Generel årsrapport for 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generel årsrapport for 2012"

Transkript

1 Generel årsrapport for 2012 Med hensyn til yderligere faglige detaljer henvises til materialet på hjemmesiden og beskrivelserne hertil i øvrigt. Overordnet forløb i 2012 i henseende til følgende faktorer: 1) Vejrforhold, 2) arts- og sortsvalg, 3) arbejdsprocesser, 4) observationsaktivitet, indhøstning af erfaringer, behandling af teoretisk materiale, behandling af fysisk materiale, formidling in loco og i publikation, evaluering af erfaringer vedr. dyrkningen, håndteringen og implementeringen af produkterne i afprøvningen vedr. smag og konsum, opfølgning på de planlagte aktiviteter og målsætninger, planlægning af fremtidige aktiviteter i praktik og teori, vurdering af mulighederne for at optimere dele og processer i projektet i mit regi, ideer til nyskabelser og optimering af emner i projektets regi. Håb og ønsker for 2013 og videre frem! 1).Som altid må vejret tages med i betragtningerne ved en evaluering af et år i projektet her Og det blev et år med megen omskiftelighed vejrmæssigt, men en absolut konstant faktor, nemlig totalt fravær af tørke. De allerfleste arter og sorter, inkl. grøntsagerne, kom godt fra start i april/maj uden alt for megen konkurrence fra ukrudt i de vårsåede parceller. Dette gjaldt også de efterårssåede sorter, som var udset til ukrudtsforsøg (se fotodok I m.m.). Men i juni måned med mere end 2½ gange normal nedbør gik det galt, selvom kulturplanterne groede helt optimalt. Ukrudtstrykket især foreløbig hos bygsorterne steg markant begunsiget af det lune, fugtige vejr. De første tegn på manglende stråstyrke viste sig allerede da hos flere af de 2-rd bygsorter. En tør juli ville have kunnet rette op på forholdene, men det blev i stedet til en gentagelse af nedbørsrekorden fra juni med 2½ gange normalen og flere perioder uden solskinsdage. De tidlige 6-rd bygsorter nærmede sig modenhed hen over midten af måneden (f.eks. Doré, Dän. Inselgerste, Lynderupgård, 6-kantet opret m.fl.). Især Karlsbyggen blev meget hårdt medtget af vejret, så o. 90% lå på jorden midt i måneden (markskala. Se fotofok I). Men i juli blev havresorterne for alvor også mærket af det ugunstige vejrlig. Total lejesæd sås f.eks. hos Landhavre, Stålhavre, Sort havre fra Nielsen og Schmidt og ikke mindst Støvring-Havre. Alle rugsorterne (Midsommer-, Tjele- og Landrug) havde jo nået strålængder på mere end 1,5 m, så også her var situationen kritisk. Vi nåede høstmåneden august med bange anelser, og der kom da også kun 2 gange normal nedbør. Men taget under ét må jeg konstatere, at det hos mig blev den vanskeligste høst i mange år især mht. projektsorterne. Især i markskala-sorterne (f.eks. Nøgen 6-rd byg, Sort 6-rd byg, Amagerbyg, Karlsbyg og Pur-havre) nåede spildprocenten op på 50%. Også hos mellemskala-sorter som f.eks. Guld-Byg, Sort 2-rd byg, Støvring-byg, Tystofte Korsbyg, Gl.da. 2-rd byg, Marsk-havre og Klock-havre måtte der noteres lignende tab ikke mindst i forbindelse med spiring på jorden og under tørring indendørs, inden vandprocenten var faldet tilstrækkeligt. Det våde og ustadige vejr betød således klart mere negativt for mark- og mellemskala-dyrkningen, mens de begrænsede mængder i småskala-dyrkningen både kunne reddes mellem bygerne og nå at tørre nogenlunde ved ophæng på et loft med gennemtræk; men alt sammen med et kæmpe merforbrug af arbejdstimer. Grøntsagernes tålsomhed over for de store nedbørsmængder, der ramte os i juni, juli og august var/er jo forholdsmæssig meget større med undtagelse af frøavl ved sorter/arter som f. eks. hovedsalat Guldgul Stenhoved og bønne Broddetorp, hvor modningen trak meget længe ud ind i september, og mugdannelse/råd kunne kun begrænses ved omhyggelig pleje og meget hurtige tørringsforanstaltninger. Men der skulle på nuværende tidspunkt være sikret udsæd af alle høstede sorter i 2012; et andet spørgsmål bliver så hvordan de overvintrede sorter klarer sig! Her bliver det ikke først og fremmest et problem med fugt eller det modsatte, men med temperaturer hos f.eks. rodfrugter i kule. Grundet det milde efterår med rigelig nedbør står de efterårssåede sorter især Tjele-Rug og Kompakt-hvede ganske glimrende. Men hos alle sorter (kun mellemskala i år) gælder det, at ukrudtstrykket fra f.eks. Lugtløs Kamille, Krumhals og Kornblomst tegner massivt, så ukrudtsharvning i foråret vil være påkrævet. 2).Arts- og sortsvalg for 2012 vil fremgå af hjemmesidens materiale både mht. korn og grøntsager. Jeg skal dog her knytte nogle kommentarer til enkelte arter og sorter samt til de generelle betragtninger. Udvælgelsen af de enkelte emner har også i år fulgt de hidtidige kriterier, nemlig at tage så mange ind i små- og mellemskala, som det er mig praktisk muligt for hurtigt at få resultater at gå efter og undgå at hænge fast i uegnede emner. Samtidig pågår der jo markskala-dyrkning af de 4-5 emner, jeg har mulighed for at dyrke pr. år. Herfra kommer således de realistiske mængder af materiale til den egentlige konsumafprøvning f.eks. i form af malt til ølbrygning, For en ordens skyld skal det selvfølgelig i denne forbindelse pointeres, at ovenstående kun gælder for korn forholdene ved grøntsager i projektet ses nedenfor!

2 Arter og sorter af 2-kimbladede nytteplanter er her i opstartfasen (fra 2009) valgt i samråd med Gert Poulsen, NGB, med henblik på at få så mange oplysninger som muligt om ellers ubeskrevne planteemner. Udvælgelsen af de aktuelle emner sker også i høj grad under hensyntagen til mulighederne for frøavl. Her frembyder de korsblomstrede arter og sorter jo en særlig vanskelighed pga. faren for krydsning ved for lille afstand mellem de enkelte individer ved f.eks. kålsorter. Et andet kriterium i udvælgelsesprocessen ligger i mulighederne for at få gennemført realistiske konsumvurderinger af tilstrækkeligt materiale. Hertil kommer så overvejelser og muligheder omkring selve overvintringen og evt. flytning før blomstring og frugtsætning. 3).Arbejdsprocesser. Det er selvfølgelig umuligt at sammenfatte et års arbejdsprocesser i en nogenlunde kortfattet oversigt. Men overordnet skal det slås fast, at en meget stor del af arbejdsprocesserne i projektaktiviteterne udføres som håndarbejde med brug af få og enkle redskaber. Dette sker først og fremmest af praktiske hensyn i små- og mellemskala-dyrkningen både ved f.eks. såning og høst, men også i den videre forarbejdning. Dels er der ikke fysisk plads til større redskaber og maskiner, dels ville de praktiske vanskeligheder ved at anvende dem under de givne forhold hos mig langt overstige den forventede arbejdsbesparelse. Hertil kommer yderligere faren for sammenblanding af emnerne ved f.eks. såning og høst/tærskning, ligesom ukrudtsbekæmpelsen må udføres ved skånsom håndlugning af både ukrudt og evt. fremmede planteindivider i en given parcel. Ved markskaladyrkningen typisk over m2 stiller det sig i sagens natur anderledes med arbejdsprocesserne. De omfatter jo typisk her høst med selvbinder og opsætning af negene til vejring og tørring i kortere eller længere tid alt efter vejret. Hvert år møder jeg i den forbindelse spørgsmålet om, hvorfor der ikke bruges mejetærsker? Og svaret er hver gang en henvisning til de gamle sorters uensartede modning i både strå og kerne samt deres spildsomhed ved den overmodenhed, som mejetærskningen kræver. Hertil kommer så vanskelighederne og spildet ved at færdes på relativt små arealer. I indeværende år måtte jeg helt undtagelsesvis lade Karlsbyggen mejetærske pga. total lejesæd og overgroning med fuglegræs. Spildet blev derfor massivt med 400 kg af ca. 800 mulige. Materialet fra markskaladyrkningen sættes normalt ind på lofter adskilt omhyggeligt ved presenninger og tørres og renses på stationært tærskeværk, så halmen umiddelbart kan bruges i stalden. Enkelte gange er negene ved stabilt tørvejr tærsket på hobetærsker i marken, og her er kapaciteten stor. Et stort problem ved tærskeprocessen på komplicerede maskiner ligger i at få disse renset (støvsuget) helt effektivt for at undgå arts- og sortsblanding. Af sikkerhedsmæssige grunde bruges de første ca. 50 kg 1. sortering af en ny sort aldrig til udsæd, hvis enkelte kerner skulle være smuttet. For små- og mellemskaladyrkningen ser tærske- og renseprocesserne selvsagt anderledes ud, idet brugen af tekniske hjælpemidler (maskiner) er meget begrænset af hensyn til den praktiske anvendelighed ved små mængder, faren for sammenblanding og endelig risikoen for stort spild. Aftærskningen foregår således på et lukket underlag med en speciel stor jerngreb, idet den rammer bredere end plejlen. Rensning af kornet fra avner, stråstumper, ukrudtsfrø etc. efter at halmen er rystet ffra udføres for de små mængders vedkommende på håndsold med efterfølgende kontrolleret afblæsning ved hjælp af vind i det fri. Evt. yderligere sortering sker også ved håndsold, mens der til rensning og sortering ved de større mængder i mellemskala normalt bruges håndtrukket rensemaskine, hvorved der dog opstår et ret stort ekstraarbejde med rensning og støvsugning af rensemaskine (sold!) og rekvisitter m.m. Ved især bygsorterne men også i nogen grad havresorterne opstår der altid et større eller mindre behov for kørning af materialet for at fjerne stak (byg) og splitte småaks ad (havre). Kørningen kan være en omstændelig og ret vanskelig affære ved hjælp af et cylinderformet blikrør med omkreds på ca. 10 cm, der føres hurtigt op og ned i en snæver spand med en passende mængde materiale, så bunden altid nås. Metoden er ret effektiv og giver kun yderst sjældent kernebeskadigelser, men efterhånden for tidskrævende, så en form for maskinel kørning er under udvikling. Mht. arbejdsgange og fremgangsmåder omkring såningen bragte året egentlig ingen nyheder, idet de praktiske forhold omkring dette punkt ikke uden videre kan ændres. Tidsforbruget bliver hermed i små- og mellemskala uforholdsmæssigt stort ved håndsåning og nedmuldning med håndkraft m.m. Men som ved høsten frembyder anvendelsen af mere eller mindre avancerede maskiner og hjælpemidler til forberedelse af såbedet og selve udsåningen samt nedmuldningen andre vanskeligheder såsom køreskader, sammenblanding og spild. Men især ved mellemskala skal der findes en maskinel løsning på processen for at dæmme op for tidsforbruget. Ved markskala-dyrkningen kan processerne omkring forårsarbejdet i det store hele følge den gængse praksis ved dyrkning af sorter uden for projektet dog med en absolut skærpet opmærksomhed over for f.eks. overlapning i marken og rengøring af såmaskine/emballage mellem de enkelte sorter. I denne del af dyrkningen er

3 der imidlertid et meget tidskrævende moment i gennemganen af parcellerne efter skridning med henblik på at finde og bortluge evt. iblandede planter af fremmede sorter. 4)Observationer/indhøstning af erfaringer: Aktiviteterne omkring disse punkter falder selvfølgelig i nogen grad sammen år for år, men alligevel med betydelige ændringer over tid både mht. indhold og procedure. Sammenfattende kan det konstateres, at indeværende år bød på nye udfordringer forårsaget af dels vejret, dels det stigende antal arter og sorter i småskala herunder den begyndende opformering af grøntsager. Fra næste år vil disse nye, tilkomne sorter blive behandlet særskilt i årsrapporten. Som ved mange andre aktiviteter i projektet spiller vejret altid en afgørende rolle ved observationerne hele dyrkningssæsonen igennem. Fra spiring til og med indtagning af materialet (korn i august og september, grøntsagerne i oktober og november) er der i gennemsnit foretaget mindst én grundig observation om ugen ved grøntsager typisk én daglig. De typiske mål for iagttagelserne har været (for korn): Spiringskapacitet og tilvækst indtil buskning og længdevækst afstemt med jordbund, gødningsforhold og vejrligsbetingede påvirkninger. Ved 2-kimbladede (grøntsager): foruden spiring/kimstadie og opvækst vurderinger vedr. udtyndning og flytning af overvintrende planter til frøavl (typisk kål). Også i denne kritiske fase skærpet opmærksomhed omkring skadevoldere som kålthrips, snegle, meldug og fugle ikke af forglemme. Jeg ser i denne forbindelse som ved kornarter og sorter bort fra almindelig vedligeholdelsesarbejder som hakning, hypning, lugning etc. I forsommeren frem til o. 1. juli vil der i kornregi typisk skulle holdes nøje kontrol med angreb af meldug, rust og brand samt i høj grad ukrudtstålsomhed og begyndende lejesædstilbøjelighed. Opfølgning på jordbunds- og gødningsforhold samt vejrmæssige påvirkninger går i realiteten som daglig rutine. Dette gælder også i udstrakt grad grøntsagerne, dog med særlig fokus på skadedyr og begyndende afgroning/modning til høst samt kålbrok hos korsblomstrende (f.eks. frøstande, salat og rodfrugter). Et vigtigt punkt ligger i kontrollen af sortsægtheden, når der bruges selvavlet udsæd. Blot nogle få individer kan ødelægge næste års høst, og kontrollen bør udføres mindst 2 gange inden modenhed. Observationerne hen over højsommer, høst (korn) og efterår (grøntsager) er meget forskelligartede og omfatter typisk: Modningsforhold, stråstyrke, generel udvikling af de typiske træk hos det enkelte individ; samtidig vurderes vækstpotentialet og den habituelle udvikling udfra viden og erfaringer. Dette gælder selvfølgelig i særlig grad grøntsagssorterne, hvor evt. angreb af skadevoldere og afprøvningen til konsum står i fokus. Den meget krævende observationsaktivitet fordrer især for ikke velkendte sorter at der anlægges en regulær dag- og ugebog for at kunne udnytte de samlede erfaringer optimalt, og dette faktum fører os over i næste punkt i redegørelsen, nemlig: Erfaringer og der spørges straks: Hvilke, hvordan, hvor mange, udvælgelse, videreformidling m.fl. Lad det da være sagt med det samme: Spørgsmålet om erfaringerne i forbindelse med et projekt som dette er en meget kompleks størrelse, som efter min mening kun kan administreres nogenlunde, hvis man har en længerevarende og varieret fortid med plantedyrkning at trække på. Men jeg skal prøve at fremdrage visse hovedpunkter i mit eget regi. Jeg har med kulturplanter i dansk mark- og havebrug næsten livslang (ca. 60 år) erfaring heraf 40 år som selvstændig. Samtidig har jeg via gymnasium, læreruddannelse og 11 år i Atlas Flora Danicaundersøgelsen haft en lige så lang tilgang til at arbejde med den vilde, altså ikke domesticerede del af planteverdenen. Praktisk arbejde med dyrkningen og håndteringen af materialet er selvfølgelig fulgt med i hele processen sammen med f.eks. formidlingsaktiviteter gennem ca. 10 år i form af rundvisninger og et større antal halvtimers TV-udsendelser. Men altså: Erfaringsindsamligen går først og fremmest på at sammenligne arter og sorter år for år (nye ses ud fra referencer til kendte) i forhold til voksested, jordbund, jordbehandling, gødning, sædskifte, ukrudtstryk etc.), i forhold til vejrliget i bredeste forstand (vand, tørke, sol, vind, frost etc.) i forhold til anvendte arbejdsprocesser året om (jordbehandling, ukrudtsbekæmpelse, høst, tørring, tærskning, rensning etc.) i forhold til vellykkede/mislykkede dyrknings- og håndteringsforløb, i forhold til implementering af nye arter og sorter og deres reaktioner i begyndelsen af opformeringsfasen, i forhold til afprøvninger til konsum i bredest muligt omfang og formidlingen heraf, og endelig i forhold til viden fra publiceret og upubliceret litteratur fra en stor skare interesserede dyrkere landet over og rådgivning/rådgivere fra Nordisk Genbank. 5)Behandling af fysisk og teoretisk materiale: I sagens natur er behandlingen jo rent håndteringsmæssigt meget forskellig; men et grundlæggende fællestræk ligger i tre nøgleord, nemlig orden, omhu og vedholdenhed! Mht. det fysiske materiale såsom kornvarer er der igen nogle helt centrale forholdsregler, som der ikke kan gås på kompromis med, nemlig 1. et ubønhørligt krav om nøjagtig skiltning i marken og en lige så gennemført

4 mærkning af indhøstet materiale med (fuldt) navn og årstal samt evt. NGB-nr. ved nye sorter i opformeringen). 2. en gennemført og sikker afgrænsning af arter og sorter i marken. Ved evt. for lille afstand mellem parceller i form af f.eks. lejesæd eller ukrudtstryk kombineret med vinddrift må tvivlsomt (blandet) materiale kasseres. Ved tørring indendørs på f.eks. loft af løst materiale bør dette ligge på presenninger, hvor siderne kan bøjes ind for at hindre iblanding af anden sort. Færdigtørret materiale fra små- og mellemskala stoppes bedst i 650-kg storsække, der bindes og mærkes omhyggeligt. Derved kan de uden risiko lagres side om side evt. stakkes, så der spares plads. Håndtærskning (med stor jerngreb) kan da bekvemt foretages på en 3x4 m presenning måske 4x5 m ved byg mange springkerner. Lagring af materiale fra markskala må nødvendigvis lagres som vanligt, når der er tale om materiale i neg på et omhyggeligt fejet loft. Ved overgangszoner til mindre arter/sorter må afstanden øges til minimum en meter, og der afdækkes omhyggeligt med presenninger, der holdes indbøjet over hver sit parti. Ved tærskning eller flytning må tvivlsomme aks og kerner i et tilstrækkeligt bredt bælte kasseres som udsæd. Et andet yderst vigtigt punkt ligger i tærskning på tærskeværk (subsidiært i nødsfald mejetærsker), hvor kravet til rensning af maskinen mellem arter og sorter ikke kan indskærpes nok! Også her må ikke sikkert materiale gå til foderbrug. Der bør fra partier på eksempelvis kg udtages stikprøver på f.eks. 100 kerner til kontrol ligeså ved brug af små hånd- eller motortrukne rensemaskiner til håndtærsket materiale. Et ufravigeligt krav bør det også være at undgå 2 habituelt helt identiske sorter, f.eks. 2-rd byg ved tærskning og rensning. Ved småskala-sorter med små mængder udsæd til rådighed kan det anbefales at rense i en naturlig vindstrøm, f.eks. i en åben dør, ved hjælp af passende skuffer og kasser (trillebør med skrå side som fanger kernerne). Er ulykken med sammenblanding af sorter sket, kan der i små- og (måske!) mellemskala rådes bod på dette ved lugning, men i markskala bør der skaffes en mindre, absolut sikker udsædsmængde, så opformeringen kan genoptages, hvis ikke garanteret erstatningsudsæd kan skaffes ved lugning, men det er uholdbart! Ved tærskning på gode tærskeværker med sortering af kornet i 1., 2. og 3. sortering kan 2. sortering med lidt mindre kerner end 1. sortering udmærket bruges som udsæd, mens 3. sortering må renses omhyggeligt for avner og andre urenheder især ukrudtsfrø, som er kommet med ved overbelastning af det almindelige frø og sandsold i bunden af tærskeværket. Disse foranstaltninger finder naturligvis normalt kun sted, hvor der kun er små mængder materiale til rådighed. Et krav til rensning mellem arter og sorter bør absolut være, at der bruges støvsuger og trykluftrenser også i genbrugt emballage. Håndtering af teoretisk materiale er relativt svært at rådgive om, da der selvfølgelig aktuelt kan optræde forskellige fremgangsmåder ud fra individuelle forhold. Dog må det være en hovedregel, at man går fra in natura ad cultura, altså at man i sin håndtering af det teoretiske materiale i projektet stedse går ud fra det reelt naturgivne som grundlag for formuleringen af det teoretiske materiale. Fristelsen til at begynde med tesen og antagelsen for at nå bestemte mål kan være stor, især for nybegyndere, men realiteterne vil som oftest gøre denne fremgangsmåde til skamme og bringe både forvirring og ulyst til videre arbejde ind i projektets regi! I sin målsætning og sine visioner skal man selvfølgelig indsætte sine idealer kombineret med de reelle muligheder for at leve dem ud. F.eks. kunne et ønske om at inddrage 20 nye kornsorter pr. år og opformere til markskala i løbet af 3-4 år let ende i et uoverkommeligt arbejdspres (kombineret med negativ påvirkning fra vejrliget). Et andet eksempel kan hentes fra grøntsagernes verden, hvor frøavl af f.eks. Korsblomstrede i stort antal er meget problematisk ved for små afstande med krydsningsfare til følge, og det samme gælder for sorter af Beta vulgaris, altså bede-gruppen inden for salturt-familien, f.eks. rødbede og sølvbede. En vurdering af givne sorters værdi i opformeringen og dermed konsumafprøvningen (kombineret med analyser på laboratorium) skal helst give sig udslag i en kontinuerlig vandring af arter og sorter ind og ud af projektet, så mest muligt materiale beskrives og afprøves i projektperioden. En konflikt kan opstå ved et for stort tidsforbrug i praktikken, så relevante observationer og evalueringer bliver ladt i stikken. Da må der med kritiske øjne ses på en rationalisering af arbejdsgange og processer, og her kan der ofte findes mere luft og dermed tid! Men, som alle, der har med plantedyrkning at gøre, ved, er vejrligspåvirkningen en af de mest forstyrrende faktorer i gennemførelsen af faste, tidsbegrænsede arbejdsrutiner, og 2012 blev da heller ikke på dette punkt nogen undtagelse. Der findes ingen patentløsning her, men omhyggelig planlægning til mindste detalje og et godt lægmands-kendskab til lokalt vejr sammenholdt med de officielle udsigter kan bringe forbavsende resultater! 6)Formidling in loco og i publikation samt implementeringen af produkterne i afprøvning til konsum: Et noget komplekst punkt, men dog med en indre sammenhæng for projektet. Formidlingen in loco på stedet er jo et

5 af kernepunkterne i de udadvendte aktiviteter året om. Også året 2012 blev i mit regi præget meget af snakken i marken med interesserede både på Museumsmarken og i stigende grad på Overgaard alt sammen hjulpet godt af sted af foldere og især hjemmeside/presse. I det hele taget har de spontane henvendelser om at se den ægte vare været jævnt stigende i takt med afprøvningen til konsum og kendskabet til resultaterne herfra. Dette gælder naturligvis primært kornarter og sorter; men interessen for at se og smage grøntsager i projektet har vist sig bæredygtig ligesom lysten til at prøve selv med udleveret frø herfra. Et vigtigt punkt i den direkte præsentation af planterne på voksestedet er tillige hele udvekslingen af dyrkningserfaringer, f.eks. mht. skadevoldere, gødningsforhold, jordbund etc. Det giver mange berøringsflader! På Museumsmarken vil der i kraft af nye tiltag omkring skoletjeneste fra næste år blive arbejdet intenst med formidling på stedet, men det er for mig en ekstra arbejdsbyrde, som kan blive svær at skaffe tid og kræfter til! Den eksterne publikation har som det ene af sine to omdrejningspunkter de udarbejdede foldere til publikum fra i år med én udgave for Museumsmarken og én for Overgaard. Dette er efterhånden blevet en nødvendighed dels pga. det stadigt stigende antal arter og sorter, dels pga. en stadigt stigende differentiering mht. parcelstørrelse, forsøgsaktiviteter, arbejdsprocesser og ikke mindst praktiske forhold f.eks. jordbund, pladsog transportforhold og individuelle forhold omkring planterne. Hertil kommer så de specielle forhold omkring grøntsagerne og jordfrugterne, så formidlingen kan optimeres her. Der er for øvrigt i efteråret indledt samarbejde med Falsled Kro om opformering af arter og sorter til frøavl, så der kan ske en egentlig dyrkning af disse i kroens køkkenhave med henblik på afprøvning og udnyttelse i kroens menuer og publikumsservice. Jævnfør afsnit om implementeringen i afprøvningen. Andet omdrejningspunkt i den eksterne formidling finder vi i hjemmesiden som bringer et stadigt opdateret og fyldigt billede af aktiviteterne og resultaterne i projektet. To fotodokumentarserier og hele nærværende årsrapport vil være at finde på hjemmesiden sammen med f.eks. detaljerede dyrknings- og høstbeskrivelser, prøveresultater fra laboratorier og bryggerier, samarbejdspartnere, faglige referencer, oplysninger om pressemeddelelser og artikler etc. Der vil således ved hjælp af hjemmesiden være rig mulighed for at følge projektet tæt og knytte personlig kontakt dertil. Afprøvningen til konsum vil mht. rodfrugter og grøntsager som tidligere nævnt i første omgang blive knyttet til køkkenchefen på Falsled Kro sammen med et antal private dyrkere fra foreningen Frøsamlerne. Kornsorterne og arterne afprøves primært i form af malt til ølbrygning hos både professionelle og hobby-bryggere, mens en afprøvning til mel og bagning endnu hovedsageligt pågår i private husholdninger, men der kan konstateres en stigende interesse for projektets produkter hos økologiske bagere. Afprøvningen til malt og brygning har i løbet af 2012 udvidet sig dramatisk både mht. sorter og kvanta, således at jeg nu er nået til overgrænsen for min markskaladyrkning, nemlig ca. 1,2 ha. Det vil derfor blive nødvendigt for mig i 2013 at udlicitere dyrkningen af visse sorter til de afprøvere, der råder over jord (jævnf. i øvrigt listen over referencer!). De laboratoriemæssige prøver varetages dels af Pajbjerg (malt) og Eurofins (mel, gryn, ernæring og kvalitet). Resultaterne spiller selvsagt en stor rolle i samarbejdet med afprøverne. 7)Opfølgning af planlagte aktiviteter, målsætninger og planlægning af fremtidige tiltag i praktik og teori: Et meget vigtigt punkt i den samlede vurdering og håndtering af projektet. Min overordnede konklusion vedr. første del må blive en konstatering af, at de opstillede mål i både praktik og teori så rigeligt blev indfriet i 2012, selvom både vejret og en overvældende arbejdsbyrde lagde sig hindrende i vejen. Det samlede antal kornarter og sorter nåede som ønsket 60 med 8 nye i 1. års opformering og ligeledes rundede grøntsager og rodfrugter 14 enheder også med 8 nye i 1. års opformering. Primært ja, næsten banalt sagt ligger den overordnede målsætning selvfølgelig i at få alt til at gro og udvikle sig optimalt for så at høste så meget som muligt til videreførelse og konsum. De nødvendige aktiviteter i denne proces (jordbehandling, såning, ukrudtsbekæmpelse, høst etc.) følger jo i store træk samme mønster år for år, selvom relativt mange nye dyrkningsemner kommer til, mens færre forsvinder. Aktiviteter og målsætning i praktikken kan være svære at beskrive og forholde sig til i hverdagen, hvis ikke et meget struktureret oplæg er udarbejdet! Fejltagelser og tomgangskørsel er der nemlig ikke plads til! Men disse forhold gælder selvfølgelig ikke kun i praktikken, men i mindst lige så høj grad i den teoretiske formidling. Min målsætning omkring en øgning på 10% i antallet af nye referencer er så rigeligt opfyldt, og ligeså mht. omfanget af publiceret viden og erfaringer (hjemmeside, foldere, analyser mv.). Her er der snarere tale om 25 30% forøgelse, og dette især omkring fotodokumentation. I forbindelse med formidlingen i pressen og på hjemmesiden skal det understreges, at hjemmesiden har overtaget en hel del af pressens rolle, selvom annoncering og pressemeddelelser er fortsat i et let øget omfang.

6 Målsætningen om en stigning på 25% i den totale formidling og respons på den har vist sig holdbar undtagen i forhold til skoler og uddannelsessteder, som trods positive reaktioner synes tidsmæssigt at have meget svært ved at indpasse arbejde med projektets emner, eksempelvis fra det udarbejdede undervisningsmateriale. Derfor er det des mere opmuntrende, at netværket omkring udlevering af frø til de potentielle dyrkere er blevet meget udbygget, ligesom foto-dokumentationen sammen med årsrapporten samlet giver en meget omfattende formidling. Også ønsket om at få en kvalificeret afprøvning af grøntsager i gang er gået i opfyldelse gennem aftalen om opformering af frøkultur til Falsled Kro. På baggrund af dette må mine planer for det kommende års formidling ses som en forlængelse af de aktuelle arbejdsgange i både teori og praksis alt sammen uden at forcere tempoet unødigt til skade for grundigheden og seriøsiteten! Jeg regner med at opformere 7-8 nye sorter af korn som førsteårs igen og 4-6 arter/sorter af grøntsager og rodfrugter alt sammen i samråd med NGB. Tilsvarende vil et mindre antal sorter i mellemskala og s tørre småskaladyrkning overgå til opformeringsstadiet i småskala pga. manglende afprøvning eller resultater, der kræver revurdering. Kontakten til afprøvere ikke mindst til gryn- og melfremstilling vil være voksende på baggrund af de hidtidige resultater. Efter næste års opformering vil der således efter alt at dømme være 14 bygsorter til rådighed til brygning i professionelt regi (min. 200 kg). På det formidlingsmæssige område vil en øget indsats omkring undervisningsmateriale og skoletjeneste (i samarbejde med Museum Vestfyn) have første prioritet. Formidlingen på Hjemmesiden bør/skal i det kommende år intensiveres ved at anskueliggøre mulighederne i projektet i en endnu bredere vifte, så alle interesser kan tilgodeses bedre. Mht. de praktiske arbejdsgange vil en yderligere optimering være vanskelig både mht. redskaber og hjælpemidler samt ikke mindst tidsforbruget. Hverken økonomi eller praktiske forhold kan bære og honorere indkøb eller leje af dyre maskiner eller yderligere kvalificeret medhjælp! 1. års opformeringen af både korn og grøntsager vil som et nyt tiltag allerede fra første vækstsæson blive beskrevet mere indgående end tidligere af hensyn til effektiviteten i indsamlingen af erfaringer. Herved vil formidlingen af viden i større omfang kunne begynde tidligere end hidtil, hvilket vil være en stor fordel af hensyn til både afprøvere, omtaler i relevant presse og skoletjeneste og undervisning. Som en ny front inden for den udadvendte formidling venter jeg at se et øget samarbejde med engagerede enkeltpersoner og grupperinger såvel som institutioner og museer eksempelvis Frøsamlerne, Frilandsmuseet og Nordisk Kulturlandskabsforbund. Som et helt nyt tiltag i optimeringen af vidensformidlingen vil tilsagnet om udsæd og materiale til afprøvning (malt, mel, grøntsager etc.) blive kædet sammen med en opfordring og forpligtigelse til hver især at udarbejde en lille delrapport for det pågældende emneområde. Hertil slutter sig ganske naturligt ønsket om at fremme opformeringen af reliktplanter, gamle, forvildede kultur- og lægeplanter samt karakterplanter for den dyrkede jord uden pesticider og kunstgødning. Dækningen af projektaktiviteterne i den skrevne presse kan næppe realistisk set udvides yderligere ud over det nuværende niveau, men som modvægt hertil ser jeg en anden nyskabelse, nemlig dannelsen af en interesseforening med basis i projektet. En sådan konstruktion vil dels give et solidt samlingspunkt for interesserede, dels skabe en frodig base for arrangementer og formidling bl.a. i form af udgivelsen af en årbog. Hertil kan så føjes indlæg fra dyrkere, inspiration til udnyttelsen af produkterne til konsum og/eller frøavl. En sådan nyskabelse vil i sagens natur have interesse for både privatpersoner, interessegrupper og undervisningsinstitutioner, der herved vil have nemmere ved at strukturere aktiviteter i samspil med projektet. En yderligere fordel i et sådant tiltag vil ligge i det lettere samarbejde med Nordisk Genbank omkring indsamling af informationer og tilbagelevering af genetisk materiale til samlingerne på NGB. Håb og ønsker for 2013 Overordnet må jeg selvfølgelig håbe på og regne med at kunne gennemføre årets projektarbejde så meget som muligt i overensstemmelse med de ovenfor omtalte intentioner og de udstukne retningslinjer. Usikkerheden om egen formåen og forstyrrende indgriben fra eksempelvis naturens side vil jo altid ligge som en trussel og en påmindelse om at yde sit bedste. Et andet håb og ønske for projektet i det kommende år ligger måske lidt prætentiøst, men alligevel i troen på at kendskabet til og forståelsen af projektets intentioner vil få en større gennemslagskraft i offentligheden under ét. Det ville ikke alene være et skulderklap til mig i det daglige arbejde, men også en tilkendegivelse af, at det politiske og miljømæssige idégrundlag i projektet kommer til sin ret! Foreløbige testresultater i kornsorter 2012.

7 Total arts- og sortsliste Grøntsager og rodfrugter Pastinak, P. sativa NGB Havrerod, Tragopogon porrifolius, NGB Skorzonér, S. Hispanica NGB Hovedsalat, Lactuca sat., Guldgul Stenhoved, NGB Kålrabi, Brassica rapa, Rana NGB Rødkål, Brassica oleraca, Amager 304, NGB Grønkål, Brassica oleracea, Amager Halvhøj, NGB Rosenkål, Brassica oleracea Polarstjernen, NGB Rosenkål, Brassica oleracea Minaret Toftø, NGB Grønkål, Brassica oleracea, Amager Høj, NGB Bønne, Faba sativa Broddetorp, NGB I alt 11 enheder Korn (forårssået byg) Gaffelbyg, Hord. vulg. hexasticum, NGB 4576 Doré, Hord. vulg. hexasticum, NGB Nordslesvigsk Kæmpe Hord. NGB 9339 Byg, Rostow, Hord vulg disticum vulg hexastic, NGB 9622 Byg, Nue Grosse, Hord vulg disticum, NGB 8228 Byg Krefeld (Viftebyg). Hord vulg disticum, NGB 9436 Byg Langeland, Hord vulg distic, NGB 4613 Byg Carlsberg I, Hord vulg distic NGB 9442 Byg Støvring, Hord vulg distic, NGB 9511 Byg, Gl.da. 2-rd II. Hord vulg distic, NGB 4641 Byg, Gl.da. 2-rd I, Hord vulg distic NGB 9449 Byg 6-rd Lynderupgård, Hord vulg hexasticum, NGB 9529, Byg, Binder, Hord vulg distic Byg, NGB 9440 Dän. Inselgerste, hord vulg distic, NGB rd byg, KVL 191, Hord vulg hexastic, NGB rd byg, Abed Juli, Hord vulg hexastic, NGB 4585 Tystofte Korsbyg, Hord vulg hexastic, NGB 9336 Nøgen 6-rd byg, Hord vulg hexastic, NGB rd byg, Hord vulg hexastic NGB Byg, sekskantet opret, Hord vulg hexastic NGB rd byg Inka, Hord vulg hexastic NGB 6953 Viftebyg, Hord vulg distic NGB Guldbyg, Hord vulg distic NGB 1480 Sort 2-rd byg (Sodbyg), Hord vulg distic, NGB Nøgen 6-rd byg, Hord vulg hexastic, NGB rd byg Amager, Hord vulg hexastic, NGB Sort 6-rd byg, Hord vulg hexastic NGB rd byg, Karls, Hord vulg hexastic, NGB rd byg, Prentice, Hord vulg distic, NGB 9463 Gl. Da. 2-rd byg, Hord vulg distic, NGB I alt 30 enheder

8 Havre Ligorvo-havre, Avena sat. NGB 5114 Dän. Inselhavre, Avena sat. NGB6341 Gl.da. Landhavre, Avena sat NGB6976 Stålhavre, Avena sat. NGB 6347 Nøgen Havre Avena sat nuda brevis NGB 5108 Marsk-Havre, Avena sat nigra NGB 8704 Sort havre fra N.S. Avena sat. nigra NGB 6333 Lokalsort Ribe, Avena sat. NGB 8703 Tatarisk Sværdhavre, sort, Avena sat. NGB 6333 Havre 3-kornet gul, Avena sat. NGB 520 Klock-Havre, sort, Avena sat. nigra, NGB 6189 Hvid Havre, Opus 1, Avena sat. alba, NGB 8735 Grå havre, Hedehavre, Avena sat. NGB 9722 Støvring Havre, Avena sat. alba NGB 7254 Avoine Nue Grosse, Landsort, Avena sat. nuda, NGB 4726 Pur-Havre (uden NGB-nr.) Sort Havre fra Jylland, Avena sat nigra, NGB I alt 17 enheder Rug (vinter) Midsommer-rug, Secale cereale (u. NGB-nr) Tjele-rug, Secale cereale NGB 9845 Gl.da. rug = Landrug, Sec. cer. (u. NGB-nr) Petkus II, Secale cereale (u. NGB-nr) I alt 4 enheder Hvede (vinter) Tystofte Stakket Hvede, Triticum aestivum, NGB 3018 Starke Hvede, Triticum aestivum NGB 18 Enkorn, Triticum monococcum (u.ngb-nr) Emmer, triticum diococcum (u. NGB-nr) Kompakt Hvede, Triticum compactum NGB Als småhvede, Triticum aestivum NGB 4476 Triticum turgidum (u. NGB-nr) Triticum aestivum Trifolium NGB 9016 Hvede (forårssået) Hallands-hvede, Triticum aestivum (u. NGB-nr) I alt 9 enheder. Opfølgning på manglende NGB-numre i løbet af januar måned Børge Jensen

9 Statusredegørelse for projekt J. nr , SE-nr , 2012 v. Børge Jensen Jeg har hermed fornøjelsen at fremsende min rapport for Den vil som 1. punkt indeholde en besvarelse af de på den trykte skrivelse af anførte spørgsmål og punkter enkelte steder med lidt udvidede kommentarer fra min side. Dernæst vil der være en teknisk kommenterende del med mine egne vurderinger omkring alle forhold i projektet og arbejdet dermed året igennem. Denne del vil indeholde en hel del subjektive formuleringer og observationer/tanker, som jeg mener vil være af absolut værdi for en overordnet bedømmelse af mit arbejde i og forhold til projektet. Materialet i denne del kan derfor betragtes som bilag til den egentlige rapport ligesom info-materiale, pressebilag, referencer m.m. Som 3. led i indberetningen for 2012 skal det ret omfattende materiale på min hjemmeside ses. Her vil en billed- og tekstmæssig dokumentation for årets gang i projektet hos mig være at finde som en samlet enhed, både af dokumentations- og formidlingsmæssige grunde, således at interesserede dyrkere og afprøvere m.v. såvel som professionelle økonomiske og politiske forvaltere af projektet kan danne sig et samlet billede af forløbet og dets resultater. Ang. punkt 1: Projektes forløb må jeg med forlov dele lidt op i formuleringerne! Tidsplan? Ja, et noget variabelt punkt på den måde forstået, at de fysiske forhold især vejrliget kan vælte planlægningen og gennemførelsen af denne. Det var lige ved at ske i år grundet de store nedbørsmængder i juli-aug., men, jo, vækstforløb med høst og bjærgning af udbytte (også grøntsager) m.m. blev gennemført inden for normale tidsmæssige og arbejdsmæssige rammer altså hele den bærende, praktiske del af aktiviteterne i mark og lade (Jeg går ud fra, at aktiviteterne omkring formidlingen i sin helhed ønskes kommenteret under punkt 2!). Men altså tilbage til pkt. 1 og de praktiske aktiviteter Som planlagt blev der inddraget 8 nye kornsorter/arter fra NGB til opformering i 2012,således at aktiviteterne har strakt sig over i alt 61 enheder med korn fordelt over små-, mellem- og markskala. På grøntsags-/rodfrugtsområdet kom 6 nye enheder til i år, således at det samlede antal sorter/arter inkl. 5 fra tidligere år har ligget på 11. også her er dyrknings- og høstforløbet udført i sin helhed i lighed med, hvad der var tilfældet for kornet (ang. de mere tekniske aspekter i aktiviteterne se da bilag og hjemmeside!). Forberedelserne til næste år kan beskrives ret let nemlig derhen at få alt indhøstet materiale i korn tærsket og renset, samt fordelt til opformering og konsumafprøvning, bestilling af nye sorter/arter fra NGB (igen 6-8), stillingtagen til udgående sorter/arter og endelig vinteropbevaring/dækning af rodfrugter og grøntsager samt planlægning i haven og bestilling af nye emner (5-6). Alt i alt et timeforbrug på min. 120 t. Delmål? Ja, denne betegnelse betyder for mig egentlig kun, at alle underpunkter (jævnf. ovenfor) i den opstillede totalplan opfyldes. Forekommer der helt usædvanlige forhold så som sygdom, ulykker eller helt uhørt ekstremt vejr vil evt. aktuelle delmål simpelthen glide ud af programmet, idet jeg ingen realistisk afløsning har i projektet. Ang. pkt. 2: Som i tidligere år må jeg anskue dette punkt fra 2 synsvinkler, nemlig på den ene side programsatte og annoncerede arrangementer og på den anden alle de spontane henvendelser og forbindelser, ikke mindst i forhold til dyrkere og afprøvere (se referenceliste). Den tidligere disposition med i alt 5 programsatte rundvisninger og foredrag på Museumsmarken (småskala se kort og folder!) sammenknyttet med besøg på Overgaard (alle 3 skalatyper) afstand kun ca. 4 km. Herved spares penge til annoncering og tid på at få folk samlet, og jeg oplever ofte, at folk er meget tilfredse med at få kontinuiteten belyst effektivt (jævnf. fotodokumentation). Men når det så er sagt, må jeg pointere kraftigt, at de spontane henvendelser er det bærende element i udbredelsen af kendskabet til projektet. Jeg er mildest talt meget kendt i lokalområdet, hvor jeg har boet al min tid, og de spontane kontakter har hver især på deres måde en meget stor bærekraft i kombination med f.eks. foldere og hjemmeside (se denne ). En kort opsummering af elementer i den store kontaktflade kunne være: Udlevering af udsæd/frø og rådgivning/anvisning af litteratur, udveksling af dyrkningsog høsterfaringer, formidling af materiale til konsum-afprøvning med rådgivning og afprøvning (se resultater) udveksling af materiale (alle skalaer) og igangsætning af nye dyrkere, opsøgende arbejde fra min side, f.eks. i forbindelse med presseomtale (se vedlagte). Af de mere specielle kontakter, som jeg forventer mig meget af kan fremhæves: Falsled Kro (opformering af frø til køkkenhave se kroens hjemmeside!), intenst samarbejde

10 med foreningen Frøsamlerne omkring såvel korn som grøntsagsfrø og endelig samarbejde med NGB om tilbagelevering af materiale fra udvalgte sorter samt en generel overførsel af informationer og dyrkningserfaringer, som mangles ved mange accessioner. Ud over de i rapporten for 2011 nævnte referencer kan der for 2012 tilføjes følgende (adr. m.m. kan selvfølgelig i givet fald oplyses). Det drejer sig om følgende: Tore Jørgensen, Herslev Bryghus, Falsled Kro, Sydvestfyn, Mikkel Kristensen, Ulbølle, Diana Stenstrup, Hillerød, Bjarne Sørensen, Nivå, Ole Holm, Struer, Louise Windfeldt, Frilandsmuseet, Lotte Rask, Lejre, Gitte Bjørn, Endelave, Verner Nielsen, Øbelfoft, Ole Aaboe, Sønderby, Sydvestfyn, Anders Beck, Holstebro, Marianne Malmos, Præstø, bager Morten Bjerre, Årup, brygger Claus Hansen, Munkebo, brygger Claus Bolund, Odense, brygger Claus Lund, Pederstrup. Ad punkt 3: Der er selvfølgelig tale om både ny-tilkomne arter/sorter i 1. års opformering og emner på vej til afprøvning eller ud af projektet. Der gøres i denne forbindelse opmærksom på, at et mindre antal arter og sorter af praktiske grunde paralleldyrkes hos interesserede dyrkere/aftagere af udsæd alle sammen med personlige relationer til mig, således at jeg kan stå inde for deres troværdighed. Det aktuelle kort er valgt ud fra geologiske/jordbundsmæssige kriterier og afspejler dermed de meget varierede vækstforhold, som jeg kan tilbyde planterne (jævnfør i øvrigt de detaljerede beskrivelser til de enkelte sorter/arter angående jordbundsforhold etc.). Ad punkt 4: Til denne noget summariske formulering er kun at sige, at planterne selvfølgelig udviser forskelle og afvigelser i den sundhedsmæssige tilstand, uden at der dermed er tale om livstruende forhold. Men spørgsmålet kan selvfølgelig umuligt besvares enkelt og entydigt. Jeg må igen her henvise til de udarbejdede, detaljerede beskrivelser af de enkelte arter/sorter i hjemmesidematerialet og øvrig indsendt dokumentation herunder særlig fotodokumentationer og dyrkningserfaringerne helt overordnet fra i år og årene forud (jævnf. ovenfor). Ad punkt 5: Angående de økonomiske forhold i forbindelse med mit engagement i projektet kan det med sikkerhed slås fast på nuværende tidspunkt, at alt ligger inden for budgettets rammer. Det kan tilføjes, at tidsforbruget for begge engagerede i projektet har været omkring 50% højere end forudberegnet især pga. vejrforholdene hen over året; men dette må jo selvfølgelig ikke komme til at belaste økonomien, så balancen i det opstillede budget for hele projektperioden forrykkes. Ad punkt 6: For efter mine forudsætninger at kunne svare korrekt på punktet tillader jeg mig at føje følgende til formuleringen: og herunder om alle indtrådte eller planlagte ændringer i forhold til betingelserne i det meddelte tilsagn er taget i betragtning. Og svaret er let, for betingelserne for tilskud i overensstemmelse med tilsagnet kan der ikke rokkes ved i forhold til betingelserne. Hertil kommer, at hverken indtrådte eller planlagte ændringer i projektforløbet har fået lov til at influere på konceptet for afviklingen af projektet. Det turde således også være i helhedens interesse for mig som tilsagnshaver at undgå enhver ændring, der kunne forrykke mulighederne for en gnidningsløs afvikling af projektperioden. Ad punkt 7: Hermed diverse materiale vedr. presseomtale, foldere samt statusredegørelse for 2012 etc. med bilag. I øvrigt henviser jeg til min hjemmeside Med venlig hilsen Børge Jensen Højrupgyden 11, Langsted, 5690 Tommerup.

11

12

13

14

15

16

Projekt Korn på Fyn 2010. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN

Projekt Korn på Fyn 2010. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN Overgaard Projekt KORN PÅ FYN 2010 Børge Jensen var initiativtager til Genbevaring ved oprettelsen af museumsmarken på Hjemstavnsgården i Gummerup, der drives med henblik på at bevare gamle kulturplanter.

Læs mere

DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012

DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 Vestfyns Hjemstavnsgård Tekst og fotos: Iris og Børge Jensen Museerne på Vestfyn og forfatteren. Vestfyns Hjemstavnsgård er et frilandsmuseum bestående af en

Læs mere

Projekt KORN PÅ FYN 2011. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN

Projekt KORN PÅ FYN 2011. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN Overgaard Projekt KORN PÅ FYN 2011 Børge Jensen var initiativtager til Genbevaring ved oprettelsen af museumsmarken på Hjemstavnsgården i Gummerup, der drives med henblik på at bevare gamle kulturplanter.

Læs mere

opformeret siden 2001, og de vil - efter forventet godkendelse fra NGB - blive indlemmet i det samlede sortsudvalg under projektet.

opformeret siden 2001, og de vil - efter forventet godkendelse fra NGB - blive indlemmet i det samlede sortsudvalg under projektet. Indledning Projektet har været gennemført fra sommeren 2006 på grundlag af ovenstående udbud fra Direktoratet for FødevareErhverv. Skriftlig tilsagn på grundlag af ansøgning og indsendt budget er givet

Læs mere

Den Levende Kulturarv. Udvalgte sorter af korn og grøntsager

Den Levende Kulturarv. Udvalgte sorter af korn og grøntsager Den Levende Kulturarv Overgaard 2012 Udvalgte sorter af korn og grøntsager Tekst: Børge Jensen - Fotos: Iris Overgaard Jensen Copyright forfatteren og fotografen Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Læs mere

Fotodokumentar II 2012 (august - oktober) - Ang. de første 5 billeder se da Dokumentar I, billede

Fotodokumentar II 2012 (august - oktober) - Ang. de første 5 billeder se da Dokumentar I, billede Fotodokumentar II 2012 (august - oktober) - Ang. de første 5 billeder se da Dokumentar I, billede 143 147. 21 22 21 + 22: Efterhånden blev det næsten håbløst at få høstet den sorte 6-rd byg i den voldsomme

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Generelt for alle arter og sorter: Ingen tørkeskader i 2012

Generelt for alle arter og sorter: Ingen tørkeskader i 2012 Generelt for alle arter og sorter: Ingen tørkeskader i 2012 01 02 01 + 02: Pastinak i kraftig vækst efter perfekt spiring i velgødet havejord lermuld. Frem til o. 1. august ingen tegn på sygdomme eller

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden En gang for længe siden Børneliv på landet for 100 år siden Hvad ved du om landbruget for 100 år siden? Lav et mind map. Landbruget for 100 år siden 1 Spørgsmål til Ida Marie og Axel Hvad vil du spørge

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Afsluttende rapport. Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning

Afsluttende rapport. Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning Afsluttende rapport Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning Et projekt med tilskud fra puljen for græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug J.nr. 93S-2462-Å02-01123 Projektperioden:

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Oprindelige hvedearter

Oprindelige hvedearter Oprindelige hvedearter Enkorn Emmer Spelt Åse Hansen; KVL 1 Oprindelige hvedearter Hvad er de oprindelige hvedearter? Kan de dyrkes økologisk? Hvorfor er der stigende interesse for de oprindelige hvedearter?

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Vejret i vækståret september 2006 august 2007 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F M A R K B R U G N R. 324 O

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Fra idé til ansøgning - en vejledning

Fra idé til ansøgning - en vejledning LAG Nyborg Fra idé til ansøgning - en vejledning Hvordan laver jeg en ansøgning til LAG Nyborg? Mange mennesker går rundt med gode idéer til et projekt, men får aldrig realiseret idéerne, fordi arbejdet

Læs mere

Offentlig Styring, F14

Offentlig Styring, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du modulets relevans

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Tidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel

Tidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel Tidlig bestilling Sorter, der gør en forskel Kære sukkerroedyrker 2009 ser foreløbig ud til at blive et rigtigt godt år, når det gælder udbytte i sukkerroer. Igen i år har KWS leveret frø til mange sukkerroemarker

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og

Læs mere

survey, december 1999

survey, december 1999 www.folketinget.dk survey, december 1999 Indhold Indledning...3 Demografisk profil...5 Brug af www.folketinget.dk...7 Generel internetbrug...10 Hvad søger brugerne af www.folketinget.dk efter?...12 Folketinget.dk's

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Aktuelt om vinterraps til 2017

Aktuelt om vinterraps til 2017 Aktuelt om vinterraps til 2017 Erfaringer fra 2016 Hvad var årsager til det lavere udbytte Erfaringer med skadedyr og svampe 2016 Sædskifte er vigtigt Kålbrok i fremmarch Strategi 2017 Hvad gik der galt

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

Kontraktbilag 5 Spørgsmål og svar til udbudsmaterialet

Kontraktbilag 5 Spørgsmål og svar til udbudsmaterialet Sagsnr. -23-4-82--3 Kontraktbilag 5 Spørgsmål og svar til udbudsmaterialet Spørgsmål og svar vedrørende UDBUDSMATERIALET (Indsæt selv ekstra rækker efter behov, men behold venligst systematikken): HUSK

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR

Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2013.76.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådets fandt ved

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000 Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om sædekorn

Høring over udkast til bekendtgørelse om sædekorn Til adressaterne på vedlagte liste Den 19. december 2013 Sagsnr.: 13-31020-000010 KSJ Høring over udkast til bekendtgørelse om sædekorn Hermed sender NaturErhvervstyrelsen følgende udkast i høring: Bekendtgørelse

Læs mere

Optimering og risikostyring i planteavlen

Optimering og risikostyring i planteavlen Optimering og risikostyring i planteavlen v/chefkonsulent Finn Olsen Risikostyring Financiering Valutta/spekulation Køb og salg af råvarer Optimering eller risikostyring to sider af samme sag Optimering:

Læs mere

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen. Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

ER DU I TVIVL, OM HALMEN VIL BLIVE GODKENDT? Halmkvalitet på Fynsværket. Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer

ER DU I TVIVL, OM HALMEN VIL BLIVE GODKENDT? Halmkvalitet på Fynsværket. Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer ER DU I TVIVL, OM HALMEN VIL BLIVE GODKENDT? Halmkvalitet på Fynsværket Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer Formål og afvisningskriterier Formål Fynsværket har fyret med halm siden 2009, og

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

Brug for nyt tag? - vi sikrer dig markedets bedste løsning. compara www.compara.dk. tag-eksperten

Brug for nyt tag? - vi sikrer dig markedets bedste løsning. compara www.compara.dk. tag-eksperten Brug for nyt tag? - vi sikrer dig markedets bedste løsning tag-eksperten compara www.compara.dk Kom sikkert i hus, når taget skal skiftes Det er en stor beslutning at få skiftet tag. Der er mange ting

Læs mere

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere