Humtanistisk Teknologi, 3 Semester, Hus 4.2, Gruppe 12

Transkript

1 Kommunikation på internettet Humtanistisk Teknologi, 3 Semester, Hus 4.2, Gruppe 12 Simone Hagen Rieder, Maria Mejer Helwig Rasmussen, Mikkel Stybe, Oscar Bjørn Vossen & Mathias Sterlet Schack Grundahl Vejleder. Pelle Guldborg Hansen

2 Abstract The development of the internet has made social media platforms appear in our daily lives, and we frequently use them to communicate, inform and to be informed by. This paper looks at how users of these social media platforms communicate, if the communication can be classified as good or bad, and attempt to look at possible reasons as to why users communicate exactly the way they do. In order to accomplish this, two homepages, Facebook and Reddits Danish subreddit, will be compared to distinguish differences between the two. A comparison between the way users interact and the technological boundaries is used to gain insight in the differences between the two homepages. Particularly Facebook and pages like Reddit has made it easy for media- and news companies to spread their news to a much wider audience. Social media is becoming a public forum where information exchange, conversations, discussions and debates are taking place amongst users with different attitudes and point of views. Debates on especially Facebook has many participants, and particularly when these debates are taking place directly on the facebook pages linked to news companies. During the making of this paper a tendency among the communication between users was uncovered. Users of Facebook often talk inappropriately to each other and communicate in a negative manner. The newspaper BT is one of the newsmedia companies which daily uploads their latest news on their Facebook page, allowing Facebook users to comment and debate. BT was decided by the group to be an interesting media because it is among the newsmedia companies with the most Facebook followers. To compare the communication on the social media we analyze the news- and entertainment website Reddit in order to conclude how the communication observed here differs from the one seen on Facebook. 1

3 1 Indledning Motivation Problemformulering Semesterbinding Forankring - Subjektivitet, Teknologi og Samfund Valg af dimension - Teknologiske Systemer og Artefakter Afgrænsning Metode Argumentation og retorik Toulmins argumentmodel De klassiske appelformer Komparativ metode Redegørelse Facebook Facebooks egne rammer Facebooks tekniske rammer Profil- og coverbillede Likefunktionen Sharefunktionen Headline Textbox Emojis Tagfunktionen BT s anvendelse af Facebook BT s retningslinjer Delkonklusion Reddit Reddits egne rammer Reddit Content Policy Reddiquetten Please Do Please Don t Reddit Denmarks retningslinjer Reddits tekniske rammer

4 Flair Upvote/Downvote Headline Brugernavn Kommentarfunktion Delkonklusion Teori Jürgen Habermas Formalpragmatik og teorien om den kommunikative handlen Offentlighedsmodellen Positivitet kontra negativitet Intentionen bag brugernes kommentarer Teori om intention Social indflydelses underminering af intelligens Delkonklusion Analyse Facebook Analyse af Facebooks rammer Profil- og coverbillede Likefunktionen Sharefunktionen Headline Emojis Tagfunktionen Kommunikation på Facebook Slipper grebet en smule: Saudiarabiske kvinder stiller op til valg Mie fra Juleønsket satsede alt: Julekalender ændrede skuespillerens liv - og nu trækker udlandet Succesen fortsætter: Lukas Graham vinder talkshow-afstemning i USA Bieber-billetter blev revet væk: Nu bliver de solgt videre for tusindvis af kroner Mohamad kørte på nedslidte dæk: Nu kan han ikke blive dansker Reddit Analyse af Reddits rammer Flair

5 Upvote/Downvote Headline Navn Kommentar Kommunikation på Reddit To milliarder tv-seere så med (Miss World 2015) Jeg blev ikke politimand for at plyndre flygtninge for deres ejendele! Eget Redditopslag Delkonklusion Diskussion Konklusion Begrebsliste Litteraturliste

6 1 Indledning Med udbredelsen af internettet, har de sociale medier gjort deres indtog i vores hverdag, og vi benytter os flittigt af dem til at kommunikere og blive informeret. Særligt Facebook har gjort det nemt for nyhedsmedier såsom Politiken, Finans, BT m.fl. at sprede deres nyheder ud til en langt bredere målgruppe. De sociale medier er således blevet til et offentlige fora hvor udveksling af informationer, samtaler, diskussioner og debatter finder sted, på tværs af brugere med forskellige holdninger, synspunkter, kulturelle baggrunde og politiske overbevisninger. Facebook er et medie med en stor brugerflade, hvoriblandt mange forskellige synspunkter er repæsenteret. Det er med til at sætte gang i debatterne på især nyhedsmediers Facebooksider. Dagbladet BT er et af de nyhedsmedier, der dagligt slår nyhedsopslag op på deres Facebookside og lægger herved op til, at brugerne af mediet kan kommentere og debattere. Udover Facebook ser vi også på Reddit, et mindre kendt nyhedsmedie, da brugerne her er mere anonyme end brugerne på Facebook. Specifikt kigger vi på Reddits danske subreddit, da vi ved at tage udgangspunkt i netop dette subreddit har nemmere ved at drage paralleller til danske Facebookbrugere. I dette projekt vil vi, ud fra Habermas Teori om den Kommunikative Handlen, Toulmins Argumentmodel og retoriske virkemidler i form af de tre klassiske appelformer: Logos, Etos og Patos, undersøge hvordan og hvorfor brugernes kommunikation i debatterne på BT s Facebookside og debatterne på Reddit udvikler sig som de gør. Vi vil i den forbindelse kigge nærmere på hvilke tekniske og kommunikative rammer der på Facebook og Reddit opstilles. Med kommunikative rammer menes de tekniske muligheder, som brugerere kan benytte sig af under konversationer og debatter med andre brugere. Dernæst vil vi sammenligne kommunikationen på BT s Facebookside med kommunikationen der foregår på det danske subreddit, Reddit.com/r/Denmark. Sammenligningen skal give os en forståelse af, hvilke elementer der kan påvirke kommunikationen i forskellige retninger, for derefter at diskutere mulige tiltag til en eventuel forbedring af kommunikationsprocessen. Det gør vi med henblik på at få en forståelse for, om kommunikation på internettet kan kategoriseres som enten god eller dårlig kommunikation, i forlængelse af Habermas begreb om den ideelle herredømmefri samtale. For at kunne belyse ovenstående har vi valgt at undersøge hvordan ideel kommunikation foregår ved hjælp af de to Habermas-teorier: Teorien om den Kommunikative Handlen, Formalpragmatik samt hans Offentlighedsmodel. Vi vil benytte begrebet om den ideelle herredømmefri samtale, for 5

7 herved at komme frem til en baseline for god kommunikation. Habermas Offentlighedsmodel vil vi benytte til, at danne os et overblik over samspillet mellem samfundet, individet og staten. Forståelsen af dette samspil og de dertilhørende sfærer og områder vil hjælpe os til at forstå den nytilkomne sfære, den virtuelle offentlige sfære. Derudover vil vi undersøge hvordan de tekniske rammer på Facebook og Reddit påvirker brugernes formuleringer, fortolkninger og holdninger, når de formulerer sig på nyhedsmediernes nyhedsopslag. Med tekniske rammer menes de muligheder som Facebook og Reddit giver brugerne som virkemidler i debatter: Mulighed for at tagge, kommentere direkte, like og uploade billeder i en debat. Til slut vil vi diskutere, hvorvidt Facebook eller Reddit opstiller de mest hensigtsmæssige rammer for den ideelle herredømmefri samtale, samt diskutere om den virtuelle sfære begrænser muligheden for en sådan samtale på internettet. 2 Motivation Motivation for at skrive et projekt omhandlende kommunikation og adfærd blandt brugere på BT s Facebookside kommer af, at vi selv er blandt den store gruppe af brugere som flittigt benytter Facebook. I løbet af en normal hverdag er vi selv aktive på de sociale medier et utal af gange, hvor vi blandt andet kommenterer, liker, poster billeder eller opslag, skriver beskeder og lignende. Størstedelen af tiden på de sociale medier går med at scrolle igennem et utal af opslag, ikke bare fra vores venner, men også de nyhedsmedier som følges. Det tager kun to sekunder at kommentere på f.eks. BT s nyhedsopslag eller respondere på en anden brugers kommentar til nyhedsopslaget. Ofte tagger man sine venner i nyhedsopslag hvis man tænker, at de kunne falde i deres interesse. Tagging kan også forekomme, hvis man ønsker at gøre opmærksom på en nyhed. Der er derfor mange som ser nyhederne og vælger at kommentere på dem, enten for at svare på en vens tag eller for at tilkendegive sin mening og holdning til sagen, som nyhedsopslaget omhandler. Både positive eller neutrale, men også negative kommentarer forekommer. Når brugerne ytrer sig negativt over for andre brugere eller selve nyhedsmediet, f.eks. BT, kan det springe nogle brugere i øjnene. Vi kender selv til det, at man er uenige med en person og derfor ender ud i en diskussion som hurtigt eskalerer og tager overhånd. Gruppen har en hypotese om, at de rammer der opstilles på Facebook i form af mulighed for likes, kommentarer, osv., er med til at påvirke den måde brugerne opfatter og håndterer informationer. 6

8 Vores udgangspunkt er, at vi næppe selv kunne finde på at tiltale andre så hårdt og negativt, som vi kan se at brugerne imellem ofte gør (Se evt. bilag 1). Derfor finder vi det spændende at undersøge hvad der kan få samtaler til at tage en uhensigtsmæssig drejning. En stadig større del af hverdagens kommunikationen foregår gennem de sociale medier og med 72% af danskerne på Facebook, er det dét mest benyttede sociale medie i Danmark (Social Stats, 2015). Den store mængde af brugere afstedkommer også forskellige holdninger, som via. Facebook har mulighed for at blive luftet. Det er ikke udelukkende gruppen der oplever at tonen på Facebook ofte tager en drejning, der ikke er ideel. I en undersøgelse foretaget af DR, svarer 65 procent af de her adspurgte byrådsmedlemmer, at de ofte oplever at tonen i den politiske debat kan blive hård, grænsende til det ubehagelige (Kvist & Øtting, 2015). Specielt på nyhedsmediernes Facebookopslag, opstår der ofte ophedede debatter, enten som følge af andre brugeres kommentarer, eller på baggrund af mediernes nyhedsartikler eller vinklingen af disse. Kommunikationen på de sociale medier var for os interessant at undersøge, da det giver anledning til en undren over årsagerne til de mange negative kommentarer der florerer. 3 Problemformulering Hvordan foregår kommunikation på internettet - specifikt på BT s Facebookside - og hvad er forudsætningerne for måden den forløber på? Hvad kendetegner god og dårlig kommunikation? Hvorvidt afviger kommunikationen på BT s facebook-side fra Habermas baseline for god kommunikation? Hvilke kommunikative virkemidler samt teknologiske elementer/rammer påvirker kommunikationen på online debatter? 7

9 4 Semesterbinding 5.1 Forankring - Subjektivitet, Teknologi og Samfund I dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund, er der fokus på det humanvidenskabelige aspekt. Der kigges på hvordan teknologier, kulturer, mennesker og samfund påvirkes af hinanden. Der lægges vægt på teknologiske forandringer, som afstedkommer ændringer i hverdagslivet. Der er fokus på humanvidenskabelige teorier og metoder som analyseværktøj af de forskellige aspekter. I dette projekt vil vi indfri dimensionen STS, ved at undersøge hvordan brugerdebatten på BT s Facebookside bliver påvirket af de teknologiske rammer og hvilke faktorer der spiller ind på kommunikationen blandt brugerne. For at gøre dette vil vi benytte os af Teorien om den kommunikative handlen og Offentlighedsmodellen af Jürgen Habermas. Derudover vil vi anvende Toulmins argumentmodel som en del af metoden, samt retoriske virkemidler i form af logos, etos og patos. Vi vil benytte teorien om kommunikative handlen til at få en grundforståelse for, hvilke elementer og rationelle argumenter der skal til for at en god dialog kan finde sted. Dette er for at danne en baseline for hvad god kommunikation er, således at vi kan analysere, hvorvidt kommentarerne har en positiv eller negativ indflydelse på debatten. Offentlighedsmodellen vil vi benytte til at få kendskab til skellet mellem den private- og den offentlige sfære. Herefter vil vi undersøge hvordan internettet har påvirket disse sfærer og analysere den nytilkomne virtuelle sfære, og dens påvirkning på samfundet. Toulmins argumentmodel vil vi anvende til at analysere de enkelte brugeres kommentarer, for derved at kunne redegøre for den måde kommunikationen foregår på, analysere hvorvidt den virtuelle sfære har betydning for onlinedebatter samt diskutere hvorvidt brugerne er bevidste om deres brug af argumentation eller mangel på samme. Herudover vil vi benytte argumentmodellen til at se på samspillet mellem brugerne, de teknologiske rammer og måden debatterne forløber, hvilket er bindeleddet i vores TSA forankring. 8

10 4.2 Valg af dimension - Teknologiske Systemer og Artefakter Dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter har fokus på det teknisk videnskabelige aspekt. Der anvendes teori og metode, som en del af den tekniske videnskab, for at belyse de tekniske funktioner og processer. For at indfri dimensionen TSA, vil vi undersøge hvilke teknologiske rammer Facebook og Reddit opstiller, samt hvordan disse teknologiske rammer er med til at påvirke brugernes debatter. For at undersøge denne problemstilling vil vi først redegøre for Facebook og Reddits teknologiske funktioner såsom likes, del, emojis, profilbillede, tekstfelt, del med mere. Derefter vil vi i opgaven foretage en analyse af måden hvorpå disse tekniske rammer påvirker brugernes muligheder, samt måden de kommenterer på, når de debatterer på henholdsvis Facebook og Reddit. Til sidst i opgaven vil vi blandt andet diskutere hvordan de teknologiske rammer kan være en af årsagerne til spredningen af negative kommentarer. Samtidig vil vi diskutere hvordan disse teknologiske rammer kan påvirke debatten, hvis de sættes anderledes op end hvad tilfældet er på nuværende tidspunkt. 5 Afgrænsning I dette afsnit vil vi redegøre for hvilke afgrænsende beslutninger gruppen har foretaget i udarbejdelsen af denne rapport, specifik hvorfor valget faldt på netop BT s Facebookside og Reddit, i stedet for andre sociale medier. Ydermere vil vi også redegøre for valget af Habermas teorier, og hvorfor netop disse blev valgt over andre lignende kommunikationsteorier. Vi har valgt Facebook som platform, da det er det medie, som flest danskere ( ) benytter månedligt (socialemedier.dk, 2015). Som det ses på nedenstående grafik er antallet af Facebookbrugere, sammenlignet med brugere på andre sociale medier som Linkedin, Snapchat, Instagram, Twitter og Pinterest, markant højere. Det kendetegner Facebook som medie, at folk og virksomheder her kan oprette personlige profiler. Ser man på grafen over de mest benyttede sociale medier i Danmark (socialemedier.dk, 2015) er det tankevækkende, at Reddit ikke er iblandt. Vi kan heraf altså konkludere at Reddit er et mindre benyttet socialt medie I Danmark end 9

11 nedenstående. Reddit er på verdensplan en af de mest besøgte hjemmesider, og indtog for september måned 2015 en 31. plads (Loiberg, Socialstats, 2015). Grunden til at vi valgte Reddit til sammenligning med Facebook i stedet for de mange andre sociale medier på markedet er, at Reddit på mange punkter skiller sig ud fra mængden. Reddit har, foruden at brugerne er anonyme, en helt anden profilstruktur. (socialemedier.dk, 2015). I dette projekt har vi valgt at nærstudere BT, deres debatter og de Facebookbrugere der deltager heri. BT er med Facebookfølgere dags dato (23. december 2015), blandt de danske medier, som har flest følgere (Facebook.com/BT, 2015). Vi har via. et gruppemedlems stilling som Community Manager for BT unik adgang til konkrete spredningstal for nyhedsartiklerne på BT s facebook side. Det er en af bevæggrundene for, at vi har valgt netop BT som medie, da særligt spredningstal giver os en indsigt i hvor mange brugere, Facebookdebatterne når ud til. I vores analyse af BT s Facebookdebatter anvender vi ingen informationer, som almene brugere ikke har adgang til, da vi ikke har fået samtykke fra vores gruppemedlems overordnede. Det vil sige at vi ikke analyserer de skjulte kommentarer. Da disse kommentarer ikke er synlige for de resterende 10

12 debbaterende, burde de derfor ikke have en stor indflydelse på debattonen og den mulige drejning den tager. Spredningsindsigt er vigtig, da antal af følgere og mængden af interaktion hænger sammen. Jo flere følgere des større spredning og dermed interaktion. Da BT er et af de repræsenterede medier på Facebook, som har flest følgere, danner det grobund for en mere aktiv interaktion, medie og brugere imellem. Sammenlignet med flere andre medier repræsenteret på Facebook, eksempelvis Berlingske Tidende og Børsen, er vores opfattelse, at BT s følgere overordnet set er mindre politisk korrekte i måden de kommunikerer på. Vi har en antagelse om, at det påvirker den udvikling, som de forskellige debatter gennemgår. Vi har i denne opgave valgt at bruge Habermas teorier som argumentation for hvordan god kommunikation foregår. Vi er klar over at der eksisterer andre teorier, gruppen har dog valgt at fokusere på netop Habermas. Gruppen mener, at Habermas opstiller en række kriterier, som stadig er relevante den dag i dag, da disse kriterier muliggør en systematisk analyse af debatter ved at undersøge, hvorvidt de overholder disse. Vi har tidligere i processen overvejet at beskæftige os med Erving Goffman, dog fandt vi løbende ud af, at Habermas dækker et bredere spektrum end Goffman. Derudover fandt vi det intressant at undersøge den nye udvidelse af offentlighedsmodellen, i form af den offentlige virtuelle sfærer, da det er afgørende for vores analyse af kommunikationen i debatterne. 6 Metode I dette afsnit redegøres for valg af metode under udarbejdelsen af dette projekt. Først beskrives hvordan Toulmins argumentmodel og de klassiske appelformer hjælper til at forstå hvordan kommunikation foregår på internettet og giver os et indblik i, hvilke følelser afsenderen af indlægget ønsker at frembringe i debatten. Dernæst redegøres for den komparative tilgang der er anvendt til at sammenligne Reddit og Facebook og hvordan denne hjælper os med at få forståelse for hvilke rammer der har en indvirkning på kommunikationen på internettet. 11

13 6.1 Argumentation og retorik For at få en forståelse for hvordan kommunikation foregår på de sociale medier, har vi valgt at inddrage metode til at få en forståelse for den argumentation, som brugerne benytter sig af, samt de retoriske virkemidler der anvendes på fora. Vi ønsker at undersøge kommentarerne i deres kontekst, og det gør vi ved at lave en pragmatisk analyse, hvor vi ser på ytringernes betydning i analysen fremfor udelukkende at analysere den enkelte kommentar, som der bliver gjort i en semantisk analyse. Et af de grundlæggende synspunkter i pragmatik er, at sproget skal undersøges som et sprogbrug, som handling, som praksis, som sprog i anvendelse og som et middel til kommunikation (Nølke, Den store danske, 2010). Erkendelsen i pragmatikken finder man gennem en undersøgelse af begreber som handling, anvendelse og praksis. Sprogbrugen skal ikke studeres isoleret, men i dens sammenhæng (Ibid). Da vi anvender en pragmatisk tilgang i dette projekt, vil det underbygge at sproget er hensigtsbestemte, regelstyrede ytringer, som dermed er relevant for bestemte brugere og i bestemte situationer, f.eks. debatterne på BT s Facebookside (Ibid). Det er altid en specifik situation som fremprovokerer forskellige ytringer og de optræder aldrig selvstændigt. Den særlige situation og forholdet mellem de debatterende, kan være bestemt af mange forhold, i dette tilfælde BT s opslag og retningsregler (Ibid). Som tidligere nævnt fungerer Facebookindlæg aldrig i et tomrum. Samtaler på Facebook finder sted i et virtuelt rum og kan agere substitut for samtalerum som et køkken, en forelæsningssal, en lukket kreds af bekendte, et offentligt rum m.fl. Gældende for dem alle er, at der altid er visse normer for kommunikation alt efter hvilket rum samtalen finder sted i(ibid) Toulmins argumentmodel Vi anvender Toulmins argumentmodel og de tre klassiske appelformer: Logos, etos og patos, som metode til at analysere argumentation i Facebookdebatter. Ved at anvende de nævnte metoder, vil vi blandt andet kunne identificere debattørernes argumenter i udvalgte debatindlæg. 12

14 Toulmins argumentmodel er udarbejdet af den engelske filosof Stephen Toulmin. Formålet med modellen er, at den skal kunne anvendes som en generel analysemodel i alle sammenhænge, hvor argumentationen ønskes undersøgt. Argumentmodellen kombinerer både en logisk og en retorisk tilgang til argumentation (Sørensen, 2011) og består af de tre hoveddele: Påstand, belæg og hjemmel. Påstand er det synspunkt der fremføres og som afsenderne ønsker opbakning af. Et belæg for en påstand bliver brugt til at understøtte påstanden. Hjemmel er grundlaget for, at et bestemt belæg kan fremføres for en bestemt påstand. Et eksempel på dette er De skal ikke bo på Lolland, de keder sig gevaldigt på Lolland, i denne sammenhæng, bliver... de keder sig gevaldigt brugt som hjemmel for, at de ikke skal bo på Lolland (Ibid). Udover hoveddelene i modellen, kan den også udvides med begreberne: Styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning. Under styrkemarkør skelner vi mellem optoning og nedtoning. Ved optoning menes at afsenderen kraftigt understreger sit budskab f.eks.: Nu må I virkelig se at komme i sving!, hvor en nedtoning har en mere forsigtigt tilgang til emnet, f.eks.: vi kunne også overveje, at. Med gendrivelse menes, at afsenderen kommer med indvendinger mod sin egen påstand og påpeger tilfælde hvor de ikke selv har ret, f.eks.: Selv om jeg ikke ønsker flere flygtninge i Danmark, da de kun er til besvær, bidrager de med meget godt. Afsenderen kan også styrke sin hjemmel ved rygdækning, hvor vedkommende trækker på erfaring eller andre pålidelige undersøgelser, eksempelvis.: Tager vi udgangspunkt i erfaringerne, de har gjort sig i Sverige, kan vi konkludere, at flygtninge ikke befinder sig godt i små samfund. Derfor bør de ikke bo på Lolland (Ibid). Den fulde argumentmodel ser således ud: (Sørensen, 11). 13

15 6.1.2 De klassiske appelformer Udover argumentmodellen anvender vi et af de retoriske grundbegreber, de tre appelformer: logos, etos, patos (Lassen, 2015). Vi anvender metoden i de situationer, hvor en bruger forsøger at påvirke andre brugere i debatten i en bestemt retning. Logos appellerer til fornuften og afsenderen lægger vægt på, at argumentere logisk og gennemskueligt. Ved brug af etos ønsker afsenderen at skabe troværdighed over for læseren, ofte gennem opbyggelse af tillid. Afsenderen demonstrerer viden og indsigt i emnet ved eksempelvis at trække på erfaringer, titler og lign. Et eksempel på dette kunne se sådan ud: Nu bor jeg ved siden af et flygtningecenter, og erfaringer viser, at de.... Når patos anvendes i en debat er det med fokus på følelser, og afsenderen ønsker at få modtageren i en stemning hvor han/hun sympatisserer med afsenderen. Der bliver ofte spillet på stærke følelser som vrede, glæde og medlidenhed (Lassen, 2015). 6.2 Komparativ metode For at skabe os et overblik over hvorvidt kommunikation foregår forskelligt, alt efter hvor man befinder sig på internettet, har vi valgt at sammenligne to fora med forskellige rammer: Facebook og Reddit. Disse holdes op mod hinanden og gennem den komparative metode, undersøger vi forskellene på de to fora og hvordan disse påvirker debatterne(redaktionen, 2014). Debatterne set på de to fora, vil vi analysere på baggrund af Habermas teori om den kommunikative handlen. Vi benytter os af Toulmin og den pragmatiske argumentmodel i forhold til at analysere de retoriske virkemidler, der benyttes på de to fora. Ydermere vil vi undersøge, hvorvidt der er forskel på de teknologiske rammer der opstilles på hjemmesiderne. Målet med at kigge på de teknologiske rammer er at danne os et overblik over de muligheder og begrænsninger, der er på de to fora. For at gøre dette, vil vi kigge på, om det eksempelvis er muligt at benytte like- og dislike funktioner på hjemmesiderne, om der er forskel i mulighederne for at kommentere på opslag, og på hvilke personlige informationer den enkelte bruger skal tilkendegive, når denne opretter en bruger på den givne hjemmeside. Dette undersøges for at få en forståelse for, hvorvidt kommunikationen foregår forskelligt afhængigt af hvilke hjemmesider man undersøger, og om de teknologiske rammer har en indvirken på denne. Kan en ændring i hjemmesidernes teknologiske 14

16 rammer evt. ændre den kommunikation der foregår? I forlængelse heraf kan nævnes at, denne rapport er tiltænkt som et udgangspunkt for videre arbejde. Et generelt og fuldstændig repræsentativt mønster vil ikke blive synliggjort gennem denne rapport. Rapporten er en vejledning til hvordan det er muligt at undersøge emnet kommunikation på internettet. 7 Redegørelse Dette afsnit er delt op i en redegørelse af Facebook og derefter Reddit. Først vil vi redegøre for Facebooks egne rammer, i form af deres regler og tekniske funktioner såsom Likes, Emojis og Tag. Herunder vil vi kigge på BT s anvendelse af Facebook, samt hvilke retningslinier BT opstiller, når brugere tager del i debatterne som finder sted ud på BT s nyhedsopslag. Dernæst vil der blive redegjort for Reddits egne regler, samt reglerne på Reddit Denmark, som er det subreddit vi har anvendt i vores opgave. Til sidst vil vi kigge på Reddits tekniske rammer i form af funktioner som bl.a. Flair, Upvote/Downvote og Overskrift. 7.1 Facebook Facebooks egne rammer I dette afsnit vil der blive redegjort for Facebooks vilkår og retningslinjer, som vi anser for deres kommunikative rammer. Vi mener, at Facebooks rammer er med til at påvirker debatten i opslagene. Senere vil vi holde disse kommunikative rammer op med de der eksisterer på Reddit i en diskussion. En vigtig faktor, der påvirker debatterne på BT s nyhedsopslag er Facebooks egne vilkår og retningslinjer. Det er retningslinjerne der er lagt ud af Facebook, og forventes overholdt af alle brugere som anvender det sociale medie. Når en Facebookprofil bliver oprettet, accepteres en række krav, herunder at Facebooks politik og regler overholdes. Facebooks vilkår og regler er delt op i 4 forskellige emner, der er mere eller mindre relevante alt efter brugertypen (Facebook Guidelines, 2015) : 15

17 Fællesskabsregler Politik for brug af data Erklæring om rettigheder og ansvar Gældende love, vedtægter og regulativer Essentielt, og med størst påvirkning på den almindelige Facebookbruger der agerer som en person, og ikke et nyhedsbureau som BT, er fællesskabsreglerne. Disse regler er ifølge Facebook, til for at folk skal føle sig sikre når de benytter Facebook (Facebook Fællesskabsregler, 2015). Fællesskabsreglerne er ikke specifikke, men derimod overordnede regler som skal hjælpe brugeren med at forstå hvilken type deling og indhold der ikke er i orden. Hvis en bruger ikke synes at indholdet er okay kan vedkommende anmelde det til Facebook, der derefter vil tage stilling til om indholdet kan kategoriseres som et brud på reglerne og skal fjernes. Med over en milliard brugere på Facebook (Loiberg, Socialstats, 2015), afspejles også et væld af forskellige holdninger hvilket man skal huske på; På grund af mangfoldigheden i vores globale fællesskab, skal du huske, at ting, der kan virke ubehagelige eller foruroligende på dig, muligvis ikke overtræder vores fællesskabsregler (Facebook Fællesskabsregler, 2015). Den første af fællesskabsreglerne er Hjælp til din sikkerhed, der inddrager brugerens offentlige sikkerhed. Hvis der er risiko for fysisk skade eller en direkte trussel på ens person, samarbejder Facebook med politiet og deaktiverer kontoer. Herunder er blandt andet regler for mobning og chikane, samt angreb på offentlige personer. Regel nummer to er Opfordring til respektfuld adfærd, som indebærer at man skal forholde sig til andre brugeres forskellige holdninger. Forskellige synspunkter og holdninger kan være med til at fremme debat og øge forståelsen for emnet, men det er en balance der involverer behov, sikkerhed og interesser. Den tredje regel er Sikring af din konto og dine personlige oplysninger, som bl.a. indebære at man bruger sin rigtige identitet og ikke offentliggør andres personlige oplysninger uden et samtykke. Når folk står bag deres holdninger og handlinger med deres rigtige navn og omdømme, bliver vores fællesskab et mere ansvarligt fællesskab (Facebook Fællesskabsregler, 2015). 16

18 Sidste regel omhandler Beskyttelse af dine immaterielle rettigheder, og indebærer alle de ting man som bruger deler med andre brugere. Der menes ikke private holdninger, men at rettigheder såsom ophavsret, varemærker og lignende skal overholdes Facebooks tekniske rammer I afsnittet om Facebooks egne rammer blev der redegjort for Facebooks kommunikative rammer, hvor der i dette afsnit vil blive redegjort for de teknologiske rammer. Med teknologiske rammer menes teknologiske virkemidler såsom like- og dele funktionen. Dette gøres for at finde ud af hvordan hver af rammerne på Facebook påvirker kommunikationen på BT s Facebookside og hvilke funktioner rammerne skaber for kommunikationen Profil- og coverbillede En af billedfunktionerne på Facebook er profilbilledet, hvilket har ændret sig løbende med sidens udvikling. Profilbilledet var i 2005 placeret i højre side af brugerens profil. Den blev senere rykket over i venstre side og i 2011 blev der tilføjet en ny billedfunktion, coverbilledet. Et profilbillede på en Facebook profil bliver i dag vist i 160x160 pixel og et coverbillede bliver vist i 851x315 pixel (Facebook Grundlæggende Oplysninger, 2015). Profil- og coverbilledet har stor indflydelse på, hvordan en profil bliver modtaget af besøgende, da det er det første, der møder den besøgendes øjne og er den største præsentation den besøgende dermed får af brugeren. Holdes musen hen over en anden brugers navn ses vedkommendes profil- og coverbillede. I forbindelse med vores projekt kan profil- og coverbilleder have en indflydelse på den måde brugere oplever hinanden Likefunktionen Likefunktionen er en af de mest essentielle funktioner på Facebook. Knappen har, ud over teksten synes godt om, tilknyttet et lille billede af en hånd der vender en tommelfinger opad og ser ud således:. Når en bruger trykker på knappen, angivers der samtidig, at vedkommende synes godt om det pågældende opslag. Opslaget kan være alt fra et profil- eller coverbillede til en kommentar eller et nyhedsopslag f.eks. på BT s Facebookprofil. Når brugeren trykker på knappen skifter farven på det lille billede samt teksten synes godt om, fra en neutral grå farve, til en blå og indikere herved, at man synes godt om. Hvis man trykker på knappen igen fjerner man sit like, og 17

19 teksten bliver igen ændret til grå. Hvis en bruger liker et nyhedsopslag på BT s Facebookside, bliver BT informeret om, at en bruger har liket det. Når man har liket et opslag følger man automatisk med i det opslag, og hvis en ven kommenterer på opslaget, bliver det vist på ens eget news feed. En bruger som får liket sit opslag eller kommentar, bliver ligeledes notificeret om, hvem der synes godt om deres opslag. Hvis der er mange brugere som synes godt om et opslag, kan brugeren klikke på synes godt om, hvorefter der vises en liste med alle de personer som liker opslaget Sharefunktionen Sharefunktionen deler et opslag lavet af en anden bruger, som f.eks. et nyhedsopslag på BT s Facebookside. Når en bruger deler et opslag, betyder det at andre kan se opslaget også via brugerens profil. Et opslag kan deles således, at det bliver slået op på ens egen tidslinje, en vens tidslinje, i en gruppe eller i en besked. På et delt opslag har andre brugere mulighed for både at like, dele, eller kommentere direkte på den delte post eller det oprindelige opslag. Denne funktion giver brugere mulighed for at gøre sine venner eller grupper opmærksomme på opslag, som brugeren selv finder interessante, sjove, forargelige eller lignende. Når en bruger deler et opslag, skabes muligheden samtidig for at knytte egne kommentarer til, enten som en overskrift eller en uddybning af det delte opslag Headline Når en bruger slår indhold op på sin egen side i form af billeder eller et delt opslag, har de mulighed for at knytte en kommentar til. Som tidligere nævnt, kan denne kommentar være i form for en overskrift tilknyttet til eller uddybning af billedet eller linket, som de slår op. Et eksempel kan være når BT vælger at slå en nyhed op på deres side. Her er opslaget et link der henviser til artiklen på deres egen hjemmeside, med tilhørende billede og artiklens oprindelige overskrift. BT har udover artiklens overskrift ligeledes muligheden for at tilknytte en kommentar til opslaget. Den kan være i form af et citat, et spørgsmål, en kommentar eller Emojis. Disse overskrifter kan altså fungere som en debat-starter, som det ses på billedet her under: 18

20 (Scharff, BT, 2015) Textbox Tekstfeltet på Facebook er det felt, hvor brugere kommenterer og svarer på andres opslag, andre brugeres status og private beskeder. I vores opgave har vi valgt at fokusere på kommentar- og svarsystemet. Da Facebook startede, var der restriktioner på, hvor meget der kunne skrives i en kommentar. Der er stadig restriktioner, men disse restriktioner er blevet markant mindre. Til at starte med kunne en kommentar fylde maks 160 tegn, men nu er størrelsen på kommentarer blevet øget til hele tegn (Facebook, Journalist on Facebook, 2015). Dette giver brugeren mulighed for at give en mere dybdegående kommentar. En mulighed som vi ser benyttet på flere af BT s opslag, hvor brugerne med længere svar forsøger at beskrive og bevise, at deres argumenter holder stik. Dette vil vi komme nærmere ind på i analysen og i diskussionen af Facebooks teknologiske system. Kommentarsystemet giver brugeren mulighed for at benytte en række tilkoblede funktioner, som vi vil beskrive nærmere herunder. 19

21 Emojis Emojis er i sin enkelthed smileys eller andre ikoner, der fungerer som en visuel repræsentation af en følelse, status, sindstilstand, intonation, begivenhed, idé mv. Eksempler på forskellige Emojis:. På Facebook kan brugere anvende Emojis når de kommenterer på et opslag, eller selv laver et opslag på egen Facebookside. De fleste Emojis er underlagt standarden Unicode, hvilket betyder at brugerne kan bruge dem på tværs af forskellige operativsystemer, ligesom med almindelige tekst. Der kan f.eks. benyttes de samme Emojis på Facebooks applikation til både IOS, Android, Windows Phone såvel som på computeren. Emojis har til formål at forstærke afsenderens budskab og benyttes som alternativ til, eller i forlængelse af, ord på digitale platforme såsom sms er, s og på de sociale medier.emojis gør det muligt for brugeren at udtrykke et tonefald, der ellers kan være svært at forstå på tekst. På den måde kan emojis benyttes som en sikkerhed for, at et udsagn ikke misfortolkes og opildner til unødvendig debat. Omvendt kan brugen af emojis på nedladende eller anden provokerende vis, have den modsatte virkning og være direkte debatskabende. Emojis kan altså benyttes til både at opildne og neddæmpe en debat og det bør derfor overvejes i hvilken sammenhæng og på hvilken måde emojis anvendes (Evans, 2015) Tagfunktionen En af funktionerne omkring tekstfeltet er, at brugere kan tagge andre brugere. Det at tagge en person i en kommentar eller i en statusopdatering betyder i sin enkelthed, at en person nævnes. Dette kan gøres på to forskellige måder. For at tagge en anden bruger i en kommentar, laves der et snabela(@) efterfulgt af personens navn Hansen). Når dette er gjort, bliver personens navn markeret med lyseblåt, hvilket indikerer, at personen er blevet nævnt. Herefter kan andre holde musen over den taggede persons navn, og se personens profil- og coverbillede, samt oplysninger såsom erhverv, senest hørte musik på spotify, fælles venner m.m. Disse oplysninger kan variere alt efter hvilke indstillinger, den taggede person har valgt. Hvis personen der tagges er blandt ens facebook-venner, behøves snabel a(@) ikke. I dette tilfælde kan personens navn skrives med stort forbogstav, hvilket igen vil resultere i, at personens navn bliver 20

22 markeret med lyseblåt. For at gøre det nemmere at nævne sine venner og bekendte i kommentarer og statusopdateringer, har Facebook lavet tagfunktionen sådan, at flere valgmuligheder (mulige personer at tagge) kommer frem, når et eller flere bogstaver skrives. Tagges du selv i en post, et billede eller i en kommentar, får du en notifikation, som er en lille besked om, at du er nævnt i forbindelse med f.eks. et billede et opslag eller andet BT s anvendelse af Facebook Vi har i de ovenstående afsnit redegjort for de rammer Facebook opstiller, de kommunikative- og tekniske rammer. Men hvad med de rammer som BT selv opstiller på Facebook? Og på hvilken måde benytter BT sig af Facebook? I dette afsnit vil vi se nærmere på, hvorfor BT anvender Facebook, heriblandt hvilken interesse BT har i Facebook og hvad der ligger til grund for denne interesse. I det efterfølgende afsnit redegøres for de retningslinjer som BT stiller for brugen af deres Facebookside. Om deres facebookside og formålet med denne, udtaler BT: Vores Facebookside er for dig, der gerne vil informeres, oplyses og underholdes. Hver dag deler vi her på siden en god portion af vores artikler fra bt.dk. Vores Facebookside er også for dig, der ønsker at debattere nyhederne og de emner, som vores artikler omhandler. Vi byder derfor meninger og holdninger velkomne i kommentarfelterne under vores opslag. (BT.dk, 2015). BT ligger altså selv op til en offentlig debat på baggrund af deres artikler. Debatterne skaber interaktioner (kommentarer, likes, delinger), som igen er med til at fremme BT s profil og synligheden af deres tilstedeværelse på Facebook BT s retningslinjer En faktor der uden tvivl påvirker drejningen, som diverse online-debatter tager er, at de forskellige nyhedsmedier udstikker retningslinjer for deres debatter. Ideen herom er, at enhver god debat må have regler, hvis ikke det skal ende med, at alle råber i munden på hinanden og ingen egentlig lytter. Hvad de konkrete retningslinjer for online debat er, afhænger af hvilket medie der kiggers på. I nedenstående afsnit vises de konkrete retningslinjer, som BT forventer, at deres brugere 21

23 overholder. Langt de fleste websites har regler for, hvordan deres debatter skal forløbe eller i hvert fald, hvordan de ønsker, at de ikke skal forløbe. Oftest er det medierne/websitene der selv udformer regelsættet for deres debatter. De afgør, om brugerne håndhæver regelsættet eller ej, og hvis ikke kan de diktere, hvorvidt brugerens kommentar skal skjules eller slettes. I de værste tilfælde kan de vælge at udelukke brugeren helt og holdent fra fremtidige debatter. De fleste medier/websites tydeliggør for god ordens skyld deres regelsæt, så brugerne ikke efterfølgende kan klage over, at de ikke var oplyst om spillereglerne. Det er essentielt, at brugerne overholder lovgivningen og det er, ligesom ude i den virkelige verden, ikke tilladt at komme med direkte trusler eller injurier mod andre. Brugerne skal holde en ordentlig tone, skrive sagligt og derudover skal indlægget være relevant for den debat, det bliver postet i. Mange medier tillader ikke, at brugerne slår billeder/videoer op. På den måde kan de muligvis komme nogle irrelevante posts i forkøbet og spare sig selv for senere hen, at skulle moderere opslagene (dr.dk, 2015). BT skriver på deres Facebookside at de gerne ser, at brugerne som debattører er i stand til at moderere sig selv, dvs. taler hinanden til rette på en ordentlig måde, hvis nogen går over stregen (BT.dk, 2015). Vi har en hypotese om, at brugerens adfærd i en online debat ikke kan undgå, at blive påvirket og/eller begrænset af det givne medies regelsæt. På Facebook lyder BT s besked til brugerne, at de forbeholder sig retten til at skride ind og moderere i debatter og skjule kommentarer, indlæg, posts og spørgsmål, der: - er diskriminerende, aggressive, truende, nedsættende eller vulgære - angriber/tilsviner os eller andre brugere personligt - linker eller reklamerer for irrelevant indhold - er skrevet fra en anonym profil uden rigtigt navn og/eller billede - potentielt overtræder den danske straffelovs racismeparagraf, injurieparagraf eller trusselsparagraf. - ansporer/opfordrer til ulovligheder - overtræder Facebooks retningslinjer Herudover forbeholder de sig retten til at udelukke brugere, der overtræder ovenstående retningslinjer for debatten, samt brugere der spammer og/eller troller på deres side (BT.dk, 2015). Trolling betyder, at en bruger skriver kommentarer uden for det debatterede emne, eller kommer med upassende kommentarer, med det formål at irritere andre debattøre. 22

24 7.1.5 Delkonklusion I dette afsnit har vi redegjort for de kommunikative- og teknologiske rammer opstillet på Facebook. De kommunikative rammer som vi har redegjort for indebærer Facebook og BT s Facebooksides egne retningslinjer for god kommunikation. De opstiller nogle rammer som begrænser de muligheder, brugerne har for at kunne kommentere frit. Om disse retningslinjer kan siges at være effektive, i forhold til vedligeholdelse af god tone i deres debatter, vil vi analysere på i opgavens senere analyseafsnit (10.1) Samtidig har vi redegjort for Facebooks teknologiske funktioner, herunder bl.a. emojis, like- deleog tagfunktionerne. Disse teknologiske virkemidler anser vi værende for Facebooks teknologiske rammer. 7.2 Reddit I dette afsnit vil vi redegøre for Reddits kommunikative- og tekniske rammer. Som i foregående afsnit, er de kommunikative rammer de vilkår og retningslinjer som Reddit selv udsteder. Vi vil se nærmere på Reddits overordnede retningslinjer: Deres vilkår og den såkaldte Reddiquette, hvilke vi uddyber, for derefter at kigge på Reddit Denmarks udstedte retningslinjer. Til sidst vil vi redegøre for hvilke tekniske virkemidler Reddit opstiller for brugerne på Reddit Denmark, altså de tekniske rammer, og analysere disses påvirkning på debatten Reddits egne rammer Reddit har to forskellige regelsæt/retningslinjer der skal følges, hvis brugere ønsker at benytte sig af siden. Retningslinjerne består af henholdsvis Reddits formelle Content Policy, hvilket er de overordnede regler for brug af- og opslag på Reddit, og den såkaldte reddiquette, hvilket er retningslinjer lavet af brugere på Reddit, også refereret til som Redditors. I dette afsnit vil vi redegøre for både Reddits formelle Content Policy og reddiquetten Reddit Content Policy 23

25 Reddits Content Policy består af overordnede regler for hvad Redditbrugere må og ikke må. Eksempelvis må der ikke deles ulovligt indhold, indhold der opfordrer til voldelig adfærd, trusler m.v. Ydermere må brugere af Reddit ikke medvirke til at manipulere med votingsystemet. Reddits votingsystem kan til forveksling ligne Facebooks likesystem. Forskellen er, at der både kan upvotes og downvotes, alt efter om brugeren der voter finder indholdet i opslaget relevant for det subreddit det er slået op i. Votingsystemet bruges, ligesom likesystemet, til at kalkulere hvilke kommentarer der skal vises øverst i opslagene. Dette kan vi se ud fra de kommentarer og opslag der har fået flest upvotes på Reddit. Subreddits, såsom det subreddit vi har valgt at følge i projektet, Reddit.com/r/Denmark, er fora med opslag der holder sig inden for et overordnet emne. Underkategorierne til disse subreddits kan f.eks. være humor, politik, diskussion etc., hvilket giver brugeren mulighed for at se hvad indholdet og formålet med det enkelte subreddit er, inden brugeren besøger det pågældende subreddit. En underkategori der bliver fremhævet i Reddits Content Policy er NFSW (Not Safe For Work), hvis indhold er emner såsom nøgenhed, pornografi, vulgært indhold m.v. Med andre ord er denne underkategori lavet for, at brugere der ikke vil associeres med ovenstående indhold i offentligheden, kan undgå det i tide. Kommentarer og andet indhold kan også bliver underlagt kategorien NFSW, hvis de bliver opfattet som upassende. Reddits Content Policy fremhæver, at hvert enkelt subreddit kan have individuelle regelsæt, og opfordrer derfor brugere af Reddit til at sætte sig ind i reglerne før de benytter sig af det gældende subreddit Reddiquetten Reddiquetten er er lavet af Redditorer og er supplerende retningslinjer, foruden Reddits Content Policy, der opfordrer brugere af Reddit til at opføre sig ordentligt, så kommunikationen kan foregå i en ordentlig tone. Det er med andre ord en do and don t liste for brugere af Reddit. Første punkt i reddiquetten lyder således: Remember the human, og slutter med et par tankevækkende sætninger til brugerne der lyder: Would I say it to the person s face og Would I get jumped if I said that to a buddy?. Disse sætninger og meningen bag burde, for de fleste brugere af sociale platforme, være 24

26 selvsagt. Hvorfor ikke opføre sig og kommunikere med andre brugere, som det ville være tilfældet hvis brugerne mødtes på gaden? Reddiquetten fortsætter med at opfordre brugere af Reddit til at genlæse reddiquetten en gang imellem, da denne opdateres løbende alt efter hvilken tilstand mediet er i. Herudover siger reddiquetten, at det er i orden, hvis en bruger retter en anden brugers grammatik, da retskrivning og grammatik er en af forudsætningerne for en ordentlig samtale. I reddiquetten beskrives det således: Intelligent discourse requires a standard system of communication.. For ikke at gøre gennemgangen af reddiquetten for lang vil vi, da der er mange punkter, gengive nogle af punkterne, hvorefter der vil være en henvisning til hele reddiquetten Please Do - Moderate based on quality, not opinion: Selvom du ikke er enig i indholdet af et opslag, så giv det en chance. - Vote: Hvis du finder et opslag eller en kommentar givende for samtalen, så upvote det. Hvis det ikke bidrager til samtalen, eller er under det forkerte subreddit, så downvote det. - Link to the direct version of a media file. - Consider posting constructive criticism/an explanation when you downvote something. - Use an Innocent until proven guilty mentality Please Don t - Engage in illegal activity. - Post someone s personal information: Dette gælder også links til personlige Facebooksider, screenshots af Facebooksider med synlige navne m.m. Grunden til dette er, at uskyldige ofte bliver udsat for kritik. Overtrædes denne regel bliver brugerens konto lukke med det samme. - Insult others. - Troll. - Mass downvote someone else s posts. - Moderate a story based on you opinion of its source: Kvaliteten af indholdet er vigtigst. - Ask for upvotes in exchange for gifts or prizes. 25

27 (Reddit, Reddiquette, 2014) Reddit Denmarks retningslinjer I dette afsnit vil vi redegøre for regelsættet specifikt for Reddits subreddit Denmark. Vi har udvalgt 5 subreddit-specifikke regler der er med til at danne den kommunikative ramme for forummet. Nøjagtigt som BT har nogle retningslinjer på deres Facebookside, som brugerne forventes at overholde når de debatterer, har Reddit Denmark et regelsæt som brugerne skal følge, hvis de ønsker at kommentere på dette subreddit. Modsat BT er Reddit Denmark en brugerdrevet side, som regelsættet også skal hjælpe med at holde orden på. Almindelige brugere kan altså dele nyheder samt debattere, modsat BT s Facebookside som er drevet af BT selv. Begge medier giver brugerne mulighed for at indgå i debatter omkring nyhedsopslagene. Regelsættet på Reddit er lavet af en gruppe moderatorer, der ligesom hos BT forbeholder sig rettigheden til at gå ind og moderere eller slette kommentarer og opslag, hvis de bryder med reglerne i reddiquetten, Reddit Denmarks eller Reddits Content Policy. Regelsættet består af 10 regler, men det er kun nogle af disse som har indflydelse på debatten, hvilket vi vil redegøre for herunder: - Censur af alle personlige informationer. Denne regel omhandler blandt andet censurering af rigtige navne og telefonnumre. Dette står i skarp kontrast til Facebooks regelsæt, som siger at ens profil skal være baseret på personlig identitet. - Tag din post. Reglen omhandler brugen af etiketter når man som bruger har slået en artikel op. Denne etikette, som er et lille billede knyttet til opslaget (ligesom BT s etikette f.eks er deres logo), skal være give mening for kategorien som nyheden omhandler. - Ingen agendasættelse. Med dette menes at man som bruger ikke udelukkende må poste opslag, som omhandler det samme emne. Et eksempel kunne være et kontroversielt emne, som f.eks. syriske flygtninge i Danmark. - Ingen overdrevne emneopslag. Denne regel betyder, at man ikke må slå en artikel med et emne op hvis der allerede er et substantielt antal af artikler, som omhandler det 26

28 samme emne. Dog har man lov til at slå en artikel op hvis der er kommet relevante nye informationer om emnet. - Ingen brug af spørgeskemaer eller undersøgelser. Det er ikke tilladt at man i et opslag laver spørgeskemaer eller undersøgelser. (averagemonkey, Reddit Denmark Rules, 2015) Som beskrevet tidligere har vi valgt at afgrænse os fra at redegøre for de regler, som vi mener ikke har en indflydelse på brugerdebatten på subreddit r/denmark Reddits tekniske rammer I ovenstående afsnit redegjorde vi for de specifikke regler for subreddit Denmark, som er med til at danne de kommunikative rammer. I dette afsnit vil vi redegøre for de tekniske rammer, ved at se på funktioner som bl.a. flair, upvote/downvote og kommentar Flair Reddit benytter sig ikke af samme profilsystem som Facebook. Brugere på Reddit har hverken profil- eller coverbillede, statusopdateringer m.v. Brugere på Reddit benytter i stedet mediet til at se nyheder, få sig et godt grin i hverdagen, eller bare slappe af og scrolle nogle subreddits igennem, hvilket gør profil- og coverbilleder overflødige. For at have en mulighed for at kunne personliggøre sin profil i nogen grad, har Reddit valgt at brugerne kan benytte sig af et såkaldt flair. Et flair er en tilkendegivelse af holdninger, bosted m.v., som figurerer ved siden af brugernavnet når brugeren kommenterer på et opslag eller en anden brugers kommentar. Eksempelvis har nogle brugere på Reddit.com/r/Denmark et dannebrogsflag efter deres brugernavn, hvor andre har et byskildt hvor der står Odense. Dette flair kan på en måde tolkes som brugerens profilbillede og statusopdatering samlet i et. Flair skifter fra subreddit til subreddit. På bettingsiderne, eksempelvis Reddit.com/r/csgo, på Reddit kan dit personlige flair være logoet af det hold du støtter. 27

29 Upvote/Downvote Når man som bruger på Reddit synes at en kommentar eller et link er godt, har man muligheden for at upvote det. Når man som bruger får upvoted en af sine kommentarer eller links, modtager brugeren henholdsvis kommentar- eller link-karma, alt efter hvad der er blevet upvoted. Et link kan f.eks. være når en bruger via et opslag på Reddit/r/Denmark, anvender et link der henviser til en nyhedsartikel på BT s hjemmeside. Synes andre brugere at artiklen der linkes til er god, har de mulighed for at upvote den og derved give brugeren link-karma. Dette karmasystem minder om Facebooks likesystem, men afviger i og med, at man har mulighed for at downvote en kommentar. En bruger har f.eks mulighed for at downvote linket, hvis denne mener at linket henviser til en dårlig artikel uden belæg for de pointer som fremføres. Ligeledes har brugere mulighed for at upvote eller downvote andre brugeres kommentarer på opslagene. Hvis en kommentar får mange upvotes kan man se, at den automatisk sendes længere op ad kommentarlisten på det pågældende opslag. Klikker ind på den enkelte bruger har man her mulighed for at se brugerens samlede antal kommentar- og linkkarma Headline Overskriften er det tekststykke der skal fange læserens opmærksomhed. Under det subreddit vi har benyttet os af, Reddit Denmark, har brugerne mulighed for selv at skrive en overskrift til det opslag de lægger op, men ifølge Reddit Denmarks regler skal nyhedsopslag hedde det samme som kilden, den oprindelige artikels overskrift (Bilag 2). Da vi ikke har kunnet finde denne regel på Reddit Denmarks officielle side, henviser vi til en af moderatorerne på Reddit Denmark, der i screendumpet fra Bilag 2 opsummerer regler for en bruger Brugernavn Brugere på Reddit har selv mulighed for at bestemme, hvilket brugernavn deres virtuelle profil på platformen skal genkendes som. Eksempelvis kan en bruger gå under et alias og kalde sig Sk8terBoy_Lavigne, i stedet for sit rigtige navn. Som bruger på Reddit bliver dit 28

30 profilnavn vist, når du aktivt foretager dig noget i forhold til et subreddit eller en debat. Brugernavnet bliver ikke associeret med nogle personfølsomme oplysninger på brugerens profil. Det eneste der er synligt for andre brugere er ens karma for henholdsvis links og kommentarer og de debatter/oplæg man har deltaget i. Med andre ord er Redditbrugere anonyme (pinwale, (2014) Reddit, Reddiquette) Kommentarfunktion Brugere har, som på Facebook, mulighed for at kommentere på et opslag hvis de lyster. Når man kommenterer direkte på et opslag, starter man en såkaldt tråd, som andre brugere har mulighed for at kommentere på. Brugerne kan starte et utal af tråde på et opslag, og disse tråde vil figurere som små debatter i selve debatten. Forskellen på Facebook og Reddits kommentarsystem er, at du på Reddit kan kommentere direkte på en specifik udvalgt del af en anden brugers kommentar Delkonklusion I dette afsnit har vi redegjort for Facebook, herunder BT s brug af Facebook, og derefter for Reddit. Vi har undersøgt Facebooks egne retningslinjer og opstillede regler, som vi i opgaven betegner som Facebooks kommunikative rammer. Derefter har vi redegjort vi for de tekniske funktioner på Facebook, bl.a. like- og tagfunktionen samt emojis, i opgaven betegnet som Facebooks teknologiske rammer. I tråd med at vi specifikt undersøger BT s Facebookdebatter, redegjorde vi endvidere for BT s egen anvendelse af Facebook samt de retningslinjer de stiller op for deres brugere, som del af de kommunikative rammer på Facebook. Vi kom også ind på Reddits generelle regler, herunder reddiquetten og Reddit Denmarks retningslinier, der fungerer som Reddits kommunikative rammer. Derefter redegjorde vi, ligesom for Facebook, også for Reddits tekniske rammer - de teknologiske funktioner som er med til at påvirke debatten på Reddit. Vi har til altså undersøgt de kommunikative- og teknologiske virkemidler, for at kunne opstille nogle rammer for, hvad der kan påvirke kommunikationen i debatterne på henholdsvis Facebook og Reddit. Senere i opgaven vil vi i vores analyseafsnit, analysere disse rammer og hvordan de specifikt påvirker debatterne. 29

31 8 Teori For at kunne undersøge om der på BT s Facebookside foregår såkaldt god kommunikation, er vi i første omgang nødt til at slå fast, hvad der forstås ved god kommunikation. Først vil vi kort redegøre for Jürgen Habermas baggrund og derefter hans teorier: Teori om den Kommunikative Handlen og Formalpragmatikken, samt Offentlighedsmodellen. Ud fra disse vil vi definere hvad god kommunikation i bund og grund er og hvordan denne forløber. Dernæst benyttes teorierne om positivitet kontra negativitet (Negativity Bias, Negativity Dominance, and Contagion), social indflydelses underminering af intelligens (How social influence can undermine the wisdome of crowdeffect), samt teori om intention til at undersøge, hvad der kan være med til at ændre og farve brugernes holdninger og dermed kommentarer. 8.1 Jürgen Habermas Jürgen Habermas, født 18. Juni 1929 i Düsseldorf, er en af repræsentanterne for den kritiske teori, forbindes med Frankfurterskolen og opererer med teorier fra hans hovedområder filosofi og sociologi (Bordum, 2007). Habermas studerede fra 1956 filosofi og sociologi på Johann Wolfgang Goethe University Frankfurt am Main institute for Social Research, hvor kritikere som Max Horkheimer og Theodor Adorno underviste. Før dette studerede han på universiteter i Göttingen (1949/50), Zürich (1950/51) og Bonn ( ), hvor han på sidstnævnte universitet fik sin doktorgrad i filosofi. Herefter afsluttede han sit habilitations skrifte, Strukturwandel der Öffentlichkeit, på Univerity of Marburg. I hans akademiske karriere, har han været professor i filosofi og sociologi på Frankfurt A.M. og direktør for Max Planck instituttet (Anders & Kaspersen, 2013). I denne opgave vil vi holde os til tre faktorer vedrørende Habermas, nemlig Offentlighedsmodellen, Formalpragmatik og Teorien om den Kommunikative Handlen (1981), som beskriver hvordan en redelig argumentation har betydning for et fornuftigt og kommunikativt møde mellem flere parter. Teorien om den kommunikative handlen er skrevet før internettet overhovedet blev opfundet og derfor længe før internettet vandt indpas i vores hverdag. Grunden til at vi ønsker at anvende hans 30

32 teorier i dette projekt er at vi er af den holdning, at Habermas kriterier for en sund debat stadig gør sig gældende den i dag. Herudover vil vi anvende hans teorier for at belyse afstikkere i debatterne på BT s Facebookside. Ved at gå ud fra Habermas kriterier kan vi danne en baseline for god kommunikation og herudfra kategorisere de forskellige svar, der bliver skrevet som kommentarer til debatter. Det vil dermed være muligt at observere afstikkere fra vores baseline og analysere på disse Formalpragmatik og teorien om den kommunikative handlen I Habermas teori om Formalpragmatik opstiller han kriterier der er nødvendige for at kommunikation kan kategoriseres som ideel. Formalpragmatik er en teori om grundlæggende principper for forståelsesorienteret, rationel kommunikation (Anders & Kaspersen, 2013). Habermas definerer begrebet den ideelle herredømmefrie samtale og forklarer denne som værende det vi burde stræbe efter i en samtale. I begrebet ligger der implicit en ide om, at en samtale er en form for en social handling og for at samtalen kan være rationel, er det nødvendigt at gyldigheden af hvad der fremstilles kan begrundes med argumenter. Habermas skelner mellem tre former for talehandlinger: Konstative (om, hvad der er), regulative (om, hvordan man bør handle) og ekspressive (om, hvad man oplever) (Anders & Kaspersen, 2013). Til disse former for talehandling knyttes tre typer af rationelt begrundet gyldighed: Sandhed, rigtighed og sandfærdighed. Det er nødvendigt at parter der deltager i en dialog er enige om sandhed i forhold til den objektive verden. Her menes, at der i en dialog ikke skal diskuteres om noget er til, men i stedet om hvad det er. Et træ falder i skoven uanset om vi oplever det eller ej. Rigtighed fokuserer på samtalen i en social kontekst. Ved rigtighed menes der, at en handling ikke er gyldig medmindre alle involverede parter er enige om den. Habermas mener, at det er nødvendigt at have en fælles moralsk forståelse for de handlinger vi foretager, og at det er, det der gør samfundet sammenhængende. Kommunikation er ikke god hvis en part lyver eller fordrejer sandheden til deres fordel. Alle skal have ret til at udtale sig, men det der fremstilles skal være sandfærdigt (Lauridsen, 2015). Det kan måske godt lyde lidt utopisk at forestille sig, at al samtale skal kunne foregå på denne måde. Habermas mener, at det der skal sørge for at kommunikation sker på denne vis, er 31

33 fornuften i form af kommunikativ rationalitet. Hvis der er uenighed blandt parterne i en diskussion, skal individerne nå til enighed gennem gode argumenter, hvilket, tvangsfrit, tvinger andenparten til at indse rigtigheden i det gode argument. På den måde er det fornuften hos individet og fornuften i det der bliver sagt, der sørger for at samtalen er ideel. Habermas mener dermed at argumenter baseret på følelser ikke er gyldige, da det er din fornuft der skal få dig til at indse rigtigheden i noget og ikke dine følelser (Lauridsen, 2015). Teorien om den Kommunikativ Handlen beskriver forudsætninger for en samtale med indbyrdes forståelse som mål. Der beskrives, at taleren og lytteren i en samtale kun kan opnå indbyrdes forståelse, hvis lytteren både forstår hensigten med talerens budskab samt forstår betydningen af budskabet. Med hensigten af talerens budskab menes der det mål taleren har med budskabet. Altså har taleren kun succesfuldt udført sin hensigt om at bevæge læseren til en betydningsintention succesfuldt, når lytteren har erkendt og forstået, hvad taleren har ment i og med udførelsen af hans kommunikationshensigt (Lauridsen, 2015). 32

34 8.1.2 Offentlighedsmodellen (Aaen, Dsi, virtuel borgerlig offentlighed, 2011) Habermas offentlighedsmodel er opdelt i to overordnede enheder, samfundet og staten. Modellen viser de fire områder, som tilsammen danner samfundet. Her ser man blandt andet på hvilken institution det tilhører, hvor det bliver udspillet (stedet), genstanden i området og navnet på området. Rammerne for samfundet er delt op i et privat område og et offentligt område. Inden for det private område findes intimsfæren og socialsfæren. Intimsfæren tager udgangspunkt i religion, følelser og seksualitet og finder sted i hjemmet med familien. Det er her man er privatperson uden en påtaget rolle. Familien er et fast ståsted, hvor følelser og holdninger kan få frit spil (Aaen, 2011). Socialsfæren omhandler køb og salg af varer, privatøkonomi mm. Denne sfære bevæger vi os i, når vi tager på arbejde, og på den måde tager del i en større institution. Socialsfæren kan ses som en overlevelsessfære, der har til formål at skaffe individet de basale fornødener der skal til for at overleve, eksempelvis mad, husleje, tøj, m.m., altså er det her de mest basale behov bliver dækket. 33

35 Det offentlige område er ligeledes opdelt i to underkategorier, den kulturelle offentlighed og den politiske offentlighed. Den kulturelle offentligheds genstandsfelt er religiøs forkyndelse, kunst, litteratur mm. Det er ofte foreninger der arrangerer events og arrangementerne finder ofte sted i kulturhuse (Ibid.). Den politiske offentlighed har bl.a. politik og samfundsøkonomi som genstandsfelt og her bliver ofte drøftet overordnede samfundsproblematikker. Som regel finder disse diskussioner sted i folketinget, da den politiske offentlighed som oftest er politikernes samfundsområde (Ibid.). For at give et klarere indblik i hvilke personer der, som regel, beskæftiger sig indenfor hvilke områder, kommer her en opsummering: Intimsfæren er hjemsted for privatpersoner. Socialsfæren er butiksejere, virksomheder, offentligt ansatte m.m. Den kulturelle offentlighed er interessenter, folk der har en større interesse for et givent felt end flertallet i samfundet. Disse interessenter handler på vegne af en gruppe/forening og ikke udelukkende af personlige årsager. Den politiske offentlighed er, som nævnt, politikere. I forhold til vores semesterprojekt vil vi se om ovenstående kategorier kan holdes adskilt i en Facebookdebat på BT s Facebookside, eller om de bliver blandet sammen og danner en ny sfære (Ibid.). Offentligheden betegnes som den sfære, hvor private borgere samles til ét publikum. Det er altså det område som er mellem staten, den private sfære og samfundsborgerne. Et spændingsfelt mellem borgere og staten. Den politiske offentlighed koncentrerer sig ofte om de problemer, der omhandler arbejde og sociale vilkår, hvilket hører under socialsfæren. Om debatten finder sted i pressen, blandt almene borgere eller i folketinget, så udspringer debatten fra socialsfæren, hvilket betyder at debatten, som udgangspunkt, ikke er personlig og ikke inddrager personlige interesser (Ibid.). Hvis vi tager udgangspunkt i den borgerlige selvforståelse af Offentlighedsmodellen, så er den politiske offentlighed det centrale område. Grunden til dette er, at retningslinjerne inden for områderne fastlægges i form af love, som kan regulere den generelle opfattelse af de forskellige sfærer og problemstillinger. Det er derfor vigtigt, at de involverede politikere i debatten, diskussionen eller samtalen ikke optræder som privatpersoner med egne meninger og holdninger, 34

36 men går ud fra hvad, der er bedst for den del af samfundet de repræsenterer. Diskussionerne må ikke være under indflydelse af staten, markedet eller familien. Der kan i denne forbindelse argumenteres for, at politikerne/staten bliver holdt i skak af samfundet, forstået på den måde, at politikerne er valgt på baggrund af bestemte holdninger og meninger, hvilke de bliver nødt til at varetage for at kunne fastholde vælgernes tiltro. Habermas udtaler blandt andet The ciritical state of democracy can be measured by taking the pulse of the life of its political public sphere" (Ibid.). Offentligheden har ændret sig, specielt efter internettets indtog, og derfor er linjerne mellem de fire områder ikke længere lige så tydelige som de har været. Et godt eksempel på dette er udviklingen fra at hjemmet varetog opgaver såsom børnepasning og ældrepleje, til at staten nu har overtaget dette område. I forhold til offentlighedsmodellen burde samfundet ideelt set være adskilt i en privat og en offentlig sfære, forstået på den måde at borgerne kan beskæftige sig med samfundsmæssige problemstillinger i den offentlige sfære og ikke inddrage sine egne interesser (Dansk Fag Modeller, 2015). Alligevel har vi på diverse debatter på BT s Facebookside set, at dette ikke er tilfældet, da private borgere inddrager deres egne holdninger i samfundsdebatter. Vi vil derfor bruge Offentlighedsmodellen til at anskue det nye forhold mellem de fire sfærer, nu når private borgere frit, anonymt og efter eget behov, kan diskutere offentligt. Efter internettets udbredelse er en ny sfære kaldet den virtuelle borgerlige offentlighed blevet relevant at tage med, da den netop tager udgangspunkt i privates nye muligheder for at udtrykke sig. Debatterne i denne sfære er næsten ucensurerede, ofte har medierne forskellige retningslinjer for deres debatter, hvilket vi nævnte i de tidligere afsnit (7.1.4 og ). Selvom brugere kan blive censureret på f.eks. BT s Facebookside, er der stadig mulighed for at ytre sine holdninger på sin private side, f.eks privatpersoners Facebookvæg. I Danmark har de fleste adgang til internettet, hvilket betyder at også folk uden tilstrækkelig viden inden for debattens tema, frit kan blande sig i debatterne. Debatterne kan på den måde risikere at blive præget af meninger og følelser i stedet for reelle argumenter. I og med at det er privatpersoner som styrer samtalen, er det ikke givet, at de stræber efter at nå det samme mål. På 35

37 den måde kan der argumenteres for, at intimsfæren, socialsfæren og den kulturelle offentlighed i høj grad bliver blandet sammen med den politiske offentlighed, når privatpersoner styrer samtalen i den virtuelle, borgerlige offentlighed (Ibid.). 8.2 Positivitet kontra negativitet I følgende afsnit redegøres for teori omhandlende hvordan negativitet har en større påvirkning på en debat end positivitet har. Denne teori benyttes i opgavens analyseafsnit til at få et indblik i bl.a. hvorfor nogle kommentarer får mere opmærksomhed end andre. I afhandlingen Negativity Bias, Negativity Dominance, and Contagion af Paul Rozin and Edward B. Royzman kigger forskere på hvordan negativitet påvirker kraftigere end positivitet. De kommer med flere eksempler. Blandt andet nævner de hvordan tilstedeværelsen af en kakerlak i din middagsmad ødelægger den, hvorimod din middagsmad ikke gør en tallerken med kakerlakker mere appetitelig. I afhandlingen citerer de et gammelt russisk ordsprog, som de mener fanger deres budskab godt. "A spoonful of tar can spoil a barrel of honey, but a spoonful of honey does nothing for a barrel of tar" (Rozin & Royzman, 2001). Dernæst refererer de til kastesystemer blandt indiske hinduer og hvordan det, at spise mad tilberedt af nogle blandt en lavere kaste påvirker din sociale status negativt mens det, at spise mad tilberedt af en fra en højere rangerende familie ikke påvirker din sociale status hverken positivt eller negativt. Det er altså langt nemmere, at påvirke noget negativt end det er at påvirke det positivt. Stevenson (1954) summarized this feature of the caste system with the phrase "pollution always overcomes purity" (p. 50). The caste system pulls downward; it is easy to pollute and hard to purify (Rozin & Royzman, 2001). Vi har en antagelse om, at det på samme måde er nemmere at påvirke tonen i en debat eller en tråd negativt og at det er svært, at anstændiggøre tonen når først den er blevet påvirket. Det er altså smudset der vinder og er skyld i, at tonen i en debat tager en drejning der er svær, hvis ikke umulig, at få anstændiggjort igen. Men det er ikke kun det at tonen tager en negativ drejning. Der 36

38 er også aspektet omhandlende at læseren bliver påvirket mere af en negativt ladet kommentar end af en positiv kommentar. Dette antager vi ud fra eksemplet med kakerlakken hvor det beskrives, at der skal meget lidt negativt til at spolere noget ellers positivt. Alt dette er dog blot antagelser og kræver yderligere forskning for at kunne få det enten be- eller afkræftet. Afsnittet vil i denne opgave bruges til at analysere på hvordan det kan være at vise hvordan nogle kommentarer får langt mere opmærksomhed end andre og hvordan disse er med til at forme kommunikationen blandt BT s Facebook opslag. Udfra teorien har vi en antagelse om at negative kommentarer vil få større opmærksomhed end positive, og at når først en debat har taget en negativ drejning er den svær at få anstændiggjort igen. Ydermere har vi en antagelse om at kommentarer der ikke følger idealet for god kommunikation kan have stor indflydelse på en debat. 8.3 Intentionen bag brugernes kommentarer Gruppen har en antagelse om, at der bag enhver kommentar ligger en intention. Alle kender til udtrykket og opfordringen at tænke før du taler. I visse situationer kan man som individ opleve, at tale før man tænker. Ligeså kan man opleve at taste før man tænker. Skulle man opleve at taste før man tænker, har man på Facebook den mulighed, efterfølgende at kunne slette eller skjule sin kommentar. Derfor antager vi, at de beskeder, der figurerer i det offentlige rum og som brugeren altså har ladet stå, til en vis grad må være velovervejede. Altså vil der, også bag en Facebookkommentar, altid ligge en intention og et ønske om, at opnå en bestemt reaktion fra de andre brugere. Intentionen bag en kommentar kan dermed siges at være strategisk, da den har til formål at belyse en sag for den givne sags eller egen vindings skyld. Strategien kan f.eks. være et mål om at skabe debat, belyse en person eller sag i et positivt/negativt lys og skabe positiv/negativ stemning. Man skal som bruger af det virtuelle rum, herunder Facebook, forholde sig kritisk til både egne og andres opslag. 8.4 Teori om intention Men hvad ligger til grund for intentionen om, at vinkle en debat eller skabe en speciel stemning, for eksempel via. visuelle eller verbale udmeldinger, i det virtuelle rum? Et svar herpå, kan være de forudindtagede opfattelser, som ligger naturligt til individet at gøre sig. 37

39 I artiklen Judgment under Uncertainty: Heuristics and Biases skrevet af Amos Tversky og Daniel Kahneman forklarer de, hvordan individer er tilbøjelige til at tage irrationelle beslutninger, baseret på forudindtagelser og hurtigt analyserede karakteristika. Til at understøtte deres teori, benytter de et eksempel med en mand ved navn Steve. De beskriver Steve, som tilbageholdende, ikke just glad for at omgås mennesker og som et ordensmenneske. Steve is very shy and withdrawn, invariably helpful, but with little interest in people, or in the world of reality. A meek and tidy soul, he has a need for order and structure, and a passion for detail (Tversky & Kahneman, 1976). De skitserer herefter en undersøgelse, hvor forskellige folk blev bedt om at gætte på hvilket erhverv Steve arbejdede inden for, alene ud fra ovenstående informationer, angivet omkring Steve. På baggrund af den information vurderer langt de fleste af de adspurgte, at Steve formentligt må være bibliotikar. Steve passer altså ind i det stereotypiske billede vi har af en bibliotekar. Tversky og Kahneman argumenterer for, at denne tilgang til mødet med nye og fremmede mennesker, er svært tilbøjelig til at give os ukorrekte indtryk. This approach to the judgment of probability leads to serious errors, because similarity, or representativeness, is not influenced by several factors that should affect judgments of probability (Tversky & Kahneman, 1976). Som mennesker relaterer vi i høj grad til det vi allerede kender til. Uden at tage højde for alle logiske parametre forsøger vi således, at associere noget fremmed til noget velkendt. I eksemplet med Steve nævner Tversky og Kahneman, at hyppighed er et af de parametre, som vi ikke tager højde for. De mener at man med logiske øjne bør kigge på fx, hvor mange bibliotekarer der findes i forhold til hvor mange landmænd. Man bør tage højde for den overvejende sandsynlighed for, at en person vil være bibliotekar fremfor landmand idet, at der er langt flere landmænd end bibliotekarer. Ud fra Tversky og Kahnemans opfattelse er der et mønster i, at vi danner os meninger, holdninger og antagelser på baggrund af fejlbar information, og uden at have et validt grundlag for vores holdning. Det er tilfældet i flere sammenhænge, fx i forhold til vores opfattelse af kendte mennesker, objekter m.m. Sætter man det i perspektiv med muligheden for frit, at kunne kommentere på ting på nettet, kan det konkluderes, at folk skriver ting de måske ellers ikke ville have skrevet, på baggrund af 38

40 holdninger, som de måske under andre forudsætninger ikke ville have dannet. Vi bliver på nettet præsenteret for en begrænset mængde information, som vi danner os en holdning på baggrund af. Kobler man det med, at man som individ måske samtidig ikke tager sig tid til at læse det, man kommenterer på helt igennem, så opstår disse farvede holdninger. 8.5 Social indflydelses underminering af intelligens Udover at personer kan blive farvede af forhastede konklusioner, mener vi også at personer kan påvirkes af en såkaldt gruppe-effekt. Dette afsnit omhandler det sociale gruppe-aspekt og hvordan dette kan være med til at mindske intelligensen i en given gruppe/debat og er en modvægt til det positive, som en gruppe normalt forbindes med. I rapporten How social influence can undermine the wisdom of crowd effect, demonstrere sociologerne Jan Lorenz, Heiko Rauhut, Frank Schweitzer og Dirk Helbing hvordan social indflydelse kan mindske intelligensen i en gruppe, også kaldet Wisdom of the Crowd (Lorenz, Rauhut, Schweitzer, & Helbing, 2011). Journalisten og forfatteren, James Surowiecki, har i sin bog The Wisdom of Crowds (Smedinghoff, 2007), argumenteret for at en social gruppes gennemsnitlige bedømmelser er mere intelligente, end hos det enkelte individ. Som kontrast hertil, argumenterer denne rapport, ved hjælp af et eksperiment, imod teorien. I rapporten understreges at social indflydelse også kan være med til at mindske intelligensen i en gruppes bedømmelser. It is remarkable how little social influence is required to produce herding behavior and negative side effects for the mechanism underlying the wisdom of crowds. (Lorenz, Rauhut, Schweitzer, & Helbing, 2011). Eksperimentet foregik således, at de personer som deltog, individuelt fik stillet et spørgsmål som de skulle besvare. Derefter fik personerne lov til at genoverveje deres svar, nu med adgang til information om hvad de andre personer i forsøget havde svaret på spørgsmålet. Eksperimentet viste at kendskabet til andre personers svarmuligheder, mindsker svarenes adspredelse, som gruppen samlet ville have haft. Altså undermineres Wisdom of the Crowd effekten ifølge Lorenz et. al., via 2 statistiske effekter og 1 psykologisk effekt (Lorenz, Rauhut, Schweitzer, & Helbing, 2011); 39

41 Social influence effect Social indflydelse mindsker den adspredelse gruppen havde, uden at øge intelligensen af svarene. Range reduction effect Positionen af meninger bliver flyttet til hver deres ende, hvilket er med til at indsnævre gruppens muligheder ved beslutningstagen. Confidence effect Individers selvsikkerhed øges uden grund heraf, selvom gruppen ikke har øget dets korrekthed i svaret som individerne har afgivet. Denne teori behandler altså det, at andre brugeres kommentarer, er med til at påvirke ens egen kommentar. Hvis de to første kommentarer eksempelvis er negative, har brugeren som skal skrive den tredje kommentar større tilbøjelighed til at skrive en negativ kommentar, som de to første brugere gjorde. 8.6 Delkonklusion I det foregående teoriafsnit har vi set på nogle af de psykosociale årsager bag, hvorfor mennesker tager visse beslutninger. Mennesker kan blive farvet af holdninger, der oprindeligt ikke er deres egne, men eftersom flertallet har en mening, er mennesket tilbøjeligt til at erklære sig enig heri. Individet kan dermed træffe beslutninger uden fuldt ud at have sat sig ind i det givne emne. Dermed kan meget farvede holdninger og kommentarer, der ikke absolut er relevante for den dertilhørende debat, opstå. Ydermere har vi fundet ud af, at negativitet fylder mere end positivitet, da dette er noget, som mennesker lægger mere mærke til, og derfor husker bedre fremfor positivitet. Der er en større chance for, at en negativ kommentar får svar, end en positiv og dermed præsenteres brugerne på BT s Facebookside muligvis i højere grad for de negative. Kommenterer brugerne på det negative, skaber det en debat som igen betyder, at flere mennesker præsenteres for de negative kommentarer. På baggrund af disse kan de muligvis danne sig holdninger de ellers ikke ville have haft. 40

42 9 Analyse Vi har valgt at opstille vores analyse således, at vi først analyserer de tekniske rammer på Facebook og derefter 3 forskellige artikler slået op på BT s Facebook-side. Ligeledes analyserer vi Reddit, først dets tekniske rammer og derefter 2 tekster lagt op på sitet. Vi mener, at en intressant og vigtig problemstilling at forholde sig til er, hvorvidt, det vil være etisk forsvarligt ikke at sløre identiteterne på brugerne i de udvalgte debatter vi har valgt at analysere. Juridisk er vi ikke forpligtet til at sløre dem, da de udtaler sig i et offentligt fora, og deres ytringer er offentligt tilgængelige. Omtaler min sig i et offentligt fora bør man som bruger være klar over, at du senere hen kan risikere at skulle forsvare dine ytringer. Det gør sig gældende uanset om brugeren udtaler sig på Facebook, Reddit eller for så vidt hvilket som helst offentligt fora. At det alene er brugerne selv der står til ansvar for deres udmeldinger er dog ikke ensbetydende med, at vi ønsker at hænge nogen ud. Vi har derfor truffet det valgt som vi finder mest etisk forsvarligt og valgt at sløre brugernes identiteter. Vi finder det ikke altafgørende for projektets analyse, hvorvidt læseren af opgaven kender til brugernes egentlige identiteter, da vi alene forholder os til deres udtalelse og ikke tager forbehold for deres baggrund. 9.1 Facebook Analyse af Facebooks rammer Som tidligere nævnt i afsnit 7.1, er det ikke kun Facebooks egne regler, som er med til at forme rammerne for den kommunikation som foregår på Facebook. Teknologiske funktioner gør det muligt for brugerne, at udtrykke sig på langt flere måder end ved almindeligt sprogbrug. Disse teknologiske virkemidler former således også Facebooks teknologiske rammer, som kan være med til at påvirke debatten på BT s Facebookside både positivt og negativt. I dette afsnit vil vi argumentere for hvordan likes og dislikes, emojis, samt billeder, er vigtige funktioner der kan påvirke Facebookdebatter. Det vil vi gøre på baggrund af de observationer vi har gjort os på BT s Facebookside og Reddits subreddit Denmark. 41

43 Profil- og coverbillede Profil- og coverbilleder kan have indflydelse på BT s Facebookdebatter. Et eksempel herpå kunne f.eks være en debat omkring jødedom. Har en af de debatterende brugere et nazistisk hagekors som profil- eller coverbillede kan det højst sandsynligt gå ind og påvirke de andre brugeres meninger og holdninger til denne persons udsagn. Eksemplet er opstillet for at fremme forståelsen af profil- og coverbilleders indflydelse på antagelser af andre brugere. Da kommunikationen i en debat ifølge Habermas (jævnfør punkt 8.1) kun kan kategoriseres som god, hvis bevisførelsen for ens argumenter er baseret på fakta og en fælles forståelse af hvad der er rigtigt og forkert, kan et billede have stor betydning for debattens udvikling idet vi har set, at der kan blive refereret til en brugers billedvalg i en debat. Hagekorset har efter 2. verdenskrig været stærkt forbundet med individuelle synspunkter på raceforskellighed og associeres i høj grad med et negativt jødesyn. Tager vi udgangspunkt i det ovenstående eksempel kan det af andre brugere opfattes som, at personen med hagekorset som sit profil- eller coverbillede har forudindtagede holdninger om jøder og muligvis et negativt jødesyn. En sådan forudindtagelse kan hvad enten der er belæg for den eller ej, være provokerende for andre brugere i debatten, afhængigt af hvilket forhold den enkelte har til nazismen og jødedommen. Det kan på den måde ende med, at debatten ikke baseres på fakta og velovervejede argumenter, men derimod på følelser og holdninger. Problemet med et følelsesladet argument er, at det ikke er faktabaseret, hvorfor troværdigheden for argumentationen mindskes. Med andre ord har profil- eller coverbilledet mulighed for at skabe unødvendig splid i debatten og muligvis føre debatten over i et emneskift, ude af kontekst til opslagets egentlige indhold. Mange opfatter hagekorset som et negativt symbol, hvilket ifølge teorien, Negativity Bias, Negativity Dominance, and Contagion avler mere negativitet blandt brugerne. En anden problematik med et, for nogle, provokerende billede som et hagekors, er at personen med billedet nemt kan ende som offer i debatten. Med offer menes der, at personens indikation af sympatisering med nazismen kan give anledning til at debattører bevidst undlader at lytte til personens argumentation og i stedet går efter manden i stedet for bolden. I debatter kan man komme ud for, at det overordnede emne bliver tilsidesat til fordel for en såkaldt mudderkastning brugerne imellem, da det, for uforberedte og dårligt argumenterende debattører, til tider kan virke nemmere at skabe splid omkring et emne end rent faktisk at få uddebatteret emnet. Dette kan man se et eksempel på, i det nedestående screendumb fra en 42

44 Facebook debat, hvor de to sidste kommentarer ikke har noget at gøre med emnet, men retter sig direkte til en anden bruger. (Mouvelle, BT, 2015) Likefunktionen Likefunktionen anses måske som en mindre betydningsfuld faktor, når det kommer til kommunikative funktioner, men vi har observeret, at denne funktion rent faktisk kan være et langt kraftigere virkemiddel end først antaget. Vores observationer har ligeledes givet anledning til, at likefunktionen er koblet sammen med en algoritme, således at opslag med flere likes bliver rangeret højere end opslag med få likes. Det lader til, at funktioner herudover også dikterer hvilke 43

45 kommentarer til et opslag, som rangeres højest i kommentartråden med udgangspunkt i antal likes og svar på kommentarer. Algoritmen fungerer også blandt venner, på den måde at, kommenterer en af dine Facebookvenner på et opslag, du selv følger eller har liket, så fremkommer dette i din nyhedsoversigt. Der kan spekuleres i, hvorvidt det er for brugerens bedste, at Facebook på denne måde til- og fravælger nyheder på brugernes nyhedsoversigt, og altså i høj grad selekterer hvilke nyheder den enkelte bruger modtager. Ville brugeren i stedet kunne drage fordel af selv at kunne styre alt hvad der foregår på nyhedsoversigten, eller ville den mulighed også medføre en bevidst eller ubevidst selektering af nyhedshistorier? Dette kan have indflydelse på kommunikationen på Facebook, da god kommunikation, i følge Habermas, kun fungerer ved, at debattørerne har et fælles syn på verden og rigtigheden i en bestemt handling, hvilket kan blive sløret af informationer på ens news feed. En anden grund til at forholde sig kritisk overfor den teknologiske like funktion er, at funktionen har skabt en ny gruppering inden for den virtuelle sfære. Denne gruppering kaldes likehunters (Maigaard, TV Øst, 2013). Som udtrykket antyder, omhandler denne gruppe personer der forsøger, at få så mange likes som muligt på deres opslag. Denne form for bekræftelse og opmærksomhed kan drive brugerne af Facebook ud over kanten, da de såkaldte likehunters kan føle sig åutilstrækkelige eller uinteressante for omverdenen, hvis deres opslag ikke opfylder et ønsket mål for likes. I forbindelse med indslaget fra TV Øst fremgår det, at likehunters er villige til at sætte liv og lemmer på spil for at kunne uploade et interessant opslag. I den forbindelse vurderer vi, at emne relevante kommentarer hurtigt kan blive overskygget af likehunteropslag Sharefunktionen Ved at dele et opslag på Facebook tages der del i et informationsspredningssystem. Et delt opslag bliver synligt for ens Facebookvenner, hvilket igen giver vennerne mulighed for at dele opslaget på deres væg, hvilket gør opslaget synligt for flere brugere. Dette spredningssystem er en central del af mediestrømmen på Facebook, og er også en del af måden hvorpå BT spreder deres opslag, eftersom de er underlagt Facebooks kriterier. Som tidligere nævnt i Negativity Bias, Negativity Dominance, and Contagion, tiltrækker negativitet mere opmærksomhed end positivitet. Ud fra denne teori, vil informationsspredningssystemet på Facebook derfor blive domineret af negative debatter, da disse debatter, ifølge teorien, vil få mest opmærksomhed. Denne tilgang til informationsspredningssystemet kan relateres til de nyhedsopslag der kommer i medierne, hvor 44

46 der ofte ikke går en dag uden nyheder om dødsfald, terror, voldtægter og andre modbydelige nyheder. Når BT slår en artikel op på Facebook bliver den ofte debatteret af mange brugere, der hver især har en holdning til det pågældende nyhedsopslag. Nyhedsopslag med informationer om kriminalitet eller samfundsdebatter kan skabe uro i debatten, da vi har oplevet at flere brugere argumenterer med viden fra tidligere erfaringer eller baserer deres udsagn på følelser. Denne form for argumentation fraråder Habermas at benytte sig af, da det ikke er evidensbaseret. Det kan være svært at undgå følelsesbaserede udsagn, da der kan argumenteres for, at samfundsdebatter og opslag om kriminalitet, skal debatteres og deles med samfundet for at skabe bevidsthed omkring emnet blandt befolkningen. Hertil skal det siges, at det ikke kun er i debatter omhandlende samfundet og kriminalitet, at følelserne bliver taget i brug Headline Enig?. Dette er overskriften på et af BT s nyhedsopslag på deres Facebookside, som omhandler boksekampen mellem Rudy Markussen og Patrick Nielsen. Spørgsmålet henvender sig til artiklens overskrift Efter bokseskandale: Rudy er den rimeligste mand at rette anklagerne imod. 45

47 (Lund, BT, 2015) For at sætte debatten i gang, spørger BT ind til deres følgeres mening om overskriftens udsagn. Som beskrevet i afsnit 7.1.3, er en af BT s anvendelser af Facebook at få spredt sine nyhedsartikler, hvilket vi i afsnit beskrev hvordan kunne lade sig gøre ved hjælp af tekniske funktioner såsom like- og delefunktionen. Dette kan ses som en af grundende til at BT vælger at starte en debat, for via brugernes interaktion at skabe spredning. De første mange kommentarer henvender sig direkte som svar til spørgsmålet BT har stillet. Han har ingen ære! og Fiasko aftalt spil er bare nogle af de kommentarer som folk slår op. Disse negative kommentarer kan være med til at andre debattørers kommentarer på opslaget ligeledes bliver negative. Eftersom de andre læsere kan se overvejende negative kommentarer, har de ifølge teorien How Social Influence Can Undermine The Wisdom of Crowds, en langt større 46

48 tendens til selv at ytre sig negativt i sine egne kommentarer (Afsnit 8.5). Det ses også tydeligt i Facebookopslaget, at debatten i dette tilfælde udvikler sig i en negativ retning, med kommentarer som; Fuck Rudy den kæmpe svans! Værste 500 jeg har brugt!. Debattørernes argumenter består her af en påstand, som hverken bliver underbygget af hjemmel eller belæg, men virker som om at det blot er brugerens egne følelser og frustrationer der ligger bag kommentaren. (Lund, BT, 2015) Trods BT s forsøg på at starte en debat ved at stille et spørgsmål som overskrift, vælger en del af debattørerne at ignorerer dette og i stedet skrive negative kommentarer om BT. En bruger skriver blandt andet således; Ubehjælpsomt sprog - typisk BT. Man kan tydeligt se at brugerens kommentar, trods BT s forsøg på at starte en debat, slet ikke omhandler emnet i artiklen. Overskriftens forsøg på at anspore hvad debatten skal omhandle viser sig altså at være ligegyldigt i dette tilfælde Emojis Som tidligere nævnt i det redegørende afsnit, kan Emojis anvendes på mange forskellige måder til at visualisere sine holdninger. Emojis er for mange blevet til en essentiel del af deres kommentarer og bliver anvendt flittigt til at understrege deres holdninger. Det at kunne visualisere følelser og meninger som ligger bag de skrevne ord, ses i hverdagen i form af ansigtsudtryk. Vi bruger ansigtsudtryk i alle situationer, selv uden at tænke over det, f.eks. når man er i en forlystelsespark og har det sjovt, så smiler man. Emojis kan herved benyttes som et supplement til en kommentar i en debat, både positivt og negativt. Ved at benytte sig af emojis kan en bruger forstærke og/eller undertrykke sine holdninger og meninger. Derudover kan emojis benyttes til at understøtte et 47

49 argument i en debat. Facebookbrugere gør ofte brug af emojis, men hensigten med den enkelte emoji fremstår ikke altid klar. En emoji kan i den forbindelse bl.a. benyttes til at håne, undertrykke, skjule og styrke hensigten med en kommentar. Bruger A kan f.eks. skrive et svar til en kommentar i en debat skrevet af bruger B, bestående af et svar på bruger B s argument samt et modargument. I svaret til bruger B s argument tilknytter bruger A eksempelvis en emoji, der udtrykker undren i forholdet til argumentet, hvilket vil have en positiv effekt på debatten, da emojien benyttes til at understøtte spørgsmålet. Tilknytter bruger A derimod en emoji der udtrykker grinagtighed over for bruger B s argument, vil denne emoji have en negativ effekt på debatten, hvilket kan medvirke til, at debatten tager en drejning i en anden retning end det egentlige emne. Dette kan fremme lysten blandt brugerne til at gå efter manden i stedet for bolden, hvilket ikke gavner debatten og ikke hjælper nogle af brugerne til en fælles forståelse af emnet Tagfunktionen Når du tagger en ven eller en anden bruger i en kommentar, er det udelukkende for at skabe opmærksomhed omkring f.eks. det nyhedsopslag som man bliver tagget i. På BT s nyhedsopslag ser man ofte hvordan at en bruger tagger en eller to af sine venner, samt knytter en kommentar eller Emoji med. Som det kan ses i et nyhedsopslag omhandlende Biebers kommende koncert i Danmark, tagger bruger A brugeren B i en kommentar (Det sidste tilslørede navn ved bruger A, er navnet på bruger B); (Jensen, BT, 2015) Hvis A kun havde tagget, uden at skrive en besked, havde bruger B ikke mulighed for at vide hvorfor personen blev tagget. A bruger funktionen til at gøre opmærksom på artiklen, for derved at invitere bruger B ind i den debat som foregår på nyhedsopslaget. I dette tilfælde er det tydeligt at se at dette tag er en direkte henvendelse til en person 48

50 uden for debatten, og ikke en kommentar som er meningen andre Facebookbrugere skal kommentere på. Det kun at tagge en ven i et opslag er altså i mange tilfælde ikke tilstrækkeligt for mange brugere, da de samtidig har brug for at tilkendegive grunden bag at de har tagget en. Andre har dog mulighed for at kommenterer på de to brugeres interne samtale, men det ses meget lidt. Denne måde at tagge en ven på, uden for debatten, kan også vendes om, og man kan ved at tagge sine venner, skabe opbakning hvis man debatterer med en ukendt bruger. Dette kan give en debattør på siden en fordel, idet venner kan bidrage med holdninger som støtter ens egne, eller likes der er med til at påvirke en kommentar i en positiv retning. Således kan den ene af to debattører lige pludselig ses som den eneste med den konkrete holdning, kun fordi at den andens venner blev tagget i opslaget og har liket personens kommentarer. Ovenstående analyse af Facebooks tekniske funktionerne, har givet os indikation af, hvor stor en betydning funktioner som for eksempel likes og emojies, har i en debat. De tekniske virkemidler, som bliver anvendt i debatindlæg på Facebook, er med til at forme de teknologiske rammer på Facebook, og påvirke debatten i en given retning Kommunikation på Facebook I dette afsnit redegøres og analyseres kommunikationen blandt brugerne på fem udvalgte opslag fra BTs Facebookside. Dette gøres på baggrund af rapportens baseline og ved hjælp af teorierne i afsnit 8.1 til 8.5. Vi ønsker i afsnittet at skabe en forståelse for, hvad der kan være til grund for at kommunikationen foregår som den gør. Disse fem artikler er udvalgt, fordi de eksemplificerer ekstremerne for hvordan kommunikation foregår på de to hjemmesider. Ydermere har vi valgt netop disse fem, da de er meget forskellige i emne, indhold og den generelle tone blandt brugerne. I afsnittet benyttes citater af brugerne der har kommenteret på opslagene. Vi har valgt ikke at læse korrektur på disse, men lade dem stå præcis som brugerne selv har formuleret dem, da vi mener at de på den måde fremstår stærkest. Der skal derfor tages forbehold for mulige stave- og grammatikfejl i citaterne. Det er helt bevidst at de er der. 49

51 Slipper grebet en smule: Saudiarabiske kvinder stiller op til valg BT s artikel Slipper grebet en smule: Saudiarabiske kvinder stiller op til valg (Thorup, 2015) behandler det faktum, at kvinder netop har fået lov til at stille op for første gang nogensinde som kandidat til et byrådsvalg. Et emne som har skabt en del debat blandt brugerne på BT s Facebookside. Artiklen der som udgangspunkt beretter om noget positivt der er sket for kvinderne i Saudi-Arabien viser sig ved gennemlæsning at indeholder en del begrænsninger for kvinderne, såsom at visse kvinder har fået forbud mod at stille op. Dette kan være hvis de har kørt bil tidligere, hvilket er strengt forbudt i Saudi-Arabien. I dette afsnit kigger vi på kommentarerne der er blevet skrevet til dette afsnit, dette gøres for at få en forståelse for hvordan brugerne kommunikere deres holdninger til emnet samt debattere det. Artiklen blev udgivet og bragt på BT s Facebookside den 6. december og er i skrivende stund (22. december) blevet spredt til personer, delt 33 gange, liket 420 gange og har modtaget 155 overordnede kommentarer, som der yderligere er blevet kommenteret på. Den første kommentar Hvor er det SYGT at nogen mennesker stadig lever sådan!? Hvordan kan man være sat sådan tilbage??... har i skrivende stund fået 29 svar på sin kommentarer og 139 likes. 50

52 (Torup, BT, 2015) Holdningen i sig selv antager vi som værende en negativ ladet kommentar mod Saudi Arabisk kultur grundet caps locken benyttet på ordet sygt samt de mange tegnanvendelser og formuleringen om at nationen er sat tilbage i forhold til vestlig kultur. Her argumenterer han ikke ved hjælp af saglige argumenter, men konstaterer blot en forudindtaget holdning. Han appellerer til læsernes patos og det kan have været en af de grunde til, at netop denne kommentar har fået så mange kommentarer og likes. Men hvordan har denne formulering påvirket den tone der ses i de besvarende kommentarer? Den første forklarer at hun selv mener, Danmark er på vej til et feudalt samfund og denne kommentar får hun 3 likes for. Den næste kommentar er dog et direkte svar til denne påstand hvori en kvinde søger argumenter for påstanden. Vi ser altså her en person der søger mere logos i kommentarerne. Generelt handler størstedelen af kommentarerne om Islam og de fleste er 51

53 negative kommentarer om religionen. Tonen udvikler sig også til at individer iblandt hinanden skaber diskussioner der intet har med artiklen eller den kommentar de besvarer at gøre. Denne kommentar har altså skabt et lille forum hvor folk kommenterer om deres negative syn på både Islam, Saudi-Arabien og hinanden. Den originale kommentar har på denne måde ført en masse negativitet med sig og medvirket til at tonen langt fra er ideel. Enkelte personer forsøger at få brugerne til at argumenterer sagligt men uden held. Kommunikationen blandt brugerne har forvandlet sig til mudderkastning og som nævnt i teorien om positivitet kontra negativitet er den næsten umulig at få anstændiggjort igen. Generelt opleves kommunikationen som værende langt fra ideel blandt brugerne. Størstedelen af kommentarerne handler om brugernes negative syn på Saudi-Arabisk kultur og langt de fleste forholder sig ikke til indholdet i artiklen. Artiklen handler netop om en forbedring blandt kvinder i Saudi-Arabien. Kommentarer såsom: Imponerende, med tanke på at ikke en eneste at de vanvittige individer, eksisterede uden kvinden, individerne er skabt af hende. Deres sindsyge hjerner er skabt af en led bog. viser at brugeren ikke forholder sig til artiklen og muligvis ikke har læst den, da artiklen handler hverken om Islam eller koranen, den handler om noget positivt der er sket for kvinder i Saudi-Arabien. (Torup, BT, 2015) Dog reagerer ikke alle brugerne på denne måde. En bruger forholder sig positivt til indholdet i artiklen og stiller derefter det undersøgende spørgsmål om det egentlig er en forbedring: 52

54 Jeg er glad på kvindernes vegne. Men giver det nogen forskel? Der er sikkert ikke nogle der bliver valgt. Skulle der være en, som faktisk slipper gennem nåleøjet, får hun så reelt noget at skulle have sagt? Tror bare det er et falsk løfte for at det ser godt ud (Anonym, BTs Facebookside, 2015). Denne kommentar har dog hverken fået likes eller andre kommentarer, den er blevet ignoreret af de andre brugere. Det er altså langt fra alle der poster negative kommentarer, dog bliver de positive kommentarer på opslaget overset og ignoreret hvorimod negative kommentarer har en større chance for at få likes og høste yderligere kommentarer. Hvilket undersøtter teorien om positivitet kontra negativitet hvoraf brugerne er mere tilbøjelige til at reagere på negative kommentarer. Hvis vi tager udgangspunkt i offentlighedsmodellen af Habermas, så kan vi også se her, at tre af sfærene bliver blandet sammen. Både den kulturelle, private og politiske bliver blandet sammen i ovenstående citat. Brugeren har ikke forholdt sig til de forskellige regelsætninger inden for hvert område, men tager brudstykker fra de oprindelige sfærer og områder, og danner derved den virtuelle sfære der danner ramme for debatten Mie fra Juleønsket satsede alt: Julekalender ændrede skuespillerens liv - og nu trækker udlandet Det er langt fra alle artikler på BT s Facebookside der oser af negativitet. I artiklen Mie fra 'Juleønsket' satsede alt: Julekalender ændrede skuespillerens liv - og nu trækker udlandet opleves en generel positiv tone blandt brugerne. Artiklen blev udgivet og bragt på BT s Facebookside den 17. december og er i skrivende stund (22. december) blevet spredt til personer, delt 26 gange, liket 1084 gange og har modtaget 73 overordnede kommentarer, som der yderligere er blevet kommenteret på. Her er langt størstedelen af kommentarerne skrevet med en positiv hensigt, kommentarer såsom Hun spiller også bare super godt i Juleønsket denne kommentar har fået 29 likes. Det er dog de færreste af kommentarerne der har høstet så store mængder af likes. Hun spiller super godt!!! Hun skal nok blive til noget stort skriver en bruger uden at modtage likes, på trods af at det er skrevet indenfor samme tidsrum som den anden kommentar. 53

55 (Toft, BT, 2015) Opslaget er fyldt med kommentarer på én linje med positiv hensigt. Der er over 20 kommentarer der falder under netop denne kategori. De eneste to kommentarer der har skabt debat, er kommentarer hvor brugeren på en gang roser den unge skuespillerinde, men samtidig påpeger mangler ved hendes skuespil, eller ligefrem kalder det for dårligt. Kommentaren Jeg synes ærligt der er lidt Kristen Stewart over hende. Hun er lidt livløs i sine replikker og man mærker lidt, at det hele er skuespil. Det er lidt ærgerligt men, hvis hun bliver ved, skal hun nok komme videre Humørikonet smile har høstet 25 likes og 8 svar. Svarene er af folk der deler denne holdning, og brugerne lufter ideer om hvordan dette kan være tilfældet og finder nærmest på undskyldninger for hvorfor skuespillerinden, ifølge dem, ikke præsterer godt. 54

56 (Toft, BT, 2015) Det er dermed som sådan ikke en debat der bliver startet, men snarere folk der deler en mening uden at fremstille nogen form for saglig argumentation for deres påstand. Den meget negativt ladede kommentar: Om jeg begriber nogle folk. Det er så hamrende dårlig skuespil fra alle skuespillere i den julekalender. Det lyder som om de alle sammen læser op. Børnene er stylet uden lige. Og denne skuespiller, Mie, skal igennem hele kalenderen, opfører sig som en lille kattemis. (b1, BTs Facebookside, 2015) skaber modsat den forrige kommentar en debat mellem 3 mennesker. Denne debat strækker sig over i alt 10 kommentarer. 55

57 (Toft, BT, 2015) Det første svar er en bruger(b2) der er uenig med påstanden men i stedet for at fortælle hvorfor personen tager fejl og argumentere for dette, fortæller at personen skal lade være med at hidse sig op. Dette har altså ikke noget med selve artiklen at gøre og forholder sig ikke til den der blev posteret i den første kommentar. Brugeren leder debatten på vildspor, og skifter emne til noget helt andet der er irrelevant for artiklen. Samtalen mellem de to fortsætter på en måde der er alt andet en hensigtsmæssig, dog begynder B2 at argumentere sagligt og kommer med belæg for sine påstande som set i den sidste ovenstående kommentar. 56

58 (Toft, BT, 2015) B2 skriver altså at han ikke mener, andres holdninger burde påvirke b1s holdning og at b1 formulerer sig på en forkert måde, en grov måde. Hvortil b1 svarer at b2 burde overse hendes kommentar hvis den er for ubehagelig for b2 at læse. Hertil svare en tredje bruger(b3) at han er enig med b2 og at han ikke er den eneste da b2s originale kommentar har fået mange likes. Hertil drejer b1 samtalen ind på et helt nyt, Pia K nævnes hvilket har intet med artiklen eller hvad der tidligere har foregået i debatten at gøre. Set over de to artikler argumenteres der meget lidt for brugernes holdninger og påstande og de når på ingen måde frem til en fælles enighed. Debatterne forløber langt fra ideelt, i nogen af de to artikler. Når brugerne kommunikerer med hinanden og påbegynder en debat så forløber denne ikke ideelt, den forløber faktisk komplet modsat. Der argumenteres ikke og debatten bliver konstant ført på et sidespor ved kommentarer der intet har med det overordnede emne at gøre, kommentarer såsom den om Pia Kjærsgaard. Ydermere fremstilles der ikke belæg for brugernes 57

59 påstande og dermed heller ikke hjemmel og tegnanvendelser benyttes til at appellerer til læserens patos. Der kan sås tvivl om det er med et ønske, om at have en saglig debat, at brugerne påbegynder debatter. Eller om det derimod er med et ønsket om at skabe en reaktion, få luftet sin mening på en måde der muligvis, også får folk til at dele den ved at appellere til deres følelser fremfor logik Succesen fortsætter: Lukas Graham vinder talkshow-afstemning i USA Succesen fortsætter: Lukas Graham vinder talkshow-afstemning i USA lyder overskriften på BT s artikel om musikeren Lukas Grahams seneste succeshistorie. Artiklen har også skabt en stor reaktion blandt brugerne siden den blev udgivet og bragt på BT s Facebookside den 17. december og er i skrivende stund (22. december) blevet spredt til personer, delt 59 gange, liket 6000 gange og har modtaget 103 overordnede kommentarer, som der yderligere er blevet kommenteret på. Blandt kommentarerne ses en god blanding af positive såvel som negative kommentarer til Lukas Graham - dog er størstedelen af dem positive. Især tre kommentarer, med henholdsvis 7, 16 og 17 besvarelser, har skabt debat. de tre kommentarer adskiller sig typemæssigt fra hinanden. Kommentaren med 17 besvarelser, sætter spørgsmålstegn ved validiteten af afstemningen. Brugeren mener ikke at det kan være helt fair, at også danskerne har haft mulighed for at stemme ved- og medierne reklamere for afstemningen på det amerikanske talkshow. 58

60 (Ritzau, BT s Facebook, 2015) 59

61 Hvis medierne i Danmark ikke havde sagt man kunne stemme på ham havde han ikke vundet fordi så havde vi ikke vist en fløjte om den afstemning. Men tillykke med det. Humørikonet smile (BT Facebook Lukas Graham, 2015). Denne kommentar har udover de 17 svar også fået 38 likes. Brugeren følger Toulmins argumentmodel (punkt ) til punkt og prikke med både belæg, påstand og hjemmel. Denne kommentar bliver mødt af svar, der i starten alle forholder sig til påstanden, og der fremstilles modargumenter såsom Han havde over 98% af stemmerne før medierne overhovedet nævnte konkurrencen Humørikonet smile. Her foregår altså en sund debat hvori der fremstilles argumenter for brugernes påstande. Dog gør det sig kun kun gældende for de første 4 kommentarer. Kommentar nummer 5 får debatten til at ændre sig radikalt, idet brugeren skriver Han er en medie luder, det er hvad han er!. Her er, set ud fra argumentmodellen, et pragteksempel på hvad der netop ikke kan kendetegnes som god kommunikation. Brugeren går direkte efter Lukas Graham og han forholder sig ikke til artiklens indhold eller debatten forud. Der fremstilles ikke belæg for hans påstand eller argumentation. Efter denne kommentar skifter debatten karakter og begynder i højere grad at omhandle brugernes individuelle holdning til Lukas Graham. Der fremstilles også personlige angreb mod de andre brugere, uden logisk argumentation for angriberens ytring. Enkelte brugere forsøger at få debatten tilbage på sporet ved at fremstille argumenter, men de ignoreres. Flere brugere melder sig ind i debatten og deler deres både negative og positive holdninger. Der opstår flere enkeltstående debatter, mindre grupper af brugere imellem. Debatten ender uden at brugerne når til enighed om nogle af de emne der er blevet debatteret. 60

62 (Ritzau, BT s Facebook, 2015) Kommentar 2 der lyder: Det en sanger vi kun har ganske få af i dette land, en unik stjerne der overgår stort set alle solister og grupper i DK international snit, flot arbejde Lukas har fået 6 likes og 7 kommentarer. Denne positive påstand mødes straks af en negativ kommentar fra en bruger, der også tidligere i debatten var med til at skabe en negativ tone. Andre brugere deltager nu i debatten, stiller spørgsmålstegn ved denne negative kommentar og fremstiller også argumenter for hvorfor, brugeren der postede den negative kommentar tager fejl. Den negative bruger responderer aldrig på disse svar og debatten dør ud. På trods af at debatten starter ud som den gør, på en ikke-ideel måde, stiller brugerne spørgsmålstegn ved påstanden og opsøger samt opfordrer brugeren til en saglig debat, med ønsket om belæg for den negative påstand. Der ses altså i denne debat et ønske om god kommunikation og en positiv debat. Da den negative bruger i midlertidig aldrig svarer bliver dette dog ikke en realitet. 61

63 (Ritzau, BT s Facebook, 2015) Den tredje kommentar der fører til debat under Lukas Graham-opslaget lyder: Hvis han så bare havde været god, havde det været endnu sjovere, nu er det bare pinligt. Der er her tale om en 62