1993/4. december. som rigsdansk? Derimod kniber det med enigheden om de sproglige detaljer. Kan den og den form eller denne og hin udtale accepteres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1993/4. december. som rigsdansk? Derimod kniber det med enigheden om de sproglige detaljer. Kan den og den form eller denne og hin udtale accepteres"

Transkript

1 1993/4. december Om rigsdansk Af Vibeke Sandersen Spørgsmålet om hvad der er det bedste dansk, drøftes næsten hver eneste dag. Mere overordnet når fx spørgsmålet om dialekternes stilling i skolen eller sproget i Danmarks Radio er til debat. I detaljer når vi overvejer om den ene eller den anden af to former eller to udtaler er den bedste eller den rigtigste. Hedder det fx»tirsdag blev en vanskelig dag/or dem der endnu ikke havde besluttet sig«eller».. for de der endnu ikke havde besluttet sig«? De fleste danskere som interesserer sig for og tager stilling til sproglige spørgsmål, har i princippet svar på rede hånd: Det bedste dansk er rigsdansk. Derimod kniber det med enigheden om de sproglige detaljer. Kan den og den form eller denne og hin udtale accepteres som rigsdansk? I det følgende vil ordet rigsdansk blive benyttet som overordnet fællesbetegnelse for talt og skrevet sprog, rigssprog vil blive brugt om skriftsproget og rigsmål om det talte rigsdansk. Nationalsprog For den umiddelbare sproglige bevidsthed er rigsdansk lig med nationalsproget, det sprog der binder os sammen som danske på trods af aldersforskelle og uanset dialektal eller social baggrund; det er en væsentlig del af hele vores nationale identitet. Som et af de nationale symboler bliver rigsdansk i denne opfattelse hævet over den enkelte, ufuldkomne sprogbrugers praksis. Det bliver et forbilledligt sprog, kædet sam-

2 men med æstetiske og moralske værdier. Det bliver derfor et sprog vi skal værne om - mod ydre og indre fjender. Defineret som nationalsprog står rigsdansk i modsætning til de fremmede sprog, og vi skal værne det mod ødelæggende påvirkning udefra. Optagelsen og brugen af fremmedord bliver et særlig brændende diskussionsemne inden for denne rigssprogsopfattelse. Hvorfor dog tale omfascinationen ved en bog, en teateropførelse eller et kunstværk når man mindst lige så godt kunne sige det betagende, tiltrækkende, morsomme, spændende eller interessante og oven i købet være mere præcis? Skal det virkelig være nødvendigt at bruge et ord som bigshopper - der ikke engang er lånt fra amerikansk, men er dannet herhjemme efter engelsk/amerikansk mønster - når vi i forvejen har et godt dansk ord som indkøbstaske? Er det ikke noget krukkeri at tale om et firmas opstartsfase? osv. Som eksemplerne viser, er det lånene fra engelsk/amerikansk der i dag vækker harme. Imod denne opfattelse tager sprogforskerne til genmæle. De viser at nydannelserne og indlånene sjældent er helt overflødige, men tilfører sproget nuancer, begreber og synspunkter som det ikke i forvejen havde så fuldgyldige udtryk for. Fascination er et udmærket samlende udtryk for de forskellige former for betagelse, bigshopperen er ikke identisk med en traditionel indkøbstaske eller -pose, men har et andet design (for nu ikke at sige en anden formgivning), og når en virksomhed befinder sig i opstartsfasen, betyder det at den er begyndt helt fra grunden og endnu ikke 2 er i fuld gang, hvilket vi ikke tidligere har haft noget enkelt ord for på dansk. Sammenligninger med tidligere perioder i det danske sprogs historie kan også virke beroligende på den der er ængstelig for det danske sprogs skæbne. I og 1700-tallet var indflydelsen fra fransk og latin senere tysk - på nationalsproget meget stærk. På Holbergs tid kaldtes en digter med et latinsk låneord for enpoet, og digtekunsten hed tilsvarende poesien. Senere i århundredet afløstes poet af det ældre danske, dog oprindelig fra tysk indlånte, digter, og poet sank efterhånden ned til at betegne den mere håndværksprægede rimsmed, og poesien blev som nu alene betegnelse for digtning i bunden form (altså vers). Men dette skete i takt med at en ny opfattelse af digteren og digtekunsten vandt indpas i samfundet; han blev nu opfattet som en følsom og originalt skabende kunstner og hans virksomhed blevet kald, i modsætning til tidligere, hvor opgaven havde været at udvikle sproget og litteraturen ved at efterligne (imitere) de klassiske forbilleder. Indlånene har ikke ført sproget i fordærv, men har beriget det. Dialekter Set i forhold til dansk sprog i dets egnsbestemte variationer står rigsmålet i kontrast til dialekterne. De klassiske dialekter, som der i dag kun er rester tilbage af, havde deres egne bøjningssystemer, der fx kunne omfatte tre køn af navneordene (hankøn, hunkøn og intetkøn); månen var hankøn og hed i bestemt form fx måni og omtaltes som han, solen var hunkøn og hed solen (svarende

3 til fælleskøn i rigsdansk) og omtaltes som hun, mens intetkønsordene i bestemt form havde endelsen -et, evt. udtalt uden -t:»ha'we«'havet', og omtaltes som det. Der var - og er - også specielle dialektord, som ikke altid uden videre lader sig oversætte til en tilsvarende glose i rigsdansk, fx natter, der er den jyske form af nadver, men som ijysk bruges - eller navnlig brugtes - om aftensmåltidet slet og ret uden bibelske medforestillinger. Der er også grammatiske forskelle mellem rigsmålet og (de klassiske) dialekter, bl.a. brugen af sig/ ham (hende) og sin/hans(hendes). Men de mest påfaldende forskelle ligger dog i udtalen. Imidlertid er de fleste i vore dage venligt stemt over for dialekterne. En dialektalt farvet udtale bedømmes i reglen mildt - undtagen måske af den dialekttalende selv. Dette stemmer også godt med den nationale - og konservative - holdning til sproget: dialekterne er gode, gamle og danske. Københavnsk Når en udtale kritiseres, er det gerne fordi den opfattes som københavnsk. Der føres en sej kamp mod de flade a'er i ord som gave (navneord) og have (navneord) der hos en del sprogbrugere næsten har udtalesammenfald med gæve (flertal af tillægsordet gæv) og hæve (udsagnsord), ligeledes mod a i stedet for æ under påvirkning af et forudgående r i fx grad i stedet for græd (datid af udsagnsordet græde) og framed for fremmed, specielt når det som antydet i stavningen af eksemplet er forbundet med forlængelse af vokalen a. Mod disse udtaler fremføres der flere slags indvendinger: de er»grimme«(et æstetisk argument), de gør ordene»uforståelige«på grund afudtalesammenfald med ord med en anden betydning - (et entydighedsargument), de er»vulgære«(et socialt argument). Det sociale argument er det afgørende. Modviljen mod disse udtaler skyldes i virkeligheden at de over et længere tidsrum har kendetegnet de lavere samfundslag i byerne, specielt i hovedstaden. På landet har der naturligvis også været sociale forskelle, men når alle talte egnens dialekt, var sproget ikke en så afgørende standsmarkør som i byerne. Højprestigesproget I modsætning til den såkaldt lavkøbenhavnske sociolekt står et højkøbenhavnsk, der på de omtalte punkter klart adskiller sig fra lavkøbenhavnsk. Udtalen skiller klart langt a fra langt æ, den skelner tydeligt mellem korte og lange vokaler, og den tillader ikke et forudgående r at trække æ tilbage i munden til et a. Dette sprog har i København været de højere samfundsklassers sprog, og i manges bevidsthed har det derfor stået som det virkelige rigsmål, det de selv stræbte efter at tale. En rigsmålsform og en rigsmålsudtale er således under denne synsvinkel en højprestigeform og en højprestigeudtale. Ideelt er rigsdansk vores fælles sprog, reelt er det snarere de førende samfundsklassers sprogbrug. Dette højprestigesprog taltes endnu for 50 år siden af en større del af akademikerstanden, og endnu for år siden beherskede den generation af speakere i Danmarks Radio som var ud- 3

4 dannet af Karl Bjarnhof, en udtale der ikke direkte afslørede i hvilken del af landet de havde trådt deres børnesko, eller i hvilken socialgruppe de havde haft deres opvækst. Embedsmandsdansken, som man også har kaldt denne sociolekt, kendetegnedes ved en udtale der var skriftsprogsnær; det betød at der var lydlig modsvarighed til mange enkeltbogstaver i tilfælde hvor et bogstav i moderne udtale blot optræder som en farvning af nabolyden; g efter vokal i ord som læge (navneord og udsagnsord) og krage (navneord) udtaltes fx som den konsonant der betegnes»blødt g«, i læge lidt længere fremme i munden under påvirkning af æ, i krage længere tilbage i munden under påvirkning af a. Det mest påfaldende ved udtalen af ordet krage var imidlertid udtalen af a der, skønt det fulgte umiddelbart efter r, ikke blev trukket tilbage i munden og udtalt som a i moderne dansk fra (forholdsord), men blev holdt i en midterposition omtrent på linje med a'et i ord som have, hage og mager, som man vel yogtede sig for at lægge for langt frem i munden, for ikke at gøre det»fladt«. - Senere blev det»bløde g«i læge tilj i udtalen, og i dag er det hos de fleste unge helt forsvundet, så ordet udtales»lææ«med langt æ og uden konsonant efter. Det eneste der nu er tilbage af det»bløde g«i krage er en glidning af a i retning af u. Sproglig udjævning Et sådant sprogligt sammenhold inden for akademikerstanden som embedsmandsdansken var udtryk for, findes imidlertid ikke i dag. Samfundsudvik- 4 lingen har medført en større social mobilitet, og mange flere end tidligere har fået og får en videregående uddannelse. Dette har i sig selv medvirket til en sproglig udjævning mellem samfundsklasserne, og den er yderligere blevet understøttet af at de seneste generationer af intellektuelle i højere grad end tidligere generationer har vedkendt sig deres sociale og geografiske udspring i sproglig henseende. Det har betydet at embedsmandsdanskens ikke lokaliserbare udtale har nydt lavere prestige i intellektuelt førende kredse end tidligere, og den har også derfor været på retur. Resultatet er at mange af de udtaler som tidligere var forbundet med lav social status, i dag bruges af de fleste yngre uanset socialt tilhørsforhold, så disse udtaler ikke længere kan afvises som rigsmålsformer. Dette har så meget større gyldighed som de nu også har bredt sig til bysprogene i resten af landet. Regionalsprog Samtidig er de klassiske dialekter på grund af det rigere samkvem mellem folk fra forskellige dele af landet og på grund af de elektroniske mediers udbredelse til dels gået i opløsning og er blevet afløst af egnssprog med svagere lokalt præg. Disse sprog kaldes regionalsprog eller regionale rigsmål. De er kendetegnet ved en række bogstavtro udtaler; velkendt er den vestdanske udtale af ord som modig og blodig med»hårdt d«svarende til begyndelseslyden i dag og dåd. Disse udtaler hører ikke hjemme i de ægte jyske dialekter, men er skriftsprogsudtaler der måske skyldes at flere jyske dialekter har totalt svind af

5 »blødt d«. Desuden bruges i disse egnssprog udtaler der er fælles for en række af regionens dialekter; det gælder fx den jyske udtale af navneordet æg med»blødt g«, der benyttes i bredere kommunikationssammenhænge - også af jyder hvis egen dialekt udtaler ordet med»hårdt g«. Regionalsprogene må i dag først og fremmest opfattes som afløsere af de egentlige dialekter. Men tidligere eksisterede de jævnsides med dialekterne ikke bare som praktiske kommunikationsredskaber, de var - og er stadig for nogle - prestigesprog. Som sådanne taltes de i provinsbyerne, og på landet af de mere velstående, som havde tættere forbindelse til omverdenen, fx til bymiljøer, og de der talte regionalt rigsmål, opfattede selv dette som finere end egnens almindelige bondemål. Betegnelsen»regionalt rigsmål«afspejler denne opfattelse af et sprog der på en gang er egnssprog og prestigesprog. Skriftsproget Højest rangerende blandt rigsmålsvarianterne var - og er måske til dels endnu - det rigsmål der tales på østdansk grundlag. Det er der en historisk forklaring på. Rigsdansk er nemlig dels vores fælles skriftsprog, dels rigstalesproget, og man regner med at det fælles skriftsprog, som har eksisteret de sidste 300 år, er skabt på grundlag af dialekten i det østlige Danmark. Derfor er der større overensstemmelse mellem skriftsproget og sjællandsk end mellem skriftsproget og de andre dialekter. I 1700-tallet, da rigstalesproget endnu ikke var etableret, og folk af alle slags talte deres hjemegns dialekt, men hvor der bevidst blev arbejdet på at opdyrke et fælles talesprog, et rigsmål, drøftede sprogteoretikerne hvilken dialekts udtale der var den bedst egnede som grundlag for rigsmålet, og her blev sjællandsk, specielt som det taltes i egnen omkring Roskilde, tilkendt fortrinsstillingen, netop på grund af sin overensstemmelse med skriftsproget. Rigsdansk undervejs Nu var 1700-tallet en tid hvor logik og rationalitet spillede en stor rolle i reguleringen af samfundslivet, herunder sproget, så entydighed og fuld overensstemmelse mellem skrift og tale blevet afgørende princip for vurderingen af en sprogform. Når den skrevne form i reglen blev valgt som grundlag for udtalen, og ikke omvendt, når det med andre ord ikke var skriftsproget der blev rettet ind efter udtalen, men i praksis ofte udtalen der blev reguleret efter skriften, så skyldtes det ikke at skriftsproget som sådant rangerede højere i bevidstheden end talen. Tværtimod sagde datidens store sprogteoretiker Jens Høysgaard at»man bør skrive som man taler«, han tilføjede ganske vist:»når man taler ret«. Og den bedste udtale var man ikke rigtig enig om. Men skriftsproget var som sagt etableret som fællesnorm, skønt man langtfra var enig om alle detaljerne, og så blev det i mange tilfælde rettesnor for den dannede udtale. En officiel norm Der gik det meste af det næste århundrede før vi fik en officiel skriftsprogsnorm. Vores første officielle retskriv- 5

6 ningsordbog er fra 1872, og den første bekendtgørelse om en officiel retskrivning kom i Forud for denne gik en tid hvor retskrivningsspørgsmål debatteredes ivrigt, både hvad angik principperne for fastlæggelsen af en norm og detaljerne, dvs. det enkelte ords stavemåde. Sprogbrugen, hvilket her vil sige den accepterede udtale, nemlig rigsmålsudtalen på østdansk grundlag, og etymologien ( ordets oprindelse), var to vigtige principper, der imidlertid ofte krydsede hinanden. Det første førte fx til den officielle stavemåde haft (kort tillægsform af udsagnsordet have) tidligere havde man skrevet havt i overensstemmelse med ordets grundform (dets rod) hav-o Som datidsform forkastede man hajte, der svarede til en mindre prestigefyldt udtale, og foretrak havde, der følger det såkaldte tegnkonstansprincip, som er en speciel del af det etymologiske princip, og hvorefter et ord under bøjning og afledning fastholder grundformens stavemåde i ure duceret form, uanset udtalen af ordet. Det er også efter dette princip intetkønsformen af tillægsordet god staves godt (og ikke got, som man hyppigst skrev det i 1700-tallet). Sprognævnet og rigsmålet Reglerne for rigsmålets rette stavning har således siden 1872 været nedfældet i de officielle retskrivningsordbøger, der fra og med Retskrivningsordbog, 1955, er udgivet af Sprognævnet, som blev oprettet dette år. Den seneste er Retskrivningsordbogen, Foruden selve ordbogen, der opstiller en væsentlig del af det nutidige danske ordforråd i alfa- 6 betisk orden, forsynet med oplysninger om bøjning, består Retskrivningsordbogen af Retskrivningsregler, som omfatter hvad man kan kalde grammatiske retskrivningsregler, dvs. de generelle regler for ordenes stavning og bøjning, samt regler for tegnsætning. Derimod står der i Retskrivningsordbogen ikke noget om ordenes rækkefølge i sætningen eller om den rette brug af nævnefald og genstandsfald. Vi får ikke svar på det spørgsmål der blev stillet i begyndelsen af denne artikel, nemlig om det hedder Jor dem der eller Jor de der. Det er heller ikke sådan at fordi et ord ikke er opført som opslagsord i Retskrivningsordbogens alfabetiske del, så eksisterer det ikke i rigsdansk. Dels står der kun et udvalg af de sammensætninger og afledninger som er dannet efter almindelige danske orddannelsesprincipper, dels kommer der hele tiden nye ord ind i sproget, mens andre glider ud, så det vil næppe være muligt for en retskrivningsordbog at være fuldt ud på højde med situationen. Til gengæld fortæller tilstedeværelsen af et lidt gammeldags udtryk som ijørstningen og optagelsen af sammensætningen brunkager, der tidligere måtte betragtes som rent jysk, at Sprognævnet ikke opfatter rigssproget som en endegyldigt fikseret norm, men som et sprog der er underkastet forandringer og påvirkninger. Når Sprognævnet ikke udgiver nogen foreskrivende udtaleordbog, skyldes det at det ikke ligger i Sprognævnets kommissorium. Dette forhold er nok en gang udtryk for den holdning til sproget, her altså til rigsdansk, at det er i bestandig forandring, og at den faktiske

7 sprogbrug bør være en væsentlig faktor ved de valg der i hvert enkelt tilfælde træffes. Den holdning til sproget at det er i bestandig forandring, er dog langtfra ensbetydende med at der ikke rådgives på de områder som ikke er omtalt i Retskrivningsordbogen, det betyder ikke at enhver sprogbrug er lige god. I spørgsmålet om det hedder for dem der ellerfor de der råder Sprognævnet til formen dem, også i tilfælde som det citerede eksempel, hvor ordet er styret af forholdsordetfor, men samtidig har funktion som grundled i den henførende sætning indledt med der; for dem der er nemlig i overensstemmelse med sprogbrugen i moderne rigsdansk. Som rettesnor for rådgivningen følger Sprognævnet sprogbrugen hos en midaldrende, veluddannet sprogbruger, uanset om vedkommende taler rigsmål på østeller vestdansk grundlag. Dermed vedkender Sprognævnet sig en liberal rigssprogsopfattelse. Vibeke Sandersen (f. 1936) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Kommaer til debat Af Henrik Galberg Jacobsen De danske kommaer har 75-års jubilæum i år. I 1918 fik vi for første gang officielle retskrivningsregler for dansk, og dermed også de første officielle danske kommaregler. Ved samme lejlighed blev det fastslået at der i dansk er valgfrihed mellem to kommasystemer, det grammatiske komma (»kryds og bollekommaet«) og pausekommaet. Og siden da har man diskuteret fordele og ulemper ved de to systemer og forholdet mellem dem i øvrigt. Et vægtigt bidrag Det indtil videre sidste bidrag til kommadebatten er Sprognævnets kommabog, Komma - hvornår og hvorfor? En debatbog om kommatering, der udkom i oktober i år. Det er tillige det mest vægtige - her forstået som omfangsrige - skrift om kommaer der hidtil er set på dansk en bog på 217 sider med 8 artikler om kommaer. Om det også indholdsmæssigt er den mest vægtige af de bøger mv. der er udkommet om kommatering i de sidste 75 år, må andre end dens redaktører og øvrige ophavsmænd afgøre. Jeg vil her holde mig til at give en oversigt over baggrunden for bogen og indholdet af den, så læsere af Nyt fra Sprognævnet kan få et indtryk af om det er umagen værd at stifte nærmere bekendtskab med bogen. 7

8 Problemet Baggrunden for kommadebatbogen er den ovenfor nævnte særlige danske kommasituation med to ligestillede kommasystemer. Der er ikke noget principielt galt ved at have to kommasystemer. Der er valgfriheder mange andre steder i dansk retskrivning, og det kan sagtens fungere fint og gnidningsløst. Problemet med de to kommasystemer er at ingen af dem fungerer rigtig tilfredsstillende. Ganske vist har de fleste lært det grammatiske komma, men systemet er så svært at næsten ingen kan det ordentligt. Og pausekommaet er der næsten ingen der bruger, bl.a. fordi det efter mange sprogbrugeres mening er for løst i reglerne til at der kan undervises regulært i det. I Sprognævnet har man i et par år diskuteret det rimelige i at blive ved med at have de to kommasystemer ved siden af hinanden. Og der er blandt nævnets medlemmer - som repræsenterer undervisning, medier, centraladministration mv. - stemning for at arbejde hen imod kun et sæt danske kommaregler i stedet for de nuværende to. Bogen Komma - hvornår og hvorfor? er et led i dette arbejde. Meningen med den er at den skal danne grundlag for en debat blandt de danske sprog- og kommabrugere om de danske kommaer. Kommabogen indeholder 8 artikler skrevet af sprogfolk i og uden for Dansk Sprognævn. Hver artikel indledes med et kort resume. I det følgende aftrykkes resumeerne fra de enkelte artikler. 8 Erik Hansen Kommaets historie i Danmark I sin artikel giver Erik Hansen en oversigt over kommabrugen i Danmark siden de tidligste bogstavskrevne kilder fra o Grundprincippet har oprindelig været et oplæsningskomma svarende til moderne pausekommatering. Men i reformationstiden begynder det grammatiske komma at dukke op under påvirkning fra tysk, og fra Holberg er den dominerende tegnsætning nærmest identisk med den grammatiske kommatering der kendes i dag. Foruden kommabrugen i ældre danske tekster behandler Erik Hansen tegnsætningsdiskussionen hos danske grammatikere fra 1600-ta11et og til vort århundrede. Erik Hansen afslutter sin artikel med en personlig vurdering af den nuværende situation med to officielle kommasystemer i dansk. Henrik Galberg Jacobsen Kommadebat i 75 år I de 75 år der er gået sidenderi 1918 blev givet valgfrihed mellem det grammatiske komma og pausekommaet, har der været diskussion mellem tilhængerne af de to systemer. Diskussionen har ofte været ret ensidig, idet det først og fremmest har været tilhængerne af pausekommaet der har været aktive og udfarende. Henrik Galberg Jacobsen gennemgår debatten sådan som den har været ført især i aviser og tidsskrifter, og peger bl.a. på lighedspunkterne mellem kommadiskussionen og diskussionen om de små og store begyndelsesbogstaver før retskrivningsreformen i Hele perioden er behandlet

9 ret udførligt, men med særlig vægt på årene omkring 1955 (udsendelsen af Retskrivningsordbog 1955), på 1968 og de følgende år (dansklærerdebat), og på de seneste års diskussion af muligheden og ønskeligheden af at der indføres et kommasystem i stedet for de hidtidige to. Mogens Gradenwitz Mest om grammatisk komma I sin artikel kommer Mogens Gradenwitz ind på en række problemer i forbindelse med det grammatiske komma, herunder forskellige kommafejl der kan ses som utilsigtede virkninger af det grundlæggende princip om afgrænsning afledsætninger (bisætninger) med kommaer. Forfatteren refererer Poul Lindegård Hjorths forsvar fra 1968 for det grammatiske komma og tilslutter sig uentusiastisk argumenterne for det grammatiske komma: traditionen og de svage sprogbrugeres fordel ved at have et forholdsvis fast system at støtte sig til. Ole Togeby Fleksibelt funktionskomma I sin artikel argumenterer Ole Togeby for at grammatisk komma er uhensigtsmæssigt fordi det ikke markerer de vigtige skel mellem meningsmæssige helheder i teksten, men tværtimod laver nogle meningsmæssigt ganske tilfældige grænser i sætningen, og oven i købet giver de fleste almindelige mennesker en fejlagtig opfattelse af hvad helsætninger og ledsætninger er. Dernæst skitserer han hvordan man ved en grammatisk analyse kan finde de steder i sætningen hvor hjernens korttidshukommelse belastes mest, og hvor det derfor er fornuftigt at sætte et komma. Ole Togeby slutter af med at opstille en regel for hvor det fleksible funktionskomma skal sættes. Niels Holck Kreativ tegnsætning Niels Holcks artikel handler i modsætning til bogens øvrige artikler om flere tegn end kommaet, nemlig om»pausetegnene«punktum, semikolon, tankestreg, parentes og komma (dvs. pausekomma) og om»betydningstegnene«udråbstegn, kolon, spørgsmålstegn og prikker. I artiklen giver Niels Holck anvisninger og eksempler på hvordan de nævnte tegn kan bruges kreativt, dvs. som hjælpemidler til skriftligt at udtrykke den sprogrytme som den skrivende ønsker at få frem. Karl Hårbøl Kommaer i praksis - den grammatiske kommatering i nogle bøger og aviser Størsteparten af artiklen udgøres af resultaterne af Karl Hårbøls undersøgelse af kommateringen i 13 danske faglitterære bøger, som alle benytter grammatisk kommatering. I hver af bøgerne er et repræsentativt udsnit af sider undersøgt og kommafejlene noteret og placeret i forskellige grupper af fejltyper. Resultaterne anføres dels gennem et fyldigt udvalg af eksempler fra materialet, dels ved hjælp af en række tabeller med oversigter over fejlprocenter mv. De undersøgte bøger er i svingende grad præget af kommafejl: Laveste fejlprocent er 2,2, højeste 17,0, gennemsnittet 7,65. En stikprøveundersøgelse fra 4 aviser afslører også en del kommafejl, 9

10 men peger i øvrigt i retning af at dagspressen med hensyn til kommatering klarer sig ganske pænt. Vibeke Appel Kommaet og læseren Vibeke Appel redegør i sin artikel for resultaterne af en undersøgelse af kommateringens betydning for læsningen. De undersøgte kommasystemer er de to officielle, det grammatiske komma og pausekommaet, samt Henrik Galberg Jacobsens forslag til et nyt kommasystem, enhedskommaet. Undersøgelsen peger i retning af at grammatiske kommaer er en støtte ved læsning af svære faglitterære tekster, mens pausekommaet kan være en fordel ved læsning af lettere skønlitterære tekster. Enhedskommaet lader til at støtte læsningen af både svære og lette tekster. Henrik Galberg Jacobsen Enhedskommaet - et forslag I sin artikel foreslår Henrik Galberg Jacobsen et nyt kommasystem, enhedskommaet, til afløsning af de to nuværende kommasystemer. Enhedskommaet kan beskrives som et grammatisk pausekomma. Det adskiller sig fra det grammatiske komma ved at der ikke sættes komma omkring bisætninger, men kun efter bisætninger. Og det adskiller sig fra pausekommaet ved at reglerne er formuleret grammatisk og med større fasthed end pausekommareglerne. Enhedskommasystemet bevarer de kommaregler der er fælles for de to nuværende systemer, fx reglerne om komma mellem helsætninger, i opremsninger, foran men og ved appositioner. Tekster med en- 10 hedskommatering indeholder færre kommaer end tekster med grammatisk kommatering og flere end tekster med pausekommatering. Enhedskommareglerne ligger ret tæt på de kommaregler man bruger i norsk. - Størsteparten af artiklen udgøres af et detaljeret, kommenteret forslag til regler for enhedskommaet. Sæt kommadebatten i gang Foruden de egentlige artikler indeholder Komma hvornår og hvorfor? en fyldig litteraturliste og som bilag de officielle danske kommaregler fra 1918 og til i dag. Summa summarum - to hundrede og sytten sider om kommaer. Så kan der da heller ikke siges mere om det emne? Jo, det kan der sagtens. Sprognævnets kommabog er ikke ment som det sidste ord i kommadebatten, men som det første i en ny debat. Det er nu der skal rigtig gang i diskussionen, også uden for Sprognævnet: på kontorer, i undervisningslokaler, på lærerværelser og andre steder hvor danske sprogbrugere har deres daglige sejre og nederlag i kampen med kommaerne. Med Komma - hvornår og hvorfor?er der skabt et solidt grundlag for en sober og nuanceret debat om de fremtidige danske kommaregler. Komma hvornår og hvorfor? En debatbog om kommatering. Red. af Henrik Galberg Jacobsen og Mogens Gradenwitz. Dansk Sprognævns skrifter 20. I kommission hos Dansklærerforeningen, s. 125 kr. (under 3 øre pr. komma!). Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er seniorforsker i Dansk Sprognævn.

11

12 Register Register er indhæftet i Nyt fra Sprognævnet 1989/4. Register er trykt i , s Et samlet 10-års-register ventes bragt i 1994/4. a: udtale af a i fx gave. græd og krage 93/4 3-4 ABC-dragt 92/4 4 acid house 92/4 4 actionsport 92/4 4 ad el. af92/2 10 adjunkt 92/3 5 adresse: placering af akademisk grad i forhold til navnet 92/3 8 afel. ad 92/2 10 afleveringskvittering 93/3 12 agility 92/4 5 akademiske grader: forkortelser somph.d.. BA mfl. 92/3 3-8 aldersstridighed 92/4 5 anden- el. næst- 92/2 13 andenforrest el. næst/arrest 92/2 13 anførselstegn: i forb. med ejefalds-s 92/2 14 anførselstegn eller talestreg 92/ anførselstegn el. anforelsestegn 92/2 11 antivirusprogram 92/4 5 apostrof-s 92/1 1-4 appearance 92/4 5 appel til den indre svinehund i mennesket 92/3 1-2 aqua-aerobic 92/4 5 arbejde: udtale 92/2 9 arbejdsgruppe el. projektgruppe 13 arbejdspladschikane 92/4 5 Arbejdsskadestyrelsen 92/4 5 Armenien, armenier, armensk 92/1 8 Aserbajdsjan, aserbajdsjaner, aserbajdsjansk 92/1 8 assertion, assertionstræning 92/4 5 assertiv 92/4 5 att. (attention) 93/2 1-4 attention 93/ B-brev 92/4 5 BA 92/3 3 bacealaureus 92/3 3 bachelor 92/3 3 bad taste-party 92/4 5 balleslæde 93/3 14 bandana 92/4 5 bandi/strategi 92/4 4 bastardkultur 92/4 5 beboelsesvogn og campingvogn 93/ bedstefartroje 92/4 4 befale: befalede el. befol92/2 10 bekvemmelighedsdansker 92/4 5 belonningsrejse 92/4 5 betonkommunisme, betonkommunist, betonkommimistisk 92/4 5 bigshopper 92/4 5, 93/4 2 bingopresse 92/4 6 biobenzin 92/4 4 biodiesel92/4 4 bionaut 92/4 6 biord: fx da, dog, jo, 93/3 1-8 blødt d: Se d blødt g: Seg blå mandag 92/1 14 bobslæde 93/3 14 bodyguide 92/4 6 bolche el. bolsje 92/1 6 og 7 bombeskjold 92/4 6 boote 92/4 6 Bosnien, bosnier, bosnisk 92/1 9 brugerflade, brugergrænseflade, brugerhukommelse 92/4 6 brunkage 93/4 6 BS 92/3 3 bungee-jumping 92/4 6 bye-bye 93/2 12 bæredygtig 92/2 3-5 bode forelæg el. bode forlæg 92/2 11 Bøhmen, Cechy 92/4 2 C-hold 92/4 6 callanetie 92/4 6 campingvogn og beboelsesvogn 93/ cand. brom. 92/3 5 cand. interpret. 92/3 6 cand.mag. 92/3 5 cand.phil. 92/3 5 cand.pæd. 92/3 6

13 cand.scient.bibi. 92/3 6 caravan 93/1 10 og Il Catalonien, catalaner, catalonier, catalansk, catalonsk, catalonisk 92/1 13 catsuit 92/4 6 caving 92/4 6 cd-drev 92/4 6 cd-spiller 92/4 6 Cechy, Bøhmen 92/4 2 charter 92/4 6 choksamtale 92/4 6 ciao 93/2 12 citater: anførselstegn eller talestreg 92/ C02-afgift 92/4 6 Copenhagen, Copenhague el. København 93/1 12 crosstræning 92/4 6 cyberpunk, cyberpunker 92/4 6 cyberspace 92/4 7 cykelhjelm 92/4 7 d: udtale i fx blodig 93/4 4 da 93/3 1-8 danmønt, danmøntkort 92/4 7 Dansk Identitetshistorie 93/ Dansk Sprognævn: Offentligheden og Sprognævnet 93/ Sprognævnets rigsmålsopfattelse 93/4 6-7 Sprognævnets rubrik i Danmarks Radios teksttv 93/2 12 datamail92/4 7 datamatikereksamen 92/4 7 datapost 92/4 7 datids tillægsform: flertalsbøjning 92/1 6 de el. dem: Se nævnefald eller genstandsfald dej el. dejg 92/1 5 demontagefabrik 92/4 4 der: komma foran der (i spørgebisætning) 92/2 11 designerdrug 92/4 7 desktopper 92/4 7 dialekt (i modsætning til rigsmål) 93/4 2 diametral el. diamentral92/2 Il digter 93/4 2 dinosaur (antal stavelser) 93/1 15 DNA-fingeraftryk, DNA-projil92/4 7 dobbelt- eller enkeltkonsonant: klientel(l)et, klientel(l)er 93/2 14 dog 93/3 1-8 doktordisputats 92/3 5 dr.phil. 92/3 5 dramatiseringsspiral92/4 7 dræsine el. Draisine 92/1 6 du: i betydningen 'man' 93/2 IO dømme 92/47 dåsesoftware 92/4 7 eastrailpas 92/4 7 een el. en 92/1 6 ejefald: anførselstegn og ejefalds-s 92/2 14 eks-jorhenværende el. tidligere 93/1 1-5 elastikspring 92/4 7 -else (intetkønsord på -else) 92/2 12 embedsmandsdansk 93/4 4 en el. een 92/1 6 engelsk eller latin som akademisk sprog 92/3 6 enhedskomma: Se komma enkelt- eller dobbeltkonsonant: Se dobbelt- eller enkeltkonsonant ernærings- og husholdningsøkonom 92/4 7 Estland, ester, estlænder, estisk 92/1 8 exam.art. 92/3 5 faktura: faktura og regning 93/3 10 flertal fakturaer el. fakturer 93/2 13 farvel el. farveller 93/2 12 fascination 93/4 2 fedtspil, fedtspille, fedtspiller 92/4 7 fej el. fejg 92/1 5 fetajetaost 92/ feuilleton el. føljeton 92/1 6 jh. (forhenværende), tidligere el. eks- 93/1 1-5 fhv. (forhenværende), tidligere el. eks- 93/1 1-5 jjerndrab 92/4 8 fladt a: Se a jlagermus (antal stavelser) 93/1 15 flertal: fakturaer el. fakturer, kollegaer el. kolleger 93/2 13 flertalsbøjning af udsagnsord 92/1 6, 92/2 11 jløjlsrevolution 92/4 8 forhenværende, tidligere el. eks- 93/1 1-5 forkortelser: akademiske grader (ph.d., BA mfl.) 92/3 3-8 min/min., s/sek., hit. 92/ forkortelsespunktum: i forkortelser som BA, MA 92/3 7 min/min., s/sek., hit. 92/ fornyelseskvittering 93/

14 forrige år el. sidste år 92/2 15 ji-edag den J3.-virus 92/4 8 freestyler 92/4 8 fremmedords stavning 92/1 6 fimdraiser, fundraising 92/4 8 fuzzylogik 92/4 8 fælleskøn el. intetkøn: katalog 92/2 9 Fællesskabet af Uafhængige Stater (SNG) 92/1 9 fængselskonfrontation 92/4 8 følgeseddel93/3 10 og 12 føljeton el. feuilleton 92/1 6 førstning: iførstningen 93/4 6 g: udtale i fx læge, krage og æg 93/4 4 og 5 G792/4 8 gale: galede el. gol92/2 10 og 11 garantikvotient 92/4 8 gengæld el. Gjengæld 92/2 10 genuine geografiske navne 93/1 7-8 Georgien, georgier, georgisk 92/1 8 gevinstopsparing 92/4 8 girokvittering 93/3 Il grafisk brugergrænseflade 92/4 8 grammatisk komma: Se komma grave: gravede el. grov 92/2 10 gulvtæppetale 92/4 3 og 8 gummitovsspring 92/4 8 h el. t. (fork for time) 92/ have: haft el. havt 93/4 6 -hed: ord på -hed, fx lødighed 93/1 14 hej, hej 93/2 12 Hercegovina, hercegoviner, hercegovinsk 92/1 9 hippie 92/4 8 hollandsk auktion, hollandsk udsalg 92/4 8 homopagt 92/4 8 hospicenter 92/4 8 house 92/4 8 hundeslæde 93/3 14 husvogn 93/1 10 hvalsafari 92/4 9 hvem el. hvo 92/2 10 Hviderusland, hviderusser, hviderussisk 92/1 8 hvo el. hvem 92/2 10 og 11 hyggehejsa 93/2 12 højkøbenhavnsk 93/4 3-4 højprestigesprog 93/4 3-4 høre efter i timen (timerne) 92/4 9 Håndbog i Nudansk 92/2 6 hårdt d: Se d -ia i norske statsnavne, fx i Australia 93/1 7 ice 92/4 9 ikke: ikke høre efter i timerne 92/4 9 ikke læse på lektien 92/4 9 indbyggerbetegnelser: nye stater i Sovjet og Jugoslavien 92/1 8-9 tamil el. tamiler 93/1 12 indre svinehund 92/3 1-2 infotainment 92/4 9 infoteria 92/4 9 interaktive småord 93/3 1-8 interimsbevis, -kvittering 93/3 Il intetkøn el. fælleskøn: Se fælleskøn el. intetkøn intetkønsord på -else 92/2 12 jackpotrejse 92/4 4 jo 93/3 1-8 jobslvop 92/4 9 jogurt el. yoghurt 92/1 6 jordhotel92/4 9 jordrensefabrik, jordrenseri, jordrensningsanlæg 92/4 9 Jugoslavien: nye stater og nationalitetsord 92/1 8-9 juice el. saft 93/2 10 junkbond 92/4 9 junkfax 92/4 9 kaptajn el. Capitain 92/1 6 karriere vand 92/4 9 Kasakhstan, kasakher, kasakhisk 92/1 8 katalog: en el. et 92/2 9 katastrofepsykiatri, katastrofepsykiatrisk 92/4 9 Kirgisistan, kirgiser, kirgisisk 92/1 8 klappe hesten 92/4 9 klientel: klientel(l)et, klientel(l)er 93/2 14 klokkeslet el. klokkeslæt 92/2 Il knast 92/4 9 kollega: flertal kollegaer el. kolleger 93/2 13 kolon: efter att. 93/2 2 komma: foran der (i spørgebisætning) 92/2 11 grammatisk komma, pausekomma og enhedskomma 93/ isætningsknude 92/

15 Komma hvornår og hvorfor? (Dansk Sprognævns skrifter 20) 93/ kontor el. Contor 92/1 6 korrekthed 92/4 9 Kosova el. Kosovo 93/3 13 kreativ bogføring, kreativt bogholderi, kreativ postering 92/4 9 kriseterapi 92/4 9 Kroatien, kroat, kroater, kroatisk 92/1 9 kult-, kultfilm, kult/orestilling, kults port 92/4 9 kunne: kunne el. kunde 92/1 6 kunstbus 92/4 IO kvittere 93/3 Il (-)kvittering 93/ kæledyrslæge 92/4 10 kælk el. slæde 93/3 14 København: København el. Capenhagen osv. 93/1 13 København el. Kjøbenhavn 92/2 IO københavnsk (i modsætning til rigsmål) 93/4 3 lagersalg 92/4 10 lambada 92/4 10 landkort 92/4 10 lap top 92/4 10 latin eller engelsk som akademisk sprog 92/3 6 laurbær (antal stavelser) 93/1 15 lavkøbenhavsk 93/4 3 lektor 92/3 5 Letland, lette, lettisk, letlandsk 92/1 8 lic. 92/3 4 licentiat 92/3 4 Litauen, litauer, litauisk 92/1 8 lodden el. lådden 92/1 6 lukke el. slukke for vandet 93/2 15 luksuriøs el. luksuøs 93/2 14 luksuøs el. luksuriøs 93/2 14 længer el. længere 92/2 11 læse på lektien 92/4 10 lødighed 93/1 14 løjtnant el. Lieutenant 92/1 6 lådden el. lodden 92/1 6 MA 92/3 4 mai!, maile 92/4 10 majonæse el. mayonnaise 92/1 6 Makedonien, makedoner, makedonier, makedonsk, makedonisk 92/1 9 man el. du 93/2 10 mandag: blå mandag 92/1 14 mandags- 92/1 14 matchrace, matchracing 92/4 10 mayonnaise el. majonæse 92/1 6 MED 92/4 IO midtvejskvinde 92/4 10 mikrobølgebombe 92/4 10 miljø el. milieu 92/1 6 miljøterror( isme), miljø terrorist 92/4 10 millionærkonto 92/4 10 min el. min. (fork. for minut) 92/ minut: forkortet min el. min. 92/ misbrugs problem 92/4 10 Moldova, moldover, moldovisk 92/1 9 Morava, Mæhren 92/4 2 motorsavsmassakre 92/4 10 MS92/34 muligvis: Det har du muligvis ret i 93/1 14 Mæhren, Morava 92/4 2 måne 93/4 2 nadver el. natter 93/4 3 narkokartel92/4 10 nationalitetsord: nye stater i Sovjet og Jugoslavien 92/1 8-9 tami! el. tamiler 93/1 12 Tjekkiet og Slovakiet 92/4 1-2 nationalsprog 93/4 l natter el. nadver 93/4 3 nekrohud92/4 10 nervet 92/4 10 nervøs el. nerveus 92/1 6 nethinde 92/4 10 new age-bevægelse 92/4 10 new age-musik 92/4 II nok 93/3 1-8 notebook 92/4 Il nu 93/3 1-8 Nudansk Ordbog 92/2 6 nyhedstapet 92/4 Il næst- el. anden- 92/2 13 næst/orrest el. andenforrest 92/2 13 nævnefald el. genstandsfald:jor de/dem.. 93/4 1,6 og7 offipyk 92/4 11 omnimaxjilm 92/4 11 on the job-træning 92/4 11 opdrage: (vel)opdragen el. -opdraget 93/

16 Operation Ørkenskjold, Operation Ørkenstorm 92/4 11 oplæringsløn/-ydelse 92/4 4 opstarts fase 93/4 2 Ordbog over det Danske Sprog 92/2 6-9 orddeling: dinosaur, laurbær 93/1 15 ordrebekræftelse 93/3 IO orm 92/4 11 palmtop 92/4 II papirordbog 92/4 II paraglidning 92/4 11 paramediciner 93/1 15 patriotmissil92/4 Il pausekomma: Se komma PC el. PC'er 92/2 11 pc-virus 92/4 11 penge pose politik 92/4 11 personligt: i adresse 93/2 4 personpåkørsel92/4 Il ph. d. 92/3 5-8, 93/1 9 plak: flertal plakker el. plaks 92/1 15 plasticfar, plasticmor 92/4 Il plastkælk 93/3 14 poesi 93/4 2 poet 93/4 2 politisk korrekthed 92/4 11 politisk landkort 92/4 11 pop-up-ordbog 92/4 Il postdoc 92/3 6 postgraduat 92/3 6 postkvittering 93/3 II premierminister: udtale 92/2 11 privat: i adresse 93/2 4 professor 92/3 5 projektgruppe el. arbejdsgruppe 92/2 13 præstationsafiønning 92/4 Il præstationsløn 92/4 12 public domain-program 92/4 12 rafling 92/4 12 rappelling 92/4 12 raskidræt 92/4 12 regionalsprog 93/4 4-5 regionalt rigsmål 93/4 5 regning 93/3 10 og 11 rejektvand 92/4 12 rekrutere el. rekruttere 92/1 6 replikker: anførselstegn eller talestreg 92/ resident program 92/4 12 retskrivningsb::kendtgørelser 92/1 5-7 retskrivningsnormen 93/4 5-6 Retskrivningsordbogen /2 6 retskrivningsreformen af /1 6 retskrivningsændringer 92/1 5-7 rigsdansk 93/4 1-7 rigsmål 93/4 1-7 rigssprog 93/4 1-7 Rigtigt dansk (Erik Hansen) 92/2 6 rimelig 92/2 IO Rip-Rap-Rup-effekt, Rip-Rap-Rup-tendens 92/4 12 rosenpotte 92/4 12 Rusland, russer, russisk 92/1 9 rygsækturist 92/4 12 s: anførselstegn og ejefalds-s 92/2 14 apostrof-s 92/1 1-4 s el. sek. (fork. for sekund) 92/ saft el. juice 93/2 10 saksofon el. saxofon 92/1 6 og 7 saldokvittering 93/3 Il sandwichtoaster 92/4 12 saxofon el. saksofon 92/1 6 og 7 Schlesien, Slezsko 92/4 2 scudmissil92/4 12 sej el. sejg 92/1 5 sejsten el. seksten 92/1 5 sek. el. s (fork. for sekund) 92/ seksten el. sejsten 92/1 5 sekund: forkortet s el. sek. 92/ selvom el. skønt 92/2 11 Serbien, serber, serbisk 92/1 9 sgu 93/3 1-8 shareware, sharewareprogram 92/4 12 SI-systemet (forkortelser) 92/ sidste år el. forrige år 92/2 15 signalvirkning 92/4 12 sigøjnervogn 93/1 11 sjusk (når sjusk bliver til korrekt dansk) 92/ skam (biord) 93/3 1-8 skigymnastik 92/4 12 skovmandskælk 93/3 14 skriveblokering 92/4 12 skrivegruppe 92/4 12 skulle: skulle el. skulde 92/1 6 skønt el. selvom 92/

17 slam 92/4 12 Slezsko, Schlesien 92/4 2 Slovakiet, slovak, slovakisk 92/4 1-2 Slovakiske Republik, Den 92/4 1 Slovenien, slovener, slovensk 92/1 9 slowfood 92/4 12 slukke el. lukke for vandet 93/2 15 slæde el. kælk 93/3 14 smart bombe 92/4 12 smartkort 92/4 12 småord, fx da, dog, jo 93/3 1-8 småpengekort 92/4 12 SNG 92/1 9, 92/4 12 snorksove i timen 92/4 13 snowboard, snowboarding 92/4 13 social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper 92/4 13 socialt charter 92/4 13 sociolekt 93/4 3 sofakartoffel92/4 13 so193/4 2 sove i timen 92/4 13 Sovjetunionen (nye stater) 92/1 8-9 spanking 92/4 13 splatter, splatter film, splattervideo 92/4 13 sponsorprofessor 92/4 13 sprognormer og normændringer 92/ stadionrock 92/4 13 stamina 92/1 10 stand-up-comedy 92/4 13 Statsfællesskabet (SNG) 92/1 9 statsnavne: Kosovo el. Kosova 93/3 13 nye stater i Sovjet og Jugoslavien 92/1 8-9 Tjekkiet og Slovakiet 92/4 1-2 stavelsesantal (i fx dinosaur) 93/1 15 staveplade 92/4 3 og 13 stillingsbetegnelser: forhenværende, tidligere el. eks- 93/1 1-5 med stort eller lille efter att. 93/2 3 store og små bogstaver: att. (attention) 93/2 2 og 3 Ph.D. eller ph.d. 92/3 5 og 7, 93/1 9 stud. mag. 92/3 5 superbruger 92/4 13 supervisor 92/3 6 svinehund: indre svinehund 92/3 1-2 synlig 92/4 13 sætningsknude: komma 92/2 10 t. el. h (fork. for time) 92/ Tadsjikistan, tadsjiker, tadsjikisk 92/1 9 talepapir 92/4 3 og 13 talestreg eller anførselstegn 92/ tamil el. tamiler 93/1 12 tekst-tv: Dansk Sprognævns rubrik i Danmarks Radios tekst-tv 93/2 12 telephoner 92/4 14 telewriter 92/4 14 temmelig 92/2 10 terminskvittering 93/3 11 thrash 92/4 14 tidligerejorhenværende el. eks- 93/1 1-5 tights 92/4 14 time: forkortet h el. t. 92/ tit el. tidt 92/1 6 titler: forhenværende, tidligere el. eks- 93/1 1-5 med stort eller lille efter att. 93/2 3 tivolisering 92/4 14 Tjekkiet, tjekke ( r), tjekkisk 92/4 1-2 Tjekkiske Republik, Den 92/4 1-2 torsdag: blå torsdag 92/1 15 totredjedelssamfund 92/4 14 Trabi 92/4 14 trafikinformatør 92/4 14 transgen 92/4 14 trojansk hest 92/4 14 trævæltning 92/4 14 Turkmenistan, turkmenel', turkmensk 92/1 9 tutor 92/3 6 tzatziki 92/4 14 tænde el. åbne for vandet 93/2 15 tæppebombe 92/4 14 uddannelseskvittering 93/3 11 udlånsbon 93/3 12 udlånskvittering 93/ udsagnsordenes flertalsformer 92/1 6, 92/2 11 Ukraine, ukrainer, ukrainsk 92/1 9 uledsaget barn 92/4 14 under flyve 92/4 14 ungdomskontrakt 92/4 14 ur el. Uhr 92/1 6 Usbekistan, usbeker, usbekisk 92/1 9 UTB92/

18 vand: tænde el. åbne (og slukke el. lukke) for vandet 93/2 15 ve193/3 1-8 velopdragen el. velopdraget 93/3 14 viis el. vis 92/1 6 ville: ville el. vilde 92/1 6 vindues program 92/4 14 virak 92/2 11 virtual reality 92/4 15 virus 92/4 3 og 14 virusdoktor, virusepidemi 92/4 14 virusskanning 92/4 15 virusvaccine 92/4 15 vis el. viis 92/1 6 vist 93/3 1-8 visualisering 92/4 15 visuel styring 92/4 15 vugge til grav-koncept, vugge til grav-model, vugge til grav-system 92/4 15 væske el. vædske 92/1 6 wild-water-calloeing 92/4 15 lvorm 92/4 15 yoghurt el. jogurt 92/1 6 zigeunervogn 93/1 11 okonomibrev 92/4 15 ØMU92/4 15 ørnå193/3 9 0rnålsordbogen 93/ ønskenummerplade 92/4 15 åbne el. tænde for vandet 93/

19 Nyhed - udkommer 15. december Sprognævnet på skærmen 1992/93 4. samling af Sprognævnets miniartikler fra tekst-tv Hæftet indeholder de nye sprogsider fra sæsonen 1992/93 - i alt 70 miniartikler, der kort, klart og kontant behandler forskellige sproglige spørgsmål. Den nyeste samling giver bl.a. svar på disse spørgsmål: - Hvad er en skinkerusker? - Må man skrive som der? - Hvad er korrekt: fnyste eller fnøs? - Hedder det en tamil eller en tamiler? - Er der forskel på imødegå og imødekomme? - Hedder det i eller på et møde? Nogle af artiklerne er lavet som opgaver, hvor læseren kan prøve sin viden om det danske sprog. I sommeren 1993 ophørte Sprognævnets rubrik i Danmarks Radios tekst-tv efter fem år på skærmen. Det nye hæfte med sprogsider er altså også det sidste. Foruden selve sprogsiderne indeholder hæftet et samlet register til de mere end 550 forskellige sprogsider der har været bragt i tekst-tv, og som nu foreligger trykt i fire hæfter. Priser Sprognævnet på skærmen 1992/93 (4. samling) Sprognævnet på skærmen 1990/91 og 1991/92 (3. samling) Sprognævnet på skærmen 1989/90 (2. samling) Sprognævnet på skærmen 1988/89 (1. samling) Samlet pris for 1., 2. og 3. samling Samlet pris for alle 4 hæfter 35 kr. 25 kr. 25 kr. 25 kr. 50 kr. 75 kr. Alle priser er inkl. moms og forsendelse. Hæfterne sælges kun hos Sprognævnet. Bestil dem på telefon (fra : ) eller telefax

20 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Telefax Postgiro Abonnement mv (fra : ) Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) 1993/4. december Om rigsdansk... 1 Kommaer til debat... 7 Register Sprognævnet på skærmen 1992/ Næste nummer udkommer marts Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 50 kr. (ink!. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen ISSN Tryk: Bianco Luno NS, København

1992/4. december. Nye statsnavne - og andre nye ord. Tjekkiet og Slovakiet. Hvad skal man kalde den del af Tjekkoslovakiet

1992/4. december. Nye statsnavne - og andre nye ord. Tjekkiet og Slovakiet. Hvad skal man kalde den del af Tjekkoslovakiet 1992/4. december Nye statsnavne - og andre nye ord Dette nummer af Nyt fra Sprognævnet består af to artikler der begge handler om nye ord. Den første artikel drejer sig om navnene på to stater som ikke

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

1994/4. december. 10 år med Nyt fra Sprognævnet

1994/4. december. 10 år med Nyt fra Sprognævnet 1994/4. december 10 år med Nyt fra Sprognævnet Med udgangen af 1994 er Nytfi'a Sprognævnet udkommet i 10 år. Det markerer vi med dette særnummer, der er et alfabetisk register til indholdet af Nyt fra

Læs mere

1992/2. juni. Svarpause. vokset en ny bunke frem, som vi så kan gå i gang med mellem telefonopringningerne.

1992/2. juni. Svarpause. vokset en ny bunke frem, som vi så kan gå i gang med mellem telefonopringningerne. 1992/2. juni Svarpause Spørgsmålene vælter ind til Sprognævnet. I de sidste par år har de ligget på ca. 11.000 om året, fordelt på ca. 10.000 spørgsmål i telefon og ca. 1000 i breve. Vi er glade for de

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Design af IT-medier Skriftlig prøve 27. august 1999 Varighed: Hjælpemidler: Bedømmelse: Besvarelse: Opgaver: 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Karakter efter 13-skalaen. Alle ark skal være

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1993/3. september. Det er sgu da nu vist en misforståelse

1993/3. september. Det er sgu da nu vist en misforståelse 1993/3. september Det er sgu da nu vist en misforståelse Om nogle svære småord på dansk Af Niels Davidsen-Nielsen Når udlændinge skal lære dansk, har de særlige vanskeligheder med en række ubetonede småord

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012 Ophavsret

Læs mere

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet Stavevejen 6 Brugervejledning til computerprogram på internet Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6 Ordlister 7 Opgaveformer 12 Retskrivningsprøver 15 De enkelte spil

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

De styrer sproget for vildt

De styrer sproget for vildt De styrer sproget for vildt Af Kirsten Rask Jamen, sproget udvikler sig. Det er efterhånden en forslidt frase, især når den bliver brugt til at lukke for yderligere diskussion. Gang på gang hører vi at

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Engelsk på KU Sprogvejledning

Engelsk på KU Sprogvejledning KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET NØRREGADE 10 POSTBOKS 2177 1017 KØBENHAVN K Engelsk på KU Sprogvejledning 1. udgave April 2007 Forord Jorden er flad. Sådan beskriver vi efterhånden den globaliserede

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

ORD - BETYDNING NIVEAU FAGLIGE MÅL

ORD - BETYDNING NIVEAU FAGLIGE MÅL Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål DANSK GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål 1 KOMMENTAR Følgende opstillinger lægger især vægt på materialerne til skriftlig dansk på Gideonskolen. Dog er stile, større

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med helsætninger og ledsætninger. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med helsætninger og ledsætninger. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Oversigt. Litteratur. Sprogrøgt og sprogrigtighed Dansk Sprognævn

Oversigt. Litteratur. Sprogrøgt og sprogrigtighed Dansk Sprognævn Ret & Rigtigt 1 Oversigt. Litteratur. Sprogrøgt og sprogrigtighed Dansk Sprognævn 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier

Læs mere

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 Engstrandskolen Hvidovrevej 440 2650 Hvidovre Tlf: 3649 6511 Samlede bestemmelser for Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 1 10. klasse, Selvvalgt opgave Indholdsfortegnelse Tilmelding:...3

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse Sproglig korrekthed Dansk 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 26. april 2006 Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 Thomas Huulbæk Andersen har ved mail af 29.

Læs mere

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Århus, den 2. september 2006 Til Mikkel Larssen DSqF CC Henrik Kristensen Jan Rask Vedr.: Mikkel Larssens

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden.

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden. Det er ikke det du skriver......det er måden du gør det på!! SPROGHÅNDBOG November 2008 Forord Hver dag skriver vi til mange forskellige målgrupper: Borgere, foreninger, organisationer, kommuner, styrelser,

Læs mere

1993/2. juni. Attention

1993/2. juni. Attention 1993/2. juni Attention Af Henrik Galberg Jacobsen Sprognævnet får tit spørgsmål om forkortelsen att. Den bruges i adresser i breve til firmaer el.lign., hvor den står foran navnet på en ansat. Ved at bruge

Læs mere

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

1988/3. september. Telefon til sproget

1988/3. september. Telefon til sproget 1988/3. september Telefon til sproget I december 1984 og marts 1985 kunne folk der ringede til Sprognævnet om et eller andet sprogligt problem, risikere at blive mødt med en regn af spørgsmål, om deres

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Ofte benyttes betegnelsen virus om alle former for skadelig kode, men det er ikke helt korrekt.

Ofte benyttes betegnelsen virus om alle former for skadelig kode, men det er ikke helt korrekt. Sagde du virus? Ofte benyttes betegnelsen virus om alle former for skadelig kode, men det er ikke helt korrekt. Af Erik Jon Sloth 21/02-2003 (http://sikkerhed.tdconline.dk) Det kan være fristende bare

Læs mere