Indhold Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Arbejdsspørgsmål... 5 Metode... 7 Projektdesign... 8 Videnskabsteoretisk udgangspunkt...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Arbejdsspørgsmål... 5 Metode... 7 Projektdesign... 8 Videnskabsteoretisk udgangspunkt..."

Transkript

1 Indhold Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Arbejdsspørgsmål... 5 Metode... 7 Projektdesign... 8 Videnskabsteoretisk udgangspunkt... 9 Socialkonstruktivismen Analysefremgang Den hermeneutiske cirkel Empiri (kritik og metode) Udvælgelsen af organisation Udvælgelsen af empirisk fremgang og informanter DUIs historie og nuværende situation Et alternativ til FDF Internationalisering og politisering Tættere tilknytning til Socialdemokratiet DUI i dag Teoretisk kapitel - Kultur og meningsdannelsesprocesser i organisationer Scheins kulturteori Organisationskultur i tre niveauer De grundlæggende antagelser Skueværdier - Værdier og normer Artefakter Kritik af funktionalismen Følgevirkninger af ændring af artefakter Nem komparativitet Det symbolske perspektiv Operationalisering af teorien Praktisk anvendelse af teorien Karl E. Weick - Sensemaking in organisations (1995) Grounded in identity construction Retrospective Enactive of sensible environments

2 Social Ongoing Focused on and by extracted cues Driven by plausibility rather than accuracy Opsamling på de teoretiske afsnit Analyse Analyse af organisationskulturen i DUI Om virkelighed og sandhed Tidsbegrebet Rumbegrebet Den menneskelige natur Menneskelige handlinger Menneskelige relationer Delkonklusion De nyes kulturbillede: nu og her De gamles kulturbillede: kontinuitet Meningsdannelse i DUI leg og virke Hvordan konstrueres identitet blandt de interviewede medlemmer i DUI leg og virke? Hvordan påvirker historien medlemmernes meningsdannelse? Hvordan skabes forandring (enactment) i organisationen? Hvilke sociale konstruktioner har en indvirkning på medlemmernes meningsdannelse i DUI? Hvordan ændres og revideres meningsdannelsesprocessen i DUI (ongoing)? Hvad driver meningsdannelsen i DUI? Delkonklusion hvordan konstrueres mening i DUI? Konklusion Kulturer i DUI Fordomme Begrænset indflydelse Forventning om tidsforbrug Meningsdannelsesprocesser i DUI Litteraturliste

3 Problemfelt De frivillige organisationer og det frivillige arbejde er en væsentlig del af det danske samfund. Ifølge en SFI undersøgelse af det frivillige arbejde i Danmark, har 35 pct. af den danske befolkning udført frivilligt arbejde inden for det seneste år. Undersøgelsen viser desuden, at danskerne i gennemsnit arbejder frivilligt 17 timer om måneden. 1 Der er altså en relativt stor opbakning til de frivillige organisationer. Undersøgelsen viser dog også at der er et stort potentiale for en øget frivillig indsats. Blandt de adspurgte ikke-frivillige i undersøgelsen ville knap halvdelen deltage i frivillige aktiviteter hvis de blev adspurgt. (Koch-Nielsen 2005: 8 ff.) Herudover har der siden 1980 erne været en stor politisk bevågenhed i forhold til det frivillige arbejde, blandt andet på grund af de store ressourcer, der ligger i de frivillige organisationer og deres evne til at løse samfundsmæssige opgaver. Politikkerne ser et stort potentiale i de frivillige da de kan spare det offentlige for væsentlige velfærdsudgifter, blandt andet på det sociale område. (Koch-Nielsen 2005: 13-14) Vi mener, at det potentiale der findes i at styrke det frivillige arbejde samt de ressourcer der allerede findes i den frivillige sektor, gør dette område til et relevant og spændende emne for vores projekt. En klar forudsætning for at opretholde og styrke den frivillige sektor er, de frivillige organisationers evne til at fastholde og tiltrække frivillig arbejdskraft. Det er svært at sammenligne ændringen over tid, i antallet af frivillig, både fordi karakteren af det frivillige arbejde ændrer sig, og fordi de opgørelser der er lavet i Danmark ikke er direkte sammenlignelige. I undersøgelsen af det frivillige arbejde sammenlignes 1998 og Her konkluderes det at der har været en vækst i frivilligt arbejde. 2 (Koch-Nielsen 2005: 62-67) På trods af denne udvikling, er der alligevel en lang række organisationer med stagnerende eller faldende medlemstal og i særdeleshed blandt de aktive frivillige. Ud af Dansk Ungdoms Fællesråds 1 De dominerende områder i undersøgelsen er idræt, bolig- og lokalsamfund og social- og sundhedsområdet 2 Habermann (2000: 320) drager samme konklusion: antal frivillige er stigende 3

4 70 medlemsforeninger, er der således 25 organisationer med faldende medlemstal fra 2005 til Måden at være frivillig på har også ændret sig; fra at medlemskabet af en organisation tidligere var forbundet med identitetsskabelse med trofasthed til organisationen og arbejdsomhed til følge, er man nu i højere grad shopper mellem de forskellige tilbud om CV udvidelse, spændende projekter og socialt sammenhold som organisationerne kan tilbyde (Habermann 2007: ). Vi ser derfor en problemstilling for de organisationer der oplever et faldende medlemstal. Og mener at denne problematik er væsentlig at se på. Der kan være flere forskellige årsager til at en frivillig organisation har faldende medlemstal. Men vi har valgt at fokusere på organisationens medlemmer, og hvordan de agerer i forhold til deres nuværende og potentielt nye medlemmer. Vi har i projektet valgt at arbejde med en bestemt case, hvor vi vil gå i dybden med en frivillig organisation, og forsøge at vurdere hvilke udfordringer de står overfor i arbejdet med at tiltrække og fastholde medlemmer. Og herunder analysere, hvilke potentialer der findes i den frivillige organisation til at finde nye medlemmer og holde på dem de allerede har. Vi har på baggrund af forskellige metodiske overvejelser omkring medlemstal, formål mm., valgt at undersøge De Unges Idræt (DUI) leg og virke. Organisationen har igennem en årrække haft et faldende medlemstal, og vi mener derfor, det er relevant at se på hvordan DUI fastholder og tiltrækker medlemmer. I DUI leg & virke har vi fundet et skarpt skel mellem to forskellige motivationer til medlemskab; de trofaste og arbejdsomme familier og de shoppende newcomers. Vi frygter at denne kulturkamp hindrer intern integration og derved fastholdelse og tilgang af nye medlemmer. 3 Danske Skoleelever, Dansk Blindesamfunds Ungdom, Apostolsk Kirkes Børn og Unge, Folkekirkelige Søndagsskoler, KFUM & KFUK, FDF, Kirkelige Gymnasiastbevægelse, Frelsens Hærs Børne- og Ungdomsarbejde, Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund i Danmark, Missionsforbundets Børn og Unge, Pinsekirkernes Børne- og Ungdomsforening, Økumenisk Ungdom, Landbo Ungdom, Børne- og Ungdomsfilmklubber, Landsgardeforeningen, Dansk Folkepartis Ungdom, Kristendemokraternes Ungdom, Danske Baptisters Spejderkorps, De Grønne Pigespejdere, Det Danske Spejderkorps, KFUM spejderne, Dansk ICYE, Youth for Understanding, DUI leg & virke og Ungdomsringen (kilde: 4

5 Vores undersøgelse vil være en skildring af dette clash mellem disse tilgange til organisationen og et forsøg på en løsning af denne "kulturkamp". Derudover finder vi det væsentligt at analysere DUIs evne til at forandre og tilpasse sig de problemstillinger de står overfor vedrørende fastholdelse og rekruttering. Vi mener at DUIs kultur har en betydning for, hvor attraktive de er både for de medlemmer der findes i organisationen (fastholdelse) og for de potentielle medlemmer organisationen kan tiltrække (rekruttering). Samtidig er det væsentligt, at forstå hvordan DUI kan tilpasse sig og handle i forhold til de rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer de står overfor. Ved en forståelse af meningsdannelsesprocessen i DUI, kan vi få et indblik i deres evne til at omstille sig og imødekomme de rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer de står overfor. Disse overvejelser vedrørende rekruttering og fastholdelse i DUI leder os frem til nedenstående problemformulering: Problemformulering Hvordan bliver rekruttering og fastholdelse i DUI påvirket af kulturer og meningsdannelsesprocesser i organisationen? Arbejdsspørgsmål De arbejdsspørgsmål vi har valgt, er betinget af vores overordnede problemstilling, og den teori vi har valgt at benytte i undersøgelsen. Arbejdsspørgsmålene er de overordnede guidelines der sammen med problemformuleringen danner udgangspunkt for opgaven. Som nedenstående arbejdsspørgsmål viser, danner den viden vi opnår igennem analysen af kulturerne og meningsdannelsesprocesserne udgangspunkt for vores forståelse af DUIs evne til at tiltrække og rekruttere nye medlemmer. Hvilke kulturer finder vi i vores undersøgelse? Hvilke artefakter og skueværdier kommer til syne i vores empiri? Hvilke grundlæggende antagelser danner ramme om disse? 5

6 Hvordan påvirker artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser, rekruttering og fastholdelse i DUI? Hvordan konstrueres mening i organisationen og hvordan identificeres den? Hvordan konstrueres medlemmernes identitet i organisationen? Hvordan påvirker historien medlemmernes meningsdannelse? Hvordan påvirker de sociale konstruktioner meningsdannelse i organisationen? Hvordan skabes forandring (enactment) i organisationen? Hvilke konsekvenser har meningsdannelsesprocessen i DUI for deres evne til rekruttering og fastholdelse? 6

7 Metode Dette metodiske afsnit vil indeholde de overvejelser vi har gjort os i forbindelse med valget af vores; Projektdesign Videnskabsteoretiske udgangspunkt Anvendelsen af teori Analysemetode (hermeneutik) Udvælgelse og bearbejdning af empiri Formålet med kapitlet er at fremstille de teoretiske og metodemæssige overvejelser vi har haft i projektet. Vi vil i dette afsnit forsøge at fremstille de metodiske og teoretiske valg vi har truffet og deres relation i forhold til problemstillingerne i projektet. Samtidig skal kapitlet give et indblik i selve projektets opbygning og sammenhængen mellem de enkelte komponenter. Vi starter med at grafisk at fremstille projektets opbygning, ved overordnet at skitsere et projektdesign. Herefter diskuterer vi vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, socialkonstruktivismen, og de konsekvenser vores videnskabsteoretiske udgangspunkt har for vores analysemetode og de konklusioner vi kan drage i projektet. Herudover diskuterer vi, hvordan vores teori kan benyttes i en socialkonstruktivistisk tilgang. Herefter forklarer vi hvordan vi anvender vores teori i analysen, og ser herunder på hvilke problemstillinger i DUI leg og virke teorien kan belyse. Vi har valgt at benytte en hermeneutisk analysemetode i projektet. Denne analysemetode og herunder specielt den hermeneutiske cirkel vil desuden blive diskuteret i dette kapitel. Vi starter vores metodiske fremstilling med en grafisk fremstilling af projektet. Her vises de hovedelementer projektet består af og hovedoverskrifterne for de enkelte kapitler er indsat i boksene. 7

8 Projektdesign Problemfelt Problemformulering: Hvordan bliver rekruttering og fastholdelse i DUI påvirket af kulturer og meningsdannelsesprocesser i organisationen? Metode Projektdesign Videnskabsteoretiske udgangspunkt Anvendelsen af teori Analysemetode (hermeneutik) Udvælgelse og bearbejdning af empiri Historisk afsnit Gennemgang af DUI s historie og nuværende situation Schein/Schultz Teoretisk gennemgang af Scheins kulturbegreber og Schultz nuancering til kulturbilleder Weick Teoretisk gennemgang af hvordan mening konstrueres i organisationer Analyse Hvilke kulturer finder vi i vores undersøgelse? Hvilke artefakter og skueværdier kommer til syne i vores empiri? Hvilke grundlæggende antagelser danner ramme om disse? Hvordan påvirker artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser, rekruttering og fastholdelse i DUI? Hvordan konstrueres mening i organisationen og hvordan identificeres den? Hvordan konstrueres medlemmernes identitet i organisationen? Hvordan påvirker historien medlemmernes meningsdannelse? Hvordan påvirker de sociale konstruktioner meningsdannelse i organisationen? Hvordan skabes forandring (enactment) i organisationen? Hvilke konsekvenser har meningsdannelsesprocessen i DUI for deres evne til rekruttering og fastholdelse? Konklusion 8

9 Videnskabsteoretisk udgangspunkt Udgangspunktet for projekt er at se på, hvordan frivillige organisationer tiltrækker og fastholder medlemmer og hvilke problemer de har i forhold til det. Vi har valgt, kun at analysere én organisation, DUI leg og virke, og se på hvilke problemer denne organisation har i forhold til at tiltrække og fastholde medlemmer. Det var vores opfattelse fra de indledende samtaler med medarbejdere fra organisationen, at DUI s historiske baggrund, havde en stor betydning for organisationen. For at tiltrække og fastholde frivillige medlemmer af organisationer, er det væsentligt, at organisationens kultur kan rumme de frivilliges krav og forventninger, og at organisationens medlemmer kan skabe mening og forandring i forhold til omverdenen og organisationen. Derfor har vi valgt at analysere kulturen og meningsdannelsesprocesserne i DUI, og se på hvilken indvirkning det har på organisationens evne til at fastholde og rekruttere medlemmer. I analysen af kulturen og meningsdannelsen i DUI, benytter vi os af to teorier, der på hver sin måde kan bidrage til besvarelsen af ovenstående problemformulering. Vi har valgt at benytte Edgar H. Schein i kombination med Majken Schultz, der beskæftiger sig med organisationskultur og Karl E. Weick, hvis teori omhandler meningsdannelsesprocesser i organisationer. Disse teoretikere danner dermed det udgangspunkt der gør os i stand til at analysere kulturen og meningsdannelsesprocesserne i DUI. Karl E. Weick ser på organisationer ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv. Hvilket specielt kommer til udtryk igennem hans beskrivelse af begrebet enactment. Det centrale ved enactment er, at man selv - via handling - er med til at skabe sine egne omgivelser og virkeligheden bliver dermed selv-konstrueret. Hvilket udtrykker en klar socialkonstruktivistisk tankegang. Weick er dog ikke radikalt socialkonstruktivist, han benytter i sin teori om meningsdannelse et socialkonstruktivistisk udgangspunkt med det han kalder a touch of realism. Hvilket betyder at mennesker agerer som om der findes noget derude, de agerer som realister. Det der eksisterer derude bliver dog kaldt til live ved en social proces når vi fokuserer på det. 9

10 Weick bruger en sten som et eksempel til at forklare dette. En sten eksisterer, uanset om vi vil det eller ej, men vi kalder den til live ved hjælp af vores fokus på den, stenen bliver socialt konstrueret via konceptet af en sten dens anvendelsesmuligheder og egenskaber. (Weick 1995: 33-38) Schein beskæftiger sig også med begrebet kultur, men dog med nogle helt andre forudsætninger. Han skildre kulturens anvendelses- og ændringsmuligheder set ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv og dermed meget funktionspræget. Hans teori kan dog bidrage med en (meget overordnet) analysemetode af organisationskultur og opdeling af kulturens elementer. Schein definerer organisationskultur som: Et mønster af fælles grundlæggende antagelser, som gruppen lærte sig, medens den løste sine problemer med ekstern tilpasning og intern integration, og som har fungeret godt nok til at blive betragtet som gyldige og derfor læres videre til nye gruppemedlemmer som den korrekte måde at opfatte, tænke og føle på i relation til disse problemer (Schein 1994; 20) Som ovenstående citat viser, skabes kulturen altså igennem videreførelse af grundlæggende antagelser, disse grundlæggende antagelser giver sig til udtryk igennem værdier og artefakter. Kulturer skabes og forandres via sociale processer og relationer mellem mennesker. Dette forandringsperspektiv i Scheins teori ligger i god tråd med det socialkonstruktivistiske perspektiv. Men i og med at Schein fremhæver ledelsen som det styrende organ i organisationen og kulturens stilstand, tilhører han ikke den socialkonstruktivistiske tankegang. I socialkonstruktivismen fokuseres der på at sociale fænomener skabes igennem historiske og sociale processer og ikke af enkeltpersoner. Til at forstå organisationskultur i et mere socialkonstruktivistisk/symbolistisk blik, har vi benyttet os af Majken Schultz analyse af to offentlige organisationer og dertil hørende skildring af hhv. funktionalismens og symbolismens ideer om organisationskultur (Schultz 2000). I dette perspektiv, kan kulturen påvirkes af alle organisationens medlemmer og Scheins opdeling af kulturen, forstås i stedet ud fra kulturens symboler og grupperingens bagvedliggende kulturbillede. Ud fra dette, har vi prøvet at skabe en samlet forståelse og analysemodel, der kan rumme elementer fra både Scheins og Schultzs perspektiver. Teorien er nærmere beskrevet i det teoretiske kapitel. 10

11 Socialkonstruktivismen Vi forsøger at sætte de to teoretikere ind i en socialkonstruktivistisk ramme. Og vil benytte de socialkonstruktivistiske principper i vores analyse af DUI- leg og virke. Nedenfor beskrives socialkonstruktivismen og den måde vi har valgt at benytte den i vores analyse, samt de konsekvenser vores valg af videnskabsteori vil have for projektet og de konklusioner der drages igennem projektet. Socialkonstruktivismen betoner de samfundsmæssige fænomeners praksis- og fortolkningsafhængige, sproglige og diskursive karakter. Socialkonstruktivismen kan modstilles realismen, der hævder at et objekt kan eksistere uafhængigt af vores erkendelse af den. (Rasborg 2005: 349) Flere radikale socialkonstruktivister vil heroverfor hævde at den fysiske virkelighed selv er skabt af sociale kræfter og dermed er en social konstruktion. Men socialkonstruktivismen favner bredt, og det er langt fra alle socialkonstruktivister der har dette standpunkt. (Collin 1995: 45) Det centrale for socialkonstruktivismen er opfattelsen af, at samfundsmæssige fænomener ikke er evige og uforanderlige, men at de er skabt igennem historiske og sociale processer. Der er altså et forandringsperspektiv indbygget i socialkonstruktivismen, fordi når samfundsmæssige fænomener er socialt og historisk skabt er de også historisk foranderlige. (Rasborg 2005: 349) Denne tankegang finder vi også hos Weick, der siger, at mennesker via meningsdannelse skaber forandring i organisationer. Meningsdannelse sker blandt andet igennem historiske processer, hvor individet fortolker historien og igennem sociale processer, der gør individet i stand til at træffe beslutninger der er tilfredsstillende i forhold til omverden. (Weick 1995: 1-16) Vores analytiske fremgangsmåde vil også følge denne forståelse. Vi analyserer hvordan mening konstrueres i DUI. Meningsdannelsesprocessen er bestemt af flere karakteristika, der alle er betinget af hvordan de sociale og historiske processer fungerer i DUI. Vi ser blandt andet på hvordan identiteten dannes i DUI. Identiteten blandt individerne i organisationer er skabt igennem de historiske og sociale processer der findes i organisationen. Socialkonstruktivismen rejser desuden en række væsentlige erkendelsesmæssige spørgsmål. Helt basalt må erkendelse indebære at der findes et subjekt, som erkender, og et objekt der erkendes. Da disse begreber er erkendelsens redskaber, og nødvendigvis må eksistere i sproget, er det at have erkendt noget ensbetydende med at kunne formulere det sprogligt. Derfor kan erkendelsen 11

12 beskrives som en relation mellem sproget og det sproget er om. (Rasborg 2005: 350) Socialkonstruktivisterne stiller altså det vigtige erkendelsesmæssige spørgsmål der handler om forståelsen af forholdet imellem virkeligheden og tænkningen, imellem sproget og det sproget er om, og imellem subjekt og objekt. Socialkonstruktivismen kan dog ikke ses som en entydig videnskabsteori, men dækker over flere forskellige retninger. Der er derfor også forskellige holdninger til hvad der menes, når man siger at et givet fænomen er socialt konstrueret. I disse varianter af socialkonstruktivismen, kan der enten være erkendelsesteoretiske (epistemologisk) eller ontologiske forskelle. I de erkendelsesteoretiske varianter er der en opfattelse af, at videnskabelige teoriers indhold alene eller hovedsageligt er betinget af de sociale faktorer der omgiver selve forskningsprocessen, snarere end af den virkelighed som er processens genstand (Rasborg 2005: 352). Heroverfor står den ontologiske variant, der hævder at: Virkeligheden ikke er uafhængig, men er konstitueret af den erkendelse der har den som genstand: Kendsgerninger opstår først, når mennesker kollektivt fastslår dem, eller opnår konsensus om dem, eller i det mindste indfører ord eller begrebsmæssige sondringer ved hjælp af hvilke disse kendsgerninger kan udtrykkes (Rasborg 2005: 352) Udover de ontologiske og epistemologiske forskelle blandt socialkonstruktivisterne, ligger der også en forskel i hvilke fænomener der undersøges. Der kan sondres mellem den fysiske virkelighed (naturen) og den sociale virkelighed (samfundet). Og endelig er der spørgsmålet om hvem eller hvad der konstruerer virkeligheden. Det kan være de videnskabelige forskere selv, de almindelige samfundsmedlemmer eller en abstrakt størrelse (episteme). Fælles for disse varianter af socialkonstruktivismen er et opgør med den realistiske erkendelsesteori, hvor det hævdes at viden eksisterer i sig selv, og uafhængigt af vores viden og bevidsthed om den. Forskellen derimod består i, at den erkendelsesteoretiske variant hævder at erkendelsen bestemmes af den sociale kontekst, hvori erkendelsen opstår. Heroverfor er den ontologiske variant, der kan ses som mere radikal. Den ontologiske variant hævder at ikke bare den sociale kontekst hvori erkendelsen opstår, skaber en socialt konstrueret erkendelse. Men også, at selve erkendelsens genstand er socialt bestemt. (Rasborg 2005: ) 12

13 Der ligger altså i socialkonstruktivismen en diskussion af hvor radikalt forholdet mellem erkendelse og virkelighed og mellem subjekt og objekt tænkes. Den mest radikale måde at tænke subjekt/objekt forholdet findes i diskursteoriens radikale socialkonstruktivisme, der hævder at virkeligheden praktisk taget er identisk med vores sproglige konstruktioner. Denne radikale opfattelse adskiller sig fra de mere moderate former for socialkonstruktivisme der fastholder at der bag de konstruktioner der skabes, findes en objektiv verden af kausale mekanismer som man forsøger at få indsigt i. Hvorimod diskursteorien ikke mener der findes en sådan ready made verden, men at verden kun eksisterer som en ustabil objektivering af konstruerede betydninger. Det grundlæggende problem for den radikale socialkonstruktivisme er relativismen opfattelsen af at sandheden blot er et perspektiv. Dette er et problem fordi, hvis al erkendelses blot er et perspektiv, må dette også gælde for socialkonstruktivismens egen erkendelse af, at al erkendelse er et perspektiv. Derfor bliver den ligeså relativ og vilkårlig som alt andet erkendelse, og dermed kan man stille spørgsmålet: hvordan kan man så være sikker på at al erkendelse blot er et perspektiv? Denne selvmodsigelse har mere moderate socialkonstruktivister forsøgt at undgå. De argumenterer for at den sociale virkelighed ikke kan reduceres til kun at være fortolkninger og sproglige konstruktioner. Men rummer også et ikke-konstrueret eller ikke-diskursivt element. Den samfundsmæssige virkelighed består af menneskelige handlinger der består af adfærd (kropsbevægelser) og intentioner. I sig selv er adfærd og intentioner ikke sociale konstruktioner men er selvstændige størrelser. De sociale handlinger opstår først når adfærden tolkes i lyset af den handlendes intentioner. Der er altså en del af den sociale verden der ikke kan reduceres til sociale konstruktioner. (Rasborg 2005: ) Som vi beskrev tidligere i afsnittet opererer Weick med det han kalder a touch of realism, med det mener han at der eksisterer en ikke konstrueret virkelighed (stenen) men at den viden og erkendelse vi kan opnå omkring de sociale fænomener er socialt konstrueret. Vores ståsted i diskussionen mellem de forskellige grader af socialkonstruktivismen er bestemt af vores teori. Vi erkender dermed at der findes en virkelighed der ikke er socialt konstrueret, men at når vi fokuserer på de fænomener der findes ude i organisationen, bliver de kaldt til live i en social proces, og vores 13

14 viden om virkeligheden er dermed socialt konstrueret. Det samme gælder for de personer vi undersøger ifølge Weick agerer mennesker som realister, når de danner mening i sociale fænomener, de agerer som om der findes noget derude. Men når individerne fokuserer på det derude, skabes meningen i en social proces. Det videnskabsteoretiske udgangspunkt vi har valgt, har nogle klare konsekvenser for vores analyse og den viden vi kan opnå herigennem. Den viden, vi opnår, er ifølge socialkonstruktivismen altid af en historisk og kulturelt specifik karakter. Hvilket betyder at den menneskelige viden ikke er evig og almengyldig, men derimod præget af, hvilken social kontekst den opstår i. (Rasborg 2005: 351) Det er altså ikke muligt for os at generalisere den viden vi opnår igennem projektet. Vi kan kun finde frem til en viden om de personer vi interviewer i projektet, og eksempelvis ikke generalisere deres udsagn som gældende for hele organisationen, men blot at de fremanalyserede kulturer eksisterer blandt andre i organisationen. Samtidig kan socialkonstruktivismen kritiseres for, at den viden man opnår igennem en socialkonstruktivistisk analyse, ikke kan opfattes som endegyldige. Eftersom de sociale fænomener ifølge socialkonstruktivismen er historiske og socialt konstrueret er disse også foranderlige. De konklusioner vi drager omkring de sociale fænomener i DUI er derfor kun et øjebliksbillede af organisationens sociale konstruktioner. Analysefremgang Vi vil forsøge at anvende vores teori i forhold til dette videnskabsteoretiske udgangspunkt. Weicks teori ligger i høj grad i forlængelse af dette udgangspunkt, i og med, han argumenterer for at meningsdannelse opstår ved sociale processer og at denne mening udvikles og ændres i en konstant igangværende proces. I vores samskrivning af Shein og Schultz, forstår vi organisationskultur som organisationsmedlemmernes socialt skabte og meningsfulde virkelighed(er), der sammenfatter organisationens særlige levemåde. (Schultz 2000; 73) Derudover vil vi, som konsekvens af vores videnskabsteoretiske udgangspunkt forsøge at analysere de sociale processer der skaber organisationen og ikke gå ud fra at der findes en forudgivet natur 14

15 som bestemmer udformningen af individet og organisationen. Derfor vil vi undersøge hvilke sociale processer der er med til at skabe organisationskulturerne. Vi har i analysen af vores problemstilling valgt at benytte de to teorier fra Karl E. Weick og Majken Schultz (i forlængelse af Edgar Schein). Den hermeneutiske cirkel Vores analysestrategi er inspireret af den hermeneutiske cirkels forståelse af sammenhænge mellem del og helhed. Igennem denne cirkulære undersøgelse, påstår vi ikke at opnå sand viden, men en dialog mellem forskellige horisonter i og på organisationen (forstået som kulturer og analyseperspektiver). Helt overordnet kan vi formulere det princip, at et socialkonstruktivistisk udgangspunkt ikke udelukker nogen kendte metoder fra anvendelse (Esmark et al 2005; 14) Da socialkonstruktivismen ikke påtvinger nogen bestemt analysestrategi, er vores valg af den hermeneutiske cirkel begrundet i dens evne til at give et samlet billede der er påvirket af mange mindre og internt afhængige dele. Det socialkonstruktivistiske udgangspunkt for vores analyse betyder, at vi forsøger at forstå de sociale og kulturelle processer der findes i DUI. Til at opnå en forståelse af disse processer er hermeneutikken og specielt den hermeneutiske cirkel anvendelig, fordi hermeneutikken beskæftiger sig med fortolkning og forståelse af sociale fænomener og aktører. (Højbjerg 2004: 309ff.) Til vores analyse vil vi benytte principperne i den hermeneutiske cirkel som analytiske metode, dette betyder at vi i analysen forstår de enkelte dele af virkeligheden ud fra helheden og helheden ud fra delene. Vi vil forstå skueværdier og symboler ud fra interviewcitaterne, og Kulturbillederne ud fra skueværdierne og symbolerne, og Meningsdannelsesprocesserne ud fra kulturbillederne og endelig Rekrutterings og fastholdelsesproblemerne ud fra meningsdannelsesprocesserne. Altså vil vores analyse i den hermeneutiske cirkel bevæge sig igennem: Interviewcitater skueværdi/symboler kulturbillede meningsdannelsesprocesser rekrutterings og fastholdelsesproblemer Vores fortolkning kommer først videre rundt i cirklen og til en ny del-helhedsrelation når vi har opnået en dækkende og modsigelsesfri udlægning. Fordi vi med denne undersøgelse vil fremføre 15

16 flere samtidigt gældende kulturbilleder og meningsdannelsesprocesser, er det vigtigt at påpege at dette modsigelsesprincip kun er gældende inde i hvert billede og altså ikke på tværs af kulturerne. Den nedskrevne empiri indeholder for os ikke en bagvedliggende sandhed (som i den metodiske hermeneutik), vi blot skal fortolke os frem til, men at vi igennem indlevelse og empati kan få indblik i det tekstlige, personlige og kulturelle univers ud fra vores fortolkningsproces. Vi sætter således hele tiden vores fordomme og forforståelser på spil, når vi forsøger at forstå og danne en meningsfuld udlægning af vores problemstilling. Men forståelsen stopper ikke her vi er som mennesker hele tiden nødt til at revidere vores forforståelser og finde nye meninger i vores problemstillinger. I den forbindelse bliver vi som fortolkere af teksten inddraget som et aktivt led i fortolkningsprocessen. (Højbjerg 2004: ) Det væsentligste formål med vores analyse, er at se på, hvilken indvirkning kulturer og meningsdannelsesprocesser i DUI, har for deres evne til at fastholde og rekruttere frivillige i organisationen. For at finde frem til dette, starter vi med at analysere nogle kulturer i DUI hvor vi forsøger at se på skueværdier og artefakter i DUI som værende delelementer i forhold til den samlede kultur. Dermed får vi en helhedsforståelse af organisationen og de kulturelle processer der er på spil i organisationen. Vi forsøger at fortolke og forstå de processer i organisationen der er med til at konstruere kulturen i DUI. På baggrund af denne helhedsforståelse af de kulturelle processer i DUI, forsøger vi igen at forstå og fortolke meningsdannelsesprocesserne i organisationen. Som nævnt tidligere benytter vi Weick som teoretisk udgangspunkt for dette, han opstiller syv karakteristika ved meningsdannelsesprocessen. Disse karakteristika ser vi som delelementer af helheden, nemlig meningsdannelsen. I lyset af den forståelse vi har opnået omkring kulturen i DUI, analyserer vi de delelementer der ifølge Weick har betydning for meningsdannelsen i organisationer. Vi forsøger altså at gå igennem den hermeneutiske cirkel to gange, den cirkulære bevægelse fra del til helhed gennemgår vi både i forhold til vores forståelse af kulturen og dernæst i forhold til meningsdannelsen i DUI. Derfor anvender vi i analysen af meningsdannelse i DUI, den viden vi opnår omkring kulturen i organisationen. 16

17 Empiri (kritik og metode) Vi har i udvælgelsen af det empiriske materiale truffet en række valg og beslutninger, som vi i nedenstående vil forsøge at vurdere kritisk. Valget af empiri er truffet på baggrund af vores hovedinteresse om frivillige organisationers evne til at tiltrække og fastholde medlemmer, og herunder hvilke problemer organisationerne står overfor i forbindelse med dette. De væsentligste valg vi har truffet omhandler udvælgelsen af en frivillig organisation og udvælgelsen af relevante interviewpersoner. Udvælgelsen af organisation Eftersom vi gerne vil arbejde med problemerne vedrørende fastholdelse og rekruttering af frivillige, har vi valgt at se på en organisation der står overfor nogle væsentlige udfordringer med hensyn til at skaffe medlemmer. Vi ville altså finde en organisation med faldene eller stagnerende medlemstal, men stadigt over individuelle medlemmer. Dette minimumskrav satte vi op for at medlemstallets fald, ikke bare skyldtes tilfældigheder (som frafald ud fra praktiske årsager (økonomi, flytning, dødsfald osv.), årgangenes varians i absolutte tal, et snævrere fokus fra organisationen eller manglende midler til opreklamering). Foreningens mål skulle også være af en bestemt type; vi ville undersøge en organisation der var samfundsengagerende (at målet er ud over organisationen og organisationen vil påvirke samfundet) i modsætning til organisationsengagerende (målet er organisationen i sig selv). Derved undgik vi idrætsklubber, fanklubber, teatersammenslutninger, musikskoler og andre organisationer hvor aktiviteten er organisationens kerne og derved kun kan tiltrække personer med en forudgående interesse for aktiviteten. Vi har desuden valgt at se på en organisation der er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd, der fungere som paraplyorganisation og formidler at tips-midler til landsdækkende ungdomsorganisationer i Danmark. Indgangen til feltet via DUF, har givet os et overblik over det brogede felt af frivillige organisationer og en kontakt til potentielle organisationer. 17

18 Vi fandt frem til fem organisationer; Landbo Ungdom, LO-ungdom, Dansk Socialdemokratisk Ungdom, og Venstres Ungdom og DUI. Efter introducerende og undersøgende samtaler med organisationerne, valgte vi DUI på baggrund af deres lange historie, deres interesse for vores undersøgelse og åbenlyse interne problemer mellem mindst to stridende kulturer. DUI leg og virke er en stor frivillig organisation, som har haft medlemstilbagegang over en længere periode (som set i det historiske afsnit). Udvælgelsen af empirisk fremgang og informanter Vi har i projektet valgt at lave kvalitative interviews fordi vi mener det vil gøre os i stand til at undersøge den kultur og de problematikker der er på spil i DUI leg og virke. Vi har forsøge at dække organisationen så bredt som muligt, og har derfor udvalgt interviewpersonerne så vi får et indblik i organisationen set ud fra medlemmer der har en kort og en lang anciennitet. Derudover har vi forsøgt både at interviewe medlemmer der har en stor indflydelse på beslutningerne i organisationen, og medlemmer med mindre indflydelse. For at ramme disse kategorier, og få DUIs hjælp til kontakten, udstak vi følgende typer, vi gerne ville interviewe: Formanden Et familieoverhoved en repræsentant fra en familie der har været med i DUI i generationer (hvis de har et internt hierarki, så den med mest indflydelse) En helt grøn organisationens nyeste medlem En gammel aktiv, der ikke længere lægger så meget i organisationen. En ny aktiv der ikke kommer fra en familie, men har overkommet kulturkløften. Vi fandt, i samarbejde med DUI, frem til følgende interviewpersoner, med forskellige karakteristika mht. anciennitet, medlemstype og alder: Anciennitet Medlemstype Alder Bilag Interviewperson 1 34 Landsformand 34 år 1 18

19 Interviewperson 2 53 år Afdelingsformand 63 år 2 Interviewperson 3 Interviewperson 4 Helt nyt medlem (ca. 2 mdr.) 24 år Menigt medlem 35 år 3 Menigt medlem (inaktiv) 34 år 4 Interviewperson 5 ca. 2,5 år Menigt medlem 43 år 5 Vi har udover de fem interview, haft et indledende møde med forbundssekretæren, der indviede os i nogle af de problemstillinger han så i DUI. Det kan umiddelbart virke paradoksalt at vi igennem DUF (og nogle mellemregninger), har fundet frem til interviewpersoner der er betydeligt ældre end DUFs medlemskriterier (under 30 år). Dette skyldes at det er muligt at være medlem af DUI hele livet, men at de har oprettet et børneudvalg og et ungdomsudvalg, der hver har én plads i organisationens hovedbestyrelse. Derudover kommer vi senere i opgaven (i analyseafsnittene) ind på at familier internt har de samme holdninger og derved også kulturforståelser. De medlemmer der har en lang anciennitet i organisationen, kaldes de gamle i vores opgave (og henviser altså ikke nødvendigvis til alder, men anciennitet) denne betegnelse bruges også af medlemmerne med en kort anciennitet. Medlemmer med kort anciennitet betegnes de nye. De transskriberede interview og interviewguiden er vedlagt som bilag bagerst i projektet. På baggrund af vores valg af empiri er der forskellige kritikpunkter der kan rettes mod vores valg; Forbundskontoret i DUI har hjulpet os med udvælgelse og kontakten til interviewpersonerne. Derved kan man frygte at de er aktive medskabere af det billede, denne rapport tegner af organisationen. Dette kan være tilfældet både i forhold til udvælgelse af bestemte typer af holdninger, der tegner et lysere billede af organisationen og i forhold til påvirkning af interviewpersonerne inden selve interviewet. På baggrund af vores indledende samtaler med forbundssekretæren, virker dette dog ikke til at være tilfældet. Han beskrev selv hvordan forskellige grupperinger og tilgange til organisationen, skabte 19

20 problemer for tiltrækning og fastholdelse af specielt de unge. Derudover bar samtalerne præg af et negativt selvbillede af organisationen og en interesse i at få organisationen kortlagt. Påvirkningen er derfor ikke sket direkte og bevidst, men i hvert fald én interviewperson har vist sig nervøs for at tegne et for negativt billede af organisationen: Så det kunne måske være et sted man kunne forbedre sig? Det tror jeg, men jeg ser det ikke som et problem, sådan må du ikke opfatte det. Du må ikke opfatte det negativt det er det ikke. (bilag 5: l ) Dette kan enten være for at forsvare hendes eget medlemskab og valg fritidsbeskæftigelse, et ønske om ikke at stå i modsætning til resten af afdelingens medlemmer eller for ikke at understrege hendes manglende indflydelse på organisationens virke. Vi ser dette som en fejlkilde i vores rapport, der kommer skarpt til udtryk hos interviewperson 5, men som muligvis gør sig gældende for alle interviewpersoner. For at modvirke dette og for at mindst muligt at påvirke interviewsituationen, fik vi interviewpersonerne til at vælge hvor interviewet skulle afvikles. Vi har således både foretaget interview på organisationens hovedkontor, hjemme hos interviewpersonerne og telefoninterview. Vi valgte at benytte os af semistrukturerede enkeltmandsinterviews for give interviewpersonen plads til egne fortællinger og sammenkædninger. Vores interviewguide indeholdt både emner med narrativt fokus (forstået som den personlige historie i DUI) og emner med nutidsfokus (forstået som opdeling af i aktuelle kategorier). For at belyse de sociale fænomeners logik, og derved kulturbilledes og meningsdannelsen, kunne vi i stedet (eller som supplement), have valgt at benytte os af fokusgruppeinterviews. Derved kunne vi have belyst en grupperings herskende diskurs og fået et øjebliksbillede af gruppens sociale processer og holdninger til emnet. Vi kunne på den baggrund have givet vores analyse større udsigelseskraft hvis vi havde formået at samle informanter fra samme gruppering. Man kunne dog frygte at de gruppedynamiske processer ville have endnu større virkning, og forstørre tendensen til ikke at ville sige noget negativt om organisationen. 20

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Mikkel Bo Madsen Marie Dam Mortensøn Anders Rosdahl Socialforskningsinstituttet, SFI 06:29 Undersøgelsens anledning 21 pct. arbejdsmarkedsparate

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Rejs med LU. - din mulighed for at opleve verden som LU er

Rejs med LU. - din mulighed for at opleve verden som LU er Rejs med LU - din mulighed for at opleve verden som LU er Sådan gør du Kig i folderen og find det arrangement, du har mest lyst til at deltage i. Sidst i folderen finder du et ansøgningsskema, som du kan

Læs mere

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Socialvidenskab,+Roskilde+Universitet+ 6.+semester+ +bachelorprojekt+ 2013+ + Gruppe+nr.+85:+ Anne+Kyed+Vejbæk+

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Kapitel 4. Undersøgelser

Kapitel 4. Undersøgelser Kapitel 4. Undersøgelser Dette kapitel gennemgår det empiriske grundlag for opgaven. Først vurderes de undersøgelser og andet materiale, der foreligger fra andre og herfra designes en egen undersøgelse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Standardtitelblad. Udarbejdet af (Navn(e)) Anne Kathrine Ørris

Standardtitelblad. Udarbejdet af (Navn(e)) Anne Kathrine Ørris 3. juni 2014 Standardtitelblad til seminaropgaver, praktikrapporter, projekter og specialer Titelbladet placeres i opgaven umiddelbart efter selvvalgt forside Til obligatorisk brug på alle ovennævnte opgavetyper

Læs mere

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Indledning Side Indhold:

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere