Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner"

Transkript

1 Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner Baseret på fem omkostningsanalyser med særligt fokus på de kommunaløkonomiske konsekvenser Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg PUBLIKATION JUNI 2012 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø Tlf Fax

2 DSI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilde. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver DSI s publikationer, bedes sendt til instituttet. Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø Tlf Fax ISBN (elektronisk version) DSI projekt 2553 Design: DSI 2 Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner

3 Forord Når ældre, svækkede patienter udskrives fra hospitalet, er risikoen for genindlæggelse høj. Der har derfor længe været et ønske om at opnå bedre og mere sammenhængende forløb for denne patientgruppe. Et nyere, kontrolleret og randomiseret studie udgået fra Glostrup har peget på, at tilbud om opfølgende hjemmebesøg til denne patientgruppe reducerer antallet af genindlæggelser, og at en sådan intervention er omkostningsneutral med en tendens til en samfundsøkonomisk besparelse. En række kommuner har på denne baggrund iværksat lignende ordninger for opfølgende hjemmebesøg. Dansk Sundhedsinstitut har foretaget økonomiske evalueringer af hjemmebesøgsordninger, som er blevet igangsat i ti kommuner. Formålet med evalueringerne har været at klarlægge, om den forventede positive effekt af besøgene også er til stede, når besøgsordningerne sættes i almindelig drift andre steder i landet. Derudover ønskes en opgørelse over de samlede kommunaløkonomiske konsekvenser af opfølgende hjemmebesøg, da disse kun delvist blev afdækket i Glostrup-studiet. I indeværende rapport samles resultaterne fra evalueringerne af besøgsordningerne i de ti kommuner med henblik på at tegne et overordnet billede af de økonomiske konsekvenser. Dansk Sundhedsinstitut takker de deltagende kommuner og sygehuse for at stille data til rådighed og for at bidrage med information til evalueringerne. Ligeledes rettes en tak til de personer, der har været repræsenteret i projektets styregruppe og givet konstruktivt feedback under hele projektet. Undersøgelsen er finansieret af Kommunernes Landsforening. Undertegnede har stået for den interne kvalitetssikring af rapporten. Jes Søgaard Direktør, professor Dansk Sundhedsinstitut Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner 3

4 Indhold Forord... 3 Baggrund... 5 Studiedesign... 6 Lokaltilpasning af Glostrup-modellen... 7 Resultater fra de fem analyseenheder... 8 Diskussion Litteratur Bilag 1: Lokale tilpasninger af Glostrup-modellen for opfølgende hjemmebesøgsordningen i de fem analyseenheder Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner

5 Baggrund Når ældre, svækkede patienter udskrives fra sygehus, er risikoen for genindlæggelse stor. Antallet af genindlæggelser har i en årrække været forsøgt reduceret, typisk ved anvendelse af hospitalsbaserede modeller såsom udgående sygeplejersker, geriatriske teams og følge hjem-ordninger mv. I 2007 blev en alternativ model til de hospitalsbaserede foranstaltninger afprøvet i Glostrup, hvor den praktiserende læge og en hjemmesygeplejerske tog over efter endt sygehusbehandling. Dette blev kendt som Glostrup-modellen (1). Glostrup-modellen består af tre kontakter: Først et fælles besøg af praktiserende læge og hjemmesygeplejerske i borgerens hjem ca. én uge efter udskrivelsen, dernæst to opfølgende kontakter med praktiserende læge og eventuel hjemmesygeplejerske i 3. og 8. uge. De to sidste opfølgende kontakter kan enten foregå i lægens konsultation eller som hjemmebesøg. I praksis blev besøgene i 3. og 8. uge kun gennemført, hvis det skønnedes nødvendigt. Evalueringen af opfølgende hjemmebesøgsordningen i Glostrup viste, at den havde en positiv effekt på behandlingskvaliteten. Således observeredes færre indlæggelser, en forbedret overlevelse samt en tendens til en samlet samfundsøkonomisk besparelse. På denne baggrund anbefalede projektgruppen bag Glostrup-undersøgelsen, at der på landsplan blev implementeret ordninger med opfølgning efter udskrivelse af ældre, medicinske patienter, og at indsatserne i endnu højere grad målrettedes patientgrupper med et særligt behov for opfølgning. Eftersom Glostrup-undersøgelsen var baseret på et relativt lille studie, som var stærkt forankret i et videnskabeligt projekt, der ikke direkte kunne overføres til en driftssituation, blev det samtidig anbefalet, at der gennemførtes registerbaserede evalueringer af Glostrup-modellen, når denne implementeredes i almindelig drift. Nærværende rapport bygger på et projekt, som udspringer direkte af anbefalingerne fra Glostrup-undersøgelsen; dvs. i projektet forsøges Glostrup-modellen evalueret i en mere driftslignende kontekst, som indebærer tilpasning af modellen til lokale forhold, og hvor der foretages en højere grad af målretning af, hvilke patientgrupper der tilbydes besøg. Derudover sætter projektet særligt fokus på de kommunaløkonomiske konsekvenser af besøgsordningen, da disse på grund af manglende data kun delvist blev belyst i Glostrup-studiet. I projektet evalueres besøgsordninger, som kørte i ti kommuner i perioden fra 2009 til Rapporten sammenholder resultaterne af de registerbaserede evalueringer af besøgsordningerne i de ti kommuner. Kommunerne er samlet i fem analyseenheder, hvis resultater hver især er publiceret i en DSI-publikation (2-6). n Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner 5

6 Studiedesign I alt ti kommuner har deltaget i projektet, og af både praktiske og statistiske årsager er kommunerne grupperet i fem analyseenheder. Alle kommunerne har implementeret grundstrukturen i Glostrup-projektet; dvs. ét fælles besøg ved praktiserende læge og hjemmesygeplejerske i patientens hjem ca. én uge efter udskrivelsen og mulighed for at supplere med to opfølgende kontakter henholdsvis 3. og 8. uge efter udskrivelsen. Modsat Glostrup-undersøgelsen var det ikke et krav i ordningerne, at lægen skulle deltage ved andet og tredje hjemmebesøg, men derimod kunne det aftales, at kun hjemmesygeplejersken deltog. Målgruppen for besøgsordningerne har ligesom i Glostrupundersøgelsen været ældre, svækkede borgere, men inklusionskriterierne har ikke været de samme som i Glostrup. Særligt har analyseenhederne individuelt fastsat en række fleksible kriterier for, hvornår det var relevant at inkludere borgere i ordningen. Borgere, der efter hospitalsudskrivelse vurderedes egnede til ordningen, blev placeret i enten en interventions- eller en kontrolgruppe og herefter fulgt i 26 uger. Kun borgere i interventionsgruppen indgik i besøgsordningen, mens udskrivelse og opfølgning for borgere i kontrolgruppen foregik efter sædvanlig praksis. Placeringen af borgerne i de to grupper foregik forskelligt i kommunerne, og borgerne var således ikke placeret randomiseret i alle kommuner. Inden sammenligningen af de to grupper i de 26 ugers opfølgningsperiode blev det således undersøgt, om grupperne var ens før inklusionen i undersøgelsen (i baseline). Analyserne af ordningerne er foretaget ud fra princippet om intention-to-treat. Dette betyder, at effekten af opfølgende hjemmebesøg måles på alle borgere, der har fået tilbudt opfølgende hjemmebesøg og ikke kun dem, hvor besøget gennemføres. Der analyseres således på den samlede effekt af ordningen og ikke kun på effekten af de enkelte besøg. Dette betyder, at resultatet af evalueringerne i høj grad påvirkes af andelen af gennemførte besøg. n 6 Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner

7 Lokaltilpasning af Glostrup-modellen Kommunerne har ikke implementeret Glostrup-modellen ens, men tilpasset den egne lokale forhold for derved at få ordningen til at fungere bedst muligt i almindelig drift. Den lokale tilpasning har også været med til at skabe et lokalt ejerskab i forhold til projektet (7). Målgruppen for besøgsordningen har således været forskellig i analyseenhederne hvad angår karakteristika som alder, diagnoser, indlæggelseshistorik, helbredsmæssige tilstand mv. Kommunerne har også valgt at fordele borgere, der blev fundet egnet til ordningen, på forskellig måde i henholdsvis kontrol- og interventionsgruppen. Nogle kommuner har valgt at udnytte, at ordningerne ikke implementeres samtidigt i hele kommunen, ved at placere borgere med bopæl i de områder, som endnu ikke kan tilbydes ordningen, i kontrolgruppen. Andre kommuner har fordelt borgerne ved lodtrækning eller ud fra fødselsdatoer. De forskellige lokale tilpasninger af Glostrup-modellen står beskrevet i bilag 1. Forskellene betyder, at ordningerne ikke er direkte sammenlignelige herunder deres effekt på borgernes efterfølgende indlæggelser og omkostninger i sundhedsvæsenet. Det gør en pooled dataanalyse med data fra alle fem analyseenheder vanskelig, og det har således ikke været en del af det aftalte projekt. n Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner 7

8 Resultater fra de fem analyseenheder I tabel 1 vises hovedresultaterne for de fem analyseenheder. Som det ses af tabellen, er resultaterne af ordningerne ikke entydige. Erfaringerne fra Vestklyngen viser, at de opfølgende besøg medfører færre indlæggelser og lavere kommunale udgifter, mens erfaringerne fra København giver det modsatte billede. Konklusionen fra Vestklyngen udfordres af, at det har været nødvendigt at foretage en statistisk korrektion af resultaterne for de kommunale omkostninger, fordi borgerne i de to grupper ikke var sammenlignelige ved starten af undersøgelsen; borgere i interventionsgruppen havde således et statistisk signifikant højere forbrug af kommunale ydelser inden inklusion i ordningen sammenlignet med kontrolgruppen. Tolkningen af data fra København er tilsvarende udfordret. Her forholder det sig således, at interventionsgruppens merforbrug i sundhedsvæsenet i opfølgningsperioden i forhold til kontrolgruppen drives af de borgere, der ikke modtog et opfølgende besøg svarende til ca. to-tredjedele af gruppen, mens den tredjedel af interventionsgruppen, der modtog et opfølgende besøg, faktisk havde en tendens til at blive indlagt færre gange og havde lavere omkostninger i sundhedsvæsenet end gennemsnittet af kontrolgruppen. Dette vækker undren, eftersom borgere, der ikke modtager besøg, udgør størstedelen af interventionsgruppen og det er ikke fundet, at lægerne i forbindelse med opfølgende hjemmebesøg systematisk har fravalgt borgere med et højt forbrug af ydelser. Det må således anses for sandsynligt, at forskellene i forbrug af ydelser mellem interventions- og kontrolgruppen i København er påvirket af en statistisk tilfældig skævhed i det efterfølgende forbrug af ydelser, hvilket sætter spørgsmålstegn ved sammenligneligheden af grupperne. Ses der bort fra København og Vestklyngen, har to ud af de tre øvrige analyseenheder en tendens i retning af lidt færre indlæggelser i interventionsgruppen end i kontrolgruppen og følgelig færre omkostninger i sundhedsvæsenet, men effekterne er ikke statistisk signifikante. Faxe Kommune, hvis resultater peger i modsat retning af de to øvrige analyseenheder, har dog også udfordringer i forhold til sammenligneligheden af interventions- og kontrolgruppen, da grupperne var statistisk signifikant forskellige, hvad angår kønsfordeling, samt hvilke og hvor mange fleksible inklusionskriterier borgerne opfyldte. Det viser sig, at disse forhold har en statistisk signifikant effekt på de totale omkostninger i sundhedsvæsenet. De fundne forskelle mellem grupperne i Faxe påvirker dog de Tabel 1: Hovedresultaterne fra analyserne af opfølgende hjemmebesøgsordningen i de fem klynger: De samfundsøkonomiske konsekvenser samt effekten på indlæggelsesfrekvensen 26 uger efter inklusion i ordningen. Procentvis forskel i det gennemsnitlige antal indlæggelser pr. borger i interventionsgruppe i forhold til kontrolgruppe Vestklyngen 5 Aalborg København Faxe Fredericia -11 % - 13 % 16 % 22 % -14 % Den gennemsnitlige meromkostning pr. borger i interventionsgruppen i forhold til kontrolgruppen (i kr.) Meromkostning til interventionen på sygehuse 86 kr. 0 kr. 240 kr. 0 kr. 0 kr. Meromkostning til interventionsbesøg i kommunerne 296 kr. 161 kr. 468 kr. 469 kr. 288 kr. Meromkostning til kommunale ydelser kr.* kr kr kr. Meromkostning til sygesikringsydelser kr.* 662 kr.* 483 kr.* 990 kr.* 95 kr. Meromkostning til sygehusbehandling -818 kr kr kr.* kr kr. Meromkostning til tilskudsberettiget medicin kr Total kr.* kr kr.* kr kr. 1 Omkostninger ved de praktiserende lægers deltagelse i de opfølgende hjemmebesøg er inkluderet. 2 Beregnet på baggrund af difference-in-difference-metoden, da interventionsgruppen havde et statistisk signifikant højere forbrug af kommunale ydelser i baseline sammenlignet med kontrolgruppen. 3 Grundet opdateringen af Lægemiddelregisteret har det kun været muligt at skaffe data for forbruget af tilskudsberettiget medicin i Vestklyngen. 4 Det har ikke været muligt at rekvirere kommunale ydelser for Faxe Kommune. 5 I den første version af delrapporten for Vestklyngen (maj 2011) var medicindata ikke inkluderet i analysen, da data for undersøgelsesperioden endnu ikke var tilgængelig. Omkostningerne ved forbrug af medicin er inkluderet i denne tabel, og derfor afviger de totale omkostninger fra omkostningerne angivet i første version af rapporten. Note: * - markeringen betyder, at resultatet er statistisk signifikant på et fem procentniveau. 8 Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner

9 Resultater fra de fem analyseenheder totale omkostninger i forskellige retninger, og derved kan den overordnede effekt ikke findes. Samlet kan det konkluderes, at læringen på baggrund af erfaringerne fra de fem klynger er uklar. En hypotese, der har været knyttet til de opfølgende hjemmebesøg, er, at de færre hospitalsomkostninger, der var i Glostrupundersøgelsen, blot blev modsvaret af øgede kommunale omkostninger. Dette synes dog ikke umiddelbart understøttet af empirien, hvor der viser sig at være en tendens til, at i de kommuner, hvor antallet af indlæggelser på hospitalet er reduceret, er de kommunale omkostninger også lavere eller stort set de samme i forhold til kontrolgruppen og vice versa. Således er der ikke nødvendigvis en modsætning mellem få indlæggelser og lavere kommunale omkostninger, men igen må det understreges, at det statistiske grundlag i de fem evalueringer er relativt svagt. Effekten af opfølgende hjemmebesøg måles på alle borgere, der har fået tilbudt opfølgende hjemmebesøg, og ikke kun dem hvor besøget faktisk gennemføres. Det betyder, at den målte effekt af ordningerne, som er vist i tabel 1, i høj grad er påvirket af gennemførelsesgraden af besøgene. I tabel 2 er angivet gennemførelsesprocenten af de opfølgende hjemmebesøg i de fem analyseenheder. Som det ses af tabellen, er der ganske stor variation mellem gennemførelsesprocenten i de enkelte enheder. Den meget lave gennemførelsesprocent i Aalborg kan delvis forklares ved, at man først langt inde i undersøgelsesperioden opnåede enighed om økonomien ved opfølgende hjemmebesøg mellem Region Nordjylland og de praktiserende læger, men også ved at det generelt må konstateres, at det har været særdeles vanskeligt at få gennemført de planlagte besøg. Kun i Vestklyngen og Faxe Kommune har man opnået, at over halvdelen af borgene i interventionsgruppen fik det første opfølgende hjemmebesøg. Gennemførelsesprocenten i samtlige analyseenheder er lav sammenlignet med Glostrup-undersøgelsen, hvor 93 % af første-besøg blev gennemført, 78 % af andet-besøg og 72 % det tredje og sidste besøg. Den relativt lave gennemførelsesprocent stiller spørgsmålstegn ved implementeringen af projektet og dermed også ved muligheden for at tolke resultaterne i forhold til det oprindelige Glostrup-projekt. n Tabel 2: Gennemførselsprocenten af de opfølgende hjemmebesøg i de fem analyseenheder Gennemførte besøg (i procent af interventionsgruppe) Vestklyngen Aalborg København Faxe Fredericia Første besøg 53 % 14 % 33 % 53 % 24 % Andet besøg 36 % 7 % 3 % 14 % 9 % Tredje besøg 18 % 2 % 1 % 7 % 4 % Note: I København, Fredericia og Aalborg er der ikke inkluderet opfølgende 2. og 3. besøg, som er foregået i lægens praksis (og i nogle tilfælde også besøg uden deltagelse af hjemmesygeplejersken). I Vestklyngen og Faxe er inkluderet opfølgende 2. og 3. besøg i lægens praksis. Andet og tredje besøg kan dog være underrapporteret på grund af forkert kodning. Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner 9

10 Diskussion I foråret 2009, altså umiddelbart efter implementeringen af ordningen, foretog Dansk Sundhedsinstitut interviews med aktører, der organiserede og gennemførte besøgsordningen i Vestklyngen (7). Her blev der konstateret tre væsentlige fællestræk ved ordningerne: Klinikerne er begejstrede: Det er slående, at de klinikere, der har prøvet at deltage i et opfølgende hjemmebesøg, generelt synes, at interventionen er særdeles relevant og meningsfuld. Der er således rigtig gode chancer for, at en implementering af opfølgende hjemmebesøg vil lykkes. Det er organisatorisk komplekst: Det er svært at komme i gang med opfølgende hjemmebesøg, blandt andet fordi interventionen indebærer et samarbejde mellem mange aktører på tværs af sektorer. Implementeringen af opfølgende hjemmebesøg kræver derfor mange administrative ressourcer. Lokaltilpasning er nødvendig: De ti kommuner 1 har taget interventionen og tilpasset den, så den passer ind i den organisation og det samarbejde, der i forvejen er. Det er der kommet en række forskellige organisatoriske setups ud af. Tilpasningen har medført, at der er opbygget et lokalt ejerskab til interventionen. Kernen i interventionen er dog blevet bevaret i de ti kommuner. I lyset af den efterfølgende relativt lave gennemførelsesprocent må det konstateres, at klinikernes begejstring ikke formåede at overvinde de organisatoriske udfordringer. Eftersom indeværende undersøgelse primært er baseret på registerdata, er det vanskeligt at give klare svar på, hvorfor gennemførelsesprocenten og resultaterne fra de enkelte analyseenheder er så forskellige (også fra Glostrup-undersøgelsen), men noget tyder på, at den organisatoriske kontekst, som projektet gennemføres i, kan have ganske stor betydning for effekterne. Glostrup-projektet havde for eksempel et klart hospitalsperspektiv, hvorfor fokus på indlæggelser måske var større, end når projektet er mere forankret i kommunerne. Der er således meget, som tyder på, at det er vigtigt at holde sig for øje, at effekten af de opfølgende hjemmebesøg formodentlig er relativt følsom overfor de mål, der ledelsesmæssigt opstilles i forbindelse med besøgene og i forhold til den organisatoriske implementering. Flere kommuner har undervejs indsamlet data for hjemmesygeplejens registrering af årsager til, hvorfor besøg aflyses, om end datagrundlaget i flere tilfælde er begrænset af få registreringer. Ved aflysninger af første besøg er den hyppigste årsag angivet som manglende deltagelse af lægen, enten fordi lægen ikke ønsker at deltage i besøgene, lægen finder, at besøgene vil have lav nytteværdi, eller fordi lægen må aflyse på grund af travlhed eller sygdom. I Københavns Kommune aflyses som eksempel omkring 40 % af første besøgene, fordi lægen ikke deltager. Dette står i kontrast til, at de københavnske læger, der gennemfører første besøgene, i ca. 90 % af tilfældene angav, at besøgene har været relevante, når der blev set bort fra besvarelser, hvor intet er angivet. De københavnske hjemmesygeplejersker vurderede også relevansen af besøgene og var mindst lige så positive som lægerne. Anvendt KommunalForskning (AKF) fulgte implementeringen af de opfølgende besøg i København, og de konkluderede på linje med DSI-publikationen fra foråret 2009, at det var organisatorisk komplekst at arbejde med de opfølgende hjemmebesøg på tværs af sektorgrænserne (8). AKF fandt endvidere, at det ville kræve intern tilpasning af organisationen både på hospitalerne og i almen praksis, hvis modellen skulle forsimples, ligesom det blev vurderet, at den organisatoriske adskillelse mellem bestilleren af ydelserne og den udførende del (BUMmodellen) i Københavns Kommune yderligere komplicerede sagsgangen. Endvidere blev det beskrevet som en særlig udfordring at få de praktiserende læger til at deltage mere aktivt i opfølgende hjemmebesøg, og det blev foreslået, at der indgås mere forpligtende aftaler på området (fx i sundhedsaftaler), højere honorering af lægerne eller tilbydes en højere grad af fleksibilitet i ordningen. Evalueringer af opfølgende hjemmebesøg, herunder også Glostrup-undersøgelsen, viser, at modellen har et potentiale til at kunne forebygge genindlæggelser og nedbringe forbruget af kommunale ydelser. Men det er væsentligt at forstå, at der ikke er tale om en pille, som et biologisk system responderer på, men i stedet et forsøg på at ændre adfærd hos sundhedsfaglige aktører i flere forskellige løst koblede organisatoriske systemer. Effekten af de opfølgende hjemmebesøg er formodentlig ligeledes afhængig af det indhold, som det sundhedsfaglige personale rent faktisk fylder i de opfølgende hjemmebesøg, dvs. hvilke forhold personalet lægger vægt på, hvordan de samarbejder, og hvor engagerede de er i projektet. Opfølgende hjemmebesøgs potentiale til at forebygge genindlæggelser vurderes også i høj grad at afhænge af både kvaliteten og af den ledelse og implementering, der finder sted lokalt herunder evnen til at motivere medarbejderne i alle sektorer såvel som af at indholdet i besøgene bliver meningsfuldt for både patienter og sundhedsfagligt personale. Glostrup-undersøgelsen førte til en anbefaling om, at der blev igangsat ordninger med forbedret opfølgning efter hospitalsudskrivelse af ældre medicinske patienter, og at der bør gennemføres registerbaserede evalueringer, så effekten af interventionerne følges. Evalueringen af besøgsordningen i ti kommuner har ført os til at anbefale, at potentialet i forbedret 1 Oprindelig indgik 11 kommuner i projektet, men Kolding Kommune faldt fra undervejs. 10 Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner

11 Diskussion opfølgning efter udskrivelse af ældre svækkede patienter fortsat bør udforskes, men at ordningerne fremover skal følges tættere organisatorisk, så vi kan opnå en bedre forståelse af, hvad det er, der gør, at implementeringsgraden er så forskellig i forskellige kommuner. Særligt synes der at være behov for mere fokus på den praktiske gennemførsel af besøget, dvs. på kontakten mellem hjemmesygeplejerske og praktiserende læge. Glostrup-undersøgelsen indeholdt ikke en køreplan for, hvordan implementeringsprocessen i kommunerne og almen praksis skulle foregå, og dette er der et behov for at få bedre afdækket. Derved kan vi forhåbentlig fremover designe og målrette de opfølgende hjemmebesøg bedre. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Region Midtjyllands Vestklynge har igangsat en ny registerbaseret evaluering af opfølgende hjemmebesøgsordningen, som nu målrettes en yngre patientgruppe, ligesom Region Sjælland arbejder med at implementere og evaluere effekten af at arbejde med opfølgende hjemmebesøg. Intentionen med denne rapport var at klarlægge, om erfaringerne fra Glostrup-undersøgelsen kan genskabes i praksis. Vi må konstatere, at denne intention ikke har kunnet indfries med de registerbaserede undersøgelser. Vi peger i stedet på, at arbejdet med at tilpasse, implementere og evaluere de opfølgende hjemmebesøg fortsætter. I den forbindelse vil vi anbefale, at der sættes større fokus på at identificere og forstå årsagerne til, at de opfølgende hjemmebesøg kun i ringe omfang gennemføres i forhold til den oprindelige Glostrup-undersøgelse, og på hvordan den konkrete udførelse eventuelt kan påvirke resultaterne i forhold til indlæggelser og kommunale sundhedsomkostninger. n Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner 11

12 Litteratur (1) Jakobsen HN, Rytter L, Rønholt F, Hammer AV, Andreasen AH, Nissen A et al. Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivelse fra sygehus - en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen; (2) Oxholm AS, Kjellberg J. Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg. København: Dansk Sundhedsinstitut; (3) Oxholm AS, Kjellberg J. Delrapport fra Fredericia Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg. København: Dansk Sundhedsinstitut; (4) Oxholm AS, Kjellberg J. Delrapport fra Københavns Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg. København: Dansk Sundhedsinstitut; (5) Oxholm AS, Kjellberg J. Delrapport fra Aalborg Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg. København: Dansk Sundhedsinstitut; (6) Oxholm AS, Kjellberg J. Delrapport fra Vestklyngen i Region Midtjylland: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg. København: Dansk Sundhedsinstitut; (7) Voss H. Implementering af opfølgende hjemmebesøg. Hvad kan andre lære af 11 kommuners foreløbige erfaringer? København: Dansk Sundhedsinstitut; (8) Hjelmar U. Kvalitativ evaluering af organiseringen af opfølgende hjemmebesøg i Københavns Kommune. København: AKF, Anvendt KommunalForskning; n 12 Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner

13 Bilag 1: Lokale tilpasninger af Glostrup-modellen for opfølgende hjemmebesøgsordningen i de fem analyseenheder Analyseenhed Målgruppe for opfølgende hjemmebesøg Instans som vurderer om borgere tilhører målgruppen Fordeling af borgere i hhv. interventions- og kontrolgruppen Vestklyngen Samtlige objektive kriterier og mindst to fleksible kriterier skal være opfyldt. Sygehus: Den udskrivende sygeplejerske. Forskelligt i de seks kommuner i klyngen: Objektive kriterier: Patienten var udskrevet fra én af de medicinske afdelinger i Hospitalsenheden Vest. Patienten var bosiddende i én af Vestklyngens seks kommuner. Patienten var 78 år gammel eller derover. Patienten havde ikke en terminal erklæring. I fire kommuner afhænger det af borgernes bopæl. I to kommuner randomiseres borgerne ud fra, om borgeren er født en lige/ulige dag i måneden. Fleksible kriterier: 11 kriterier som dækker helbredsmæssige, sociale og organisatoriske forhold. Aalborg Samtlige objektive kriterier og mindst ét fleksibelt kriterium skal være opfyldt. Objektive kriterier: Borgeren var fyldt 65 år, og vedkommendes læge havde praksis i Aalborg Kommune. Borgeren var udskrevet fra Medicinsk Center, Kardiologisk Afdeling, Neurologisk Afdeling på Aalborg Sygehus eller fra Medicinsk Center Sygehus Vendsyssel eller fra Medicinsk Afdeling Sygehus Himmerland. Borgeren modtog ikke terminalpleje, en følge hjem-ordning eller var tilknyttet et geriatrisk team. Borgeren havde ikke behov for tolk. Borgeren var ikke dement eller under demensudredning. Borgerens epikrise forelå inden for 14 dage efter udskrivelsen. Den kommunale visitation: Visitator (hjemmesygeplejerske). Borgerne randomiseres ud fra andet ciffer i deres personnummer (lige eller ulige tal). Fleksible kriterier: Fire fleksible kriterier som dækker helbredsmæssige forhold. København Samtlige objektive kriterier og mindst to fleksible kriterier opfyldt. Sygehus: Projektkoordinator (sygeplejerske). Lodtrækning (randomiseret forsøg). Lige eller ulige tal. Objektive kriterier: Patienten var udskrevet fra enten lungemedicinsk, endokrinologisk-gastroenterologisk (medicinsk), geriatrisk, kardiologisk eller ortopædisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Patienten var bosiddende på Østerbro, Nørrebro, Bispebjerg, Brønshøj eller Husum. Patienten var 65 år gammel eller derover. Patienten blev udskrevet til egen bolig. Patienten havde ikke en terminal erklæring eller en planlagt genindlæggelse herunder ikke modtog midlertidige døgntilbud (inkl. rehabilitering). Patienten led ikke af demens. Fleksible kriterier: Ni kriterier som dækker helbredsmæssige, sociale og organisatoriske forhold. Fortsættes næste side... Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner 13

14 Bilag 1: Lokale tilpasninger af Glostrup-modellen for opfølgende hjemmebesøgsordningen i de fem analyseenheder Analyseenhed Målgruppe for opfølgende hjemmebesøg Instans som vurderer om borgere tilhører målgruppen Fordeling af borgere i hhv. interventions- og kontrolgruppen Faxe Samtlige objektive kriterier og minimum ét fleksibelt kriterium opfyldt. Objektive kriterier: Borgeren var 65 år gammel eller derover (frem til den 4. marts 2010 var aldersgrænsen 75 år). Borgeren havde en middelsvær eller svær KOL-diagnose. Borgeren havde en iskæmisk hjertesygdom. Den kommunale visitation: Visitator (hjemmesygeplejerske eller ergoterapeut uddannet). Hvorvidt borgernes praktiserende læge har valgt at tilmelde sig projektet afgør, om borgeren kommer i interventions- eller kontrolgruppen. Fleksible kriterier: Ni kriterier som dækker helbredsmæssige, sociale og organisatoriske forhold. Fredericia Samtlige objektive kriterier og et vist antal fleksible kriterier opfyldt. Det var en subjektiv vurdering, hvor mange fleksible kriterier, der skulle være opfyldt. Der blev sigtet mod, at omtrent 40 % af alle patienter, der opfyldte de objektive kriterier, blev udvalgt til interventionen. Den kommunale visitation: Visitator (hjemmesygeplejerske eller ergoterapeut uddannet) Borgerens bopæl (distrikt) afgør om vedkommende kommer i interventionseller kontrolgruppen. Objektive kriterier: Borgeren var bosiddende i Fredericia Kommune. Borgeren var udskrevet til egen bolig. Borgeren var udskrevet via visitationen med brug for kommunal hjælp, pleje eller hjemmesygepleje. Borgeren havde ikke en terminal erklæring. Fleksible kriterier: Ti kriterier som dækker helbredsmæssige, sociale og organisatoriske forhold. 14 Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Implementering af opfølgende hjemmebesøg

Implementering af opfølgende hjemmebesøg Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Implementering af opfølgende hjemmebesøg Hvad kan andre lære af 11 kommuners foreløbige erfaringer? Henning Voss Dansk Sundhedsinstitut December

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Delrapport fra Aalborg Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse med særlig fokus på de kommunaløkonomiske omkostninger Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Delrapport fra Københavns Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse med fokus på de kommunaløkonomiske omkostninger Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut Juni

Læs mere

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Delrapport fra Vestklyngen i Region Midtjylland: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse med særlig fokus på de kommunaløkonomiske omkostninger 2. udgave Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Delrapport fra Fredericia Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse med særlig fokus på de kommunaløkonomiske omkostninger Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut Juni 2012 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

OPFØLGENDE HJEMMEBESØG TIL ÆLDRE EFTER UDSKRIVELSE FRA SYGEHUS

OPFØLGENDE HJEMMEBESØG TIL ÆLDRE EFTER UDSKRIVELSE FRA SYGEHUS OPFØLGENDE HJEMMEBESØG TIL ÆLDRE EFTER UDSKRIVELSE FRA SYGEHUS - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2007; 7 (4) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering Opfølgende

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Dansk Sundhedsinstitut

Dansk Sundhedsinstitut Delrapport fra Vestklyngen i Region Midtjylland: Erfaringer med opfølgendee hjemmebesøg Omkostningsanalyse med særlig fokus på de kommunaløkonomiske omkostninger Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Dansk

Læs mere

Integration følge hjem og følge op

Integration følge hjem og følge op Integration følge hjem og følge op a m Glostrup PKO træf 19 april 2012 Lars Rytter Praksiskonsulentordningen (PKO) Rammen er Region hovedstadens ældreplan Region H s ældreplan 2010 flg aktiviteter: Følge

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Implementering af opfølgende hjemmebesøg

Implementering af opfølgende hjemmebesøg Implementering af opfølgende hjemmebesøg Hvad kan andre lære af 11 kommuners foreløbige erfaringer? Henning Voss Dansk Sundhedsinstitut December 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Notat om følge-hjem / følge-op ordning i Region Sjælland

Notat om følge-hjem / følge-op ordning i Region Sjælland Notat om følge-hjem / følge-op ordning i Region Sjælland 20.april 2012 Dette notat beskriver baggrunden for implementering af nye interventioner i Region Sjælland opfølgende hjemmebesøg og følge-hjem ordning

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(4) Ilt-hjemmebesøg til

Læs mere

TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred

TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred Projektbeskrivelse for projekt Tidlig Indsats på Tværs i klynge midt I dette dokument skabes overblik og indblik i projekt Tidlig

Læs mere

Afslutningsrapport. Følge-hjem ordningen

Afslutningsrapport. Følge-hjem ordningen Afslutningsrapport Følge-hjem ordningen August 2016 Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Organisering... 4 Målgruppe og screening... 4 Indhold i følge-hjem besøget... 5 Det videnskabelige set-up 2013-2014...

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Den Ældre Medicinske Patient Forum for Geriatrisk Sygepleje i Region Syddanmark Temadag: Brandpunkt i sektorovergange fra politik til praksis i et tværfagligt perspektiv Dato: d. 17 marts 2015 Projektleder

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivning fra sygehus

Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivning fra sygehus Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivning fra sygehus Den ældre medicinske patient 27 maj 2009 Lars Rytter Praksiskoordinator Glostrup Hospital Formand faglig udvalg heneja1 Dias nummer 1 heneja1

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Temaer for mit oplæg:

Temaer for mit oplæg: Indsatser for den ældre medicinske patient Formand for Sundhedskoordinationsudvalget og regionsrådsmedlem Anders Kühnau www.regionmidtjylland.dk Temaer for mit oplæg: Hvad kendetegner sundhedsvæsenet i

Læs mere

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner I udmøntningsplanen for handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 97,4 mio. til etablering af

Læs mere

Region Midtjylland. Godkendelse af udkast til 2 aftale om opfølgende hjemmebesøg. Bilag. til Regionsrådets møde den 19. november Punkt nr.

Region Midtjylland. Godkendelse af udkast til 2 aftale om opfølgende hjemmebesøg. Bilag. til Regionsrådets møde den 19. november Punkt nr. Region Midtjylland Godkendelse af udkast til 2 aftale om opfølgende hjemmebesøg Bilag til Regionsrådets møde den 19. november 2008 Punkt nr. 2 OPFØLGENDE HJEMMEBESØG TIL ÆLDRE EFTER UDSKRIVELSE FRA SYGEHUS

Læs mere

Kvalitativ evaluering af opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen

Kvalitativ evaluering af opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen Kvalitativ evaluering af opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen December 2010 Følgende kommuner har deltaget i rapporten Kvalitativ evaluering af opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen. Ansvaret for denne

Læs mere

Forebyggelse, sikkerhed og sammenhæng for patienter med hoftebrud

Forebyggelse, sikkerhed og sammenhæng for patienter med hoftebrud Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Forebyggelse, sikkerhed og sammenhæng for patienter med hoftebrud Indsats og udfordringer i forbindelse med samarbejde på tværs af sektorer i Horsens-klyngen.

Læs mere

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Baggrund og struktur for Ringe hjem projektet Lungemedicinsk afdeling i har 2010 søgt

Læs mere

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens

Læs mere

Fra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Fra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Fra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Evigt aktuelt + demografipres Særlig økonomiske udfordring Ældrepleje

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Det udgående laboratorium

Det udgående laboratorium Foreløbig projektbeskrivelse - 2013 Det udgående laboratorium GENERELLE OPLYSNINGER UDARBEJDET af Pierre N. Bouchelouche, led. overlæge Klinisk Biokemisk afd. Køge Sygehus Rasmus Baagland, sundhedschef

Læs mere

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Tirsdag den 14. august 2012 Kl. 15.00-17.00 Regionsgården, mødelokale H5 Møde nr. 2 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per Seerup

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Triple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde

Triple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde Triple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde V/ Jens Bejer Damgaard, kontorchef Nære Sundhedstilbud Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk TRIPLE AIM EN TILGANG Kilde: IHI. Technical Brief

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Lidt om TripleAim TripleAim er et universelt metoderedskab, skal overordnet set

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Ulf Hjelmar. Kvalitativ evaluering af organiseringen af opfølgende hjemmebesøg i Københavns Kommune

Ulf Hjelmar. Kvalitativ evaluering af organiseringen af opfølgende hjemmebesøg i Københavns Kommune Ulf Hjelmar Kvalitativ evaluering af organiseringen af opfølgende hjemmebesøg i Københavns Kommune Publikationen Kvalitativ evaluering af organiseringen af opfølgende hjemmebesøg i Københavns Kommune kan

Læs mere

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed Notat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Specialkonsulent Søren From Knudsen

Læs mere

Tidlig Indsats på Tværs

Tidlig Indsats på Tværs F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.

TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov. TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.) Population: Borgere i Nord- og Syddjurs Kommune der er i kontakt

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet Geriatrisk Afdeling Tage 93 år Blodig urin Blodfortyndende Marevan Søn kontakter vagtlæge indlægger Blærebetændelse tablet

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Evaluering af Shared Care Teamet på Regionshospitalet Silkeborg Hammel den 24. marts 2009

Evaluering af Shared Care Teamet på Regionshospitalet Silkeborg Hammel den 24. marts 2009 Evaluering af Shared Care Teamet på Regionshospitalet Silkeborg Hammel den 24. marts 2009 Henning Voss Louise Øhlenschlæger Christensen Dansk Sundhedsinstitut Dagsorden Præsentation af rapport udkast Drøftelse

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Samarbejdet om den ældre medicinske patient

Samarbejdet om den ældre medicinske patient Samarbejdet om den ældre medicinske patient Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Leder af Akuttilbud og rehabilitering Anja Thoft Bach, Sundhed og Omsorg,

Læs mere

Evaluering af Shared Care Teamet på Regionshospitalet Silkeborg

Evaluering af Shared Care Teamet på Regionshospitalet Silkeborg Publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Evaluering af Shared Care Teamet på Regionshospitalet Silkeborg Sammenfatning Henning Voss Louise Øhlenschlæger Christensen Dansk Sundhedsinstitut April 2009 Hele

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Samarbejde mellem DSI Institut for Sundhedsvæsen og Region Midtjylland. 1. Forebyggelse af akut medicinske indlæggelser i den kommunale hjemmepleje

Samarbejde mellem DSI Institut for Sundhedsvæsen og Region Midtjylland. 1. Forebyggelse af akut medicinske indlæggelser i den kommunale hjemmepleje 20.12.2006 HHJ/- Samarbejde mellem DSI Institut for Sundhedsvæsen og Region Midtjylland Projektskitser 1. Forebyggelse af akut medicinske indlæggelser i den kommunale hjemmepleje 2. Forebyggelse af genindlæggelser

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Økonomiske indikatorer

Økonomiske indikatorer Bundliniefokus (Business Case) Supplere nde Økonomiske indikatorer Resume Der blev i foråret 2013 nedsat en arbejdsgruppe der foreslog 14 indikatorer. Disse er tidligere godkendt af styregruppen. Ud af

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Hvad er TUE? TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Organiseret i fysisk enhed på Bispebjerg Hospital,

Læs mere

Forebyggelse af indlæggelser

Forebyggelse af indlæggelser Forebyggelse af indlæggelser Oversigtsnotat om metoder, koncepter, evalueringer og effekter Sidsel Vinge Martin Sandberg Buch Jakob Kjellberg Pia Kürstein Kjellberg Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj

Læs mere

1 Ansøger Hvidovre Hospital (HvH)

1 Ansøger Hvidovre Hospital (HvH) Enheden for Tværsektorsamarbejde, Amager Hospital, Hvidovre Hospital Kettegård Allé 30 2650 Hvidovre Opgang P5 Afsnit P503 Telefon 3862 3862 Direkte 3862 1684 Web www.hvidovrehospital.dk 1 Ansøger Hvidovre

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team

Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

Bilag 1 Vedrørende minimumsstander i forløbsprogrammerne for KOL og Diabetes.

Bilag 1 Vedrørende minimumsstander i forløbsprogrammerne for KOL og Diabetes. Bilag 1 Vedrørende minimumsstander i forløbsprogrammerne for KOL og Diabetes. Minimumsstandarder for KOL og Type 2 diabetes Kommune Hospital lmen praksis Diagnosticering og stratificering Medicinsk behandling

Læs mere

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales. Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Status på evaluering af fælles regionalkommunal forløbskoordination til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Status på evaluering af fælles regionalkommunal forløbskoordination til særligt svækkede ældre medicinske patienter Status på evaluering af fælles regionalkommunal forløbskoordination til særligt svækkede ældre medicinske patienter Martin Sandberg Buch Marie Jakobsen Mia Myhre Jørgensen 2 Status Gennemført første runde

Læs mere