Sundhed hos borgerne i Halsnæs Kommune skal være en naturlig del af hverdagen og starte allerede hos børn og unge.

Transkript

1 Opsamling fra dialogmøde med politikere, borgere og medarbejdere om en ny sundhedspolitik i Halsnæs Kommune Opsamlingen indledes med en overordnet tilbagemelding fra dialogmødet, som handler om værdier og principper for, hvordan deltagerne fra dialogmødet i Gjethuset, ser på arbejdet med at indfri målsætningerne i den brændende platform Sundhed og Velvære. En vision kan være at: Sundhed hos borgerne i Halsnæs Kommune skal være en naturlig del af hverdagen og starte allerede hos børn og unge. Værdier og principper for de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser er, at sundhed er andet og mere end fravær af sygdom samt: Sundhed i Halsnæs Kommune handler om det hele menneske Sundhed handler om fysisk og mental sundhed og er et sammenhængende hele. Det betyder for eksempel, at indsatser for at fremme den mentale sundhed, kan skabe et stærkere udgangspunkt for at forbedre den fysiske sundhed og omvendt. I Halsnæs tænker vi tilbud om sundhed i bred forstand Der er et stort potentiale i tanken om, at tilbud til borgerne om sundhed kan komme fra flere steder. Dels fra de traditionelle tilbud som for eksempel læge, hjemmepleje, fysioterapi m.v. Dels kan sundhed tænkes ind for eksempel i kultur- og naturtilbud, på arbejdspladser, fritidsliv, når vi handler ind. Kort sagt sundhed skal være der, hvor vi lever og bor. I Halsnæs skaber vi sundhed sammen At skabe sundhed sammen handler dels om at udfordre tanken om, hvem der skal levere sundhed og i højere grad stille skarpt på, hvordan man bedst leverer sundhed. Det betyder for eksempel, at frivillige kan spille en anden og større rolle på områder, hvor det giver mening og det kan også betyde, at kommunen ændrer sin rolle, fra primært at levere eller finansiere, til i højere grad at understøtte sundhed. Vi skal huske at bruge det, vi allerede har bedst muligt I Halsnæs har vi en fantastisk natur og kultur, og vi gør allerede en masse for sundheden. Det skal vi huske og bruge bedst muligt. At forbedre sundheden handler derfor ikke om kun at have flere ressourcer og mere økonomi, men at bruge det, der er og som fungerer godt. 1

2 Temaer Dialogmødet viste, at der blandt borgerne er et ønske om at prioritere flere temaer, udover dem som er prioriteret under den brændende platform Sundhed og Velvære. I dialogen med politikere, borgere og medarbejdere er der særligt to temaer som vurderes at ville kunne understøtte indfrielsen af de aktuelle mål om end på lidt længere sigt. Det drejer sig om: 1) Børn og unge med fokus på en tidlig indsats allerede fra barndommen og 2) Mental sundhed. De gode vaner tillæres tidligt, det gør de dårlige også, derfor skal der være fokus på sundhed og trivsel allerede fra barndommen. I opsamlingen er børn og unges sundhed og trivsel, derfor et selvstændigt tema. Desuden var der fokus på, at mental sundhed eller - i dagligsprog vores trivsel - er et vigtigt tema. Hvordan vi har det og trives i hverdagen har indflydelse på og kan være en forudsætning for, om målene i den brændende platform indfries. Derudover har der været fokus på, at det er forskelligt, hvordan borgernes sundhed er og ikke mindst, at nogle borgere på grund af forskellige omstændigheder, kan have svært ved at ændre på deres sundhed. Sammen med de politisk prioriterede temaer i den brændende platform og med dem fra dialogmødet, er opsamlingen bygget op om følgende temaer: Rygning Overvægt Fysisk inaktivitet Stress Genindlæggelser Mental sundhed Børn og unges sundhed og trivsel Lighed i sundhed Nedenfor er hvert tema beskrevet og målene fra den brændende platform Sundhed og Velvære, er sat ind. Forslagene er skrevet ind i opsamlingen med de ord og formuleringer, som deltagerne brugte. I det videre arbejde med forslagene kan disse udfoldes, også ud fra en vurdering af, hvad der allerede arbejdes med i kommunen eller andetsteds fra. For eksempel er et af forslagene en Hotline til unge, en sådan findes nationalt, så her handler det måske om formidling af eksisterende tilbud. Mange af forslagene vil have en stor effekt på indfrielsen af målene, og en del af forslagene lægger op til indsatser, som vil kunne løses af civilsamfundet. Hvordan forslagene kommer med i sundhedspolitikken arbejdes der videre med, med respekt for de deltagere som har engageret sig samt opmærksomhed på, at der ikke bliver en forventning om, at forslagene kan effektueres fra "i morgen". 2

3 Rygning I 2013 var der 4700 dagligrygere i Halsnæs Kommune svarende til 19 procent. 7 ud af 10 rygere vil gerne stoppe med at ryge. Over halvdelen af alle dagligrygere starter med at ryge før de bliver 18 år og 80 procent inden 20 årsalderen. Den bedste effekt af det forebyggende arbejde opnås ved at iværksætte indsatser indenfor tre områder: 1) fremme af rygestop - tilbud om hjælp til rygestop og 2) fremme af røgfrie miljøer områder, hvor der ikke kan ryges og 3) forebygge rygestart at unge primært under 20 år, ikke starter med at ryge. I forhold til deltagernes fokus på børn og en tidlig indsats vil en målsætning, man kan arbejde ud fra være, at børn og unge ikke skal påvirkes til et liv med tobaksafhængighed. Mål i den brændende platform: Andelen af dagligrygere er faldet med 10 procentpoint Hvordan når vi målet: Nedenfor er forslag fra civilsamfundet til, hvordan målet i forhold til rygning i den brændende platform, kan indfries. Forslagene går både på at motivere til rygestop gennem eksempelvis konkurrencer og på at opstille retninger for, hvor der må ryges. Rygning Samarbejde med idrætsforeninger ift. psykisk syge Total rygeforbud i Halsnæs Kommune Nul rygning-dage i Halsnæs fx 10. oktober 2015 Rygestop/motivation i idrætscentre. Rygestopkursus til borgerne for oplysning/tilbud Konkurrence mellem firmaerne i Halsnæs foreninger/ firma, hvor mange kan klare et rygestop Minus røg i arbejdstiden Minus røg på alle kommunale matrikler Kommunale medarbejdere skal betragtes som rollemodeller Overvægt Overvægt er ikke et nemt område at arbejde med, men det er et vigtigt tema at prioritere i forebyggelsesarbejdet. Personer med overvægt har mange helbredsmæssige udfordringer for eksempel hjertekarsygdom, diabetes, flere former for kræft mv. Børn med overvægt oplever at blive drillet og giver udtryk for, at livet kan være svært. Over halvdelen af de børn som er overvægtige som barn, forbliver overvægtige som voksne. Børn af forældre med overvægt udvikler hyppigere svær overvægt. Deltageren fra dialogmødet havde fokus på, at overvægt hos børn og unge skal forbygges, så bliver færre og færre børn med overvægt og dermed også voksne. 3

4 78 procent af borgere i Halsnæs Kommune med moderat overvægt ønsker at tabe sig, hos borgere med svært overvægt gælder det for 94 procent. Mål i den brændende platform: Andelen af svært overvægtige er faldet med 5 procentpoint Andelen af moderat overvægtige er faldet med 5 procentpoint Hvordan når vi målene: Følgende forslag angiver civilsamfundet, kan være med til at realisere målene i den brændende platform, om at nedbringe antallet af svært - og moderat overvægtige. Forslagene går både på at fremme fysisk aktivitet og på at sikre bedre muligheder for at spise sundt og løsningerne involverer familier, frivillige, organisationer, erhvervslivet og kommunen. Overvægt / sund kost Fremme sundhed i børnefamilierne Inddrage forældre/bedsteforældre/den primære voksne og foreninger i daginstitutioner Naturfitness/aktivitetspladsen til alle aldre i fællesskab Frivillige går ture med ældre Gå-busser til skolerne/mere sikre skoleveje Motionsvenner/mentalsamvær/livskvalitet Motivere til andre sportsformer / bevægelse Samarbejde med idrætsforeninger ift. psykisk syge Hold for overvægtige som ved rygestop Sund kantine mad (erhvervsliv) Spisekammeret Halsnæs. Sund og let mad lokalt Let/sund mulighed for at købe frokost i Halsnæs Partnerskab med fx madvognen/ forretning i Halsnæs Halsnæs Kommune kontakter virksomheder/foreninger for at opstarte madordning/giver de gode ideer Bedre udnyttelse af køkkenkapaciteten i Halsnæs Weekend med fokus på kost og motion 4

5 Fysisk inaktivitet Fysisk inaktivitet, fysisk aktivitet, idræt, sport, motion og bevægelse. Der er mange ord, men det handler om, at vi får bevæget os i løbet af dagen, for eksempel i skolen, på arbejdet og i fritiden. At vi har gode muligheder for at være fysisk aktive gennem hele livet for derved at forebygge sygdom og bevare funktionsevnen. Gode motoriske færdigheder hos børn har positive effekter for eksempel på barnets selvværd og indlæring. Mål i den brændende platform: Andelen af fysisk inaktive er faldet med 10 procentpoint Hvordan når vi målet: Forslagene indenfor dette tema knytter primært an til målet om at nedbringe antallet af fysisk inaktive, men vil også have en indflydelse på at reducere andelen af borgere med overvægt. En række af forslagene tager udgangspunkt i at bruge eksisterende faciliteter og naturen i Halsnæs, mens andre i højere grad handler om at målrette aktivitetstilbud til særlige målgrupper. Øget aktivitet / brug naturen Paraplyen, skulle være en mulighed for at blive brugt om aftenen både af ældre, børnefamilier og unge måske også samtidig Børn aktiveres mens forældre laver motion Aktivitet, som du ikke kan lade være med at deltage i! Særlige tilbud mænd med maver Ikke opdele i diagnoser, brugerne styrer selv gruppesammensætning Grupper for enlige Den enkelte person sætter mål Rammerne skal være ok Hvide Klint Bro Stålsat by Sundhedslaug Byrum, haller, fora for bevægelse Åben Halsnæs / Singletrack APP inspiration til ture, gå/løbe/cykel/mountainbike ruter, geocatching 5

6 Folder, turistkort Løbe, gang, naturforeninger byder ind med ruter fx aviskampagne vis os din bedste gåtur Stress Stress er en tilstand, der påvirker os både fysisk, psykisk og socialt og som kan være vanskeligt at håndtere. Jo lavere uddannelsesniveau, des større andel af borgere med højt stressniveau. Ligesom andelen af borgere med et højt stressniveau er større blandt borgere, som er i den erhvervsaktive alder og udenfor arbejdsmarkedet, sammenlignet med borgere som er i beskæftigelse. I regionen tilkendegiver 21 procent af borgerne i sundhedsprofilen fra 2013 at have et højt stressniveau, mens dette gælder for 24 procent i Halsnæs Kommune. Der har været en stigning på 6 procentpoint i Halsnæs Kommune siden sidste sundhedsprofilen fra 2010, hvor andelen af borgere med højt stressniveau, var på 18 procent. Stress er normalt en tilstand, vi forbinder med voksenlivet, men desværre er mistrivsel og stress også et problem, der i stigende grad rammer både børn og unge. Oplevelsen af at være stresset i form af for eksempel uforudsigelighed, manglende kontrol og høje krav, ses også hos de unge i alderen år, hvor 1 ud af 4, oplever at have et højt stressniveau. Mål i den brændende platform: Antallet af stressramte borgere falder til gennemsnittet for Region Hovedstaden. Det betyder, at andelen skal falde med 3 procentpoint gerne inden 2016 Hvordan når vi målet: Forslagene nedenfor knytter an til målene om at nedbringe henholdsvis stress og genindlæggelser. Mental sundhed er i opsamlingen et fokusområde i sig selv, da det kan være en forudsætning for at opnå, de andre målsætninger. En stor del af forslagene tydeliggøre, at der er et potentiale i at udvikle sociale relationer og inkludere udsatte i fællesskaber. Mental Sundhed / Stress / Genindlæggelser Synliggøre problemerne Hotline til unge Synliggørelse af hjælpemuligheder og værktøjer Fokus på det hele menneske; mentalt og socialt Tilbud om sundhed i bred forstand flere steder Mentorordningen (voksne som mentor for børn/unge) tage ideer fra eksisterende mentorordningen, udvidet model med møder med forældre 6

7 Resultat af sundhedsprofil 2013: Hvis man skal have en henvisning fra egen læge til psykologsamtaler, kræver det en diagnose. Alternativet er egenbetaling Flere kommuner kører nu projekter med gratis/anonym psykologhjælp til unge med stress relaterede problemer At hjælpe unge, inden det går helt galt Undgå at sygeliggøre dem, hvis vi kan Større støtte til/i hjem hvor der er alkoholmisbrug, psykisk sygdom o.a. Større fokus på børn der mistrives Samtænke med job og beskæftigelse Inklusion i fællesskaber Bruge eksisterende kulturelle tilbud større fællesskaber Give redskaber i foreninger, skole og institutioner Koordinering af indsatser ift. til borgeren Mestringskurser Kombinere med eksisterende interessefællesskaber (natur/kultur etc.) Spiseven (besøgsven) / spisefællesskaber, gå-ven Genindlæggelser Når vi bliver indlagt på hospitalet eller bliver behandlet for eksempel for en brækket arm, betaler den kommune vi bor i, en andel af indlæggelsen/behandlingen til hospitalet. Der er fokus på at reducere genindlæggelser som betyder, at man bliver indlagt igen inden for kort tid, af flere grunde. Dels har det store økonomiske omkostninger for kommunen, omkostninger som er steget over årene og fortsætter med at stige, og dels kan det for den enkelte borger/patient have en stor menneskelig omkostning at skulle på hospitalet igen. En del af genindlæggelserne kan man forebygge. For eksempel hvis en ældre på grund af dehydrering (mangler væske) er svimmel og falder i eget hjem, slår hoften og indlægges, er det vigtigt efterfølgende at have fokus på velbefindende hos den ældre, så dette ikke gentager sig. Mål i den brændende platform: Antallet af genindlæggelser er faldet med 5 procentpoint om året 7

8 Genindlæggelser på psykiatriske afdelinger På psykiatriske afdelinger vil der ligeledes være borgere/patienter som bliver genindlagt af forskellige årsager. Reduktion af antallet af genindlæggelser skal ske i et tæt samarbejde mellem flere parter, kommune, praktiserende læge, hospital, hjemmet (pårørende) og arbejdsplads. Psykisk syge er en sårbar patientgruppe. Hvis de bliver udskrevet, og der ikke er nogen, som følger op, så kan de ende med at få tilbagefald og blive indlagt igen. Ved at arbejde forebyggende for eksempel med stress og mental sundhed vil det have indflydelse, dels på indlæggelser og genindlæggelser. Mål i den brændende platform: Antallet af genindlæggelser på psykiatriske afdelinger falder med 10 procentpoint fra 2013 til ultimo 2017 Mental sundhed Deltagerne havde stor opmærksomhed på det, der samlet kaldes mental sundhed, og at det er vigtigt, at børn og voksne skal trives og have en god mental sundhed, for at indfri målene i platformen. Der er flere faktorer som påvirker, om vi har en dårlig mental sundhed eller trivsel. For eksempel en usikker tilknytning til forældre eller omsorgspersoner, manglende omsorg, dårlig trivsel og læring i dagtilbud/skoler, uafsluttet skolegang, arbejdsløshed, belastende arbejdsmiljø, ensomhed og isolation. God og sund mental sundhed handler om, om vi oplever, at vi kan håndtere dagligdagens udfordringer og stress, og om vi oplever trivsel, livsglæde og selvværd. I en undersøgelse af børn og unges sundhed og trivsel blandt de årige i Halsnæs Kommune oplever ca. 1 ud af 4 piger at have et lavt selvværd. Generelt oplever pigerne større ensomhed og lavere selvværd end drengene. Borgerne i Halsnæs har ikke en dårligere mental sundhed end i resten af regionen, men i sundhedsprofilerne fra 2010 og 2013, ses en stigning fra 8 til 12 procent. Det vil være vigtigt at have fokus på, at andelen af borgere som har en dårlig mental sundhed, ikke stiger yderligere i sundhedsprofilen som udkommer i Børn og unges sundhed og trivsel I dialogen med borgerne omkring sundhedspolitikken har der været særlig fokus på det forebyggende arbejde, og særligt i forhold til børn og unge. At børn og unge skal trives og vokse op i sundhedsfremmende omgivelser, og at børn har ret til et godt liv med høj trivsel og god sundhed. Børn og unges sundhed er vigtig som basis for, at børn kan trives, udvikle sig og lære. Det giver god mening at have fokus på børn og unge. Undersøgelser har vist, at sygelighed, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet, er af stor betydning for den enkeltes sundhed senere i livet. Hvordan kan vi arbejde med børn og unges sundhed og trivsel: Temaet dækker bredt og knytter an til flere af temaerne under den brændende platform. En række forslag er relativt konkrete målrettet børn og unge, mens andre forslag er mere tværgående og handler om, hvordan man kan samarbejde om at skabe bedre vilkår for børn og unge. 8

9 Tidlig indsats / fokus på børn og unge Inddragelse af forældre/familien i børnenes vaner/sundhed En helhedsindsats Oplysning om lighed i sundhed Alle får samme mulighed God sund kost og fysisk aktivitet god læring (Svendborgprojektet 6 timers idræt om ugen) Fælles familieaktivitet i foreninger Fokus på børns dårlige mentale tilstand tidligt Opdage når børn ændre mental tilstand Forskellige organisationer samarbejde med institutioner (partnerskaber) (Førtid, bruge menneskelige ressourcer) fx ud og hjælpe i skoler/institutioner Politik på baggrund af kommunens sociale profil (demografiske) Særlige udfordringer Tilbyde morgenmad Kendskab til sundhed, ernæring, motionsopdragelse, lege det ind Sund mad i institutioner fra start Professionelle lærere, pædagoger, sundhedstjeneste Den svære samtale Klubberne ind i skolerne præsentation af forskellige foreninger og aktiviteter fx i en 3 måneders periode. Eleverne ud i klubberne. Fx om eftermiddagen, hvis man ikke er i lektiecafe fx som Hundested skolesport. Lighed i sundhed I dialogen med politikere, borgere og medarbejdere var udmeldingen, at opmærksomheden også bør rettes mod de medborgere, som har svære betingelser for at vælge det sunde liv. Deltagerne var optaget af, hvordan man styrker, at de mennesker med de største sociale- og sundhedsudfordringer, også oplever forbedringer i deres sundhed og trivsel. Social ulighed i sundhed beskriver det forhold, at sundhed og sygdom er skævt fordelt blandt borgerne. Det betyder, at jo dårligere en borger er stillet socialt set, desto større sandsynlighed er der statistisk set for, at borgeren får et dårligt helbred og udvikler en sygdom. Der er flere faktorer som spiller ind hos den enkelte i forhold til at kunne leve et sundt liv. Det handler for eksempel om uddannelse, indkomst, miljøpåvirkninger og tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det heller ikke nemt lige at ændre på den sociale ulighed i sundhed. 9

10 Hvordan kan vi arbejde med lighed i sundhed: Økonomi og ulighed i sundhed var i fokus, i mange af drøftelserne på dialogmødet. Forslagene handler i høj grad om forudsætninger for at nå målsætningerne i den brændende platform, og knytter an til alle temaerne. Økonomi og ulighed i sundheden Fælles politik i alle institutioner i kommunen Del/underpolitik under sundhedspolitik indeholdende ansvar/mål alle indskolinger?? Fx gåordninger Stopper i SFO pga. økonomi fx skolen har en politik som fanger Bruge flere penge på de få Sundhedsplejersken hvert år tilknyttet skolen Rabatordning på tværs af foreninger Støtte til de økonomisk dårligt stillede Privat/offentligt samarbejde Mere økonomisk støtte til foreninger Motivation og kommunikation I spørgsmålet om, hvordan vi sammen kan løfte sundheden i Halsnæs, kom det frem fra mange, at der er forskellige betingelser for, at vi kan nå flere af målsætningerne. Motivation er en vej. Men hvordan motiverer vi borgerne til sundhed? Det er der ikke et enkelt svar på, men det at være sammen i sociale fællesskaber for eksempel at motionere sammen tyder på at være en god motivationsfaktor. Kommunikation information og formidling er en anden vej. Hvordan får vi fortalt om alle de muligheder, som findes i kommunen. For eksempel natur- og motionsstier, kultur mm. Og er det nok at skrive det på hjemmesider og i avisen? Eller er den personlige relation og kontakt for eksempel i foreninger, på arbejdspladser, i institutioner, en bedre formidlingsvej? Nedenfor er opstillet forskellige forslag fra civilsamfundet, som dækker bredt og som knytter an til mange af målene, i den brændende platform. Halsnæs har en lang række tilbud og faciliteter, og råder allerede over en række kommunikationskanaler, som kan bruges i den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. 10

11 Information, formidling og viden om sundhed og eksisterende tilbud Vi skal være konkrete på målgruppen Vi skal definere målgruppen Ved indsatser der kræver fremmøde kan gruppedynamik/body-ordning gøre fremmødet større Oplysning om hvor/hvordan og med hvem Vi skal hjælpe folk med at indse at de har et problem Lokkemad det forpligter det giver lyst til deltagelse Vi skal ligge plan for brug af sociale medier Facebook Foreninger etc. Åben hus Erhvervsliv + kommunale virksomheder Stålsat by Camps Fokus på at bruge forskellige medier aktivt Oplev Halsnæs Indtænke lokalsamfundet Genindføre den gamle væg i Gjethuset med oversigt over aktiviteter megainfo-tavler Samle forskellige aktører om fælles løsninger Sundhedshus: Læge, kiropraktorer, psykologer mulighed for henvendelser fra borgere med ondt i livet, speciallæger, patientforeninger, sociale foreninger, genoptræning, sagsbehandler, netværk Netværk i højsædet 11