknik@lemvig.dk, Kirsten.eldon@lemvig.dk Att: Kirsten Eldon Struer Kommune teknisk@struer.dk, struer@struer.dk Holstebro Kommune kommunen@holstebro.dk, teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Velkommen til borgermøde i 2. offentlighedsfase

Velkommen til borgermøde i 2. offentlighedsfase Velkommen til borgermøde i 2. offentlighedsfase Bornholm Havmøllepark og anlæg til nettilslutning Radisson Blu, Fredensborg Hotel den 7. maj 2015 1 Dagsorden 19:00 Præsentationer Velkomst v/marian Kaagh,

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009 Vindmøllepark på Mejlflak Ideoplæg juni 2009 Indhold Forord 2 Udformning af vindmøllepark på Mejlflak 2 Visualiseringer 4 Forord Initiativgruppen for Århusbugtens Vindmøllelaug ved Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Vesterhav Syd Havmøllepark. VVM-redegørelse og miljørapport Del 2: Det marine miljø

Vesterhav Syd Havmøllepark. VVM-redegørelse og miljørapport Del 2: Det marine miljø Vesterhav Syd Havmøllepark VVM-redegørelse og miljørapport Del 2: Det marine miljø April 2015 1 Kolofon Titel: Vesterhav Syd Havmøllepark. VVM-redegørelse og miljørapport. Del 2. Det marine miljø. Emneord:

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster i fiskeri efter industriarter og

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er

Læs mere

Sejerø Bugt Havmøllepark

Sejerø Bugt Havmøllepark Sejerø Bugt Havmøllepark VVM-redegørelse og miljørapport Del 2: Det marine miljø 04.12.2015. Kolofon Titel: Sejerø Bugt Havmøllepark. VVM-redegørelse og miljørapport. Del 2: Det marine miljø Emneord: VVM,

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

Teknisk lovgivning for Østersøen

Teknisk lovgivning for Østersøen Teknisk lovgivning for Østersøen Indledning Siden 1. januar 2006 er forvaltningen af fiskeriet i Østersøen blevet klart forenklet. Efter en bred høring med de berørte aktører vedtog Rådet i november 2005

Læs mere

Bornholm Havmøllepark. VVM-redegørelse Del 2: Det marine miljø

Bornholm Havmøllepark. VVM-redegørelse Del 2: Det marine miljø Bornholm Havmøllepark VVM-redegørelse Del 2: Det marine miljø April 2015 1 Kolofon Titel: Bornholm Havmøllepark. VVM-redegørelse Del 2: Det marine miljø. Emneord: VVM, Havmøllepark, Natura 2000, Bilag

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Marts 2015 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2014 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2014 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2014 - Antal

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Februar 2016 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2015 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2015 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2015 -

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Early publication. for Kriegers Flak Havmøllepark. Ekstern støj VVM-redegørelse Teknisk baggrundsrapport Januar 2015

Early publication. for Kriegers Flak Havmøllepark. Ekstern støj VVM-redegørelse Teknisk baggrundsrapport Januar 2015 Kriegers Flak Havmøllepark Ekstern støj VVM-redegørelse Teknisk baggrundsrapport Januar 2015 Early publication Der tages forbehold for eventuelle ændringer af rapporten frem mod offentliggørelsen af VVMredegørelsen

Læs mere

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin

Læs mere

Fiskerimæssige interesser i mølleområdet Rødsand 2

Fiskerimæssige interesser i mølleområdet Rødsand 2 Fiskerimæssige interesser i mølleområdet Rødsand 2 Foto : Junita Karlsen Januar 2007 Udarbejdet for DONG Energy af : Carsten Krog Krog Consult Forsknings- og Udviklingsparken Vest Niels Bohrs Vej 6 6700

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

TILBUDSFORBEREDELSE FOR KYSTNÆRE PROJEKTER

TILBUDSFORBEREDELSE FOR KYSTNÆRE PROJEKTER TILBUDSFORBEREDELSE FOR KYSTNÆRE PROJEKTER Per Vølund Project and Market Director COWI Vind 27 Maj 2013 1 TILBUDSFORBEREDELSE FOR KYSTNÆRE PROJEKTER Indhold Budget Valg af site blandt 6 Teknik Mølle Fundament

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Havmøllepark Horns Rev 3

Havmøllepark Horns Rev 3 Havmøllepark Horns Rev 3 VVM redegørelse og miljørapport Del 2 Det marine miljø Kolofon Titel: Havmøllepark Horns Rev 3. VVM redegørelse Del 2 Det marine miljø Emneord: VVM, transformerstationer, havmøllepark,

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013. Maj 2013 Informationsmøde Kystnære havmøller

Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013. Maj 2013 Informationsmøde Kystnære havmøller Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013 1 Velkommen Præsentation af deltagere Jan Havsager, Stine Rabech Nielsen, Hanne Haxholm Jensen, Betina Haugaard

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 273 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller

BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller De kumulative effekter ved etablering af den kystnære havmøllepark Omø Syd er nedenfor vurderet

Læs mere

VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK

VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK VVM -redegørelse - baggrundsrapport Radar og radiokæder PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument nr. 1215181893

Læs mere

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk September 009 ANHOLT HAVMØLLEPARK Kortlægning af fiskearter/-bestande samt effektvurdering ved anlæggelse af Anholt Havmøllepark Krog Consult ApS Skæringvej 00 DK - 850 Lystrup ck@krogconsult.dk Carsten

Læs mere

Palle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund i december 2006

Palle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund i december 2006 Delrapport, Turen med det chartrede fartøj L151 Pernille Kim, 4.-15. december 2006 Nordsøen 11 dage. Projektet: Fiskeriudsigt for tobis i Nordsøen DFU/HFI 2188 Palle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund

Læs mere

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013.

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013. Fiskeriet i de 10 største havne målt ud fra værdi 2013:01 3. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 9. september

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Signifikant 1. Omfattende påvirkning (positiv/negativ) 2. Moderat påvirkning (positiv/negativ) 3. Mindre påvirkning (positiv/negativ)

Signifikant 1. Omfattende påvirkning (positiv/negativ) 2. Moderat påvirkning (positiv/negativ) 3. Mindre påvirkning (positiv/negativ) Notat Vurderingsmetode 13. december 2010 Udarbejdet af HHK, ESB, LRM Kontrolleret af HHK, ESB Godkendt af HHK Metode til vurdering af miljøpåvirkninger (Virkninger på Miljøet, VVM) En vurdering af miljøpåvirkninger

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Notat - Landskabelig vurdering af mulige vindmølleparker i området omkring Hoven ved Knaplundvej, Hejmdal/Påbøl og Barslund Mose

Notat - Landskabelig vurdering af mulige vindmølleparker i området omkring Hoven ved Knaplundvej, Hejmdal/Påbøl og Barslund Mose Returadresse Land, By og Kultur Planlægning Smed Sørensenvej 1, 6950 Ringkøbing Dato 21. september 2015 Sagsnummer 15-007089 Notat - Landskabelig vurdering af mulige vindmølleparker i området omkring Hoven

Læs mere

8. Fornyet behandling af ansøgning om opstilling af 5 ekstra vindmøller ved Holmen ved Hemmet

8. Fornyet behandling af ansøgning om opstilling af 5 ekstra vindmøller ved Holmen ved Hemmet Ringkøbing-Skjern Kommune Økonomi- og Erhvervsudvalget 29. september 2015 8. Fornyet behandling af ansøgning om opstilling af 5 ekstra vindmøller ved Holmen ved Hemmet 15-023871 Sagsfremstilling Baggrund

Læs mere

BORNHOLM HAVMØLLEPARK

BORNHOLM HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse-baggrundsrapport Socioøkonomi PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Projekt nr. 1 Dokument nr. 1215285869

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. VVM-REDEGØRELSE FOR BORNHOLM HAVVINDMØLLEPARK

HØRINGSSVAR VEDR. VVM-REDEGØRELSE FOR BORNHOLM HAVVINDMØLLEPARK Energistyrelsen Bilag: 1 Sagsbehandler: MKR Sagsnummer.: 2015/003050 26. juni 2015 HØRINGSSVAR VEDR. VVM-REDEGØRELSE FOR BORNHOLM HAVVINDMØLLEPARK Forsvarsministeriet modtog d. 20. april 2015 VVM-redegørelse

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 193

Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 7. januar 2014. Bekendtgørelse om føring af logbog mv. 1) 2. januar 2014. Nr. 5.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 7. januar 2014. Bekendtgørelse om føring af logbog mv. 1) 2. januar 2014. Nr. 5. Lovtidende A 2014 Udgivet den 7. januar 2014 2. januar 2014. Nr. 5. Bekendtgørelse om føring af logbog mv. 1) I medfør af 10, stk. 1 og 2, 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr: 28253 Den 31. oktober 2014 FVM 335 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Høring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i

Høring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf. +45 70 10 40 40 Fax. +45 75 45 19 28 NaturErhvervstyrelsen att. Lisbeth Nielsen Center for fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V H. C. Andersens Boulevard 37

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Anmeldelse af Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Eksempel på visualisering af projektet set fra sydsydvest (EMD) Projektansøger Energi Fyn Holding A/S Att: Jette I. Kjær Sanderumvej 16 5250

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale Fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale Fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er et krav, at ansøger

Læs mere

Velkommen til borgermøde

Velkommen til borgermøde Velkommen til borgermøde Sejerø Bugt Havmøllepark og anlæg til nettilslutning Havnsø Hotel og Kursuscenter den 6. februar 2014 Om Energinet.dk Hvem er deltagerne her i dag? Arrangører Energinet.dk Ansvarlig

Læs mere

VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK

VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK VVM -redegørelse - baggrundsrapport Ekstern støj (luftbåren) offshore PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument

Læs mere

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne

Læs mere

VVM-tilladelse Landanlæg i forbindelse med Vesterhav Syd Havvindmøllepark

VVM-tilladelse Landanlæg i forbindelse med Vesterhav Syd Havvindmøllepark VVM-tilladelse Landanlæg i forbindelse med Vesterhav Syd Havvindmøllepark Januar 2017 Indhold 1. VVM-tilladelse til Indsæt projektnavn 3 1.1 Indledning 3 1.2 Baggrund 3 1.3 Beskrivelse af projektet 3 2.

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM for Bornholm Havmøllepark med tilhørende ilandføringsanlæg Juni 2014 Kolofon Titel: Indkaldelse af ideer og forslag VVM for Bornholm Havmøllepark med tilhørende ilandføringsanlæg

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER BEVARELSE AF FISKERESSOURCERNE Bevarelse af fiskeressourcerne omfatter bl.a. sikring af en miljømæssig bæredygtig udnyttelse af disse ressourcer og sektorens langsigtede levedygtighed. Med det formål at

Læs mere

Velkommen til borgermøde i 2. offentlighedsfase

Velkommen til borgermøde i 2. offentlighedsfase Velkommen til borgermøde i 2. offentlighedsfase Vesterhav Nord Havmøllepark og anlæg til nettilslutning Lemvig Gymnasium den 20. maj 2015 1 Dagsorden 19:00 Præsentationer Velkomst v/marian Kaagh, Energinet.dk

Læs mere

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 21. december 2015 TAC og kvoter for 2016 (FORELØBIG OVERSIGT - baseret på konsolideret version af 21. december) Kvoter for Østersøen

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod visse former for fiskeri i nærmere afgrænsede områder i Kattegat og nordlige del af Øresund

Bekendtgørelse om forbud mod visse former for fiskeri i nærmere afgrænsede områder i Kattegat og nordlige del af Øresund BEK nr 391 af 16/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 2010-00997 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Januar 2010. Anholt Havmøllepark. Vurdering af virkninger på miljøet. Resumé af VVM-redegørelse

Januar 2010. Anholt Havmøllepark. Vurdering af virkninger på miljøet. Resumé af VVM-redegørelse Anholt Havmøllepark Januar 2010 Vurdering af virkninger på miljøet Resumé af VVM-redegørelse Udarbejdet af: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 info@energinet.dk www.energinet.dk Kort:

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

VINDMØLLER PÅ AVEDØRE HOLME INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Eksisterende vindmøller på Avedøre Holme 2

VINDMØLLER PÅ AVEDØRE HOLME INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Eksisterende vindmøller på Avedøre Holme 2 HOFOR VINDMØLLER PÅ AVEDØRE HOLME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Eksisterende vindmøller på Avedøre Holme

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 1.0 af 18. december 2015 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK

VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK VVM -redegørelse - baggrundsrapport Ekstern støj (luftbåren) offshore PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Vejdirektoratet Peter Holt Guldalderen 12 2640 Hedehusene Kystdirektoratet J.nr. 15/00288-20 Ref. Bertram Tobias Hacke 08-06-2015 Sendt på mail til ph3@vd.dk Tilladelse til erosionsbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. februar 27 Sagsnr.: 1874/266163 Folketingets

Læs mere

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere: Fiskerilære 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Fiskeriteknolog og faglærer Jens Peter Andersen. Født 1955. Fiskeskipper i 17 år. Uddannet som

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opsætning af husstandsmølle (Gaia-Wind

Læs mere

Vurdering af mulighederne for produktion af skaldyr i Havmølleparker

Vurdering af mulighederne for produktion af skaldyr i Havmølleparker Afrapportering af projektet: Vurdering af mulighederne for produktion af skaldyr i Havmølleparker Projektgruppe: Claus Stenberg (projektleder), Mads Christoffersen & Per Dolmer, DTU Aqua Carsten Krog,

Læs mere

Velkommen til borgermøde

Velkommen til borgermøde Velkommen til borgermøde Vesterhav Syd Havmøllepark og anlæg til nettilslutning Holmsland Idræt- og kulturcenter den 30. januar 2014 Om Energinet.dk Hvem er deltagerne her i dag? Arrangører Energinet.dk

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bkg. nr. 274 af 3. april 2009 og bkg. nr. 1439

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat februar 2012 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978 2011 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav 1991 2011 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004 2011 -

Læs mere