Aarhus Kommune TEKNIK OG MILJØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus Kommune TEKNIK OG MILJØ"

Transkript

1 Aarhus Kommune TEKNIK OG MILJØ

2 Forord Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende, pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads til at udfolde sig, uanset hvem man er. Man føler sig hjemme i Aarhus. Vi står med fantastiske muligheder foran os i Aarhus. Byen vokser, og i takt med tilflytningen øges behovet for et stort og varieret udbud af nye boliger. Søgningen mod byerne er en global tendens; mere end 50 % af jordens befolkning bor i byer, og andelen er stigende. Den overordnede politiske målsætning for Aarhus Kommune er, at byen i 2030 har indbyggere, og befolkningsvæksten i de senere år understøtter denne forventning. centrum og vækstskaber i Danmark. Business Region Aarhus er Danmarks næststørste vækstregion med ca indbyggere, og området udvikler sig i stigende grad til en byregion, hvor udnyttelse af de fælles styrkepositioner gavner hele området gennem et styrket samarbejde på tværs af kommunegrænser. I takt med at Aarhus vokser, stiger efterspørgslen efter boliger. Det stiller øgede krav til planlægning af og strategier for byens udvikling, både på langt og kort sigt. Vi skal bygge fremtidens Aarhus bæredygtigt, mobilisere en folkeligt forankret kurs mod CO2-neutralitet i 2030 og skabe rammer og retning for, hvor og hvordan byens boligudbud skal vokse. by gennem omdannelse, revitalisering og fornyelse af eksisterende byområder med etableringen af nye byer, tæt forbundet med Aarhus. Vi skal bygge afstandene kortere for at sikre en bæredygtig bydvikling og skabe bedre mobilitet for mennesker og varer. VÆKSTENS UDFORDRINGER Samtidig med at Aarhus popularitet vokser, stiger priserne på byens boliger også. Det medfører en risiko for, at boliger i dele af byen bliver så dyre, at det er vanskeligt for borgere med almindelige indkomster at få råd til at bo der. Samtidig er andre dele af byen udfordret af sociale problemer. Opsplitningen af byen er med til at mindske byens sociale sammenhængskraft. Skal den fortsatte befolkningsvækst understøttes, er det således afgørende, at der opføres flere boliger. Men også, at vi sikrer et bredt udbud af boliger til alle livsfaser, husstandstyper og indkomstgrupper. Store og små boliger, boliger til både singler og familier, til udsatte og til unge og ældre, ejerboliger, lejeboliger og andelsboliger, etageboliger, række- og townhouses og parcelhuse. Aarhus Kommune ønsker at invitere byens borgere, boligforeninger, investorer og byudviklere til at bidrage til byens udvikling og fremme, at alle, der har lyst til at bo i Aarhus, også får mulighed for det. Vi skal forene høj levestandard og livskvalitet, mens Smilets By vokser. BYERNE SOM VÆKSTSKABERE De store byer er Danmarks vækstskabere, og udviklingen i de store byer medfører også vækst i deres oplande. Aarhus øger i takt med den globale vandring fra land til by sin betydning som Vestdanmarks Vi skal finde plads til de mange nye indbyggere i Aarhus uden at give køb på værdifulde kulturhistoriske, natur- og miljømæssige eller landskabelige kvaliteter. Byens udvikling skal ske gennem en toleddet strategi, som kombinerer fortætning af den eksisterende Det er vigtigt at modvirke denne tendens. Et afgørende element er et varieret boligudbud og en blanding af ejerformer og boligstørrelser i alle bydele, herunder at sikre gode boliger til rimelige priser i de attraktive dele af byen. Kristian Würtz Rådmand for Teknik og Miljø 2 3

3 Boligpolitisk vision ALLE AARHUSIANERE HAR MULIGHED FOR AT BO I EN GOD BOLIG I EN BY MED SOCIAL BALANCE For at realisere visionen vil vi arbejde med tre indsatsområder:»» Plads til flere aarhusianere nu og i fremtiden»» Mangfoldighed boligtyper, boligstørrelser og ejerformer til alle behov»» Velfungerende lokalsamfund og stærk social sammenhængskraft Udviklingen på boligområdet præges af en lang række aktører investorer og projektudviklere, almene boligforeninger, uddannelsesinstitutioner, kommunen, staten og ikke mindst de mange borgere, der aktivt vælger at bosætte sig i Aarhus. Boligpolitikken skal derfor realiseres i et tæt samarbejde med en lang række aktører, som hver især spiller en nøglerolle i udviklingen af Aarhus som attraktiv boligby. AFSÆT OG SAMMENHÆNG Aarhus Kommune har et særligt ansvar for at sætte den overordnede ramme og retning for udviklingen af Aarhus som attraktiv boligby. Kommunen skal samtidig sikre, at indsatserne hænger sammen på tværs, og at parterne bringes sammen i dialog om udviklingen af byen og kommunen. Bilaget Datagrundlag søger på baggrund af den hidtidige udvikling og forskellige prognoseberegninger at opridse forudsætningerne for arbejdet med boligpolitikken og indkredse en række data med relevans for boligudviklingen i Aarhus. En række politikker har også indflydelse på udviklingen af Aarhus attraktion som by og boligområde. Det gælder eksempelvis politikker vedrørende livet mellem husene, boligens kvalitet, nærhed til grønne områder, energi- og klimakrav til boligen, arkitektonisk kvalitet mv. Disse forhold reguleres blandt andet i bygningsreglement, klimaplan, arkitekturpolitik, kommuneplan og lokalplaner. Også politikker som kulturpolitik, børn og unge-politik og socialpolitik har indflydelse på området. Boligpolitikken skal ses og udmøntes i sammenhæng med disse politikker. EN POLARISERET BEFOLKNING I OPDELTE BOLIGOMRÅDER? Aarhus ønsker en god og mangfoldig by for alle. En by, hvor de enkelte lokalområder er tilgængelige for alle, og hvor indbyggerne bor blandet mellem hinanden på tværs af uddannelsesniveau, indkomst og social baggrund. De sidste års store befolkningstilvækst og forventningen om fremtidigt vokseværk er rammen om vækst og udvikling i Aarhus. Men de rummer også udfordringer. Stigende boligpriser, mange højtuddannede og højtlønsjob er kendetegnende for storbyer verden rundt og således også for Aarhus. Men der bliver samtidig længere mellem yderpolerne i befolkningen: storbyen huser også grupper af udsatte og marginaliserede borgere. Samtidig med tendensen til opdeling er det vigtig at have fokus på boliger til mellemindkomstgrupperne. Boligpriserne i en stor og attraktiv by som Aarhus knytter sig i høj grad til de enkelte lokalområder, og de stigende boligpriser kan vanskeliggøre mobilitet på tværs af boligområderne. Desuden kan prisstigningerne betyde, at mellemindkomstgrupperne flytter til omegnskommunerne, hvor boligpriserne er lavere. En efterspørgselsanalyse foretaget af Fremforsk for Aarhus Kommune i 2014 peger på denne tendens til fraflytning. REDSKABER TIL AT SIKRE DEN BLANDEDE BY Kommunen har forskellige værktøjer til at modvirke opdeling. Gennem en årrække er der gjort en indsats for at løfte de udsatte boligområder gennem helhedsindsatser, f.eks. i Gellerup og Viby Syd. Disse indsatser vil fortsætte de kommende år. Et vigtigt indsatsområde er at sikre en mere blandet boligmasse i alle dele af byen, hvilket giver mulighed for, at lokalområdet kan efterkomme ændringer i beboernes boligbehov. Det betyder, at der skal være forskellige boligstørrelser samt bolig- og ejerformer i de forskellige lokalområder. Derved bliver det muligt at blive i sit lokalområde, selv om ens boligbehov ændrer sig på grund af eksempelvis ændret livssituation eller økonomi. Den almene boligsektor er et væsentligt værktøj i forhold til at sikre et mangfoldigt boligudbud i alle dele af byen og dermed opbløde opdelingstendensen i Aarhus. Almene boliger varetager to hovedhensyn: På den ene side at være social garant for, at alle grupper i samfundet kan tilbydes en god bolig til en rimelig pris (blandt andet gennem den sociale anvisningsret). På den anden side som en vigtig del af det samlede boligudbud for aarhusianere, der ønsker den fleksibilitet, det giver at bo til leje. Ved at tilgodese begge hensyn sikres en mere blandet sammensætning i både mere problemramte boligområder og i de traditionelt attraktive byområder, hvorved opsplitningen mindskes. 4 5

4 Indsatser A INDSATS A: PLADS TIL FLERE AARHUSIANERE NU OG I FREMTIDEN Aarhus øger i takt med den globale bevægelse fra land til by sin betydning som Vestdanmarks centrum og vækstskaber. Det skaber en meget stor interesse for at bosætte sig i Aarhus og byen har en interesse i at tiltrække studerende og kvalificeret arbejdskraft, der er en forudsætning for fortsat bæredygtig økonomisk vækst. Aarhus Kommune ønsker derfor sammen med en bred vifte af aktører med interesse i Aarhus at skabe plads til den voksende befolkning. Det kræver, at vi skaber fysisk plads til, at mange forskellige typer mennesker kan få tag over hovedet i vores by, og at vi forbedrer boliger og boligområder, der er nedslidte og udsatte. Den store interesse for at bo i Aarhus betyder desværre, at nogle flytter fra kommunen, fordi de ikke oplever, at de kan finde den ønskede bolig til en overkommelig pris. Derfor er det et centralt element i Aarhus Kommunes boligpolitik at sikre, at der er plads til alle. Aarhus Kommune vil via byplanlægningen sikre, at der er tilstrækkelig plads til et stort og varieret udbud af boligtyper geografisk fordelt i kommunen i overensstemmelse med kommunens byudviklingsstrategi. Kommunen vil sikre planlægningsmæssig mulighed for byggeri af ca boliger af god kvalitet frem mod Aarhus Kommune vil arbejde aktivt med kommunal arealudvikling, køb og salg for gennem strategiske grundopkøb at sikre et geografisk varieret udbud af byggemodnede storparceller, arealer til etageboliger og parcelhusgrunde i overensstemmelse med kommunens byudviklingsstrategi og tilpasset den forventede efterspørgsel. SAMARBEJDE MED ANDRE Aarhus Kommune vil samarbejde med investorer og projektudviklere, som udvikler projekter, der matcher byrådets ønsker om boliger af god kvalitet. Kommunen vil i tæt dialog med markedet løbende vurdere, om kommunens planer rummer muligheder for at skabe et varieret boligudbud og tilstrækkelig dynamik i markedet. Aarhus Kommune vil i tæt samarbejde med de almene boligforeninger sikre, at der fortsat bygges nye boliger til aarhusianere i alle samfundsgrupper. Aarhus Kommune vil også fremover støtte byggeriet af almene familieboliger og almene ungdomsboliger med henblik på, at de fortsat udgør ca. en fjerdedel af boligmassen. Aarhus Kommune vil inddrage uddannelsesinstitutionerne og løbende reagere på ændrede behov for studieboliger. Vi vil videreudvikle udbuddet af midlertidige boligtilbud ved studiestart, hvor presset for en studiebolig er størst. Aarhus Kommune vil understøtte innovative investorer, projektudviklere, boligforeninger og seniorbofællesskaber mv., der via demonstrationsprojekter afprøver nye boligformer. Aarhus Kommune vil i dialog med Staten arbejde for, at lovgivningen fremmer udviklingen af en levende by og ikke hindrer ønsket om flere boliger i byen. 6 7

5 Indsatser B INDSATS B: MANGFOLDIGHED BOLIGTYPER, BOLIGSTØRRELSER OG EJERFORMER TIL ALLE BEHOV Aarhus er som Danmarks næststørste by Vestdanmarks største en mangfoldig by, der rummer plads og muligheder for, at mange forskellige slags mennesker kan leve det liv, de drømmer om. Mangfoldigheden er en styrke socialt, kulturelt og erhvervsudviklingsmæssigt og netop én af de kvaliteter, der gør byen attraktiv for nye borgere. Aarhus Kommune ønsker i et bredt samarbejde at skabe en by, hvor folk af alle slags lever sammen. Det kræver et balanceret boligmarked, der understøtter byens mangfoldighed ved et varieret udbud af boligtyper og boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Aarhus Kommune vil arbejde aktivt på at udvikle boligmarkedet i takt med, at demografien ændrer sig og nye drømme og behov opstår. Eksempelvis er Aarhus som en moderne, attraktiv by kendetegnet ved, at både antallet af singlehusstande og husstande med flere familier stiger. Aarhus Kommune vil i sin byplanlægning sikre, at der planlægges for en mangfoldighed af boliger i alle lokalområder i relation til både boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Kommunen vil aktivt søge at variere det lokale boligudbud, når der opstår muligheder for nye boligprojekter i den eksisterende by. Og kommunen vil gennem planlægningen skabe rummelighed til at udvikle nye boligtyper, så det eksempelvis er muligt at fastholde flere børnefamilier i byen. I forbindelse med salg af kommunale arealer vil Aarhus Kommune søge at fremme et varieret boligudbud af høj kvalitet ved at lade det være en del af tildelingskriterierne, at der lægges vægt på variation i boligtyper og boligstørrelser. Kommunen vil også være på forkant med den dynamiske udvikling på boligmarkedet via analyser af tendenser på ejendomsmarkedet. Aarhus Kommune vil i regi af Sundhed og Omsorg udarbejde en Boligplan 2016 for at sikre, at der er overensstemmelse mellem kommunens udbud af og efterspørgslen efter ældre- og især plejeboliger fremover. Dette vil ske på baggrund af en analyse af udviklingen i Aarhus Kommunes ældre- og plejeboliger, som søger at kortlægge, hvordan den fremtidige efterspørgsel af ældre- og plejeboliger vil se ud i Aarhus Kommune, og hvilke faktorer der vil påvirke denne. Aarhus Kommune vil afdække mulighederne for at understøtte flyttekæder med særligt fokus på at få seniorer til at flytte til mindre, mere overkommelige boliger og herved frigøre større enfamiliehuse, som kan bebos af børnefamilier. Aarhus Kommune vil på baggrund af Socialforvaltningens oplæg Vision for boliger og byens rum samarbejde med relevante interessenter om at tilvejebringe boliger og rum i byen for udsatte borgere og borgere med handicap. Visionen dækker fem centrale temaer, herunder temaerne Boligen som ramme om et selvstændigt liv og At bygge boliger i en by med plads til alle, og indeholder desuden ni principper for udviklingen af byen, boliger og byrum med fokus på ovennævnte grupper. Aarhus Kommune vil understøtte eksperimenterende projekter med udvikling af bofællesskaber, opgangsfællesskaber, flergenerationsboligbebyggelser og boligbebyggelser med andre boformer. Eksempelvis som det er sket via konkurrencen om Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig i Lisbjerg, som er gennemført i 2014 i samarbejde med det daværende Ministerie for By, Bolig og Landdistrikter. SAMARBEJDE MED ANDRE Aarhus Kommune vil i dialog og samarbejde med investorer og projektudviklere fremme et varieret udbud af boligtyper i byens forskellige lokalområder og aktivt arbejde for at sikre, at der etableres boliger af god kvalitet til en rimelig husleje også i de mest attraktive dele af byen. I tildelingen af kvoter til almene boliger vil Aarhus Kommune lægge vægt på, at de almene boligforeninger både opfører boliger til familier, boliger til singler og boliger til særlige målgrupper fx unge, borgere med handicap, ældre og borgere med lav indkomst. Kommunen vil også samarbejde med boligforeningerne om at opføre boliger, som imødekommer de forskellige målgruppers ønsker og behov. Og kommunen vil prioritere, at der findes lejeboliger til en overkommelig pris i alle kommunens lokalområder, og at der i boligområder med en overvægt af ejerboliger skabes et mere blandet udbud af boligtyper. 8 9

6 Indsatser C INDSATS C: VELFUNGERENDE TRYGGE LOKALSAMFUND OG STÆRK SOCIAL SAMMENHÆNGSKRAFT Aarhus har med et stort og synligt udbud af arbejdspladser, uddannelser, kultur- og fritidstilbud, boliger og en effektiv infrastruktur en stor tiltrækningskraft på tilflyttere. Byen rummer samtidig mange lokalsamfund, der fungerer som attraktive byer i byen. Mange borgere orienterer sig i hverdagslivet mod lokalområdet, der ofte spiller en stor rolle for den enkeltes identitet og livskvalitet. Samtidig med, at Aarhus som helhed præges af en positiv udvikling, udvikler de enkelte lokalsamfund sig forskelligt i takt med, at den store interesse for at bo i Aarhus skærper konkurrencen på boligmarkedet. Helt almindelige borgere med mellemindkomster kan som resultat af prisstigninger blive presset ud af de mest attraktive områder og bosætte sig i andre områder, eller endog i nabokommunerne. Der er således en tendens til, at der skabes en mere socialt opdelt by. Der er behov for en stærk, social sammenhængskraft i byen som helhed og i de enkelte bydele. Det er til gavn for alle grupper, for det sikrer en by i social balance og større tryghed i de enkelte områder. Aarhus Kommune ønsker med boligpolitikken at bidrage til, at byen som helhed bliver endnu mere attraktiv for bosætning og tilflytning, samtidig med at de enkelte lokalsamfund udvikles som en attraktiv og tryg ramme om hverdagslivet. Alle aarhusianere skal opleve sig som del af fællesskabet. Nøgleordene er aktivt medborgerskab og godt naboskab baseret på tryghed, tillid og ansvar. Lokalsamfundene er gode steder at dyrke fællesskaber. Her kan borgere lære hinanden at kende på kryds og tværs og være med til at bygge bro på tværs af generationer, køn, etnicitet og indkomst. Stærke fællesskaber gør lokalsamfundene til steder, hvor borgere trygt kan udfolde sig og trives både udendørs og indendørs. Arkitekturen og bystrukturen er den fysiske ramme for fællesskaberne og lokalsamfundene. Derfor skal der ved nybyggerier og renoveringer af eksisterende boligmasse blandt andet fokuseres på at skabe trygge miljøer, hvori fællesskabet kan og tør udfolde sig. Derved understøtter den fysiske ramme de trygge, tillidsskabende relationer, hvori borgerne kan udfolde sig. Aarhus Kommune vil via sin byplanlægning arbejde for, at der i de enkelte byområder planlægges for forskellige boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer for at sikre en stor mangfoldighed lokalt. I nye boligområder kan etablering af fælleshuse og beboerhuse bidrage til at styrke fællesskabet. Kommunen vil modvirke den socialt opdelte by ved aktivt at anvende den nye lovgivning, der giver kommunen mulighed for at stille krav om op til 25% almene boliger i nye lokalplaner. Via by- og trafikplanlægningen vil kommunen arbejde for at åbne bydele mod hinanden med særligt fokus på at skabe bedre forbindelser mellem udsatte boligområder og den omkringliggende by. Og via byomdannelse vil kommunen forbedre udvalgte forstadsområder og udtjente erhvervsområder, der trænger til et løft. Et element i den helhedsorienterede indsats kan være at skabe muligheder for, at der i udsatte boligområder etableres ejerboliger, som tiltrækker nye beboergrupper. Sker det ved nedlæggelse af almene boliger med forholdsvis lave huslejer i området, vil Aarhus Kommune arbejde for, at der på anden vis etableres prisbillige boliger som tilbud til beboere, der er afhængige af en lav husleje. I tildelingen af kvoter til almene boliger vil Aarhus Kommune lægge vægt på, at der skabes nye, blandede byområder, og at eksisterende byområder med meget ensidige udbud af ejerboliger blandes med almene boliger. I forbindelse med arealudvikling, køb og salg vil Aarhus Kommune identificere områder, hvor det vil være naturligt at indtænke almene familieboliger og private og almene ungdomsboliger for at bidrage til stor mangfoldighed lokalt. SAMARBEJDE MED ANDRE Aarhus Kommune vil i dialog og samarbejde med investorer, projektudviklere og almene boligforeninger fremme et varieret boligudbud, bl.a. med fokus på at sikre, at man kan blive boende i lokalsamfundet gennem forskellige livsfaser og i takt med, at den enkeltes behov ændres over tid. Aarhus Kommune vil også være i dialog med aktører på markedet om etablering af almene boliger i områder med høje grundværdier. Aarhus Kommune vil i tæt samarbejde med de almene boligforeninger løbende følge udviklingen i potentielt udsatte boligområder og via helhedsplaner udvikle udsatte boligområder til attraktive, blandede byområder. Det skal ske via en bred, koordineret indsats på tværs af kommunens forvaltninger. Aarhus Kommune vil samarbejde om fortsat at skaffe national finansiering til at løfte de udsatte boligområder

7

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Notat til Teknisk Udvalg på baggrund af byrådets drøftelse på mødet den 27. april 2016, sag nr. 8: Boligpolitik Aarhus Kommune.

Notat til Teknisk Udvalg på baggrund af byrådets drøftelse på mødet den 27. april 2016, sag nr. 8: Boligpolitik Aarhus Kommune. Boligpolitik behandling i Teknisk Udvalg Side 1 af 6 Notat til Teknisk Udvalg på baggrund af byrådets drøftelse på mødet den 27. april 2016, sag nr. 8: Boligpolitik Aarhus Kommune. Notatet behandler spørgsmål

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Side 1 af 6 Konklusion Forslaget om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune har på forskellig vis været

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Boligpolitik Odense. Odense Kommune

Boligpolitik Odense. Odense Kommune Boligpolitik Odense Odense Kommune 2 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 5 Boligpolitik for Odense 2002-2012 7 Boligpolitik - overvejelser 7 De boligpolitiske mål og handlinger 9 Boligudbygningen i dag

Læs mere

STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE

STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE FORORD FORMÅL MED STRATEGIEN Alle har brug for et godt sted at bo og leve. Et sted, hvor man trives og holder af at være. I Assens Kommune arbejder vi

Læs mere

Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ

Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ Bilag: Datagrundlag Den overordnede ramme for arbejdet udgøres af Kommuneplan 213 og Erhvervsplan 214: Byrådet lægger vægt på, at der i Aarhus Kommune

Læs mere

BRUTTOKATALOG MED FORSLAG TIL ANBEFALINGER. Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse

BRUTTOKATALOG MED FORSLAG TIL ANBEFALINGER. Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse BRUTTOKATALOG MED FORSLAG TIL ANBEFALINGER Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse 19. januar 2017 Baggrund Udviklingsudvalget har til opgave at komme

Læs mere

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser 24-02-2015 19-02-2015 Sagsnr. 2014-0176948 Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser Dokumentnr. 2014-0176948-1

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. august 2014 for Lisbjerg Skole - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 24. juni Politik for boligområdet

Vedtaget af Viborg Byråd den 24. juni Politik for boligområdet Vedtaget af Viborg Byråd den 24. juni 2009 Politik for boligområdet Indhold Forord Forord.......................................................... 2 Indledning.....................................................

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik marts 2015 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De

Læs mere

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 Bosætning i Odense Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 En kort karakteristik i tal og grafer Indbyggertal 3. kvartal 2010: 190.147

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Fremtidens boligbyggeri i København

Fremtidens boligbyggeri i København Fremtidens boligbyggeri i København 16. januar 2012 Direktør Anne Skovbro, Københavns Kommune Side 2 > 100.000 flere københavnere i 2025! > Hvem er de nye københavnere? > Hvor kan de bo? Side 3 Høj befolkningsvækst

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

Markedsanalyse i den almene sektor

Markedsanalyse i den almene sektor Markedsanalyse i den almene sektor Himmerland Boligforening, udviklingschef Sven Buch Boligkontoret Danmark, marketingchef Karina Lauridsen, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg den 13. maj 2015 Deltagere

Læs mere

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens almene bolig I Furesø kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853

Læs mere

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016 Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Ringsted hjertet ligger i midten

Ringsted hjertet ligger i midten VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Almen boligstrategi 2014-2016. En almen boligsektor i balance

Almen boligstrategi 2014-2016. En almen boligsektor i balance Almen boligstrategi 2014-2016 En almen boligsektor i balance Indhold Forord 3 Indledning 4 Rammer og kendetegn 5 Bæredygtighed i strategien 6 balance som et grundlæggende ønske Boligernes placering 7 -

Læs mere

Hot at bo i provinsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Hot at bo i provinsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Hot at bo i provinsen Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1859 1872 1885 1898 1911

Læs mere

Indstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016

Indstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Indstilling Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Deltagelse i frikommunenetværk 1. Resume By & Bolig, MSB, har i samarbejde med Randers, Favrskov, København, Roskilde

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

FORSLAG TIL BOLIGPOLITIK 2016 RØDOVRE ET BEDRE STED AT BO

FORSLAG TIL BOLIGPOLITIK 2016 RØDOVRE ET BEDRE STED AT BO BOLIGPOLITIK 2016 RØDOVRE ET BEDRE STED AT BO INDHOLD FORORD FORORD 3 RØDOVRE - ET BEDRE STED AT BO 4 Attraktive boliger til alle 4 Bæredygtighed grundlag for vækst 4 Sammen om by- og boligudviklingen

Læs mere

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Indhold Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum 1. Formål 2. Geografisk afgrænsning 3. Leverancer Bilag 1: Kort Bilag 2: Procesbeskrivelse

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Anvendelse af grundkapital

Anvendelse af grundkapital Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2016 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen E-mail csp@esbjergkommune.dk Anvendelse af grundkapital 2015-2019 Esbjerg Kommune ønsker grundlæggende en almen sektor,

Læs mere

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

BILAG 1 partnerskaber

BILAG 1 partnerskaber BILAG 1 partnerskaber indhold: Kort beskrivelse af fem konceptoplæg fra de almene boligorganisationer 1/ Generationernes Byhus KAB / 3B 2/ Småt og Smart - Almene Storbyboliger Lejerbo / fsb / AAB 3/ Blandede

Læs mere

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE 1 INDHOLD FORORD... 3 FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE... 4 MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN... 6 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED...

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

4.5 Nye boligområder og områder til off. formål

4.5 Nye boligområder og områder til off. formål 4.5 Nye boligområder og områder til off. formål VISION For boligområder er det Byrådets vision, at kommunen skal være kendetegnet ved et bredt udbud af attraktive og spændende bosætningsområder med fokus

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER

BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER OFFENTLIGT INDHOLD: PARTNERSKABSPROJEKTER GENERELT S. 2 SENIORBOFÆLLESSKAB I TIKØBSGADE S. 3 A.C. MEYERS VÆNGE S. 4 STRANDLODSVEJ S. 5 GÅRDHAVEHUSE

Læs mere

LANDDISTRIKTS POLITIK

LANDDISTRIKTS POLITIK LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine

Læs mere

Fremtidens boliger i Aarhus og omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d. Marianne Levinsen, cand. scient. pol.. forskningschef

Fremtidens boliger i Aarhus og omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d. Marianne Levinsen, cand. scient. pol.. forskningschef Fremtidens boliger i Aarhus og omegn Jesper Bo Jensen, ph.d. Marianne Levinsen, cand. scient. pol.. forskningschef Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere