Indhold Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Arbejdsspørgsmål... 5 Metode... 7 Projektdesign... 8 Videnskabsteoretisk udgangspunkt...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Arbejdsspørgsmål... 5 Metode... 7 Projektdesign... 8 Videnskabsteoretisk udgangspunkt..."

Transkript

1 Indhold Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Arbejdsspørgsmål... 5 Metode... 7 Projektdesign... 8 Videnskabsteoretisk udgangspunkt... 9 Socialkonstruktivismen Analysefremgang Den hermeneutiske cirkel Empiri (kritik og metode) Udvælgelsen af organisation Udvælgelsen af empirisk fremgang og informanter DUIs historie og nuværende situation Et alternativ til FDF Internationalisering og politisering Tættere tilknytning til Socialdemokratiet DUI i dag Teoretisk kapitel - Kultur og meningsdannelsesprocesser i organisationer Scheins kulturteori Organisationskultur i tre niveauer De grundlæggende antagelser Skueværdier - Værdier og normer Artefakter Kritik af funktionalismen Følgevirkninger af ændring af artefakter Nem komparativitet Det symbolske perspektiv Operationalisering af teorien Praktisk anvendelse af teorien Karl E. Weick - Sensemaking in organisations (1995) Grounded in identity construction Retrospective Enactive of sensible environments

2 Social Ongoing Focused on and by extracted cues Driven by plausibility rather than accuracy Opsamling på de teoretiske afsnit Analyse Analyse af organisationskulturen i DUI Om virkelighed og sandhed Tidsbegrebet Rumbegrebet Den menneskelige natur Menneskelige handlinger Menneskelige relationer Delkonklusion De nyes kulturbillede: nu og her De gamles kulturbillede: kontinuitet Meningsdannelse i DUI leg og virke Hvordan konstrueres identitet blandt de interviewede medlemmer i DUI leg og virke? Hvordan påvirker historien medlemmernes meningsdannelse? Hvordan skabes forandring (enactment) i organisationen? Hvilke sociale konstruktioner har en indvirkning på medlemmernes meningsdannelse i DUI? Hvordan ændres og revideres meningsdannelsesprocessen i DUI (ongoing)? Hvad driver meningsdannelsen i DUI? Delkonklusion hvordan konstrueres mening i DUI? Konklusion Kulturer i DUI Fordomme Begrænset indflydelse Forventning om tidsforbrug Meningsdannelsesprocesser i DUI Litteraturliste

3 Problemfelt De frivillige organisationer og det frivillige arbejde er en væsentlig del af det danske samfund. Ifølge en SFI undersøgelse af det frivillige arbejde i Danmark, har 35 pct. af den danske befolkning udført frivilligt arbejde inden for det seneste år. Undersøgelsen viser desuden, at danskerne i gennemsnit arbejder frivilligt 17 timer om måneden. 1 Der er altså en relativt stor opbakning til de frivillige organisationer. Undersøgelsen viser dog også at der er et stort potentiale for en øget frivillig indsats. Blandt de adspurgte ikke-frivillige i undersøgelsen ville knap halvdelen deltage i frivillige aktiviteter hvis de blev adspurgt. (Koch-Nielsen 2005: 8 ff.) Herudover har der siden 1980 erne været en stor politisk bevågenhed i forhold til det frivillige arbejde, blandt andet på grund af de store ressourcer, der ligger i de frivillige organisationer og deres evne til at løse samfundsmæssige opgaver. Politikkerne ser et stort potentiale i de frivillige da de kan spare det offentlige for væsentlige velfærdsudgifter, blandt andet på det sociale område. (Koch-Nielsen 2005: 13-14) Vi mener, at det potentiale der findes i at styrke det frivillige arbejde samt de ressourcer der allerede findes i den frivillige sektor, gør dette område til et relevant og spændende emne for vores projekt. En klar forudsætning for at opretholde og styrke den frivillige sektor er, de frivillige organisationers evne til at fastholde og tiltrække frivillig arbejdskraft. Det er svært at sammenligne ændringen over tid, i antallet af frivillig, både fordi karakteren af det frivillige arbejde ændrer sig, og fordi de opgørelser der er lavet i Danmark ikke er direkte sammenlignelige. I undersøgelsen af det frivillige arbejde sammenlignes 1998 og Her konkluderes det at der har været en vækst i frivilligt arbejde. 2 (Koch-Nielsen 2005: 62-67) På trods af denne udvikling, er der alligevel en lang række organisationer med stagnerende eller faldende medlemstal og i særdeleshed blandt de aktive frivillige. Ud af Dansk Ungdoms Fællesråds 1 De dominerende områder i undersøgelsen er idræt, bolig- og lokalsamfund og social- og sundhedsområdet 2 Habermann (2000: 320) drager samme konklusion: antal frivillige er stigende 3

4 70 medlemsforeninger, er der således 25 organisationer med faldende medlemstal fra 2005 til Måden at være frivillig på har også ændret sig; fra at medlemskabet af en organisation tidligere var forbundet med identitetsskabelse med trofasthed til organisationen og arbejdsomhed til følge, er man nu i højere grad shopper mellem de forskellige tilbud om CV udvidelse, spændende projekter og socialt sammenhold som organisationerne kan tilbyde (Habermann 2007: ). Vi ser derfor en problemstilling for de organisationer der oplever et faldende medlemstal. Og mener at denne problematik er væsentlig at se på. Der kan være flere forskellige årsager til at en frivillig organisation har faldende medlemstal. Men vi har valgt at fokusere på organisationens medlemmer, og hvordan de agerer i forhold til deres nuværende og potentielt nye medlemmer. Vi har i projektet valgt at arbejde med en bestemt case, hvor vi vil gå i dybden med en frivillig organisation, og forsøge at vurdere hvilke udfordringer de står overfor i arbejdet med at tiltrække og fastholde medlemmer. Og herunder analysere, hvilke potentialer der findes i den frivillige organisation til at finde nye medlemmer og holde på dem de allerede har. Vi har på baggrund af forskellige metodiske overvejelser omkring medlemstal, formål mm., valgt at undersøge De Unges Idræt (DUI) leg og virke. Organisationen har igennem en årrække haft et faldende medlemstal, og vi mener derfor, det er relevant at se på hvordan DUI fastholder og tiltrækker medlemmer. I DUI leg & virke har vi fundet et skarpt skel mellem to forskellige motivationer til medlemskab; de trofaste og arbejdsomme familier og de shoppende newcomers. Vi frygter at denne kulturkamp hindrer intern integration og derved fastholdelse og tilgang af nye medlemmer. 3 Danske Skoleelever, Dansk Blindesamfunds Ungdom, Apostolsk Kirkes Børn og Unge, Folkekirkelige Søndagsskoler, KFUM & KFUK, FDF, Kirkelige Gymnasiastbevægelse, Frelsens Hærs Børne- og Ungdomsarbejde, Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund i Danmark, Missionsforbundets Børn og Unge, Pinsekirkernes Børne- og Ungdomsforening, Økumenisk Ungdom, Landbo Ungdom, Børne- og Ungdomsfilmklubber, Landsgardeforeningen, Dansk Folkepartis Ungdom, Kristendemokraternes Ungdom, Danske Baptisters Spejderkorps, De Grønne Pigespejdere, Det Danske Spejderkorps, KFUM spejderne, Dansk ICYE, Youth for Understanding, DUI leg & virke og Ungdomsringen (kilde: 4

5 Vores undersøgelse vil være en skildring af dette clash mellem disse tilgange til organisationen og et forsøg på en løsning af denne "kulturkamp". Derudover finder vi det væsentligt at analysere DUIs evne til at forandre og tilpasse sig de problemstillinger de står overfor vedrørende fastholdelse og rekruttering. Vi mener at DUIs kultur har en betydning for, hvor attraktive de er både for de medlemmer der findes i organisationen (fastholdelse) og for de potentielle medlemmer organisationen kan tiltrække (rekruttering). Samtidig er det væsentligt, at forstå hvordan DUI kan tilpasse sig og handle i forhold til de rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer de står overfor. Ved en forståelse af meningsdannelsesprocessen i DUI, kan vi få et indblik i deres evne til at omstille sig og imødekomme de rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer de står overfor. Disse overvejelser vedrørende rekruttering og fastholdelse i DUI leder os frem til nedenstående problemformulering: Problemformulering Hvordan bliver rekruttering og fastholdelse i DUI påvirket af kulturer og meningsdannelsesprocesser i organisationen? Arbejdsspørgsmål De arbejdsspørgsmål vi har valgt, er betinget af vores overordnede problemstilling, og den teori vi har valgt at benytte i undersøgelsen. Arbejdsspørgsmålene er de overordnede guidelines der sammen med problemformuleringen danner udgangspunkt for opgaven. Som nedenstående arbejdsspørgsmål viser, danner den viden vi opnår igennem analysen af kulturerne og meningsdannelsesprocesserne udgangspunkt for vores forståelse af DUIs evne til at tiltrække og rekruttere nye medlemmer. Hvilke kulturer finder vi i vores undersøgelse? Hvilke artefakter og skueværdier kommer til syne i vores empiri? Hvilke grundlæggende antagelser danner ramme om disse? 5

6 Hvordan påvirker artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser, rekruttering og fastholdelse i DUI? Hvordan konstrueres mening i organisationen og hvordan identificeres den? Hvordan konstrueres medlemmernes identitet i organisationen? Hvordan påvirker historien medlemmernes meningsdannelse? Hvordan påvirker de sociale konstruktioner meningsdannelse i organisationen? Hvordan skabes forandring (enactment) i organisationen? Hvilke konsekvenser har meningsdannelsesprocessen i DUI for deres evne til rekruttering og fastholdelse? 6

7 Metode Dette metodiske afsnit vil indeholde de overvejelser vi har gjort os i forbindelse med valget af vores; Projektdesign Videnskabsteoretiske udgangspunkt Anvendelsen af teori Analysemetode (hermeneutik) Udvælgelse og bearbejdning af empiri Formålet med kapitlet er at fremstille de teoretiske og metodemæssige overvejelser vi har haft i projektet. Vi vil i dette afsnit forsøge at fremstille de metodiske og teoretiske valg vi har truffet og deres relation i forhold til problemstillingerne i projektet. Samtidig skal kapitlet give et indblik i selve projektets opbygning og sammenhængen mellem de enkelte komponenter. Vi starter med at grafisk at fremstille projektets opbygning, ved overordnet at skitsere et projektdesign. Herefter diskuterer vi vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, socialkonstruktivismen, og de konsekvenser vores videnskabsteoretiske udgangspunkt har for vores analysemetode og de konklusioner vi kan drage i projektet. Herudover diskuterer vi, hvordan vores teori kan benyttes i en socialkonstruktivistisk tilgang. Herefter forklarer vi hvordan vi anvender vores teori i analysen, og ser herunder på hvilke problemstillinger i DUI leg og virke teorien kan belyse. Vi har valgt at benytte en hermeneutisk analysemetode i projektet. Denne analysemetode og herunder specielt den hermeneutiske cirkel vil desuden blive diskuteret i dette kapitel. Vi starter vores metodiske fremstilling med en grafisk fremstilling af projektet. Her vises de hovedelementer projektet består af og hovedoverskrifterne for de enkelte kapitler er indsat i boksene. 7

8 Projektdesign Problemfelt Problemformulering: Hvordan bliver rekruttering og fastholdelse i DUI påvirket af kulturer og meningsdannelsesprocesser i organisationen? Metode Projektdesign Videnskabsteoretiske udgangspunkt Anvendelsen af teori Analysemetode (hermeneutik) Udvælgelse og bearbejdning af empiri Historisk afsnit Gennemgang af DUI s historie og nuværende situation Schein/Schultz Teoretisk gennemgang af Scheins kulturbegreber og Schultz nuancering til kulturbilleder Weick Teoretisk gennemgang af hvordan mening konstrueres i organisationer Analyse Hvilke kulturer finder vi i vores undersøgelse? Hvilke artefakter og skueværdier kommer til syne i vores empiri? Hvilke grundlæggende antagelser danner ramme om disse? Hvordan påvirker artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser, rekruttering og fastholdelse i DUI? Hvordan konstrueres mening i organisationen og hvordan identificeres den? Hvordan konstrueres medlemmernes identitet i organisationen? Hvordan påvirker historien medlemmernes meningsdannelse? Hvordan påvirker de sociale konstruktioner meningsdannelse i organisationen? Hvordan skabes forandring (enactment) i organisationen? Hvilke konsekvenser har meningsdannelsesprocessen i DUI for deres evne til rekruttering og fastholdelse? Konklusion 8

9 Videnskabsteoretisk udgangspunkt Udgangspunktet for projekt er at se på, hvordan frivillige organisationer tiltrækker og fastholder medlemmer og hvilke problemer de har i forhold til det. Vi har valgt, kun at analysere én organisation, DUI leg og virke, og se på hvilke problemer denne organisation har i forhold til at tiltrække og fastholde medlemmer. Det var vores opfattelse fra de indledende samtaler med medarbejdere fra organisationen, at DUI s historiske baggrund, havde en stor betydning for organisationen. For at tiltrække og fastholde frivillige medlemmer af organisationer, er det væsentligt, at organisationens kultur kan rumme de frivilliges krav og forventninger, og at organisationens medlemmer kan skabe mening og forandring i forhold til omverdenen og organisationen. Derfor har vi valgt at analysere kulturen og meningsdannelsesprocesserne i DUI, og se på hvilken indvirkning det har på organisationens evne til at fastholde og rekruttere medlemmer. I analysen af kulturen og meningsdannelsen i DUI, benytter vi os af to teorier, der på hver sin måde kan bidrage til besvarelsen af ovenstående problemformulering. Vi har valgt at benytte Edgar H. Schein i kombination med Majken Schultz, der beskæftiger sig med organisationskultur og Karl E. Weick, hvis teori omhandler meningsdannelsesprocesser i organisationer. Disse teoretikere danner dermed det udgangspunkt der gør os i stand til at analysere kulturen og meningsdannelsesprocesserne i DUI. Karl E. Weick ser på organisationer ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv. Hvilket specielt kommer til udtryk igennem hans beskrivelse af begrebet enactment. Det centrale ved enactment er, at man selv - via handling - er med til at skabe sine egne omgivelser og virkeligheden bliver dermed selv-konstrueret. Hvilket udtrykker en klar socialkonstruktivistisk tankegang. Weick er dog ikke radikalt socialkonstruktivist, han benytter i sin teori om meningsdannelse et socialkonstruktivistisk udgangspunkt med det han kalder a touch of realism. Hvilket betyder at mennesker agerer som om der findes noget derude, de agerer som realister. Det der eksisterer derude bliver dog kaldt til live ved en social proces når vi fokuserer på det. 9

10 Weick bruger en sten som et eksempel til at forklare dette. En sten eksisterer, uanset om vi vil det eller ej, men vi kalder den til live ved hjælp af vores fokus på den, stenen bliver socialt konstrueret via konceptet af en sten dens anvendelsesmuligheder og egenskaber. (Weick 1995: 33-38) Schein beskæftiger sig også med begrebet kultur, men dog med nogle helt andre forudsætninger. Han skildre kulturens anvendelses- og ændringsmuligheder set ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv og dermed meget funktionspræget. Hans teori kan dog bidrage med en (meget overordnet) analysemetode af organisationskultur og opdeling af kulturens elementer. Schein definerer organisationskultur som: Et mønster af fælles grundlæggende antagelser, som gruppen lærte sig, medens den løste sine problemer med ekstern tilpasning og intern integration, og som har fungeret godt nok til at blive betragtet som gyldige og derfor læres videre til nye gruppemedlemmer som den korrekte måde at opfatte, tænke og føle på i relation til disse problemer (Schein 1994; 20) Som ovenstående citat viser, skabes kulturen altså igennem videreførelse af grundlæggende antagelser, disse grundlæggende antagelser giver sig til udtryk igennem værdier og artefakter. Kulturer skabes og forandres via sociale processer og relationer mellem mennesker. Dette forandringsperspektiv i Scheins teori ligger i god tråd med det socialkonstruktivistiske perspektiv. Men i og med at Schein fremhæver ledelsen som det styrende organ i organisationen og kulturens stilstand, tilhører han ikke den socialkonstruktivistiske tankegang. I socialkonstruktivismen fokuseres der på at sociale fænomener skabes igennem historiske og sociale processer og ikke af enkeltpersoner. Til at forstå organisationskultur i et mere socialkonstruktivistisk/symbolistisk blik, har vi benyttet os af Majken Schultz analyse af to offentlige organisationer og dertil hørende skildring af hhv. funktionalismens og symbolismens ideer om organisationskultur (Schultz 2000). I dette perspektiv, kan kulturen påvirkes af alle organisationens medlemmer og Scheins opdeling af kulturen, forstås i stedet ud fra kulturens symboler og grupperingens bagvedliggende kulturbillede. Ud fra dette, har vi prøvet at skabe en samlet forståelse og analysemodel, der kan rumme elementer fra både Scheins og Schultzs perspektiver. Teorien er nærmere beskrevet i det teoretiske kapitel. 10

11 Socialkonstruktivismen Vi forsøger at sætte de to teoretikere ind i en socialkonstruktivistisk ramme. Og vil benytte de socialkonstruktivistiske principper i vores analyse af DUI- leg og virke. Nedenfor beskrives socialkonstruktivismen og den måde vi har valgt at benytte den i vores analyse, samt de konsekvenser vores valg af videnskabsteori vil have for projektet og de konklusioner der drages igennem projektet. Socialkonstruktivismen betoner de samfundsmæssige fænomeners praksis- og fortolkningsafhængige, sproglige og diskursive karakter. Socialkonstruktivismen kan modstilles realismen, der hævder at et objekt kan eksistere uafhængigt af vores erkendelse af den. (Rasborg 2005: 349) Flere radikale socialkonstruktivister vil heroverfor hævde at den fysiske virkelighed selv er skabt af sociale kræfter og dermed er en social konstruktion. Men socialkonstruktivismen favner bredt, og det er langt fra alle socialkonstruktivister der har dette standpunkt. (Collin 1995: 45) Det centrale for socialkonstruktivismen er opfattelsen af, at samfundsmæssige fænomener ikke er evige og uforanderlige, men at de er skabt igennem historiske og sociale processer. Der er altså et forandringsperspektiv indbygget i socialkonstruktivismen, fordi når samfundsmæssige fænomener er socialt og historisk skabt er de også historisk foranderlige. (Rasborg 2005: 349) Denne tankegang finder vi også hos Weick, der siger, at mennesker via meningsdannelse skaber forandring i organisationer. Meningsdannelse sker blandt andet igennem historiske processer, hvor individet fortolker historien og igennem sociale processer, der gør individet i stand til at træffe beslutninger der er tilfredsstillende i forhold til omverden. (Weick 1995: 1-16) Vores analytiske fremgangsmåde vil også følge denne forståelse. Vi analyserer hvordan mening konstrueres i DUI. Meningsdannelsesprocessen er bestemt af flere karakteristika, der alle er betinget af hvordan de sociale og historiske processer fungerer i DUI. Vi ser blandt andet på hvordan identiteten dannes i DUI. Identiteten blandt individerne i organisationer er skabt igennem de historiske og sociale processer der findes i organisationen. Socialkonstruktivismen rejser desuden en række væsentlige erkendelsesmæssige spørgsmål. Helt basalt må erkendelse indebære at der findes et subjekt, som erkender, og et objekt der erkendes. Da disse begreber er erkendelsens redskaber, og nødvendigvis må eksistere i sproget, er det at have erkendt noget ensbetydende med at kunne formulere det sprogligt. Derfor kan erkendelsen 11

12 beskrives som en relation mellem sproget og det sproget er om. (Rasborg 2005: 350) Socialkonstruktivisterne stiller altså det vigtige erkendelsesmæssige spørgsmål der handler om forståelsen af forholdet imellem virkeligheden og tænkningen, imellem sproget og det sproget er om, og imellem subjekt og objekt. Socialkonstruktivismen kan dog ikke ses som en entydig videnskabsteori, men dækker over flere forskellige retninger. Der er derfor også forskellige holdninger til hvad der menes, når man siger at et givet fænomen er socialt konstrueret. I disse varianter af socialkonstruktivismen, kan der enten være erkendelsesteoretiske (epistemologisk) eller ontologiske forskelle. I de erkendelsesteoretiske varianter er der en opfattelse af, at videnskabelige teoriers indhold alene eller hovedsageligt er betinget af de sociale faktorer der omgiver selve forskningsprocessen, snarere end af den virkelighed som er processens genstand (Rasborg 2005: 352). Heroverfor står den ontologiske variant, der hævder at: Virkeligheden ikke er uafhængig, men er konstitueret af den erkendelse der har den som genstand: Kendsgerninger opstår først, når mennesker kollektivt fastslår dem, eller opnår konsensus om dem, eller i det mindste indfører ord eller begrebsmæssige sondringer ved hjælp af hvilke disse kendsgerninger kan udtrykkes (Rasborg 2005: 352) Udover de ontologiske og epistemologiske forskelle blandt socialkonstruktivisterne, ligger der også en forskel i hvilke fænomener der undersøges. Der kan sondres mellem den fysiske virkelighed (naturen) og den sociale virkelighed (samfundet). Og endelig er der spørgsmålet om hvem eller hvad der konstruerer virkeligheden. Det kan være de videnskabelige forskere selv, de almindelige samfundsmedlemmer eller en abstrakt størrelse (episteme). Fælles for disse varianter af socialkonstruktivismen er et opgør med den realistiske erkendelsesteori, hvor det hævdes at viden eksisterer i sig selv, og uafhængigt af vores viden og bevidsthed om den. Forskellen derimod består i, at den erkendelsesteoretiske variant hævder at erkendelsen bestemmes af den sociale kontekst, hvori erkendelsen opstår. Heroverfor er den ontologiske variant, der kan ses som mere radikal. Den ontologiske variant hævder at ikke bare den sociale kontekst hvori erkendelsen opstår, skaber en socialt konstrueret erkendelse. Men også, at selve erkendelsens genstand er socialt bestemt. (Rasborg 2005: ) 12

13 Der ligger altså i socialkonstruktivismen en diskussion af hvor radikalt forholdet mellem erkendelse og virkelighed og mellem subjekt og objekt tænkes. Den mest radikale måde at tænke subjekt/objekt forholdet findes i diskursteoriens radikale socialkonstruktivisme, der hævder at virkeligheden praktisk taget er identisk med vores sproglige konstruktioner. Denne radikale opfattelse adskiller sig fra de mere moderate former for socialkonstruktivisme der fastholder at der bag de konstruktioner der skabes, findes en objektiv verden af kausale mekanismer som man forsøger at få indsigt i. Hvorimod diskursteorien ikke mener der findes en sådan ready made verden, men at verden kun eksisterer som en ustabil objektivering af konstruerede betydninger. Det grundlæggende problem for den radikale socialkonstruktivisme er relativismen opfattelsen af at sandheden blot er et perspektiv. Dette er et problem fordi, hvis al erkendelses blot er et perspektiv, må dette også gælde for socialkonstruktivismens egen erkendelse af, at al erkendelse er et perspektiv. Derfor bliver den ligeså relativ og vilkårlig som alt andet erkendelse, og dermed kan man stille spørgsmålet: hvordan kan man så være sikker på at al erkendelse blot er et perspektiv? Denne selvmodsigelse har mere moderate socialkonstruktivister forsøgt at undgå. De argumenterer for at den sociale virkelighed ikke kan reduceres til kun at være fortolkninger og sproglige konstruktioner. Men rummer også et ikke-konstrueret eller ikke-diskursivt element. Den samfundsmæssige virkelighed består af menneskelige handlinger der består af adfærd (kropsbevægelser) og intentioner. I sig selv er adfærd og intentioner ikke sociale konstruktioner men er selvstændige størrelser. De sociale handlinger opstår først når adfærden tolkes i lyset af den handlendes intentioner. Der er altså en del af den sociale verden der ikke kan reduceres til sociale konstruktioner. (Rasborg 2005: ) Som vi beskrev tidligere i afsnittet opererer Weick med det han kalder a touch of realism, med det mener han at der eksisterer en ikke konstrueret virkelighed (stenen) men at den viden og erkendelse vi kan opnå omkring de sociale fænomener er socialt konstrueret. Vores ståsted i diskussionen mellem de forskellige grader af socialkonstruktivismen er bestemt af vores teori. Vi erkender dermed at der findes en virkelighed der ikke er socialt konstrueret, men at når vi fokuserer på de fænomener der findes ude i organisationen, bliver de kaldt til live i en social proces, og vores 13

14 viden om virkeligheden er dermed socialt konstrueret. Det samme gælder for de personer vi undersøger ifølge Weick agerer mennesker som realister, når de danner mening i sociale fænomener, de agerer som om der findes noget derude. Men når individerne fokuserer på det derude, skabes meningen i en social proces. Det videnskabsteoretiske udgangspunkt vi har valgt, har nogle klare konsekvenser for vores analyse og den viden vi kan opnå herigennem. Den viden, vi opnår, er ifølge socialkonstruktivismen altid af en historisk og kulturelt specifik karakter. Hvilket betyder at den menneskelige viden ikke er evig og almengyldig, men derimod præget af, hvilken social kontekst den opstår i. (Rasborg 2005: 351) Det er altså ikke muligt for os at generalisere den viden vi opnår igennem projektet. Vi kan kun finde frem til en viden om de personer vi interviewer i projektet, og eksempelvis ikke generalisere deres udsagn som gældende for hele organisationen, men blot at de fremanalyserede kulturer eksisterer blandt andre i organisationen. Samtidig kan socialkonstruktivismen kritiseres for, at den viden man opnår igennem en socialkonstruktivistisk analyse, ikke kan opfattes som endegyldige. Eftersom de sociale fænomener ifølge socialkonstruktivismen er historiske og socialt konstrueret er disse også foranderlige. De konklusioner vi drager omkring de sociale fænomener i DUI er derfor kun et øjebliksbillede af organisationens sociale konstruktioner. Analysefremgang Vi vil forsøge at anvende vores teori i forhold til dette videnskabsteoretiske udgangspunkt. Weicks teori ligger i høj grad i forlængelse af dette udgangspunkt, i og med, han argumenterer for at meningsdannelse opstår ved sociale processer og at denne mening udvikles og ændres i en konstant igangværende proces. I vores samskrivning af Shein og Schultz, forstår vi organisationskultur som organisationsmedlemmernes socialt skabte og meningsfulde virkelighed(er), der sammenfatter organisationens særlige levemåde. (Schultz 2000; 73) Derudover vil vi, som konsekvens af vores videnskabsteoretiske udgangspunkt forsøge at analysere de sociale processer der skaber organisationen og ikke gå ud fra at der findes en forudgivet natur 14

15 som bestemmer udformningen af individet og organisationen. Derfor vil vi undersøge hvilke sociale processer der er med til at skabe organisationskulturerne. Vi har i analysen af vores problemstilling valgt at benytte de to teorier fra Karl E. Weick og Majken Schultz (i forlængelse af Edgar Schein). Den hermeneutiske cirkel Vores analysestrategi er inspireret af den hermeneutiske cirkels forståelse af sammenhænge mellem del og helhed. Igennem denne cirkulære undersøgelse, påstår vi ikke at opnå sand viden, men en dialog mellem forskellige horisonter i og på organisationen (forstået som kulturer og analyseperspektiver). Helt overordnet kan vi formulere det princip, at et socialkonstruktivistisk udgangspunkt ikke udelukker nogen kendte metoder fra anvendelse (Esmark et al 2005; 14) Da socialkonstruktivismen ikke påtvinger nogen bestemt analysestrategi, er vores valg af den hermeneutiske cirkel begrundet i dens evne til at give et samlet billede der er påvirket af mange mindre og internt afhængige dele. Det socialkonstruktivistiske udgangspunkt for vores analyse betyder, at vi forsøger at forstå de sociale og kulturelle processer der findes i DUI. Til at opnå en forståelse af disse processer er hermeneutikken og specielt den hermeneutiske cirkel anvendelig, fordi hermeneutikken beskæftiger sig med fortolkning og forståelse af sociale fænomener og aktører. (Højbjerg 2004: 309ff.) Til vores analyse vil vi benytte principperne i den hermeneutiske cirkel som analytiske metode, dette betyder at vi i analysen forstår de enkelte dele af virkeligheden ud fra helheden og helheden ud fra delene. Vi vil forstå skueværdier og symboler ud fra interviewcitaterne, og Kulturbillederne ud fra skueværdierne og symbolerne, og Meningsdannelsesprocesserne ud fra kulturbillederne og endelig Rekrutterings og fastholdelsesproblemerne ud fra meningsdannelsesprocesserne. Altså vil vores analyse i den hermeneutiske cirkel bevæge sig igennem: Interviewcitater skueværdi/symboler kulturbillede meningsdannelsesprocesser rekrutterings og fastholdelsesproblemer Vores fortolkning kommer først videre rundt i cirklen og til en ny del-helhedsrelation når vi har opnået en dækkende og modsigelsesfri udlægning. Fordi vi med denne undersøgelse vil fremføre 15

16 flere samtidigt gældende kulturbilleder og meningsdannelsesprocesser, er det vigtigt at påpege at dette modsigelsesprincip kun er gældende inde i hvert billede og altså ikke på tværs af kulturerne. Den nedskrevne empiri indeholder for os ikke en bagvedliggende sandhed (som i den metodiske hermeneutik), vi blot skal fortolke os frem til, men at vi igennem indlevelse og empati kan få indblik i det tekstlige, personlige og kulturelle univers ud fra vores fortolkningsproces. Vi sætter således hele tiden vores fordomme og forforståelser på spil, når vi forsøger at forstå og danne en meningsfuld udlægning af vores problemstilling. Men forståelsen stopper ikke her vi er som mennesker hele tiden nødt til at revidere vores forforståelser og finde nye meninger i vores problemstillinger. I den forbindelse bliver vi som fortolkere af teksten inddraget som et aktivt led i fortolkningsprocessen. (Højbjerg 2004: ) Det væsentligste formål med vores analyse, er at se på, hvilken indvirkning kulturer og meningsdannelsesprocesser i DUI, har for deres evne til at fastholde og rekruttere frivillige i organisationen. For at finde frem til dette, starter vi med at analysere nogle kulturer i DUI hvor vi forsøger at se på skueværdier og artefakter i DUI som værende delelementer i forhold til den samlede kultur. Dermed får vi en helhedsforståelse af organisationen og de kulturelle processer der er på spil i organisationen. Vi forsøger at fortolke og forstå de processer i organisationen der er med til at konstruere kulturen i DUI. På baggrund af denne helhedsforståelse af de kulturelle processer i DUI, forsøger vi igen at forstå og fortolke meningsdannelsesprocesserne i organisationen. Som nævnt tidligere benytter vi Weick som teoretisk udgangspunkt for dette, han opstiller syv karakteristika ved meningsdannelsesprocessen. Disse karakteristika ser vi som delelementer af helheden, nemlig meningsdannelsen. I lyset af den forståelse vi har opnået omkring kulturen i DUI, analyserer vi de delelementer der ifølge Weick har betydning for meningsdannelsen i organisationer. Vi forsøger altså at gå igennem den hermeneutiske cirkel to gange, den cirkulære bevægelse fra del til helhed gennemgår vi både i forhold til vores forståelse af kulturen og dernæst i forhold til meningsdannelsen i DUI. Derfor anvender vi i analysen af meningsdannelse i DUI, den viden vi opnår omkring kulturen i organisationen. 16

17 Empiri (kritik og metode) Vi har i udvælgelsen af det empiriske materiale truffet en række valg og beslutninger, som vi i nedenstående vil forsøge at vurdere kritisk. Valget af empiri er truffet på baggrund af vores hovedinteresse om frivillige organisationers evne til at tiltrække og fastholde medlemmer, og herunder hvilke problemer organisationerne står overfor i forbindelse med dette. De væsentligste valg vi har truffet omhandler udvælgelsen af en frivillig organisation og udvælgelsen af relevante interviewpersoner. Udvælgelsen af organisation Eftersom vi gerne vil arbejde med problemerne vedrørende fastholdelse og rekruttering af frivillige, har vi valgt at se på en organisation der står overfor nogle væsentlige udfordringer med hensyn til at skaffe medlemmer. Vi ville altså finde en organisation med faldene eller stagnerende medlemstal, men stadigt over individuelle medlemmer. Dette minimumskrav satte vi op for at medlemstallets fald, ikke bare skyldtes tilfældigheder (som frafald ud fra praktiske årsager (økonomi, flytning, dødsfald osv.), årgangenes varians i absolutte tal, et snævrere fokus fra organisationen eller manglende midler til opreklamering). Foreningens mål skulle også være af en bestemt type; vi ville undersøge en organisation der var samfundsengagerende (at målet er ud over organisationen og organisationen vil påvirke samfundet) i modsætning til organisationsengagerende (målet er organisationen i sig selv). Derved undgik vi idrætsklubber, fanklubber, teatersammenslutninger, musikskoler og andre organisationer hvor aktiviteten er organisationens kerne og derved kun kan tiltrække personer med en forudgående interesse for aktiviteten. Vi har desuden valgt at se på en organisation der er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd, der fungere som paraplyorganisation og formidler at tips-midler til landsdækkende ungdomsorganisationer i Danmark. Indgangen til feltet via DUF, har givet os et overblik over det brogede felt af frivillige organisationer og en kontakt til potentielle organisationer. 17

18 Vi fandt frem til fem organisationer; Landbo Ungdom, LO-ungdom, Dansk Socialdemokratisk Ungdom, og Venstres Ungdom og DUI. Efter introducerende og undersøgende samtaler med organisationerne, valgte vi DUI på baggrund af deres lange historie, deres interesse for vores undersøgelse og åbenlyse interne problemer mellem mindst to stridende kulturer. DUI leg og virke er en stor frivillig organisation, som har haft medlemstilbagegang over en længere periode (som set i det historiske afsnit). Udvælgelsen af empirisk fremgang og informanter Vi har i projektet valgt at lave kvalitative interviews fordi vi mener det vil gøre os i stand til at undersøge den kultur og de problematikker der er på spil i DUI leg og virke. Vi har forsøge at dække organisationen så bredt som muligt, og har derfor udvalgt interviewpersonerne så vi får et indblik i organisationen set ud fra medlemmer der har en kort og en lang anciennitet. Derudover har vi forsøgt både at interviewe medlemmer der har en stor indflydelse på beslutningerne i organisationen, og medlemmer med mindre indflydelse. For at ramme disse kategorier, og få DUIs hjælp til kontakten, udstak vi følgende typer, vi gerne ville interviewe: Formanden Et familieoverhoved en repræsentant fra en familie der har været med i DUI i generationer (hvis de har et internt hierarki, så den med mest indflydelse) En helt grøn organisationens nyeste medlem En gammel aktiv, der ikke længere lægger så meget i organisationen. En ny aktiv der ikke kommer fra en familie, men har overkommet kulturkløften. Vi fandt, i samarbejde med DUI, frem til følgende interviewpersoner, med forskellige karakteristika mht. anciennitet, medlemstype og alder: Anciennitet Medlemstype Alder Bilag Interviewperson 1 34 Landsformand 34 år 1 18

19 Interviewperson 2 53 år Afdelingsformand 63 år 2 Interviewperson 3 Interviewperson 4 Helt nyt medlem (ca. 2 mdr.) 24 år Menigt medlem 35 år 3 Menigt medlem (inaktiv) 34 år 4 Interviewperson 5 ca. 2,5 år Menigt medlem 43 år 5 Vi har udover de fem interview, haft et indledende møde med forbundssekretæren, der indviede os i nogle af de problemstillinger han så i DUI. Det kan umiddelbart virke paradoksalt at vi igennem DUF (og nogle mellemregninger), har fundet frem til interviewpersoner der er betydeligt ældre end DUFs medlemskriterier (under 30 år). Dette skyldes at det er muligt at være medlem af DUI hele livet, men at de har oprettet et børneudvalg og et ungdomsudvalg, der hver har én plads i organisationens hovedbestyrelse. Derudover kommer vi senere i opgaven (i analyseafsnittene) ind på at familier internt har de samme holdninger og derved også kulturforståelser. De medlemmer der har en lang anciennitet i organisationen, kaldes de gamle i vores opgave (og henviser altså ikke nødvendigvis til alder, men anciennitet) denne betegnelse bruges også af medlemmerne med en kort anciennitet. Medlemmer med kort anciennitet betegnes de nye. De transskriberede interview og interviewguiden er vedlagt som bilag bagerst i projektet. På baggrund af vores valg af empiri er der forskellige kritikpunkter der kan rettes mod vores valg; Forbundskontoret i DUI har hjulpet os med udvælgelse og kontakten til interviewpersonerne. Derved kan man frygte at de er aktive medskabere af det billede, denne rapport tegner af organisationen. Dette kan være tilfældet både i forhold til udvælgelse af bestemte typer af holdninger, der tegner et lysere billede af organisationen og i forhold til påvirkning af interviewpersonerne inden selve interviewet. På baggrund af vores indledende samtaler med forbundssekretæren, virker dette dog ikke til at være tilfældet. Han beskrev selv hvordan forskellige grupperinger og tilgange til organisationen, skabte 19

20 problemer for tiltrækning og fastholdelse af specielt de unge. Derudover bar samtalerne præg af et negativt selvbillede af organisationen og en interesse i at få organisationen kortlagt. Påvirkningen er derfor ikke sket direkte og bevidst, men i hvert fald én interviewperson har vist sig nervøs for at tegne et for negativt billede af organisationen: Så det kunne måske være et sted man kunne forbedre sig? Det tror jeg, men jeg ser det ikke som et problem, sådan må du ikke opfatte det. Du må ikke opfatte det negativt det er det ikke. (bilag 5: l ) Dette kan enten være for at forsvare hendes eget medlemskab og valg fritidsbeskæftigelse, et ønske om ikke at stå i modsætning til resten af afdelingens medlemmer eller for ikke at understrege hendes manglende indflydelse på organisationens virke. Vi ser dette som en fejlkilde i vores rapport, der kommer skarpt til udtryk hos interviewperson 5, men som muligvis gør sig gældende for alle interviewpersoner. For at modvirke dette og for at mindst muligt at påvirke interviewsituationen, fik vi interviewpersonerne til at vælge hvor interviewet skulle afvikles. Vi har således både foretaget interview på organisationens hovedkontor, hjemme hos interviewpersonerne og telefoninterview. Vi valgte at benytte os af semistrukturerede enkeltmandsinterviews for give interviewpersonen plads til egne fortællinger og sammenkædninger. Vores interviewguide indeholdt både emner med narrativt fokus (forstået som den personlige historie i DUI) og emner med nutidsfokus (forstået som opdeling af i aktuelle kategorier). For at belyse de sociale fænomeners logik, og derved kulturbilledes og meningsdannelsen, kunne vi i stedet (eller som supplement), have valgt at benytte os af fokusgruppeinterviews. Derved kunne vi have belyst en grupperings herskende diskurs og fået et øjebliksbillede af gruppens sociale processer og holdninger til emnet. Vi kunne på den baggrund have givet vores analyse større udsigelseskraft hvis vi havde formået at samle informanter fra samme gruppering. Man kunne dog frygte at de gruppedynamiske processer ville have endnu større virkning, og forstørre tendensen til ikke at ville sige noget negativt om organisationen. 20

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Vedtægter for Landsforbundet DUI-LEG og VIRKE. Vedtaget på Landsmødet 2012 4. 6. maj i Helsingør

Vedtægter for Landsforbundet DUI-LEG og VIRKE. Vedtaget på Landsmødet 2012 4. 6. maj i Helsingør Vedtægter for Landsforbundet DUI-LEG og VIRKE Vedtaget på Landsmødet 2012 4. 6. maj i Helsingør 1: Formål Landsforbundets formål DUI-LEG og VIRKE er en selvstændig idé-betonet børne- og ungdomsorganisation,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Organisationskultur i Tryg

Organisationskultur i Tryg Organisationskultur i Tryg Roskilde Universitets Center Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium 4. Semester 2006, Hus P2 Vejleder: Line Groes Gruppe 24 Katja Helene Eilers Jørgensen, Gunilla Bjørk Valsted,

Læs mere

Ændrede vilkår for fagbevægelsen -

Ændrede vilkår for fagbevægelsen - Ændrede vilkår for fagbevægelsen - en kulturanalyse af 3F Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Roskilde Universitet 4. semester 2012 hus 19.2 Gruppe 21: Mads Hyldahl Fogh Birgitte Ebert Pedersen Stinus

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Magtrelationen mellem medier og politikere

Magtrelationen mellem medier og politikere Magtrelationen mellem medier og politikere 4. semester Samfundsvidenskabelig Basis RUC Foråret 2005 Vejleder: Peter Bogason Studerende: Sune Nebsager Marie Kock Nielsen Sara Ringgaard Kasper Egesborg Ryt-Hansen

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK. Hvad frygter du?

FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK. Hvad frygter du? FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK Hvad frygter du? Christopher Ulvedahl Franck, 49805 Freja Dencker Mangs Sørensen, 49933 Thorbjørn Venny Olsson, 50193 Kasper Hunnicke Jensen, 50188 SAM- Bachelorprojekt

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Dansk Ungdoms Fællesråd, december 2002 Tekst: Arbejdsgruppe: Connie Yilmaz Jantzen Line Thaudahl

Læs mere

Aktivitetsplan for DUI-LEG og VIRKE 2014

Aktivitetsplan for DUI-LEG og VIRKE 2014 Aktivitetsplan for DUI-LEG og VIRKE 2014 Kære medlem af DUI-LEG og VIRKE I aktivitetsplanen finder du alle de spændende arrangementer, som finder sted på landsålan i DUI-LEG og VIRKE i 2014. Denne plan

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 0 01 INDLEDNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 0 01 INDLEDNING... INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...0 01 INDLEDNING...2 01.1 Motivation...2 01.2 Problemfelt...3 01.3 Problemformulering...7 01.3.3 Begrebsafklaring...8 01.3.5 Afgrænsning...10 02 VIDENSKABSTEORI...11

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

ADHD-BOOMET. - et samfundskritisk blik på ADHD. Johan Fischer

ADHD-BOOMET. - et samfundskritisk blik på ADHD. Johan Fischer ADHD-BOOMET - et samfundskritisk blik på ADHD Udarbejdet af: Vejleder: Johan Fischer Katrine Ibsen Larsen Mikkel Elmenhoff Bindesbøl Alexander Sebastian Barang Stephanie Thornfeldt 1 Optakten: I Danmark

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Offentlig ledelse i sygehusvæsnet

Offentlig ledelse i sygehusvæsnet Offentlig ledelse i sygehusvæsnet - et casestudie i offentlige mellemlederes psykiske arbejdsmiljø Udarbejdet af Marie Schou Maria Bryrup Schröter Johanna Maria Sjögren ved vejleder Esben Holm Nielsen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Vores fordom vs. McDonald s fordom

Vores fordom vs. McDonald s fordom Vores fordom vs. McDonald s fordom Er McDonald s Danmarks bedste arbejdsplads? Gruppe nr. 5: Tam To Nguyen, studienr. 38323 Rasmus Brunø Kragh, studienr. 50820 Morten Normand Pedersen, studienr. 50438

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

for DUI-LEG og VIRKE LANDSDÆKKENDE AKTIVITETER TILBUD OM LOKALE KURSER KALENDER MED DATOER FOR

for DUI-LEG og VIRKE LANDSDÆKKENDE AKTIVITETER TILBUD OM LOKALE KURSER KALENDER MED DATOER FOR AKTIVITETSPLAN for DUI-LEG og VIRKE LANDSDÆKKENDE AKTIVITETER TILBUD OM LOKALE KURSER KALENDER MED DATOER FOR LANDSDÆKKENDE AKTIVITETER 2015 FORORD Kære medlem af DUI-LEG og VIRKE I aktivitetsplanen finder

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Folkeskolen i konkurrencestaten. En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever

Folkeskolen i konkurrencestaten. En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever Folkeskolen i konkurrencestaten En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 6 Problemfelt... 6 Et fagligt løft... 7 Kritik af udviklingen...

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Indhold. Unges foreninger på landkortet 3. DUF sikrer unges demokratiske deltagelse 4. DUF styrker foreningslivet 6

Indhold. Unges foreninger på landkortet 3. DUF sikrer unges demokratiske deltagelse 4. DUF styrker foreningslivet 6 årsberetning 2012 Indhold Unges foreninger på landkortet 3 DUF sikrer unges demokratiske deltagelse 4 DUF styrker foreningslivet 6 Uddeling af tipsmidler: driftstilskud, anlægstilskud og InitiativStøtte

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

VETERANCENTRET ANERKENDELSENS BETYDNING. Rapport fra Veterancentret: Et kvalitativt indblik i danske veteraners mange forståelser af anerkendelse

VETERANCENTRET ANERKENDELSENS BETYDNING. Rapport fra Veterancentret: Et kvalitativt indblik i danske veteraners mange forståelser af anerkendelse VETERANCENTRET ANERKENDELSENS BETYDNING Rapport fra Veterancentret: Et kvalitativt indblik i danske veteraners mange forståelser af anerkendelse Forord Veteranområdet er et område med mange aktører. Politikere,

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere