Indhold Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Arbejdsspørgsmål... 5 Metode... 7 Projektdesign... 8 Videnskabsteoretisk udgangspunkt...

Transkript

1 Indhold Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Arbejdsspørgsmål... 5 Metode... 7 Projektdesign... 8 Videnskabsteoretisk udgangspunkt... 9 Socialkonstruktivismen Analysefremgang Den hermeneutiske cirkel Empiri (kritik og metode) Udvælgelsen af organisation Udvælgelsen af empirisk fremgang og informanter DUIs historie og nuværende situation Et alternativ til FDF Internationalisering og politisering Tættere tilknytning til Socialdemokratiet DUI i dag Teoretisk kapitel - Kultur og meningsdannelsesprocesser i organisationer Scheins kulturteori Organisationskultur i tre niveauer De grundlæggende antagelser Skueværdier - Værdier og normer Artefakter Kritik af funktionalismen Følgevirkninger af ændring af artefakter Nem komparativitet Det symbolske perspektiv Operationalisering af teorien Praktisk anvendelse af teorien Karl E. Weick - Sensemaking in organisations (1995) Grounded in identity construction Retrospective Enactive of sensible environments

2 Social Ongoing Focused on and by extracted cues Driven by plausibility rather than accuracy Opsamling på de teoretiske afsnit Analyse Analyse af organisationskulturen i DUI Om virkelighed og sandhed Tidsbegrebet Rumbegrebet Den menneskelige natur Menneskelige handlinger Menneskelige relationer Delkonklusion De nyes kulturbillede: nu og her De gamles kulturbillede: kontinuitet Meningsdannelse i DUI leg og virke Hvordan konstrueres identitet blandt de interviewede medlemmer i DUI leg og virke? Hvordan påvirker historien medlemmernes meningsdannelse? Hvordan skabes forandring (enactment) i organisationen? Hvilke sociale konstruktioner har en indvirkning på medlemmernes meningsdannelse i DUI? Hvordan ændres og revideres meningsdannelsesprocessen i DUI (ongoing)? Hvad driver meningsdannelsen i DUI? Delkonklusion hvordan konstrueres mening i DUI? Konklusion Kulturer i DUI Fordomme Begrænset indflydelse Forventning om tidsforbrug Meningsdannelsesprocesser i DUI Litteraturliste

3 Problemfelt De frivillige organisationer og det frivillige arbejde er en væsentlig del af det danske samfund. Ifølge en SFI undersøgelse af det frivillige arbejde i Danmark, har 35 pct. af den danske befolkning udført frivilligt arbejde inden for det seneste år. Undersøgelsen viser desuden, at danskerne i gennemsnit arbejder frivilligt 17 timer om måneden. 1 Der er altså en relativt stor opbakning til de frivillige organisationer. Undersøgelsen viser dog også at der er et stort potentiale for en øget frivillig indsats. Blandt de adspurgte ikke-frivillige i undersøgelsen ville knap halvdelen deltage i frivillige aktiviteter hvis de blev adspurgt. (Koch-Nielsen 2005: 8 ff.) Herudover har der siden 1980 erne været en stor politisk bevågenhed i forhold til det frivillige arbejde, blandt andet på grund af de store ressourcer, der ligger i de frivillige organisationer og deres evne til at løse samfundsmæssige opgaver. Politikkerne ser et stort potentiale i de frivillige da de kan spare det offentlige for væsentlige velfærdsudgifter, blandt andet på det sociale område. (Koch-Nielsen 2005: 13-14) Vi mener, at det potentiale der findes i at styrke det frivillige arbejde samt de ressourcer der allerede findes i den frivillige sektor, gør dette område til et relevant og spændende emne for vores projekt. En klar forudsætning for at opretholde og styrke den frivillige sektor er, de frivillige organisationers evne til at fastholde og tiltrække frivillig arbejdskraft. Det er svært at sammenligne ændringen over tid, i antallet af frivillig, både fordi karakteren af det frivillige arbejde ændrer sig, og fordi de opgørelser der er lavet i Danmark ikke er direkte sammenlignelige. I undersøgelsen af det frivillige arbejde sammenlignes 1998 og Her konkluderes det at der har været en vækst i frivilligt arbejde. 2 (Koch-Nielsen 2005: 62-67) På trods af denne udvikling, er der alligevel en lang række organisationer med stagnerende eller faldende medlemstal og i særdeleshed blandt de aktive frivillige. Ud af Dansk Ungdoms Fællesråds 1 De dominerende områder i undersøgelsen er idræt, bolig- og lokalsamfund og social- og sundhedsområdet 2 Habermann (2000: 320) drager samme konklusion: antal frivillige er stigende 3

4 70 medlemsforeninger, er der således 25 organisationer med faldende medlemstal fra 2005 til Måden at være frivillig på har også ændret sig; fra at medlemskabet af en organisation tidligere var forbundet med identitetsskabelse med trofasthed til organisationen og arbejdsomhed til følge, er man nu i højere grad shopper mellem de forskellige tilbud om CV udvidelse, spændende projekter og socialt sammenhold som organisationerne kan tilbyde (Habermann 2007: ). Vi ser derfor en problemstilling for de organisationer der oplever et faldende medlemstal. Og mener at denne problematik er væsentlig at se på. Der kan være flere forskellige årsager til at en frivillig organisation har faldende medlemstal. Men vi har valgt at fokusere på organisationens medlemmer, og hvordan de agerer i forhold til deres nuværende og potentielt nye medlemmer. Vi har i projektet valgt at arbejde med en bestemt case, hvor vi vil gå i dybden med en frivillig organisation, og forsøge at vurdere hvilke udfordringer de står overfor i arbejdet med at tiltrække og fastholde medlemmer. Og herunder analysere, hvilke potentialer der findes i den frivillige organisation til at finde nye medlemmer og holde på dem de allerede har. Vi har på baggrund af forskellige metodiske overvejelser omkring medlemstal, formål mm., valgt at undersøge De Unges Idræt (DUI) leg og virke. Organisationen har igennem en årrække haft et faldende medlemstal, og vi mener derfor, det er relevant at se på hvordan DUI fastholder og tiltrækker medlemmer. I DUI leg & virke har vi fundet et skarpt skel mellem to forskellige motivationer til medlemskab; de trofaste og arbejdsomme familier og de shoppende newcomers. Vi frygter at denne kulturkamp hindrer intern integration og derved fastholdelse og tilgang af nye medlemmer. 3 Danske Skoleelever, Dansk Blindesamfunds Ungdom, Apostolsk Kirkes Børn og Unge, Folkekirkelige Søndagsskoler, KFUM & KFUK, FDF, Kirkelige Gymnasiastbevægelse, Frelsens Hærs Børne- og Ungdomsarbejde, Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund i Danmark, Missionsforbundets Børn og Unge, Pinsekirkernes Børne- og Ungdomsforening, Økumenisk Ungdom, Landbo Ungdom, Børne- og Ungdomsfilmklubber, Landsgardeforeningen, Dansk Folkepartis Ungdom, Kristendemokraternes Ungdom, Danske Baptisters Spejderkorps, De Grønne Pigespejdere, Det Danske Spejderkorps, KFUM spejderne, Dansk ICYE, Youth for Understanding, DUI leg & virke og Ungdomsringen (kilde: 4

5 Vores undersøgelse vil være en skildring af dette clash mellem disse tilgange til organisationen og et forsøg på en løsning af denne "kulturkamp". Derudover finder vi det væsentligt at analysere DUIs evne til at forandre og tilpasse sig de problemstillinger de står overfor vedrørende fastholdelse og rekruttering. Vi mener at DUIs kultur har en betydning for, hvor attraktive de er både for de medlemmer der findes i organisationen (fastholdelse) og for de potentielle medlemmer organisationen kan tiltrække (rekruttering). Samtidig er det væsentligt, at forstå hvordan DUI kan tilpasse sig og handle i forhold til de rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer de står overfor. Ved en forståelse af meningsdannelsesprocessen i DUI, kan vi få et indblik i deres evne til at omstille sig og imødekomme de rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer de står overfor. Disse overvejelser vedrørende rekruttering og fastholdelse i DUI leder os frem til nedenstående problemformulering: Problemformulering Hvordan bliver rekruttering og fastholdelse i DUI påvirket af kulturer og meningsdannelsesprocesser i organisationen? Arbejdsspørgsmål De arbejdsspørgsmål vi har valgt, er betinget af vores overordnede problemstilling, og den teori vi har valgt at benytte i undersøgelsen. Arbejdsspørgsmålene er de overordnede guidelines der sammen med problemformuleringen danner udgangspunkt for opgaven. Som nedenstående arbejdsspørgsmål viser, danner den viden vi opnår igennem analysen af kulturerne og meningsdannelsesprocesserne udgangspunkt for vores forståelse af DUIs evne til at tiltrække og rekruttere nye medlemmer. Hvilke kulturer finder vi i vores undersøgelse? Hvilke artefakter og skueværdier kommer til syne i vores empiri? Hvilke grundlæggende antagelser danner ramme om disse? 5

6 Hvordan påvirker artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser, rekruttering og fastholdelse i DUI? Hvordan konstrueres mening i organisationen og hvordan identificeres den? Hvordan konstrueres medlemmernes identitet i organisationen? Hvordan påvirker historien medlemmernes meningsdannelse? Hvordan påvirker de sociale konstruktioner meningsdannelse i organisationen? Hvordan skabes forandring (enactment) i organisationen? Hvilke konsekvenser har meningsdannelsesprocessen i DUI for deres evne til rekruttering og fastholdelse? 6

7 Metode Dette metodiske afsnit vil indeholde de overvejelser vi har gjort os i forbindelse med valget af vores; Projektdesign Videnskabsteoretiske udgangspunkt Anvendelsen af teori Analysemetode (hermeneutik) Udvælgelse og bearbejdning af empiri Formålet med kapitlet er at fremstille de teoretiske og metodemæssige overvejelser vi har haft i projektet. Vi vil i dette afsnit forsøge at fremstille de metodiske og teoretiske valg vi har truffet og deres relation i forhold til problemstillingerne i projektet. Samtidig skal kapitlet give et indblik i selve projektets opbygning og sammenhængen mellem de enkelte komponenter. Vi starter med at grafisk at fremstille projektets opbygning, ved overordnet at skitsere et projektdesign. Herefter diskuterer vi vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, socialkonstruktivismen, og de konsekvenser vores videnskabsteoretiske udgangspunkt har for vores analysemetode og de konklusioner vi kan drage i projektet. Herudover diskuterer vi, hvordan vores teori kan benyttes i en socialkonstruktivistisk tilgang. Herefter forklarer vi hvordan vi anvender vores teori i analysen, og ser herunder på hvilke problemstillinger i DUI leg og virke teorien kan belyse. Vi har valgt at benytte en hermeneutisk analysemetode i projektet. Denne analysemetode og herunder specielt den hermeneutiske cirkel vil desuden blive diskuteret i dette kapitel. Vi starter vores metodiske fremstilling med en grafisk fremstilling af projektet. Her vises de hovedelementer projektet består af og hovedoverskrifterne for de enkelte kapitler er indsat i boksene. 7

8 Projektdesign Problemfelt Problemformulering: Hvordan bliver rekruttering og fastholdelse i DUI påvirket af kulturer og meningsdannelsesprocesser i organisationen? Metode Projektdesign Videnskabsteoretiske udgangspunkt Anvendelsen af teori Analysemetode (hermeneutik) Udvælgelse og bearbejdning af empiri Historisk afsnit Gennemgang af DUI s historie og nuværende situation Schein/Schultz Teoretisk gennemgang af Scheins kulturbegreber og Schultz nuancering til kulturbilleder Weick Teoretisk gennemgang af hvordan mening konstrueres i organisationer Analyse Hvilke kulturer finder vi i vores undersøgelse? Hvilke artefakter og skueværdier kommer til syne i vores empiri? Hvilke grundlæggende antagelser danner ramme om disse? Hvordan påvirker artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser, rekruttering og fastholdelse i DUI? Hvordan konstrueres mening i organisationen og hvordan identificeres den? Hvordan konstrueres medlemmernes identitet i organisationen? Hvordan påvirker historien medlemmernes meningsdannelse? Hvordan påvirker de sociale konstruktioner meningsdannelse i organisationen? Hvordan skabes forandring (enactment) i organisationen? Hvilke konsekvenser har meningsdannelsesprocessen i DUI for deres evne til rekruttering og fastholdelse? Konklusion 8

9 Videnskabsteoretisk udgangspunkt Udgangspunktet for projekt er at se på, hvordan frivillige organisationer tiltrækker og fastholder medlemmer og hvilke problemer de har i forhold til det. Vi har valgt, kun at analysere én organisation, DUI leg og virke, og se på hvilke problemer denne organisation har i forhold til at tiltrække og fastholde medlemmer. Det var vores opfattelse fra de indledende samtaler med medarbejdere fra organisationen, at DUI s historiske baggrund, havde en stor betydning for organisationen. For at tiltrække og fastholde frivillige medlemmer af organisationer, er det væsentligt, at organisationens kultur kan rumme de frivilliges krav og forventninger, og at organisationens medlemmer kan skabe mening og forandring i forhold til omverdenen og organisationen. Derfor har vi valgt at analysere kulturen og meningsdannelsesprocesserne i DUI, og se på hvilken indvirkning det har på organisationens evne til at fastholde og rekruttere medlemmer. I analysen af kulturen og meningsdannelsen i DUI, benytter vi os af to teorier, der på hver sin måde kan bidrage til besvarelsen af ovenstående problemformulering. Vi har valgt at benytte Edgar H. Schein i kombination med Majken Schultz, der beskæftiger sig med organisationskultur og Karl E. Weick, hvis teori omhandler meningsdannelsesprocesser i organisationer. Disse teoretikere danner dermed det udgangspunkt der gør os i stand til at analysere kulturen og meningsdannelsesprocesserne i DUI. Karl E. Weick ser på organisationer ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv. Hvilket specielt kommer til udtryk igennem hans beskrivelse af begrebet enactment. Det centrale ved enactment er, at man selv - via handling - er med til at skabe sine egne omgivelser og virkeligheden bliver dermed selv-konstrueret. Hvilket udtrykker en klar socialkonstruktivistisk tankegang. Weick er dog ikke radikalt socialkonstruktivist, han benytter i sin teori om meningsdannelse et socialkonstruktivistisk udgangspunkt med det han kalder a touch of realism. Hvilket betyder at mennesker agerer som om der findes noget derude, de agerer som realister. Det der eksisterer derude bliver dog kaldt til live ved en social proces når vi fokuserer på det. 9

10 Weick bruger en sten som et eksempel til at forklare dette. En sten eksisterer, uanset om vi vil det eller ej, men vi kalder den til live ved hjælp af vores fokus på den, stenen bliver socialt konstrueret via konceptet af en sten dens anvendelsesmuligheder og egenskaber. (Weick 1995: 33-38) Schein beskæftiger sig også med begrebet kultur, men dog med nogle helt andre forudsætninger. Han skildre kulturens anvendelses- og ændringsmuligheder set ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv og dermed meget funktionspræget. Hans teori kan dog bidrage med en (meget overordnet) analysemetode af organisationskultur og opdeling af kulturens elementer. Schein definerer organisationskultur som: Et mønster af fælles grundlæggende antagelser, som gruppen lærte sig, medens den løste sine problemer med ekstern tilpasning og intern integration, og som har fungeret godt nok til at blive betragtet som gyldige og derfor læres videre til nye gruppemedlemmer som den korrekte måde at opfatte, tænke og føle på i relation til disse problemer (Schein 1994; 20) Som ovenstående citat viser, skabes kulturen altså igennem videreførelse af grundlæggende antagelser, disse grundlæggende antagelser giver sig til udtryk igennem værdier og artefakter. Kulturer skabes og forandres via sociale processer og relationer mellem mennesker. Dette forandringsperspektiv i Scheins teori ligger i god tråd med det socialkonstruktivistiske perspektiv. Men i og med at Schein fremhæver ledelsen som det styrende organ i organisationen og kulturens stilstand, tilhører han ikke den socialkonstruktivistiske tankegang. I socialkonstruktivismen fokuseres der på at sociale fænomener skabes igennem historiske og sociale processer og ikke af enkeltpersoner. Til at forstå organisationskultur i et mere socialkonstruktivistisk/symbolistisk blik, har vi benyttet os af Majken Schultz analyse af to offentlige organisationer og dertil hørende skildring af hhv. funktionalismens og symbolismens ideer om organisationskultur (Schultz 2000). I dette perspektiv, kan kulturen påvirkes af alle organisationens medlemmer og Scheins opdeling af kulturen, forstås i stedet ud fra kulturens symboler og grupperingens bagvedliggende kulturbillede. Ud fra dette, har vi prøvet at skabe en samlet forståelse og analysemodel, der kan rumme elementer fra både Scheins og Schultzs perspektiver. Teorien er nærmere beskrevet i det teoretiske kapitel. 10

11 Socialkonstruktivismen Vi forsøger at sætte de to teoretikere ind i en socialkonstruktivistisk ramme. Og vil benytte de socialkonstruktivistiske principper i vores analyse af DUI- leg og virke. Nedenfor beskrives socialkonstruktivismen og den måde vi har valgt at benytte den i vores analyse, samt de konsekvenser vores valg af videnskabsteori vil have for projektet og de konklusioner der drages igennem projektet. Socialkonstruktivismen betoner de samfundsmæssige fænomeners praksis- og fortolkningsafhængige, sproglige og diskursive karakter. Socialkonstruktivismen kan modstilles realismen, der hævder at et objekt kan eksistere uafhængigt af vores erkendelse af den. (Rasborg 2005: 349) Flere radikale socialkonstruktivister vil heroverfor hævde at den fysiske virkelighed selv er skabt af sociale kræfter og dermed er en social konstruktion. Men socialkonstruktivismen favner bredt, og det er langt fra alle socialkonstruktivister der har dette standpunkt. (Collin 1995: 45) Det centrale for socialkonstruktivismen er opfattelsen af, at samfundsmæssige fænomener ikke er evige og uforanderlige, men at de er skabt igennem historiske og sociale processer. Der er altså et forandringsperspektiv indbygget i socialkonstruktivismen, fordi når samfundsmæssige fænomener er socialt og historisk skabt er de også historisk foranderlige. (Rasborg 2005: 349) Denne tankegang finder vi også hos Weick, der siger, at mennesker via meningsdannelse skaber forandring i organisationer. Meningsdannelse sker blandt andet igennem historiske processer, hvor individet fortolker historien og igennem sociale processer, der gør individet i stand til at træffe beslutninger der er tilfredsstillende i forhold til omverden. (Weick 1995: 1-16) Vores analytiske fremgangsmåde vil også følge denne forståelse. Vi analyserer hvordan mening konstrueres i DUI. Meningsdannelsesprocessen er bestemt af flere karakteristika, der alle er betinget af hvordan de sociale og historiske processer fungerer i DUI. Vi ser blandt andet på hvordan identiteten dannes i DUI. Identiteten blandt individerne i organisationer er skabt igennem de historiske og sociale processer der findes i organisationen. Socialkonstruktivismen rejser desuden en række væsentlige erkendelsesmæssige spørgsmål. Helt basalt må erkendelse indebære at der findes et subjekt, som erkender, og et objekt der erkendes. Da disse begreber er erkendelsens redskaber, og nødvendigvis må eksistere i sproget, er det at have erkendt noget ensbetydende med at kunne formulere det sprogligt. Derfor kan erkendelsen 11

12 beskrives som en relation mellem sproget og det sproget er om. (Rasborg 2005: 350) Socialkonstruktivisterne stiller altså det vigtige erkendelsesmæssige spørgsmål der handler om forståelsen af forholdet imellem virkeligheden og tænkningen, imellem sproget og det sproget er om, og imellem subjekt og objekt. Socialkonstruktivismen kan dog ikke ses som en entydig videnskabsteori, men dækker over flere forskellige retninger. Der er derfor også forskellige holdninger til hvad der menes, når man siger at et givet fænomen er socialt konstrueret. I disse varianter af socialkonstruktivismen, kan der enten være erkendelsesteoretiske (epistemologisk) eller ontologiske forskelle. I de erkendelsesteoretiske varianter er der en opfattelse af, at videnskabelige teoriers indhold alene eller hovedsageligt er betinget af de sociale faktorer der omgiver selve forskningsprocessen, snarere end af den virkelighed som er processens genstand (Rasborg 2005: 352). Heroverfor står den ontologiske variant, der hævder at: Virkeligheden ikke er uafhængig, men er konstitueret af den erkendelse der har den som genstand: Kendsgerninger opstår først, når mennesker kollektivt fastslår dem, eller opnår konsensus om dem, eller i det mindste indfører ord eller begrebsmæssige sondringer ved hjælp af hvilke disse kendsgerninger kan udtrykkes (Rasborg 2005: 352) Udover de ontologiske og epistemologiske forskelle blandt socialkonstruktivisterne, ligger der også en forskel i hvilke fænomener der undersøges. Der kan sondres mellem den fysiske virkelighed (naturen) og den sociale virkelighed (samfundet). Og endelig er der spørgsmålet om hvem eller hvad der konstruerer virkeligheden. Det kan være de videnskabelige forskere selv, de almindelige samfundsmedlemmer eller en abstrakt størrelse (episteme). Fælles for disse varianter af socialkonstruktivismen er et opgør med den realistiske erkendelsesteori, hvor det hævdes at viden eksisterer i sig selv, og uafhængigt af vores viden og bevidsthed om den. Forskellen derimod består i, at den erkendelsesteoretiske variant hævder at erkendelsen bestemmes af den sociale kontekst, hvori erkendelsen opstår. Heroverfor er den ontologiske variant, der kan ses som mere radikal. Den ontologiske variant hævder at ikke bare den sociale kontekst hvori erkendelsen opstår, skaber en socialt konstrueret erkendelse. Men også, at selve erkendelsens genstand er socialt bestemt. (Rasborg 2005: ) 12

13 Der ligger altså i socialkonstruktivismen en diskussion af hvor radikalt forholdet mellem erkendelse og virkelighed og mellem subjekt og objekt tænkes. Den mest radikale måde at tænke subjekt/objekt forholdet findes i diskursteoriens radikale socialkonstruktivisme, der hævder at virkeligheden praktisk taget er identisk med vores sproglige konstruktioner. Denne radikale opfattelse adskiller sig fra de mere moderate former for socialkonstruktivisme der fastholder at der bag de konstruktioner der skabes, findes en objektiv verden af kausale mekanismer som man forsøger at få indsigt i. Hvorimod diskursteorien ikke mener der findes en sådan ready made verden, men at verden kun eksisterer som en ustabil objektivering af konstruerede betydninger. Det grundlæggende problem for den radikale socialkonstruktivisme er relativismen opfattelsen af at sandheden blot er et perspektiv. Dette er et problem fordi, hvis al erkendelses blot er et perspektiv, må dette også gælde for socialkonstruktivismens egen erkendelse af, at al erkendelse er et perspektiv. Derfor bliver den ligeså relativ og vilkårlig som alt andet erkendelse, og dermed kan man stille spørgsmålet: hvordan kan man så være sikker på at al erkendelse blot er et perspektiv? Denne selvmodsigelse har mere moderate socialkonstruktivister forsøgt at undgå. De argumenterer for at den sociale virkelighed ikke kan reduceres til kun at være fortolkninger og sproglige konstruktioner. Men rummer også et ikke-konstrueret eller ikke-diskursivt element. Den samfundsmæssige virkelighed består af menneskelige handlinger der består af adfærd (kropsbevægelser) og intentioner. I sig selv er adfærd og intentioner ikke sociale konstruktioner men er selvstændige størrelser. De sociale handlinger opstår først når adfærden tolkes i lyset af den handlendes intentioner. Der er altså en del af den sociale verden der ikke kan reduceres til sociale konstruktioner. (Rasborg 2005: ) Som vi beskrev tidligere i afsnittet opererer Weick med det han kalder a touch of realism, med det mener han at der eksisterer en ikke konstrueret virkelighed (stenen) men at den viden og erkendelse vi kan opnå omkring de sociale fænomener er socialt konstrueret. Vores ståsted i diskussionen mellem de forskellige grader af socialkonstruktivismen er bestemt af vores teori. Vi erkender dermed at der findes en virkelighed der ikke er socialt konstrueret, men at når vi fokuserer på de fænomener der findes ude i organisationen, bliver de kaldt til live i en social proces, og vores 13

14 viden om virkeligheden er dermed socialt konstrueret. Det samme gælder for de personer vi undersøger ifølge Weick agerer mennesker som realister, når de danner mening i sociale fænomener, de agerer som om der findes noget derude. Men når individerne fokuserer på det derude, skabes meningen i en social proces. Det videnskabsteoretiske udgangspunkt vi har valgt, har nogle klare konsekvenser for vores analyse og den viden vi kan opnå herigennem. Den viden, vi opnår, er ifølge socialkonstruktivismen altid af en historisk og kulturelt specifik karakter. Hvilket betyder at den menneskelige viden ikke er evig og almengyldig, men derimod præget af, hvilken social kontekst den opstår i. (Rasborg 2005: 351) Det er altså ikke muligt for os at generalisere den viden vi opnår igennem projektet. Vi kan kun finde frem til en viden om de personer vi interviewer i projektet, og eksempelvis ikke generalisere deres udsagn som gældende for hele organisationen, men blot at de fremanalyserede kulturer eksisterer blandt andre i organisationen. Samtidig kan socialkonstruktivismen kritiseres for, at den viden man opnår igennem en socialkonstruktivistisk analyse, ikke kan opfattes som endegyldige. Eftersom de sociale fænomener ifølge socialkonstruktivismen er historiske og socialt konstrueret er disse også foranderlige. De konklusioner vi drager omkring de sociale fænomener i DUI er derfor kun et øjebliksbillede af organisationens sociale konstruktioner. Analysefremgang Vi vil forsøge at anvende vores teori i forhold til dette videnskabsteoretiske udgangspunkt. Weicks teori ligger i høj grad i forlængelse af dette udgangspunkt, i og med, han argumenterer for at meningsdannelse opstår ved sociale processer og at denne mening udvikles og ændres i en konstant igangværende proces. I vores samskrivning af Shein og Schultz, forstår vi organisationskultur som organisationsmedlemmernes socialt skabte og meningsfulde virkelighed(er), der sammenfatter organisationens særlige levemåde. (Schultz 2000; 73) Derudover vil vi, som konsekvens af vores videnskabsteoretiske udgangspunkt forsøge at analysere de sociale processer der skaber organisationen og ikke gå ud fra at der findes en forudgivet natur 14

15 som bestemmer udformningen af individet og organisationen. Derfor vil vi undersøge hvilke sociale processer der er med til at skabe organisationskulturerne. Vi har i analysen af vores problemstilling valgt at benytte de to teorier fra Karl E. Weick og Majken Schultz (i forlængelse af Edgar Schein). Den hermeneutiske cirkel Vores analysestrategi er inspireret af den hermeneutiske cirkels forståelse af sammenhænge mellem del og helhed. Igennem denne cirkulære undersøgelse, påstår vi ikke at opnå sand viden, men en dialog mellem forskellige horisonter i og på organisationen (forstået som kulturer og analyseperspektiver). Helt overordnet kan vi formulere det princip, at et socialkonstruktivistisk udgangspunkt ikke udelukker nogen kendte metoder fra anvendelse (Esmark et al 2005; 14) Da socialkonstruktivismen ikke påtvinger nogen bestemt analysestrategi, er vores valg af den hermeneutiske cirkel begrundet i dens evne til at give et samlet billede der er påvirket af mange mindre og internt afhængige dele. Det socialkonstruktivistiske udgangspunkt for vores analyse betyder, at vi forsøger at forstå de sociale og kulturelle processer der findes i DUI. Til at opnå en forståelse af disse processer er hermeneutikken og specielt den hermeneutiske cirkel anvendelig, fordi hermeneutikken beskæftiger sig med fortolkning og forståelse af sociale fænomener og aktører. (Højbjerg 2004: 309ff.) Til vores analyse vil vi benytte principperne i den hermeneutiske cirkel som analytiske metode, dette betyder at vi i analysen forstår de enkelte dele af virkeligheden ud fra helheden og helheden ud fra delene. Vi vil forstå skueværdier og symboler ud fra interviewcitaterne, og Kulturbillederne ud fra skueværdierne og symbolerne, og Meningsdannelsesprocesserne ud fra kulturbillederne og endelig Rekrutterings og fastholdelsesproblemerne ud fra meningsdannelsesprocesserne. Altså vil vores analyse i den hermeneutiske cirkel bevæge sig igennem: Interviewcitater skueværdi/symboler kulturbillede meningsdannelsesprocesser rekrutterings og fastholdelsesproblemer Vores fortolkning kommer først videre rundt i cirklen og til en ny del-helhedsrelation når vi har opnået en dækkende og modsigelsesfri udlægning. Fordi vi med denne undersøgelse vil fremføre 15

16 flere samtidigt gældende kulturbilleder og meningsdannelsesprocesser, er det vigtigt at påpege at dette modsigelsesprincip kun er gældende inde i hvert billede og altså ikke på tværs af kulturerne. Den nedskrevne empiri indeholder for os ikke en bagvedliggende sandhed (som i den metodiske hermeneutik), vi blot skal fortolke os frem til, men at vi igennem indlevelse og empati kan få indblik i det tekstlige, personlige og kulturelle univers ud fra vores fortolkningsproces. Vi sætter således hele tiden vores fordomme og forforståelser på spil, når vi forsøger at forstå og danne en meningsfuld udlægning af vores problemstilling. Men forståelsen stopper ikke her vi er som mennesker hele tiden nødt til at revidere vores forforståelser og finde nye meninger i vores problemstillinger. I den forbindelse bliver vi som fortolkere af teksten inddraget som et aktivt led i fortolkningsprocessen. (Højbjerg 2004: ) Det væsentligste formål med vores analyse, er at se på, hvilken indvirkning kulturer og meningsdannelsesprocesser i DUI, har for deres evne til at fastholde og rekruttere frivillige i organisationen. For at finde frem til dette, starter vi med at analysere nogle kulturer i DUI hvor vi forsøger at se på skueværdier og artefakter i DUI som værende delelementer i forhold til den samlede kultur. Dermed får vi en helhedsforståelse af organisationen og de kulturelle processer der er på spil i organisationen. Vi forsøger at fortolke og forstå de processer i organisationen der er med til at konstruere kulturen i DUI. På baggrund af denne helhedsforståelse af de kulturelle processer i DUI, forsøger vi igen at forstå og fortolke meningsdannelsesprocesserne i organisationen. Som nævnt tidligere benytter vi Weick som teoretisk udgangspunkt for dette, han opstiller syv karakteristika ved meningsdannelsesprocessen. Disse karakteristika ser vi som delelementer af helheden, nemlig meningsdannelsen. I lyset af den forståelse vi har opnået omkring kulturen i DUI, analyserer vi de delelementer der ifølge Weick har betydning for meningsdannelsen i organisationer. Vi forsøger altså at gå igennem den hermeneutiske cirkel to gange, den cirkulære bevægelse fra del til helhed gennemgår vi både i forhold til vores forståelse af kulturen og dernæst i forhold til meningsdannelsen i DUI. Derfor anvender vi i analysen af meningsdannelse i DUI, den viden vi opnår omkring kulturen i organisationen. 16

17 Empiri (kritik og metode) Vi har i udvælgelsen af det empiriske materiale truffet en række valg og beslutninger, som vi i nedenstående vil forsøge at vurdere kritisk. Valget af empiri er truffet på baggrund af vores hovedinteresse om frivillige organisationers evne til at tiltrække og fastholde medlemmer, og herunder hvilke problemer organisationerne står overfor i forbindelse med dette. De væsentligste valg vi har truffet omhandler udvælgelsen af en frivillig organisation og udvælgelsen af relevante interviewpersoner. Udvælgelsen af organisation Eftersom vi gerne vil arbejde med problemerne vedrørende fastholdelse og rekruttering af frivillige, har vi valgt at se på en organisation der står overfor nogle væsentlige udfordringer med hensyn til at skaffe medlemmer. Vi ville altså finde en organisation med faldene eller stagnerende medlemstal, men stadigt over individuelle medlemmer. Dette minimumskrav satte vi op for at medlemstallets fald, ikke bare skyldtes tilfældigheder (som frafald ud fra praktiske årsager (økonomi, flytning, dødsfald osv.), årgangenes varians i absolutte tal, et snævrere fokus fra organisationen eller manglende midler til opreklamering). Foreningens mål skulle også være af en bestemt type; vi ville undersøge en organisation der var samfundsengagerende (at målet er ud over organisationen og organisationen vil påvirke samfundet) i modsætning til organisationsengagerende (målet er organisationen i sig selv). Derved undgik vi idrætsklubber, fanklubber, teatersammenslutninger, musikskoler og andre organisationer hvor aktiviteten er organisationens kerne og derved kun kan tiltrække personer med en forudgående interesse for aktiviteten. Vi har desuden valgt at se på en organisation der er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd, der fungere som paraplyorganisation og formidler at tips-midler til landsdækkende ungdomsorganisationer i Danmark. Indgangen til feltet via DUF, har givet os et overblik over det brogede felt af frivillige organisationer og en kontakt til potentielle organisationer. 17

18 Vi fandt frem til fem organisationer; Landbo Ungdom, LO-ungdom, Dansk Socialdemokratisk Ungdom, og Venstres Ungdom og DUI. Efter introducerende og undersøgende samtaler med organisationerne, valgte vi DUI på baggrund af deres lange historie, deres interesse for vores undersøgelse og åbenlyse interne problemer mellem mindst to stridende kulturer. DUI leg og virke er en stor frivillig organisation, som har haft medlemstilbagegang over en længere periode (som set i det historiske afsnit). Udvælgelsen af empirisk fremgang og informanter Vi har i projektet valgt at lave kvalitative interviews fordi vi mener det vil gøre os i stand til at undersøge den kultur og de problematikker der er på spil i DUI leg og virke. Vi har forsøge at dække organisationen så bredt som muligt, og har derfor udvalgt interviewpersonerne så vi får et indblik i organisationen set ud fra medlemmer der har en kort og en lang anciennitet. Derudover har vi forsøgt både at interviewe medlemmer der har en stor indflydelse på beslutningerne i organisationen, og medlemmer med mindre indflydelse. For at ramme disse kategorier, og få DUIs hjælp til kontakten, udstak vi følgende typer, vi gerne ville interviewe: Formanden Et familieoverhoved en repræsentant fra en familie der har været med i DUI i generationer (hvis de har et internt hierarki, så den med mest indflydelse) En helt grøn organisationens nyeste medlem En gammel aktiv, der ikke længere lægger så meget i organisationen. En ny aktiv der ikke kommer fra en familie, men har overkommet kulturkløften. Vi fandt, i samarbejde med DUI, frem til følgende interviewpersoner, med forskellige karakteristika mht. anciennitet, medlemstype og alder: Anciennitet Medlemstype Alder Bilag Interviewperson 1 34 Landsformand 34 år 1 18

19 Interviewperson 2 53 år Afdelingsformand 63 år 2 Interviewperson 3 Interviewperson 4 Helt nyt medlem (ca. 2 mdr.) 24 år Menigt medlem 35 år 3 Menigt medlem (inaktiv) 34 år 4 Interviewperson 5 ca. 2,5 år Menigt medlem 43 år 5 Vi har udover de fem interview, haft et indledende møde med forbundssekretæren, der indviede os i nogle af de problemstillinger han så i DUI. Det kan umiddelbart virke paradoksalt at vi igennem DUF (og nogle mellemregninger), har fundet frem til interviewpersoner der er betydeligt ældre end DUFs medlemskriterier (under 30 år). Dette skyldes at det er muligt at være medlem af DUI hele livet, men at de har oprettet et børneudvalg og et ungdomsudvalg, der hver har én plads i organisationens hovedbestyrelse. Derudover kommer vi senere i opgaven (i analyseafsnittene) ind på at familier internt har de samme holdninger og derved også kulturforståelser. De medlemmer der har en lang anciennitet i organisationen, kaldes de gamle i vores opgave (og henviser altså ikke nødvendigvis til alder, men anciennitet) denne betegnelse bruges også af medlemmerne med en kort anciennitet. Medlemmer med kort anciennitet betegnes de nye. De transskriberede interview og interviewguiden er vedlagt som bilag bagerst i projektet. På baggrund af vores valg af empiri er der forskellige kritikpunkter der kan rettes mod vores valg; Forbundskontoret i DUI har hjulpet os med udvælgelse og kontakten til interviewpersonerne. Derved kan man frygte at de er aktive medskabere af det billede, denne rapport tegner af organisationen. Dette kan være tilfældet både i forhold til udvælgelse af bestemte typer af holdninger, der tegner et lysere billede af organisationen og i forhold til påvirkning af interviewpersonerne inden selve interviewet. På baggrund af vores indledende samtaler med forbundssekretæren, virker dette dog ikke til at være tilfældet. Han beskrev selv hvordan forskellige grupperinger og tilgange til organisationen, skabte 19

20 problemer for tiltrækning og fastholdelse af specielt de unge. Derudover bar samtalerne præg af et negativt selvbillede af organisationen og en interesse i at få organisationen kortlagt. Påvirkningen er derfor ikke sket direkte og bevidst, men i hvert fald én interviewperson har vist sig nervøs for at tegne et for negativt billede af organisationen: Så det kunne måske være et sted man kunne forbedre sig? Det tror jeg, men jeg ser det ikke som et problem, sådan må du ikke opfatte det. Du må ikke opfatte det negativt det er det ikke. (bilag 5: l ) Dette kan enten være for at forsvare hendes eget medlemskab og valg fritidsbeskæftigelse, et ønske om ikke at stå i modsætning til resten af afdelingens medlemmer eller for ikke at understrege hendes manglende indflydelse på organisationens virke. Vi ser dette som en fejlkilde i vores rapport, der kommer skarpt til udtryk hos interviewperson 5, men som muligvis gør sig gældende for alle interviewpersoner. For at modvirke dette og for at mindst muligt at påvirke interviewsituationen, fik vi interviewpersonerne til at vælge hvor interviewet skulle afvikles. Vi har således både foretaget interview på organisationens hovedkontor, hjemme hos interviewpersonerne og telefoninterview. Vi valgte at benytte os af semistrukturerede enkeltmandsinterviews for give interviewpersonen plads til egne fortællinger og sammenkædninger. Vores interviewguide indeholdt både emner med narrativt fokus (forstået som den personlige historie i DUI) og emner med nutidsfokus (forstået som opdeling af i aktuelle kategorier). For at belyse de sociale fænomeners logik, og derved kulturbilledes og meningsdannelsen, kunne vi i stedet (eller som supplement), have valgt at benytte os af fokusgruppeinterviews. Derved kunne vi have belyst en grupperings herskende diskurs og fået et øjebliksbillede af gruppens sociale processer og holdninger til emnet. Vi kunne på den baggrund have givet vores analyse større udsigelseskraft hvis vi havde formået at samle informanter fra samme gruppering. Man kunne dog frygte at de gruppedynamiske processer ville have endnu større virkning, og forstørre tendensen til ikke at ville sige noget negativt om organisationen. 20