Teknisk anvisning for marin overvågning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk anvisning for marin overvågning"

Transkript

1 NOVA Teknisk anvisning for marin overvågning 14 Sediment - ilt og næringsstoffer Henrik Fossing, Peter Bondo Christensen, Tage Dalsgaard & Søren Rysgaard Afd. for Sø- og Fjordøkologi Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 14-1

2 14-2

3 14 Sediment - ilt og næringsstoffer Indledning Formål Kriterier for fastlæggelse af stationer Principper for stofomsætning i havbunden Mineralisering af organisk stof Næringssaltenes mobilisering Kvælstof Fosfor Silicium Jern i sedimentet Jern og svovlbrinte Jern og fosfat Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljøet - Sedimentovervågningen Deponeringen af næringssalte i sedimentet - næringsstofpuljer Sedimentets svovlbrintebufferkapacitet Stofomsætning og næringsfluxe af N, P og Si mellem vandsøjlen og havbunden Prøvetagning Indsamling, transport og opbevaring af vand og sediment In situ måling af ilt, temperatur, salinitet og lys Præinkubation Prøvetagningsfrekvens Næringsstofpuljer (Tabel 14.6) Svovlbrintebufferkapacitet (Tabel 14.6) Ilt- og næringsstoffluxe (Tabel 14.6) Analysemetoder: Bestemmelse af næringsstofpuljer Analyser Jernbundet fosfor Total kvælstof Tørstof, glødetab (organisk stof) og total fosfor Analysemetoder: Svovlbrintebuffer-kapacitet Analyser Registrering af svovlbrintefronten ved brug af sølvplade Måling af sedimentets svovlbrintebufferkapacitet Måling af sedimentets oxiderede jernindhold ih 2 S-buffer-zonen Analysemetoder: Ilt- og næringsstoffluxe Præ-inkubation ved in situ temperatur, lys og ilt Vurdering af inkubationstiden Inkubation og prøvetagning i lys Inkubation og prøvetagning i mørke Analyser Ilt Ortho-fosfat Nitrat og nitrit Ammonium

4 Urea Opløst silikat Opbevaring af næringssaltprøver Beregninger af ilt- og næringsstofkoncentrationer til brug for fluxberegning Kvalitetssikring og dataindberetning Kvalitetssikring Indberetning af observationer og data Side 1 - Station og Generelle oplysninger i forbindelse med prøvetagningen Side 2 - Beskrivelse af sedimentoverfladen Side 3 - Sedimentzonering Side 4 - Næringsstofpuljer Side 5 - Sedimentets bufferkapacitet Side 6 og 7 - Ilt- og næringsstoffluxe (1) og (2) Omregning mellem mg stof/g tørvægt, µmol/cm 3 og mmol/m Referencer Bilag 14.1 Titrimetrisk bestemmelse af opløst ilt (O 2 ) i vand (Winkler titrering) Bilag 14.2 Fotometrisk bestemmelse af svovlbrinte (H 2 S) i vand Bilag 14.3 Fotometrisk bestemmelse af ferro-jern (Fe 2+ ) i vand Bilag 14.4 Fotometrisk bestemmelse af orthofosfat (PO 4 3-) i vand Bilag 14.5 Fotometrisk bestemmelse af nitrit (NO - 2 )og nitrat (NO - 3 ) i saltvand Bilag 14.6 Fotometrisk bestemmelse af ammonium (NH 4 +) i saltvand Bilag 14.7 Fotometrisk bestemmelse af urea (H 2 NCONH 2 ) i saltvand Bilag 14.8 Fotometrisk bestemmelse af opløst silicium (Si) i vand Bilag

5 14 Sediment - ilt og næringsstoffer 14.1 Indledning Planternes produktion af organisk stof, primærproduktionen, er grundlaget for livet i havet. Ved fotosyntese assimilerer planterne kuldioxid (CO 2 ), samtidig med at de optager og indbygger uorganiske næringssalte (kvælstof, fosfor, silicium og andre) i organiske forbindelser. Det organiske stof vandrer gennem fødekæderne. Og i havet vil en stor del af stofproduktionen før eller siden havne på havbunden enten som levende eller dødt materiale. Her bliver det organiske materiale omsat gennem en række stofskifteprocesser, hvorved de bundne næringssalte frigives. Næringssaltene kan nu give ophav til en ny primærproduktion enten i vandsøjlen eller på sedimentets overflade. Nedbrydningen af det organiske stof sker under forbrug af ilt. Jo større stofmængde, der tilføres havbunden, jo større mængder ilt går der til nedbrydningen. En stor stoftilførsel kan derfor medføre dårlige iltforhold i bundvandet og reducerede forhold i sedimentet. I modsætning til vandsøjlen er sedimentet områdespecifikt, dvs., at det samme stykke fjord- eller havbund kan studeres år efter år. Da sedimentet reflekterer de produktionsforhold, der eksisterer i vandsøjlen, kan man få et billede af forandringerne i havmiljøet ved at følge sedimentes tilstand gennem flere år. I sedimentationsbassiner er det endvidere muligt at bestemme, hvor meget materiale der sedimenterer på og akkumulerer i havbunden. På den måde kan man bestemme, hvor mange næringsstoffer der forsvinder ud af kredsløbet og deponerer i havbunden. Hav- og fjordbunden er altså et særdeles vigtigt element i de marine økosystemer, og målingerne af de vigtigste processer i sedimentet og sedimentets tilstand kan give værdifulde supplerende oplysninger til en samlet vurdering af de marine systemer Formål Ved at inddrage sedimentet i overvågningsprogrammet er det målet at eftervise ændringer i belastningsforhold samt biologiske og fysiske forhold i vandsøjlen ved at måle på sedimentets sundhedstilstand. Gennem en langsigtet planlægning, hvor målinger i sedimentet over en årrække sammenholdes med ændringer i belastningsforholdene, er det målet at skabe et tilstrækkeligt statistisk grundlag til at forudsige den kvantitative respons på ændringer i næringsstofbelastningen. En sådan vurdering styrkes betydeligt i det omfang, at en model for sedimentets iltoptagelse og næringsstofudveksling bliver udviklet. På kortere sigt vil overvågningen af sedimentets miljøtilstand give en kvalitativ vurdering af sæsonændringerne i et givet område, med den støj, som varierende meteorologiske og hydrografiske forhold i øvrigt må påføre målingerne. Data fra områder med forskellig 14-5

6 belastningsforhold og hydrografi vil gøre det muligt at vurdere forandringer i sedimentets oxidative tilstand, betydningen af stofmineraliseringen for iltforholdene i bundvandet og for sedimentet som intern næringskilde i kystnære danske farvande Kriterier for fastlæggelse af stationer For at få et tilstrækkeligt udbytte af det omfattende analyseprogram, der indgår i overvågningen af de marine og estuarine sedimenter, skal sedimentindsamlingen i de repræsentative områder og på de intensive havstationer foretages i et akkumulationsområde/sedimentationsbassin. I det omfang at der kun skal placeres én station i det repræsentative område/på den intensive havstation, vælges det størst udbredte/mest typiske sedimentationsbassin. Skal der placeres flere stationer i området, vælges forskellige typer af sedimentationsbassiner, der er karakteristiske for området. På landsplan bør stationsvalget i de repræsentative områder også tilgodese, at så mange forskelligartede sedimenttyper som muligt repræsenteres, for på den måde at opnå et bredt billede af de forskellige sedimenters respons på ændringer i miljøtilstanden. Stationsudvælgelsen foretages i samarbejde mellem amterne og DMU s fagudvalg. I typeområdet skal placeringen af stationerne vælges sådan, at det ud fra mindst tre stationer er muligt af beskrive evt. ændringer for en betydende del typeområdet, ud fra de variationer i ilt- og næringsstoffluxe der evt. observeres i løbet af undersøgelsens 6-årige periode (8 fluxmålinger hvert andet år). I typeområderne foretages stationsvalget derfor sådan, at de arealmæssigt mest udbredte sedimenttyper indgår i overvågningen. I typeområdet kan det derfor forekomme, at ikke alle stationerne placeres i sedimentationsbassiner. I forbindelse med indsamlingen af sedimentet er det af stor vigtighed at føre en log-bog over prøvetagningen, hvor man udover en beskrivelse af sedimentet også noterer meteorologiske observationer samt vandsøjlens fysik (se afsnit og bilag 14.9) Principper for stofomsætning i havbunden Mængden af kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P) i de organiske molekyler varierer naturligvis; men oftest kan man angive CNPforholdet i et gennemsnitsmolekyle ved Redfield s ratio: 106:16:1, og sammensætningen af det organiske stof kan derfor beskrives som (CH 2 O) 106 (NH 3 ) 16 (H 3 PO 4 ). Tilgængeligheden af henholdsvis fosfor og kvælstof bestemmer derfor, hvilket af de to næringssalte der begrænser produktionen. Tilgængeligheden af silicium eller silikat (H 4 SiO 4, eller Si(OH) 4 ) spiller også en vigtig regulerende rolle for, hvilke planktonalger der dominerer primærproduktionen. Diatomeer kræver silikatkoncentrationer højere end 2-5 µm i vandsøjlen. Er silikatkoncentrationen mindre, bliver diatomeerne erstattet af andre algegrupper, eksempelvis 14-6

7 dinoflagellater og blågrønne bakterier. Det kan medføre opblomstringer af giftige alger og kan påvirke hele fødekæden, da diatomeer er den fortrukne føde for flere højere trofiske niveauer, eksempelvis muslinger og fiskelarver. I de følgende afsnit beskrives, hvordan mineraliseringen af organisk stof og mobiliseringen af næringssalte varierer gennem året. I tilknytning hertil diskuteres, hvordan puljestørrelser, sedimentprocesser og næringsstoffluxe indgår i sedimentovervågningen Mineralisering af organisk stof Allerede mens det organiske stof synker gennem vandsøjlen, begynder omsætningen af det organiske materiale. Hydrolytiske enzymer, der udskilles fra mikroorganismer, nedbryder de organiske makromolekyler, og C-, N- og P-forbindelserne frigøres i form af mindre organiske forbindelser. Bakterierne kan optage de små forbindelser over deres cellemembran og bruge dem i cellens stofskifte. I de lavvandede, kystnære farvande foregår den største del af omsætningen dog i sedimentet. Sålænge der er ilt tilstede, foregår nedbrydningen af det organiske materiale ved en respiration med ilt. Der er typisk ilt til stede i vandsøjlen og i de øverste mm af sedimentet og når ilten forsvinder, fortsætter mineraliseringen ved anoxiske respirationsprocesser (dvs. ånding uden ilt). I sedimentet er der en karakteristisk dybdefordeling af respirationsprocesserne, hvor åndingen med ilt sker i de øverste få mm; herefter følger respirationen med henholdsvis nitrat, oxideret jern og mangan, sulfat og længst nede i sedimentet sker omsætningen af organisk materiale som en forgæring, hvorved der dannes metan (Figur 14.1). Ved respirationsprocesserne opbruges de enkelt respirationsmidler, og det er årsagen til, at de findes i afgrænsede dybdeintervaller i sedimentet. Om vinteren, hvor stofomsætningen er lav, kan iltnedtrængningen i sedimentet være op til 10 mm. Om sommeren trænger ilt typisk kun 2-3 mm ned i sedimentet. Nitrat når ganske få mm dybere ned i sedimentet end ilt og forsvinder altså også inden for den øverste cm. I modsætning hertil trænger sulfat så langt ned som 1-4 m i sedimentet (afhængig af den organiske belastning). Op til halvdelen af det organiske materiale omsættes i sedimentet ved en respiration med ilt. Den øvrige del omsættes ved anaerob respiration. Den bakterielle respiration med sulfat (sulfatreduktionen) er den kvantitativt vigtigste anaerobe respirationsproces, og sulfatreduktionen kan oxidere 40-90% af det organiske materiale i danske farvande. Sulfatreduktionens store kvantitative betydning skyldes de høje sulfatkoncentrationer i havvandet, hvor koncentrationen af sulfat typisk er 150 gange højere end koncentrationen af ilt. I sammenligning med ilt- og sulfat-respirationen er respirationen med NO 3 - (denitrifikation) i hav- og brakvandsområder uden større kvantitativ betydning for mineraliseringen af det organiske stof. Denitrifikationsprocessen har derimod stor betydning for fjernelsen af kvælstof fra systemet. 14-7

8 Vand (CH 2O) 106 (NH 3) 16 (H 3 PO 4) NO 3 - N 2 Sediment PO 4 3- NH 4 + NH 4 + Mn (IV), Fe (III) Mn 2+, Fe 2+ SO 4 2- H 2 S H 2 CH 4 CO 2 Organisk stof Figur 14.1 Kaskaden af mikrobielle nedbrydningsprocesser i sedimentet, hvor organisk stof omsættes ved aerob og anaerob respiration samt forgæring. Bemærk at Mn(IV) og Fe(III) er partikulære forbindelser, mens de øvrige uorganiske forbindelser er gasser eller ioner (se også Tabel 14.1). Den anoxiske mineralisering sker altså uden et forbrug af ilt. Men de reducerede produkter, der er et resultat af de anaerobe processer, forbruger imidlertid ilt, når de atter oxideres (Tabel 14.2). Eksempelvis bruges der meget ilt til at oxidere svovlbrinte (H 2 S), der er slutproduktet ved sulfatreduktionen. Men dette iltforbrug kan forsinkes i måneder eller år på grund af forskellige kemiske og fysiske forhold i havbunden. Svovlbrinte binder sig fx til jernforbindelser i sedimentet og kan i lang til ligge bundet som jernsulfider, før det atter en dag oxideres. Det organiske stof bliver sjældent fuldstændigt omsat i sedimentet. Afhængig af tilførslen til overfladelaget, nedbrydeligheden af det organiske stof samt tilgængeligheden af åndingsmidlerne, mineraliseresenvarierendemængdeafdetorganiskemateriale.detorganiske materiale, der ikke mineraliseres fuldstændigt, begraves eller deponeres i sedimentet og forsvinder på den måde ud af stofkredsløbene sammen med de indbyggede næringsstoffer Næringssaltenes mobilisering Ved nedbrydningen af det organiske stof i vandsøjlen og havbunden frigives næringsstofferne atter, hvorved de kan understøtte ny algeog planktonproduktion (Tabel 14.1). Bentiske alger, der lever på sedimentoverfladen og dyr, der lever i de øverste cm af sedimentet, har stor indflydelse på stofomsætningen og på den mængde næringssalte, der frigives fra havbunden. 14-8

9 Tabel 14.1 Støkiometrisk sammenhæng ved nedbrydningen (mineraliseringen) af organisk stof (CH2O)106(NH 3 )16(H3PO4) ved respiration og forgæring. aerob mineraliseringsproces respiration med ilt (CH 2O) 106(NH 3) 16(H 3PO 4) + 106O H + 106CO NH + 4 +PO H 2O 1 Eq. anaerobe mineraliseringsprocesser respiration med nitrat (denitrifikation) (CH 2O) 106(NH 3) 16(H 3PO 4)+84 4 / 5NO / 5H + 106CO NH + 4 +PO / 5N / 5H 2O 2 Eq. respiration med jern(hydr)oxid (jernreduktion) 3 (CH 2O) 106(NH 3) 16(H 3PO 4) + 424FeOOH + 848H + 106CO NH 4 + +PO Fe H 2O Eq. respiration med manganoxid (manganreduktion) (CH 2O) 106(NH 3) 16(H 3PO 4) + 212MnO H + 106CO NH 4 + +PO Mn H 2O Eq. 4 respiration med sulfat (sulfatreduktion) (CH 2O) 106(NH 3) 16(H 3PO 4) + 53SO H + 106CO NH 4 + +PO H 2S +106H 2O Eq. 5 forgæring (metandannelse) (CH 2O) 106(NH 3) 16(H 3PO 4) + 13H + 53CO CH NH 4 + +PO 4 3- Eq. 6 Bentiske mikro- og makroalger på sedimentoverfladen påvirker iltforholdene og dermed stofomsætningen gennem deres fotosynteseaktivitet. Mikroalger kan danne tætte bevoksninger ud på store vanddybder (ned til 20 m), hvor de selv ved små lysintensiteter kan producere organisk stof. Iltproduktionen i lys giver en dybere iltnedtrængning i dagtimerne og dermed mulighed for en større stofomsætning med ilt. Samtidig opsuger algerne næringssalte (N, P og Si), der diffunderer op fra de underliggende sedimentlag. Algerne fungerer dermed som et effektivt filter, der reducerer eller stopper næringsstoffrigivelsen fra sedimentet. Algernes assimilering af næringssalte under primærproduktionen betyder, at sedimentet kan udvise en nettooptagelse af næringssalte. Selv om der er en stor mineralisering af næringssalte i sedimentet, kan algerne altså også optage næringssalte fra vandsøjlen, når de er mest aktive. Måtter af makroalger har samme effekt på næringsstoffluxen, men makroalgerne er ofte mere ustabile samfund, der giver store fluktuationer i iltforhold og dermed næringsstofdynamikken i bundvandet. I 14-9

10 de tykke måtter er der ofte iltfrie forhold i bunden af måtten. Det betyder, at sedimentoverfladen ofte er reduceret, og at svovlbrintefronten (se senere) dermed kan nå helt op til sedimentoverfladen. Når måtten forsvinder eller falder sammen, forsvinder filtereffekten også, og svovlbrinte og næringssalte kan momentant frigives til vandsøjlen. Dyr, der graver i sedimentet (bioturbation), har ligeledes stor indflydelse på stofomsætningen og næringsstoffrigivelsen. Dyrene pumper iltrigt vand dybt ned i sedimentet og forøger dermed iltrespirationen i sedimentet. Deres graveaktivitet betyder også, at reducerede forbindelser bringes op til sedimentoverfladen, hvor de bliver oxideret. Endelig har en stor population af infauna indflydelse på fluxen af ammonium og urea, da deres ekskretionsprodukter er rig på disse forbindelser Kvælstof Kvælstof mobiliseres fra den partikulære organiske stofpulje i form af urea (NH 2 CONH 2 ) og ammonium (NH 4 +) og frigøres relativt hurtigt fra sedimentet. Meget tyder på, at netop urea er et væsentligt mellemprodukt i den bakterielle produktion af ammonium. Ammonium kan frigives til vandsøjlen eller blive oxideret til nitrat (NO 3 -)af nitrificerende bakterier afhængig af iltforholdene i de øverste mm af sedimentet. Tilsvarende kan nitrat frigives til vandsøjlen eller være oxidationsmiddel for denitrifikationsprocessen, som finder sted i lagene lige under den iltede overfladezone (Figur 14.2). Både urea, ammonium og nitrat kan endvidere assimileres af bentiske mikroalger, der lever på sedimentoverfladen. I forårsperioden stimulerer de gode iltforhold i sedimentet nitrifikationsprocessen (NH 4 + NO 3 -), samtidig med at ammoniumproduktionen fra urea hæmmes. På denne årstid øges eksporten af nitrat og urea fra sedimentet. Med tiltagende forringelse af sedimentets iltindhold i løbet af sommeren øges ammoniumfluxen fra sedimentet, og + NH 4 er på dette tidspunkt den mest betydende kvælstofforbindelse, der eksporteres til vandfasen. I vinterperioden er mineraliseringen karakteristisk lav, og iltindholdet øges atter i sedimentet og ureafluxen bliver igen en betydende kvælstofkilde fra sediment til vandfasen. Kvælstofudvekslingen mellem sedimentet og vandsøjlen er derfor resultatet af en kompleks ligevægt, der er bestemt af en række faktorer bl.a. tilførslen af organisk materiale til sedimentet, temperaturen, lysforholdene ved sedimentoverfladen og vandsøjlens indhold af ilt, urea, ammonium og nitrat

11 Tabel 14.2 Iltforbrugende oxidationsprocesser, der følger nedbrydningen af organisk stof. jernoxidation 7 Fe / 4O / 2H 2O FeOOH + 2H + Eq. manganoxidation Mn / 2O 2 +H 2O MnO 2 +2H + Eq. 8 ammoniumoxidation (nitrifikation) NH O 2 NO 3 - +H 2O+2H + Eq. 9 svovlbrinteoxidation H 2S+2O 2 SO H + Eq. 10 metanoxidation CH 4 +2O 2 CO 2 +2H 2O Eq Fosfor Ved mineraliseringen frigives fosfor som uorganisk fosfor, orthofosfat (PO 4 3-). Ligesom urea og ammonium optages fosfat direkte af alge- og planktonorganismerne; men modsat kvælstofsaltene kan fosfat bindes mere eller mindre fast i sedimentet. Frigivelsen af fosfor kan derved forsinkes i op til flere måneder eller år. Langt den overvejende del af sedimentets fosforindhold udgøres af orthofosfat, der enten er let bundet til oxiderede jern- eller manganforbindelser eller fast bundet til fx aluminiumoxider, lermineraler, magnesium eller calcium, hvorfra orthofosfat praktisk talt ikke frigives igen. Kun en kvantitativ ubetydelig del af det uorganiske fosfat findes opløst i porevandet i de øverste få mm-cm af sedimentet. De miljømæssige forhold og reaktionsmekanismer, der påvirker mobili- Vand PON DON Urea NH 4 + NO 2 - NO 3 - N 2 Figur 14.2 Sedimentets kvælstofkredsløb. PON og DON er henholdsvis partikulært og opløst organisk kvælstof (efter Lomstein og Blackburn 1992). Sedimentoverflade Oxisk PON DON Urea NH 4 + NO 2 - NO 3 - Anoxisk PON DON Urea NH 4 + NO 2 - NO 3 - Begraves Adsorption Fiksering N

12 seringen af det jernbundne fosfat, omtales i afsnit I organisk form findes fosfor bundet i plantemateriale o.lign., hvorfra det enten ved nedbrydningen frigives som orthofosfat eller begraves permanent i sedimentet som uomsætteligt organisk-p. Iltforholdene i bundvandet har stor indflydelse på frigivelsen af kvælstof og fosfor. Dårlige iltforhold eller iltsvind giver en stærkt forøget frigivelse af næringssaltene. Specielt ser man i de lavvandede danske fjorde og kystvande typisk en markant fosforfrigivelse fra sedimentet i de varmeste sommermåneder. Det skyldes, at jernforbindelserne reduceres (se afsnit ). Den forhøjede fosforfrigivelse afspejles ofte i forhøjede fosforkoncentrationer i vandsøjlen om sommeren Silicium Silicium stammer hovedsageligt fra nedbrydning af mineraler på land. Når det tilføres de marine områder, findes ca. 70% af silicium opløst i form af silikat (kiselsyre), mens resten udgøres af organisk bundet silicium. Kiselalgerne optager store mængder silikat under opbygningen af deres cellevægge, og under forårsopblomstringen kan koncentrationen af silikat blive så lav, at det begrænser kiselalgernes vækst. Det organisk bundne silicium synker sammen med algecellerne til havbunden. Her mineraliseres det og afgives igen til vandsøjlen som opløst silikat. Frigivelsen fra sedimentet er derfor en vigtig silikatkilde for diatomeerne i vandsøjlen. Bidraget fra sedimentet er specielt højt gennem de perioder af året, hvor afstrømningen fra land er lav. Frigivelsen af silikat er primært en kemisk og ikke en mikrobiologisk proces; men bioturbation og græsning af amphipoder stimulerer dog silikatfrigivelsen. I modsætning til kvælstof- og fosforfrigivelsen er frigivelsen af silikat ikke påvirket af iltforholdene i bundvandet eller i sedimentet. Det, der er afgørende for fluxen af silikat fra havbunden, er derfor sedimentationen af organisk bundet silikat og temperaturen. Bentiske alger på sedimentoverfladen indbygger silikat i cellerne og kan derfor, som det er tilfældet med N og P, reducere frigivelsen af silikat til vandsøjlen Jern i sedimentet Sedimentets indhold af oxiderede jernforbindelser kan, som nævnt ovenfor, bruges af bakterier som åndingsmiddel ved mineraliseringsprocesserne på linie med mangan, ilt, nitrat og sulfat (Tabel 14.1 og Figur 14.1). De oxiderede jernforbindelser spiller imidlertid økologisk en væsentlig støtterolle i tilbageholdelsen af svovlbrinte og fosfat i havbunden. Oxiderede jernforbindelser findes i partikulær (immobil) form i havbundens øverste få cm, dvs. i og umiddelbart under havbundens iltede zone. Den brunlige farve, som ofte kendetegner sedimentets overfladelag, skyldes de oxiderede jernforbindelser Jern og svovlbrinte Svovlbrinte, som dannes ved sulfatreduktionen i den reducerede del af sedimentet (Eq. 5; Tabel 14.1), diffunderer op mod sedimentoverfladen. Inden svovlbrinte når den iltede zone i sedimentet, reagerer 14-12

13 det med det oxiderede jern og bindes derved (midlertidig) i sedimentet som jernsulfid (FeS). Disse partikulære jernsulfid-udfældninger farver sedimentet sort. 2FeOOH + 3H 2 S 2FeS + S +4H 2 O (Eq. 12) Sulfatreduktionen, og dermed svovlbrinte-produktionen, stiger gennem sommerhalvåret og topper i sensommeren og det tidlige efterår, hvor den samlede mineralisering af organisk materiale er størst. Gennem sommeren binder svovlbrinte derfor en stadig større mængde af havbundens oxiderede jernforbindelser, og udstrækningen af sedimentets brune (oxiderede) zone bliver stadigt tyndere. Først når sedimentets samlede oxiderede jern er bundet af svovlbrinte, vil svovlbrintefronten nå helt op til det iltholdige sediment. På det tidspunkt vil det medføre et betydeligt iltforbrug: 2O 2 +H 2 S SO H + (Eq. 13) Svovlbrintes binding til jern kan altså modsvare flere måneders iltforbrug. Sedimentets evne til at tilbageholde reducerede forbindelser, specielt svovlbrinte, kaldes for sedimentets svovlbrintebufferkapacitet (eller sulfidbufferkapacitet, eller iltningsreserve). 2O 2 4H 2O NO 3 - NH 4 + 4MnO 2 4Mn 2+ 8FeOOH 8Fe 2+ SO 4 2- HS - CO 2 CH 4 Figur 14.3 Den støkiometriske sammenhæng mellem kaskaden af oxidations- og reduktionsprocesser, der i sidste ende er iltforbrugende. Efterhånden som mineraliseringen aftager i løbet af vinterhalvåret pga. lavere temperaturer og en mindre stoftilførsel til havbunden, forbedres iltforholdene igen i havbunden. Samtidig vil en intensiv vindpåvirkning af vandmasserne i det sene efterår øge bølgepåvirkning af bunden i de kystnære områder. De øverste mm af sedimentet kan ved sådanne hændelser hvirvle op i vandsøjlen (resuspension). De forbedrede iltforhold ved bunden og resuspensionen af overfladesedimentet medfører, at det reducerede partikulære jernsulfid (FeS) og det reducerede opløste jern (Fe 2+ ) oxideres under et forbrug af ilt. Først på dette tidspunkt af året indfries altså den væsentligste del af det iltforbrug, der blev skabt gennem sommeren. Man kan populært sige, at det oxiderede jern udskyder det reelle iltforbrug ved at tilbageholde den producerede svovlbrinte. Den oxiderede jernpulje lægger sig så at sige som et låg eller jerntæppe oven på det reducerede sediment og sluger i første omgang det iltforbrug, som oxidationen af de reducerede forbindelser (især svovlbrinte) kræver. Den kaskade af oxidations- og reduktionsprocesser, som igangsættes ved oxidationen af svovlbrinte, bremses altså i første omgang af det oxiderede jern og udløses først, når de reducerede jernforbindelser oxideres under resuspensionen af sedimentet i forbindelse med de kraftige efterårsstorme (Figur 14.3). Eller sagt med andre ord: Sedimentets svovlbrintebufferkapacitet (eller iltningsreserve) udskyder tidspunktet for det faktiske iltforbrug. I sommerperioden, hvor svovlbrinteproduktionen er særlig stor, er størrelsen af den oxiderede jernpulje kritisk for, hvor længe et kraftigt iltforbrug ved oxidation af svovlbrinte kan forsinkes. Om jernpuljen er stor nok til at binde hele sommerproduktionen af svovlbrinte, afhænger som nævnt af den organiske belastning, af iltforholdene ved bunden, og i hvilket omfang den foregående sæsons reducerede jernpulje blev oxideret i løbet af vinteren

14 Jern og fosfat Tilstedeværelsen af oxideret jern i sedimentet påvirker også frigivelsen af det orthofosfat, der mobiliseres ved mineraliseringsprocesserne. Fosfat binder sig nemlig til oxideret jern (Eq. 14a) og frigives først til den ovenstående vandfase, når det oxiderede jern reduceres (Eq. 14b). Fosfor afgives derfor primært i sensommeren og efteråret, hvor den oxiderede Fe-pulje er lavest pga. bindingen til svovlbrinte. PO FeOOH PO 4 3- FeOOH (Eq. 14a) 3- PO 4 FeOOH /2H 2 S PO 4 +FeS+½S +2H 2 O (Eq. 14b) Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljøet - Sedimentovervågningen Sedimentovervågningen inden for NOVA omfatter både estuarine og marine sedimenter (se afsnit 14.5) og fokuserer på puljer og deponering af næringssalte i sedimentet, sedimentets svovlbrintebufferkapacitet og stofomsætning, samt den interne belastning med næringssalte fra bunden Deponeringen af næringssalte i sedimentet - næringsstofpuljer Inden for nogle sedimentprogrammer har sedimentanalyser omfatter måling af total kvælstof (TN), total fosfor (TP), tørstof og glødetab, sidstnævnte som mål for indholdet af organisk stof. Der er ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem omsætningen af organisk stof og glødetabet, da uomsætteligt organisk stof udgør hovedparten af sedimentets glødetab. Tilsvarende giver data om sedimentets indhold af TN og TP ikke oplysninger om, hvor stor en del af det kvælstof og fosfor der forekommer i sedimentet, der aktivt indgår i stofomsætningen. Der bør derfor foretages en tværgående analyse af tidligere indsamlede værdier for at vurdere sammenhængen mellem ændringer i glødetab, TN og TP i sedimenterne og ændringer i belastningsforhold. I NOVA-programmet vil der også blive indsamlet sediment til bestemmelse af TN, TP, tørstof og glødetab, men med reduceret intensitet i forhold til andre tidligere programmer (se afsnit 14.5 og 14.6). Som ny sedimentparameter inden for næringsstofpuljer, i forhold til andre programmer, måles jernbundet fosfor (Fe-P). Denne pulje er den mest betydende fosforpulje for en potentiel intern belastning af det kystnære marine miljø, hvor fosfor i det tidlige forår kan optræde som begrænsende faktor for primærproduktionen. Det jernbundne fosfor er den pulje, der lettest frigives fra sedimentet til vandfasen i situationer med dårlige iltforhold i bundvandet og hurtigst optages af primærproducenterne Sedimentets svovlbrintebufferkapacitet Sedimentets svovlbrintebufferkapacitet, eller dets iltningsreserve, beskriver sedimentets evne til at tilbageholde reducerede forbindelser, specielt svovlbrinte, der ellers ved en umiddelbar oxidation ville kræve et øjeblikkeligt forbrug af ilt. Sedimentets svovlbrintebuffer

15 kapacitet er afhængig af dets indhold af oxideret jern og påvirkes af belastningen med organisk stof, de mikrobielle og kemiske processer i havbunden, meteorologien og de hydrografiske forhold. Sedimentets svovlbrintebufferkapacitet er størst i det tidlige forår og aftager i takt med en øget stofomsætning i løbet af sommeren. Svovlbrintebufferkapaciteten er mindst i begyndelsen af efteråret, umiddelbart før vandtemperaturen falder, og efterårets storme sætter ind. Målinger af svovlbrintebufferkapaciteten i forårs- og efterårssæsonen og over en længere tidshorisont er derfor en god parameter til at beskrive udviklingen i det kystnære vandmiljøs tilstand, bl.a. i relation til ændrede belastningsforhold (se afsnit 14.5 og 14.7). Sedimentets indhold af oxideret jern måles samtidig med svovlbrintebufferkapaciteten. På den måde kan man relatere svovlbrintebufferkapaciteten til sedimentets indhold af oxideret jern Stofomsætning og næringsfluxe af N, P og Si mellem vandsøjlen og havbunden Iltflux og stofomsætning Sedimentets iltforbrug er helt afhængig af den mængde organisk stof, der sedimenterer og omsættes i havbunden. Ved at måle sedimentets iltoptagelse (iltflux) kan der derfor opnås værdifuld information om variationer af den organiske belastning i det pågældende sedimentområde. Sedimentets iltoptagelse bliver ofte brugt til at beskrive omsætningen af organisk stof i sedimentet. Sammenhængen er imidlertid ikke helt simpel. Iltfluxen går både til den egentlige aerobe mineralisering (Eq. 1; Tabel 14.1) samt til oxidation af reducerede forbindelser dannet ved den anaerobe mineralisering; eksempelvis oxidationen af svovlbrinte til sulfat (Tabel 14.2). Sedimentets iltoptagelse beskriver altså både den aerobe og den anaerobe respiration. Sulfatrespirationen kan i flere tilfælde være den mest udbredte respirationsproces. Denne respiration efterfulgt af oxidationen af svovlbrinte kan udtrykkes som sumprocessen af Eq. 5 (Tabel 14.1) og Eq. 10 (Tabel 14.2). Man kan let se, at denne sum præcis svarer til støkiometrien for respirationen med ilt Eq. 1 (Tabel 14.1; se også Figur 14.3), og stofomsætningen ved brug af sulfat vil derfor også være beskrevet ved en måling af iltoptagelsen i dette tilfælde. Havbundens totale iltoptagelse beskriver imidlertid kun sedimentets stofomsætning, hvis nedbrydningsprocesserne er i "steady state", dvs., at produktionen af de reducerede forbindelser balanceres af et tilsvarende iltforbrug. Man må imidlertid være opmærksom på, at oxidationsprocesserne (Tabel 14.2) kan være tidsforskudt i forhold til produktionen, med andre ord oparbejdes der i perioder af året (sommerhalvåret) en "iltgæld" i sedimentet, som det er beskrevet ovenfor. Ved at anvende målinger af sedimentets iltoptagelse kan man derfor fejlestimere stofomsætningen. I den periode, hvor svovlbrinte bindes til sedimentets oxiderede jern, underestimeres mineraliseringen. Omvendt overestimeres mineraliseringen ved målinger af iltoptagelse i perioder, hvor reducerede forbindelser oxideres ved fx opblanding i vandsøjlen (resuspension). Angives den årlige stofomsætning som en middelværdi af hyppigt målte iltfluxe fordelt over 14-15

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Stofomsætning i havbunden

Stofomsætning i havbunden 42/2002 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Stofomsætning i havbunden Danmarks Miljøundersøgelser 2002 Stofomsætning i havbunden Peter Bondo Christensen Tage Dalsgaard Henrik Fossing Søren

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet i Norsminde Fjord Kalibrering & validering. Task 1.1 i Life projektet Agwaplan.

Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet i Norsminde Fjord Kalibrering & validering. Task 1.1 i Life projektet Agwaplan. Miljøcenter Århus Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet i Norsminde Fjord Kalibrering & validering Task 1.1 i Life projektet Agwaplan. April 2007 Rapport Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet

Læs mere

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov Dokumentation

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n]

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n] VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Kuvettetest Princip Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug over 5/[n]

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

At give den gas i laboratoriet

At give den gas i laboratoriet At give den gas i laboratoriet Af: Bo Elberling & Anders Michelsen 22 TEMA // At give den gas i laboratoriet Fig. 1. Zackenberg i 2013 hvor en række permafrostkerner blev hjembragt for at undersøge, i

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

12 3 4 5 66.4 7 7.5 8 8.2 8.4 9 10 11. esha AQUA-QUICK-TEST - HURTIGT, ENKELT OG SIKKERT

12 3 4 5 66.4 7 7.5 8 8.2 8.4 9 10 11. esha AQUA-QUICK-TEST - HURTIGT, ENKELT OG SIKKERT MULTITEST (I SEKS DELE) TIL ØKONOMISK, PRAKTISK OG ENKEL KONTROL AF VANDKVALITETEN. Sundt vand = sunde planter og fisk Planter og fisk i akvarier og havedamme er helt afhængige af en god vandkvalitet.

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.8 Miljøfarlige stoffer i havvand Britta Pedersen Ingela Dahllöf Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Af Dr. Ursula Frimmer mikrobiolog Biosa Danmark ApS Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Mikrobiologiske produkter, som på en naturlig måde fremmer jordens frugtbarhed (jordforbedringsmidler)

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse?

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Den bakteriologiske vandanalyse Kimtal, 22 C Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen,

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

Na + -selektiv elektrode

Na + -selektiv elektrode C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver

Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Dansk Akvakultur Att. Lisbeth J. Plessner Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51 8600 Silkeborg Telefon 89 21 22 60 Mobil 22 82 87 02 www.danskakvakultur.dk E-mail: lisbeth@danskakvakultur.dk Rådgiver

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm Halogener 15.09.09 3 1 Noter 7 H F Cl Br I Forekomst.87%.07% 1.% 2.5ppm.3ppm Ionisationsenergi 1312 1681 125 113 1009 /kjmol 1 (cf.) 517(Li) 93(Na) 16(K) 01(Rb) 373(Cs) Elektronaffinitet 72 333 39 325

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Næringsstofdynamik i søer

Næringsstofdynamik i søer Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Næringsstofdynamik i søer med fokus på fosfor, sedimentet og restaurering af søer Doktordisputats, 27 Martin Søndergaard Lav/naturlig tilførsel Forhøjet belastning

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

Muslinger som virkemiddel. Et pilotstudie

Muslinger som virkemiddel. Et pilotstudie Et pilotstudie Titel: Emneord: Resume: Projektmidler: Forfatter: URL: ISBN: Udgiver: Udgiverkategori: Muslinger som virkemiddel - Et pilotstudie Virkemiddel, muslinger, model, nærings-stoffer, fiskeri,

Læs mere