Du må ikke lyve, du må ikke stjæle, du må ikke være doven - en status på den bolivianske regerings første år ved magten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Du må ikke lyve, du må ikke stjæle, du må ikke være doven - en status på den bolivianske regerings første år ved magten"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Du må ikke lyve, du må ikke stjæle, du må ikke være doven - en status på den bolivianske regerings første år ved magten Skrevet af: Vibeke Andersson Offentliggjort: 01. april 2007 Godt ét år er nu gået, siden Bolivias præsident, Evo Morales, kom til magten, et år fyldt med udfordringer for den nye præsident. Vejblokaderne, som er kendt for at være et middel til protest mod tidligere regeringer, og som løbende lammede Bolivia for to år siden, er ikke helt ophørt. Befolkningsgrupper, der hidtil har været holdt uden for beslutningsprocesserne, og som af den grund har protesteret, protesterer stadig gennem demonstrationer i gaderne eller ved at blokere veje. Den store udfordring for regeringen er at få landets 9 departementer (regioner) og kulturelt og økonomisk meget sammensatte befolkningsgrupper forenet i et projekt, der kan bringe Bolivia ind på en ny vej mod afskaffelse af fattigdom, inklusion af marginaliserede befolkningsgrupper og økonomisk udvikling af alle dele af landet. Og tålmodigheden er ikke stor. Det, der under tidligere regeringer for mange var en drøm og et håb, er, med Evo Morales' ankomst til regeringsmagten, omsat i en klar forventning. Og denne forventning kræver man svar på her og nu, hvor målet i mange tilfælde ser ud til at hellige midlet. Vi vil komme ind på nogle eksempler på dette. Alligevel går noget i den rigtige retning for den nye regering, og det handler blandt andet om etik. Mobiliseringskultur I Bolivia findes der, hvad man kunne kalde en "mobiliseringskultur", forstået på den måde, at der er tradition for at mobilisere sig og protestere mod forhold, man er modstander af. Dette gælder stort set alle grupper i samfundet - fra oprindelige folk [1] og bønder, som er medlemmer af bondeorganisationer, over stærke fagforeninger, der mobiliserer lærere og offentligt ansatte, og minearbejdere til et lille antal meget rige jordejere, med midler til, og intentioner om, gennem landets medier at styre regeringens politik. Denne mobiliseringskultur har været et stærkt våben mod militærdiktatorer og elitære regeringer. Men for en regering, hvis erklærede mål er en større grad af demokratisering, kan det give bagslag, at befolkningen ikke støtter og slutter op om de demokratiske institutioner, men snarere udfordrer disse på "udemokratisk" vis, for eksempel ved at demonstrere og blokere veje, men også ved at forvente en "korporatisme", hvor enkelte grupper kræver at være direkte repræsenteret i staten. I Huanuni i Oruro-departementet, syd for hovedstaden La Paz, var der en tragisk konflikt i begyndelsen af oktober den såkaldte "guerra del estaño" eller "tin-krigen" [2]. 81 blev sårede og 16 døde i denne konflikt. Her så man, hvorledes de uafhængige minearbejdere, de såkaldte "cooperativistas", havde klare forventninger til "deres" minister, Walter Villaroel om, at han alene kunne opfylde deres krav. Han måtte gå af efter konflikten, da han åbenlyst favoriserede den ene af parterne. Morales og hans parti MAS fik 54 % af stemmerne til valget i december % af stemmerne kom fra folk, der støtter MAS og partiets politik. 15 % af stemmerne kom fra sektorer i befolkningen, der var trætte af de gamle partier og deres måde at føre politik på med korruption og nepotisme samt lav repræsentativitet. De resterende 14 % er førstegangsvælgere, der, uden i særlig grad at ville støtte MAS, stemmer for retten til at deltage i beslutninger med direkte vigtighed for deres egen tilværelse. På grund af en de facto segregering, eksklusive valglove og urimelige regler om opstilling på partilister har en del af befolkningen været holdt uden for den demokratiske proces, idet de reelt ikke har haft mulighed for at stemme. Der er flere grunde hertil. For det første har store dele af befolkningen ikke haft noget nationalt registreringsnummer og er således ikke formelt registrerede som borgere i landet. Dernæst har valglovene gjort deltagelse i valg særlig vanskelig, 1 / 7

2 fordi en betingelse for at stemme er, at man også stemte ved sidste valg. Endelig fordrer reglerne om opstilling, at det sker gennem et allerede godkendt parti. Der har således i Bolivia også været god grobund for en centralisme, med udgangspunkt i hovedstaden La Paz. Autonomi Et af de steder, hvor mobiliseringskulturen er kommet til udtryk for nylig, er i nogle gruppers ønske om "autonomi", dvs. ønsket om en højere grad af styring af de økonomiske midler, som det pågældende departement selv genererer. Det er her vigtigt at pointere, at dette ønske ikke i sig selv indebærer noget særligt nyt eller "revolutionerende". Således styres provinserne i Canada på grundlag af en meget høj grad af netop den form for autonomi. Men set i sammenhæng med et traditionelt uhyre centralistisk styre som det bolivianske vækker den slags initiativer ganske enkelt ramaskrig i det politiske establishment. Protesterne og demonstrationerne til fordel for autonomi kom senest til udtryk i december 2006 med flere, store demonstrationer, hvis epicenter lå i Santa Cruz. Det, man protesterer imod, er det, man i dele af lavlandet oplever som et "overherredømme" fra La Paz, som det har eksisteret i årtier, og som blandt andet ses ved den manglende forståelse fra den centrale regering for problemerne i Santa Cruz forårsaget af den massive migration fra højlandet til lavlandet. Endvidere ligger der i protesterne en undertone af, at man hos den økonomiske elite i dele af lavlandet gerne ser en egentlig uafhængighed, altså en bestræbelse på regulær løsrivelse fra Bolivia og dannelsen af en ny stat. Protesterne har således hovedsageligt koncentreret sig om "media luna"- eller "halvmåne"- departementerne beliggende i lavlandet i den østlige del af landet: Pando, Beni, Santa Cruz og Tarija. Et af de steder, hvor protesterne har været størst, er netop i Santa Cruz, der, udover La Paz og El Alto, har landets største og samtidig hurtigst voksende befolkningsmæssige koncentration. Her er mange og forskellige kræfter på spil: Santa Cruz er et af de departementer, der i de senere år har haft størst økonomisk fremgang, og der er helt bestemte interesser, der gør sig gældende her. I et større historisk perspektiv har Santa Cruz ikke haft nogen væsentlig betydning for den bolivianske økonomi. Men departementet er inden for de sidste 50 til 60 år vokset til at blive landets økonomiske omdrejningspunkt. Under opbygningsperioden, der bragte byen Santa Cruz fra at huse under indbyggere til at huse den nuværende næsten en million mennesker, modtog departementet betydelige subsidier fra den centrale regering. Det opfattes derfor af mange som arrogant, at visse kræfter nu søger en højere grad af økonomisk uafhængighed for slet ikke at tale om ønsket om egentlig uafhængighed. Bestræbelserne fra Santa Cruz er dog også kun i en vis udstrækning afspejlet i demonstrationerne. I virkeligheden handler det om relativt få grupper, der sidder på meget store økonomiske ressourcer, og som, blandt andet ved at sidde på medierne, ikke bare i Santa Cruz, men i landet som helhed, og gennem stærke alliancer til landets øvrige økonomiske elite, formår at mobilisere en markant modstand mod den nuværende regerings bestræbelser på at opnå en mere retfærdig fordeling af jorden. Man skal her ikke glemme, at Bolivia er et af de lande i Sydamerika, der har den mest ulige jordfordeling. Folk i Santa Cruz går rundt med T-shirts, der proklamerer "2/3" og "autonomía". Dette henviser til en konflikt i parlamentet vedrørende udarbejdelsen af landets nye grundlov, hvor nogle vil have, at ikke blot den nye grundlov i sin helhed (som foreskrevet i den nuværende grundlov) men at hver enkelt beslutning og ethvert lovforslag skal vedtages med 2/3 flertal. Evo Morales og regeringen er hidtil gået ind for absolut flertal (50 % plus én stemme), og først for ganske nylig (i slutningen af februar 2007) er de gået med til de 2/3. Der har været uenighed om, hvad konstitutionen siger om dette, men spørgsmålet om 2/3 flertal har været brugt af oppositionen mod Morales, og oppositionen går også ind for en yderligere decentralisering og dermed en højere grad af autonomi til de forskellige departementer. Morales og regeringen har altså først for nylig accepteret, at man skal havde 2/3 flertal ved vedtagelser i parlamentet af den ny grundlovs enkelte bestanddele, og ikke kun når den endelige afstemning om den samlede grundlov skal finde sted. Men spørgsmålet om 2 / 7

3 yderligere autonomi er ikke til diskussion, selvom regeringen synes at være villig til at acceptere, at den nye grundlov også indeholder en præcision af rammerne om decentralisering, i det mindste for nogle af departementerne. "Asamblea Constituyente" - den grundlovgivende forsamling Processen med konstruktion af den nye grundlov er startet i forlængelse af de sidste års tiltagende sociale uroligheder, hvor oprøret i oktober 2003 af mange betragtes som den egentlige, direkte anstødssten. Her måtte landets tidligere præsident, Sanchez de Lozada, eller "Goni", som han også kaldes, flygte ud af landet på grund af optøjer og mange dræbte i en væbnet konfrontation i forbindelse med en massedemonstration i La Paz. Den daværende præsidents situation blev ikke forbedret ved det, der på det tidspunkt var almindeligt kendt, nemlig at han i sit andet præsidentmandat var blevet åbenlyst korrupt og i stigende grad havde tilranet sig uhyre rigdomme gennem blandt andet minedriften. At han nu bor trygt og godt under juridisk beskyttelse af den amerikanske regering, hjælper ikke til at smidiggøre et allerede anstrengt forholdt til USA. Processen i forbindelse med formuleringen af landets nye grundlov skal også ses i lyset af en historisk bevægelse hen imod en højere grad af folkelig deltagelse i det unge, bolivianske demokrati, som blev sat i gang i midten af 1990'erne med reformen om folkelig deltagelse ("Participación Popular"). Denne reform er del af en demokratiseringsreform, hvis formål var at inkludere hidtil ekskluderede befolkningsgrupper, især den oprindelige befolkning i Bolivias landområder. Bolivia blev med reformen inddelt i 327 nye kommuner, hvor det for første gang blev muligt for nye befolkningsgrupper at opstille til kommunalvalgene og at blive valgt ind i de nye kommunalråd. Før reformen om folkelig deltagelse havde der ikke været en egentlig kommunestruktur, og administrationen af landområderne var negligeret af centralmagten. Reformen er ét af tre legale tiltag, der i 90'erne af det politiske establishment i Bolivia hurtigt fik øgenavnet "de tre forbandede love", nemlig loven om folkelig deltagelse, loven om decentralisering og jordloven. Disse love generelt, og loven om folkelig deltagelse især, blev til i bestræbelsen på at få anerkendt de hidtil marginaliserede befolkningsgrupper, de oprindelige folk og landets fattigste, i den bolivianske stat som egentlige statsborgere gennem en højere og mere konkret deltagelse i de demokratiske processer i deres lokalområder. Med formuleringen af den nye grundlov tilsigtes, at et bredt og repræsentativt udsnit af Bolivias meget heterogene befolkning i fællesskab skal udarbejde den nye grundlov. Blandt den oprindelige befolkning og deres organisationer er der stor tilfredshed med, at de nu bliver inkluderet i de processer, der er med til at skabe grundloven. "Kulturforskelle" Der er, ifølge nogle, en "aymara-diskurs" i Bolivia, som gør, at hvis man ikke er en del af den oprindelige befolkning (aymara og quechua især), så kan man lige så godt pakke sammen og forlade landet. Der er kommet grelle og mildest talt utilstedelige udmeldinger fra to kabinetsmedlemmer i Evo Morales' regering: Udenrigsminister David Choquehuanca og undervisningsminister Felix Patzi (sidstnævnte nu tidligere i forbindelse med udskiftningen af nogle ministre i februar i år). Deres udsagn gik på, at tiderne vil ændre sig for middelklassen, og at det er de oprindelige folk, der nu står øverst på dagsordenen. Morales, og især hans vicepræsident, har gjort en del for at lukke munden på disse to ekstreme aymara-fortalere (udenrigsministeren opfordrede bl.a. til, at kvinder, der arbejder som hushjælp i La Paz's rige kvarter, "Zona Sur", skulle forgifte deres arbejdsgivere) og taler forsoning og samling af Bolivias heterogene befolkning. Regeringen har brug for middelklassens støtte. Især hvis projektet om et nyt multietnisk, flerkulturelt Bolivia, hvor folk lever, ikke bedre men godt (efter et gammelt aymara-mundheld), skal lykkes. At det i det hele taget er kommet dertil, at man taler om en form for fælles vision for hele Bolivias 3 / 7

4 befolkning, er noget nyt. Der har altid været racisme og diskrimination imod den oprindelige befolkning i Bolivia. De har af mange medlemmer af overklassen, især tidligere, været at betragte som andenklassesborgere, noget der selvfølgelig har været en torn i øjet på den oprindelige befolkning. Et eksempel er, at den oprindelige befolkning, som tidligere nævnt, ikke har kunnet stille op til valg eller stemme til valgene på grund af elitens bevidste eksklusion af dem. Et andet er den diskurs, som overklassen har anvendt i forhold til de oprindelige folk, hvor udtryk som "indio" og "nuestros indios" (vores indianere) blot understreger rangforholdet. "Indio" bliver stadig brugt (negativt), og et eksempel er forsiden af avisen "El Mundo" fra Santa Cruz den 4. januar 2007, hvor der står: "I en indianer-regering ("un gobierno de indios") er folk med slips ikke velkomne". Ministeren for offentligt arbejde (med jakkesæt og slips) beklager sig over at blive uretfærdigt kritiseret af regeringstoppen og tyer til en retorik, som meget godt illustrerer de dybe kløfter, der stadig findes mellem Bolivias forskellige befolkningsgrupper: Indianerne, mestizos og criollos, efterkommere af spanierne. Evo Morales er i øvrigt kendt for ikke at ville gå i jakkesæt og stiller konsekvent op i sin (efterhånden berømte) strikketrøje eller andet tøj lavet af alpaka (der i øvrigt nu er blevet international kendt, bl.a. gennem modeskaberen Liliana Castellanos), uanset om han møder folk i landsbyer eller regeringsoverhoveder fra andre lande. Decentralisering De "tre forbandede love" fra midt-halvfemserne, decentraliseringsreformen, reformen om folkelig deltagelse og jordreformen, har banet vejen for Morales vej til præsidentposten. Det var reformerne, og dermed den oprindelige befolknings muligheder for at blive valgt ind i kommunalrådene, der for alvor satte gang i en gennemgribende forandringsproces i Bolivia. Indtil midt-1990'erne var det meget svært for store dele af den bolivianske befolkning - især den oprindelige befolkning på landet - at blive inkluderet i staten som statsborgere. Disse mennesker kunne ikke stemme - hverken til kommunale eller nationale valg. De havde ikke noget valgkort, fordi de, som nævnt, ikke havde noget nationalt registreringsnummer, og dermed i en ægte ringslutning, ikke kunne få noget valgkort! Dette har været en bevidst strategi fra de hidtidige regeringer, som kun repræsenterede en lille del af befolkningen. For det første var det meget svært at blive opstillet til valgene grundet den monopolisering af det politiske rum, der traditionelt har hersket, og som man altså først nu er ved at bryde, og for det andet var det besværligt, endsige umuligt, at opnå et valg- (og identitets-) kort. For at blive registreret som vælger, skal man registres på sit fødested, og da der er en del migration i Bolivia, og da folk er fattige, og en eller to dagsrejser derfor bliver umulige at gennemføre, har mange folk på landet reelt ikke kunne opnå identitetskort og valgkort. Det blev der med demokratiserings- og decentraliseringsreformerne lavet om på. Der var forskellige programmer, blandt andet iværksat af udenlandske donorer, der gjorde det muligt for folk på landet at få valgkort, og stemmedeltagelsen til de første kommunalvalg blev høj. Samtidig var mange blevet trætte af de "gamle" politiske partier, så det senere valg af Evo Morales til præsident ses med rette af mange lige så meget som et fravalg af det eksisterende politiske apparat som et tilvalg af MAS og Evo Morales. Oprindelige folk og rettigheder Ser vi på Evo Morales som repræsentant for den oprindelige befolkning, og som fortaler for deres interesser, har både han og hans regering slået meget på netop dette punkt. Men de oprindelige folks organisationer føler sig ikke altid inkluderet i regeringens beslutninger og politik. Evo Morales bliver af mange i Bolivia først og fremmest set som fagforeningsmand (han var kendt som leder af koka-bøndernes fagforening, en rolle, han overraskende nok, og i klar inkonsistens med demokratiets spilleregler, stadig besidder den dag i dag) og ikke så meget som fortaler for den oprindelige befolknings interesser - dem uden for fagforeningerne. Det er for eksempel de mange 4 / 7

5 bønder, der bor i både høj- og lavland, og som i stigende grad har fået mulighed for at organisere sig i de oprindelige organisationsformer (f.eks. ayllu'en [3]) og derigennem få skøder på deres territorier. Deres og fagforeningernes interesser er ikke direkte kompatible, så også mellem de oprindelige folks organisationer indbyrdes er der ikke blot kim til, men nærmest historisk grund for konflikter. Dette sås blandt andet ved jordreformen i 1953 og det daværende dominerende parti MNR's (Movimiento Nacional Revolucionario) bestræbelse på at brede klassekampens paradigme ud over problematikken omkring de oprindelige folks rettigheder, ved at se på sidstnævnte som en spiller i klassekampen. Det gik ikke efter planen. De oprindelige folk lod sig ikke umiddelbart passe ind i disse fremmede koncepter. Fagforeningerne interesserede sig i grunden ikke for de oprindelige folks sag, og det hæderkronede MNR lod sig med tiden korrumpere. Skismaet mellem de oprindelige folk og fagforeningerne er der flere eksempler på også i nyere tid, hvor der her blot skal nævnes to. Det første eksempel er angående de fællesejede jorde. I forbindelse med jordreformen fra midt-halvfemserne, også kaldet INRA-loven (INRA står for "Instituto Nacional de la Reforma Agraria" og er den instans, der er sat til at implementere landreformen), er der blevet åbnet op for, at de oprindelige folk kan få fællesskøde på territorier, som de bebor og har beboet tilbage til præ-colombiansk tid, og hvor de har deres egen sociale organisationsform, i højlandet i form af ayllu'en. Det er i de oprindelige folks interesse at opnå lokalt selvstyre i TCO'erne ("Tierra comunitaria de Origen", på dansk svarende til de indianske, fællesejede jorde). Fagforeningerne er på den anden side traditionelt modstander heraf, da man ser TCO'en som en forhindring for dannelsen af et solidt proletariat. Det er altså to vidt forskellige diskurser, der støder sammen her: Fagforeningsdiskursen, der tager udgangspunkt i samfundet forstået som klassesamfund, og de oprindelige folks diskurs, der organisationsmæssigt tager et helt andet udgangspunkt med baggrund i deres egen sociale organisationsform uden smålige hensyn til moderne eller førmoderne mobilisationsretorik. Det andet eksempel angår forholdet til korruption og illustrerer meget godt, hvorledes konflikterne i det bolivianske samfund i høj grad angår forskellige værdinormer og det, man kunne kalde den kulturelle breche. Korruptionen i det bolivianske samfund er udbredt, og fagforeningerne er ingen undtagelse. Derimod er korruptionen blandt de oprindelige folk i deres indbyrdes virke ikke så udbredt, hvilket ikke betyder, at der ingen korruption er. Når korruptionen opdages, sker det praktisk talt altid der, hvor donormidler er involveret, og ikke når der er tale om midler, der udelukkende hidrører fra interne mellemværender. Fagforeningerne har ingen entydig diskurs om det forkastelige i korruption, hvorimod de oprindelige folk har det som deres udtalte hensigt at undgå korruption. Dette forstås blandt andet derved, at beslutningsprocessen inden for f.eks. ayllu'en er meget forskellig fra beslutningsprocessen i en fagforeningsstruktur. I ayllu'en er der en form for direkte demokrati, hvor beslutninger bygger på konsensus blandt medlemmerne af ayllu'en, og hvor beslutningerne funderes gennem konsensus op igennem hierarkiet og ikke oppefra og ned. Herudover gør rotationsordningerne, at ingen indiansk leder sidder længe nok på magten til at blive ét med organisationen. Ledelsesstrukturen er bygget op omkring et rotationsprincip, hvor alle (mandlige) medlemmer af ayllu'en på skift påtager sig tillidserhverv eller lederposter, og hvor kvinden, i et kari-warmi-forhold (på quechua - på aymará hedder det chacha-warmi) [4], i princippet er deltagende, om end det i praksis er på et noget kosmetisk plan. Disse forskelle gør, at grundlaget for at skabe tillid mellem de oprindelige folk og fagforeningerne er mere end spinkelt også dér, hvor viljen måtte være der. Siden INRA-loven trådte i kraft, har fagforeningerne ikke lagt skjul på, at man er skeptisk over for TCO'erne. Og er der noget, de oprindelige folk ser som en hævdvunden ret, så er det netop det kollektive ejerskab til fællesjordene, 5 / 7

6 der skaber rammen for håndhævelsen af skikke og sædvaner i henhold til ILO-konvention 169 af 1989 om de oprindelige og tribale folks rettigheder. Evo Morales ynder, polemisk, som han ofte udtrykker sig, og med klar henvisning til kristendommen, at konstatere, at også de oprindelige folk er i besiddelse af en etik. En etik, som i virkeligheden er mindst lige så gammel, og måske endnu mere relevant, end den kristne: "Man må ikke lyve, man må ikke stjæle, man må ikke være doven". Morales anklager løbende det politiske establishment for løgnagtighed, for at være korrupt og for at betale indbyrdes gager, der er skyhøje men uden at yde dagens gerning. På den ene side er de oprindelige folks indtræden på den politiske scene ikke midlertidig men derimod kommet for at blive. På den anden side bør man huske, at selvom der nu synes at finde en større, nærmest historisk forsoning sted i det bolivianske samfund lidt à la den sydafrikanske ved Apartheidstyrets fald og Mandelas kommen til magten, så viser selv samme historie, at intet endnu er givet. Den nuværende regering vil, på trods af de goder takter dette første år, være under konstant pres fra den traditionelle politiske klasse, men også fra fagforeningerne, for fortsat at udelukke en så uforudsigelig og" uregerlig" interesse- og befolkningsgruppe som de oprindelige folk fra deltagelse i det politiske liv. Der er ikke før set historisk vidnesbyrd på, at de oprindelige folk, i Bolivia eller noget andet sted i verden, har haft en reel chance for at blive en vedvarende del af det politiske landkort i deres lande og områder. Ses det nu, kunne det hænge sammen med, at der i verdensopinionen ikke kun tales om biodiversitet men også om vigtigheden af kulturel diversitet, alt sammen inden for rammerne af en globalisering, der hidtil især har kunnet vise sit økonomiske ansigt og som i alt væsentligt kun er kommet den vestlige verden til gode. NOTER [1] Når der i det følgende refereres til de oprindelige folk, menes alle oprindelige folk på boliviansk grund. Det er vigtigt at pointere, at der er stor forskel på de forskellige indianske grupper i landet, at nogle kalder sig "pueblos originarios" (typisk højlandsindianere), mens andre kalder sig "pueblos indígenas" (lavlandsindianere). Der findes i alt 36 forskellige indianske folk i Bolivia, hvoraf nogle enten endnu ikke eller først for nyligt er blevet kontaktet, og hvor nogle er tæt på total udslettelse, idet de nærmer sig grænsen for den kritiske masse for overlevelse. De tre største folk, der samlet udgør omkring 80 procent af alle oprindelige folk i Bolivia, er: Aymara, Quechua og Guaraní. Herudover findes en gruppering i højlandet, der er tæt på udslettelse og som hedder "Uru". Navnene på de 27 forskellige folk i lavlandet, der repræsenteres af den vigtige indianerorganisation, CIDOB, er følgende: Guaraní, Chiquitano, Ayroreo, Guarayo, Baure, Canichana, Cayubaba, Itonama, Movima, Moxeno, Siriono, Chiman, Moré, Yuracaré, Chacobo, Pakahuara, Cavineño, Yaminahua, Tacana, Machineri, Araona, Esse-ejjas, Moseten, Yuki, Tapiete, Weenhayek og Leco. Denne artikels formål er imidlertid et andet end at belyse de oprindelige folks vilkår som særskilt emne. Vi tillader os derfor at bruge udtrykkene "oprindelige folk" og "indianere" i flæng. [2] I lyset af de stigende råvarepriser på verdensmarkedet er det nu, for første gang siden midt i 1980'erne, for alvor blevet attraktivt at udvinde metallerne fra den bolivianske undergrund. Der er flere tegn på dette: Der kommer øgede indkomster fra minedriften, og der købes for eksempel store, endog meget dyre firehjulstrækkere som aldrig før i de traditionelle minebyer, Potosí og Oruro. Samtidig er minedriften i Bolivia historisk set ikke reguleret af formelle aftaler med staten som mægler. Og tinbjerget i Huanuni er et skræmmende eksempel på, hvor galt det kan gå. To fronter mødtes i en væbnet konfrontation med staten som passiv bisidder. På den ene side den gruppe af små selvstændige minearbejdergrupper, der er, og ønsker at være, deres egen lykkes smed og er repræsenteret i staten af selveste ministeren for minedrift. Og på den anden side fagforeningerne, der ønsker at sikre bedre arbejdsforhold og bedre løn til deres medlemmer. 6 / 7

7 [3] Ayllu'en er den oprindelige sociale organisationsform i højlandet, som samtidig er en måde dyrkningsmæssigt at udnytte de specielle naturforhold, der er i højlandet, på uden at belaste økosystemet. Ayllu'ens medlemmer har små stykker af jord i forskellige dele af ayllu'en, og der er også fællesjord, hvor husdyr kan græsse. I ayllu'en bliver alle beslutninger, både dem, der har med dyrkning af jord og kunstvanding at gøre, og beslutninger, der i øvrigt har betydning for ayllu'ens medlemmer, taget via konsensus, det vil sige, at alle ayllu'ens medlemmer indgår i og er forpligtede af de trufne beslutninger. [4] Kari-warmi er et symbiotisk forhold mellem mand-kvinde, hvor de supplerer hinanden i deres komplementære kønsroller og i forholdet til gruppens øvrige medlemmer, herunder ikke mindst børnene og de ældre. 7 / 7

E T S A M L I N G S - P U N K T I B O L I V I A

E T S A M L I N G S - P U N K T I B O L I V I A l A F G A N G S P R O G R A M F O R Å R 2 0 0 9 l E l e n a A s t r i d R o j a s l A F D. 6, V e d C o r t D i n e s e n E T S A M L I N G S - P U N K T I B O L I V I A F O L D E R 0 3 H i s t o r i s

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Politikerne i Aarhus Kommune er ivrige efter at sætte deres. præg på byens udvikling. 114 beslutningsforslag til

Politikerne i Aarhus Kommune er ivrige efter at sætte deres. præg på byens udvikling. 114 beslutningsforslag til - 1 - Tale: Jacob Bundsgaard Anledning: 1. behandling af budgettet Dato: 15-09-2016 Anslag: Politikerne i Aarhus Kommune er ivrige efter at sætte deres præg på byens udvikling. 114 beslutningsforslag til

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 28. juni 2011 J.nr.

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

KRITISKE ANALYSER MODSTAND MOD GLOBALISERINGEN BAG AMERIKANSK VALG OG BREXIT.

KRITISKE ANALYSER MODSTAND MOD GLOBALISERINGEN BAG AMERIKANSK VALG OG BREXIT. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, rev. 10.11.16 MODSTAND MOD GLOBALISERINGEN BAG AMERIKANSK VALG

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Regional konjunkturanalyse, juni 2015

Regional konjunkturanalyse, juni 2015 al konjunkturanalyse, juni 2015 AF KONSULENT MALTHE M. MUNKØE Erhvervslivet forventer økonomisk fremgang. Størst er optimismen i Hovedstaden, mens virksomhederne i Nordjylland og på Sjælland generelt set

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23.

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. november 2008 Indledning Denne tekst har til formål at afklare en række spørgsmål

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Selvevaluering 06/07

Selvevaluering 06/07 Selvevaluering 06/07 Vi har i dette skoleår valgt at foretage en evaluering på sætningen fra vores værdigrundlag:.. med en demokratisk grundholdning. Vi ønsker at undersøge, hvorvidt vi i vores hverdag

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Modstand mod kvindelige præster:

Modstand mod kvindelige præster: Modstand mod kvindelige præster: Dette rollespil er tænkt at gøre Eastons model aktiv, således at eleverne opnår dybere indsigt i modellen samt indsigt i både de formelle såvel som uformelle beslutningsprocesser

Læs mere

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige KAPITEL 3: QUIZ Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige svar. PROBLEMET MED ENERGIDRIKKENE Hvorfor sender befolkningen repræsentanter til Nuuk? Det kun er de klogeste, der må

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Målsætning for VelfærdsallianceDK Målsætning for VelfærdsallianceDK Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Hovedformålet er en afvisning af omprioriteringsbidraget

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Unges (individuelle) politiske engagement

Unges (individuelle) politiske engagement Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere