1993/4. december. som rigsdansk? Derimod kniber det med enigheden om de sproglige detaljer. Kan den og den form eller denne og hin udtale accepteres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1993/4. december. som rigsdansk? Derimod kniber det med enigheden om de sproglige detaljer. Kan den og den form eller denne og hin udtale accepteres"

Transkript

1 1993/4. december Om rigsdansk Af Vibeke Sandersen Spørgsmålet om hvad der er det bedste dansk, drøftes næsten hver eneste dag. Mere overordnet når fx spørgsmålet om dialekternes stilling i skolen eller sproget i Danmarks Radio er til debat. I detaljer når vi overvejer om den ene eller den anden af to former eller to udtaler er den bedste eller den rigtigste. Hedder det fx»tirsdag blev en vanskelig dag/or dem der endnu ikke havde besluttet sig«eller».. for de der endnu ikke havde besluttet sig«? De fleste danskere som interesserer sig for og tager stilling til sproglige spørgsmål, har i princippet svar på rede hånd: Det bedste dansk er rigsdansk. Derimod kniber det med enigheden om de sproglige detaljer. Kan den og den form eller denne og hin udtale accepteres som rigsdansk? I det følgende vil ordet rigsdansk blive benyttet som overordnet fællesbetegnelse for talt og skrevet sprog, rigssprog vil blive brugt om skriftsproget og rigsmål om det talte rigsdansk. Nationalsprog For den umiddelbare sproglige bevidsthed er rigsdansk lig med nationalsproget, det sprog der binder os sammen som danske på trods af aldersforskelle og uanset dialektal eller social baggrund; det er en væsentlig del af hele vores nationale identitet. Som et af de nationale symboler bliver rigsdansk i denne opfattelse hævet over den enkelte, ufuldkomne sprogbrugers praksis. Det bliver et forbilledligt sprog, kædet sam-

2 men med æstetiske og moralske værdier. Det bliver derfor et sprog vi skal værne om - mod ydre og indre fjender. Defineret som nationalsprog står rigsdansk i modsætning til de fremmede sprog, og vi skal værne det mod ødelæggende påvirkning udefra. Optagelsen og brugen af fremmedord bliver et særlig brændende diskussionsemne inden for denne rigssprogsopfattelse. Hvorfor dog tale omfascinationen ved en bog, en teateropførelse eller et kunstværk når man mindst lige så godt kunne sige det betagende, tiltrækkende, morsomme, spændende eller interessante og oven i købet være mere præcis? Skal det virkelig være nødvendigt at bruge et ord som bigshopper - der ikke engang er lånt fra amerikansk, men er dannet herhjemme efter engelsk/amerikansk mønster - når vi i forvejen har et godt dansk ord som indkøbstaske? Er det ikke noget krukkeri at tale om et firmas opstartsfase? osv. Som eksemplerne viser, er det lånene fra engelsk/amerikansk der i dag vækker harme. Imod denne opfattelse tager sprogforskerne til genmæle. De viser at nydannelserne og indlånene sjældent er helt overflødige, men tilfører sproget nuancer, begreber og synspunkter som det ikke i forvejen havde så fuldgyldige udtryk for. Fascination er et udmærket samlende udtryk for de forskellige former for betagelse, bigshopperen er ikke identisk med en traditionel indkøbstaske eller -pose, men har et andet design (for nu ikke at sige en anden formgivning), og når en virksomhed befinder sig i opstartsfasen, betyder det at den er begyndt helt fra grunden og endnu ikke 2 er i fuld gang, hvilket vi ikke tidligere har haft noget enkelt ord for på dansk. Sammenligninger med tidligere perioder i det danske sprogs historie kan også virke beroligende på den der er ængstelig for det danske sprogs skæbne. I og 1700-tallet var indflydelsen fra fransk og latin senere tysk - på nationalsproget meget stærk. På Holbergs tid kaldtes en digter med et latinsk låneord for enpoet, og digtekunsten hed tilsvarende poesien. Senere i århundredet afløstes poet af det ældre danske, dog oprindelig fra tysk indlånte, digter, og poet sank efterhånden ned til at betegne den mere håndværksprægede rimsmed, og poesien blev som nu alene betegnelse for digtning i bunden form (altså vers). Men dette skete i takt med at en ny opfattelse af digteren og digtekunsten vandt indpas i samfundet; han blev nu opfattet som en følsom og originalt skabende kunstner og hans virksomhed blevet kald, i modsætning til tidligere, hvor opgaven havde været at udvikle sproget og litteraturen ved at efterligne (imitere) de klassiske forbilleder. Indlånene har ikke ført sproget i fordærv, men har beriget det. Dialekter Set i forhold til dansk sprog i dets egnsbestemte variationer står rigsmålet i kontrast til dialekterne. De klassiske dialekter, som der i dag kun er rester tilbage af, havde deres egne bøjningssystemer, der fx kunne omfatte tre køn af navneordene (hankøn, hunkøn og intetkøn); månen var hankøn og hed i bestemt form fx måni og omtaltes som han, solen var hunkøn og hed solen (svarende

3 til fælleskøn i rigsdansk) og omtaltes som hun, mens intetkønsordene i bestemt form havde endelsen -et, evt. udtalt uden -t:»ha'we«'havet', og omtaltes som det. Der var - og er - også specielle dialektord, som ikke altid uden videre lader sig oversætte til en tilsvarende glose i rigsdansk, fx natter, der er den jyske form af nadver, men som ijysk bruges - eller navnlig brugtes - om aftensmåltidet slet og ret uden bibelske medforestillinger. Der er også grammatiske forskelle mellem rigsmålet og (de klassiske) dialekter, bl.a. brugen af sig/ ham (hende) og sin/hans(hendes). Men de mest påfaldende forskelle ligger dog i udtalen. Imidlertid er de fleste i vore dage venligt stemt over for dialekterne. En dialektalt farvet udtale bedømmes i reglen mildt - undtagen måske af den dialekttalende selv. Dette stemmer også godt med den nationale - og konservative - holdning til sproget: dialekterne er gode, gamle og danske. Københavnsk Når en udtale kritiseres, er det gerne fordi den opfattes som københavnsk. Der føres en sej kamp mod de flade a'er i ord som gave (navneord) og have (navneord) der hos en del sprogbrugere næsten har udtalesammenfald med gæve (flertal af tillægsordet gæv) og hæve (udsagnsord), ligeledes mod a i stedet for æ under påvirkning af et forudgående r i fx grad i stedet for græd (datid af udsagnsordet græde) og framed for fremmed, specielt når det som antydet i stavningen af eksemplet er forbundet med forlængelse af vokalen a. Mod disse udtaler fremføres der flere slags indvendinger: de er»grimme«(et æstetisk argument), de gør ordene»uforståelige«på grund afudtalesammenfald med ord med en anden betydning - (et entydighedsargument), de er»vulgære«(et socialt argument). Det sociale argument er det afgørende. Modviljen mod disse udtaler skyldes i virkeligheden at de over et længere tidsrum har kendetegnet de lavere samfundslag i byerne, specielt i hovedstaden. På landet har der naturligvis også været sociale forskelle, men når alle talte egnens dialekt, var sproget ikke en så afgørende standsmarkør som i byerne. Højprestigesproget I modsætning til den såkaldt lavkøbenhavnske sociolekt står et højkøbenhavnsk, der på de omtalte punkter klart adskiller sig fra lavkøbenhavnsk. Udtalen skiller klart langt a fra langt æ, den skelner tydeligt mellem korte og lange vokaler, og den tillader ikke et forudgående r at trække æ tilbage i munden til et a. Dette sprog har i København været de højere samfundsklassers sprog, og i manges bevidsthed har det derfor stået som det virkelige rigsmål, det de selv stræbte efter at tale. En rigsmålsform og en rigsmålsudtale er således under denne synsvinkel en højprestigeform og en højprestigeudtale. Ideelt er rigsdansk vores fælles sprog, reelt er det snarere de førende samfundsklassers sprogbrug. Dette højprestigesprog taltes endnu for 50 år siden af en større del af akademikerstanden, og endnu for år siden beherskede den generation af speakere i Danmarks Radio som var ud- 3

4 dannet af Karl Bjarnhof, en udtale der ikke direkte afslørede i hvilken del af landet de havde trådt deres børnesko, eller i hvilken socialgruppe de havde haft deres opvækst. Embedsmandsdansken, som man også har kaldt denne sociolekt, kendetegnedes ved en udtale der var skriftsprogsnær; det betød at der var lydlig modsvarighed til mange enkeltbogstaver i tilfælde hvor et bogstav i moderne udtale blot optræder som en farvning af nabolyden; g efter vokal i ord som læge (navneord og udsagnsord) og krage (navneord) udtaltes fx som den konsonant der betegnes»blødt g«, i læge lidt længere fremme i munden under påvirkning af æ, i krage længere tilbage i munden under påvirkning af a. Det mest påfaldende ved udtalen af ordet krage var imidlertid udtalen af a der, skønt det fulgte umiddelbart efter r, ikke blev trukket tilbage i munden og udtalt som a i moderne dansk fra (forholdsord), men blev holdt i en midterposition omtrent på linje med a'et i ord som have, hage og mager, som man vel yogtede sig for at lægge for langt frem i munden, for ikke at gøre det»fladt«. - Senere blev det»bløde g«i læge tilj i udtalen, og i dag er det hos de fleste unge helt forsvundet, så ordet udtales»lææ«med langt æ og uden konsonant efter. Det eneste der nu er tilbage af det»bløde g«i krage er en glidning af a i retning af u. Sproglig udjævning Et sådant sprogligt sammenhold inden for akademikerstanden som embedsmandsdansken var udtryk for, findes imidlertid ikke i dag. Samfundsudvik- 4 lingen har medført en større social mobilitet, og mange flere end tidligere har fået og får en videregående uddannelse. Dette har i sig selv medvirket til en sproglig udjævning mellem samfundsklasserne, og den er yderligere blevet understøttet af at de seneste generationer af intellektuelle i højere grad end tidligere generationer har vedkendt sig deres sociale og geografiske udspring i sproglig henseende. Det har betydet at embedsmandsdanskens ikke lokaliserbare udtale har nydt lavere prestige i intellektuelt førende kredse end tidligere, og den har også derfor været på retur. Resultatet er at mange af de udtaler som tidligere var forbundet med lav social status, i dag bruges af de fleste yngre uanset socialt tilhørsforhold, så disse udtaler ikke længere kan afvises som rigsmålsformer. Dette har så meget større gyldighed som de nu også har bredt sig til bysprogene i resten af landet. Regionalsprog Samtidig er de klassiske dialekter på grund af det rigere samkvem mellem folk fra forskellige dele af landet og på grund af de elektroniske mediers udbredelse til dels gået i opløsning og er blevet afløst af egnssprog med svagere lokalt præg. Disse sprog kaldes regionalsprog eller regionale rigsmål. De er kendetegnet ved en række bogstavtro udtaler; velkendt er den vestdanske udtale af ord som modig og blodig med»hårdt d«svarende til begyndelseslyden i dag og dåd. Disse udtaler hører ikke hjemme i de ægte jyske dialekter, men er skriftsprogsudtaler der måske skyldes at flere jyske dialekter har totalt svind af

5 »blødt d«. Desuden bruges i disse egnssprog udtaler der er fælles for en række af regionens dialekter; det gælder fx den jyske udtale af navneordet æg med»blødt g«, der benyttes i bredere kommunikationssammenhænge - også af jyder hvis egen dialekt udtaler ordet med»hårdt g«. Regionalsprogene må i dag først og fremmest opfattes som afløsere af de egentlige dialekter. Men tidligere eksisterede de jævnsides med dialekterne ikke bare som praktiske kommunikationsredskaber, de var - og er stadig for nogle - prestigesprog. Som sådanne taltes de i provinsbyerne, og på landet af de mere velstående, som havde tættere forbindelse til omverdenen, fx til bymiljøer, og de der talte regionalt rigsmål, opfattede selv dette som finere end egnens almindelige bondemål. Betegnelsen»regionalt rigsmål«afspejler denne opfattelse af et sprog der på en gang er egnssprog og prestigesprog. Skriftsproget Højest rangerende blandt rigsmålsvarianterne var - og er måske til dels endnu - det rigsmål der tales på østdansk grundlag. Det er der en historisk forklaring på. Rigsdansk er nemlig dels vores fælles skriftsprog, dels rigstalesproget, og man regner med at det fælles skriftsprog, som har eksisteret de sidste 300 år, er skabt på grundlag af dialekten i det østlige Danmark. Derfor er der større overensstemmelse mellem skriftsproget og sjællandsk end mellem skriftsproget og de andre dialekter. I 1700-tallet, da rigstalesproget endnu ikke var etableret, og folk af alle slags talte deres hjemegns dialekt, men hvor der bevidst blev arbejdet på at opdyrke et fælles talesprog, et rigsmål, drøftede sprogteoretikerne hvilken dialekts udtale der var den bedst egnede som grundlag for rigsmålet, og her blev sjællandsk, specielt som det taltes i egnen omkring Roskilde, tilkendt fortrinsstillingen, netop på grund af sin overensstemmelse med skriftsproget. Rigsdansk undervejs Nu var 1700-tallet en tid hvor logik og rationalitet spillede en stor rolle i reguleringen af samfundslivet, herunder sproget, så entydighed og fuld overensstemmelse mellem skrift og tale blevet afgørende princip for vurderingen af en sprogform. Når den skrevne form i reglen blev valgt som grundlag for udtalen, og ikke omvendt, når det med andre ord ikke var skriftsproget der blev rettet ind efter udtalen, men i praksis ofte udtalen der blev reguleret efter skriften, så skyldtes det ikke at skriftsproget som sådant rangerede højere i bevidstheden end talen. Tværtimod sagde datidens store sprogteoretiker Jens Høysgaard at»man bør skrive som man taler«, han tilføjede ganske vist:»når man taler ret«. Og den bedste udtale var man ikke rigtig enig om. Men skriftsproget var som sagt etableret som fællesnorm, skønt man langtfra var enig om alle detaljerne, og så blev det i mange tilfælde rettesnor for den dannede udtale. En officiel norm Der gik det meste af det næste århundrede før vi fik en officiel skriftsprogsnorm. Vores første officielle retskriv- 5

6 ningsordbog er fra 1872, og den første bekendtgørelse om en officiel retskrivning kom i Forud for denne gik en tid hvor retskrivningsspørgsmål debatteredes ivrigt, både hvad angik principperne for fastlæggelsen af en norm og detaljerne, dvs. det enkelte ords stavemåde. Sprogbrugen, hvilket her vil sige den accepterede udtale, nemlig rigsmålsudtalen på østdansk grundlag, og etymologien ( ordets oprindelse), var to vigtige principper, der imidlertid ofte krydsede hinanden. Det første førte fx til den officielle stavemåde haft (kort tillægsform af udsagnsordet have) tidligere havde man skrevet havt i overensstemmelse med ordets grundform (dets rod) hav-o Som datidsform forkastede man hajte, der svarede til en mindre prestigefyldt udtale, og foretrak havde, der følger det såkaldte tegnkonstansprincip, som er en speciel del af det etymologiske princip, og hvorefter et ord under bøjning og afledning fastholder grundformens stavemåde i ure duceret form, uanset udtalen af ordet. Det er også efter dette princip intetkønsformen af tillægsordet god staves godt (og ikke got, som man hyppigst skrev det i 1700-tallet). Sprognævnet og rigsmålet Reglerne for rigsmålets rette stavning har således siden 1872 været nedfældet i de officielle retskrivningsordbøger, der fra og med Retskrivningsordbog, 1955, er udgivet af Sprognævnet, som blev oprettet dette år. Den seneste er Retskrivningsordbogen, Foruden selve ordbogen, der opstiller en væsentlig del af det nutidige danske ordforråd i alfa- 6 betisk orden, forsynet med oplysninger om bøjning, består Retskrivningsordbogen af Retskrivningsregler, som omfatter hvad man kan kalde grammatiske retskrivningsregler, dvs. de generelle regler for ordenes stavning og bøjning, samt regler for tegnsætning. Derimod står der i Retskrivningsordbogen ikke noget om ordenes rækkefølge i sætningen eller om den rette brug af nævnefald og genstandsfald. Vi får ikke svar på det spørgsmål der blev stillet i begyndelsen af denne artikel, nemlig om det hedder Jor dem der eller Jor de der. Det er heller ikke sådan at fordi et ord ikke er opført som opslagsord i Retskrivningsordbogens alfabetiske del, så eksisterer det ikke i rigsdansk. Dels står der kun et udvalg af de sammensætninger og afledninger som er dannet efter almindelige danske orddannelsesprincipper, dels kommer der hele tiden nye ord ind i sproget, mens andre glider ud, så det vil næppe være muligt for en retskrivningsordbog at være fuldt ud på højde med situationen. Til gengæld fortæller tilstedeværelsen af et lidt gammeldags udtryk som ijørstningen og optagelsen af sammensætningen brunkager, der tidligere måtte betragtes som rent jysk, at Sprognævnet ikke opfatter rigssproget som en endegyldigt fikseret norm, men som et sprog der er underkastet forandringer og påvirkninger. Når Sprognævnet ikke udgiver nogen foreskrivende udtaleordbog, skyldes det at det ikke ligger i Sprognævnets kommissorium. Dette forhold er nok en gang udtryk for den holdning til sproget, her altså til rigsdansk, at det er i bestandig forandring, og at den faktiske

7 sprogbrug bør være en væsentlig faktor ved de valg der i hvert enkelt tilfælde træffes. Den holdning til sproget at det er i bestandig forandring, er dog langtfra ensbetydende med at der ikke rådgives på de områder som ikke er omtalt i Retskrivningsordbogen, det betyder ikke at enhver sprogbrug er lige god. I spørgsmålet om det hedder for dem der ellerfor de der råder Sprognævnet til formen dem, også i tilfælde som det citerede eksempel, hvor ordet er styret af forholdsordetfor, men samtidig har funktion som grundled i den henførende sætning indledt med der; for dem der er nemlig i overensstemmelse med sprogbrugen i moderne rigsdansk. Som rettesnor for rådgivningen følger Sprognævnet sprogbrugen hos en midaldrende, veluddannet sprogbruger, uanset om vedkommende taler rigsmål på østeller vestdansk grundlag. Dermed vedkender Sprognævnet sig en liberal rigssprogsopfattelse. Vibeke Sandersen (f. 1936) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Kommaer til debat Af Henrik Galberg Jacobsen De danske kommaer har 75-års jubilæum i år. I 1918 fik vi for første gang officielle retskrivningsregler for dansk, og dermed også de første officielle danske kommaregler. Ved samme lejlighed blev det fastslået at der i dansk er valgfrihed mellem to kommasystemer, det grammatiske komma (»kryds og bollekommaet«) og pausekommaet. Og siden da har man diskuteret fordele og ulemper ved de to systemer og forholdet mellem dem i øvrigt. Et vægtigt bidrag Det indtil videre sidste bidrag til kommadebatten er Sprognævnets kommabog, Komma - hvornår og hvorfor? En debatbog om kommatering, der udkom i oktober i år. Det er tillige det mest vægtige - her forstået som omfangsrige - skrift om kommaer der hidtil er set på dansk en bog på 217 sider med 8 artikler om kommaer. Om det også indholdsmæssigt er den mest vægtige af de bøger mv. der er udkommet om kommatering i de sidste 75 år, må andre end dens redaktører og øvrige ophavsmænd afgøre. Jeg vil her holde mig til at give en oversigt over baggrunden for bogen og indholdet af den, så læsere af Nyt fra Sprognævnet kan få et indtryk af om det er umagen værd at stifte nærmere bekendtskab med bogen. 7

8 Problemet Baggrunden for kommadebatbogen er den ovenfor nævnte særlige danske kommasituation med to ligestillede kommasystemer. Der er ikke noget principielt galt ved at have to kommasystemer. Der er valgfriheder mange andre steder i dansk retskrivning, og det kan sagtens fungere fint og gnidningsløst. Problemet med de to kommasystemer er at ingen af dem fungerer rigtig tilfredsstillende. Ganske vist har de fleste lært det grammatiske komma, men systemet er så svært at næsten ingen kan det ordentligt. Og pausekommaet er der næsten ingen der bruger, bl.a. fordi det efter mange sprogbrugeres mening er for løst i reglerne til at der kan undervises regulært i det. I Sprognævnet har man i et par år diskuteret det rimelige i at blive ved med at have de to kommasystemer ved siden af hinanden. Og der er blandt nævnets medlemmer - som repræsenterer undervisning, medier, centraladministration mv. - stemning for at arbejde hen imod kun et sæt danske kommaregler i stedet for de nuværende to. Bogen Komma - hvornår og hvorfor? er et led i dette arbejde. Meningen med den er at den skal danne grundlag for en debat blandt de danske sprog- og kommabrugere om de danske kommaer. Kommabogen indeholder 8 artikler skrevet af sprogfolk i og uden for Dansk Sprognævn. Hver artikel indledes med et kort resume. I det følgende aftrykkes resumeerne fra de enkelte artikler. 8 Erik Hansen Kommaets historie i Danmark I sin artikel giver Erik Hansen en oversigt over kommabrugen i Danmark siden de tidligste bogstavskrevne kilder fra o Grundprincippet har oprindelig været et oplæsningskomma svarende til moderne pausekommatering. Men i reformationstiden begynder det grammatiske komma at dukke op under påvirkning fra tysk, og fra Holberg er den dominerende tegnsætning nærmest identisk med den grammatiske kommatering der kendes i dag. Foruden kommabrugen i ældre danske tekster behandler Erik Hansen tegnsætningsdiskussionen hos danske grammatikere fra 1600-ta11et og til vort århundrede. Erik Hansen afslutter sin artikel med en personlig vurdering af den nuværende situation med to officielle kommasystemer i dansk. Henrik Galberg Jacobsen Kommadebat i 75 år I de 75 år der er gået sidenderi 1918 blev givet valgfrihed mellem det grammatiske komma og pausekommaet, har der været diskussion mellem tilhængerne af de to systemer. Diskussionen har ofte været ret ensidig, idet det først og fremmest har været tilhængerne af pausekommaet der har været aktive og udfarende. Henrik Galberg Jacobsen gennemgår debatten sådan som den har været ført især i aviser og tidsskrifter, og peger bl.a. på lighedspunkterne mellem kommadiskussionen og diskussionen om de små og store begyndelsesbogstaver før retskrivningsreformen i Hele perioden er behandlet

9 ret udførligt, men med særlig vægt på årene omkring 1955 (udsendelsen af Retskrivningsordbog 1955), på 1968 og de følgende år (dansklærerdebat), og på de seneste års diskussion af muligheden og ønskeligheden af at der indføres et kommasystem i stedet for de hidtidige to. Mogens Gradenwitz Mest om grammatisk komma I sin artikel kommer Mogens Gradenwitz ind på en række problemer i forbindelse med det grammatiske komma, herunder forskellige kommafejl der kan ses som utilsigtede virkninger af det grundlæggende princip om afgrænsning afledsætninger (bisætninger) med kommaer. Forfatteren refererer Poul Lindegård Hjorths forsvar fra 1968 for det grammatiske komma og tilslutter sig uentusiastisk argumenterne for det grammatiske komma: traditionen og de svage sprogbrugeres fordel ved at have et forholdsvis fast system at støtte sig til. Ole Togeby Fleksibelt funktionskomma I sin artikel argumenterer Ole Togeby for at grammatisk komma er uhensigtsmæssigt fordi det ikke markerer de vigtige skel mellem meningsmæssige helheder i teksten, men tværtimod laver nogle meningsmæssigt ganske tilfældige grænser i sætningen, og oven i købet giver de fleste almindelige mennesker en fejlagtig opfattelse af hvad helsætninger og ledsætninger er. Dernæst skitserer han hvordan man ved en grammatisk analyse kan finde de steder i sætningen hvor hjernens korttidshukommelse belastes mest, og hvor det derfor er fornuftigt at sætte et komma. Ole Togeby slutter af med at opstille en regel for hvor det fleksible funktionskomma skal sættes. Niels Holck Kreativ tegnsætning Niels Holcks artikel handler i modsætning til bogens øvrige artikler om flere tegn end kommaet, nemlig om»pausetegnene«punktum, semikolon, tankestreg, parentes og komma (dvs. pausekomma) og om»betydningstegnene«udråbstegn, kolon, spørgsmålstegn og prikker. I artiklen giver Niels Holck anvisninger og eksempler på hvordan de nævnte tegn kan bruges kreativt, dvs. som hjælpemidler til skriftligt at udtrykke den sprogrytme som den skrivende ønsker at få frem. Karl Hårbøl Kommaer i praksis - den grammatiske kommatering i nogle bøger og aviser Størsteparten af artiklen udgøres af resultaterne af Karl Hårbøls undersøgelse af kommateringen i 13 danske faglitterære bøger, som alle benytter grammatisk kommatering. I hver af bøgerne er et repræsentativt udsnit af sider undersøgt og kommafejlene noteret og placeret i forskellige grupper af fejltyper. Resultaterne anføres dels gennem et fyldigt udvalg af eksempler fra materialet, dels ved hjælp af en række tabeller med oversigter over fejlprocenter mv. De undersøgte bøger er i svingende grad præget af kommafejl: Laveste fejlprocent er 2,2, højeste 17,0, gennemsnittet 7,65. En stikprøveundersøgelse fra 4 aviser afslører også en del kommafejl, 9

10 men peger i øvrigt i retning af at dagspressen med hensyn til kommatering klarer sig ganske pænt. Vibeke Appel Kommaet og læseren Vibeke Appel redegør i sin artikel for resultaterne af en undersøgelse af kommateringens betydning for læsningen. De undersøgte kommasystemer er de to officielle, det grammatiske komma og pausekommaet, samt Henrik Galberg Jacobsens forslag til et nyt kommasystem, enhedskommaet. Undersøgelsen peger i retning af at grammatiske kommaer er en støtte ved læsning af svære faglitterære tekster, mens pausekommaet kan være en fordel ved læsning af lettere skønlitterære tekster. Enhedskommaet lader til at støtte læsningen af både svære og lette tekster. Henrik Galberg Jacobsen Enhedskommaet - et forslag I sin artikel foreslår Henrik Galberg Jacobsen et nyt kommasystem, enhedskommaet, til afløsning af de to nuværende kommasystemer. Enhedskommaet kan beskrives som et grammatisk pausekomma. Det adskiller sig fra det grammatiske komma ved at der ikke sættes komma omkring bisætninger, men kun efter bisætninger. Og det adskiller sig fra pausekommaet ved at reglerne er formuleret grammatisk og med større fasthed end pausekommareglerne. Enhedskommasystemet bevarer de kommaregler der er fælles for de to nuværende systemer, fx reglerne om komma mellem helsætninger, i opremsninger, foran men og ved appositioner. Tekster med en- 10 hedskommatering indeholder færre kommaer end tekster med grammatisk kommatering og flere end tekster med pausekommatering. Enhedskommareglerne ligger ret tæt på de kommaregler man bruger i norsk. - Størsteparten af artiklen udgøres af et detaljeret, kommenteret forslag til regler for enhedskommaet. Sæt kommadebatten i gang Foruden de egentlige artikler indeholder Komma hvornår og hvorfor? en fyldig litteraturliste og som bilag de officielle danske kommaregler fra 1918 og til i dag. Summa summarum - to hundrede og sytten sider om kommaer. Så kan der da heller ikke siges mere om det emne? Jo, det kan der sagtens. Sprognævnets kommabog er ikke ment som det sidste ord i kommadebatten, men som det første i en ny debat. Det er nu der skal rigtig gang i diskussionen, også uden for Sprognævnet: på kontorer, i undervisningslokaler, på lærerværelser og andre steder hvor danske sprogbrugere har deres daglige sejre og nederlag i kampen med kommaerne. Med Komma - hvornår og hvorfor?er der skabt et solidt grundlag for en sober og nuanceret debat om de fremtidige danske kommaregler. Komma hvornår og hvorfor? En debatbog om kommatering. Red. af Henrik Galberg Jacobsen og Mogens Gradenwitz. Dansk Sprognævns skrifter 20. I kommission hos Dansklærerforeningen, s. 125 kr. (under 3 øre pr. komma!). Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er seniorforsker i Dansk Sprognævn.

11

12 Register Register er indhæftet i Nyt fra Sprognævnet 1989/4. Register er trykt i , s Et samlet 10-års-register ventes bragt i 1994/4. a: udtale af a i fx gave. græd og krage 93/4 3-4 ABC-dragt 92/4 4 acid house 92/4 4 actionsport 92/4 4 ad el. af92/2 10 adjunkt 92/3 5 adresse: placering af akademisk grad i forhold til navnet 92/3 8 afel. ad 92/2 10 afleveringskvittering 93/3 12 agility 92/4 5 akademiske grader: forkortelser somph.d.. BA mfl. 92/3 3-8 aldersstridighed 92/4 5 anden- el. næst- 92/2 13 andenforrest el. næst/arrest 92/2 13 anførselstegn: i forb. med ejefalds-s 92/2 14 anførselstegn eller talestreg 92/ anførselstegn el. anforelsestegn 92/2 11 antivirusprogram 92/4 5 apostrof-s 92/1 1-4 appearance 92/4 5 appel til den indre svinehund i mennesket 92/3 1-2 aqua-aerobic 92/4 5 arbejde: udtale 92/2 9 arbejdsgruppe el. projektgruppe 13 arbejdspladschikane 92/4 5 Arbejdsskadestyrelsen 92/4 5 Armenien, armenier, armensk 92/1 8 Aserbajdsjan, aserbajdsjaner, aserbajdsjansk 92/1 8 assertion, assertionstræning 92/4 5 assertiv 92/4 5 att. (attention) 93/2 1-4 attention 93/ B-brev 92/4 5 BA 92/3 3 bacealaureus 92/3 3 bachelor 92/3 3 bad taste-party 92/4 5 balleslæde 93/3 14 bandana 92/4 5 bandi/strategi 92/4 4 bastardkultur 92/4 5 beboelsesvogn og campingvogn 93/ bedstefartroje 92/4 4 befale: befalede el. befol92/2 10 bekvemmelighedsdansker 92/4 5 belonningsrejse 92/4 5 betonkommunisme, betonkommunist, betonkommimistisk 92/4 5 bigshopper 92/4 5, 93/4 2 bingopresse 92/4 6 biobenzin 92/4 4 biodiesel92/4 4 bionaut 92/4 6 biord: fx da, dog, jo, 93/3 1-8 blødt d: Se d blødt g: Seg blå mandag 92/1 14 bobslæde 93/3 14 bodyguide 92/4 6 bolche el. bolsje 92/1 6 og 7 bombeskjold 92/4 6 boote 92/4 6 Bosnien, bosnier, bosnisk 92/1 9 brugerflade, brugergrænseflade, brugerhukommelse 92/4 6 brunkage 93/4 6 BS 92/3 3 bungee-jumping 92/4 6 bye-bye 93/2 12 bæredygtig 92/2 3-5 bode forelæg el. bode forlæg 92/2 11 Bøhmen, Cechy 92/4 2 C-hold 92/4 6 callanetie 92/4 6 campingvogn og beboelsesvogn 93/ cand. brom. 92/3 5 cand. interpret. 92/3 6 cand.mag. 92/3 5 cand.phil. 92/3 5 cand.pæd. 92/3 6

13 cand.scient.bibi. 92/3 6 caravan 93/1 10 og Il Catalonien, catalaner, catalonier, catalansk, catalonsk, catalonisk 92/1 13 catsuit 92/4 6 caving 92/4 6 cd-drev 92/4 6 cd-spiller 92/4 6 Cechy, Bøhmen 92/4 2 charter 92/4 6 choksamtale 92/4 6 ciao 93/2 12 citater: anførselstegn eller talestreg 92/ C02-afgift 92/4 6 Copenhagen, Copenhague el. København 93/1 12 crosstræning 92/4 6 cyberpunk, cyberpunker 92/4 6 cyberspace 92/4 7 cykelhjelm 92/4 7 d: udtale i fx blodig 93/4 4 da 93/3 1-8 danmønt, danmøntkort 92/4 7 Dansk Identitetshistorie 93/ Dansk Sprognævn: Offentligheden og Sprognævnet 93/ Sprognævnets rigsmålsopfattelse 93/4 6-7 Sprognævnets rubrik i Danmarks Radios teksttv 93/2 12 datamail92/4 7 datamatikereksamen 92/4 7 datapost 92/4 7 datids tillægsform: flertalsbøjning 92/1 6 de el. dem: Se nævnefald eller genstandsfald dej el. dejg 92/1 5 demontagefabrik 92/4 4 der: komma foran der (i spørgebisætning) 92/2 11 designerdrug 92/4 7 desktopper 92/4 7 dialekt (i modsætning til rigsmål) 93/4 2 diametral el. diamentral92/2 Il digter 93/4 2 dinosaur (antal stavelser) 93/1 15 DNA-fingeraftryk, DNA-projil92/4 7 dobbelt- eller enkeltkonsonant: klientel(l)et, klientel(l)er 93/2 14 dog 93/3 1-8 doktordisputats 92/3 5 dr.phil. 92/3 5 dramatiseringsspiral92/4 7 dræsine el. Draisine 92/1 6 du: i betydningen 'man' 93/2 IO dømme 92/47 dåsesoftware 92/4 7 eastrailpas 92/4 7 een el. en 92/1 6 ejefald: anførselstegn og ejefalds-s 92/2 14 eks-jorhenværende el. tidligere 93/1 1-5 elastikspring 92/4 7 -else (intetkønsord på -else) 92/2 12 embedsmandsdansk 93/4 4 en el. een 92/1 6 engelsk eller latin som akademisk sprog 92/3 6 enhedskomma: Se komma enkelt- eller dobbeltkonsonant: Se dobbelt- eller enkeltkonsonant ernærings- og husholdningsøkonom 92/4 7 Estland, ester, estlænder, estisk 92/1 8 exam.art. 92/3 5 faktura: faktura og regning 93/3 10 flertal fakturaer el. fakturer 93/2 13 farvel el. farveller 93/2 12 fascination 93/4 2 fedtspil, fedtspille, fedtspiller 92/4 7 fej el. fejg 92/1 5 fetajetaost 92/ feuilleton el. føljeton 92/1 6 jh. (forhenværende), tidligere el. eks- 93/1 1-5 fhv. (forhenværende), tidligere el. eks- 93/1 1-5 jjerndrab 92/4 8 fladt a: Se a jlagermus (antal stavelser) 93/1 15 flertal: fakturaer el. fakturer, kollegaer el. kolleger 93/2 13 flertalsbøjning af udsagnsord 92/1 6, 92/2 11 jløjlsrevolution 92/4 8 forhenværende, tidligere el. eks- 93/1 1-5 forkortelser: akademiske grader (ph.d., BA mfl.) 92/3 3-8 min/min., s/sek., hit. 92/ forkortelsespunktum: i forkortelser som BA, MA 92/3 7 min/min., s/sek., hit. 92/ fornyelseskvittering 93/

14 forrige år el. sidste år 92/2 15 ji-edag den J3.-virus 92/4 8 freestyler 92/4 8 fremmedords stavning 92/1 6 fimdraiser, fundraising 92/4 8 fuzzylogik 92/4 8 fælleskøn el. intetkøn: katalog 92/2 9 Fællesskabet af Uafhængige Stater (SNG) 92/1 9 fængselskonfrontation 92/4 8 følgeseddel93/3 10 og 12 føljeton el. feuilleton 92/1 6 førstning: iførstningen 93/4 6 g: udtale i fx læge, krage og æg 93/4 4 og 5 G792/4 8 gale: galede el. gol92/2 10 og 11 garantikvotient 92/4 8 gengæld el. Gjengæld 92/2 10 genuine geografiske navne 93/1 7-8 Georgien, georgier, georgisk 92/1 8 gevinstopsparing 92/4 8 girokvittering 93/3 Il grafisk brugergrænseflade 92/4 8 grammatisk komma: Se komma grave: gravede el. grov 92/2 10 gulvtæppetale 92/4 3 og 8 gummitovsspring 92/4 8 h el. t. (fork for time) 92/ have: haft el. havt 93/4 6 -hed: ord på -hed, fx lødighed 93/1 14 hej, hej 93/2 12 Hercegovina, hercegoviner, hercegovinsk 92/1 9 hippie 92/4 8 hollandsk auktion, hollandsk udsalg 92/4 8 homopagt 92/4 8 hospicenter 92/4 8 house 92/4 8 hundeslæde 93/3 14 husvogn 93/1 10 hvalsafari 92/4 9 hvem el. hvo 92/2 10 Hviderusland, hviderusser, hviderussisk 92/1 8 hvo el. hvem 92/2 10 og 11 hyggehejsa 93/2 12 højkøbenhavnsk 93/4 3-4 højprestigesprog 93/4 3-4 høre efter i timen (timerne) 92/4 9 Håndbog i Nudansk 92/2 6 hårdt d: Se d -ia i norske statsnavne, fx i Australia 93/1 7 ice 92/4 9 ikke: ikke høre efter i timerne 92/4 9 ikke læse på lektien 92/4 9 indbyggerbetegnelser: nye stater i Sovjet og Jugoslavien 92/1 8-9 tamil el. tamiler 93/1 12 indre svinehund 92/3 1-2 infotainment 92/4 9 infoteria 92/4 9 interaktive småord 93/3 1-8 interimsbevis, -kvittering 93/3 Il intetkøn el. fælleskøn: Se fælleskøn el. intetkøn intetkønsord på -else 92/2 12 jackpotrejse 92/4 4 jo 93/3 1-8 jobslvop 92/4 9 jogurt el. yoghurt 92/1 6 jordhotel92/4 9 jordrensefabrik, jordrenseri, jordrensningsanlæg 92/4 9 Jugoslavien: nye stater og nationalitetsord 92/1 8-9 juice el. saft 93/2 10 junkbond 92/4 9 junkfax 92/4 9 kaptajn el. Capitain 92/1 6 karriere vand 92/4 9 Kasakhstan, kasakher, kasakhisk 92/1 8 katalog: en el. et 92/2 9 katastrofepsykiatri, katastrofepsykiatrisk 92/4 9 Kirgisistan, kirgiser, kirgisisk 92/1 8 klappe hesten 92/4 9 klientel: klientel(l)et, klientel(l)er 93/2 14 klokkeslet el. klokkeslæt 92/2 Il knast 92/4 9 kollega: flertal kollegaer el. kolleger 93/2 13 kolon: efter att. 93/2 2 komma: foran der (i spørgebisætning) 92/2 11 grammatisk komma, pausekomma og enhedskomma 93/ isætningsknude 92/

15 Komma hvornår og hvorfor? (Dansk Sprognævns skrifter 20) 93/ kontor el. Contor 92/1 6 korrekthed 92/4 9 Kosova el. Kosovo 93/3 13 kreativ bogføring, kreativt bogholderi, kreativ postering 92/4 9 kriseterapi 92/4 9 Kroatien, kroat, kroater, kroatisk 92/1 9 kult-, kultfilm, kult/orestilling, kults port 92/4 9 kunne: kunne el. kunde 92/1 6 kunstbus 92/4 IO kvittere 93/3 Il (-)kvittering 93/ kæledyrslæge 92/4 10 kælk el. slæde 93/3 14 København: København el. Capenhagen osv. 93/1 13 København el. Kjøbenhavn 92/2 IO københavnsk (i modsætning til rigsmål) 93/4 3 lagersalg 92/4 10 lambada 92/4 10 landkort 92/4 10 lap top 92/4 10 latin eller engelsk som akademisk sprog 92/3 6 laurbær (antal stavelser) 93/1 15 lavkøbenhavsk 93/4 3 lektor 92/3 5 Letland, lette, lettisk, letlandsk 92/1 8 lic. 92/3 4 licentiat 92/3 4 Litauen, litauer, litauisk 92/1 8 lodden el. lådden 92/1 6 lukke el. slukke for vandet 93/2 15 luksuriøs el. luksuøs 93/2 14 luksuøs el. luksuriøs 93/2 14 længer el. længere 92/2 11 læse på lektien 92/4 10 lødighed 93/1 14 løjtnant el. Lieutenant 92/1 6 lådden el. lodden 92/1 6 MA 92/3 4 mai!, maile 92/4 10 majonæse el. mayonnaise 92/1 6 Makedonien, makedoner, makedonier, makedonsk, makedonisk 92/1 9 man el. du 93/2 10 mandag: blå mandag 92/1 14 mandags- 92/1 14 matchrace, matchracing 92/4 10 mayonnaise el. majonæse 92/1 6 MED 92/4 IO midtvejskvinde 92/4 10 mikrobølgebombe 92/4 10 miljø el. milieu 92/1 6 miljøterror( isme), miljø terrorist 92/4 10 millionærkonto 92/4 10 min el. min. (fork. for minut) 92/ minut: forkortet min el. min. 92/ misbrugs problem 92/4 10 Moldova, moldover, moldovisk 92/1 9 Morava, Mæhren 92/4 2 motorsavsmassakre 92/4 10 MS92/34 muligvis: Det har du muligvis ret i 93/1 14 Mæhren, Morava 92/4 2 måne 93/4 2 nadver el. natter 93/4 3 narkokartel92/4 10 nationalitetsord: nye stater i Sovjet og Jugoslavien 92/1 8-9 tami! el. tamiler 93/1 12 Tjekkiet og Slovakiet 92/4 1-2 nationalsprog 93/4 l natter el. nadver 93/4 3 nekrohud92/4 10 nervet 92/4 10 nervøs el. nerveus 92/1 6 nethinde 92/4 10 new age-bevægelse 92/4 10 new age-musik 92/4 II nok 93/3 1-8 notebook 92/4 Il nu 93/3 1-8 Nudansk Ordbog 92/2 6 nyhedstapet 92/4 Il næst- el. anden- 92/2 13 næst/orrest el. andenforrest 92/2 13 nævnefald el. genstandsfald:jor de/dem.. 93/4 1,6 og7 offipyk 92/4 11 omnimaxjilm 92/4 11 on the job-træning 92/4 11 opdrage: (vel)opdragen el. -opdraget 93/

16 Operation Ørkenskjold, Operation Ørkenstorm 92/4 11 oplæringsløn/-ydelse 92/4 4 opstarts fase 93/4 2 Ordbog over det Danske Sprog 92/2 6-9 orddeling: dinosaur, laurbær 93/1 15 ordrebekræftelse 93/3 IO orm 92/4 11 palmtop 92/4 II papirordbog 92/4 II paraglidning 92/4 11 paramediciner 93/1 15 patriotmissil92/4 Il pausekomma: Se komma PC el. PC'er 92/2 11 pc-virus 92/4 11 penge pose politik 92/4 11 personligt: i adresse 93/2 4 personpåkørsel92/4 Il ph. d. 92/3 5-8, 93/1 9 plak: flertal plakker el. plaks 92/1 15 plasticfar, plasticmor 92/4 Il plastkælk 93/3 14 poesi 93/4 2 poet 93/4 2 politisk korrekthed 92/4 11 politisk landkort 92/4 11 pop-up-ordbog 92/4 Il postdoc 92/3 6 postgraduat 92/3 6 postkvittering 93/3 II premierminister: udtale 92/2 11 privat: i adresse 93/2 4 professor 92/3 5 projektgruppe el. arbejdsgruppe 92/2 13 præstationsafiønning 92/4 Il præstationsløn 92/4 12 public domain-program 92/4 12 rafling 92/4 12 rappelling 92/4 12 raskidræt 92/4 12 regionalsprog 93/4 4-5 regionalt rigsmål 93/4 5 regning 93/3 10 og 11 rejektvand 92/4 12 rekrutere el. rekruttere 92/1 6 replikker: anførselstegn eller talestreg 92/ resident program 92/4 12 retskrivningsb::kendtgørelser 92/1 5-7 retskrivningsnormen 93/4 5-6 Retskrivningsordbogen /2 6 retskrivningsreformen af /1 6 retskrivningsændringer 92/1 5-7 rigsdansk 93/4 1-7 rigsmål 93/4 1-7 rigssprog 93/4 1-7 Rigtigt dansk (Erik Hansen) 92/2 6 rimelig 92/2 IO Rip-Rap-Rup-effekt, Rip-Rap-Rup-tendens 92/4 12 rosenpotte 92/4 12 Rusland, russer, russisk 92/1 9 rygsækturist 92/4 12 s: anførselstegn og ejefalds-s 92/2 14 apostrof-s 92/1 1-4 s el. sek. (fork. for sekund) 92/ saft el. juice 93/2 10 saksofon el. saxofon 92/1 6 og 7 saldokvittering 93/3 Il sandwichtoaster 92/4 12 saxofon el. saksofon 92/1 6 og 7 Schlesien, Slezsko 92/4 2 scudmissil92/4 12 sej el. sejg 92/1 5 sejsten el. seksten 92/1 5 sek. el. s (fork. for sekund) 92/ seksten el. sejsten 92/1 5 sekund: forkortet s el. sek. 92/ selvom el. skønt 92/2 11 Serbien, serber, serbisk 92/1 9 sgu 93/3 1-8 shareware, sharewareprogram 92/4 12 SI-systemet (forkortelser) 92/ sidste år el. forrige år 92/2 15 signalvirkning 92/4 12 sigøjnervogn 93/1 11 sjusk (når sjusk bliver til korrekt dansk) 92/ skam (biord) 93/3 1-8 skigymnastik 92/4 12 skovmandskælk 93/3 14 skriveblokering 92/4 12 skrivegruppe 92/4 12 skulle: skulle el. skulde 92/1 6 skønt el. selvom 92/

17 slam 92/4 12 Slezsko, Schlesien 92/4 2 Slovakiet, slovak, slovakisk 92/4 1-2 Slovakiske Republik, Den 92/4 1 Slovenien, slovener, slovensk 92/1 9 slowfood 92/4 12 slukke el. lukke for vandet 93/2 15 slæde el. kælk 93/3 14 smart bombe 92/4 12 smartkort 92/4 12 småord, fx da, dog, jo 93/3 1-8 småpengekort 92/4 12 SNG 92/1 9, 92/4 12 snorksove i timen 92/4 13 snowboard, snowboarding 92/4 13 social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper 92/4 13 socialt charter 92/4 13 sociolekt 93/4 3 sofakartoffel92/4 13 so193/4 2 sove i timen 92/4 13 Sovjetunionen (nye stater) 92/1 8-9 spanking 92/4 13 splatter, splatter film, splattervideo 92/4 13 sponsorprofessor 92/4 13 sprognormer og normændringer 92/ stadionrock 92/4 13 stamina 92/1 10 stand-up-comedy 92/4 13 Statsfællesskabet (SNG) 92/1 9 statsnavne: Kosovo el. Kosova 93/3 13 nye stater i Sovjet og Jugoslavien 92/1 8-9 Tjekkiet og Slovakiet 92/4 1-2 stavelsesantal (i fx dinosaur) 93/1 15 staveplade 92/4 3 og 13 stillingsbetegnelser: forhenværende, tidligere el. eks- 93/1 1-5 med stort eller lille efter att. 93/2 3 store og små bogstaver: att. (attention) 93/2 2 og 3 Ph.D. eller ph.d. 92/3 5 og 7, 93/1 9 stud. mag. 92/3 5 superbruger 92/4 13 supervisor 92/3 6 svinehund: indre svinehund 92/3 1-2 synlig 92/4 13 sætningsknude: komma 92/2 10 t. el. h (fork. for time) 92/ Tadsjikistan, tadsjiker, tadsjikisk 92/1 9 talepapir 92/4 3 og 13 talestreg eller anførselstegn 92/ tamil el. tamiler 93/1 12 tekst-tv: Dansk Sprognævns rubrik i Danmarks Radios tekst-tv 93/2 12 telephoner 92/4 14 telewriter 92/4 14 temmelig 92/2 10 terminskvittering 93/3 11 thrash 92/4 14 tidligerejorhenværende el. eks- 93/1 1-5 tights 92/4 14 time: forkortet h el. t. 92/ tit el. tidt 92/1 6 titler: forhenværende, tidligere el. eks- 93/1 1-5 med stort eller lille efter att. 93/2 3 tivolisering 92/4 14 Tjekkiet, tjekke ( r), tjekkisk 92/4 1-2 Tjekkiske Republik, Den 92/4 1-2 torsdag: blå torsdag 92/1 15 totredjedelssamfund 92/4 14 Trabi 92/4 14 trafikinformatør 92/4 14 transgen 92/4 14 trojansk hest 92/4 14 trævæltning 92/4 14 Turkmenistan, turkmenel', turkmensk 92/1 9 tutor 92/3 6 tzatziki 92/4 14 tænde el. åbne for vandet 93/2 15 tæppebombe 92/4 14 uddannelseskvittering 93/3 11 udlånsbon 93/3 12 udlånskvittering 93/ udsagnsordenes flertalsformer 92/1 6, 92/2 11 Ukraine, ukrainer, ukrainsk 92/1 9 uledsaget barn 92/4 14 under flyve 92/4 14 ungdomskontrakt 92/4 14 ur el. Uhr 92/1 6 Usbekistan, usbeker, usbekisk 92/1 9 UTB92/

18 vand: tænde el. åbne (og slukke el. lukke) for vandet 93/2 15 ve193/3 1-8 velopdragen el. velopdraget 93/3 14 viis el. vis 92/1 6 ville: ville el. vilde 92/1 6 vindues program 92/4 14 virak 92/2 11 virtual reality 92/4 15 virus 92/4 3 og 14 virusdoktor, virusepidemi 92/4 14 virusskanning 92/4 15 virusvaccine 92/4 15 vis el. viis 92/1 6 vist 93/3 1-8 visualisering 92/4 15 visuel styring 92/4 15 vugge til grav-koncept, vugge til grav-model, vugge til grav-system 92/4 15 væske el. vædske 92/1 6 wild-water-calloeing 92/4 15 lvorm 92/4 15 yoghurt el. jogurt 92/1 6 zigeunervogn 93/1 11 okonomibrev 92/4 15 ØMU92/4 15 ørnå193/3 9 0rnålsordbogen 93/ ønskenummerplade 92/4 15 åbne el. tænde for vandet 93/

19 Nyhed - udkommer 15. december Sprognævnet på skærmen 1992/93 4. samling af Sprognævnets miniartikler fra tekst-tv Hæftet indeholder de nye sprogsider fra sæsonen 1992/93 - i alt 70 miniartikler, der kort, klart og kontant behandler forskellige sproglige spørgsmål. Den nyeste samling giver bl.a. svar på disse spørgsmål: - Hvad er en skinkerusker? - Må man skrive som der? - Hvad er korrekt: fnyste eller fnøs? - Hedder det en tamil eller en tamiler? - Er der forskel på imødegå og imødekomme? - Hedder det i eller på et møde? Nogle af artiklerne er lavet som opgaver, hvor læseren kan prøve sin viden om det danske sprog. I sommeren 1993 ophørte Sprognævnets rubrik i Danmarks Radios tekst-tv efter fem år på skærmen. Det nye hæfte med sprogsider er altså også det sidste. Foruden selve sprogsiderne indeholder hæftet et samlet register til de mere end 550 forskellige sprogsider der har været bragt i tekst-tv, og som nu foreligger trykt i fire hæfter. Priser Sprognævnet på skærmen 1992/93 (4. samling) Sprognævnet på skærmen 1990/91 og 1991/92 (3. samling) Sprognævnet på skærmen 1989/90 (2. samling) Sprognævnet på skærmen 1988/89 (1. samling) Samlet pris for 1., 2. og 3. samling Samlet pris for alle 4 hæfter 35 kr. 25 kr. 25 kr. 25 kr. 50 kr. 75 kr. Alle priser er inkl. moms og forsendelse. Hæfterne sælges kun hos Sprognævnet. Bestil dem på telefon (fra : ) eller telefax

20 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Telefax Postgiro Abonnement mv (fra : ) Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) 1993/4. december Om rigsdansk... 1 Kommaer til debat... 7 Register Sprognævnet på skærmen 1992/ Næste nummer udkommer marts Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 50 kr. (ink!. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen ISSN Tryk: Bianco Luno NS, København

1992/1. marts. Apostrofitis. Af Erik Hansen

1992/1. marts. Apostrofitis. Af Erik Hansen 1992/1. marts Apostrofitis Af Erik Hansen Har De lagt mærke til det? Apostrof-s er over os: Arne's Transport, Nørreport's Slagter & Viktualie, København 's nye Fiskerestaurant (alle eksemplerne fra KTAS's

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION version opd/prt 2011-11-30 Kommaet i teori og praksis et essay af Hans Götzsche

Læs mere

1992/4. december. Nye statsnavne - og andre nye ord. Tjekkiet og Slovakiet. Hvad skal man kalde den del af Tjekkoslovakiet

1992/4. december. Nye statsnavne - og andre nye ord. Tjekkiet og Slovakiet. Hvad skal man kalde den del af Tjekkoslovakiet 1992/4. december Nye statsnavne - og andre nye ord Dette nummer af Nyt fra Sprognævnet består af to artikler der begge handler om nye ord. Den første artikel drejer sig om navnene på to stater som ikke

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

1994/4. december. 10 år med Nyt fra Sprognævnet

1994/4. december. 10 år med Nyt fra Sprognævnet 1994/4. december 10 år med Nyt fra Sprognævnet Med udgangen af 1994 er Nytfi'a Sprognævnet udkommet i 10 år. Det markerer vi med dette særnummer, der er et alfabetisk register til indholdet af Nyt fra

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab.

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab. Indfødsretsudvalget IFU alm. del - Bilag 71 Offentligt Oversigt over løsning fra det statsborgerretlige tilhørsforhold til de tidligere jugoslaviske republikker ved ansøgning om dansk statsborgerskab (februar

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Abstract! b) another! version! where! the! commas! are! placed! according! to! the! current! rules! of!

Abstract! b) another! version! where! the! commas! are! placed! according! to! the! current! rules! of! Institutnavn: InstitutforNordiskeStudierogSprogvidenskab Nameofdepartment: DepartmentofNordicStudiesandLinguistics Forfatter: SaraCamillaLønskovKohl Titelogundertitel: Kommer det an på et komma? Et empirisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt

Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt Denne skrivevejledning handler om at skrive rigtigt og sikre, at vores skriftlige kommunikation overholder Dansk Sprognævns regler for skriftsproget. Vejledningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes? Sprogtip 2007 Indholdsfortegnelse Ét eller flere ord? 4 Hvad kan man bruge semikolon til? 6 Gennem eller igennem? 8 Hvordan bruger man parentes? 10 Mellemrum i forbindelse med tegn 12 Hvordan skal man

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan

Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Sprogets univers 2003 Alinea, København Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Forlagsredaktion: Sven Jeppesen og Claus Sylvest Konsulent: Lone Raadam Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

kampen om sproget 1:5

kampen om sproget 1:5 kampen om sproget 1:5 dialekterne Før udsendelsen I Ordbog over det danske Sprog forklares»dialekt«på to måder: 1. Dialekt er et sprog der er særligt for beboere af en enkelt del af et afgrænset sprogområde.

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

1992/2. juni. Svarpause. vokset en ny bunke frem, som vi så kan gå i gang med mellem telefonopringningerne.

1992/2. juni. Svarpause. vokset en ny bunke frem, som vi så kan gå i gang med mellem telefonopringningerne. 1992/2. juni Svarpause Spørgsmålene vælter ind til Sprognævnet. I de sidste par år har de ligget på ca. 11.000 om året, fordelt på ca. 10.000 spørgsmål i telefon og ca. 1000 i breve. Vi er glade for de

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du

Læs mere

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Retstavning Område Underområde Opgavesæt Hvilket bogstav? Opgaver Hvilket bogstav? #1 Hvilket bogstav? #2 -gt eller kt? #1 -gt eller kt? #2 -gt eller kt? #3 -gt eller

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Det talte sprogs særlige kendetegn

Det talte sprogs særlige kendetegn Det talte sprogs særlige kendetegn Det talte sprog har nogle særlige kendetegn, som vi ikke tænker så meget over, når vi taler med hinanden. Ser man derimod en mundtlig tekst skrevet ned, vil det blive

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

ARGUMENTER OG ARGUMENTATION

ARGUMENTER OG ARGUMENTATION ARGUMENTER OG ARGUMENTATION Når vi kommunikerer, udveksler vi meddelelser, men også meninger med hinanden. Meningsudveksling på ord foregår ved hjælp af påstande, argumenter og vurderinger. Men hvad vil

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Tema: Nyt komma. 2001/2 juni

Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Tema: Nyt komma. 2001/2 juni Nyt fra Sprognævnet 2001/2 juni Indhold Tema: Nyt komma Tidens tegn Kommaer på vægten Fejlene der blev væk Nyt komma - kort Kend dine ledsætninger Misforståelser og fakta Prøv selv! En tillægsgevinst Et

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.

Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Dansktræning 3 I Dansktræning 2 er hovedvægten lagt på, at få en vis mængde ord at arbejde med.

Læs mere

kampen om sproget 3:5

kampen om sproget 3:5 kampen om sproget 3:5 det gode eksempel Før udsendelsen Uddrag af radio- og fjernsynsloven om DR s opgaver:»programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Design af IT-medier Skriftlig prøve 27. august 1999 Varighed: Hjælpemidler: Bedømmelse: Besvarelse: Opgaver: 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Karakter efter 13-skalaen. Alle ark skal være

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse

Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse Navn: Klasse Side 1 af 9 Verseskrivning Er verse-skrivning ikke svært? Jo, det ært. For når det ikke rimer spor bliver man sor. 1 1. Medbring et kærlighedstegn:

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18

indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 indgang 2009.indd 2 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n m o d e r s m å l - s e l s k a b e t s å r b o g 2 0 0 9 f o r l a g e t v a n d k

Læs mere

Årsplan for dansk i 3. A 2016/17

Årsplan for dansk i 3. A 2016/17 Årsplan for dansk i 3. A 2016/17 Ret til ændringer forbeholdes (Tallene under mål refererer til målene i Undervisningsminiseriets forenklede fælles mål) periode forløb færdigheds- og vidensområde 1 Personkarakteristik

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber.

Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber. Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår at sætte sig ind i andre virksomheder

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5. ENGELSK GRAMMATIK Videooversigt De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5 36 Videoer 1 De skriftlige opgaver Eksamen Den skønlitterære stil 1. Hvordan starter

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere