Implementering af opfølgende hjemmebesøg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Implementering af opfølgende hjemmebesøg"

Transkript

1 Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Implementering af opfølgende hjemmebesøg Hvad kan andre lære af 11 kommuners foreløbige erfaringer? Henning Voss Dansk Sundhedsinstitut December 2009 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: Yderligere information: Projektleder Henning Voss, tlf Kst. vicedirektør Charlotte Bredahl Jacobsen, tlf Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø DSI Århus: Olof Palmes Allé Århus N Tlf Fax

2 Sammenfatning Om opfølgende hjemmebesøg Når svækkede ældre udskrives efter en hospitalsindlæggelse, er risikoen for genindlæggelse stor. I et forsøg fra Glostrup har man fundet ud af, at genindlæggelsen kan nedbringes ved at tilbyde de ældre opfølgende hjemmebesøg efter følgende model: Boks 1. Introduktion til opfølgende hjemmebesøg efter Glostrup modellen Målgruppe: Svækkede ældre patienter tilbydes interventionen efter endt indlæggelse. Formål: Sikre et sammenhængende patientforløb og undgå genindlæggelser. Hvem: De opfølgende hjemmebesøg gennemføres af en hjemmesygeplejerske og patientens praktiserende læge. Hvordan: Interventionen består af tre kontakter: Et fælles besøg ved praktiserende læge og hjemmesygeplejerske i patientens hjem ca. 1 uge efter udskrivelsen suppleret med to opfølgende kontakter ved den praktiserende læge og/eller hjemmesygeplejersken i 3. og 8. uge efter udskrivelsen i form af en konsultation eller hjemmebesøg afhængig af patientens samlede problematik. Udvalgte resultater fra Glostrup forsøget: o Genindlæggelsen blev nedbragt med 23 % o o Regionen sparede omtrent kr. per forløb Stor tilfredshed med interventionen blandt klinikere og patienter. Læs mere: MTV-rapporten Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivning fra sygehus. Om implementering af opfølgende hjemmebesøg I foråret 2009 påbegyndte 11 kommuner implementeringen af opfølgende hjemmebesøg efter Glostrup modellen. DSI har fulgt disse 11 kommuners implementering, og vi kan konstatere tre væsentlige fællestræk: Klinikerne er begejstrede: Det er slående, at de klinikere, der har prøvet at deltage i et opfølgende hjemmebesøg, generelt synes, at interventionen er særdeles relevant og meningsfuld. Derfor er der rigtig gode chancer for, at en implementering af opfølgende hjemmebesøg vil lykkes. Det er organisatorisk komplekst: Det er svært at komme i gang med opfølgende hjemmebesøg, blandt andet fordi interventionen indebærer et samarbejde mellem mange aktører på tværs af sektorer. Implementeringen af opfølgende hjemmebesøg tager derfor tid og ressourcer: Planlægning og gennemførelse af implementeringen tager omtrent 1½ år. Lokal tilpasning er nødvendig: De 11 kommuner har taget interventionen og tilpasset den, så den passer ind i den organisation og det samarbejde, der i forvejen er. Det er der kommet en række forskellige organisatoriske setup ud af. Tilpasningen har medført, at der er opbygget et lokalt ejerskab til interventionen. Kernen i interventionen er dog blevet bevaret i de 11 kommuner. 2

3 Om denne implementeringsrapport De fem grupper har opnået en række erfaringer med implementering af opfølgende hjemmebesøg. Formålet med denne rapport er at samle og beskrive disse erfaringer med implementeringen af opfølgende hjemmebesøg og på denne baggrund at komme med anbefalinger til, hvordan opfølgende hjemmebesøg implementeres. Det er vores håb, at vi på denne måde kan hjælpe andre kommuner, der står overfor implementering af opfølgende hjemmebesøg. Rapporten er altså primært skrevet til lokale projektledere, der bliver sat i spidsen for implementering af opfølgende hjemmebesøg. Implementeringen af opfølgende hjemmebesøg er fortsat i fuld gang i de 11 kommuner. Denne rapport videregiver altså foreløbige erfaringer og anbefalinger. Det blev først i sommeren 2009, dvs. langt inde i implementeringsprocessen besluttet at skrive denne implementeringsrapport. Det betyder, at dataindsamlingen til rapporten ikke er så fyldestgørende, som den ville have været, hvis vi allerede fra begyndelsen af implementeringsprocessen havde tænkt dataindsamlingen til rapporten ind. Implementeringen af opfølgende hjemmebesøg er altså ikke fuldt belyst med denne rapport, og der bør igangsættes yderligere erfaringsopsamling. I denne rapport inddeler vi implementeringen i opfølgende hjemmebesøg i fire faser: 1. Beslutningsfase: Det besluttes, om opfølgende hjemmebesøg skal implementeres 2. Planlægningsfase: Implementeringen af opfølgende hjemmebesøg planlægges 3. Implementeringsfase: Implementeringen af opfølgende hjemmebesøg gennemføres 4. Vedligeholdelsesfase: Opfølgende hjemmebesøg vedligeholdes i den daglige drift. Vi vil nu sammenfatte DSI s anbefalinger vedrørende en række væsentlige emner, man skal tage stilling til i løbet af de fire faser. Der vil i denne sammenfatning være en henvisning til, hvor i rapporten man kan læse mere om emnet. 3

4 Beslutningsfasen Inden en kommune beslutter sig for at påbegynde implementering af opfølgende hjemmebesøg, bør en række forhold afklares. Disse forhold sammenfattes nedenfor. Inddragelse af hjemmesygeplejerskens ledelse Udfordringen: Opfølgende hjemmebesøg er en ekstra opgave for hjemmesygeplejerskerne. Det er vigtigt, at der er ressourcer og innovationskraft nok hos hjemmesygeplejerskerne til at deltage i interventionen. DSI anbefaler: Hjemmesygeplejerskernes ledelse bør inddrages i beslutningen om implementering af opfølgende hjemmebesøg. Læs mere her: Afsnit 2.1 på side 17 i DSI rapporten. Honorering af praktiserende læger Udfordringen: Det har vist sig vanskeligt at få lægerne til at deltage uden en aftale om honorering. 2 aftaler om honorering er på plads for alle kommuner i Region Midtjylland og Region Syddanmark. 2 aftaler om honorering er på plads for enkelte kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Der pågår forhandlinger om 2 aftale i Region Nordjylland. DSI anbefaler: En løsning vedrørende honorering af praktiserende læger bør være en forudsætning for igangsættelse af opfølgende hjemmebesøg. Praktiserende læger bør ikke gives muligheden for på forhånd at sige nej til generel deltagelse i interventionen, men gives adgang til at sige fra i konkrete tilfælde. Læs mere her: Afsnit 2.2 på side 18 i DSI rapporten. 2 aftalerne på PLO s hjemmeside. Tids- og ressourceforbrug ved implementering af opfølgende hjemmebesøg Udfordringen: De 11 kommuners lokale projektledere vurderer, at det tager omtrent 1½ år at planlægge og gennemføre implementeringen, og at de i disse 1½ år i gennemsnit har arbejdet 7 timer per uge med implementeringen. DSI anbefaler: Ledelsen bør være klar til at allokere tilstrækkelig tid og ressourcer til planlægning og gennemførelse af implementeringen af opfølgende hjemmebesøg: Læs mere her: Afsnit 2.3 på side 19 i DSI rapporten. Implementering af opfølgende hjemmebesøg er et projekt Udfordringen: I alle 11 kommuner viste det sig nødvendigt at håndtere implementeringen som et projekt snarere end som en lille opgave. DSI anbefaler: Implementering af opfølgende hjemmebesøg bør håndteres som et projekt: o Der bør udpeges en projektleder og etableres en projektgruppe o Projektgruppen bør sammensættes så alle interessenter er repræsenteret o Der bør udarbejdes en projektbeskrivelse, der skitserer formål, succeskriterier og tidsplan for implementeringen. Læs mere her: Afsnit 2.4 på side 20 i DSI rapporten. 4

5 Planlægningsfasen Formålet med planlægningsfasen er at planlægge implementeringen af opfølgende hjemmebesøg. Det skønnes, at denne fase tager omtrent seks måneder. I løbet af fasen bør nedennævnte emner afklares. Målgruppen for opfølgende hjemmebesøg Udfordringen: I Glostrup forsøget valgte man af hensyn til forsøgsprotokollen en målgruppe ud fra faste alders- og specialekriterier. Denne målgruppe er ikke egnet i en driftssituation. Et fagligt udvalg har i stedet udarbejdet fleksible kriterier for individuel behovsvurdering af patienterne. Alle fem grupper har valgt at anvende de fleksible kriterier og har derudover en række lokalt forankrede udvælgelseskriterier. Vestklyngen har en særlig høj aldersgrænse (+78), og det er klinikerne enige om, er uhensigtsmæssigt, fordi der er mange patienter under 78, som klinikerne vurderer, har behov for opfølgende hjemmebesøg. DSI anbefaler: Målgruppen bør tilpasse lokale behov og muligheder. Der bør implementeres en individuel behovsvurdering frem for at anvende faste udvælgelseskriterier. Fagligt udvalgs fleksible kriterier kan anvendes som grundlag for den individuelle behovsvurdering, men skal operationaliseres. En eventuel aldersgrænse bør være så lav som mulig. Læs mere her: Afsnit 3.1 på side 23 i DSI rapporten. Bilag 2 (Fleksible kriterier baggrund, beskrivelse og konsekvensberegning). Bilag 3 (Operationalisering af de fleksible kriterier (eksempel fra Vestklyngen)). Design af proces for gennemførelse af opfølgende hjemmebesøg Udfordringen Selvom der gennem Glostrup studiet er evidens for, at der kan opnås gode resultater med opfølgende hjemmebesøg, har det vist sig vanskeligt og også uhensigtsmæssigt at implementere interventionen nøjagtig som i Glostrup studiet. Erfaringen viser, at der dels bør tages hensyn til, at der nu er tale om en driftssituation og ikke længere et forsøg. Derudover viser erfaringen, at processen for gennemførelse af opfølgende hjemmebesøg bør designes, så der tages hensyn til lokale behov og muligheder. Det giver øget lokal forankring. DSI anbefaler: Der bør ske en lokal tilpasning af processen for gennemførelse af opfølgende hjemmebesøg. Baseret på erfaringerne fra de 11 kommuner anbefaler DSI dog: o Patientudvælgelse kan foregå på hospitalet eller i den kommunale visitation. Der er fordele og ulemper ved begge muligheder o Planlægningen af opfølgende hjemmebesøg bør varetages af hjemmesygeplejersken o Kommunikation mellem hjemmesygeplejerske og almen praksis vedrørende planlægning kan foregå skriftligt o Det første opfølgende hjemmebesøg bør afholdes 6 til 8 dage efter endt indlæggelse, bør foregå i borgerens hjem og med deltagelse af både hjemmesygeplejerske og praktiserende læge o Den anden og tredje kontakt bør afholdes hhv. 3. og 8. uge efter endt indlæggelse. Der er fleksibilitet mht. hvor 2. og 3. kontakt foregår og hvem der deltager o Opfølgende hjemmebesøg uden praktiserende læges deltagelse (i første kontakt) den såkaldte Glostrup Light frarådes o Der bør udarbejdes et besøgsskema til at støtte processen fra identifikation til gennemførelse o Interventionsdesignet bør vendes med organisationens egne jurister, så der ikke opstår juridiske tvivlsspørgsmål sent i forløbet. Læs mere her: Afsnit 3.2 på side 25 i DSI rapporten. Bilag 4 (Ålborg kommunes metode til patientidentifikation). Bilag 5 (Besøgsskema (eksempel fra Vestklyngen)). 5

6 Information af medarbejdere, praktiserende læger og offentligheden Udfordringen: Manglende eller uhensigtsmæssig information til interessenterne om interventionen vanskeliggør implementeringen. DSI anbefaler: Berørte medarbejdere i kommunen og på hospitalet bør introduceres til interventionen på en entydig, overskuelig men samtidig grundig måde. Introduktionen til medarbejderne bør være både skriftlig og mundtlig. Introduktionen til medarbejderne bør gives tidligst en måned før implementeringen. De praktiserende læger bør informeres lige før implementeringen. Offentligheden bør ligeledes informeres gennem medierne. Læs mere her: Afsnit 3.5 på side 31 i DSI rapporten. Faseinddeling af implementeringen Udfordringen: Nogle af de 11 kommuner har valgt at implementere opfølgende hjemmebesøg fasevis, dvs. ikke i hele kommunen på én gang. Andre kommuner har valgt at implementere interventionen på én gang. Fasevis implementering har den fordel, at projektlederen kan koncentrere sig om ét område ad gangen. Ulempen er, at patientudvælgelsen kompliceres af, at der skal tages hensyn til, i hvilke områder interventionen er implementeret. DSI anbefaler: Der er fordele og ulemper ved at faseinddele implementeringen, men større kommuner bør vælge faseinddelt implementering. Læs mere her: Afsnit 3.6 på side 32 i DSI rapporten. 6

7 Implementeringsfasen Formålet med implementeringsfasen er at implementere opfølgende hjemmebesøg. Det skønnes, at denne fase tager seks til tolv måneder. I løbet af fasen bør der findes løsninger på nedennævnte udfordringer. Vedvarende ledelsesopbakning og omtale af interventionen Udfordringen Nogle af de lokale projektledere har oplevet, at det har været vanskeligt at fastholde alle relevante lederes opbakning. I én af kommunerne er interventionen blevet omtalt som et midlertidigt projekt. DSI anbefaler: Det skal sikres, at alle relevante ledere bakker op om opfølgende hjemmebesøg. Ledelsesopbakningen skal være vedvarende og reel også når arbejdsbyrden ved interventionen for alvor kan mærkes i enheden. For at sikre ejerskab blandt kommunens medarbejdere, bør opfølgende hjemmebesøg omtales som en ny vedblivende service ikke som noget der afprøves i et midlertidigt projekt. Læs mere her: Afsnit 4.1 på side 35 i DSI rapporten. Identifikation af patienter til opfølgende hjemmebesøg Udfordringen I de fem grupper sker identifikationen af patienterne enten på hospitalet eller i visitationen. Uanset om det er hospitalet eller den kommunale visitation, der foretager patientidentifikationen, kommer dem der identificerer patienterne ikke med ud til de opfølgende hjemmebesøg og oplever derfor interventionen som diffus. Uanset om det er hospitalet eller den kommunale visitation, der foretager patientidentifikationen, kan det i en travl hverdag være vanskeligt at huske på opgaven. DSI anbefaler: Giv feedback til dem der identificerer patienterne. Det kan fx ske gennem en relevansscore og/eller ved hjælp af casebeskrivelser. Der bør etableres konkrete tiltag, der skal minde medarbejderne om, at de skal foretage patientidentifikationen. Eksempler på disse tiltag er beskrevet i afsnit i DSI rapporten. Læs mere her: Afsnit 4.2 på side 36 i DSI rapporten. Bilag 6 (Casebeskrivelse (eksempel fra Vestklyngen)). Anvendelse af tovholdere Udfordringen: Der er mange geografisk adskilte enheder involveret i implementeringen af opfølgende hjemmebesøg. DSI anbefaler: Projektlederen bør benytte sig af lokale tovholdere. Erfaringen viser, at der er mange fordele ved brug af tovholdere herunder: Tovholdere er organisatorisk og fysisk tæt på hverdagen og de kollegaer, som de skal hjælpe ved eventuelle tvivlsspørgsmål. Tovholdere er gode til at håndtere og nedbryde lokal modstand mod interventionen. Tovholdere kan give kollegaer venlige reminders for at sikre, at interventionen fortsat har prioritet i en travl hverdag. Tovholdere er forbindelsesled mellem projektlederen og enheden. Tovholderne fungerer bedst, når de har været inddraget fra starten allerede i planlægningsfasen. Om muligt bør de være en del af projektgruppen. Tovholdere er rigtig gode til at introducere interventionen til kollegaer det kan altså sagtens være en tovholderopgave at oplære enhedens medarbejdere i interventionen. Læs mere her: Afsnit 4.3 på side 37 i DSI rapporten. 7

8 Løbende opfølgning på implementeringens succeskriterier Udfordringen: I en del af de fem grupper viste det sig, at implementeringen ikke skred frem som forventet. Det blev nogle steder opdaget meget sent, fordi man ikke havde nogen løbende opfølgning på implementeringens succeskriterier. DSI anbefaler: For at skabe et overblik over, hvordan det går med implementeringen, anbefaler DSI, at der opstilles succeskriterier for implementeringen. Gennem en løbende patientoptælling bør der under implementeringen følges op på succeskriterierne. Erfaringen viser, at der bør opstilles succesmål for og følges op på følgende fire parametre. Eksempel: (Vestklyngens mål er angivet i parentesen): Hvor stor en andel af alle udskrevne patienter udvælges til interventionen? (50 %) I hvilken grad identificeres de relevante patienter? (Indenfor ét år efter implementeringen: 80 % af alle forløb vurderes som relevante eller meget relevante. Indenfor tre år efter implementeringens påbegyndelse: 90 % vurderes som relevante eller meget relevante). Hvor mange af de identificerede patienter der modtager 1. besøg? (80 % indenfor det første år og 90 % indenfor tre år). I hvor stor en andel af de opfølgende hjemmebesøg har den praktiserende læge modtaget epikrisen forud for 1. kontakt? (95 %). Læs mere her: Afsnit 4.4 på side 38 i DSI rapporten. 8

9 Vedligeholdelsesfasen Når implementeringen er gennemført, så lukker implementeringsprojektet, og interventionen overlades til driften. Dette er dog ikke ensbetydende med, at interventionen så ikke længere bør have opmærksomhed. Baseret på erfaringer fra implementeringen af andre tiltag anbefaler DSI således, at interventionen vedligeholdes. Når man sætter nye skibe i søen og selvom det sikres, at disse skibe er på rette kurs, så er det ikke sikkert, at de vedbliver med at sejle i den ønskede retning. Interventionen bør derfor vedligeholdes. Nedenfor opsummeres vedligeholdelsesfasen. Vedligeholdelse af opfølgende hjemmebesøg Udfordringen: Når implementeringsprojektet er færdigt, er det vigtigt, at interventionen vedligeholdes, for ellers er der fare for, at medarbejdere og samarbejdspartnere mister opmærksomheden på interventionen, og at den dermed afvikles gradvist og uintenderet. DSI anbefaler: Som en del af implementeringsprojektets afslutning bør der sikres nogle aftaler om og en placering af et ansvar for, at interventionen vedligeholdes. Følgende elementer bør indgå i disse aftaler: Afklaring af ledelsesmæssigt ansvar for interventionen Fastholdelse af tovholderfunktion Oplæring af nye medarbejdere Løbende patientoptælling Evaluering af interventionen Videreudvikling af interventionen. Læs mere her: Kapitel 5 på side 41 i DSI rapporten. 9

10 10

Implementering af opfølgende hjemmebesøg

Implementering af opfølgende hjemmebesøg Implementering af opfølgende hjemmebesøg Hvad kan andre lære af 11 kommuners foreløbige erfaringer? Henning Voss Dansk Sundhedsinstitut December 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en

Læs mere

Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner

Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner Baseret på fem omkostningsanalyser med særligt fokus på de kommunaløkonomiske konsekvenser Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg PUBLIKATION

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Den Ældre Medicinske Patient Forum for Geriatrisk Sygepleje i Region Syddanmark Temadag: Brandpunkt i sektorovergange fra politik til praksis i et tværfagligt perspektiv Dato: d. 17 marts 2015 Projektleder

Læs mere

Evaluering af Shared Care Teamet på Regionshospitalet Silkeborg Hammel den 24. marts 2009

Evaluering af Shared Care Teamet på Regionshospitalet Silkeborg Hammel den 24. marts 2009 Evaluering af Shared Care Teamet på Regionshospitalet Silkeborg Hammel den 24. marts 2009 Henning Voss Louise Øhlenschlæger Christensen Dansk Sundhedsinstitut Dagsorden Præsentation af rapport udkast Drøftelse

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Telepsykiatri i Danmark hvad ved vi fra udlandet?

Telepsykiatri i Danmark hvad ved vi fra udlandet? Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Telepsykiatri i Danmark hvad ved vi fra udlandet? Udenlandske erfaringer med anvendelse af videokonference i psykiatrien Henning Voss Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Notat om følge-hjem / følge-op ordning i Region Sjælland

Notat om følge-hjem / følge-op ordning i Region Sjælland Notat om følge-hjem / følge-op ordning i Region Sjælland 20.april 2012 Dette notat beskriver baggrunden for implementering af nye interventioner i Region Sjælland opfølgende hjemmebesøg og følge-hjem ordning

Læs mere

Forebyggelse, sikkerhed og sammenhæng for patienter med hoftebrud

Forebyggelse, sikkerhed og sammenhæng for patienter med hoftebrud Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Forebyggelse, sikkerhed og sammenhæng for patienter med hoftebrud Indsats og udfordringer i forbindelse med samarbejde på tværs af sektorer i Horsens-klyngen.

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Temaer for mit oplæg:

Temaer for mit oplæg: Indsatser for den ældre medicinske patient Formand for Sundhedskoordinationsudvalget og regionsrådsmedlem Anders Kühnau www.regionmidtjylland.dk Temaer for mit oplæg: Hvad kendetegner sundhedsvæsenet i

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sundhedsaftale i Region Sjælland

Midtvejsevaluering af Sundhedsaftale i Region Sjælland Sammenfatning af publikation fra : Midtvejsevaluering af Sundhedsaftale 2010-2014 i Region Sjælland Status på den foreløbige implementering Christina Holm-Petersen Martin Sandberg Buch Juni 2012 Publikationen

Læs mere

Evaluering af Shared Care Teamet på Regionshospitalet Silkeborg

Evaluering af Shared Care Teamet på Regionshospitalet Silkeborg Publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Evaluering af Shared Care Teamet på Regionshospitalet Silkeborg Sammenfatning Henning Voss Louise Øhlenschlæger Christensen Dansk Sundhedsinstitut April 2009 Hele

Læs mere

Integration følge hjem og følge op

Integration følge hjem og følge op Integration følge hjem og følge op a m Glostrup PKO træf 19 april 2012 Lars Rytter Praksiskonsulentordningen (PKO) Rammen er Region hovedstadens ældreplan Region H s ældreplan 2010 flg aktiviteter: Følge

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Privat-offentligt samarbejde om udvikling og udbredelse af teknologi til sundhedssektoren

Privat-offentligt samarbejde om udvikling og udbredelse af teknologi til sundhedssektoren Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Privat-offentligt samarbejde om udvikling og udbredelse af teknologi til sundhedssektoren Henning Voss Dansk Sundhedsinstitut September 2009 Hele

Læs mere

Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom

Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom Erfaringer fra Region Syddanmarks modelprojekt om udvikling af forløbskoordination på kronikerområdet

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner I udmøntningsplanen for handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 97,4 mio. til etablering af

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

Systematisk samarbejde om kvalitet

Systematisk samarbejde om kvalitet Sammenfatning af ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Systematisk samarbejde om kvalitet Samspil mellem personalepolitik og arbejdet med udvikling af kvalitet og tværfaglighed på sygehusene Jens Albæk,

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Tidlig opsporing og intervention

Tidlig opsporing og intervention Tidlig opsporing og intervention ved borgere med let og moderat KOL Et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Horsens Kommune, Kolding Kommune og Regionshospitalet i Horsens samt repræsentanter fra

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Pilotprojekt om kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme og Radiologisk afsnit på Glostrup Hospital

Pilotprojekt om kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme og Radiologisk afsnit på Glostrup Hospital Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Pilotprojekt om kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme og Radiologisk afsnit på Glostrup Hospital Kongens

Læs mere

Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien

Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien Marie Løkke, udviklingskonsulent, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup marie.loekke@regionh.dk Kort om projekt Samordningskonsulenter

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

for implementering i kommunerne?

for implementering i kommunerne? Katrine Bindesbøl Holm Johansen Projektleder Morten Hulvej Rod Forskningsleder Tine Tjørnhøj-Thomsen Professor Hvilke forhold har betydning for implementering af kliniske retningslinjer i kommunerne? -

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Identifikation af kritisk syge

Identifikation af kritisk syge Identifikation af kritisk syge Århus Universitets Hospital Bodil Sestoft & Claus Valter Herlev 8/4 2010 Opgave: 1) Utilsigtede hændelserh Kritisk syge opdages sent 1 Ingen/manglende handling påp dårlige

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1 Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Projektets titel Test og udvikling af metode til One-stop Dispensing (OSD) i Danmark Dato +

Læs mere

Fremskudt visitation

Fremskudt visitation Fremskudt visitation Midtvejsevaluering Indholdsfortegnelse 1 Antal kontakter... 1 2 Gennemgang af succeskriterier fra projektbeskrivelsen... 1 2.1 Målrettet visitation til kommunens tilbud efter udskrivning...

Læs mere

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 Afdækning af organisation og muligheder forud for implementering af forløbsprogrammer i Egedal Kommune Tidsperiode

Læs mere

Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne

Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne 1. Baggrund I sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne i regionen fremgår det, at kommuner og region skal indgå en aftale

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Syddanmark. Sydvestjysk Sygehus På Sydvestjysk Sygehus er screenings- og forløbsvejledningen imple- Region

Syddanmark. Sydvestjysk Sygehus På Sydvestjysk Sygehus er screenings- og forløbsvejledningen imple- Region Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. dec. 2015

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

INITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser

INITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser I nedenstående er udmøntningsplanen for den ældre medicinske patient præsenteret skematisk. Ønskesuddybet viden om udmøntningsplanen henvises til Fælles udmøntningsplan for den ældre medicinske patient

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

RLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis

RLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 002-14 Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis

Læs mere

Kolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne

Kolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne Kontornotits Senior- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsområdet Emne: Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Nøgleord: Vellykket implementering Telemedicin og velfærdsteknologi På tværs af sektorer

Nøgleord: Vellykket implementering Telemedicin og velfærdsteknologi På tværs af sektorer Workshop Implementering på tværs af sektorer vores erfaringer og fif! Lea Nørgaard Bek, Center for Telemedicin Anders Horst Petersen, Nære Sundhedstilbud Nøgleord og agenda Nøgleord: Vellykket implementering

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Forløbskoordination i kommunalt regi

Forløbskoordination i kommunalt regi 21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Evaluering af Shared Care Teamet på Regionshospitalet Silkeborg. Henning Voss Louise Øhlenschlæger Christensen

Evaluering af Shared Care Teamet på Regionshospitalet Silkeborg. Henning Voss Louise Øhlenschlæger Christensen Evaluering af Shared Care Teamet på Regionshospitalet Silkeborg Henning Voss Louise Øhlenschlæger Christensen Dansk Sundhedsinstitut April 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Delrapport fra Vestklyngen i Region Midtjylland: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse med særlig fokus på de kommunaløkonomiske omkostninger 2. udgave Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Kvalitativ evaluering af opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen

Kvalitativ evaluering af opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen Kvalitativ evaluering af opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen December 2010 Følgende kommuner har deltaget i rapporten Kvalitativ evaluering af opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen. Ansvaret for denne

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Nationale temaspørgsmål

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Nationale temaspørgsmål Dato: 1.0.01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 01 Dette notat opsummerer centrale tendenser fra LUP somatik 01. Resultaterne fra LUP somatik 01 er offentliggjort i uge 17. Konceptet

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8)

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr. 1-2611-105/8) Målgruppe Målgruppen er storrygere med et forbrug på mindst 15 cigaretter

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Styringslaboratorium: Udvikling af subakut ambulant tilbud

Styringslaboratorium: Udvikling af subakut ambulant tilbud Styringslaboratorium: Udvikling af subakut ambulant tilbud Projekt- og procesbeskrivelse Baggrund Nordsjællands Hospital har til tider haft store udfordringer med overbelægning, mens de tilhørende kommuner

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Dato: 7.03.01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters oplevelser

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Tirsdag den 14. august 2012 Kl. 15.00-17.00 Regionsgården, mødelokale H5 Møde nr. 2 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per Seerup

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Den kroniske patient. Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Nærbilleder af livet med kronisk sygdom

Den kroniske patient. Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Nærbilleder af livet med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Den kroniske patient Nærbilleder af livet med kronisk sygdom Lone Grøn Signe Vang Mette Kellberg Herholdt Mertz DSI rapport 2009.04 ISBN 978-87-7488-631-0

Læs mere

Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats

Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats foreløbige erfaringer Lene Stokholm Jensen projektleder - Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Mobil 40 87 91 17 / mail lsj@struer.dk Projekt

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst Dagsorden Forretningsudvalget 24. september 2012, Kl. 09.00 AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Orientering om akutudvalgets anbefalinger vedrørende ventetider

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER. En drejebog for praktikere

Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER. En drejebog for praktikere Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER En drejebog for praktikere Milepæle 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Forarbejdsfasen Udviklingsfasen Etableringsfasen INDLEDNING Almene Boligorganisationer

Læs mere

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere