Udvalget for Miljø og Teknik Beslutningsreferat

Transkript

1 Udvalget for Miljø og Teknik Beslutningsreferat af møde den 17. januar 2012 kl i Udvalgsværelse

2 Medlemmer Jørgen L. Hansen (F) formand Hans Jørgen Larsen (A) næstformand Torben Hedelund (A) Bertil Nyenstad (A) Walter G. Christophersen (O) Bent Andreasen (V) Anne-Marie Tørnes-Hansen (V) Øvrige deltagere Svend-Erik Nielsen, direktør Rasmus Wiuff, chef Jonna Lybech Bay, udvalgssekretær

3 Indholdsfortegnelse 303 Godkendelse af dagsorden 1 Sager til efterretning 304 Politisk økonomiopfølgning Miljø og Teknik december Sager til behandling 305 Dialogmøder Nyt regulativ for tømning af bundfældningstanke i Halsnæs Kommune Grøn Vækst-midler Godkendelse af betalingsvedtægt for Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S Ansøgning om at etablere en bølgebryder ud for den kommunale trappe på Klingevej Høringssvar til Region Hovedstadens Klimastrategi Orientering fra formanden Underskriftsark 16

4 303 Godkendelse af dagsorden 17. januar 2012 Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik, den 17. januar 2012, Punkt 303 Dagsordnen godkendt. Fraværende med afbud: Anne-Marie Tørnæs-Hansen (V) Side 1

5 304 Politisk økonomiopfølgning Miljø og Teknik december 2011 Sagsnr.: 2011/ januar 2012 Efterretning Sagens kerne Der fremsendes Politisk økonomiopfølgning med baggrund i forbrugs- og aktivitetstal ultimo december Indstilling Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik, den 17. januar 2012, Punkt 304 Direktionens indstilling taget til efterretning. Fraværende med afbud: Anne-Marie Tørnæs-Hansen (V) Sagsfremstilling Kommunens ledelsesinformationssystem (LIS) indebærer, at der til hvert udvalgsmøde udarbejdes en ukommenteret LIS-rapport, der giver et opdaterede overblik over udviklingen i økonomi inden for udvalgets område. Rapporten er tilgængelig på Personalenettet senest den 6. hverdag i måneden. Bilagsmaterialet indeholder desuden en kommentarrapport, hvor administrationen på baggrund af LIS-rapporten og eventuelle aktivitetsbaserede nøgletal giver en vurdering af forventninger til årets resultat på de enkelte områder. Det forventede resultat opstilles i forhold til det korrigerede budget. For udvalgets område forventes en mindreudgift på ialt 2,0 millioner kr., hvoraf 1,5 millioner kroner vedrører Rengøringsviksomheden og 0,5 millioner kr. politikområdet Veje, grønne områder og miljø. Lov- og plangrundlag Budget Vedtaget af Byrådet 12. oktober 2010 Politisk økonomiopfølgning. Godkendt Af Udvalget for Teknik og Miljø den 16. december Konsekvenser Intet at bemærke. Bilag Kommentarnotat - Miljø og Teknik december 2011 Side 2

6 305 Dialogmøder 2012 Sagsnr.: 2011/ januar 2012 Behandling Sagens kerne I henhold til den af Byrådet godkendte tidsplan og rammer for budgetlægningen vedrørende Budget , skal udvalgene tage stilling til, hvorvidt der skal afholdes dialogmøder inden for udvalgets område, hvem deltagerne skal være og hvad formålet/dagsordenen for dialogmødet skal være samt hvornår dialogmødet/-møderne skal afholdes. Indstilling Direktionen indstiller, at der afholdes dialgomøde med Virksomheden Rengøring og Natur og Vej dialogmødet afholdes den 27. marts 2012 kl Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik, den 17. januar 2012, Punkt 305 Direktionens indstilling godkendt. Fraværende med afbud: Anne-Marie Tørnæs-Hansen (V) Sagsfremstilling I henhold til den af Byrådet godkendte tidsplan og rammer for budgetlægningen vedrørende Budget , skal udvalgene tage stilling til, hvorvidt der skal afholdes dialogmøder inden for udvalgets område, hvem deltagerne skal være og hvad formålet/dagsordenen for dialogmødet skal være samt hvornår dialogmødet/-møderne skal afholdes. Der bliver således ikke fastlagt en ensartet ramme for dialogmøderne i alle udvalg, idet behovet og dagsordenen for dialogmøderne har vist sig forskelligt fra udvalg til udvalg. Overordnet set tjener dialogmøderne forskellige formål. Fra politikernes synsvinkel kan dialogen have til formål at tilvejebringe en del af den viden, der er nødvendig for at formulere politiske mål og foretage budgetmæssige prioriteringer. Set fra virksomheders og øvrige interessenters side giver dialogen mulighed for at fremføre synspunkter, afstemme forventninger til service- og aktivitetsniveauet i virksomheden og kvalificere de politiske beslutninger. Dialogmøderne kan herudover tjene flere formål, afhængigt af målgruppen: De kan give mulighed for at få en direkte dialog mellem politikerne og virksomhedsrepræsentanter (ledere, medarbejdere og/eller brugerrepræsentanter) om virksomhedernes hverdag og udfordringer og deres ønsker og udviklingsmuligheder De kan give input til politiske målformuleringer eller temaer, som indgår i budgetlægningen De kan give brugergrupper i øvrigt mulighed for at udveksle synspunkter med politikerne i relation til vigtige temaer, som indgår i budgetlægningen Dialogmøderne kan med fordel placeres på et tidspunkt, hvor der så småt begynder at udkrystalliseres forslag til politiske mål. Udvalgenes indledende drøftelser af politiske mål for forventes at foregå på udvalgsmøderne i april Der er på den baggrund reserveret tid i den politiske mødekalender til afholdelse af dialogmøde i Udvalget for Miljø og Teknik den 27. marts 2012 i forbindelse med det ordinære udvalgsmøde. Dialogmødet planlægges gennemført i tidrummet til med delagelse af hhv. Rengøringsvirksomheden og Natur og Vej. I 2011 blev der afholdt et dialogmøde mellem Økonomiudvalget, Lederforum og Hoved-MED, som tog afsæt i de temaer, der indgik i de tværgående politiske mål (budgetoverholdelse, effektivisering og sygefravær). Side 3

7 Lov- og plangrundlag Koncept for mål- og rammestyring i Halsnæs Kommune (vedtaget i Byrådet den 11. oktober 2011) Tidsplan og rammer for Budget (godkendt af Byrådet den 13. december 2011). Konsekvenser Intet at bemærke. Høring, dialog og formidling Budgetprocessen har i henhold til mål- og rammestyringskonceptet som en vigtig præmis, at der foregår en dialog mellem politikere, ledere, medarbejdere, brugere og borgere om målene og de økonomiske rammer, der dels sikrer en kvalificering af det politiske beslutningsgrundlag og dels et ejerskab til og en forståelse for rammer og mål. Økonomi og afledt drift Intet at bemærke. Side 4

8 306 Nyt regulativ for tømning af bundfældningstanke i Halsnæs Kommune Sagsnr.: 2011/ januar 2012 Behandling Sagens kerne Et stort antal sommerhuse og ejendomme i det åbne land i Halsnæs Kommune afleder deres husspildevand via bundfældningstanke og sivebrønde/sivedræn. For at sikre at anlæggene fungerer tilfredsstillende bliver tankene tømt for slam i faste intervaller under en kommunal ordning, som administreres af Halsnæs Kommunale Forsyning. Halsnæs Kommunale Forsyning ønsker, at regulativet for ordningen bliver ændret, da det eksisterende ikke er optimalt i forhold til driften af ordningen. Indstilling Direktionen indstiller, at udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at vedlagte forslag til nyt regulativ for tømningsordningen for bundflædningstanke vedtages. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik, den 17. januar 2012, Punkt 306 Punktet genoptages på et kommende møde. Fraværende med afbud: Anne-Marie Tørnæs-Hansen (V) Sagsfremstilling I forbindelse med deling af opgaver mellem kommunen og Halsnæs Kommunale Forsyning har Halsnæs Kommunale Forsyning overtaget administrationen af den kommunale ordning for tømning af bundflædningstanke i Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommunale Forsyning har fremsendt vedlagte forslag til nyt regulativ for tømningsordningen, som administrationen har gennemgået og fundet i overenstemmelse med lovgivningen. Som en konsekvens af selskabsudskilning af spildevandsforsyningen er de tidligere udarbejdede regulativer tilrettet i forhold til de nye vilkår. De foretagne ændringer betyder, at det nu er Halsnæs Kommunale Forsyning, som på vegne af Halsnæs Kommune står for den daglige drift og administration af tømningsordningen. I selve regulativet er der sket en opstramning af tekster, opsætning og kapitelinddeling. Det er Halsnæs Kommune, der har ansvaret for, at der udarbejdes og godkendes et regulativ, og derfor skal det fremlagte forslag ses som et forslag fra Halsnæs Kommunale Forsyningens side i forhold til at varetage den fremtidige drift af ordningen. Den væsentligeste forskel i forhold til det gældende regulativ er, at samletanke tages ud af ordningen. Samletanke skal normalt tømmes med kort varsel og tømningerne kan derfor ikke lægges ind i en fast plan på samme måde som tømning af bundfældningstanke. Bundfældningstanke for helsårbeboelse tømmes hvert år og for sommerhuse hvert andet år. I forbindelse med at kommunen giver tilladelse til etablering af samletanke, skal der fremsendes kopi af en aftale med et firma, som står for tømning af tanken, for godkendelse i kommunen (lovkrav). På den måde sikres det, at ejerne af tankene er opmærksomme på, at tankene skal tømmes, og hvem der kan gøre det. Lov- og plangrundlag Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (BEK nr 1448 af 11/12/2007) Konsekvenser Side 5

9 Intet at bemærke. Høring, dialog og formidling Regulativet skal ikke i høring og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Regulativet vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside og på Halsnæs Kommunale Forsynings hjemmeside. Økonomi og afledt drift Intet at bemærke. Bilag Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke. Side 6

10 307 Grøn Vækst-midler Sagsnr.: 2011/ januar 2012 Behandling Sagens kerne Grøn Vækst-aftalen har muliggjort, at alle kommuner i Region Hovedstaden via en bevilget ramme på ialt 14,5 mio. kr. har mulighed for at søge midler til medfinansiering af natur- og miljøprojekter. Mødedeltagelse ved mødet i Udvalget for Teknik og Miljø d. 17. januar 2012: Afdelingsleder Rikke Hvelplund og fagkoordinator Jakob Lausen Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø- og Teknik beslutter at administrationen i 2012 søger om medfinansiering til naturforvaltningsprojekter. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik, den 17. januar 2012, Punkt 307 Direktionens indstilling godkendt. Fraværende med afbud: Anne-Marie Tørnæs-Hansen (V) Sagsfremstilling Halsnæs Kommune kan i perioden søge Region Hovedstaden om medfinansiering til særlige naturforvaltningsprojekter. Region Hovedstaden prioriterer de indkomne ansøgninger og videresender til NaturErhvervsstyrelsen. NaturErhvervsstyrelsen vurderer afslutningsvist, om de ansøgte projekter lever op til kriterier angivet i Landdistrikststøtteordningen "Natur og Miljøprojekter" og tildeler støtten. Administrationen foreslår derfor, at man i 2012 søger medfinansiering til følgende 2 projekter: 1) Udarbejdelse af naturplejeplan for "Kappelhøjkilen" i Frederiksværk samt 2) Naturgenopretning i området Tømmerup/Ullerup til gavn for habitatdirektiv-arterne Stor Vandsalamander og Grøn Mosaikguldsmed. Naturplejeplan "Kappelhøjkilen" omfatter det fredede område ved Maglehøj og Søgården i Frederiksværk. Planen vil danne det juridiske grundlag, som er forudsat i fredningen, for kommende pleje af områdets særlige friluftsmæssige, rekreative og naturmæssige værdier. Naturgenopretning i Tømmerup/Ullerup området vil forbedre områdets specielle insekt- og paddeliv, idet der søges om etablering af en mindre sø og nyeteablering af stendige samt ny offentlig adgang hertil. Områdets naturindhold vil desuden blive formidlet via skilte. Administrationen vil herudover i samarbejde med Gribskov - og Hillerød Kommuner, drøfte muligheder om større fællesprojekter, f.eks. reintroduktion af odder i Arresøoplandet samt etablering af et fælleskommunalt "afgræsningsselskab". Disse projekter kan indgå i en supplerende ansøgning primo Lov- og plangrundlag Grøn Vækst-aftalen. Tilskudsordningen for natur- og miljøprojekter, jvf. bekendtgørelse nr. 930 af 16. juli 2010 Konsekvenser Ullerup-projektet vil, ved at forbedre særligt EU-beskyttede dyrearters levesteder, bidrage til Halsnæs Kommunes forpligtelser i medfør af Habitatdirektivet. Herudover vil begge projekter bidrage til formidlingen af Halsnæs Kommunes særlige naturværdier. Side 7

11 Høring, dialog og formidling Ingen. Økonomi og afledt drift Det samlede budget for de 2 projekter anslås at udgøre kroner. 50% heraf søges medfinansieret via støtteordningen. Kommunens egenfinansiering finansieres via driftsbudget. Der forventes ingen afledte driftsomkostninger. Såfremt der opnås medfinansiering, vil disse midler behandles som en indtægtsbevilling og indgå i kommende budgetrevision. Side 8

12 308 Godkendelse af betalingsvedtægt for Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S Sagsnr.: 2011/ januar 2012 Behandling Sagens kerne Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S har vedtaget ny betalingsvedtægt gældende for ejendomme, der er tilsluttet eller på anden måde tilknyttet de til Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning tilhørende anlæg. Betalingsvedtægten skal i følge lovgivningen udarbejdes af spildevandsforsyningsselskabet og godkendes af Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at godkende Betalingsvedtægt for Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik, den 17. januar 2012, Punkt 308 Direktionens indstilling anbefales med forslag til mindre redaktionelle rettelser. Fraværende med afbud: Anne-Marie Tørnæs-Hansen (V) Sagsfremstilling Den nye betalingsvedtægt skal erstatte den hidtidige Kloakbetalingsvedtægt for Frederiksværk-Hundested Kommune, gældende fra 1/ Den største ændring er, at det nu er Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning og ikke Byrådet, der har kompetencen til at administrere inden for betalingsvedtægtens rammer. Der er i overensstemmelse med lovgivningen åbnet mulighed for en direkte tilslutning til et renseanlæg, hvis en lodsejer selv fører ledning frem til anlægget. Det er dog næppe en mulighed, der vil komme i anvendelse. Der vil fortsat opkræves vandafledningsbidrag for opsamlet regnvand, der anvendes til vask og toiletskyl. Muligheden for at få refusion i tilslutningsbidraget for at holde regnvand på egen grund i fælleskloakerede områder bibeholdes. Lov- og plangrundlag Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., nr. 633 af 07/06/2010 Konsekvenser Intet at bemærke. Høring, dialog og formidling Betalingsvedtægten skal ikke i høring og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den godkendte vedtægt skal offentliggøres i lokale medier. Økonomi og afledt drift Intet at bemærke. Bilag Forslag til Betalingsvedtægt for Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S Side 9

13 309 Ansøgning om at etablere en bølgebryder ud for den kommunale trappe på Klingevej 31 Sagsnr.: 2011/ januar 2012 Behandling Sagens kerne Borgergruppen Hald til Hel Strand har søgt om at etablere en bølgebryder ud for kommunens ejendom på Klintevej 31A og 31B, hvor der også er en kommunal ejet offentlig trappe ned til stranden. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet: 1. At Halsnæs Kommune accepterer, at borgergruppen Hald til Hel Strand etablerer en bølgebryder som ansøgt ud for kommunens ejendom på Kystvej 31A og 31B, 2. At Halsnæs Kommune ikke bidrager økonomisk til anlægsomkostningerne, 3. At Halsnæs Kommune vil indgå som medlem af et kommende privat kystbeskyttelseslaug, men uden repræsentant i bestyrelsen, og 4. At Halsnæs Kommune vil bidrage med op til kr. (indeksreguleret) årligt i driftsomkostninger. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik, den 17. januar 2012, Punkt 309 Direktionens indstilling anbefales. Fraværende med afbud: Anne-Marie Tørnæs-Hansen (V) Sagsfremstilling Der er redegjort nærmere for det ansøgte i den vedlagte ansøgning og redegørelse. Borgergruppen Hald til Hel Strand har søgt om at etablere en bølgebryder ud for den offentlige kommunalt ejede trappe på Klintevej 31A og 31B. De er støttet af fire grundejerforeninger, der repræsenterer baglandet i ønsket om at skabe lidt strand neden for trappen, så man kan få større glæde af trappen og kysten. Projektet er en almindelig bølgebryder opbygget af sten og placeret langs kysten cirka 30 meter fra vandkanten. Der er etableret flere lignende bølgebrydere lidt længere mod vest på stranden. Administrationen har vurderet det ansøgte og mener, at der bør gives tilladelse til det. Der er ikke noget, der tyder på, at det inden for en kortere årrække bliver muligt at få sikret kysten gennem sandfodring, hvilket ville være langt at foretrække. Derved vil der stadig være behov for at etablere faste anlæg. Det vil være til glæde for mange, at der kan skabes et mindre strandareal for foden af trappen. Lov- og plangrundlag Hvis indstillingen vedtages, skal borgergruppen efterfølgende søge om at etablere bølgebryderen i henhold til bekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009 om Lov om Kystbeskyttelse. Konsekvenser Bølgebryderen vil have den positive konsekvens, at den vil sikre kysten omkring den offentlige trappe, så den vil kunne bruges helt ned til stranden. Der vil desuden kunne dannes et mindre område med sandstrand, så brugerne af trappen også kan nyde vandet, stranden og kysten bedre end forholdene tillader i dag. Den negative konsekvens vil være, at der etableres endnu et fast anlæg uden sandfodring. Det er imod den langsigtede strategi med sandfodring som den primære kystsikring. En strategi, som kommunen gerne vil fremme, men som på nuværende tidspunkt ikke Side 10

14 er gennemførlig. Høring, dialog og formidling Hvis projektet fortsætter, skal borgergruppen søge Kystdirektoratet om tilladelse. I den proces vil relevante myndigheder, herunder Halsnæs Kommune, blive hørt. Økonomi og afledt drift Bølgebryderen er anslået til at koste kr. Indtil nu har borgergruppen fået tilsagn om penge eller materialer svarende til , så der mangler knap kr. Den årlige driftsomkostning er vurderet til kr. baseret på erfaringerne fra bølgebryderne ved Hyllingebjerg-Liseleje. Halsnæs Kommune har den 19. januar 2009 besluttet alene at give finansiel bistand til kystbeskyttelsesprojekter, hvor væsentlige værdier er truet. Det er ikke tilfældet her. Administrationen anbefaler dog, at Halsnæs Kommune træder ind i det kystbeskyttelseslaug, der vil blive oprettet til at anlægge og drifte bølgebryderen, og at vi vil bidrage med et beløb på maksimalt kr. årligt (indeksreguleret) svarende til, at hver af de fire grundejerforeninger, der støtter op om projektet, og grundejeren (Halsnæs Kommune) betaler cirka en femtedel. Bilag Redegørelse af 9. december 2011 Ansøgning af 1. december 2011 Tegninger til ansøgning af 1. december 2011 Side 11

15 310 Høringssvar til Region Hovedstadens Klimastrategi Sagsnr.: 2011/ januar 2012 Behandling Sagens kerne Region Hovedstaden og Kommunekontaktrådet (KKR) Hovedstaden har sendt en fælles klimastrategi i høring. Strategien skal føre til en styrket tværkommunal og regional klimaindsats, så Region Hovedstaden lever op til statens krav om at reducere CO2- udledningen med 40 % i 2020 i forhold til 1990-niveauet og sikre, at el- og varmeforsyningen er dækket af vedvarende energi i Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet at godkende det vedlagte høringssvar til Region Hovedstaden. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik, den 17. januar 2012, Punkt 310 Direktionens indstilling anbefales, idet der tilføjes, at Halsnæs Kommune ikke opkræver byggesagsbebyr på anlæg til vedvarende energi. Fraværende med afbud: Anne-Marie Tørnæs-Hansen (V) Sagsfremstilling Kllimatilpasning og reduktion af CO2-forbrug er centrale opgaver for kommuner, regioner og erhvervslivet i Danmark. Det fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, at alle kommuner skal udarbejde klimatilpasningsplaner inden udgangen af Region Hovedstadens Klimastrategi er med til at sætte retning for kommunernes arbejde med klima frem mod Klimastrategiens vision er: " i 2025 er hovedstadsregionen den mest klimaberedte og energieffektive region i Danmark baseret på stærke regionale og tværkommunale samarbejder, hvor innovative offentlig-private partnerskaber bidrager til grøn vækst i international topklasse". Strategien omfatter fem spor inden for klimaindsatsens to overordnede udfordringer - tilpasning til klimaændringer og reduktion af CO2-udledninger. De fem spor er: 1. En klimaberedt region 2. Klimavenlig transport 3. Omstilling af energisystemet 4. Energieffektive bygninger 5. Klimavenligt forbrug og indkøb Halsnæs Kommune er igang med klimaarbejdet inden for flere af ovennævnte spor. Herunder beskrives kort: Indledningstekst fra strategien i kursiv, hvordan Halsnæs Kommune handler i tråd med strategien og hvilke initiativer, som Halsnæs Kommune særligt ønker at bidrage til/deltage i. En klimaberedt region: Klimaændringer vil føre til flere ekstreme vejrsituationer og stigende havniveau. Det skal tænkes ind i vores byplanlægning, når vi opfører bygninger og infrastruktur - med lang levetid. Klima indgår som tværgående tema i kommunens Plan- og Agenda 21 Strategi , som er vedtaget af Byrådet den 10. januar Halsnæs Kommune foretog i 2009 en kortlægning af kommunens områder i forhold til stigende havvand. Det førte bl.a. til forhøjelse af Classens Dige, som er gennemført i Derudover har Miljø- og Teknikområdet opstartet et samarbejde med Halsnæs Kommunale Forsyning om kortlægning af kommunens sårbarhed i forhold til det ændrede nedbørsmønster, der i sommer bl.a. førte til massive oversvømmelser i København. I Halsnæs Kommune er der mange lavtliggende bolig- og sommerhusområder, og derfor er det afgørende at få et større vidensgrundlag, så vi Side 12

16 kan håndtere dagligt regnvand og skybrudshændelser. Halsnæs Kommune og Halsnæs Kommunale Forsyning deltager endvidere i det tværkommunale projekt KLIKO-vand (Klima, kommuner og vand) i samarbejde med Region Hovedstaden og 24 andre kommuner i regionen, for at sikre vindensdeling og koordinering på tværs af kommuner. Klimavenlig transport: Flere passagerer i busser og tog, flere el-biler og mindre trængsel på vejene kan mindske klimabelastningen markant. Ca. 1/3 af Danmarks CO2-udledning stammer fra transportsektoren og kun 10-15% af persontransporten i hovedstadsområdet foregår i dag med kollektiv transport (Transport- og Energiministeriet 2007). Udbygning af den kollektive transport er en vigtig forudsætning for at nedbringe CO2- udledningen i transportsektoren. Dette kræver naturligvis, at også lokalbaner og busser drives på vedvarende energikilder. Udover den kollektive trafik, er der et behov for fleksibel miljøvenlig trafik for borgere og erhverv, der er bilafhængige. Region Hovedstaden har en vision om, at hovedstadsområdet bliver førende elbil-region. Elbiler har en rækkevidde, der nemt kan fungere som transportmiddel til pendling for borgere i Halsnæs Kommune. Derfor foreslås i høringsbrevet, at Halsnæs Kommune deltager i projektet med elbiler i hovedstadsregionen. For Halsnæs Kommune er det afgørende at samarbejde med nabokommuer og staten for at fremme kollektiv transport. Til pendling inden for kommunen, er det vigtigt at opgradere cykelstinettet. Der vil i løbet af 2012 blive udarbejdet en analyse af kommunens cykelstier med henblik på en forstærkning af cykelstier og cykelruter. Omstilling af ernergisystemet Omstilling til et fossilfrit el- og varmesystem, der primært er baseret på vedvarende energikilder som vind, sol, biomasse, geotermisk energi mv. rummer både store udfordringer og store muligheder for hovedstadsregionen. Det kræver, at der tænkes i en sammenhængende tværkommual og tværsektoriel energiplanlægning. Et af målene i klimastrategien er, at Halsnæs Kommune som virksomhed efterspørger vedvarende energi til forbrug i egne bygninger, for på den måde at hjælpe omstillingen på vej. Det er Halsnæs Kommune godt i gang med i kraft af ESCO-projektet, der indeholder solceller, solfangere, jordvarme og vindturbiner til varme og energi. Region Hovedstaden har en vison om at skabe et sammenhængende energisystem. En tværkommunal forsyning vil give et mere robust system. Det er oplagt at bringe Halsnæs Kommune ind i et samarbejde omkring tværkommunal energiplanlægning. Halsnæs Kommune har i dag to veludbyggede fjernvarmesystemer i henholdsvis Hundested og Frederiksværk. Anlægget i Hundested er naturgasfyret, og der er et stort ønske om alternative brændsler. Vi angiver i høringssvaret, at Halsnæs Kommune støtter visionen om et sammenhængende energisystem baseret på vedvarende energi, og vi ønsker at deltage i samarbejdet herom. Energieffektive bygninger Kommunerne og regionerne har som store bygherrer og ejere af mange bygninger både interesse i og mulighed for at gå forrest med energirigtigt nybyggeri og energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Halsnæs Kommune har gennemført Danmarks relativt set mest ambitiøse ESCO-projekt for 90 mio. kr. Det har betydet, at Rådhuset, skoler, daginstitutioner, plejecentre og andre kommunale bygninger har fået foretaget energirenovering, og flere steder er der sat vedvarende energienheder op i form af solceller, solfangere, jordvarmeanlæg mm. Det forventes, at tiltagene giver årlig energibesparelse på 30% i forhold til 2008-niveauet. Halsnæs Kommune har angivet i høringssvaret, at kommunen også fremover ønsker at gå foran i arbejdet med reduktion af CO2, og ønsker derfor at deltage i et ELENA-projekt, så energiforbruget i de kommunale bygninger reduceres yderligere. ELENA står European Local Energy Assistance, og er en ordning, der kan hjælpe kommuner og regioner med at forberede investeringer i energibesparelser og vedvarende energi. Det er en forudsætning, at støtten fører til investeringer på mindst 50 mio. EUR, og det er derfor nødvendigt, at flere går sammen om en ansøgning. Halsnæs Kommune har holdt møde med GATE 21, som er det firma, som Region Hovedstaden har valgt til at analysere muligheden for et tværkommunalt energirenoveringsprojekt. På mødet tilkendegav Halsnæs Kommune sin interesse for ELENAprojektet. Klimavenligt forbrug og indkøb Klimavenlige offentlige indkøb spiller en væsentlig rolle i klimaindsatsen og kan samtidig udvide markedet for grøn innovation og grønne varer og serviceydelser. Klimastrategien opfordrer kommunerne til at bruge klimavenlige indkøb som et strategisk Side 13

17 redskab til at fremme nye, grønne løsninger. Halsnæs Kommune har en indkøbspolitik, der giver mulighed for at foretage klimavenlige indkøb og indgår i dag i en indkøbsforening med 11 andre nordsjællandske kommuner. Forslag til høringssvar er vedlagt i bilag 1. Lov- og plangrundlag Klimastrategier er endnu ikke hjelmet i lovgivning. I følge Regeringsgrundlaget fra oktober 2011 skal alle kommuner udarbejde klimatilpasningsstrategier inden for 2 år. KKR og Region Hovedstadens Klimastrategi vil blandt andet danne baggrund for den kommende Regionale Udviklingsplan (RUP'en), der forventes offentliggjort medio Konsekvenser Klimastrategien lægger linjen for en bæredygtig udvikling i hovedstadsområdet og er dermed i god tråd med Halsnæs Kommunes Plan- og Agenda 21 Strategi Høring, dialog og formidling Klimastrategien er i høring frem til den 27. januar For at Byrådet har mulighed for at behandle høringssvaret, har Halsnæs Kommune fået udsættelse, således at høringssvaret først fremsendes den 2. februar Økonomi og afledt drift Intet at bemærke Bilag Forslag til høringssvar til Region Hovedstaden om Klimastrategi Klimastrategi for hovedstadsregionen fra KKR og Region Hovedstaden Side 14

18 311 Orientering fra formanden Sagsnr.: 2010/ januar 2012 Behandling Sagens kerne 1. Kommende sager til Udvalget for Miljø og Teknik 2. Orientering fra formanden 3. Orientering fra området for Miljø og Teknik Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik, den 17. januar 2012, Punkt 311 Direktionens indstilling taget til efterretning. Fraværende med afbud: Anne-Marie Tørnæs-Hansen (V) Bilag Kommende sager til Udvalget for Miljø og Teknik Side 15

19 312 Underskriftsark 17. januar 2012 Protokollen godkendt. Jørgen L. Hansen (F) formand Hans Jørgen Larsen (A) næstformand Bertil Nyenstad (A) Torben Hedelund (A) Walter G. Christophersen (O) Bent Andreasen (V) Anne-Marie Tørnes- Hansen (V) Side 16