Hellere Thisted end Kina Side 4-5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hellere Thisted end Kina Side 4-5"

Transkript

1 nr. 01 Januar 2005 Hellere Thisted end Kina Side 4-5 Fernando mistede 15 familiemedlemmer Side 3 Vorherre bestemmer arbejdstiden Side Usaglig fyring af syg medarbejder Side 9

2 Kampen om pengene Leder Bankerne skovler milliarder ind i disse år, og griskheden og uanstændigheden kender åbenbart ingen grænser, når det gælder om at sikre aktionærerne og pengeverdenens topfolk endnu større fyrstelige milliongager og aktiegevinster. Gang på gang viser pengeinstitutternes regnskabstal kæmpeoverskud ikke mindst i kraft af de mange gebyrer, der er blevet en ren guldgrube for bankerne. De seneste regnskabstal viste et overskud på næsten 28 milliarder kroner ( ) i Gebyrerne gav en samlet gevinst på hele 16 milliarder kroner. Når regnskabstallene for 2004 dukker frem, sættes formentlig endnu en gang ny rekord. Og for at det ikke skal være løgn sender regeringen nu de betrængte pengeinstitutter en ny gavecheck på omkring en milliard kroner i ekstra lettelse af selskabsskatten. Alligevel er det ikke nok. Gebyrskruen Det lykkedes i sin tid banker og sparekasser at få os alle sammen med på lønkonti og senere på Dankortet, der uden tvivl må siges at være blevet en succes. Selv de mest forhærdede modstandere af det lille plastikkort har måttet bøje sig. Og plastikkortet og brugen af elektronisk opkobling til netbanker har gjort det meget, meget lettere at handle og bruge sin bank. Gevinsten har bankerne fået ind ved enorme administrative besparelser og ved gentagne prikkerunder, der har kostet hundredvis af ansatte deres job. Nu har bankerne strammet gebyrskruen endnu en tand. Ikke et ord om de gebyrer, der nogle steder også kræves op af folks bidrag til nødhjælpen til ofrene for flodbølgekatastrofen i Asien de taler for sig selv. Men vi skal nu alle betale et gebyr på 50 øre for hver eneste gang, vi anvender Dankortet i butikkerne. Pengene går direkte i bankernes i forvejen svulmende kasser. Det hedder sig, at gebyret blandt andet skal dække bankernes meromkostninger til de nye chipdankortautomater. Her har banker selv regnet sig frem til, at de vil betyde en ekstra omkostning svarende til 1,25 kroner pr. transaktion. Hvordan bankerne er nået frem til lige nøjagtigt det tal, er indtil videre en dyb hemmelighed også for de politikere, der i sin tid gav grønt lys for systemet. Noget helt andet er, at de nye chipkort-automater endnu ikke fungerer. Alligevel er pengene strømmet ind i bankernes kasser lige siden nytår, rundt regnet en million kroner hver eneste dag. Det eneste anstændige var dog i det mindste at droppe det nye gebyr, indtil de nye automater kommer i drift. Grådighed Et andet eksempel på bankernes grådighed er forsøget på at få fingrene i de 43 milliarder kroner, der siden 1998 er sparet op i Særlig Pension (SP). Siden nytår har pengene frit kunnet flyttes fra ATP, der har administreret ordningen. Og har gjort det så godt, at ATP har branchens suverænt laveste administrationsomkostninger. Her kan de private pengeinstitutter og pensionskasser slet ikke være med. Netop administrationsomkostningerne er helt afgørende for, hvor meget man til sin tid får udbetalt i pension. Alligevel kan lønmodtagerne kun tage SP-pengene ud af ATP, men ikke sætte penge ind. Men bare risikoen for, at lønmodtagerne kunne finde på at kræve at få ret til at placere deres egne sparepenge i den mest fordelagtige ordning, har fået Finansrådet til at rejse krav om nedlæggelse af både ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Friheden til selv at bestemme over sin pensionsopsparing gælder åbenbart kun, hvis milliarderne strømmer ind i de private ordninger. Ikke den anden vej. Her kender griskheden ingen grænser. indhold Fernando mistede 15 familiemedlemmer 3 Hellere Thisted end Kina 4 Elsker sit arbejde 6 Flere skader anerkendes 8 Usaglig fyring af syg medarbejder 9 Oplærer kolleger i Tjekkiet 10 Vorherre bestemmer arbejdstiden 12 Uorganiserede kan indgå lokalaftaler 14 Spar og overlev 16 International fagbevægelse 18 Faglig orientering 22 Niels Erik Olsen sprang køen over 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN Forsidefoto: Jens Bach

3 Af Erik Sandager Foto Jens Bach mistede Fernando mistede 15 familiemedlemmer Hundredvis af tamiler fra Sri Lanka, der arbejder på danske fjerkræslagterier, mistede familiemedlemmer ved naturkatastrofen På fjerkræslagteriet Rose Poultry A/S i Vinderup og på fjerkræslagteriet Danpo i Farre ved Give har i hundredvis af medarbejdere mistet familiemedlemmer på Sri Lanka. CO-Magasinet er på besøg i et lille kædehus, Parkvænget, Struer. Uden for huset holder en rød Mazda 323 parkeret. Indenfor bor ægteparret Fernando og Tharini Benjamin sammen med deres to børn på 4 og 11 år. Det er et år siden, de købte huset. Begge arbejder på fjerkræslagteriet i Vinderup. Han om natten i slagteriafdelingen. Hun om dagen i paneringen. 30-årige Tharini er hindu og har kulsort hår med en lang hestehale hængende ned ad ryggen. Hun er iført en sort kjole. Hun har datteren Mathus, 4 år, på skødet. Sønnen Vineeth på 11 år er i skole. 38-årige Fernando er katolik, har mørkt krøllet hår, overskæg og er iført en hvid kortærmet Fila T-shirt. Det er 18 år siden han flygtede til Danmark på grund af krig og terror på Sri Lanka. De mørke ansigter har svært ved at lade være med at smile. Men de brune øjne er triste. Det officielle tabstal på Sri Lanka efter flodbølgen er opgjort til omkring døde. Mange tusinde er hjemløse og mistede alt. Endnu har Fernando ikke det fulde overblik over, hvor mange af hans familiemedlemmer der er omkommet. Mange døgn er tilbragt i søvnløshed og i uvished om familiens skæbne foran fjernsyn og radio. Det var umuligt at ringe til Sri Lanka. På baggrund af to minutkorte telefonsamtaler med sin far anslår Fernando, at han har mistet cirka 15 familiemedlemmer. Hans far, mor, lillesøster og to storesøstre blev hjemløse. De var fiskere og mistede hus, hjem, tøj, ejendele, penge, fiskerbåd og fiskeredskaber. De bor nu i en flygtningelejr, og en eller flere af søstrene er indlagt på sygehus med kvæstelser. Det første, Fernando gjorde, da han havde hørt sin far fortælle, at de havde mistet alt undtagen det tøj, de gik i, var at spørge: - Får I mad? Hans far kunne berolige: - Ja, vi får mad i lejren. Det næste, Fernando gjorde, var at kontakte sin lillebror i England og overføre kr. til den hjemløse familie på Sri Lanka, der havde mistet alt - også de penge, han havde sendt i anledning af jul og nytår. - Det er penge til det mest nødvendige - tøj og mad, siger Fernando. Jeg havde meget lyst til med det samme at rejse til Sri Lanka. Men det hjælper jo ingenting. Det er bedre at passe sit arbejde og tjene nogle penge. Jeg er glad for, at jeg sidste sommer var på besøg på Sri Lanka og mødte mange af de familiemedlemmer, der nu er omkommet. - Min første tanke, da min kone vækkede mig og fortalte, at der var mange døde på Sri Lanka, var, at der var udbrudt krig igen, fortæller Fernando. Familien Benjamin i Struer har mistet omkring 15 af deres familiemedlemmer i Sri Lanka, og andre er blevet hjemløse og har mistet alt ved naturkatastrofen i Asien.. Det var ikke i mine tanker, at det kunne være en naturkatastrofe. På Sri Lanka er omkring mennesker dræbt som følge af krig og terror siden På fjerkræslagteriet Rose Poultry og på mange andre arbejdspladser er der blevet samlet penge ind til ofrene for naturkatastrofen i Asien. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Erik Sandager Foto Jens Bach Thisted Hellere Thisted Danmarks måske mest succesrige høreapparatvirksomhed Oticon satser på nærhed mellem forskning, udvikling og produktion og foretrækker at have produktion i Thisted i stedet for i Fjernøsten Danmarks måske mest succesrige høreapparatvirksomhed, Oticon A/S, går imod strømmen og satser på geografisk nærhed mellem forskning, udvikling og produktion, frem for udflytning af arbejdspladser og produktion fra Thisted til eksempelvis Kina. Fabrikschef Svenning Thomsen, 23 år ved Oticon, fællestillidsrepræsentant Hanne Stephensen, 33 år ved Oticon og tillidsrepræsentant i 28 år, og Bente Madsen, 31 år ved Oticon, sikkerhedsrepræsentant i 25 år - nu daglig sikkerhedsleder, alle Thisted, er glade for, at Oticon foretrækker at have produktion i Thisted frem for i Kina. Fabrikschefen fremhæver fordelene ved det fleksible danske arbejdsmarked, hvor det kan lade sig gøre at udvide og indskrænke medarbejderstaben, mens det i nogle lande næsten er umuligt at afskedige. For eksempel blev der på grund af overvældende travlhed ansat ca. 70 ekstra medarbejdere i produktionen i foråret Utroligt fleksible Fællestillidsrepræsentant Hanne Stephensen, der er kollegernes repræsentant i bestyrelsen for William Demant Holding, roser medarbejderne for at være højt kvalificerede, utroligt fleksible, alsidige, ansvarsog kvalitetsbevidste og for at have oparbejdet knowhow af uvurderlig betydning for koncernen. Det kommer virksomheden til gode, når der skal udvikles og produktionsmodnes nye modeller. - Montagearbejdet foregår via mikroskop - de forskellige dele til et i øret -apparat er ikke større end hovedet på en knappenål - og én dags produktion vejer kun 16 kg, fortæller fællestillidsrepræsentant Hanne Stephensen.

5 end Kina Samling og lodning af i øret - apparat ved hjælp af blandt andet pincet - bemærk størrelsesforhold mellem fingre, pincet og høreapparat. - Mange har en høj uddannelse inden for andre områder. Mange nationer og mange kompetencer er repræsenteret i produktionen. Det kan være sygeplejersker, lærere, adjunkter eller andre akademikere. Mangler de en sprogkyndig til reparation i Holland, er vi leveringsdygtige, siger Hanne Stephensen. Løndel reduceret fra 50 til 15 procent - Vi oplever konstant stigende effektivitet og produktivitet, siger fabrikschefen. Alle medvirker til at udvikle produktionsprocesser, der gør produktionen mere effektiv. Tidligere havde vi en løndel på 50 procent, men i dag er vi nede på en løndel på 15 procent på det enkelte apparat. Årsagen er automatisering og teknologisk udvikling. Og i dag får vi også mange færdige dele til apparater hjem udefra. Når det - trods automatisering, robotter og udflytning af dele af produktionen - alligevel er lykkedes at bibeholde 675 arbejdspladser i Thisted, skyldes det blandt andet, at salget af høreapparater er mangedoblet. - Flere vil købe høreapparater i takt med, at de bliver bedre, siger fabrikschefen. Desto bedre høreapparater, der udvikles, desto større efterspørgsel. Jo tættere vi kommer på normal hørelse, jo større kundegrundlag. Gulvet skaber guld Med udvikling af nye høreapparater er Teknisk Afdeling og dygtige operatører i produktionen i Thisted med fra dag et. At medarbejderne på gulvet inddrages fra begyndelsen, giver mulighed for - allerede i udviklingsfasen - at minimere arbejdstidsforbrug. - Men forudsætningen er geografisk, sproglig og kulturel nærhed mellem medarbejdere fra forskning, udvikling og produktion, siger fabrikschefen. Vi er her. Vi taler samme sprog. Vi har samme kultur. Vi er i samme virksomhed. Og der er ingen tidsforskelle. - Den periode, hvor vi kan være først på markedet med et nyt produkt, som får kortere og kortere levetid, fordi der hurtigere og hurtigere kommer nye og bedre produkter, betyder utroligt meget. Det er her guldet ligger begravet! At medvirke i udviklingsfasen, at produktionsmodne og komme hurtigt i gang med produktionen. At kunne geare produktionen op hurtigt, det er vi gode til i Thisted, siger fabrikschefen. Kina ikke løsningen - Hvis bestyrelsen kunne se en fordel ved at flytte produktionen, gjorde de det, mener Hanne Stephensen, medarbejdervalgt i bestyrelsen for William Demant Holding siden Men så ville de gå glip af den knowhow, vi har opbygget gennem mange år. De gamle medarbejdere har megen erfaring, og der er oplagret så meget viden om produkterne. - Operatøroplæring til nye produkter går meget hurtigt i Thisted, og der er en kæmpe synergieffekt i virksomheden. Medarbejdere i andre lande er skam dygtige. Men de har en anden indstilling til arbejdet. De skal ledes. Mine kolleger er meget engagerede og ansvarsbevidste. Ellers kunne Oticon ikke nøjes med en arbejdsleder for operatører. - Danmark er et vidensamfund. Det er dét, vi skal leve af i Danmark. Hvis vi forstår at udnytte det, tror jeg, Oticon vil blive i Thisted i mange år. Satser på samarbejde Høreapparatvirksomheden Oticon satser ikke på fine titler men på samarbejde mellem alle medarbejdergrupper - Oticons idégrundlag og medarbejdersyn er, at vi er bedre sammen end hver for sig. Sådan siger koncernchef Niels Jacobsen, adm. direktør for William Demant/Oticon, i et lille velkomsthæfte, der uddeles til nyansatte medarbejdere om Oticons Idégrundlag og medarbejdersyn : - At vi kun kan være blandt de bedste, hvis vi arbejder sammen på tværs af ansvarsområder, projekter og fag. At vi er fleksible. At vi gør os umage. Oticons mål er at være blandt de største og mest lønsomme virksomheder i branchen. Virksomhedens slogan er at mennesker kommer i første række - eller People first. - Vi har indrettet vores arbejdsplads således, at samspillet mellem medarbejderne fungerer så godt og uhindret som muligt. Derfor sidder vi sammen med de kolleger, som vi umiddelbart løser opgaver med. Den fysiske nærhed er en forudsætning for etableringen af det sociale, vidensmæssige og faglige netværk, fremgår det. - Oticons medarbejdere ønsker at blive behandlet som selvstændige mennesker, der tager ansvar. Man påtager sig ansvaret for selv at planlægge og gennemføre arbejdsopgaver. Den enkelte medarbejder optræder ansvarsbevidst og tør selv tage beslutninger - med risiko for at begå fejl. - Oticons medarbejdere ønsker at udvikle sig i jobbet og gøre nye erfaringer inden for firmaet. Spændende og udfordrende arbejdsopgaver er vigtigere end formel status og titler. Størstedelen af den faglige og personlige udvikling foregår på jobbet i samarbejde med kompetente kolleger. CO-Magasinet side 4-5

6 Af Erik Sandager Foto Jens Bach Elsker Elsker sit arbejd Timelønnede ved Oticon medvirker i udviklingen af nye høreapparater fra lab-serie til prøveproduktion og til produktionsmodning og er med til at udarbejde arbejdsinstruktioner Operatør Lene Landbo, 47 år og 24 år ved høreapparatvirksomheden Oticon i Thisted, har deltaget i udviklingen af flere nye høreapparater. Det sidste projekt, hun har været involveret i, er udvikling og produktionsmodning af det intelligente høreapparat Oticon Syncro. - Under udviklingsarbejdet er jeg - sammen med andre kolleger - tilknyttet en tekniker og en værkfører. Jeg samler det nye apparat og giver praktiske input til, hvordan de enkelte dele kan monteres. Vi skal tænke tid, tænke praktisk og bruge vor know, erfaring og intuition. Operatører fungerer som praktiske grise i udviklingsarbejdet fra lab-serie til prøveproduktion og almindelig produktion. De skal være gode til at lære og gode til at lære fra sig. Det kræver selvtillid og gode samarbejds- og kommunikationsevner. - Vi er konstant i en læringsproces. Den ene dag lærer du - den næste dag skal du lære fra dig. Du skal kunne lide det - brænde for det - og jeg elsker det, fortæller Lene Landbo. Operatøren er med til at udarbejde arbejdsinstruktioner og oplære kolleger. - Når vi her i Thisted kan gøre det så hurtigt, er det fordi her er masser af erfaring og knowhow, som ikke umiddelbart kan dokumenteres. Men derfor har det alligevel stor betydning, mener Lene Landbo. Fabrikschef Svenning Thomsen, Oticon, roser samtlige operatører for at have påtaget sig overarbejde, give afkald på frihed og rykke samtidig, da produktionen af Syncro skulle speedes op - og det foregik i rekordtempo: - Når kunderne vil købe flere apparater end forudset, som det skete med Syncro, skal vi være i stand til at rykke. For i vor verden betyder udskudt salg tabt salg, siger fa- To industrieventyr Takket være offentlige tilskud, dansk forskning, dansk knowhow, dansk produktion og dansk produktudvikling er det lykkedes for danske virksomheder at blive førende i verden med udvikling og fremstilling af små høreapparater og store vindmøller. Danmark har tre af verdens seks største høreapparatvirksomheder - William Demant/- Oticon, GN Resound og Widex - med ca danske medarbejdere. - Og i løbet af tre år har de tre danske høreapparatvirksomheder udvidet deres markedsandel på verdensplan fra procent til procent i 2003, vurderer en brancheekspert, der skønner, at de danske producenter har god udsigt til at øge markedsandelen de kommende år. Da Oticon fik Dansk Industris produktpris for Oticon Syncro, det første høreapparat med kunstig intelligens, sagde virksomhedens administrerende direktør Niels Jacobsen, at han tilskriver Syncros succes den geografiske og menneskelige nærhed. - I visse tilfælde - og for visse virksomheder - kan outsourcing være vejen frem. Men grobunden herhjemme er god at vokse på. Han deler æren for prisen med forskere på Eriksholm i Helsingør, udviklerne i København, medarbejderne i Thisted og fremhæver et forbilledligt samarbejde mellem høreapparatindustrien og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der har fået et Center for Anvendt Høreforskning. Oticon er en del af William Demant Holding, der i dag har ca medarbejdere i 17 lande. Koncernen omsætter årligt for ca. 4 milliarder kroner, og 97 procent af produktionen går til eksport. Næsten al forskning og udvikling foregår i Danmark. Oticon i Thisted har 675 medarbejdere, og hovedparten er kvinder.

7 e brikschefen. I Thisted er vi gode til at rykke i samlet flok. Med Syncro var det nødvendigt for at kunne klare den store efterspørgsel. Lene Landbo synes det er tilfredsstillende, at hun som operatør inddrages i udviklingsarbejdet: - At arbejde med udvikling er ufattelig spændende, siger hun. Det er det samspil og det teamwork med kolleger, jeg synes er interessant. At få det til at gå op i en højere enhed. Jeg er glad for, at jeg får lov at arbejde på den måde. Det kræver koncentration, akkuratesse og tålmodighed at samle delene til et høreapparat. Arbejdet foregår gennem mikroskop - med pincet og med loddeapparat. Operatør Lene Landbo med koncentreret blik i mikroskop og med albuestøtter, i gang med at montere arbejdsmikrofon på størrelse med knappenålshoved - vægt 0,1 gram - i Oticons intelligente høreapparat. CO-Magasinet side 6-7

8 Af Erik Sandager høreskader Flere høreskader kan anerkendes Flere kan fra 1. januar 2005 få erstatning for høreskader og for slidgigt i knæ Det bliver nemmere at få erstatning for høreskader. Arbejdsskadestyrelsen har efter drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget besluttet at lempe på muligheden for at få anerkendt en høreskade som erhvervssygdom. Det betyder, at høreskader, der anmeldes fra 1. januar 2005, kan anerkendes, hvis skaden skyldes kraftig støj på arbejdet. Det gælder også i de tilfælde, hvor skaden kun har medført en beskeden nedsættelse af evnen til at kommunikere eller høre, når andre taler, og der derfor ikke er et mén på mindst 5 procent. Hvis man har en kraftigt generende tinnitus sammen med en beskeden hørenedsættelse, kan der fremover også gives godtgørelse for mén, hvis de samlede følger efter hørenedsættelsen og tinnitus-generne vurderes til mindst 5 procent. Skaderne kan anerkendes allerede efter 5 års kraftig støjudsættelse, når de øvrige betingelser for anerkendelse samtidig er opfyldt. Tidligere skulle man have været udsat for kraftig støj på arbejdet i 10 år, før der kunne blive tale om anerkendelse af høreskaden. - Erhvervssygdomsudvalgets indstilling går ud på, at man ønsker at anerkende også de beskedne skader, hvis de har en sammenhæng med arbejdet, siger direktør i Arbejdsskadestyrelsen Anne Lind Madsen. Men det er stadig kun skader, som giver et mærkbart mén i dagligdagen, der kan føre til erstatning. Høretab bliver afvist som arbejdsskade også efter den nye fortegnelse over erhvervssygdomme, hvis høretabet opstår længe efter, at udsættelsen for støj på arbejdet er ophørt, eller skyldes forhold uden sammenhæng med arbejdet. Slidgigt i knæ på listen På den ny fortegnelse over erhvervssygdomme, der træder i kraft 1. januar 2005, har Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsskadestyrelsen besluttet at optage slidgigt i knæ efter mange års knæliggende og/eller hugsiddende arbejde. - Danmark er på forkant, når vi optager slidgigt i knæ på den ny fortegnelse, siger direktør Anne Lind Madsen, Arbejdsskadestyrelsen. Optagelsen betyder, at sagerne ikke længere skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, før de kan anerkendes, og derfor kan de afgøres hurtigere. Slidgigt i hoften, skulderen, nakken og tommelfingeren kommer ikke med på den ny fortegnelse, idet Erhvervssygdomsudvalget vurderer, at der endnu ikke er tilstrækkelig medicinsk dokumentation for, at disse sygdomme skyldes bestemte påvirkninger på arbejdet. Vikarer til 20 kr. i timen Vikaraftalen i Industriens Overenskomst har foreløbig sat en stopper for en nordsjællandsk virksomheds forsøg på at beskæftige arbejdere fra Litauen til en løn, der svarer til omkring 20 kroner i timen. Der var nemlig ikke tale om en entreprise, men om vikararbejde, og så gælder samme løn- og arbejdsvilkår som i den overenskomst, virksomhedens egne medarbejdere er omfattet af. Virksomheden havde indgået aftale med firmaet Baltic Workforce med hovedkontor i Vilnius i Litauen. Fra sit kontor på Vodroffsvej på Frederiksberg udlejer firmaet arbejdskraft inden for frugtplukning, gartneri, landbrug, byggeri, kørsel og lager samt industriproduktion. Firmaet beskæftiger litauiske arbejdere og lønner selv de baltiske arbejdere, arrangerer logi og sørger for transport til og fra Baltikum. Ifølge firmaets egen hjemmeside tilbyder Baltic Workforce at udføre alle former for arbejdsopgaver for 60 kroner i timen Helt lovligt, hedder det. Af de 60 kroner skal firmaet have sin del, og så kan man selv prøve at gætte, hvor meget der er tilbage, siger forhandlingssekretær i 3F s Industrigruppe Arne Sørensen. 3F har udsendt cirkulære til alle 3F-afdelinger, hvor forbundet advarer mod Baltic Workforce. Også CO-industri opfordrer medlemmerne til at rette henvendelse til deres afdeling eller forbund, hvis de støder på lignende sager.

9 Af Bjarne Kjær Illustration Lise Trampedach Usaglig fyring af syg medarbejder Blev fyret, da hun ikke ville acceptere, at lønnen ikke skulle reguleres på grund af en operation Der var tale om en helt klar usaglig opsigelse, da en virksomhed fyrede en medarbejder, der ikke ville acceptere en ændret ansættelseskontrakt med lønstop i forbindelse med en operation. Det fastslår højesteretsdommer Per Sørensen som opmand i en sag ved Afskedigelsesnævnet rejst af CO-industri for Teknisk Landsforbund mod Dansk Industri for virksomheden TEKFA A/S i Galten ved Århus. Medarbejderen blev ansat på TEKFA i februar 2002 som maskintekniker. Hun har i flere år lidt af hoftedysplasi og blev i marts 2004 tilbudt en operation herfor. Operationen kunne ske i juni I forbindelse med et forventet sygefravær på 3-4 måneder blev der den 31. marts 2004 holdt et møde mellem virksomhedens direktør og medarbejderen. Her meddelte direktøren, at virksomheden enten ville afskedige den pågældende eller ændre hendes ansættelsesvilkår ved at indføje 120- dagesreglen i ansættelsesaftalen. Og par- t- erne enedes herefter om at udfærdige en ny ansættelseskontrakt. Ingen lønregulering Den 1. april modtog medarbejderen den ny kontrakt, hvorefter 120-dagesreglen skulle være gældende. Det var desuden blandt andet anført, at der i 2004 ikke ville blive foretaget gageregulering med henvisning til sygefraværet. Medarbejderen kunne ikke anerkende de nye betingelser for sin ansættelse. Herefter blev hun den 20. april opsagt med tilbagevirkende virkning fra den 31. marts og med fratrædelse den 30. august 2004 dvs. med hendes fem måneders opsigelsesvarsel. Under sagen i Afskedigelsesnævnet gjorde CO-industri gældende, at medarbejderen først var opsagt den 20. april, samt at fyringen var usaglig, da sygdom som udgangspunkt er lovligt forfald, og forventet sygefravær ikke i sig selv er saglig grund til afskedigelse. Virksomheden gjorde gældende, at der på mødet den 31. marts 2004 udtrykkeligt var informeret om, at medarbejderen kunne betragte sig som opsagt, såfremt hun ikke var indstillet på at ændre sin ansættelseskontrakt. Virksomheden mente desuden, at opsigelsen var saglig. Med henvisning til virksomhedens anstrengte økonomiske situation mente man, at kravet om tilføjelse af 120-dagesreglen i ansættelseskontrakten var sagligt begrundet. I en tilkendegivelse i sagen siger højesteretsdommer Per Sørensen, at virksomheden ikke har godtgjort, at medarbejderen blev opsagt på mødet den 31. marts eller at det på mødet blev tilkendegivet, at hun kunne betragte sig som opsagt, medmindre hun ville godkende indholdet af den nye ansættelseskontrakt som hun senere ville få. CO-industris påstand om, at opsigelsesvarslet derfor først udløber den 30. september, vil således blive taget til følge, hedder det. - Uanset det forventede sygefravær på 3-4 måneder i forbindelse med operationen var virksomheden indstillet på at beholde medarbejderen under forudsætning af, at 120-dagesreglen blev indført i ansættelseskontrakten. Medarbejderen accepterede dette krav, og der var alene uenighed om ikrafttrædelsesdatoen af den nye kontrakt samt om, at det på forhånd kunne bestemmes, at der ikke skulle ske lønregulering i Lønstop ikke drøftet - Der må lægges til grund, at der i udkastet til den nye ansættelseskontrakt indgik et vilkår om lønregulering, der ikke havde været drøftet på mødet den 31. marts 2004, og som medarbejderen ikke var forpligtet til at acceptere. Det lægges endvidere til grund, at medarbejderens lidelse ikke hidtil havde begrundet noget sygefravær. På denne baggrund må det anses for godtgjort, at opsigelsen savnede den fornødne saglighed, hedder det. Derfor får den fyrede medarbejder en godtgørelse for usaglig fyring svarende til to måneders løn. I forhold til hendes beskedne anciennitet skulle hun kun have haft en godtgørelse svarende til to ugers løn. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Erik Sandager Foto Jens Bach Oplærer kolleger i til at overtage 200 Vi bliver modtaget med stor gæstfrihed i Tjekkiet og får knus, chokolade - Det var spændende at møde tjekkiske kolleger. De tjekker, jeg mødte, var meget gæstfrie og lærenemme. Tjekkerne er ikke så gode til engelsk. Men det gik alligevel med fingersprog og hjælp fra en tolk. Jeg blev næsten rørt, da min tjekkiske kollega kom med en æske chokolade i afskedsgave, da jeg skulle rejse hjem efter den første arbejdsuge. Lagermedarbejder Anni Sørensen, 39 år og otte år ved B&O i Struer, har været i Tjekkiet to gange for at hjælpe med at opbygge og klargøre det tjekkiske lager med hyldereoler, gulvlager og med edb. Hun er superbruger af det edbb-system, som B&O benytter til lagerstyring. Det kom som et chok for Anni Sørensen og hendes kolleger, at B&O vil flytte en del af montagen til Tjekkiet og bygge en ny fabrik i den østlige del af Tjekkiet, hvor der skal ansættes 200 medarbejdere i løbet af Måske var jeg naiv, siger hun. Men jeg troede ærlig talt, det var unødvendigt for B&O, der jo producerer luksusprodukter til luksus-priser, at flytte produktionen til et lavtlønsland. Selv om de tjekkiske arbejdere har en meget lav timeløn - der tales om timelønninger på 15 kr. mod 110 kr. i Struer - og selv om tjekkerne i det hele taget har ringere vilkår og arbejdsvilkår end de danske medarbejdere, virker de lykkelige ved udsigten til at overtage 200 danske job. Anni Sørensen har fået god opbakning fra sin familie og fra sine kolleger, mens hun var udstationeret. Hendes mand tog fri den første uge for at passe parrets tre børn. Jonna Præstholm, 50 år og medarbejder ved B&O i 21 år, har været udstationeret i Tjekkiet i tre uger for at lære de lokale at samle højtalere. Det gik over al forventning med dansk, fingersprog, fagter og learning by doing, for hun taler ikke engelsk eller andre fremmedsprog. Søde og dejlige mennesker Hun er meget begejstret for de tjekkiske kolleger. - Det er søde, dejlige og meget gæstfrie mennesker. De kan ikke gøre for, at B&O vil flytte vore arbejdsopgaver derned, fortæller hun. - Når vi nåede til fyraften, fik jeg et stort knus til afsked. De tjekkiske mænd er også mere hjælpsomme og galante, end Jonna er vant til: - Hvis der var tunge ting, der skulle løftes, kom mændene straks springende - uha, jeg måtte ikke forløfte mig. At mændene kommer springende for at hjælpe med de tunge opgaver, er vi ikke forvænt med her i Struer. Så mændene på B&O i Struer kunne måske lære noget af dem, griner Jonna. - Selv om jeg kun var dernede i tre uger, forærede de mig pæresnaps og chokolade i afskedsgave. Det er rørende i betragtning af den lave løn de får. Jeg håber, de meget snart kommer op på vor timeløn og får forbedret deres arbejdsforhold. Jonna Præstholm frygter, at udflytningen af arbejdspladser til Tjekkiet kan blive begyndelsen til enden for de industriansatte i lokalområdet omkring Struer: - Desværre tror jeg ikke der om ti år er noget, der hedder B&O i Struer, sådan som vi kender det i dag, siger hun. Rammer hele lokalområdet Bang & Olufsen siger, at de med udflytning af produktion til Tjekkiet vil flere modeller og beholde de videnstunge job i Danmark - Det er nødvendigt for at sikre virksomhedens fortsatte konkurrencedygtighed. Sådan lyder begrundelsen for udflytning af foreløbig 200 industriarbejdspladser fra Danmark til Tjekkiet i en fondsbørsmeddelelse udarbejdet af B&O 14. januar Jonna Præstholm til venstre og Anni Sørensen til højre har begge været udstationeret i Tjekkiet for at hjælpe B&O med at eksportere 200 arbejdspladser sydpå. Tillidsrepræsentant Sonja Poulsen, der har været på B&O i 36 år, står i midten af billedet. Samtidig vil B&O i fremtiden udvikle og produktmodne flere nye produkter, end der har været tradition for. Det medfører, at den danske produktion skal fokusere yderligere på udvikling og produktmodning. Det er derfor vigtigt fremover at udnytte og videreudvikle det høje vidensniveau blandt medarbejdere i Danmark. Siden beslutningen blev offentliggjort har

11 Tjekkiet B&O-job og pæresnaps, fortæller danske udsendte Eksporterer egne arbejdspladser En del timelønnede har siden august været i Tjekkiet for at hjælpe med oplæring af tjekkiske medarbejdere. At medarbejderne er med til at eksportere deres egne arbejdspladser til udlandet, er alle udmærket klar over. Bortset fra betalt rejse, ophold og diæter er der ingen økonomisk gulerod ved at tage til Tjekkiet. Og eventuelt overarbejde bliver afspadseret. Tillidsrepræsentant Sonja Poulsen, 53 år og 36 år på B&O, opfordrer alligevel eventyrlystne kolleger til at tage imod tilbudet om at blive udsendt til Tjekkiet og få den oplevelse med. - For jeg har ingen illusioner om, at kollegernes uvilje imod udflytning ville have nogen som helst indflydelse på B&O s strategi om at flytte en del af montagen til Tjekkiet, siger Sonja Poulsen. Hun er tillidsrepræsentant for 120 ansatte i audio, akustik og tilbehør ved Fabrik 4. Ingen er fredet Nogle maskiner - blandt andet en truck og en stabler - er blevet flyttet, ligesom beskrivelser af arbejdsgange og arbejdsopgaver er blevet oversat fra dansk til tjekkisk. Det er de mest enkle arbejdsfunktioner, som i første omgang udflyttes. Det er også i mange tilfælde arbejdspladser, der er blevet brugt til aflastning og til rotation, der nu havner i Tjekkiet. - I sommer blev 53 kolleger afskediget på grund af udflytningen. Når de begynder at røre ved den faste stab, gør det ondt. Nogle af de afskedigede havde været ansat mellem 30 og 35 år, fortæller Sonja Poulsen. Nogle af de opsagte arbejder nu med en fyreseddel i lommen. De troede, de kunne blive på B&O, til de kunne gå på efterløn. Eller gå på pension. Men ingen kan vide sig sikker. Ingen er fredet. For alle er i spil i dag, siger Sonja Poulsen. Bang & Olufsen har foreløbig lejet sig ind i lokaler i en gammel lastbilfabrik, Tatra, i den østlige del af Tjekkiet ca kilometer sydøst for Struer. Men B&O er i gang med at opføre en ny fabrik, der ventes taget i brug i løbet af Fabrikken bliver på størrelse med Fabrik 4 i Struer - i første omgang. udvikle og produktmodne - Det ville være dejligt at have en uddannelse eller et diplom på det jeg kan, hvis det på et tidspunkt bliver nødvendigt at søge andet arbejde, siger Anni Sørensen, lagermedarbejder og superbruger på det EDB-system, B&O benytter til lagerstyring. B&O solgt sin komponentfabrik i Skive med 300 ansatte til Flextronics - og nu flyttes yderligere 200 arbejdspladser til Tjekkiet - så det er vanskeligt at forudsige, hvordan den fremtidige udvikling bliver på B&O. Bang & Olufsen har i flere år outsourcet produktion til underleverandører i både ind- og udland. Men koncernens beslutning om at flytte komponentproduktion og dele af koncernens montage-processer til en nybygget fabrik i Tjekkiet er en ændret strategi, der giver stof til eftertanke og dybe panderynker i Struer og omegn: - Vi er selvfølgelig beklemte ved situationen og meget usikre på, hvad der sker, sagde fællestillidsrepræsentant Anne Stokholm, B&O, til den lokale avis sidste forår. 75 arbejdspladser til august, 200 i løbet af 2005 og hvad så i for slet ikke at tale om 2007 og Hvad bliver enden på visen? Når man ser på det med Struer som udgangspunkt, er det synd for hele området. CO-Magasinet side 10-11

12 Af Ingrid Pedersen Foto Palle Peter Skov Vorherre bestemmer a Vejret bestemmer, hvor godt det går på Epoke i Askov ved Vejen. Sne og f producent af snerydningsmateriel, selv om snevejr betyder overarbejde Vorherre i samarbejde med Peter Tanev, Divia Das og andre vejrprofeter bestemmer, hvornår de 220 ansatte på Epoke i Askov ved Vejen skal på overarbejde. En tidlig snestorm i Frankrig eller en isvinter i Tyskland kan mærkes på fabrikken, der er verdens tredjestørste producent af snerydningsmateriel og udstyr til at bekæmpe glatte veje. - Vi er jo en sæsonpræget virksomhed, og det passer mig godt. Udsving passer mit temperament fint, siger fællestillidsrepræsentant Niels Aasted Nielsen. Han blev ansat i 1977 og har været der siden bortset fra 3 /4 år i 1995, da han var faglig sekretær i Dansk Metal i Vejen. Men han savnede livet på arbejdspladserne og fik sit gamle job i Epoke tilbage. Senere blev han også valgt som tillidsrepræsentant igen, og i 2000 blev han desuden fællestillidsmand og sidder desuden i A/S-bestyrelsen. Skuden sank Han er født og opvokset i Vejen og har kun et par gange været borte fra området. Begge - Vi sørger for at lave helhedsløsninger, der kan holde til pres. og alle aftaler bliver skrevet ned, siger fællestillidsrepræsentant Niels Aasted Nielsen, Epoke gange for at tage til søs først da han var færdig med 10. klasse og næste gang, da han som udlært maskinarbejder fik job som maskinmester på en coaster og sejlede i Europa og til Afrika. Men efter seks måneder havde han fået nok. Han ville hjem til Bodil, som han havde kendt siden Det gik i øvrigt senere skibet ilde, for det sank under en storm i Biscayen, og hele besætningen blev meldt savnet. Det viste sig heldigvis, at den var reddet over på et andet skib, men en redningsmand omkom. 12. september 1977 blev han ansat på Epoke og lovet, at der ville være arbejde til ham indtil jul. - Tiden på Epoke er gået godt, konstaterer han og roser generelt forholdene på fabrikken. - Men vi sørger altid for at lave brugbare aftaler, der kan holde til pres. Vi laver ikke hurtige løsninger, der kun gælder her og nu. Vi prøver altid at tænke i helhedsløsninger, og vi har en hel mappe fyldt med lokalaftaler. Alle vore aftaler bliver simpelt hen skrevet ned, siger han. Han fremhæver også, at det gode samarbejde er til begges fordel, og det er flere år siden, de har måttet gøre brug af det fagretlige system. Normalt er de tre dage før påske feriedage, men et år meldte en stor canadisk delegation sin ankomst for at se fabrikken netop en af de dage. - Det var ikke noget problem at få nogle af kollegerne til at bytte en planlagt feriedag, så canadierne kunne se en virksomhed i aktivitet, fortæller han. Københavneri - Som resten af industrien har vi været præget af store forandringer, og det har været interessant at være med til at præge fabrikken, siger han. I 70 erne ekspanderede virksomheden og indførte CNC-drejebænke, i 80 erne oplevede de ansatte virkelig nye tider. - Da begyndte vi at arbejde på nathold. Det mente vi ellers var noget københavneri, og det gav uenighed, diskussioner og tumult. Men udviklingen medførte udvidelse og flere arbejdspladser. Det samme sker nu. - Selv om der er oprettet et datterselskab i Polen, har det ikke betydet færre ansatte i Askov, og vi køber efterhånden en del hos polske underleverandører, siger han. - I øvrigt tager vi på besøg hos en af dem for at se produktionsforholdene i Polen til foråret, fortæller han. De faglige klubber, Navn: Niels Aasted Nielsen Alder: 49 år Fødested: Vejen Bopæl: lidt uden for Vejen Arbejdsplads: Epoke Uddannelse: 10 års skolegang, uddannet maskinarbejder, div. tillidsmandskurser Fagforbund: Dansk Metal siden 1. læredag Tillidshverv: Tillidsrepræsentant siden 1988, fællestillidsrepræsentant siden 2000, medarbejdervalgt A/S-bestyrelsesmedlem siden 2000, næstformand i Metal Vejen og LO-repræsentant i Vejen Erhvervsråd. Desuden på 26. år bestyrelsesmedlem i det lokale vandværk og næstformand i Vejen Vandforsyningsfond, bestyrelsesmedlem i sammenslutningen af landsbyer i Vejen Kommune Familie: gift med Bodil, der er uddannet isenkræmmer, en voksen søn Fritidsinteresser: bygge om på sit hus, camping i Europa og ture på motorcyklen

13 arbejdstiden rostvejr er godt vejr, synes de hos verdens tredjestørste som alle naturligvis er medlem af, har lejet en bus og tager af sted i tre dage, fortæller han. I midten af 90 erne ønskede medarbejderne at vælge repræsentanter til A/S-bestyrelsen. Det var der forståelse for hos de tre søstre, der havde overtaget fabrikken. - Vi er med til at præge beslutningstagerne, for vi kan give bestyrelsen en viden om, hvad der rører sig blandt medarbejderne på gulvet en viden, de ellers ikke ville have mulighed for at få. De medarbejdervalgte er et vigtigt bindeled mellem beslutningstagerne og medarbejderne, og jeg synes, vi får en fair og reel behandling, siger han. Tre søstre Epoke er grundlagt som et handelsfirma for kloakmateriel af Alfred Thomsen i 1930 erne. Navnet har fabrikken fra en epokegørende opfindelse en sand- og saltspreder med spredeskive, der blev sat i produktion i Princippet er det samme, der bruges på salt- og grusspredere i dag. Alfred Thomsen drev selv fabrikken, til han fyldte 80 år i Den ejes i dag af hans tre døtre, hvoraf den yngste er bestyrelsesformand. Udsving Takket være det ustabile vintervejr er Danmark verdens førende, når det drejer sig om glatførebekæmpelse. Epoke er verdens tredjestørste producent af materiel, og 80 pct. af produktionen eksporteres. Blandt de store markeder er Canada og Rumænien. Vejret rundt om i verden betyder naturligvis, at der er sæsonudsving på beskæftigelsen, så somme tider må der afskediges folk. Nogle gange kan de dog klare sig med at gå på arbejdsfordeling. - Men en del får et tip, når vi ansætter folk igen, så mange vender tilbage, når der er brug for folk igen, siger han og understreger, at der holdes informationsmøder for medarbejderne, så de hele tiden er orienteret om, hvordan situationen er. - Kommunikation er alfa og omega. Men derfor er det jo ikke sjovt for dem, der bliver afskediget, indrømmer han. Rumænsk elektriker Som andre moderne virksomheder er Epoke også en rummelig arbejdsplads, og den var blandt de første, der indgik i det aktive samarbejde for at fastholde folk med nedsat erhvervsevne på arbejdspladsen, da de tre kommuner Vejen, Brørup og Holsted indgik i et forsøg tidligt i 90 erne. - Vi lavede en kontrakt med kommunen på det allerførste møde, husker han. Blandt hans kolleger er der også en del med anden etnisk baggrund end dansk. Eksempelvis er en elektriker fra Rumænien nu havnet i Danmark. - Det er utroligt praktisk, for her kommer jo mange rumænske lastbilchauffører, der ikke taler fremmedsprog, og så er det en stor hjælp for dem, at han kan vise dem til rette, understreger han. Blandt kollegerne er også en ung flygtning fra Sudan, der har set begge sine forældre blive myrdet i en borgerkrig. - Det er jo en hel anden baggrund. Vi skal have plads til alle, og på en eller anden måde har sådan én som mig med ligusterhæk og rødvin sikkert godt af at blive mindet om, hvordan verden er for mange andre mennesker, indrømmer han. Epoke er især kendt for sin seniorpolitik, men også for, at medarbejdere med læsevanskeligheder kommer på danskkursus, og der er gode efteruddannelsesmuligheder for alle. Beskæftigelsesministeriet har haft sine medarbejdere på studietur til Askov for at lære af Epoke. En af de nyeste maskiner kan selv huske, om den kører på en vej, hvor der allerede er strøet salt. Så lukker den for dyserne. Alene i Ribe amt sparer det miljøet for ca ton salt om året. - Vi håber på godt vejr. Altså masser af sne hele vinteren, er Keld Johansen og Niels Aasted Nielsen enige om. CO-Magasinet side 12-13

14 Af Bjarne Kjær Uorganiserede kan indgå lokalaftaler Med hele tre højesteretsdommere som opmænd har en faglig voldgift nu fastslået, at på virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan der godt indgås lokalaftaler med en uorganiseret medarbejderrepræsentant. Også selv om de uorganiserede ikke har adgang til at rejse fagretlige sager på indgåede lokalaftaler. Den nye kendelse kommer efter flere års uenighed mellem CO-industri og Dansk Industri om retten til at indgå lokalaftaler. Ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2004 blev parterne enige om, at en tidligere afsagt faglig voldgiftskendelse (Baby Dan A/S-sagen) skulle afprøves på ny ved et udvidet formandskab. Det er nu sket, med samme resultat som den første kendelse fra marts Uoverensstemmelsen drejede sig om, hvem der på lønmodtagersiden har kompetencen til at indgå og opsige lokalaftaler. På virksomheder, hvor der er valgt tillidsrepræsentanter, er parterne enige om, at det alene er denne eller disse, der kan indgå og opsige lokalaftaler. CO-industri mente, at DI desuden skulle anerkende, at det på medlemsvirksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, alene er de lokale afdelinger evt. tillige medlemmer af COindustri, som kan indgå og opsige lokalaftaler. Det blev afvist af Dansk Industri. I den nye afgørelse siger opmændene, højesteretsdommerne Børge Dahl, Poul Sørensen og Per Sørensen, at Industriens Overenskomster er områdeoverenskomster. De har dermed virkning for de medarbejdere, der er ansat på en af Dansk Industris medlemsvirksomheder, dvs. også for de medarbejdere, der ikke er medlem af et COforbund. - Overenskomsterne giver plads for, at der kan indgås lokalaftaler. I langt de fleste tilfælde indgås de mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten. Der er også mellem parterne enighed om, at en tillidsrepræsentant skal være medlem af et af CO-industris medlemsforbund. Desuagtet er tillidsrepræsentanten valgt af og repræsenterer over for virksomheden alle de medarbejdere, der udgør valggrundlaget, og dermed også de medarbejdere, der ikke måtte være medlemmer af et af CO-industris medlemsforbund, hedder det. - Det er i overensstemmelse hermed, at en lokalafdeling alene er tillagt den i Industriens Overenskomst 2 stk. 5 beskrevne besøgsbeføjelse, og at en repræsentant fra lokalafdelingen selv i tilfælde af faglig uoverensstemmelse kun kan tilkaldes til en lokal forhandling efter aftale med virksomhedens ledelse. - Lokalaftaler kan efter bestemmelserne i overenskomsterne indgås mellem de lokale parter på virksomheden. Alene bedømt efter ordlyden kan bestemmelsen ikke med rimelighed forstås således, at der herved på lønmodtagersiden i givet fald, dvs. når der ikke er valgt nogen tillidsrepræsentant, sigtes til lokale afdelinger af CO-industris medlemsforbund. - Hverken det foran anførte eller bestemmelser i de to overenskomster i øvrigt giver støtte for, at de lokale afdelinger i sådanne tilfælde over for virksomheden skulle kunne gøre krav på at indgå som aftalepart i en lokalaftale. De lokale parter må således forstås som virksomheden på den ene side og medarbejderne på den anden side. - Opmændene finder herefter, at overenskomsternes 8 og 19 giver mulighed for, at der på virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan indgås lokalaftaler med de repræsentanter for medarbejderne, som medarbejderne måtte have valgt dertil, og at dette også gælder, selv om sådanne medarbejderrepræsentanter ikke er medlemmer af CO-industris medlemsforbund. - Det gælder også selv om sådanne medarbejderrepræsentanter ikke kan rejse fagretlige sager om opsigelse eller fortolkning af de lokalaftaler, der er blevet indgået på denne måde. Derfor frifindes Dansk Industri, hedder det. CO-industri mener, at den nye kendelse giver anledning til kraftige overvejelser om fremtidige overenskomstreguleringer og adgangen til brug af overenskomstens udmøntningsmuligheder i lighed med bestemmelsen om forsøgsordninger. Her siges det udtrykkeligt, at forudsætningen for at kunne anvende bestemmelsen om forsøgsordninger er, at lokalaftalen er indgået med en tillidsrepræsentant (I-OK 50). Ny kendelse i faglig voldgift om retten til at indgå lokalaftaler Ny uddannelse i arbejdsmiljø Fagbevægelsens KompetenceCenter (FKC) i Helsingør, Center for Erhvervsuddannelse (Selandia) i Slagelse og Metalskolen i Jørlunde har udviklet en helt ny akademiuddannelse i arbejdsmiljø. Den er specielt målrettet til sikkerhedsrepræsentanter. Uddannelsen giver formel kompetence på akademiniveau. Arbejdsmiljø er et modul i en samlet akademiuddannelse og giver formel kompetence som et enkeltfag. For at få en samlet akademiuddannelse skal man tage 6 moduler. Uddannelsen i arbejdsmiljø er bygget op af 5 seminarer af 3 dages varighed. Mellem seminarerne vil der være hjemmeopgaver, og uddannelsen afsluttes med mundtlig eksamen. Seminarerne foregår på Metalskolen i Jørlunde. De 5 seminarer finder sted i ugerne 13 (30. marts - 1. april), 16 ( april), 23 ( juni), 34 ( august) og uge 41 ( oktober) med

15 Af Bjarne Kjær Taber sag om pensionsbetaling Højesteret fastslår, at organisationerne var for længe om at rejse sag Højesteret har stadfæstet en dom ved Østre Landsret om manglende indbetaling af pensionsbidrag. Afgørelsen fastslår, at organisationerne CO-industri og LO var for længe om at rejse sagen, selv om man vidste, at den implicerede virksomhed gentagne gange ikke havde indbetalt skyldige pensionsbidrag. Sagen går helt tilbage til , hvor virksomheden JBC Aps gentagne gange i strid med overenskomsten undlod at indberette og indbetale pensionsbidrag. Den skulle derfor behandles i fagretlig regi og en evt. sag skulle indbringes for Arbejdsretten. Sagen kunne således ikke anlægges ved de almindelige domstole, heller ikke som inkassosag, fastslår Højesteret. Det fremgår af sagen, at Industriens Pension i juni og juli 1998 rykkede virksomheden for indberetning og indbetaling for maj måned 1998, ligesom CO-industri i august 1998 rettede henvendelse til Dansk Industri om sagen. Efter henvendelser til LO og DA i november og december samme år kom et fællesmøde i stand i januar Højesteret fastslår, at under hensyn til, at Industriens Pension og CO-industri i den periode hverken kendte størrelsen af de skyldige pensionsbidrag eller de berettigedes identitet, og til de forklaringer, der blev givet fra arbejdsgiversiden om årsagerne til overenskomstovertrædelsen, var denne opfølgning - selv om den var langvarig - i orden. I januar 1999 blev pensionsbidraget for maj og juni 1998 indberettet og betalt, og virksomheden lovede inden månedens udgang at indbetale de skyldige beløb for hele Men pengene blev ikke betalt som lovet og senere rykkere var forgæves. I den følgende tid skete indberetninger af yderligere pensionsbidrag, der heller ikke blev betalt. Herefter blev sagen indbragt for Arbejdsretten den 7. juni Højesteret finder, at lønmodtagerorganisationerne i perioden fra begyndelsen af februar 1999 til den 8. juni 1999, der også må bedømmes på baggrund af forløbet i 1998, ikke har søgt kravet om pensionsbidrag gennemført uden ubegrundet ophold. Videre hedder det, at CO-industri efter fællesmøde den 7. januar 1999 og gennem oplysninger fra Industriens Pension om indberetninger af yderligere ikke indbetalt pensionsbidrag gennem 1. halvår 1999 var bekendt med, at forbundets medlemmer fortsatte med at arbejde for virksomheden uanset manglende betaling af pensionsbidrag, og at der således løbende opstod yderligere restancer. Efter det oplyste foretog forbundet og LO sig imidlertid i den anledning ikke andet end at anlægge sag ved Arbejdsretten ved klageskrift af 8. juni Herefter stadfæster Højesteret landsrettens dom. Sagen var i sin tid anlagt mod LO af Lønmodtagernes Garantifond, der ikke ville betale et samlet pensionskrav på kr. for 39 ansatte i forbindelse med virksomhedens konkurs. Der er for længst rettet op på en række forhold, så lignende situationer ikke opstår. Bl.a. er det sikret, at der ikke går for lang tid fra den første meddelelse fra Industriens Pension om manglende indbetaling af pension til fællesmøde og afgørelse i Arbejdsretten. eksamen i uge 45 (7. eller 8. november 2005). Der tales meget om kompetencegivende uddannelser og om hvor ofte lønmodtagerne ikke har nogen dokumentation på erhvervede færdigheder. Med den nye uddannelse har forbundene mulighed for at give et uddannelsesforløb til deres sikkerheds- og tillidsrepræsentanter, som på en eller anden måde har gjort sig bemærket i bestræbelserne for at sikre kollegerne et bedre arbejdsmiljø. Uddannelsen, der slutter med et bevis, kan også bruges i bestræbelserne på at give sikkerhedsrepræsentantrollen en større prestige både i forhold til kolleger og arbejdsgivere. Uddannelsen vil også med fordel kunne tilbydes afdelings- og forbundsansatte, der beskæftiger sig med arbejdsmiljø. Der opkræves et gebyr for modulet, der dækker materialer, obligatorisk litteratur, ophold og forplejning. For studerende, der tilmeldes af forbund, der er omfattet af FIUsamarbejdet, er gebyret kr. For studerende, der tilmeldes af organisationer eller privatpersoner, som ikke er omfattet af FIU-samarbejdet, er prisen kr. Tilmeldingsfristen er 25. februar Yderligere information om den nye arbejdsmiljøuddannelse fås ved henvendelse til Erik Jensen, FKC, tlf , Lisbeth Møller, Selandia-ceu, tlf , eller Tonny Jensen, Metalskolen, tlf , CO-Magasinet side 14-15

16 Af Jette Møller Nielsen Foto Nina Lemvigh-Müller og overle Spar og overlev Indførelse af selvstyrende grupper var med til at vende lukningstrussel til overlevelse for Hempels malingsfabrik i Lyngby Produktionen skal flyttes øst- og sydpå og fabrikken i Danmark lukkes, hvis ikke den inden for et år kan reducere produktionsomkostningerne pr. liter maling med 25 procent. Sådan lød beskeden til Hempelkoncernens malingsfabrik i Lyngby i efteråret I efteråret 2004 havde fabrikken nået sparemålet, godt og vel endda, og koncernledelsen gav den lov til at overleve. Et af midlerne til at reducere omkostningerne var at indføre selvstyrende produktionsgrupper. De tegner sig alene for cirka halvdelen af besparelserne. - Da vi skulle finde ud af, hvordan fabrikken kunne reddes, var det oplagt at foreslå selvstyre. Det er en bedre og en billigere måde at organisere arbejdet på. Når medarbejderne får en mere interessant og bedre hverdag, yder de mere. Alle tjener altså på selvstyret, siger Bo Hansen, tillidsrepræsentant for fabrikkens ca. 100 SID ere (nu 3 F) og medarbejdervalgt medlem af J.C. Hempel s Fonds bestyrelse. Hempel A/S blev grundlagt i I dag har Hempel Gruppen 22 fabrikker verden over, der fremstiller marinemalinger til oceangående skibe, yachtmalinger og beskyttelsesmalinger til bl.a. broer. Meddelelsen om lukningsovervejelserne kom som en bombe for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i maj Men i løbet af nogle måneder fik de overbevist ledelsen om, at der var andre muligheder. På betingelse af besparelserne på 25 pct. I efteråret udarbejdede Bo Hansen og den daværende fabrikschef en plan for udgiftsreduktioner med selvstyrende grupper som et af elementerne. Som led i dette arbejde fik Bo Hansen fuld adgang til alle oplysninger og fuld indflydelse. Med kort varsel Ledelsen godkendte planen, der blev fremlagt for alle medarbejdere den 1. oktober Sidst på året fik medarbejderne en uges teambuildingkursus, og den 1. januar 2004 trådte den ny organisation i kraft. - Både ledelse og medarbejdere havde tidligere ønsket at indføre selvstyrende grupper i produktionen, men det var ikke kommet i gang for alvor. I den ny situation var det helt klart en god idé med selvstyre, så medarbejdernes store viden og evne til detailplanlægning kunne udnyttes bedre, siger personalechef Jens Beck-Lauritzen (tidligere organisationssekretær i CO-Metal). Men det var også nødvendigt at fyre ca. 20 medarbejdere som led i besparelserne. Nogle af dem blev dog genansat, da efterspørgslen på skibsmaling steg i løbet af SID ernes tillidsmand ville godt have haft mere tid til at forberede selvstyret: - Men med sværdet hængende over hovedet var det bare om at komme i gang. I betragtning af den korte tid det har fungeret, er vi kommet utrolig langt. Folk er blevet gladere for at være her. Personalechefen er enig. - Jeg er pavestolt, siger han. Bo Hansen og Jens Beck-Lauritzen arbejder nært sammen i det daglige og er enige om, at projektet ikke var lykkedes uden et tæt parløb mellem ledelse og medarbejdere. Ansvaret delt ud Fabrikken har i dag ni selvstyrende grupper: tre produktionsgrupper, to færdiggørelses-, to lager-, én emballage- og én servicegruppe. Hver gruppe har fem koordinatorer: en planlægnings-, en kvalitets-, en sikkerheds-, en personale- og en registreringskoordinator. Den sidste står for den registrering af mødetider, ferier m.m., som udløser lønudbetalingen, og kaldes også 3 D-koordinator efter registreringssystemets navn. Grupperne vælger koordinatorer af egen midte og på ubestemt tid. På grund af tidspresset udpegede Bo Hansen og den daværende fabrikschef dog planlægningskoordinatorerne. - Fem koordinatorer i en gruppe kan lyde af meget. Men vi var bange for, at vi bare ville få en ny slags værkførere, hvis én person fik ansvaret for alle koordineringsfunktioner. Derfor delte vi ansvaret så meget som muligt ud. De tidligere værkførere er i dag sektionskoordinatorer for produktion og produktionsafvikling uden ledelsesansvar, siger Bo Hansen. Hver gruppe tilrettelægger selv sit arbejde, fordeler dag- og aftenvagter og planlægger ferier. Fabrikkens planlægningsafdeling laver gruppernes produktionsplaner. Men den enkelte gruppe kan blande sig i, hvordan planen skal gennemføres, så driftsstop og omstillinger undgås og flowet fremmes. Gruppen ansætter Ansættelser er gruppens ansvar. Personaleafdelingen indstiller tre ansøgere til samtale med gruppen, som så udvælger én - eller forkaster alle tre. Bagefter evaluerer gruppen, Jens Beck-Lauritzen og Bo Hansen samtalerne, og den udvalgte indstilles og ansættes. Grupperne har ansat seks-otte medarbej- Kim Benny Jensen har ansvaret for, at der hele tiden er folk nok til at udføre alle gruppens opgaver.

17 v I ormegården i produktionshallen står de pumper, der pumper færdig maling fra dissolvere (blandemaskiner) over i perlemøller til finrivning eller direkte over i tanke, hvorfra de tappes. dere og har det ifølge Bo Hansen godt med at ansætte nye kolleger. Det bekræfter Kim Benny Jensen, planlægningskoordinator i en af produktionsgrupperne: - Men det er svært at ansætte. Første gang var vi ikke grundige nok med samtalerne, og den vi ansatte rejste igen. Anden gang brugte vi mere tid, og det lønnede sig. Hver gruppe skulle ved selvstyrets start vælge tre målbare mål for forbedringer. Valgene gik fra at begrænse sygefravær til at begrænse fejl i produktionen. Når et mål er nået, sættes et nyt. Gruppen har ansvaret for, at alle dens medlemmer kan udføre mindst to funktioner. - Det gør den enkelte mere kompetent og gruppen mere fleksibel og mindre sårbar ved sygdom eller ferie, siger Jens Beck- Lauritzen. Den problematik har Kim Benny Jensen tæt inde på livet i sin gruppe: - Vores største problem er på råvaresiden. Her har der været mere at lave end budgetteret, og det har været svært at skaffe arbejdskraft nok. Jeg har måttet låne en råvareplukker fra et andet team på deltid og er ved at lære en nyansat op. Men vi har brug for, at flere lærer råvareplukning, så de kan gå ind, hvis de to er syge. Over forventning Allerede i september 2004 havde fabrikken præsteret besparelser, der lå langt over det ønskede mål. Ca. halvdelen tilskrives de selvstyrende grupper. - Langt færre produktioner må laves om, efter at grupperne har overtaget detailplanlægningen og ansvaret for, at produktet er rigtigt. Der kasseres også langt færre malinger. Det betyder rigtig mange sparede penge, siger Jens Beck-Lauritzen. - Kollegerne trives bedre. Sygefraværet er faldet, og kun to har sagt op i det forløbne år, tilføjer Bo Hansen. Vikarudgifterne er nu minimale. Grupperne skal planlægge arbejdet, så det kan gennemføres uden afløsere, også i ferieperioder. Tidligere var der ferieafløsere om året. I 2004 var der én. Den anden halvdel af besparelserne skyldes især mandskabsreduktionen, en forbedret indkøbspolitik og begrænsning af ekstra lagre. Fejl og forbedringer Processen er ikke forløbet uden fejl. Den er heller ikke færdig. - I starten fokuserede vi nok for meget på planlægningskoordinatorerne og for lidt på personale- og sektionskoordinatorerne. Det har vi så forsøgt at rette op på, siger Bo Hansen. Nu da overlevelsen er sikret, tages fat på næste trin i udviklingen: at uddanne personalekoordinatorerne til den svære samtale, dvs. f.eks. konflikthåndtering og samtaler med folk, der er syge. I dag involveres Bo Hansen og Jens Beck-Lauritzen, hvis grupperne har dybere konflikter. Det er ikke lykkedes at integrere fabrikkens seks smede i de selvstyrende grupper. De udgør i dag en teknisk servicegruppe uden selvstyre. Bo Hansen og Jens Beck-Lauritzen vil gerne have faggrænserne nedbrudt, så SID ere og smede kan overtage nogle af hinandens traditionelle opgaver, men det er en svær proces. Jens Beck-Lauritzen: - Alle i organisationen bør tænke på, at de er dele af en helhed, og at hver afdeling er afhængig af de andre og skal servicere de andre. Han kunne ønske sig, at de selvstyrende grupper i tilfælde af problemer med en anden afdeling i højere grad spørger afdelingen direkte om, hvad der går galt: - Det er vigtigt, at grupperne bruger det ledelsesansvar, de har fået. Bo Hansen synes ikke, grupperne holder møder nok: - Hvis vi vil have indflydelse, må vi også planlægge. Det kan vi ikke uden at holde møder. Men det er folk ikke vant til. Mange vil hellere producere mere. Så det må komme hen ad vejen - holdningsændringer tager tid. - Heldigvis ved alle, at ikke alt kommer til at fungere optimalt på én gang. Vi har lavet noget på under et år, som normalt tager flere år. Der skal løbende evalueres og pudses af på organisation og spilleregler. Det er en proces, som ikke holder op. Bo Hansen, tillidsmand for 100 SID ere på Hempels fabrik i Lyngby: - Vi er nået utrolig langt i betragtning af den korte tid, vi har haft selvstyre, men processen er langtfra færdig. Produktionsgruppen store anlæg står bl.a. for at dosere ingredienserne. Bo Hansen (t.h.) og personalechef Jens Beck- Lauritzen. CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Støtte til katastrofe-ofre Den internationale fagbevægelse støtter ofrene for naturkatastrofen i Asien. Frie Faglige Internationale (ICFTU) har opfordret sine 233 medlemsorganisationer i 154 lande til at støtte de ramte områder. Ifølge ICFTU er omkring i Thailands turistindustri økonomisk hårdt ramt af katastrofen. Alene på Phuket er arbejdere ansat på øens hoteller. Heraf ventes mindst at miste deres job. Der er også stor bekymring for, hvad der sker med de omkring gæstearbejdere fra Burma, der har arbejdet i det sydlige Thailand. Mange af dem opholder sig illegalt i landet. Også plantagearbejdere i Indonesien, ansatte i turistindustrien i Malaysia og mange arbejdere i Sri Lanka og Indien er hårdt ramt. Adskillige faglige organisationer har allerede givet økonomisk støtte til katastrofeofrene. Dansk Metal har bevilget til ASF Dansk Folkehjælps arbejde for ofrene for naturkatastrofen. Det samme gælder de faglige landsorganisationer i bl.a. Norge, Sverige og Østrig. Dansk LO har bevilget 1,4 millioner kroner. På mange danske arbejdspladser har de ansatte givet en timeløn til hjælpearbejdet. Også det internationale metalarbejderforbund IMF opfordrer sine medlemsorganisationer til at støtte ofrene gennem nationale humanitære organisationer som Røde Kors, Røde Halvmåne og kirkelige organisationer. IMF har selv støttet hjælpearbejdet med godt kroner. Norden går sammen Nordisk Industriarbejder Federation (NIF) og Nordisk Metal (NM) har besluttet at slå de to organisationer sammen. Den nye faglige nordiske sammenslutning skal efter planerne starte fra 1. januar Det forudsætter, at de to organisationer i løbet af 2005 bliver enige om en sammenlægning, alle parter er tilfredse med. En arbejdsgruppe på 10 personer fra de to organisationer kommer i slutningen af marts 2005 med et udspil. NIF har i dag medlemmer, hovedsagelig inden for den kemiske industri, beklædnings- og papirindustrien, mens Nordisk Metal med 14 medlemsforbund har knapt 1 million medlemmer. Fyret og smidt ud af boliger Tekstilarbejderne ved et af Bangladesh største konsortier er blevet fyret og smidt ud af deres boliger, blevet slået og frarøvet deres ejendele, udelukkende fordi de meldte sig i fagforening. Ifølge den internationale sammenslutning af fagforbund Global Union blev arbejderne smidt ud af fabrikkens boliger kun iført det tøj, de havde på kroppen. Neil Kearney, der er generalsekretær for det internationale tekstilarbejderforbund ITGLWF i Bruxelles, har krævet, at Square Fashion, der er en del af Square Group, øjeblikkeligt genansætter de fyrede og indleder forhandlinger med deres fagforening for at forbedre de forfærdelige forhold, de har måttet leve under. De ansatte bliver slået, hvis de begår den mindste fejl, får udbetalt sulteløn, er tvunget til at arbejde 16 timer om dagen og må gå hjem kl. 3 om natten gennem et farligt område. De blev tilbudt overnatning på fabrikken mod at betale husleje. De må ikke holde fri selv når de har en lægeerklæring, og er tvunget til at vente på et adgangskort til toilettet - 38 må dele samme adgangskort. Det er den daglige rutine for arbejderne på Square Fashions selskab i Dhaka. Kort før jul nedlagde de ansatte arbejdet i protest mod, at en kollega var blevet slået for at have lavet en mindre fejl. De gik i Klip fra fagbladene Sparekniv lukker efteruddannelse»når vi får efteruddannelses-kataloget booker vi os ind i god tid. Det kræver planlægning at få efteruddannelse og arbejde til at hænge sammen. Det gjorde vi også i år, for vi regnede selvfølgeligt med, at alt ville køre som planlagt og så bliver kurserne aflyst på stribe. Det er et kæmpe-problem. Vi forhandler med firmaet om at komme på de her kurser og så bliver de aflyst på grund af regeringens vanvittige sparepolitik.«uddannelsessekretær i klubben hos Hareskov Elektric Claus Jensen i Elektrikeren (Dansk El- Forbund). Max 30 timer pr. uge med musen»konklusionen fra NUDATA-undersøgelsen betyder, at alle arbejdspladser med medarbejdere, som arbejder mere end 20 timer med musen, og som klager over smerter, bør tage en alvorlig drøftelse af arbejdets organisering. Det bør ske mellem medarbejdere og ledelse, i sikkerhedsudvalget og i samarbejdsudvalget. Pointen er jo, at vi får smerter, hvis vi arbejder mere end 20 timer med musen, men at disse smerter vil forsvinde, hvis vi ændrer på arbejdsforholdene.«arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen, i hk privat (HK/Privat). Ikke svært at finde dygtige medarbejdere»det har ikke været svært at finde dygtige medarbejdere i en by, der engang havde ansatte på værfterne. Overskudsdeling, der det seneste kvartal gav 13,50 kroner oven i timelønnen på 140,50 kroner, har været ledelsens gulerod i kravet om fleksibilitet. Det er en ordre, at OD udbetales hver tredje måned. Så virker det motiverende. Arbejdstiden er sjældent 37 timer. Skibene skal jo laves, når de er i dok eller ved kaj. Vi arbejder på alle tider og på alle dage - og holder fri, når der ingen skibe er.«fællestillidsrepræsentant Henrik Olesen i Metal (Dansk Metal) om det tidligere Ørskov værft, der har overlevet som reparationsværft.

19 l fagbevægelse vægelse arbejde, da direktøren lovede at undersøge overfaldet. Den følgende dag der faldt sammen med et besøg af en af selskabets kunder fik arbejderne besked på, at værkføreren var blevet fyret og at de ikke længere skulle betale husleje for deres sovepladser. Et par dage senere var værkføreren genansat. 350 arbejdere gik til fagforeningen for at søge assistance. Da de vendte tilbage til deres logi, blev alle kropsvisiteret. Vagterne lavede en liste over alle, der blev fundet i besiddelse af medlemskort til fagforeningen. To dage senere smed firmaet 32 fagforeningsmedlemmer ud. Mange fik udbetalt ventepenge og blev udleveret til lokale bøller, der tævede dem uden for fabriksporten og stjal deres penge. Efter at den svenske H&M-tøjkæde krævede genansættelse af de fyrede, er nogle blevet genansat. En anden af fabrikkens kunder, Puma, har sagt, at den ikke vil placere ordrer i fabrikken, før forholdene er bragt i orden. ITGLWF har opfordret fabrikkens hovedkunde Hennes&Mauritz til at gøre sin indflydelse gældende for at bringe orden i forholdene. Vidste du Vidste du, at mens en industriarbejder i Danmark skal arbejde i 1 1 /2 minut for at købe en liter frisk mælk, skal en arbejder i Bengladesh arbejde i 1 time og 56 minutter. Og for at købe et kilo brød skal en dansk industriansat arbejde i 4 minutter. I Indien kræver det 45 minutters arbejde og i Kina 52 minutter. Tallene fremgår af det internationale metalarbejderforbunds (IMF) årlige internationale oversigt over købekraften. Du kan se hele rapporten på org/main/files/pp2004-english.pdf Aftale om hjælp til asbest-ofre Fagforbund, asbest-grupper og regeringen i den australske delstat New South Wales har efter 11 ugers forhandlinger indgået en aftale om kompensation med den tidligere asbestfabrik James Hardie. Aftalen skal sikre en rimelig kompensation til ofrene for James Hardies asbest-produkter. Ifølge aftalen bliver der oprettet en særlig fond uden økonomisk overgrænse, ligesom der heller ikke bliver en overgrænse for beløb til ofrene. Der opbygges en særlig økonomisk buffer, der skal svare til to års udbetalinger. Den bliver på omkring 1,5 milliarder kroner. Aftalen forudsætter, at der kan rejses krav om kompensation i op til 40 år. Desuden skal James Hardiekoncernen betale for undervisning og medicin-forskning omkring asbest. James Hardie koncernen er tidligere blevet anklaget for at løbe fra sit ansvar for mange tusinde asbest-ofre ved at flytte sin formue i ly i Holland. Aftale med General Motors En europæisk rammeaftale mellem en række europæiske fagforbund og General Motors sikrer, at bilkoncernen ikke lukker fabrikker og foretager massefyringer i Europa. GM s europæiske medarbejderforum (EEF) har indgået en aftale med ledelsen, der hindrer fabrikslukninger og milliard-nedskæringer. Det var blandt hovedkravene fra arbejderne, da de i slutningen af november arrangerede en aktionsdag, hvor mere end medarbejdere over hele Europa deltog. Rekonstruktionen af GM i Europa betyder, at der bliver færre arbejdere på GM s lønningslister i løbet af de næste to år. Hos Opel i Tyskland nedlægges job gennem frivillige fratrædelsesordninger med fratrædelsesløn, efteruddannelse og erstatningsjob ansatte har allerede taget imod tilbuddet, der vil sikre en 50-årig Opel-arbejder med 30 års anciennitet en fratrædelsesløn på 1,6 millioner kroner, fuld pensionsret og et års efteruddannelse. Omkring andre arbejdere ventes at tage imod tilbud om en frivillig førtidspensionering. Andre ansatte ventes at blive overført til samarbejdspartnere. Ved forhandlinger med fagforbund i Belgien, Spanien, Sverige og Storbritannien skal ske en reduktion på yderligere ansatte. Oprindeligt truede GM med at lukke enten Opel i Rüsselsheim eller Saab i Trollhättan. Urimeligt at fyre kvinderne»det er helt urimeligt, at virksomheden fyrer kvinderne og i stedet ansætter mænd. Vi rejser en ligebehandlingssag for klart at markere, at det her er helt uacceptabelt. Den form for forskelsbehandling kan vi ikke sidde overhørig.«forbundssekretær Tove Møller Pedersen i sidste nummer af Kvindernes fagblad (KAD) efter at mejetærskerfabrikken Arco/Dronningborg konsekvent er gået efter alle kvinderne i en stor fyringsrunde. Samtidig har virksomheden fyret 21 tillidsvalgte stik imod alle fagretlige regler. Fupfirma omgår loven»havde myndighederne kontrolleret de to firmaer, havde de opdaget, at der var tale om et fupfirma og omgåelse af udstationeringsloven. Når myndighederne ikke kontrollerer landets love, så bærer de et stort ansvar for den ulovlige praksis. Ministeren har været for passiv, derfor mener vi, at ministeren skal til lommerne.«bygningsgruppeformand Peter Hougård Nielsen i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg). Han har afleveret et erstatningskrav på 1,5 millioner kroner til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen på vegne af 34 litauiske bygningsarbejdere, der er groft udnyttet af et dansk og et litauisk firma. Nej til frit valg»vi vil hele tiden holde os lidt foran. Som de fleste andre steder vil de unge nok hellere have mere i løn, men jeg mener, det er vigtigt at spare op. Desuden får man mere i invalidepension med et bidrag på 15 procent end et på 12 procent, og det er meget vigtigt. Vi har nok fået lidt ekstra ved at øremærke pengene til pension. Havde vi fulgt et af tidens modeluner og ladet den enkelte kollega vælge mellem en lønforhøjelse og lidt ekstra på pensionskontoen, ville vi skabe ulighed lønmæssigt. I dag er det sådan, at alle får det samme, efter de har været ansat et år, og sådan skal det blive ved med at være.«tillidsrepræsentant Søren Selle Jensen, Lundbeck i Lumsås, i Fagbladet (SiD - nu 3 F). CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Penge til danske ofre Den voldsomme naturkatastrofe i Sydøstasien har også kostet danske ofre. Det er uvist, om der blandt de savnede er medlemmer i Industriens Pension. Hvis det er tilfældet, vil Industriens Pension i denne helt særlige situation se bort fra de gældende lovregler om dødsformodning. Normalt skal der gå mindst et år, før en forsvunden person kan formodes død. Lego må betale museskade Arbejdsgiveren har ansvaret for medarbejdernes museskader. Det har Vestre Landsret fastslået i en sag om en medarbejder hos Lego. Den 39-årige tekniske assistent Anne- Marie Ploug får kroner i erstatning, fordi hendes arbejdsgiver har forsømt at tilrettelægge hendes arbejde, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. TL-formand Ole Skals Pedersen er tilfreds med dommen. - Jeg er først og fremmest glad på Anne- Marie Plougs vegne. Det har været en lang proces at stå, men nu har vi både Byrettens, Retslægerådets og Vestre Landsrets ord for, at der er sammenhæng mellem Anne-Marie Plougs intensive musearbejde og den skade, hun har lidt. Anne-Marie Ploug havde over for Lego klaget over stærke smerter i forbindelse med sit arbejde. Hun havde bedt om bedre udstyr, men fik ikke noget. Tulip-ansatte fyres 280 medarbejdere på Tulip i Ringsted mister 1. maj deres job, fordi Tulip flytter produktionen til Tyskland, hvor timelønnen er lavere. Det er endnu uklart, om nogle af medarbejderne kan få job på andre fabrikker. Lukningen er en konsekvens af, at medarbejderne nægtede at gå med i løn for at redde fabrikken. En aftale om lønnedgang førte før jul til omfattende arbejdsnedlæggelser på alle landets slagterier. Skader skal anmeldes i tide Arbejdsgivere skal sørge for at anmelde arbejdsskader i tide. Ellers går det ud over den medarbejder, der er kommet til skade. Det må et medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet sande efter et fald igennem et tag. Den 55 årige blikkenslager Niels Kurt Ertner skrev sammen med sin arbejdsgiver en anmeldelse til Arbejdstilsynet, men de samme papirer blev aldrig sendt til Arbejdsskadestyrelsen og arbejdsskadeforsikringsselskabet. Derfor er han i dag kommet i klemme. - Det er fuldstændigt urimeligt, at vores medlem skal bøde for, at arbejdsgiveren ikke får sendt den udfyldte skadesanmeldelse ind i rette tid, siger næstformand Max Meyer til fagbladet Blik & Rør. Forbundet har anket Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og forbereder et civilt søgsmål mod arbejdsgiveren, hvis det skulle blive nødvendigt screenes i 2005 Arbejdstilsynet starter nu screeningen af arbejdsmiljøet på alle danske virksomheder. I første halvdel af 2005 gælder det pleje- og sundhedssektoren. Efter screeningen ophører virksomhedernes BST-forpligtelse. Screeningerne i pleje- og sundhedssektoren omfatter mere end institutioner inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne. Desuden 170 sygehuse samt et par hundrede institutioner for handicappede samt specialskoler. I anden halvdel af 2005 tager Arbejdstilsynet fat i virksomheder inden for el- og varmeforsyning, jern- og metalindustri, maskinindustri, el- og elektronikindustri, radio- og tv-værksteder, cykelværksteder m.v. I alt screenes virksomheder i løbet af året. Screeningerne af samtlige virksomheder skal være afsluttet i slutningen af Du kan se mere om screeningerne på htttp://www.reform.at.dk Kun syv kvindelige 3F formænd Af de 76 nye 3F-afdelinger er det kun syv, der har fået kvindelige formænd. Det svarer til godt 9 procent. - Det er selvfølgelig alt for få kvinder. Vi skal helt klart arbejde på at få den andel op, siger Jane Korczak, der er ny næstformand i 3F, det nye storforbund sammenlagt af SiD og KAD, skriver Fagbladet. Der er kvindelige formænd i 3Fafdelingerne i Frederiksværk-Frederikssund, Vejle, Slagelse, Midtfjord, Kongeåen, Sønderborg samt Industri & Service, København. Alle syv har været formænd for en af de tidligere KAD-afdelinger. Før sammenlægningen havde SiD 14 kvindelige afdelingsformænd. Ingen af dem er blevet formand i de nye 3F-afdelinger. Ja til fusion Medlemmerne i FOA og PMF har stemt ja til en fusion mellem de to forbund. I PMF stemte 63,9 pct. ja og 36 pct. nej. I FOA stemte 60 pct. ja og 40 pct. nej. Stemmedeltagelsen var knap 47 pct. i PMF og knap 33 pct. i FOA. Der er stiftende kongres i det nye forbund den 25. januar. Det nye forbund vil få medlemmer, heraf fra FOA og fra PMF. Sygefravær kortlægges Danskernes sygefravær skal nu kortlægges. Danmarks Statistik vil lave en gennemgribende statistik, der blandt andet skal afsløre forskellene mellem mænd og kvinder, mellem offentligt og privat ansatte og mellem de forskellige landsdele. Der har hidtil kun været statistikker over fraværet i forskellige sektorer, men det har ikke været muligt at lave præcise sammenligninger på tværs af den offentlige og private sektor. Beskæftigelsesministeriet finansierer statistikken. De første delresultater ventes klar i løbet af Kræver skolepraktik genindført VK-regeringen har afskaffet skolepraktikken for at spare penge, og nu mærker de unge prisen. De første 1000 unge står uden læreplads. Derfor skal skolepraktikken genindføres, siger socialdemokraternes ordfører Carsten Hansen.

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift (FV 2013.0060) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) for HedeDanmark

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 311/2012 (1. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Jacob Sand) mod Y Kommune (advokat Yvonne Frederiksen) I tidligere instans er

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse

Protokollat med tilkendegivelse Protokollat med tilkendegivelse meddelt tirsdag den 29. april 2014 i faglig voldgiftssag 2014.0022 Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Kim Bøg Brandt) mod Tekniq for VVS og Varmeteknik A/S (konsulent

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere 43 beskyttede medarbejdere opsagt Oprettet: 02-09-2010 Opdateret: 03-09-2010 Det var sagligt, da en virksomhed opsagde 43 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

T I L K E N D E L S E G I VE L S E

T I L K E N D E L S E G I VE L S E T I L K E N D E L S E G I VE L S E af 16. oktober 2009 i faglig voldgiftssag: FV 2009.67 CO-industri for 3F Fagligt Fælles Forbund for Kaj Rasmussen (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund. PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund mod DI Overenskomst I v/di for Beauvais Foods A/S Tvisten Tvisten angår

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008 Arbejdsrettens dom af 16. september 2008 i sag nr. A2005.220: Landsorganisationen i Danmark for Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (adv. Steven Vallik) mod Helge Rasmussen & Søn v/ Peter Rasmussen Anders

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand. Kendelse i faglig voldgiftssag FV2013.0032, afsagt den 13. april 2013 Fagligt Fælles Forbund (forhandlingssekretær Jacob Scavenius) mod Dansk Byggeri for Rezart Bau GmbH, Berlin (konsulent Erling Olsen)

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Kendelse. 21. december 2009. faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod. DI Overenskomst I

Kendelse. 21. december 2009. faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod. DI Overenskomst I Kendelse af 21. december 2009 i faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I v/di Organisation for erhvervslivet (advokat Ulla Løvshall Wernblad) Uoverensstemmelsen

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

KENDELSE. Sagen blev mundtligt forhandlet den 24. februar 2011 med højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen som nævnsformand og opmand.

KENDELSE. Sagen blev mundtligt forhandlet den 24. februar 2011 med højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen som nævnsformand og opmand. i Afskedigelsesnævnets sag nr.:20100925 3F for A mod Køge Bugt Ejendomsservice A/S Uoverensstemmelsen KENDELSE Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede Køge Bugt Ejendomsservice A/S s afskedigelse

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse af 17. marts 2010 i faglig voldgift FV2010.0046: Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (advokat Ulrik Mayland)

Protokollat med tilkendegivelse af 17. marts 2010 i faglig voldgift FV2010.0046: Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (advokat Ulrik Mayland) Protokollat med tilkendegivelse af 17. marts 2010 i faglig voldgift FV2010.0046: Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (advokat Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for W. Lynggaard Petersen A/S (afdelingschef

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2014.0047)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2014.0047) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2014.0047) 3F Aalborg for murersvend A (gruppeformand Reidar Kogstad) mod Dansk Byggeri for NCC Construction Danmark A/S (afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 1. april 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri for A (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I for Nordisk Wavin A/S (advokat Morten

Læs mere

Usaglig afskedigelse 1

Usaglig afskedigelse 1 Usaglig afskedigelse 1 Usaglig afskedigelse Udgivet af CO-industri oktober 2009 Redaktion: Azad Cakmak Layout: Lise Trampedach Tryk: Hellbrandt Trykcenter Oplag: 5000 stk ISBN/EAN EAN 9788792141026 CO-Meddelelse

Læs mere

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand. Kendelse i faglig voldgiftssag FV2013.0033, afsagt den 12. april 2013 Fagligt Fælles Forbund (forhandlingssekretær Jacob Scavenius) mod Dansk Byggeri for HEFA Wallsystems Denmark A/S (konsulent Erling

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 24. maj 2011 i faglig voldgift: PROFOT mod CSC Danmark A/S

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 24. maj 2011 i faglig voldgift: PROFOT mod CSC Danmark A/S PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 24. maj 2011 i faglig voldgift: PROFOT mod CSC Danmark A/S Tvisten Tvisten angår fortolkningen af Protokollat nr. 14 Vikarregler til PROFOT overenskomst 2004. Påstande

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096): HK/Privat (advokat Martin Juul Christensen) mod Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (advokat Morten Ulrich) Voldgiftsretten Voldgiftsretten er nedsat

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) 3F Privat Service, Hotel og Restauration (Advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Nordisk Film Biografer A/S (Advokat Mette Klingsten) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

T I L K E N D E G I V E L S E

T I L K E N D E G I V E L S E T I L K E N D E G I V E L S E af 8. november 2012 i Faglig voldgiftssag FV 2012.0005 (Afskedigelsesnævnssag): Fagligt Fælles Forbund Offentlig gruppe (3F) (advokat Peter Nisbeth) mod KL for Tårnby Kommune

Læs mere

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet Cirkulære om Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet 2002 1 Cirkulære om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog Udskrift af Arbejdsrettens retsbog Den 13. januar 2014 holdt Arbejdsretten møde i Arbejdsmarkedets Hus, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K i Sag nr. AR2012.0051: Landsorganisationen i Danmark for Fagligt

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Fagligt Fælles Forbund for specialarbejder A (konsulent Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Øsby Entreprenør- og Kloakservice ApS (konsulent Hans Henrik

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

Kendelse. 11. november 2014. faglig voldgift nr. FV2013.0130: CO-industri. for. Dansk Metal og Dansk El-Forbund. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod

Kendelse. 11. november 2014. faglig voldgift nr. FV2013.0130: CO-industri. for. Dansk Metal og Dansk El-Forbund. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod 1 Kendelse af 11. november 2014 i faglig voldgift nr. FV2013.0130: CO-industri for Dansk Metal og Dansk El-Forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I ved DI for KONE A/S (advokat Lars

Læs mere

Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte. Ansættelsesbrev

Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte. Ansættelsesbrev Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte 1 Ansættelsesbrev Stk. 1. Den ansatte skal, før arbejdet påbegyndes, have modtaget et ansættelsesbrev, der

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere

Skift af pensionsordning. Vejledning til tillidsrepræsentanter

Skift af pensionsordning. Vejledning til tillidsrepræsentanter Skift af pensionsordning Vejledning til tillidsrepræsentanter 07 Skift af pensionsordning Udgivet af CO-industri Tekst: Bjarne Kjær (DJ) Foto: Arkiv Oplag: 2.000 ISBN: 978-87-92141-55-2 CO-Meddelelsesnr.:

Læs mere

Kendelse. 12. januar 2015. i faglig voldgift nr. FV 2014.0106: Fagligt Fællesforbund. (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst. mod GLS-A.

Kendelse. 12. januar 2015. i faglig voldgift nr. FV 2014.0106: Fagligt Fællesforbund. (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst. mod GLS-A. Kendelse af 12. januar 2015 i faglig voldgift nr. FV 2014.0106: Fagligt Fællesforbund (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst mod GLS-A for Rosa ApS (advokat Charlotte Strøm Petersen) 2 Tvisten Sagen angår

Læs mere

OPMANDSKENDELSE. faglig voldgift (2011.0101) Dansk Metal. (advokat Stefan Agger) mod. for. Arriva Skandinavien A/S. (advokat Jacob Gården Larsen)

OPMANDSKENDELSE. faglig voldgift (2011.0101) Dansk Metal. (advokat Stefan Agger) mod. for. Arriva Skandinavien A/S. (advokat Jacob Gården Larsen) OPMANDSKENDELSE i faglig voldgift (2011.0101) Dansk Metal (advokat Stefan Agger) mod DI for Arriva Skandinavien A/S (advokat Jacob Gården Larsen) Afsagt den 8. december 2011 Tvisten Sagen angår, om Arriva

Læs mere

Uoverensstemmelsen angår rækkevidden af en anciennitetsbestemmelse i en virksomhedsoverenskomst.

Uoverensstemmelsen angår rækkevidden af en anciennitetsbestemmelse i en virksomhedsoverenskomst. Kendelse afsagt den 31. maj 2010 i faglig voldgiftssag FV2010.0001 3F Transportgruppen (advokat Evelyn Jørgensen) mod DIO II v/di for Arctic Container Operation A/S (advokat Henrik Uldal) Uoverensstemmelsen

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Overenskomst mellem FAF og ASAV om elever på film- og TV-produktionsuddannelsen

Overenskomst mellem FAF og ASAV om elever på film- og TV-produktionsuddannelsen Overenskomst mellem FAF og ASAV om elever på film- og TV-produktionsuddannelsen Præambel Parterne er forpligtet til at fremme de bedst mulige uddannelsesvilkår for eleverne, således at praktikperioderne

Læs mere

Protokollat i faglig voldgift

Protokollat i faglig voldgift Protokollat i faglig voldgift HK/Kommunal for A (advokat Ulla Jacobsen) mod KL for Jammerbugt Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) (spørgsmål om forlænget opsigelsesvarsel) Den 5. oktober 2011 afholdtes

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Tilkendegivelse af 26. april 2010 i faglig voldgiftssagen FV 2009.0233:

Tilkendegivelse af 26. april 2010 i faglig voldgiftssagen FV 2009.0233: Tilkendegivelse af 26. april 2010 i faglig voldgiftssagen FV 2009.0233: CO-industri for Fagligt Fælles Forbund for et antal medlemmer af 3F (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di -

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 Sag 223/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Dansk Erhverv som mandatar for B (advokat Peter Vibe) I tidligere instans

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011 Sag 53/2010 (2. afdeling) Henrichsen & Co. Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (advokat Søren Narv Pedersen) mod A (advokat Søren Noringriis, beskikket)

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

CIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere

CIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere Cirkulære: Cirkulære nr. 003 Udgivet første gang 12-11-1996 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleret senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under 7.3 Indhold Man kan ikke

Læs mere

Kendelse af 5. juli 2010 i faglig voldgiftsagerne FV2009.0176 og FV 2009.0190: Dansk El-Forbund (advokat Noaman Azzouzi) mod

Kendelse af 5. juli 2010 i faglig voldgiftsagerne FV2009.0176 og FV 2009.0190: Dansk El-Forbund (advokat Noaman Azzouzi) mod Kendelse af 5. juli 2010 i faglig voldgiftsagerne FV2009.0176 og FV 2009.0190: Dansk El-Forbund (advokat Noaman Azzouzi) mod Globel Danmark A/S, nu under konkurs CVR-nr. 31774497 Viengevej 100 8240 Risskov

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Doc Id nr.: 115416 Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Denne vejledning omhandler de pligter et menighedsråd har som arbejdsgiver

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 Sag 13/2008 (2. afdeling) G4S Security Services A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod Forsikringsselskabet Tryg A/S (advokat Pernille Sølling) I tidligere

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Kendelse af 18. december 2008 i faglig voldgift: HK Privat for Mette K. E. Pedersen (advokat Kirstine Emborg Bünemann) mod

Kendelse af 18. december 2008 i faglig voldgift: HK Privat for Mette K. E. Pedersen (advokat Kirstine Emborg Bünemann) mod Kendelse af 18. december 2008 i faglig voldgift: HK Privat for Mette K. E. Pedersen (advokat Kirstine Emborg Bünemann) mod Dansk Tandlægeforening for Tandlæge Poul Munch Værebrovej 72 2880 Bagsværd (advokat

Læs mere

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Orientering Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Indgåelse af aftale på Transportoverenskomsten Den 10. marts 2010 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transport indgået

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse af 1. juli 2009 i faglig voldgift FV2009.0051: CO-industri for 3F (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

Protokollat med tilkendegivelse af 1. juli 2009 i faglig voldgift FV2009.0051: CO-industri for 3F (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod Protokollat med tilkendegivelse af 1. juli 2009 i faglig voldgift FV2009.0051: CO-industri for 3F (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod DI for P. Taabbel & Co. Hanstholm A/S (advokat Lars Bruhn)

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0162)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0162) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0162) 3F Aalborg for murer- og murerarbejdsmænd (faglig sekretær Egon Pedersen) mod Dansk Byggeri for HP Byg A/S (konsulent Ole Thaarup) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Velkommen til PROSA/VEST

Velkommen til PROSA/VEST Velkommen til PROSA/VEST FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet

Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet 1 Lokalaftale nr. 11.F Redigeret 2013 Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet har i forbindelse

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

Indhold. 1 Illoyalitet medførte tilbagebetaling af løn og pension. 2 Nyt EU-direktiv om variabel aflønning inden for den finansielle sektor

Indhold. 1 Illoyalitet medførte tilbagebetaling af løn og pension. 2 Nyt EU-direktiv om variabel aflønning inden for den finansielle sektor Indhold 1 Illoyalitet medførte tilbagebetaling af løn og pension 2 Nyt EU-direktiv om variabel aflønning inden for den finansielle sektor 3 Forskelsbehandling på grund af handicap og alder 4 Forskelsbehandling

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

O V E R E N S K O M S T vedrørende løn- og arbejdsforhold for kontrol- og garderobepersonale samt påklædere ansat på Folketeatret eller teatre i Det

O V E R E N S K O M S T vedrørende løn- og arbejdsforhold for kontrol- og garderobepersonale samt påklædere ansat på Folketeatret eller teatre i Det DET FÆLLES FORHANDLINGSUDVALG TEKNISK LANDSFORBUND O V E R E N S K O M S T vedrørende løn- og arbejdsforhold for kontrol- og garderobepersonale samt påklædere ansat på Folketeatret eller teatre i Det Københavnske

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Lønsom produktion i Danmark

Lønsom produktion i Danmark Royal Greenland Seafood A/S Royal Greenland A/S er en verdensomspændende koncern inden for fisk & skaldyr med godt 2.000 ansatte og en omsætning på ca. 5 mia. dkk. * Primære markeder europæiske lande +

Læs mere

KENDELSE afsagt fredag den 22. januar 2010

KENDELSE afsagt fredag den 22. januar 2010 KENDELSE afsagt fredag den 22. januar 2010 i faglig voldgiftssag, 2009.0235 Blik- og Rørarbejderforbundet (forbundsformand Max Meyer) mod Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 for skorstensfejermester

Læs mere