Aarhus Kommune TEKNIK OG MILJØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus Kommune TEKNIK OG MILJØ"

Transkript

1 Aarhus Kommune TEKNIK OG MILJØ

2 Forord Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende, pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads til at udfolde sig, uanset hvem man er. Man føler sig hjemme i Aarhus. Vi står med fantastiske muligheder foran os i Aarhus. Byen vokser, og i takt med tilflytningen øges behovet for et stort og varieret udbud af nye boliger. Søgningen mod byerne er en global tendens; mere end 50 % af jordens befolkning bor i byer, og andelen er stigende. Den overordnede politiske målsætning for Aarhus Kommune er, at byen i 2030 har indbyggere, og befolkningsvæksten i de senere år understøtter denne forventning. centrum og vækstskaber i Danmark. Business Region Aarhus er Danmarks næststørste vækstregion med ca indbyggere, og området udvikler sig i stigende grad til en byregion, hvor udnyttelse af de fælles styrkepositioner gavner hele området gennem et styrket samarbejde på tværs af kommunegrænser. I takt med at Aarhus vokser, stiger efterspørgslen efter boliger. Det stiller øgede krav til planlægning af og strategier for byens udvikling, både på langt og kort sigt. Vi skal bygge fremtidens Aarhus bæredygtigt, mobilisere en folkeligt forankret kurs mod CO2-neutralitet i 2030 og skabe rammer og retning for, hvor og hvordan byens boligudbud skal vokse. by gennem omdannelse, revitalisering og fornyelse af eksisterende byområder med etableringen af nye byer, tæt forbundet med Aarhus. Vi skal bygge afstandene kortere for at sikre en bæredygtig bydvikling og skabe bedre mobilitet for mennesker og varer. VÆKSTENS UDFORDRINGER Samtidig med at Aarhus popularitet vokser, stiger priserne på byens boliger også. Det medfører en risiko for, at boliger i dele af byen bliver så dyre, at det er vanskeligt for borgere med almindelige indkomster at få råd til at bo der. Samtidig er andre dele af byen udfordret af sociale problemer. Opsplitningen af byen er med til at mindske byens sociale sammenhængskraft. Skal den fortsatte befolkningsvækst understøttes, er det således afgørende, at der opføres flere boliger. Men også, at vi sikrer et bredt udbud af boliger til alle livsfaser, husstandstyper og indkomstgrupper. Store og små boliger, boliger til både singler og familier, til udsatte og til unge og ældre, ejerboliger, lejeboliger og andelsboliger, etageboliger, række- og townhouses og parcelhuse. Aarhus Kommune ønsker at invitere byens borgere, boligforeninger, investorer og byudviklere til at bidrage til byens udvikling og fremme, at alle, der har lyst til at bo i Aarhus, også får mulighed for det. Vi skal forene høj levestandard og livskvalitet, mens Smilets By vokser. BYERNE SOM VÆKSTSKABERE De store byer er Danmarks vækstskabere, og udviklingen i de store byer medfører også vækst i deres oplande. Aarhus øger i takt med den globale vandring fra land til by sin betydning som Vestdanmarks Vi skal finde plads til de mange nye indbyggere i Aarhus uden at give køb på værdifulde kulturhistoriske, natur- og miljømæssige eller landskabelige kvaliteter. Byens udvikling skal ske gennem en toleddet strategi, som kombinerer fortætning af den eksisterende Det er vigtigt at modvirke denne tendens. Et afgørende element er et varieret boligudbud og en blanding af ejerformer og boligstørrelser i alle bydele, herunder at sikre gode boliger til rimelige priser i de attraktive dele af byen. Kristian Würtz Rådmand for Teknik og Miljø 2 3

3 Boligpolitisk vision ALLE AARHUSIANERE HAR MULIGHED FOR AT BO I EN GOD BOLIG I EN BY MED SOCIAL BALANCE For at realisere visionen vil vi arbejde med tre indsatsområder:»» Plads til flere aarhusianere nu og i fremtiden»» Mangfoldighed boligtyper, boligstørrelser og ejerformer til alle behov»» Velfungerende lokalsamfund og stærk social sammenhængskraft Udviklingen på boligområdet præges af en lang række aktører investorer og projektudviklere, almene boligforeninger, uddannelsesinstitutioner, kommunen, staten og ikke mindst de mange borgere, der aktivt vælger at bosætte sig i Aarhus. Boligpolitikken skal derfor realiseres i et tæt samarbejde med en lang række aktører, som hver især spiller en nøglerolle i udviklingen af Aarhus som attraktiv boligby. AFSÆT OG SAMMENHÆNG Aarhus Kommune har et særligt ansvar for at sætte den overordnede ramme og retning for udviklingen af Aarhus som attraktiv boligby. Kommunen skal samtidig sikre, at indsatserne hænger sammen på tværs, og at parterne bringes sammen i dialog om udviklingen af byen og kommunen. Bilaget Datagrundlag søger på baggrund af den hidtidige udvikling og forskellige prognoseberegninger at opridse forudsætningerne for arbejdet med boligpolitikken og indkredse en række data med relevans for boligudviklingen i Aarhus. En række politikker har også indflydelse på udviklingen af Aarhus attraktion som by og boligområde. Det gælder eksempelvis politikker vedrørende livet mellem husene, boligens kvalitet, nærhed til grønne områder, energi- og klimakrav til boligen, arkitektonisk kvalitet mv. Disse forhold reguleres blandt andet i bygningsreglement, klimaplan, arkitekturpolitik, kommuneplan og lokalplaner. Også politikker som kulturpolitik, børn og unge-politik og socialpolitik har indflydelse på området. Boligpolitikken skal ses og udmøntes i sammenhæng med disse politikker. EN POLARISERET BEFOLKNING I OPDELTE BOLIGOMRÅDER? Aarhus ønsker en god og mangfoldig by for alle. En by, hvor de enkelte lokalområder er tilgængelige for alle, og hvor indbyggerne bor blandet mellem hinanden på tværs af uddannelsesniveau, indkomst og social baggrund. De sidste års store befolkningstilvækst og forventningen om fremtidigt vokseværk er rammen om vækst og udvikling i Aarhus. Men de rummer også udfordringer. Stigende boligpriser, mange højtuddannede og højtlønsjob er kendetegnende for storbyer verden rundt og således også for Aarhus. Men der bliver samtidig længere mellem yderpolerne i befolkningen: storbyen huser også grupper af udsatte og marginaliserede borgere. Samtidig med tendensen til opdeling er det vigtig at have fokus på boliger til mellemindkomstgrupperne. Boligpriserne i en stor og attraktiv by som Aarhus knytter sig i høj grad til de enkelte lokalområder, og de stigende boligpriser kan vanskeliggøre mobilitet på tværs af boligområderne. Desuden kan prisstigningerne betyde, at mellemindkomstgrupperne flytter til omegnskommunerne, hvor boligpriserne er lavere. En efterspørgselsanalyse foretaget af Fremforsk for Aarhus Kommune i 2014 peger på denne tendens til fraflytning. REDSKABER TIL AT SIKRE DEN BLANDEDE BY Kommunen har forskellige værktøjer til at modvirke opdeling. Gennem en årrække er der gjort en indsats for at løfte de udsatte boligområder gennem helhedsindsatser, f.eks. i Gellerup og Viby Syd. Disse indsatser vil fortsætte de kommende år. Et vigtigt indsatsområde er at sikre en mere blandet boligmasse i alle dele af byen, hvilket giver mulighed for, at lokalområdet kan efterkomme ændringer i beboernes boligbehov. Det betyder, at der skal være forskellige boligstørrelser samt bolig- og ejerformer i de forskellige lokalområder. Derved bliver det muligt at blive i sit lokalområde, selv om ens boligbehov ændrer sig på grund af eksempelvis ændret livssituation eller økonomi. Den almene boligsektor er et væsentligt værktøj i forhold til at sikre et mangfoldigt boligudbud i alle dele af byen og dermed opbløde opdelingstendensen i Aarhus. Almene boliger varetager to hovedhensyn: På den ene side at være social garant for, at alle grupper i samfundet kan tilbydes en god bolig til en rimelig pris (blandt andet gennem den sociale anvisningsret). På den anden side som en vigtig del af det samlede boligudbud for aarhusianere, der ønsker den fleksibilitet, det giver at bo til leje. Ved at tilgodese begge hensyn sikres en mere blandet sammensætning i både mere problemramte boligområder og i de traditionelt attraktive byområder, hvorved opsplitningen mindskes. 4 5

4 Indsatser A INDSATS A: PLADS TIL FLERE AARHUSIANERE NU OG I FREMTIDEN Aarhus øger i takt med den globale bevægelse fra land til by sin betydning som Vestdanmarks centrum og vækstskaber. Det skaber en meget stor interesse for at bosætte sig i Aarhus og byen har en interesse i at tiltrække studerende og kvalificeret arbejdskraft, der er en forudsætning for fortsat bæredygtig økonomisk vækst. Aarhus Kommune ønsker derfor sammen med en bred vifte af aktører med interesse i Aarhus at skabe plads til den voksende befolkning. Det kræver, at vi skaber fysisk plads til, at mange forskellige typer mennesker kan få tag over hovedet i vores by, og at vi forbedrer boliger og boligområder, der er nedslidte og udsatte. Den store interesse for at bo i Aarhus betyder desværre, at nogle flytter fra kommunen, fordi de ikke oplever, at de kan finde den ønskede bolig til en overkommelig pris. Derfor er det et centralt element i Aarhus Kommunes boligpolitik at sikre, at der er plads til alle. Aarhus Kommune vil via byplanlægningen sikre, at der er tilstrækkelig plads til et stort og varieret udbud af boligtyper geografisk fordelt i kommunen i overensstemmelse med kommunens byudviklingsstrategi. Kommunen vil sikre planlægningsmæssig mulighed for byggeri af ca boliger af god kvalitet frem mod Aarhus Kommune vil arbejde aktivt med kommunal arealudvikling, køb og salg for gennem strategiske grundopkøb at sikre et geografisk varieret udbud af byggemodnede storparceller, arealer til etageboliger og parcelhusgrunde i overensstemmelse med kommunens byudviklingsstrategi og tilpasset den forventede efterspørgsel. SAMARBEJDE MED ANDRE Aarhus Kommune vil samarbejde med investorer og projektudviklere, som udvikler projekter, der matcher byrådets ønsker om boliger af god kvalitet. Kommunen vil i tæt dialog med markedet løbende vurdere, om kommunens planer rummer muligheder for at skabe et varieret boligudbud og tilstrækkelig dynamik i markedet. Aarhus Kommune vil i tæt samarbejde med de almene boligforeninger sikre, at der fortsat bygges nye boliger til aarhusianere i alle samfundsgrupper. Aarhus Kommune vil også fremover støtte byggeriet af almene familieboliger og almene ungdomsboliger med henblik på, at de fortsat udgør ca. en fjerdedel af boligmassen. Aarhus Kommune vil inddrage uddannelsesinstitutionerne og løbende reagere på ændrede behov for studieboliger. Vi vil videreudvikle udbuddet af midlertidige boligtilbud ved studiestart, hvor presset for en studiebolig er størst. Aarhus Kommune vil understøtte innovative investorer, projektudviklere, boligforeninger og seniorbofællesskaber mv., der via demonstrationsprojekter afprøver nye boligformer. Aarhus Kommune vil i dialog med Staten arbejde for, at lovgivningen fremmer udviklingen af en levende by og ikke hindrer ønsket om flere boliger i byen. 6 7

5 Indsatser B INDSATS B: MANGFOLDIGHED BOLIGTYPER, BOLIGSTØRRELSER OG EJERFORMER TIL ALLE BEHOV Aarhus er som Danmarks næststørste by Vestdanmarks største en mangfoldig by, der rummer plads og muligheder for, at mange forskellige slags mennesker kan leve det liv, de drømmer om. Mangfoldigheden er en styrke socialt, kulturelt og erhvervsudviklingsmæssigt og netop én af de kvaliteter, der gør byen attraktiv for nye borgere. Aarhus Kommune ønsker i et bredt samarbejde at skabe en by, hvor folk af alle slags lever sammen. Det kræver et balanceret boligmarked, der understøtter byens mangfoldighed ved et varieret udbud af boligtyper og boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Aarhus Kommune vil arbejde aktivt på at udvikle boligmarkedet i takt med, at demografien ændrer sig og nye drømme og behov opstår. Eksempelvis er Aarhus som en moderne, attraktiv by kendetegnet ved, at både antallet af singlehusstande og husstande med flere familier stiger. Aarhus Kommune vil i sin byplanlægning sikre, at der planlægges for en mangfoldighed af boliger i alle lokalområder i relation til både boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Kommunen vil aktivt søge at variere det lokale boligudbud, når der opstår muligheder for nye boligprojekter i den eksisterende by. Og kommunen vil gennem planlægningen skabe rummelighed til at udvikle nye boligtyper, så det eksempelvis er muligt at fastholde flere børnefamilier i byen. I forbindelse med salg af kommunale arealer vil Aarhus Kommune søge at fremme et varieret boligudbud af høj kvalitet ved at lade det være en del af tildelingskriterierne, at der lægges vægt på variation i boligtyper og boligstørrelser. Kommunen vil også være på forkant med den dynamiske udvikling på boligmarkedet via analyser af tendenser på ejendomsmarkedet. Aarhus Kommune vil i regi af Sundhed og Omsorg udarbejde en Boligplan 2016 for at sikre, at der er overensstemmelse mellem kommunens udbud af og efterspørgslen efter ældre- og især plejeboliger fremover. Dette vil ske på baggrund af en analyse af udviklingen i Aarhus Kommunes ældre- og plejeboliger, som søger at kortlægge, hvordan den fremtidige efterspørgsel af ældre- og plejeboliger vil se ud i Aarhus Kommune, og hvilke faktorer der vil påvirke denne. Aarhus Kommune vil afdække mulighederne for at understøtte flyttekæder med særligt fokus på at få seniorer til at flytte til mindre, mere overkommelige boliger og herved frigøre større enfamiliehuse, som kan bebos af børnefamilier. Aarhus Kommune vil på baggrund af Socialforvaltningens oplæg Vision for boliger og byens rum samarbejde med relevante interessenter om at tilvejebringe boliger og rum i byen for udsatte borgere og borgere med handicap. Visionen dækker fem centrale temaer, herunder temaerne Boligen som ramme om et selvstændigt liv og At bygge boliger i en by med plads til alle, og indeholder desuden ni principper for udviklingen af byen, boliger og byrum med fokus på ovennævnte grupper. Aarhus Kommune vil understøtte eksperimenterende projekter med udvikling af bofællesskaber, opgangsfællesskaber, flergenerationsboligbebyggelser og boligbebyggelser med andre boformer. Eksempelvis som det er sket via konkurrencen om Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig i Lisbjerg, som er gennemført i 2014 i samarbejde med det daværende Ministerie for By, Bolig og Landdistrikter. SAMARBEJDE MED ANDRE Aarhus Kommune vil i dialog og samarbejde med investorer og projektudviklere fremme et varieret udbud af boligtyper i byens forskellige lokalområder og aktivt arbejde for at sikre, at der etableres boliger af god kvalitet til en rimelig husleje også i de mest attraktive dele af byen. I tildelingen af kvoter til almene boliger vil Aarhus Kommune lægge vægt på, at de almene boligforeninger både opfører boliger til familier, boliger til singler og boliger til særlige målgrupper fx unge, borgere med handicap, ældre og borgere med lav indkomst. Kommunen vil også samarbejde med boligforeningerne om at opføre boliger, som imødekommer de forskellige målgruppers ønsker og behov. Og kommunen vil prioritere, at der findes lejeboliger til en overkommelig pris i alle kommunens lokalområder, og at der i boligområder med en overvægt af ejerboliger skabes et mere blandet udbud af boligtyper. 8 9

6 Indsatser C INDSATS C: VELFUNGERENDE TRYGGE LOKALSAMFUND OG STÆRK SOCIAL SAMMENHÆNGSKRAFT Aarhus har med et stort og synligt udbud af arbejdspladser, uddannelser, kultur- og fritidstilbud, boliger og en effektiv infrastruktur en stor tiltrækningskraft på tilflyttere. Byen rummer samtidig mange lokalsamfund, der fungerer som attraktive byer i byen. Mange borgere orienterer sig i hverdagslivet mod lokalområdet, der ofte spiller en stor rolle for den enkeltes identitet og livskvalitet. Samtidig med, at Aarhus som helhed præges af en positiv udvikling, udvikler de enkelte lokalsamfund sig forskelligt i takt med, at den store interesse for at bo i Aarhus skærper konkurrencen på boligmarkedet. Helt almindelige borgere med mellemindkomster kan som resultat af prisstigninger blive presset ud af de mest attraktive områder og bosætte sig i andre områder, eller endog i nabokommunerne. Der er således en tendens til, at der skabes en mere socialt opdelt by. Der er behov for en stærk, social sammenhængskraft i byen som helhed og i de enkelte bydele. Det er til gavn for alle grupper, for det sikrer en by i social balance og større tryghed i de enkelte områder. Aarhus Kommune ønsker med boligpolitikken at bidrage til, at byen som helhed bliver endnu mere attraktiv for bosætning og tilflytning, samtidig med at de enkelte lokalsamfund udvikles som en attraktiv og tryg ramme om hverdagslivet. Alle aarhusianere skal opleve sig som del af fællesskabet. Nøgleordene er aktivt medborgerskab og godt naboskab baseret på tryghed, tillid og ansvar. Lokalsamfundene er gode steder at dyrke fællesskaber. Her kan borgere lære hinanden at kende på kryds og tværs og være med til at bygge bro på tværs af generationer, køn, etnicitet og indkomst. Stærke fællesskaber gør lokalsamfundene til steder, hvor borgere trygt kan udfolde sig og trives både udendørs og indendørs. Arkitekturen og bystrukturen er den fysiske ramme for fællesskaberne og lokalsamfundene. Derfor skal der ved nybyggerier og renoveringer af eksisterende boligmasse blandt andet fokuseres på at skabe trygge miljøer, hvori fællesskabet kan og tør udfolde sig. Derved understøtter den fysiske ramme de trygge, tillidsskabende relationer, hvori borgerne kan udfolde sig. Aarhus Kommune vil via sin byplanlægning arbejde for, at der i de enkelte byområder planlægges for forskellige boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer for at sikre en stor mangfoldighed lokalt. I nye boligområder kan etablering af fælleshuse og beboerhuse bidrage til at styrke fællesskabet. Kommunen vil modvirke den socialt opdelte by ved aktivt at anvende den nye lovgivning, der giver kommunen mulighed for at stille krav om op til 25% almene boliger i nye lokalplaner. Via by- og trafikplanlægningen vil kommunen arbejde for at åbne bydele mod hinanden med særligt fokus på at skabe bedre forbindelser mellem udsatte boligområder og den omkringliggende by. Og via byomdannelse vil kommunen forbedre udvalgte forstadsområder og udtjente erhvervsområder, der trænger til et løft. Et element i den helhedsorienterede indsats kan være at skabe muligheder for, at der i udsatte boligområder etableres ejerboliger, som tiltrækker nye beboergrupper. Sker det ved nedlæggelse af almene boliger med forholdsvis lave huslejer i området, vil Aarhus Kommune arbejde for, at der på anden vis etableres prisbillige boliger som tilbud til beboere, der er afhængige af en lav husleje. I tildelingen af kvoter til almene boliger vil Aarhus Kommune lægge vægt på, at der skabes nye, blandede byområder, og at eksisterende byområder med meget ensidige udbud af ejerboliger blandes med almene boliger. I forbindelse med arealudvikling, køb og salg vil Aarhus Kommune identificere områder, hvor det vil være naturligt at indtænke almene familieboliger og private og almene ungdomsboliger for at bidrage til stor mangfoldighed lokalt. SAMARBEJDE MED ANDRE Aarhus Kommune vil i dialog og samarbejde med investorer, projektudviklere og almene boligforeninger fremme et varieret boligudbud, bl.a. med fokus på at sikre, at man kan blive boende i lokalsamfundet gennem forskellige livsfaser og i takt med, at den enkeltes behov ændres over tid. Aarhus Kommune vil også være i dialog med aktører på markedet om etablering af almene boliger i områder med høje grundværdier. Aarhus Kommune vil i tæt samarbejde med de almene boligforeninger løbende følge udviklingen i potentielt udsatte boligområder og via helhedsplaner udvikle udsatte boligområder til attraktive, blandede byområder. Det skal ske via en bred, koordineret indsats på tværs af kommunens forvaltninger. Aarhus Kommune vil samarbejde om fortsat at skaffe national finansiering til at løfte de udsatte boligområder

7

Aarhus Kommune TEKNIK OG MILJØ

Aarhus Kommune TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune TEKNIK OG MILJØ Forord Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende, pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter

Læs mere

Notat til Teknisk Udvalg på baggrund af byrådets drøftelse på mødet den 27. april 2016, sag nr. 8: Boligpolitik Aarhus Kommune.

Notat til Teknisk Udvalg på baggrund af byrådets drøftelse på mødet den 27. april 2016, sag nr. 8: Boligpolitik Aarhus Kommune. Boligpolitik behandling i Teknisk Udvalg Side 1 af 6 Notat til Teknisk Udvalg på baggrund af byrådets drøftelse på mødet den 27. april 2016, sag nr. 8: Boligpolitik Aarhus Kommune. Notatet behandler spørgsmål

Læs mere

BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER DET GÅR GODT PÅ BORNHOLM. Vedtaget 28. marts 2019

BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER DET GÅR GODT PÅ BORNHOLM. Vedtaget 28. marts 2019 BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER Bornholm er kendt for sin unikke natur og hyggelige historiske byer og fiskerlejer, der er velafgrænsede og harmonisk indpasset i landskabet.

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

OPLÆG TIL NY BOLIGPOLITIK

OPLÆG TIL NY BOLIGPOLITIK OPLÆG TIL NY BOLIGPOLITIK Roskilde Kommune 2018 Anbefalet af boligpolitisk følgegruppe d. 30.10.18 BOLIGPOLITIK: BYER I SOCIAL BALANCE Roskilde Kommune er en attraktiv bosætningskommune med en varieret

Læs mere

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i

Læs mere

Almene boliger i Aarhus

Almene boliger i Aarhus 13. NOVEMBER 2018 Almene boliger i Aarhus - Aftale mellem BL s 5. kreds og Aarhus Kommune om genhusning og nybyggeri 1. Den blandede by er en fælles opgave BL s 5. kreds og Aarhus Kommune har tradition

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...

Læs mere

maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi

maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi Forord Denne strategi er resultatet af en proces, som Seniorudvalget igangsatte i slutningen af 2014 om, hvordan fremtidens boliger

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

ANBEFALINGER. Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse

ANBEFALINGER. Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse ANBEFALINGER Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse 28. februar 2017 Udviklingsudvalget vedrørende fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse

Læs mere

Aarhusmål og Aarhusfortællingen Maj 2018

Aarhusmål og Aarhusfortællingen Maj 2018 Aarhusmål og Aarhusfortællingen 2018-2021 16. Maj 2018 Aarhusfortællingen Fortællingen om Aarhus 2018-2021 (ny udgave) Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø

Læs mere

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Visioner for et boligområde. Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge. Herfølge syd

Visioner for et boligområde. Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge. Herfølge syd Visioner for et boligområde Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge Herfølge syd Indholdsfortegnelse Ny boligby i Herfølge Syd Forslag til bebyggelsesplan Fremtidens mangfoldige

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE HANDLINGSPLAN 2017 BOLIGORGANISATIONERNE I ODENSE - FYNS POLITI - ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE HANDLINGSPLAN 2017 BOLIGORGANISATIONERNE I ODENSE - FYNS POLITI - ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE HANDLINGSPLAN 2017 BOLIGORGANISATIONERNE I ODENSE - FYNS POLITI - ODENSE KOMMUNE INDHOLD Indledning 3 Handlingsplan 2017 5 Pejlemærke 1 5 Pejlemærke 2 9

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Side 1 af 6 Konklusion Forslaget om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune har på forskellig vis været

Læs mere

Det bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019

Det bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019 Det bedste sted at bo hele livet Boligpolitik 2019 Indhold Indledning 3 Solrød Kommunes boligpolitik 5 Variation i typer af boliger 5 Ejer- og lejeboliger 5 Store og små boliger 7 Særligt fokus på de unge

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Forord. Hvidovre skal også i fremtiden være en attraktiv by at bo i.

Forord. Hvidovre skal også i fremtiden være en attraktiv by at bo i. BOLIGPOLITIK 2 Forord Hvidovre skal også i fremtiden være en attraktiv by at bo i. Vi oplever disse år et stigende ønske om at bosætte sig i Hvidovre. Den store efterspørgsel skaber et pres på boligmarkedet.

Læs mere

Indhold Bilag 1: Notat om bestemmelser om boligstørrelser. Sagsnr

Indhold Bilag 1: Notat om bestemmelser om boligstørrelser. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 1: Notat om bestemmelser om boligstørrelser I dette notat beskrives baggrunden for bestemmelserne om boligstørrelser i kommune-

Læs mere

11. marts Sagsnr

11. marts Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 2. Administrationsgrundlag for almene boliger - anvendelse af krav om almene boliger i lokalplaner og udmøntning

Læs mere

STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE

STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE FORORD FORMÅL MED STRATEGIEN Alle har brug for et godt sted at bo og leve. Et sted, hvor man trives og holder af at være. I Assens Kommune arbejder vi

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og nærområder

Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og nærområder Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 26. september 2017 Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og Det foreslås, at der udarbejdes en fælles udviklingsplan

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds

Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds København vokser kraftigt, og i 2030 vil der være ca. 100.000 flere indbyggere end i 2019. Københavns Kommune og BL 1. kreds har set, hvordan

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Boligpolitik Odense. Odense Kommune

Boligpolitik Odense. Odense Kommune Boligpolitik Odense Odense Kommune 2 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 5 Boligpolitik for Odense 2002-2012 7 Boligpolitik - overvejelser 7 De boligpolitiske mål og handlinger 9 Boligudbygningen i dag

Læs mere

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser 24-02-2015 19-02-2015 Sagsnr. 2014-0176948 Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser Dokumentnr. 2014-0176948-1

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. august 2014 for Lisbjerg Skole - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for

Læs mere

BRUTTOKATALOG MED FORSLAG TIL ANBEFALINGER. Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse

BRUTTOKATALOG MED FORSLAG TIL ANBEFALINGER. Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse BRUTTOKATALOG MED FORSLAG TIL ANBEFALINGER Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse 19. januar 2017 Baggrund Udviklingsudvalget har til opgave at komme

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 Bosætning i Odense Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 En kort karakteristik i tal og grafer Indbyggertal 3. kvartal 2010: 190.147

Læs mere

Fælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening samt anvendelse af salgsindtægt.

Fælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening samt anvendelse af salgsindtægt. Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 26. november 2017 Udbud af kommunalt areal i Toveshøj Fælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening

Læs mere

Strategisk planlægning i landdistrikterne

Strategisk planlægning i landdistrikterne INDSATS 1 Strategisk planlægning Strategisk planlægning handler om lokale planer for landsbyerne. Hvordan sikrer vi at kommuneplaner og lokale planer hænger sammen? Fra landspolitiske side lægges der op

Læs mere

Bilag 2: Resumé af høringssvar og håndtering af disse ift. Boligstrategi 2017

Bilag 2: Resumé af høringssvar og håndtering af disse ift. Boligstrategi 2017 Bilag 2: Resumé af høringssvar og håndtering af disse ift. Boligstrategi 2017 NR. AFSENDER KORT RESUMÉ AF HØ- RINGSSVAR 1 Merete Helgens, formand, Odense Kommunes Ældreråd Høringssvaret indeholder en overordnet

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ

Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ Bilag: Datagrundlag Den overordnede ramme for arbejdet udgøres af Kommuneplan 213 og Erhvervsplan 214: Byrådet lægger vægt på, at der i Aarhus Kommune

Læs mere

Fremtidens bolig og bosætning i Danmark

Fremtidens bolig og bosætning i Danmark Fremtidens bolig og bosætning i Danmark Sparekassen Kronjylland Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896 1900 1904 1908 1912 1916 1920

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,

Læs mere

Potentialevurdering Assens Kommune April 2018

Potentialevurdering Assens Kommune April 2018 Potentialevurdering Assens Kommune April 2018 1 Konklusion Assens Kommune har historisk haft, og forventes også fremover ifølge befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik, at have negativ befolkningsvækst.

Læs mere

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,

Læs mere

Fremtidens almene familie- og boformer. Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016

Fremtidens almene familie- og boformer. Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016 Fremtidens almene familie- og boformer Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016 Formål med netværket Gensidig sparring ny viden til kreds og organisation Kvalificere fremtidens almene boligmasse Input

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik marts 2015 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Rummelige fællesskaber og kreative frirum gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

FREMTIDENS ALMENE FAMILIE- OG BOFORMER

FREMTIDENS ALMENE FAMILIE- OG BOFORMER FREMTIDENS ALMENE FAMILIE- OG BOFORMER Kredskonference 9. kreds Rikke Lønne, udviklingskonsulent BL Den 4. marts 2017, LO-skolen Fremtidsstudiet Beboerdemokrati Effektivisering Fremtidens familie- og boformer

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 24. juni Politik for boligområdet

Vedtaget af Viborg Byråd den 24. juni Politik for boligområdet Vedtaget af Viborg Byråd den 24. juni 2009 Politik for boligområdet Indhold Forord Forord.......................................................... 2 Indledning.....................................................

Læs mere

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Fremtidens boligbyggeri i København

Fremtidens boligbyggeri i København Fremtidens boligbyggeri i København 16. januar 2012 Direktør Anne Skovbro, Københavns Kommune Side 2 > 100.000 flere københavnere i 2025! > Hvem er de nye københavnere? > Hvor kan de bo? Side 3 Høj befolkningsvækst

Læs mere

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Ringsted hjertet ligger i midten

Ringsted hjertet ligger i midten VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Medborgerskab En tværgående politik 2015

Medborgerskab En tværgående politik 2015 Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Fokusområde UDKAST. Bosætningsstrategi Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi

Fokusområde UDKAST. Bosætningsstrategi Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi Fokusområde 2019-2020 Bosætningsstrategi 2019-2023 Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi 2019-2023 UDKAST Tiltrækning af unge voksne til vores byer For at indfri

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Landdistriktspolitik Randers Kommune

Landdistriktspolitik Randers Kommune Landdistriktspolitik Randers Kommune 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016 Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske

Læs mere

DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT

DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT HVAD MENER DU? Byrådet har i januar 2019 besluttet at sende planstrategien 'Fælles Takter' i offentlig høring. Planstrategien

Læs mere

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

BYEN TIL VANDET. Politisk målsætning. Langsigtet planlægning og byudvikling er en vigtig forudsætning for klog og målrettet vækst.

BYEN TIL VANDET. Politisk målsætning. Langsigtet planlægning og byudvikling er en vigtig forudsætning for klog og målrettet vækst. VI TØR GÅ NYE VEJE Vi vil muligheder for alle - alle skal med, og alle kan bidrage Vi vil vækst og udvikling - et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed BYEN TIL VANDET Langsigtet planlægning

Læs mere

Fremtidens København

Fremtidens København Kommuneplan 15 i Vanløse Fremtidens København / Ingvar Sejr Hansen // Økonomiforvaltningen Kommuneplan 2015 Befolkningsudvikling Stigning på 33 % på 20 år 100.000 flere københavnere i 2027 Forholdsvist

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere