INDSATSER DER FREMMER MENTAL SUNDHED HOS BØRN OG UNGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDSATSER DER FREMMER MENTAL SUNDHED HOS BØRN OG UNGE"

Transkript

1 MENTAL SUNDHED HOS BØRN ET SYSTEMATISK LITTERATURSTUDIE AF INTERNATIONALE UNDERSØGELSER Udarbejdet af Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet

2 SAMMENFATNING 2 Titel Indsatserderfremmermentalsundhedhosbørnogunge Undertitel Forfattere Afdeling Særligtbidragtil rapportog undersøgelse Udgivelsesår 2016 Redaktionafsluttet Finansielstøtte Etsystematisklitteraturstudieafinternationaleundersøgelser JanniNiclasen,LisbethLundogCarstenObel Health,CenterforSundhedssamarbejdevedAarhusUniversitet SigneHerbersPoulsen,LotteLangkilde,SusanneMikkelsen,JosefineDalsgaardsamtstu3 dentermedhjælperesidselreese,linelundlaursenogceciliahøgfeldt November2016 Sundhedsstyrelsen

3 SAMMENFATNING 3 INDHOLD Sammenfatning Indledning Rapportensformål Rapportensopbygning Afgrænsningafundersøgelsen Mentalsundhed Mentalsundhedharfleredimensioner Socialeforhold Omlitteraturstudiet Søgestrategi Kvalitetsvurdering Indsatserderstyrkermentalsundhedhosbørnogunge Målgrupper Indholdogopbygning Implementering Konteksten Danskeindsatser Metodeogudvælgelseskriterier Resultaterafkortlægningen Centraleovervejelservedudviklingaffremtidigedanskeindsatser Litteraturliste...47

4 SAMMENFATNING 4 Sammenfatning Børnogungesmentalesundhederudfordret Atunderstøttedanskebørnogungesmentalesundhedogtrivsel,erenvig3 tigtsamfundsmæssigopgave.denmentalesundhedharstorbetydningfor detenkeltebarnslæringogudvikling,ogforatvoresbørnogungefårde bedstemulighederforatudviklederespotentialeogbidragetilsamfundet. Desværretydernyeundersøgelserpåområdetpå,atenstigendeandelaf danskebørnogunge,mistrivesogharnedsatmentalsundhed. Idedanskekommunererderigennemdesidsteårkommetetøgetfokuspå denneudfordring,ogdererigangsatenlangrækkeforskelligeindsatserfor at fremme sundhed og forebygge psykisk mistrivsel. En kortlægning af de danskeindsatserforetagetiforbindelsemeddennerapportviser,atderek3 sisterendemanglelovendeindsatser.ikkedestomindreerderbehovforat fåmerevidenom,hvilkeindsatserdervirkersamtatstyrkedelingaferfa3 ringeromindsatserpåtværsafkommuner. Internationalterderforetagetetstortantalvidenskabeligeundersøgelseraf forskelligeindsatserseffektiforholdtilatfremmebørnogungesmentale sundhed.hverkenidanskellernordisksammenhænghardertidligereværet gennemførtenomfattendeanalyseafdentilgængeligevidenpåområdet. Idennerapportpræsentereshovedresultaterneafetsystematisklitteratur3 studieafinternationaleundersøgelser,somharundersøgteffektenafind3 satsertilatunderstøttementalsundhedhosbørnogungeiskolealderen. Formåletmedrapportenerdermed: atpræsentereetsystematiskstudieafvidenskabeliglitteraturomind3 satser,derfremmerbørnogungesmentalesundhed atidentificerefællestrækfordeindsatser,somharstørsteffektpåbørn ogungesmentalesundhed atbidragemedvidentilatdanskekommuner,ogandreaktørerpåom3 rådet,kanudvikleindsatserforbørnogungesmentalesundhedbaseret påetkvalificeretvidensgrundlag.

5 SAMMENFATNING 5 Endefinitionafmentalsundhed RapportentagerudgangspunktiSundhedsstyrelsensmodifikationafWHO s definitionafmentalsundhedsomentilstandafvelbefindende,hvorbørnog ungekanudfoldederespotentiale,kanklarehverdagensalmindeligeudfor3 dringersamtkanbidragetilfællesskabet.idefinitionenfremhævesudover subjektivtvelbefindende,ogsådetsocialeaspektogvigtighedenafbarnets samspilmedfamilieogskolesomcentraltforudviklingafbarnet/densunges mentalesundhed.medudgangspunktidennedefinition,belysesdethvor3 danindsatserkanfremmebørnogungesmentalesundhed. Omdensystematiskelitteratursøgning Rapportenerbaseretpåensystematiskgennemgangaf126videnskabelige artikler,somharundersøgteffektenaf93indsatser.påbaggrundafveldefi3 neredesøgekriterierblevartikleridentificeretidevidenskabeligelitteratur3 databaser Pubmed' og PsychInfo. Herefter identificeredes, via kædesøgnin3 gerneogandresystematiskegennemgange,yderligereartikler.derblevved denneprocedureialtidentificeret4810artikler,menpåbaggrundafenkva3 litetsvurderingblevantalletreducerettil126relevanteartikler. Resultater:Indsatserderstyrkermentalsundhedhosbørnogunge Påbaggrundafanalysenafdevidenskabeligeartiklerblevdetkonkluderet, atderikkevaretkvalificeretgrundlagforatfremhævespecifikkeindsatsers effekt.dokumentationenforhverenkeltindsatsvarbegrænsetogmålingaf effektenvarbaseretpåforskelligemålogkulturellesammenhænge.derer imidlertid enrækkefællestrækpåtværsaf indsatserne,derhar betydning foreffektenafindsatserne: Målgruppe Effektenafindsatserforbørnogungesmentalesundhedafhængerafde målgrupper,indsatsenomfatter.dersesentendenstilatforholdsom motivation,alder ogkøn harbetydningfor, omenindsats virkerefter hensigten.detercentraltforeffektenafengivenindsats,omdenimø3 dekommerdepågældendebørnogforældresindividuellebehovsamt formåratskabemotivationhosmålgruppen.indsatserderimplemen3 teres i de yngre klasser samt indsatser der er tilpasset en specifik alp dersgruppe,viserogsåbedreeffekt.samtidigtsynesnogleindsatserat påvirkepigerogdrengesmentalesundhedforskelligt.endeligtkandet konstateres,atbørnogungesmentalesundhedindenindsatsenharind3 flydelsepåudbyttet3herunderatindsatserharvæsentligstørreeffekt, når de målrettes de børn eller unge, der har flest vanskeligheder i hverdagen.

6 SAMMENFATNING 6 Indholdogopbygning Fokus,indholdogopbygningharbetydningfor,hvorgodtenindsatspå3 virkerbørnogungesmentalesundhed.dersesentendenstil,atteorep tiskbaseredeindsatservirkerbedreendindsatser,derikkebaserersig påetsærligtteoretiskgrundlag.dersynesogsåatværeengavnligeffekt afomfattendeindsatser,derindeholderflereaktiviteterogsærligtdem, der ud over skolen, også inddrager forældrene. Dette gælder særligt, nårderertaleomyngrebørn.indsatser,derindeholderaktiviteterfop kuseretpådetenkeltebarn,harogsåvistsigatresultereigodeffekt, f.eks. via individuelle samtaler. Endelig havde anvendelse af udførlige manualer,isærideamerikanskeundersøgelser,positivbetydningforef3 fekten. Implementering Implementering af en mental sundhedsfremmende indsats har betyd3 ningforeffektenafenindsats.detercentralt,atdeenkeltedeleafind3 satsenoverholdesogudføressomplanlagt.hertilkommer,atindsatser derleveresaffagpersonalemederfaringogvidengivergodeffekt.det gældersærligtdeindsatser,hvorfagpersonaletogsåharendagligkonp taktmed,ogrelationertil,depågældendebørnogunge.detharsamti3 digtbetydningihvilketomfangmålgruppendeltageraktivtiindsatsen og overholder dens aktiviteter. Den overordnede tendens er, at øget deltagelseerforbundetmedbedreeffekt. Kontekst Enindsatssomfungerergodtetsted,fungererikkenødvendigvisgodtet andetsted.indsatserskaltilpassesdenenkelteskoleellerfamiliesbe3 hov og kultur for at være effektive, og derfor vil standardversioner af indsatserneimangetilfældeikkeværehensigtsmæssige.derudoverkan positiveeffekterfraénkontekst,eksempelvisskolen,ikkeumiddelbart overførestilenandenkontekst,eksempelvishjemmet.netopderforhar indsatserderinddragerheleskolensamtforældreneoftedenbedsteef3 fekt. Centraleovervejelservedudviklingaffremtidigedanskeindsatser Medudgangspunktiovenståendetendenser,kanfølgendeforslaganvendes sominspirationtilfremtidigeindsatseridedanskekommuner: Udvikleindividuelleindsatsertilpassetskolensprofil Målgruppensindividuellebehovogmotivationercentralforindsatsens effekt.detertilgengældikkehensigtsmæssigt,atalleskoleranvender samme model. Det er derfor oplagt, at der udvikles en metode til at

7 SAMMENFATNING 7 danskeskolersystematiskkanidentificerederesindividuelleudfordrin3 gerogbehoviforholdtilmentalsundhed ogpåbaggrundherafkan foretageenvurderingafdebedstegnedeindsatsertilderesprofil.for atunderstøtteetvarieretudvalgafindsatser,derpassertildenenkelte kommuneogskolesbehovogkultur,kandetanbefalesatderudvikles metoderogredskabertildelingafvidenogerfaringer,f.eks.gennemen internetbaseretvidendelingsplatformellerlignende. Generelleindsatserbørkombineresmedindsatsertilbørnogungesom harbrugformerestøtte.herkanensåkaldt trinvistilgang (stepped3 careapproachværehensigtsmæssig,hvorindsatsensintensitetogind3 holdtilpassesdetenkeltebarnsbehov. Fokuserepåteoretiskforankredeoggennemgåendeindsatser Derbørsatsespåteoretiskforankredeindsatser,dadevirkerbedreend ikke3teoretiskbaseredeindsatser.determindreafgørende,hvilketteo3 retisk grundlag, der er tale om. Det væsentlige er, at det teoretiske grundlagergennemgåendeforheleindsatsen,ogatindsatsenindføres overlængeretid. Prioritereimplementeringviaviden,ejerskabogmotivation Der skal arbejdes målrettet på at skabe motivation og ejerskab hos målgruppen og fagpersonalet, i forhold til sikre en gennemgribende implementeringafindsatsen.motivationogejerskabercentraltforat sikrestordeltagelsebådepåindivid3oggruppeniveausamtomfattende overholdelse af indsatsen. Det er hensigtsmæssigt at fokusere på, at understøtte,atfagpersonaletfårengrundigforståelseforindsatsenog deteoretiskeprincipper,denerbaseretpå. Etableresystematiskopfølgningogevalueringafindsatserneseffekt Indsatserseffektafhængerafdenkonkretekontekst,deimplementeres i.deterderforvigtigt,atderudviklesensystematisktilgangtilopfølg3 ningogevalueringafindsatserneseffekt.idenforbindelsekandanske kommunermedfordelanvendeenrækkeeksisterendelandsdækkende platforme, som allerede anvendes på forskellig vis til at understøtte børnogungesmentalsundhedogtrivsel. Sætindtidligtogtænkpåtværs Deterhensigtsmæssigt,atmanstartertidligtmedindsatserneogsam3 tidigtfastholderdemogjustererløbende,afhængigafalderstrinogbe3 hov.deterogsåcentralt,atmantænkerlæring,mentalogfysisksund3 hedsammen,bådeiforholdtilgenerelleogmålrettedeindsatser.

8 INDLEDNING 8 1. Indledning Kapitel'1'giver'en'introduktion'til'emnet'mental'sundhed'med'udgangs= punkt'i'de'nyeste'undersøgelser'af'danske'børn'og'unges'mentale'sund= hed.'kapitlet'afsluttes'med'en'præcisering'af'rapportens'formål,'opbyg= ning'samt'afgrænsning.' Danskebørn ogungesmentalesundhedogtrivselerenvigtigtsamfunds3 mæssigopgave,dadetharstorbetydningfordetenkeltebarnslæringog udviklingsenereilivet.detercentralt,atbørnogungefårdebedstemulig3 hederforatudviklederespotentialeogbidragetilsamfundet.desværrevi3 sernyeundersøgelserpåområdet,atdenmentalesundhederudfordret,da antalletafdanskebørnogunge,dermistrivesogharetdårligtmentalthel3 bred,erstigende. EnrapportfraVidensrådet'for'forebyggelsefra2014viserenstigningiantal3 letafbørnogunge,somfårpsykiatriskediagnoserogenstigningiandelen afunge,somrapportereratdeikketrivesmentalt 19.Defølersigblandtan3 detmereensommeogmindretilfredsemedlivet.skolebørnsundersøgelsen, derudføresisamarbejdemedwhoienlangrækkelandehvertfjerdeår 20, visteidanmarki2014ensærligmarkantændringforde153årige,hvorder er sket et betydeligt fald i andelen af både piger og drenge med høj livstilfredshed(sefigur Deterenudvikling,sombekræftesafUnge3 profilundersøgelsefra2016,hvor48.000børnogungeialderen15325århar svaretpåspørgsmålomderestrivsel 22. Figur1:Procentaf11315årigemedhøjlivstilfredshed, Kilde:Skolebørnsundersøgelsen2014

9 INDLEDNING 9 Der har været en del spekulationer blandt eksperter over baggrunden for denneudvikling,menforklaringenerikkeenkel,ogderfindesaktueltmeget lidtvidenomårsagsforholdene. Somdetfremgårafkapitel2kanbørnsmentalesundhedforståsietsocialt perspektiv, hvor samfundsforhold, familien og nære daglige relationer er centrale.derersketenrækkesamfundsmæssigeændringergennemdese3 nesteår,somkanhaveindflydelsepåbørnogungestrivsel: Børnogungeidagersomfølgeafudviklingenmedbeggeforældrepå arbejdsmarkedet,voksetopmedenstordelafdereshverdagidaginsti3 tution og mindre tid med familien. Denne ændring i balancen mellem familieoginstitutionkanpåflereplanertænkesathavehaftenbetyd3 ningfordenmentalesundhedogtrivsel.desårbarebørn,derharsvært vedatpasseindiinstitutionernesrammerblivermåskeistigendegrad opfattetsomproblembørnendtidligere.forandrebørnkanetøgetfo3 kus på børnenes trivsel fra forældrene tænkes at have ført til overbe3 skyttelse,ogeventuelthaftindflydelsepåbarnetsegneforventningertil trivsel. Dererifolkeskolensketenudviklingoverdesidstegodttyveår.I2006 indførtesdenationaletests,i2007fikmanennykarakterskala,i2012 kominklusionslovenogmedfolkeskolereformenfra2013blevheldags3 skolenenrealitet. En omskiftelig verden med et øget fokus på individuelle præstationer kanhavebetydning. Endelig kan de unges brug af sociale medier have haft en betydning, hvilketenkelteundersøgelserkunnetydepå Uddannelsessystemet,ogisærfolkeskolen,ercentralearenaeriforholdtil atskaberammerneforatbørnogungeudviklerdenrobusthedogdekom3 petencer,somernødvendigeforatkunneudvikledendanskevækstogvel3 færdifremtidensglobalefællesskab.dererbredenighedom,atdetbedst sker i et samspil mellem læring og trivsel. Udfordringen er, hvordan man bedstopnårdettesamspil,såhvertbarnsomvokseropidanmark,fårde bedst mulige forudsætninger for at udvikle et selvstændigt liv, udfolde sit potentialeogbidragekonstruktivttilsamfundet. Sundhedsstyrelsenpræsenteredei2012 enforebyggelsespakkemedfokus påmentalsundhed,ogkomhermedenrækkeanvisningertilkommunerne om,hvordandebedstkanarbejdemedatfremmeogforebyggeborgernes mentalesundhed,ogstyrkedenprimærekommunaleforebyggelsesindsats overformentalesundhedsproblemer.enafanbefalingernerettersigmod

10 INDLEDNING 10 skoleindsatser: I' skoler' kan' indsatser' til' fremme' af' kognitiv,' emotionel' og' social'udvikling,'opbygning'af'sociale'fællesskaber'og'forebyggelse'af'mob= ning'fremme'børns'trivsel 25.Dennerapportharsomformålatbidragemed kvalificeretvidentil,hvordansådanneindsatserkanunderstøttes,medud3 gangspunktiensystematiskgennemgangafdeninternationalevidenskabe3 ligelitteraturpåområdet. Dererinternationaltudvikletadskilligeindsatser,dergennemdesidsteårti3 ererevalueretienrækkeinternationalestudieroglitteraturgennemgange 26.Deerimidlertid,medenenkeltundtagelse,gennemførtudenforNorden, erbegrænsettilindsatsersomentenrettersigmodskolen,familienellerdet enkeltebarn,oghartypiskfokuspåenenkeltindsatstype,eksempelvisfo3 rebyggendeindsatser 26.! 1.2Rapportensformål! Detoverordnedeformålmeddennerapporter: atpræsentereetsystematiskstudieafvidenskabeliglitteraturomind3 satser,derfremmerbørnogungesmentalesundhed. atidentificerefællestrækfordeindsatser,somharstørsteffektpåbørn ogungesmentalesundhed. atbidragemedvidentil,atdanskekommunerogandreaktørerpåom3 rådet,ifremtidenkanudvikleindsatserforbørnogungesmentale sundhedbaseretpåetkvalificeretvidensgrundlag. 1.3Rapportensopbygning Rapportenindledesmedenintroduktion,derskitsererensamfundsmæssig udvikling,hvorflerebørnogungeangiveratdemistrives.kapitel2definerer mentalsundhedogpræsentererdenteoretiskerammeforrapporten,hvor desocialeomgivelserfremhævessomcentraleforbørnogungesmentale sundhed.ikapitel3gennemgåsmetodenfordetsystematiskelitteraturstu3 die herunderudvælgelseskriterier,søgestrategiersamtkvalitetsvurdering. Kapitel 4 præsenterer resultaterne af litteraturstudiet inden for en række temaer,somharbetydningforenindsatseffektpåbørnogungesmentale sundhed:målgrupper,indholdogopbygning,implementeringsamtkontek3 sten.kapitel5indeholderenkortlægningafdemestkendtedanskeindsat3 ser.rapportenafsluttesmedkapitel6,ogenrækkekonkreteforslagtilud3 viklingaffremtidigeindsatser,derkanstyrkebørnogungesmentalesund3 hedogtrivsel.

11 INDLEDNING 11 Dedetaljeredebeskrivelserafindsatserogdevidenskabeligeartikler,som liggertilgrundforlitteraturstudietertilgængeligeiappendiksogindgårikke somendelrapporten Afgrænsningafundersøgelsen Der er i forbindelse med litteraturstudiet og denne rapport, foretaget en rækkevalg,derharbetydningforindholdogresultater: Fokuspåmentalsundhedibredforstandogikkepsykiatriskediagnoser Rapportenomfattervidenskabeligeundersøgelser,hvisformåleratun3 dersøge effekten af forebyggende eller sundhedsfremmende indsatser indenformentalsundhed,bredtblandtskolebørn.indsatserrettetmod børn med egentlige psykiatriske diagnoser, såsom ADHD, autisme, de3 pressionellerangsterikkefokusfordennerapport.demestalmindeli3 gepsykiskeproblemerblandtbørnogunge,somforeksempelopmærk3 somhedsproblemer,optræderimidlertidsometkontinuum,hvilketbe3 tyderatdererbørn,somistørreellermindregradhardisseudfordrin3 ger 27. Derfor er indsatser, som er rettet mod at forebygge psykiske symptomer,adfærdsproblemerogmobning,somalmindeligvishåndte3 resikommunaltregi,ogsåendelafrapporten. Mentalsundhedsfremmendeogforebyggendeindsatser Af samme grund omfatter rapporten både indsatser, hvis fokus er af sundhedsfremmende og forebyggende karakter (se boks 1, men med fokuspåindsatser,derunderbyggerprimærogsekundær'forebyggelse. Dentertiære'forebyggelseerikkeendelafdettestudie,ogvaretagesi vidudstrækningafsærligefaggrupperindenforpprogpsykiatrien. 1 AppendixkanrekvireresvedatkontakteCenterforSundhedssamarbejdevedAarhusUniversitet

12 INDLEDNING 12 Universelleogmålrettedeindsatser Itrådmedatindsatsernevarierer,iforholdtilomdehovedsagligthar fokuspåprimær,sekundærforebyggelseellersundhedsfremmevarierer de også i forhold til, om de er rettet mod en bred børnebefolknings3 gruppeellerermålrettetenspecifikgruppe.herskelnesmellemuniver3 selle,selekteredeogmålrettedeindsatser.enuniversel'indsatsomfatter alle børn. En selekteret' strategi omfatter indsatser, der er rettet mod børn,deransesforatværeirisikoforatudvikleproblemer,mensom endnuikkeudviserproblemer,eksempelvisbørnafalkoholiseredefor3 ældreellerbørnfraringesocioøkonomiskekår.dissevaretagestypiskaf særligt specialiseret fagpersonale. En målrettet' indsats' er rettet mod børnellerfamilier,derudvisertegnpåmistrivsel,eksempelvisbørnmed socialtuacceptabeladfærdelleremotionellesymptomer 28. Idennerapporterfokusudelukkendepåuniverselleogmålrettedeind3 satsersamtindsatser,derkombinererdissetotilgange(sefigur2.artik3 lersomomhandlerselekteredeindsatsererekskluderet,idetindsatser målrettet mod specifikke befolkningsgrupper, ikke er fokus for denne rapport. ' Boks1: Mentalsundhedsfremmeogpsykisksygdomsforebyggelse Sundhedsfremmeharfokuspåatfremmementalsundhedvedat øgepsykologiskvelvære,kompetencerogrobusthed skabestøttendemiljøer. Hererderaltsåikkefokuspåatundgåuønskedesygdomstilstande,menistedet påatfremmeønskværdigetilstandeogsundhed. ' Sygdomsforebyggelseharfokuspåatundgåatudvikleenpsykisksygdomogkan overordnetinddelesi Primærforebyggelse,somrettersigmodraskebørnogungemeddetformål atforebyggesygdom,førdeopstår. Sekundærforebyggelsesomrettersigmodbørnogungemedsymptomerpå problemer.formåleteratreduceresymptomer,ogforebyggeatdeudvikler sigtildiagnosersamtatbegrænsesygdomogrisikofaktorertidligtiforløbet. Tertiærforebyggelsehartilformålatreducerevarighedenogsværhedsgra3 denaf alleredeopståendelidelser,ogdermedforhindreatdebliverkroni3 ske.

13 INDLEDNING 13 Figur2:Illustrationafforskellenpåuniverselle,målrettedeogkombineredeindsatser!

14 MENTAL SUNDHED Mentalsundhed Kapitel'2'definerer'mental'sundhed'og'præsenterer'den'teoretiske'ram= me'for'rapporten.'det'sociale'aspekt'ved'mental'sundhed'fremhæves' '' herunder'vigtigheden'af'barnets'samspil'med'familie'og'skole.' Denmestudbredteoginternationaltanerkendtedefinitionafmental'sund= hederudvikletafverdenssundhedsorganisationenwho(worldhealthor3 ganisation(seboks2. Sundhedsstyrelsen har i sin forebyggelsespakke definerer begrebet trivsel' medudgangspunkti WHO sdefinitionog' samtidigt fokuseret på, i hvilken gradindividetkan'udfolde'sine'evner,'kan'håndtere'dagligdags'udfordringer' og'stress,'samt'indgå'i'fællesskaber'med'andre'mennesker(sundhedsstyrel3 sen har blot undladt arbejde produktivt. Definitionen indeholder to di3 mensioner: ensubjektivoplevelsesdimension enfunktionsorienteretdimension. Skaletbarnellerenungtrives,skaldetbådefølesiggodttilpasogkunne klare hverdagens udfordringer 3 herunder at gå i skole og fungere socialt medvenner,lærereogforældre. Boks2 WorldHealthOrganisationsdefinitionafmentalsundhed AlleredevedWorldHealthOrganisations(WHOgrundlæggelsei1948varder,om end meget spædt, et fokus på mental sundhed, eller mental hygiejne, som det blevbetegnetdengang.mentalhygiejneblevdefineretsomdeaktiviteterogtek3 nikker,dervarmedtilatfremmeogopretholdeindividetsmentalesundhed.men3 talsundhedderimodblevsetsomentilstand,derkunnevarierehosdenenkelte somfølgeafbiologiskeogsocialefaktorer 56 5.Sidendaerbegrebetfleregange blevetomdefineretogwhodefinererisinsenestedefinitionfra mental sundhed; Somentilstandafvelbefindende,hvoretindivid eristandtilatudfoldesitegetpotentiale kanhåndteredagligdagensudfordringer kanarbejdeproduktivt kanbidragepositivttilsamfundet 1.

15 MENTAL SUNDHED Mentalsundhedharfleredimensioner Mentalsundhederifølgeovenståendedefinitioner,etpositivtbegreb,som rummermereendfraværetafpsykisksygdom.mentalsundhedkansessom endimensionisigselv,dergårpåtværsafpsykisksygdom(seboks3.det ersåledespådenenesidemuligtatværementaltsund,selvommanerpsy3 kisk syg. Og på den anden side er det også muligt at have ringe mental sundhed,selvommanikkeharenegentligpsykisksygdom. Mentale sundhedsproblemer er en mere relevant betegnelse end psykisk sygdom,isærirelationtilbørnogunge.mentalesundhedsproblemerom3 fatter emotionelle problemer, herunder depression og angst, adfærdspro3 blemersamtdemeregrundlæggendeopmærksomheds3 ogempatiforstyr3 relser.dissementalesundhedsproblemeroptræderipraksissometkonti3 nuum 27 ogendiagnostisktærskelermestrelevantidetilfælde,hvorbarnet kanhavegavnafenspecifikmedicinskbehandling. Boks3 Psykisksygdomogmentalsundhed Psykisksygdomogmentalsundhedkananskuessomtoforskelligedimensioner, somforeslåetafkeyes 134. Den ene dimension, psykisk sygdom, spænder fra fraværet af psykisk sygdomtilsværpsykisksygdom. Denandendimension,mentalsundhed,gårfraetminimumafmental sundhed, languishing, til et optimalt niveau af mentalsundhed,flou= rishing. IfølgeKeyeserman flourishing, eller mental sund, hvis man har et højt niveau af subjektivt mentalt velbefindende, er optimistisk, har energi, er målrettet, har et positivtselvbilledeogethøjtsocialtfunktionsniveau. languishing,eller psykiskudtrættet,hvismanharetlavtniveauafmen3 taltvelbefindende,hvisenstilstanderprægetafetlavtselvværd,enfø3 lelseaftomhed,socialisolationogpåandenvisetlavtsocialtfunktions3 niveau. Børnfødesmedforskelligeforudsætninger.Endvidereharforholdførbarnet kommeriskole,ogforholdudenforbarnetsskole,isærifamilien,betydning for barnets mentale sundhed 17. De seneste årtiers forskning har ligeledes fundetatfaktorertidligtilivet,ogalleredeundergraviditeten,kanhaveind3 flydelsepåbarnetsmentalesundhedsenereilivet Ogførendeøkono3 merargumenterersomfølgeheraf,atjotidligereilivetmansætterind, i forholdtilatstyrkebørnmentaltogsocialt,desbedrevildetværeforsam3 fundetogøkonomien 32.

16 MENTAL SUNDHED 16 Figur3illustrererdeforskelligesocialeniveauer,somharindflydelsepåudviklingafbarnets mentalesundhed 2.2Socialeforhold Desocialeforholdervæsentligeforatforståbarnetogdenungesudvikling afmentalsundhed.deterbl.a.belystgennemdenøkologiskeudviklingsteo3 ri 33 og moderne robusthedsforskning 18. Her fremhæves relationen mellem detsocialemiljøogindividetsometgensidigtforhold,hvorbeggeparterpå3 virkerogpåvirkesafhinanden.somdetfremgåraffigur3,indgårdeforskel3 ligesocialeniveauerietdynamisksamspilmedindividetogeretgrundlag forindividetsmentalesundhed: Denærmestefællesskaber:Fællesskabmednærmesterelationer(fami3 lie,somgivertryghed,ogmedhvemindividetdelerudgangspunktog værdier. Dagligdagens fællesskaber: Dagligdagens andre fællesskaber som ar3 bejde, daginstitutioner og andre interessefællesskaber, som inspirerer individet,fordideharandreværdierogsynsvinkler.dennetyperelatio3 nerbidragertypisktilatinspirereindividettilatklarenyeudfordringeri livet. Overordnede fællesskaber: Er de mennesker politikere, ledere og myndigheder3 der har indflydelse for grundvilkårene for ensliv.disse relationerkanbidragetilindividetsmentalesundhedvedatværelydhø3 reforindividetsbehov.

17 MENTAL SUNDHED 17 Når man udvikler indsatser til at understøtte mental sundhed hos børn og ungeerdetvigtigtatindtænkeovennævnteudviklingsperspektiv.hovedpar3 tenafdeindsatser,somerudviklettilbørnogunge,harikkeblotfokuspåat børnogungeskalfådetsubjektivtbedreherognu,mentilstræberatudvikle børnenesevnertilatfungereiensocialsammenhængpålængeresigt.over3 ordnetpegerdenvidenskabeligelitteraturpåenrækkesocialeogemotionel3 le evner, som har særlig betydning for mental sundhed i et livsperspektiv, medselvkontrolsomdenmestveldokumenterede 34.Dissefremgårafboks4. Deflesteindsatserbeskrevetidennerapporter,mereellermindrebevidst, rettetmodatstyrkedeevner,derfremgårafboks43entenmedfokuspå sundhedsfremmeellerforatforebyggeuhensigtsmæssigadfærdelleremoti3 onelleproblemer.detheltcentraleerdogatværeopmærksompå,atbørn harforskelligeforudsætninger,isærkognitivt,socialtogmedhensyntilind3 læring,hvilketgøratbådemålrettedeoguniverselleindsatsererrelevante. Boks4 EvnerhosbarnetsomvurderesafcentralbetydningformentalsundhedietlivsP perspektiv Selvopfattelseogselvbevidsthed Etbarnskendskabtilogopfattelseafsigselv,selvværdogtillidtilegneevnerog entropåatkunneklarefremtidigeopgaver. Motivation Motivationerdet,derfårbarnettilatstræbemodetmål.Motivationkanvære ydreellerindre.enydremotivationerknyttettilbelønningellermangelpåsam3 me,hvorenindremotivationerdrevetaffølelsen,ellerafeninteresseiellerglæ3 devedselveopgaven,herunderøgetkompetence,autonomi,socialerelationer 6 samtmeningsfuldhed 14. Selvkontrologselvregulering Hvordanbørndelshåndtererogudtrykkerfølelser,ihvilketomfangdekanmod3 ståumiddelbarebehov,iforholdtilatprioriteremerelangsigtedemål. Socialefærdigheder Etbarnsevnetilatinterageremedandre,udvikleogvedligeholderelationersamt undgåsocialtuacceptabeladfærdsommobningogaggression.desocialefærdig3 hederdækkerprosocialeevnersåsomkommunikativeevner,empati,venlighed, villighedtilatdelemedandreogimødekommenhed. Robusthedogcoping(mestring Coping3ellerpådanskmestring3betegneretbarnsevnetilattilpassesigpositivt ogmålrettet,nårdetudsættesforstressognyeomstændigheder.robusthedskal sessomenudviklingsproces,somdelserafhængigafbarnetsindividuelleforud3 sætninger,menisærafbarnetsmiljø

18 3. OM LITTERATURSTUDIET 18 3.Omlitteraturstudiet Kapitel'3'redegør'for,'hvordan'det'systematiske'litteraturstudie'er'gen= nemført.''det'omfatter'en'præsentation'af'udvælgelseskriterier'for'typen' af'indsatser,'anvendte'søgestrategier'samt'hvordan'der'er'foretaget'en' kvalitetsvurdering'af'de'identificerede'studier.' Dennerapportbaserersigpåetsystematisklitteraturstudie,ogsåkaldetet systematisk review i videnskabelige kredse. Et systematisk review er en videnskabeligmetodetilatskabeoverblikoverdenstoremængdepublice3 retforskning,somkanfindesividenskabeligedatabaser.detsystematiske litteraturstudieeropstilletogudførtmedudgangspunktiprismaretnings3 linjernefordennetypestudie 2 (PRISMA,2015.Dererinkluderetartikleri studiet,derhavdesomprimærtformål,atfremmepositivmentalsundhed ellerforebyggedårligmentalsundhedhosbørnogungeiskolealderen(ca år. Herunder er der inddraget indsatser, der enten har et universelt fokus,etmålrettetfokuselleretkombineretfokus. 3.1Søgestrategi Litteraturentildetsystematiskereviewersøgtidevidenskabeligedatabaser PubMedogPSYCinfo.Dererindledningsvisforetagetsystematiskebloksøg3 ninger, efterfulgt af en række kædesøgninger. De systematiske søgninger blev gennemført mellem april og juni Der er inddraget artikler, der primærtharfokuspåmentalsundhedellermentalvelvære,herunderstudi3 er der inddrager indikatorer på positiv mental sundhed, såsom livstilfreds= hed og mentalt'velvære samt jævnførdeiboks4nævnteevner, resiliens,' selvværd,'self=efficacy,'coping,'robusthed,ogemotionel'velværem.fl.nega3 tive mentale sundhedsindikatorer, herunder symptomer på depression, angst,stress,problematiskadfærd,mobningellerselvmordsadfærderlige3 ledesinddraget.detaljerneforsøgestrategienerbeskrevetiappendiks. 3.2Kvalitetsvurdering Der blev gennemført en kvalitetsvurdering af de identificerede studier på baggrundafretningslinjernefrathe'effective'public'health'practice'project' (EPHPP og med udgangspunkt i Quality' Assessment' Tool' for' Quantitative' Studies' Dictionary (EPHPP, Artiklerne blev kvalitetsvurderet ud fra 2 PRISMAerforkortelsefor PreferredReportingItemsforSystematicReviewsandMeta3 Analysis (PRISMA,2015.

19 3. OM LITTERATURSTUDIET 19 sekskomponenter: risikoenforselektionsbias studiedesign confoundere blinding dataindsamlingsmetode bortfald Baseretpåhverafdesekskomponenterblevstudierneskvalitetoverordnet vurderetsomentengod,moderatellersvag.studier,hviskvalitetblevvur3 deret som værende moderat eller god, blev inkluderet i den systematiske litteratur gennemgang. Studierne blev ekskluderet fra den endelige gen3 nemgang,hvisdesamletblevvurderettilatværeafsvagkvalitet 3. Boks5 Resultaterfradensystematiskelitteratursøgning Samletblevderidentificeret4810artikleriPubmedogPSYCinfopåbaggrundaf de definerede søgekriterier (jf. Appendiks. Artiklerne inkluderer randomiserede kontrolleredestudier(rtc,systematiskereviewsogmeta3analyser.påbaggrund af artiklernes titel, blev 1365 artikler fundet relevante. Efter gennemlæsning af artiklernesabstracts,blev1032studierekskluderet.afderesterende333studier, hvorfuldtekstblevgennemlæst,blev31rctstudierfundetrelevanteogefterføl3 gendekvalitetsvurderet.dernæstblevreferencelisterneidesystematiskereviews ogmetaanalyser,samtdeinkluderederctstudier,gennemgåetmeddetformålat identificereyderligerestudierafrelevansfordeopstilledesøgekriterier.herblev der ligeledes inkluderet ikke3randomiserede kontrollerede studier. På den bag3 grundidentificeredesyderligere120studier,hvilketialtefterlod151 studier til kvalitetsvurderingen. Udfrakvalitetsvurderingenafde151artiklerblev48studiervurderettilatvære afgodkvalitet,78studierafmoderatkvalitet,mens25studierblevekskluderetpå grundafdårligkvalitet. Dermedblevialt126studier,somsamletsetevaluerede93indsatser,inkludereti densystematiskegennemgang.deenkelteartiklersamtindsatserneerbeskreveti detaljeriappendiks.! 3 TabellernekanrekvirereshosCenterforSundhedssamarbejdevedAarhusUniversitet

20 4. INDSATSER DER STYRKER 20 4.Indsatserderstyrkermentalsundhedhos børnogunge Kapitel'4'præsenterer'resultaterne'af'litteraturstudiet'inden'for'en'række' temaer,'som'har'betydning'for'en'indsats'effekt'på'børn'og'unges'menta= le'sundhed:'1'målgrupper,'2'indhold'og'opbygning,'3'implementering' samt'4'konteksten.' Ilitteraturstudietblevderidentificeret126artikler,dersamletsetevaluere3 de93indsatser,rettetmodatfremmeellerforebyggebørnogungesmenta3 lesundhed(jf.boks5. Påbaggrundafengennemgangafde126artiklerogdebeskrevneindsatser, kandetkonkluderes,atderikkevarkvalificeretgrundlagforatfremhæveog vurdere specifikke indsatsers effekt. Dokumentationen for de enkelte ind3 satser var begrænset og måling af effekten baseret på forskellige mål og sammenhænge.indsatserudvikletienamerikanskkontekstkanikkeumid3 delbartoverførestilendanskkontekst,grundetenandenkulturogtradition forbl.a.autonomiiskolerne,relationmellemlærerogeleversamtmellem børn/unge og deres forældre. Der er imidlertid en række fællestræk på tværsafindsatserne,dersynesathavebetydningforeffektenafindsatser3 ne.resultaterneaflitteraturstudietpræsenteresderforindenforfireover3 ordnede temaer som har betydning for hvor effektive indsatserne er: 1 Målgruppe,2Indhold'og'opbygning,3Implementering'og4Kontekst. Figur4:Forskelligeforholdderpåvirkerenindsatseffektpåbørnogungesmentalesundhed

21 4. INDSATSER DER STYRKER 21 Hovedpointernepræsenterespåtværsafdeforskelligestrategier(universel3 le, målrettede eller kombinerede samt på tværs af indsatserne er rettet modskoler,familierellerindividet.detskyldes,atderermangefællestræki forhold til, hvilke faktorer der har betydning for effekten af en indsats (jf. boks5.iappendikseterdeenkelteindsatserogstudier,somerinkludereti litteraturstudiet,beskrevetseparat. 4!! 4 AppendixkanrekvirereshosCenterforSundhedssamarbejdevedAarhusUniversitet

22 4. INDSATSER DER STYRKER Målgrupper Litteraturstudietviser,ateffektenafindsatserforbørnogungeafhængeraf demålgrupper,indsatsenomfatter.deterforholdsommotivation,behov, alder,kønogmentalsundhedindenindsatsen,derspillerensærligrolle. Målgrupper: Fokuspåbørnogforældresbehovogmotivation,harbetydning foromengivenindsatsereffektiv Dererbedsteffektvedatimplementererindsatserideyngre klassersamtindsatser,derertilpassetspecifikkealdersgrupper Indsatserkanpåvirkepigerogdrengesmentalesundhedfor3 skelligt Børnogungesmentalesundhedindenindsatsenigangsættes spillerenrolle demmedvanskelighedersynesathavemest gavnafengivenindsats. Målgruppensbehovogmotivationervigtigforomindsatsenvirker Motivationenhosdenenkelteharbetydningfor,omengivenindsatsvirker. Detfindermanfxidestudier,derevaluerereffektenafdetinternetbasere3 deprogramcatch=it.i'denlangeversionafcatch3itindgårdeungeiin3 terviewsmedenpraktiserendelæge,ogisamspilmedlægen,skaldenunge findefremtilegenmotivationforatdeltageiinternetprogrammet.desuden modtagerdenungetremotiverendetelefonopkaldiløbetafinterventionen. Resultatetvar,atdenlangeversionafindsatsenhavdestørrepositiveffekt enddenkorteversion,hvordenungevaroverladttilsigselv,ogderikkevar særligtfokuspåatfindemotivationen Børnogungesalderharbetydningforindsatsenseffekt Målgruppensalderharindflydelsepå,omengivenindsatsvirker.Detkom3 mertiludtrykpåforskelligvisilitteraturstudiet: Indsatser!der!implementeres!i!en!tidlig!alder!har!gavnlig!effekt!! Flere studier viser, at effekten af helskole=indsatser,' generelt er stær3 kest, når de implementeres i de yngre klasser Ved helskole3 programmerhenvisestildeskolebaseredeindsatser,sominddrageralle påskolen3herunderelever,lærere,andetpersonalesamtforældrene. Formåleteratpåvirkeogfremmeetpositivtskolemiljø,ogskabepositi3 venormerpåskolerne,påflereforskelligeniveauer 42. Alder har også en betydning i de familiebaserede' indsatser, og særligt forbørnmedudadreagerendeadfærd,somf.eks.aggressivogvoldelig

23 4. INDSATSER DER STYRKER 23 adfærd. Her identificerede man bl.a. en signifikant reduktion af ad3 færdsproblemer for børn under otte år, hvilket ikke var tilfældet for børnoverotteår 43. EtandeteksempelsesvedforældretræningsprogrammetComet.Etstu3 diederundersøgteeffektenforaldersgruppenunge,ialderen12318år, fandtingeneffekt 44.Tilgengældfandtetandetstudie,derundersøgte effektenafcometblandtyngrebørneneffektfordennealdersgruppe 45. Indsatser!skal!være!aldersmålrettede!for!at!opnå!positiv!effekt! Flereafstudierneviser,atindsatserrettetmodénbestemtaldersgrup3 pe har bedst effekt. Et par studier har evalueret effekten af indsatsen FRIENDS,derharfokuspåangstogdepressionssymptomer.Herfinder manensignifikanteffektpåangstblandtyngre9310årigebørn,menik3 keblandtdeældre,14316årigeunge Eteksempelpåenaldersmål3 rettet indsats er forældretræningsprogrammet Teen' Triple' P, som er specifiktrettetmodteenagere.iindsatsenlærerforældrenebl.a.atan3 erkendeoghåndteredeungesvoksendeautonomioguafhængighed 47. Kønkanhavebetydningforeffektenafenindsats Aflitteraturstudietfremgår,atindsatserharforskelligindflydelsepådrenge ogpigersmentalesundhed EteksempelerindsatsenLars&Lisa, derharfokuspåatreduceredepressivesymptomerhosunge.hospigerne var der en positiv effekt af indsatsen, uafhængigt af deres vanskeligheder indenindsatsen.fordrengenegjaldtdenpositiveeffektkundedrenge,der havdefåelleringentegnpådepression,indeninterventionen.samtidigtvi3 stestudiet,atdrengemedudtaltedepressionssymptomerindenindsatsen, oplevedeenstigningideressymptomerpådepression 49.Efteren12måne3 ders opfølgning var det kun pigerne, der stadig oplevede en reduktion af symptomerfordepression,iforholdtilderesudgangspunktindenindsatsen 50.Etlignenderesultatfandtmanietstudie,derundersøgteeffektenafind3 satsenzippy s'friends.heridentificeredemaneneffektpåmentalsundhedi forholdtilatmestrehverdagensudfordringerhos738årigebørn3menpri3 mærthospiger 51. BørnsogungesmentalesundhedindenindsatsenigangsætteserafP gørendeforindsatsenseffekt Ihvilketomfangbarnetellerdenungeopleverpsykiskevanskelighederin3 denigangsættelsenafenindsats,harbetydningforomdeopnårengavnlig effektafindsatsenefterdensafslutning.

24 4. INDSATSER DER STYRKER 24 Flerestudierfinder,atbørnderudviserfleretegnpåpsykiskevanskelighe3 derindenindsatsen,erdemderharmestgavnafindsatserne Et eksempelerpaths,derhartilformålatfremmebørnssocialeogemotio3 nellelæring.etstudiefandt,atpathsreduceredeadfærdsproblemer,men kunblandtbørnmedemotionelleproblemerindeninterventionensstart 57. TilsvarenderesultaterfandtmanforindsatsenIPT=AST,derkunvisteensig3 nifikanteffektfordeunge,derhavdedepressionssymptomerindenindsat3 sen 58.Ettredjestudieevalueredeeffektenafdetvirtuellelæringsprogram FEAR'NOT!,ogfandtenreduktioniantalbørn,dervarudsatformobning. Detgjaldtdogkunbørn,dervarudsatformobningindenprogrammetsstart 59. Negative konsekvenser, hvis indsatsen ikke tilpasses en specifik målgruppe Enkeltestudierfinderennegativeffektfornoglegrupperienindsats,men ikke andre Eksempelvis blev der i et studie fundet, at depressive symptomerblandt12316årigeungesteg,efterdehavdedeltagetiindsatsen' RAP 61.Desudenfandtetstudie,derevalueredeUS'Department'of'Educati= ons' Student' Mentoring' Programs, at drengenes interpersonelle problemer blevstørresomfølgeafdenigangsatteindsats 62.Etstudiederundersøgte programmet Tools' for' Getting' Along,' som har fokus på at lære aggressive børnproblemløsningsstrategier,fandtatprogrammethavdeennegativef3 fekt,ogvisteenstigningivrede,etårefterdetvarblevetigangsat 60.Endvi3 derefinderetstudie,atthe'mindfulness'education'programhavdeenposi3 tiveffektpåyngreeleversselvopfattelse,menennegativeffektfordeældre eleveri6.37.klasse 63.

25 4. INDSATSER DER STYRKER Indholdogopbygning Litteraturstudietviseratfokus,indholdogopbygningafengivenindsatshar betydning for, hvor godt indsatsen påvirker børn og unges mentale sund3 hed. Indsatsensindholdogopbygning Teoretiskforankredeindsatservirkerbedreendikke3teoretiskbase3 redeindsatser Dersesgavnligeffektafindsatser,derindeholderflereaktiviteter Forældreinddragelseøgereffektenafenindsatspåbørnogunges mentalesundhed Indsatserderanvendermanualerog/ellerbaserespåanbefalingervi3 sergodeffekt Aktiviteterdererindividorienteredevirkereffektivt! Teoretiskforankringercentral Indsatserdererbaseretpåetteoretiskgrundlagharbedsteffektpåbørnog ungesmentalesundhed Kognitiv'adfærdsterapi,social'læringste= ori'og'positiv'psykologi'er'blandtdemestudbredteteorier,deranvendesi forbindelse med indsatser til at fremme børn og unges mentale sundhed (jvf.boks6.størstedelenafdemålrettedeindsatsererbaseredepåprincip3 perfrakognitivadfærdsterapi,ogstudierviseratdennetypeindsatsharpo3 sitiv indflydelse på udad3reagerende adfærd som f.eks. vrede samt indad3 reagerendeadfærdsomf.eks.angstogdepression.eksemplerpådetteer indsatsernepenns'resiliency'programogcoping'power'program Boks6 Kognitivadfærdsterapi Kognitivadfærdsterapierenintervention,derbestårafteoretiskeprincipperfra bådekognitivteoriogadfærdsteori.fokuserpåindividetsudviklingafmestrings3 kompetencer.denkognitiveadfærdsterapierbaseretpåideenom,atdeterindi3 videtstankerderførertilbestemteformerforadfærdogfølelser.derforharkog3 nitivadfærdsterapifokuspåatændrenegativetankemønstre,ogdermedfremme etmerestabiltfølelseslivogenmerepositivadfærd 9.Dettegøresvedatmanhar fokuspå,hvoroghvornårsymptomernepåproblemfyldtadfærdopstår,snarere endpåårsagernehertil.medandreord,såskalmanaltsåforsøgeatidentificere hvadderskete,ligeførdenuønskedeadfærdopstod. Penn'Resiliency'Programereteksempelpåhvordankognitivadfærdsterapikan anvendesipraksis,påeksempelvisenskole(seboks13.!

26 4. INDSATSER DER STYRKER 26 Boks7 Sociallæringsteori Bandurassocialelæringsteoribaserersigpåadfærdsteori,menmedfokuspåsociale processer.sociallæringsteoriharfokuspå,hvilkenbetydningsocialesammenhænge harforetindividsadfærd.centraltidenneteorier,atdenenkelteeraktivtengage3 retisinegenudviklingogkanskabeforandringgennemsineegnehandlinger 8.Bar3 netsudviklingersærligtknyttettildetomgivendemiljø,hvorbådeældresøskende, forældre,pædagogeroglærerem.m.agerersomrollemodeller.fordirollemodeller udgøretcentraltaspektafdenneteori,erandremenneskershandlingersamtkon3 sekvenserneheraf,centralefor,hvordanbarnetlærer.detbetyder,atbarnetikke blotlærerafdetforældreneoglærernesiger,menogsågennemobservationafdis3 seshandlinger.ienskolekontekstindebærerdetkonkretateleverneobserverer, hvordanandreeleverbehandlesaflæreren,hvorefterdeselvkopiererdette. PALSogDe'utrolige'årertoindsatser,dererbaseretpåsociallæringsteori,ogillu3 strerertoeksemplerpå,hvordansociallæringsteorikanseudipraksis(seboks11 og10.! Boks8 Positivpsykologi Positivpsykologierenretningindenforpsykologien,derblandtandetharfokuspå ensocialpositivtilgang. Positivpsykologisktankeganger,atmanvedatskabepositivtorienteredemiljøer, hvoreksempelvislærernekanfremmepositivefølelser,tankerogrelationervedek3 sempelvisatarbejdemedetmerepositivtlæringsindholdogselvværepositive,kan manskabeenpositivkultur,sombådeharpositivindflydelsepåmentalsundhedog faglighed 11. Indsatserdererbaseretpåpositivepsykologisketilgange,kansemegetforskellige ud.nogleafindsatserneharanerkendelsesomhovedtema, 13 mensandresåsom Mindfulnessermerekomplekse.Mindfulnesskansessomenmådeatværeop3 mærksompå,ogdererfokuspåatskabebevidsthedomogopmærksomhedpånu3 et.medmindfulnesslærerindivideratværefuldtopmærksommepå,hvaddersker ligenu,atacceptere,hvorfordetskeroghvordandetkanhåndteres.igennemmind3 fulnesskanindividersfølelseafautonomiogselvbestemmelsefremmes 16. Mindfullness'Based'Stress'Reduktionereteksempelpåenindsats,dererbaseretpå Mindfulness,ogereteksempelpå,hvordananvendelsenafMindfulnesskanseudi praksis(seboks14.!

27 4. INDSATSER DER STYRKER 27 Boks9 Lazarus&Folkmansmestringsteori LazarusogFolkmansercoping,ellermestring,sometforsøgpåatminimereog håndteredenegativereaktioner,someksempelvisstressellerhverdagssituationer kanforårsage.evnentilatmestreafhængerdogafindividetsressourcer,hvilket eksempelvisudgørsocialstøtte,socialefærdigheder,helbredogøkonomi. Ideresteoriskelnesderendvideremellemforskelligemestringsstrategier,som individerentenbevidstellerubevidsttrækkerpåisituationer,derkanansessom problemfyldte.mestringsstrategierkaneksempelvisværeafkonfronterendeka3 rakter,hvormankonfrontererproblemet,ellerafdistancerendekarakter,hvor manpassivtventerpåatproblemetgåroverafsigselv. Deanerkenderideresteori,atdererforskelligemåderatmestrepå,ogforskellige mestringsstrategierkanværemereellermindrepassende,afhængigafsituation ogindivid 10. Zippys'Vennerereteksempelpåetskolebaseretprogram,dertagerudgangspunkt ilazarusogfolkmansteoriommestring(seboks12.! Omfangetafenindsatsharbetydningforhvoreffektivdener Litteraturstudietbelyserogså,atdeforskelligeaktiviteterogkomponenter enindsatsbeståraf,harbetydningforeffektenafindsatsen. Indsatser!der!indeholder!flere!aktiviteter!virker!bedre! Genereltsesentendenstil,atdeindsatser,derindeholderfleretyperaf aktiviteterharenbedreeffekt.detteereksempelvistilfældetmedhel= skole'indsatser,derbestårafenbredvifteafforskelligeaktiviteter,her3 under udformning af skolepolitikker og klasseundervisning Samtidigsesderiflerestudier,overvejendepositiveeffekterafatkom3 binereaktiviteter,derinvolvererforældre,eleverog/ellerlærere Intensive!indsatser!har!en!positiv!effekt! Noglestudierviser,atdemereintensiveindsatsersynesathaveenbed3 reeffekt,endkorteogmindreomfangsrigeindsatser Deterek3 sempelvistilfældetmedprogrammetsphe,dereretsocialemotionelt læringsprogram,derhartilformålatfremmeelevernesselvværd,selvtil3 lidogsocialeevner.istudietsammenlignedemanstandardudgavenaf programmetmedenudvidetudgave.herfandtman,atdenudvidede ogmereintensiveversionafprogrammethavdeensignifikantbedreef3 fekt,iforholdtilproblemermedjævnaldrende 52.

28 4. INDSATSER DER STYRKER 28 Forældreinddragelse! i! skolebaserede! indsatser! styrker! børn! og! unges! mentale!sundhed! Mangestudierrapportererenpositiveffektpåbørnogungesmentale sundhed,nårforældreinddragesideskolebaseredeindsatser Eteksempelerhelskole3indsatsen'Friendly'Schools.Indsatsenfindesi toversioner.idenudvidedeversionundervisesmedarbejdernepåsko3 len i at inddrage forældrene. Et studie fandt, at den udvidede version havdesignifikantbedreeffektendstandardversionen,iforholdtilmob3 ningblandteleveri4.og6.klasse 71.EtandeteksempelerindsatsenThe' Coping'Power'Program,'hvorstudierviseratindsatsenharenpositivef3 fekt på adfærdsvanskeligheder, herunder hyperaktivitet og opmærk3 somhedsproblemer,samtsocialadfærd 81. Specifikt i forhold til målrettede indsatser kan det konkluderes, at de indsatserderharfokuspåadfærdsforstyrrelser,ogsominddragerfor3 ældrene,harenbedreeffektpåadfærdsforstyrrelserihjemmetendde indsatser, der ikke inddrager forældrene. Et eksempel er indsatsen De' Utrolige'År,hvormankunsåeneffektafindsatsenpåadfærdssympto3 mer i hjemmet, i de udgaver af indsatsen, der inddrog forældrene 82. Studier, der typisk ikke finder en øget effekt af forældreinddragelse, inddragerforældrenemegetsporadisk 8384.StandardudgavenafMaking' Choicesblevsammenlignetmedenudvidetudgave,derinkluderedefa3 milier i form af informationsaftener. Her fandt forskerne ingen signifi3 kantforskelmellemdetoversioner 85. Indsatser!der!anvender!manualer!og/eller!baseres!på!anbefalinger!vi< ser!god!effekt! Flerestudierharfundetenpositiveffektafatanvendemanualertilud3 førslen af indsatserne, særligt i skolen, hvor lærerne eksempelvis kan følgeogindføreengivenindsatsaktiviteter,udfraenspecifikmanual Desuden synes der at være tegn på, at indsatser der har fokus på at fremme børn og unges sociale og emotionelle kompetencer, har haft gavnligeffektafatfølgesafeanbefalingerne Disseanbefa3 lingerlæggervægtpå,atenindsatsaktiviteterskalværesammenhæn3 geneogkoordinerede,atbørnogungeaktivtunderforløbetskalanven3 de de lærte kompetencer, eksempelvis gennem rollespil, at mindst en aktivitetskalhavefokuspåudviklingafpersonligeellersocialekompe3 tencer samt at aktiviteterne skal være målrettet specifikke sociale og emotionellelæringskompetencerblandtbørnene 92.Eksempelvisinkor3 porererzippys'friendsnogleafdekomponenter,derstemmeroverens

29 4. INDSATSER DER STYRKER 29 med SAFE anbefalingerne, herunder at eleverne gennem opgaver og diskussioneropfordrestilatinteragere,deleogskabedialogeromople3 velserogholdningertildeforskelligetemaerdepræsenteresfor (Se boks12. Inddragelse!af!individuelle!samtaler!og!jævnlig!kontakt!til!barnet!giver! effektfulde!resultater! Flerestudierharfundetenpositiveffektafengivenindsats,vedatfag3 folkafholderindividuellesamtalermeddetenkeltebarnellerdenunge Etstudiefandteksempelvis,atmobningblandtbørnogun3 ge,sommodtogindividuelleskolepsykologsamtaler,blevreduceret 94. Et andet eksempel er indsatsen ATP,' som er et familiefokuseret fore3 byggendeprogramderleverespåskolen,ogsomindebærerenvurde3 ringafdenenkeltefamiliesbehovforhjælp,afenterapeutvedstarten afindsatsen.dereriforbindelsemedatp'identificereteffektiforhold tilatreduceredepressivesymptomerhosbørn 95. Specieltiforholdtildemålrettedeindsatser,derbaserersigpåinternet3 tet,erkontaktentilfagfolkvigtige.jomeredisseinddrages,desbedre effektopnåspåbådekortoglangsigt Derudover synes der at være en positiv effekt af en ugentlig kontakt medenterapeutsærligtvedindsatser,derinddragerforældrene Deterblandtandettestetietstudie,derundersøgtetoforskellige versionerafforældreindsatsencomet 45.Denenehalvdelafdeltagerne deltogienselvadministreretversionafprogrammetudenterapeutkon3 takt, mens den anden halvdel deltog i en gruppebaseret version med ugentligterapeutkontakt.selvombeggegrupperoplevedeensignifikant reduktion i adfærdsvanskeligheder, oplevede deltagerne i gruppe3 indsatsenmedterapeutkontakt,signifikantbedreeffekt.sammeresul3 tatblevligeledesfundetietandetstudie,derundersøgtetoforskellige udgaver af Teen' Triple' P. Her var en selvadministrerende udgave med ugentlig telefonkontakt med en terapeut, mereeffektiviforholdtilat reducereungesadfærdsproblemer,endenselvadministrerendeudgave udenkontaktmedterapeut 96. Undervisning!af!målgruppen!(psykoedukation!har!betydning!for!effek< ten! Flere studier indikerer, at programmer der indeholder undervisning af målgruppen(psykoedukationharenpositiveffektpåemotionellepro3 blemer, herunder angstsymptomer og selvmordsadfærd hos børn og unge DetseseksempelvisforindsatsenNUPP=SA,hvorman

30 4. INDSATSER DER STYRKER 30 fandtenreduktionisocialangstogangstrelateredeemotionellelidelser 98. Boks10 Deutroligeår erensamlebetegnelseforenserieevidensbaseredeindsatserudvikletiusain3 denforsocialemotionellæringsomefterhåndenanvendesbådetilforældre, børnogpædagoger/lærere.programmeterveldokumenteretinternationalt,og nogledanskekommunerhararbejdetmeddetsiden2006. Indsatsenhartilformålatfremmefølelsesmæssigeogsocialekompetencer samtatforebyggeognedbringeadfærdsvanskelighederogemotionellepro3 blemer.sometledidettefokusererindsatsenpåatstyrketilknytningenogdet positivesamspilbådebørnimellemogmellembørnogdenærmestevoksne. Programmerneergruppebaseredeogudviklettilbørnialderen0til12år.Det bestårafetbørneprogram,etforældreprogramsamtetskole3oginstitutions3 program.iprogrammetarbejdermanmedatstyrkebarnetssocialeogfølel3 sesmæssigekompetencervedatøve,forståogkommunikere,hvilkefølelser manhar,effektivproblemløsning,selvregulering,samarbejde,kommunikation samtgodogvenligopførseloverforjævnaldrendeogiklasseværelset. Mereinformation og3unge/om3dokumenterede3metoder/dua

31 4. INDSATSER DER STYRKER 31 Boks11 PALS(PositivAdfærdiLæringogSamspil ereteksempelpåenskolebaseretindsatssombyggerpåflereforskelligeteorier.palser ennordiskversionafdetamerikanskeprogramschool3widepositivebehaviorinterven3 tion&supportogerbaseretpåbronfenbrennersøkologiskeudviklingsmodel 7 ogsocial læringsteoriafbandura 8. FormåletmedPALSeratforebyggeadfærdsproblemerblandtskoleelevergennemen rækkeforskelligetiltag.indsatseninvolvererbådeskolebørn,deresforældreoglærerne. Indsatseneropdeltitreforskelligeniveauer;Niveau1eruniverseltforebyggendeogret3 tetmodalleskolenselever.herdefinereseksempelvisskolensreglerom3ogforventnin3 gertilelevernesadfærd,ligesomlærernesystematiskopmuntrerogkollektivtbelønner positivadfærd,samtidigmedatderermildekonsekvenserafnegativadfærd.niveau2 indeholderindividuelle,tilpassedeindsatserfordeeleversomeririsikoforatudvikle adfærdsproblematikker,derikkefårtilstrækkeligtudbytteafdeforebyggendetiltag(fx elevsamtaler,øgetforældresamarbejdeogøgetskolefagligstøtte.niveau3indeholder støtte3ogbehandlingstiltagforelevermedsærligtalvorligeadfærdsproblematikkerog behov,fx.intensiveretadfærdsstøtteogkompetencetræning,ogtilbudtilforældreneom atdeltageiforældretræningsprogrammetparent'mangemant'training' 'Oregon'(PMTO. ForatenskolekanbliveenPALSskole,skalmindst80%afskolensansattebakkeopom indsatsen,ogderskalafsættesressourcertilatimplementereprogrammet.hverskole etablereretpals3team,someransvarligeforatimplementerepalspåskolen.teamet bestårsomoftestafrepræsentanterfraskolensledelse,skole3ogsfo3personale,foræl3 drerepræsentant,samtrepræsentanterfrapprogandresomertætpåeleverne(fx.se3 kretærer,pedeletc..palsteametundervisesogsuperviseresafeneksternpalsvejle3 der. FlereskoleriDanmarkharsiden2008arbejdetmedPALS.Derfindesendnuikkestudier, derdokumentererenmålbareffektafpalsidanmark,menendanskevalueringfra2012 pegerblandtandetpå,atindsatsenkanhjælpeansattepåskolertilathåndterevanskeli3 geelever 15. Mereinformationhttp://www.ungsinn.no/wp3content/uploads/PALS3oppdatert3januar pdf

INDSATSER DER FREMMER ÆLDRES MENTALE SUNDHED

INDSATSER DER FREMMER ÆLDRES MENTALE SUNDHED ET SYSTEMATISK LITTERATURSTUDIE AF INTERNATIONALE UNDERSØGELSER UDARBEJDET AF CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE VED AARHUS UNIVERSITET SAMMENFATNING 2 Titel Indsatserderfremmerældresmentalesundhed Undertitel

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for

Læs mere

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur Mental sundhed- indsatser til unge og ældre To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur WHO definition på mental sundhed En tilstand af velbefindende hvor den enkelte kan magte dagligdagens

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/ MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/11 FREMME AF MENTAL SUNDHED I SKOLEN Mental sundhed og trivsel i skolen Hvad ved vi om hvad der virker Praksis erfaringer fra 30 skoleforløb og behovsundersøgelse

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling.

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling. Erfaringer med PMTO Artiklen beskriver erfaringer fra Ikast-Brande kommuner og er udvalgt efter Vidensportalens kriterier Hanne Mark PMTO-koordinator, Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdelingen Det

Læs mere

SAMARBEJDE MED DANSKE KOMMUNER OM MENTAL SUNDHED

SAMARBEJDE MED DANSKE KOMMUNER OM MENTAL SUNDHED SAMARBEJDE MED DANSKE KOMMUNER OM MENTAL SUNDHED CARSTEN OBEL, AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE & INSTITUT FOR FOLKESUNDHED KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING KLAP DIG SELV PÅ SKULDEREN BRAIN

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN

MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN PARTNERSKAB MELLEM: TRYGFONDEN PSYKIATRIFONDEN 1 FORMÅL: Sikre at flere børn og unge får tidlig og effektiv hjælp, når de har psykiske vanskeligheder

Læs mere

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER

SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER Styrkelse af forebyggelses og sundhedsfremmeindsatsen i kommunen SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER IMPLEMENTERINGSPLAN REBILD KOMMUNE Side 1 af 5 Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk

Læs mere

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Konference om ADHD og forældreindsatser

Konference om ADHD og forældreindsatser Konference om ADHD og forældreindsatser Aarhus kommunes erfaringer med forældreindsatser til målgruppen Henrik Kyed Steffensen, PMTO terapeut og DUÅ gruppeleder og Lotte Hestbæk, afdelingsleder s erfaringer

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Svendborg Mentaliteten

Svendborg Mentaliteten Svendborg Mentaliteten Sportspsykologien har i dette årti gået igennem et paradigmeskift i tilgangen til talentudvikling. Med Kristoffer Henriksen, Lektor ved Syddansk Universitet og sportspsykolog ved

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

Evaluering af komplekse teknologier

Evaluering af komplekse teknologier Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser

Læs mere

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller på aflastningsophold.

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller på aflastningsophold. Indsatspakker 2014-15 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller på aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Job & Sind. Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer

Job & Sind. Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer Job & Sind Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer Projektgruppen Otto Melchior Poulsen Mette Andersen Nexø Josefine Vejlby Kristensen

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Kan en app virkelig knække stresskurven?

Kan en app virkelig knække stresskurven? Kan en app virkelig knække stresskurven? Arbejdsmiljøkonferencen 2016 Regitze Siggaard Forebyggelseschef Regitze.siggaard@falck.dk 1 De store udfordringer Fra videnskab Fra psykologi 1.000 medarbejdere

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og

Læs mere

Center for Børn og Unges Sundhed (CBUS)

Center for Børn og Unges Sundhed (CBUS) Center for Børn og Unges Sundhed (CBUS) Tilbud til børn med svær overvægt i et kommunalt sundhedscenter. Mia Stuhaug, Psykolog www.kk.dk Side 2 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2011 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Farrington D P, Ttofi M M: School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization. Campbell Collaboration,

Læs mere

ABC FOR MENTAL SUNDHED - FRA ORD TIL HANDLING

ABC FOR MENTAL SUNDHED - FRA ORD TIL HANDLING ABC FOR MENTAL SUNDHED - FRA ORD TIL HANDLING VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED MISTRIVSEL SMITTER MISTRIVSEL SMITTER DET GØR TRIVSEL HELDIGVIS

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom

Læs mere

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

TOPI. - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller

TOPI. - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller TOPI - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller Syv opsporingsmetoder 1. Regelmæssig ekstern sparring og supervision af alle frontmedarbejdere som led i en løbende

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Job og Aktiv Jobcenter Kolding September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

x Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser

x Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Styrket indsats for social udsatte og sårbare grupper fremme af mental sundhed og trivsel

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Velkommen til temadagen Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis er etableret i KL for en 3- årig periode med en bevilling fra Ministeriet

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

ET FELTEKSPERIMENT MED ET FORÆLDRETRÆNINGSPROGRAM TIL FAMILIER MED ADHD ELLER ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER

ET FELTEKSPERIMENT MED ET FORÆLDRETRÆNINGSPROGRAM TIL FAMILIER MED ADHD ELLER ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER ET FELTEKSPERIMENT MED ET FORÆLDRETRÆNINGSPROGRAM TIL FAMILIER MED ADHD ELLER ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER Tidligere forskning Familier med ADHD har et mere stresset og konfliktfyldt familieliv (Gadow

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH

MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH FORMÅL OG MÅL FOR SUS - PROJEKTET Formål At fremme mental sundhed hos unge og dermed mindske risikoen

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Hørsholm Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Årsrapport for tilsyn 2012 / børne- og ungeområdet. Frørupskolen. Oplysninger om tilbuddet

Årsrapport for tilsyn 2012 / børne- og ungeområdet. Frørupskolen. Oplysninger om tilbuddet Årsrapport for tilsyn 2012 / børne- og ungeområdet Oplysninger om tilbuddet Frørupskolen Tilbuddets navn: Opholdsstedet Frørupskolen, Skovrupvej 6, Frørup, 6070 Christiansfeld. Tlf.:73 26 86 00 E-mail:fs@ungsommens-vel.dk

Læs mere

Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA

Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA Agenda 1. Hvorfor er mental sundhed til debat? 2. Et

Læs mere

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Enhed Center for Børn, Unge og Familier Sagsnr. 2016-7482 Dato 05-01-2017 Bilag 1. Opgavebeskrivelse Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Tilbudsindhentningen

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur

Læs mere

De Utrolige År Fokus på det positive samvær

De Utrolige År Fokus på det positive samvær De Utrolige År Fokus på det positive samvær 1 Målgruppen Målgruppen for programserien De Utrolige År er: - Børn i alderen 0-3 år, hvor indsatsen kan fremme det positive forældreskab og forebygge adfærdsvanskeligheder

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere