Læsepolitik og handleplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsepolitik og handleplan"

Transkript

1 Kongsbjergskolen Læsepolitik og handleplan INDHOLDSFORTEGNELSE: Læsepolitik s. 2 Handleplan s.7-41 Læsning i 0. klasse s. 7 Læsning i 1. klasse s. 9 Læsning i 2. klasse s.12 Læsning i 3. klasse s.15 Læsning i 4. klasse s.18 Læsning i 5. klasse s.22 Læsning i 6. klasse s.26 Læsning i 7. klasse s.31 Læsning i 8. klasse s.35 Læsning i 9. klasse s.39 Læseforståelsesstrategier s.42 1

2 KONGSBJERGSKOLEN LÆSEPOLITIK OG HANDLEPLAN Det er især inden for faglig læsning, der er sket ændringer i de Nye Fælles Mål. Som noget nyt er det ikke længere kun dansklærerne, der skal varetage læseundervisningen. Det giver god mening. På Kongsbjergskolen skal læsning således også være en del af alle boglige fag. Det skal ikke ses som en ekstra byrde, men som en hjælp til at få det optimale ud af undervisningen. Der skal ikke være nogen tvivl om, at det at implementere noget nyt, altid vil kræve en ekstra indsats i begyndelsen. Mange af os vil være nødt til at ændre i vores praksisteori vi har alle en bestemt måde at gøre tingene på, nogle faste vaner og forestillinger om, hvordan vi vil have tingene gjort. Hvis noget nyt skal have en chance for at blive en del af vores måde at gøre tingene på, er vi nødt til at ændre i vores praksisteori. Pædagogisk læringscenter stiller materialer til rådighed og yder vejledning såvel til læsebånd som til faglig læsning og lystlæsning. Formålet med en læsepolitik Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling. Eleverne skal beherske læsning på et niveau, der sætter dem i stand til på alle trin i skoleforløbet at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser. Med en læsepolitik vil vi opnå, at tilegnelsen af læsning foregår i en naturlig progression gennem hele skoleforløbet. Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for alle lærere, og som en rød tråd for læseundervisningen 2

3 Betragtninger om læsning En god læsefærdighed består overordnet af to komponenter, nemlig afkodning og forståelse. Afkodning forstået som den færdighed der gør, at vi kan forbinde hvert bogstav med dets lyd, og hvis man sætter lydene sammen opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. Med megen øvelse automatiseres færdigheden vi mestrer afkodningen. Men afkodningen har i sig selv ingen værdi. Det er først, når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, at der er tale om læsning. For at opnå en god læseforståelse er det nødvendigt at arbejde med mange områder. Dette illustreres ved hjælp af Ehris interaktive læsemodel: Viden om sprog: Syntaks Semantik Pragmatik Viden om verden Metabevidsthed Den centrale meningsskabende funktion Hukommelse for tekst Viden om tekster Grafem - fonemkendskab Ordkendskab: Ordbilleder Ordforråd 3

4 Grafem fonem kendskab Bostav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. For at læseren kan have overskud til at forstå en tekst ordentlig, må læsningen være nogenlunde automatiseret. Hvis afkodningen af ord er for besværlig, kan det være alt for opmærksomhedskrævende samtidig at have fokus på forståelsen. Viden om sprog Elevens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget om drengen slår pigen eller om pigen slår drengen. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med lange indskudte sætninger end at læse tekster uden indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at vi skal undgå tekster med lange sætninger, med mange indskudte sætninger eller med passivkonstruktioner. Men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst (kohærens), og elevernes evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd (kohæsion). Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiklærer er søjlen måske bare en del af et diagram. Viden om tekster Et godt genrekendskab har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med Der var engang så vil resten af teksten holde sig inden for et mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og dermed en bedre forhåndsviden. 4

5 Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende teksttypers formål har Astrid Lindgren beskrevet godt: At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv. Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise, berette eller forklare. Forskelle i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende og dermed stor betydning for den samlede forståelse. Viden om verden Viden om verden kan også kaldes baggrundsviden, altså den viden eller det kendskab, man som læser har på forhånd til noget af indholdet i den tekst, man læser. Lidt abstrakt kan man forestille sig vores viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et skema. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste. Efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen, vil mange skemaer blive aktiveret. Det vil så være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet er nyt for os, og måske beskrevet i et sprog, vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres. I disse tilfælde får vi et meget lille udbytte af det læste. Metabevidsthed Læserens metabevidsthed har en meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser, og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling vil, hvis forståelsen bryder sammen, gøre noget ved det fx bruge en anden læsestrategi end den umiddelbart valgte, slå op i en ordbog eller måske læse videre for at se om det hjælper på forståelsen. Den passive læser vil bare læse videre og slet ikke opdage, at forståelsen svigter. Hukommelse for tekst Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. 5

6 Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelse bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Ordkendskab Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Ordforrådets størrelse har altså en meget stor betydning for læseforståelsen. GENERELLE BETRAGTNINGER Når man spørger børn, der begynder i skole, hvad de skal lære, vil de fleste svare, at de skal lære at læse. Et vigtigt mål på Kongsbjergskolen er da netop at sørge for, at alle elever får mulighed for en vellykket læse- og skriveudvikling. I dag indgår læsning og skrivning i samtlige skolens fag, i stort set alle uddannelser, på arbejdspladser, i hjemmet og i samfundslivet. Gode læsekvalifikationer er altså et krav fra det moderne samfund. Men læsning er ikke mindst viden, oplevelser og erfaringer. Dette gælder såvel i menneskets arbejds- og uddannelsesliv som i fritiden. På Kongsbjergskolen betragter vi læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. Læsning og skrivning understøtter hinanden, og begge dele skal udvikles løbende og gennem et helt skoleliv. For at vores læsetiltag nytter, er det vigtigt at samtlige lærere tydeliggør formålet med dem for eleverne. PLC har en velassorteret samling af lette bøger, såvel skøn- som faglitteratur samt bøger til læsetræning og lystlæsning til hele skoleforløbet. PLC har derudover et samlet overblik over mange digitale læremidler, som kan anvendes i forbindelse med faglige sammenhænge og til lystlæsning (Superbog /Frilæsning). 6

7 LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN FORMÅL At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder. At gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige læse- og sprogindlæring. TRINMÅL Mundtligt Er sproglig parat til at lære at læse. Har et rimeligt ord- og begrebsforråd. Sætter pris på en god historie/eventyr. Er fonologisk opmærksom. Læsning Kan læse sit eget navn. Kan legelæse. Kender den korrekte læseretning Kender bogstavernes navne og lyde. Kan høre et ords begyndelseslyd. Skrivning Kan skrive sit eget navn. Kan legeskrive til egne tegninger. Forstår at skrift kan bruges til noget. FASTE TILTAG Klassens kommende dansklærer deltager i undervisningen 2 ugentlige lektioner i 2. halvår. Læsevejlederen deltager i det introducerende forældremøde for at fortælle om læsning. Der afholdes klasselæsekonference i begyndelsen af skoleåret, hvor sprogvurderingstesten drøftes. Læsebånd: 20 min. dagligt og oplæsning med snak om bogen / selvlæsning hjemme. 7

8 AKTIVITETER Hjemmene informeres om deres betydning for læseindlæringen, og opfordres til at stimulere og læse for og med deres barn samt samtale om det læste. En udarbejdet folder om læsning udleveres til første forældremøde. Daglig læsning (oplæsning med samtale) og børneskrivning. Der arbejdes med: Baggrundsviden og ordkendskab. At eleverne kan genfortælle og selv fortælle historier. At eleverne kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. At eleverne får lyst til at læse. At kende begreberne: sætning, ord og bogstav. At eleverne kender alfabetets tre former navn, lyd og form. At eleverne forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd. At eleverne kan legeskrive og lidt senere børneskrive. PLC teamet indgår i samarbejde med klassens lærere efter behov EVALUERING KTI tegneiagttagelse Bogstavprøve Sprogvurdering 0.klasse Portfolio Når eleverne er begyndt at skrive og læse LUSES. 8

9 LÆSNING I 1. KLASSE FORMÅL At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder. At give eleverne mulighed for at erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden. At stimulere elevernes læse- og skrivelyst. TRINMÅL Mundtligt: Fortælle et hændelsesforløb uden hjælp. Samtale om tekster, eleven har hørt eller set. Erstatte lytte/talesituationen med en læse/skrivesituation. Læsning: Anvende alfabetet lyd, navn og form. Skelne mellem vokaler og konsonanter. Opdele lydrette ord i fonemer(enkelte lyde) og stavelser. Finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord. Læse enkle tekster med forståelse (lix 5-10). Skrivning: Skrive små tekster, som eleven selv kan gengive for andre, ved hjælp af børneskrivning. Stavning: Omsætte sproglyde til bogstaver. Gengive antal lyde i ord. Danne sammensatte ord. Gengive antal stavelser i ord. 9

10 FASTE TILTAG Læsebånd: 20 minutters daglig læsning i skolen og hjemme. Iværksættelse af tidlig læsehjælp for elever med behov for det SKUB. Der afholdes klasselæsekonference i begyndelse af skoleåret, hvor læseindsatsen (læsning og skrivning) for klassen drøftes. Læsevejlederen kan efter ønske deltage i forældremøde for at fortælle om læseindsatsen. AKTIVITETER Der arbejdes med: Baggrundsviden Ordkendskab ved hjælp af ordkendskabskort (fx Leksi) At stille spørgsmål til teksten At stave til lydrette- og hyppige ord Daglig læsetræning Daglig børneskrivning Arbejde med angrebsteknikker læsestrategier (fx lydglidning, prikke vokaler og dele i stavelser.) Litteraturforståelsen (fx ud fra hvad kan jeg lide, ikke lide, hvad undrer mig) Faglig læsning (fx instruktion/opskrift) PLC teamet indgår i samarbejde med klassens lærere efter behov Natur/teknik Billedordbog EVALUERING Portfolio. 2 gange om året før skole/hjemsamtalerne LUSES eleverne. I maj tages OS 64 af dansklæreren. Læsevejlederen følger op på testen i forbindelse med klasselæsekonferencen. Elevernes mål/fokuspunkter evalueres i forbindelse med skole/hjemsamtalerne. 10

11 TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter indholdet. Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder. Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten og korrigerer ofte sig selv. 11

12 LÆSNING I 2. KLASSE FORMÅL At eleven fortsat har lyst til at læse og skrive. At eleven kan anvende læsning og skrivning i hverdagen. At eleven får oplevelsen af, at læsning giver oplevelser. At eleven bruger læsning til oplysning og information. At eleven bruger skrift som egentlig kommunikationsmiddel. TRINMÅL Mundtligt: Elevens fortælling kvalificeres. Eleven skal kunne gengive kronologisk. Vide, at der er forskel på det talte og det skrevne sprog. Eleven skal kunne gengive indholdet af en læst eller skrevet tekst. Læsning: Skelne lyde, sætte lyde/bogstaver sammen og læse nye ord. Læse lette tekster uden hjælp (lix 10-15). Anvende relevante afkodningsstrategier (stave, dele og lydere). Anvende forskellige læsemåder (forberedt læsning, højtlæsning, stillelæsning og skærmlæsning). Vide, at sproget består af forskellige ordklasser. Finde informationer i forskellige medier Skrivning: Skrive huskesedler, breve og beskeder, som andre kan læse. Skrive kronologiske tekster om egne oplevelser, skrive ud fra fantasi, billeder, læste tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr. Anvende små og store bogstaver korrekt i egen skrivning. Begynde at anvende tastaturet på computeren på en hensigtsmæssig måde. Stavning: Udnytte det fonematiske princip (stave lydret) stavetrin 2. Være klar over, at der forekommer en del undtagelser fra de indlærte staveregler. 12

13 FASTE TILTAG Læsebånd: 20 minutters daglig læsning i skolen og hjemme. Der afholdes klasselæsekonference i begyndelse af skoleåret, hvor læseindsatsen (læsning og skrivning) for klassen drøftes. Elever, der har brug for ekstra støtte til læsning eller skrivning SKUB. PLC gennemfører bl.a. læsekontrakter 4 x årligt, hvor målet er, at eleverne skal blive bedre til at fastholde deres interesse for læsning og få bevidsthed om, hvor vigtigt det er at læse meget. AKTIVITETER Der arbejdes med: Baggrundsviden Ordkendskab (eleverne præsenteres for andre orbetydningskort) Forskellen på faktatekst og fiktionstekst(fx ved brug af tørresnor(tankekort) / handlingens bro) Brainstorming At udnytte bogstavlyde ved længere ukendte ord At anvende forskellige læsestrategier At kunne stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster At få en forståelse for at kunne lave en indledning, midte og slutning i egne tekster Begyndende tegnsætning punktum PLC teamet indgår i samarbejde med klassens lærere efter behov Natur/teknik Billedordbog EVALUERING Portfolio 2 gange om året før skole/hjemsamtalerne LUSES eleverne. I maj tages OS 120 af dansklæreren. Læsevejlederen følger op på testen i forbindelse med klasselæsekonferencen. National test. Elevernes mål/fokuspunkter evalueres i forbindelse med skole/hjemsamtaler 13

14 TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed læsningen går langsomt. For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden. Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læseren går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning. Læsningen er endnu ikke flydende. 14

15 LÆSNING I 3. KLASSE FORMÅL Bevarer og fortsat udvikler lysten til at læse og skrive. Får oplevelser og tilegner sig viden gennem læsning af forskellige genrer. Stifter bekendtskab med uddrag af børnelitteraturen. Anvender læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene. Erfarer at kropssprog og stemmeføring er vigtig i kommunikation. Henter inspiration til egen skriftlig og mundtlig formulering fra det, der læses, høres og ses. TRINMÅL Mundtligt: Lytte koncentreret til hinanden og stille relevante spørgsmål til det fortalte. Formulere egne synspunkter og forholde sig til andres. Fortælle og oplæse egne tekster. Reflektere over og samtale om indholdet i forskellige tekster og teksttyper. Beskrive billeders indhold i forbindelse med tekstlæsning. Læsning: Læse ukendte tekster med stigende hastighed. Lære at læse for at tilegne sig viden og indsigt. Begynde at skelne mellem fiktion og fakta. Forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i fx dansk eller matematikbogen. Læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse (lix 15-20). Skrivning: Omsætte sin egen fortælling til en skreven tekst. Begynde at arbejde med procesorienteret skrivning idémylder, tankekort og idéliste. Nuancere indholdet og sproget gennem et begyndende arbejde med sproglære. Bruge navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt bøjningsform. Anvende punktum korrekt, lave en overskrift og markere samtale i egne tekster. 15

16 Kende anvendelsen af små og store bogstaver. Skrive en begyndende sammenhængende skrift. Anvende computer. Stavning: Udnytte det fonematiske princip lydret stavning- svarende til trin2. Stave de 120 almindeligste ord korrekt. Stavelsesdele. Arbejde med bøjningsendelser Videreudvikle lydskelneevnen herunder lydfølgeregler. FASTE TILTAG Læsebånd: 20 minutters daglig læsning i skolen og hjemme. Der afholdes klasselæsekonference i begyndelse af skoleåret, hvor læseindsatsen (læsning og skrivning - herunder også faglig læsning) for klassen drøftes. PLC gennemfører bl.a. læsekontrakter 4 x årligt, hvor målet er, at eleverne skal blive bedre til at fastholde deres interesse for læsning og få bevidsthed om, hvor vigtigt det er at læse meget. Ved skoleårets planlægning drøftes i årgangsteamene de læseforståelsesstrategier, der skal arbejdes med i alle fag. AKTIVITETER Der arbejdes med: At elevernes læsning konsolideres At eleverne kan bruge hensigtsmæssige læsestrategier ved lange og ukendte ord Undervisning i faglig læsning Aktivering af forhåndsviden brainstorming og gruppediskussioner At lære at stille spørgsmål før - og under læsning Genfortælling Ordkendskabskort At skrive sammenhængende tekster, som kan læses og forstås af andre At fastholde verbernes tid, sætte punktum og sætte anførselstegn om direkte tale 16

17 At opøve sikkerheden i at benytte lydfølgeregler samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne tekster PLC teamet indgår i samarbejde med klassens lærere efter behov Natur/teknik Billedordbog EVALUERING Portfolio 2 gange om året før skole/hjemsamtalerne LUSES eleverne. I begyndelsen af skoleåret tages ST2. I maj tages SL60 af dansklæreren. Læsevejlederen følger op på testen. Elevernes mål/fokuspunkter evalueres i forbindelse med skole/hjemsamtalerne. Arbejdet med læsning i de forskellige fag skal fremgå af årsplanerne. 17

18 LÆSNING I 4. KLASSE FORMÅL At eleverne har lyst til og interesse for at læse og skrive. At eleverne bruger læsning som kilde til oplevelse og information. At eleverne anvender læsning og skrivning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. At skabe læsere med en aktiv læseindstilling. At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierede tekster. TRINMÅL Det talte sprog: Læse tekster med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel. Bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe. Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk. Fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge. Give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden. Forstå enkle norske og svenske tekster og andre udtryksformer. Læsning: Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk. Kende forskellige læseteknikker. Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål genre og sværhedsgrad. Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt. Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse. Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier. Læse lette og korte norske og svenske tekster. 18

19 Skrivning: Skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster. Søge information i digitale og trykte tekster og planlægge den efterfølgende skrivning. Strukturere egen tekst kronologisk. Skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper. Følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning. Anvende grundlæggende tekstbehandling og søge på internet. Bruge skrivning til at fastholde idéer og tanker. MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik: Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning og erhvervet matematisk viden og kunnen. Natur/teknik: Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Historie og kristendomskundskab: Forstå og genkende den berettende teksttype. Skelne mellem fakta faktion fiktion. Have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinje. FASTE TILTAG Læsebånd: 20 minutters daglig læsning i skolen og hjemme. Der afholdes klasselæsekonference i begyndelse af skoleåret, hvor læseindsatsen (læsning og skrivning - herunder også faglig læsning) for klassen drøftes. 19

20 Elever med særlige vanskeligheder drøftes med henblik på evt. specialundervisning eller andre foranstaltninger. Specialundervisningen laver korte intensive stavekurser. PLC gennemfører bl.a. læsekontrakter 4 x årligt, hvor målet er, at eleverne skal blive bedre til at fastholde deres interesse for læsning og få bevidsthed om, hvor vigtigt det er at læse meget. Ved skoleårets planlægning drøftes i årgangsteamene de læseforståelsesstrategier, der skal arbejdes med i alle fag. AKTIVITETER Der arbejdes med: At eleverne træner flydende oplæsning med brug af optimal artikulation og mimik. (Fx kan Louis Jensens Firkantede historier bruges, måske kan eleven så også brillere med at fortolke teksten.) En systematisk læseforståelse før, under og efter læsningen af en tekst. At skelne mellem at arbejde på linjen, mellem linjerne og bag linjerne. VØL modellen. Indledende arbejde med resumé. Venn diagram. At eleverne med forståelse kan læse tekster af sværhedsgrad lix med en hastighed på ord i minuttet. At eleverne kan udnytte lydfølgeregler, lydfølgekonventioner. Korte vokaler, vokaltrappen, dobbelte konsonanter, stumt d og bøjningsendelser, som gerne skal være automatiseret. At eleverne kan skrive på computer med passende hastighed. PLC teamet indgår i samarbejde med klassens lærere efter behov. Matematik: At anvende procesnotater og tegninger ved tekststykker Natur/teknik: Centrale ord og begreber. Her udfyldes ordkendskabskort, som sættes i egen ordbog. VØL-modellen Historie og kristendomskundskab: At eleverne forstår opbygningen af en berettende teksttype og formålet med at læse den. Lær her eleverne at benytte notatteknikken tidslinje. (http://www.undervis.dk/dan/berettendetekster/) 20

21 VØL- modellen. Skema til procesnotater, ordkendskabskort og VØL-modellen kan findes på intra (arkiv dokumenter læsning). EVALUERING I begyndelsen af skoleåret tages staveprøven ST3. Portfolio 2 gange om året før skole/hjemsamtalerne LUSES eleverne. National test. I maj tages SL60 af dansklæreren. Læsevejlederen følger op på testen. Elevernes mål/fokuspunkter evalueres i forbindelse med skole/hjemsamtalerne. Arbejdet med læsningen i alle fag skal fremgå af årsplanerne. 21

22 LÆSNING I 5. KLASSE FORMÅL At skabe læsere med en aktiv læseindstilling. At eleven har lyst til og interesse for at læse og skrive. At eleven bruger læsning som en kilde til oplevelse og information. At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. At eleven anvender læsning både i og uden for skolen. At eleven udvikler sin evne til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig slags. TRINMÅL Det talte sprog: Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål. Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd. Læsning: Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier. Anvende forskellige læseteknikker. Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse. Læse sig til danskfaglig viden. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning. Læse lette korte norske og svenske tekster. 22

23 Skrivning: Strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer. Indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra idé til færdig tekst. Strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit. Skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper. Stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning. Bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning. Læsning i alle fag: MATEMATIK: Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. NATUR/TEKNIK: Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. HISTORIE OG KRISTENDOMSKUNDSKAB: Forstå og genkende den berettende teksttype. Skelne mellem fakta faktion fiktion. Eleverne skal være bevidste om deres udbytte al læsningen. Have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes teminologi. Kunne fastholde det væsentligste i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat og tidslinje. FASTE TILTAG Læsebånd: 20 minutters daglig læsning i skolen og hjemme. Der afholdes klasselæsekonference i begyndelse af skoleåret, hvor læseindsatsen (læsning og skrivning - herunder også faglig læsning) for klassen drøftes. 23

24 Elever med særlige vanskeligheder drøftes med henblik på evt. specialundervisning eller andre foranstaltninger. Specialundervisningen laver fagligt læsekursus. PLC gennemfører bl.a. læsekontrakter 4 x årligt, hvor målet er, at eleverne skal blive bedre til at fastholde deres interesse for læsning og få bevidsthed om, hvor vigtigt det er at læse meget. Ved skoleårets planlægning drøftes i årgangsteamene de læseforståelsesstrategier, der skal arbejdes med i alle fag. AKTIVITETER Der arbejdes med: At eleverne kan læse digte flydende op med fortolkende betoning og optimal artikulation. Læseforståelse før, under og efter læsning. Læseforståelsesstrategier som i 4. klasse Videre arbejde med resumé. Tanker om teksten fotograf, profet, lighedstegn, spørgsmålstegn, resumé. Forskellige læsemåder (hvordan skal jeg læse?) - Nærlæsning, punktlæsning, skimming. At eleverne ved slutningen af 5. klasse kan læse lix i skønlitterære, alderssvarende tekster med en hastighed på ord i minuttet. (Mål evt. hastigheden i begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen.) At eleverne kan skrive et referat og et resumé af en læst tekst. Morfemer rodmorfemer, forstavelser, afledningsendelser og bøjningsendelser. PLC teamet indgår i samarbejde med klassens lærere efter behov. Matematik: At samle vigtige, centrale ord og begreber i en matematikordbog fx i forbindelse med flg. typiske kendetegn inden for matematikken: betegnelser for processer (addere, multiplicere..). betegnelser for egenskaber (buet, stump, ligesidet ). betegnelser for funktioner (ligninger..), og at kendte ord bruges på en ny måde fx: punkt ikke en del af en dagsorden eller lign., men et bestemt sted i et koordinatsystem. Søjle ikke en del af en antik bygning, men en del af et diagram. Skærer ikke at skære noget over, men to linjer der mødes Procesnotater og tegninger Forståelsen for tekststykker kan øges ved at lade eleverne lave tekststykker til hinanden. 24

25 Natur/teknik: At udvikle ordbogen. Sammen at lave mindmaps om fx taksonomier. (En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres). VØL-modellen Historie og kristendom: Ordbogen fortsættes At eleverne selv kan benytte notatteknikken tidslinje i en berettende tekst. Kolonnenotatet kan være et alternativ til tidslinjen. At eleverne forholder sig kildekritisk til teksterne. Tal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. VØL modellen kan anvendes før eleverne begynder at læse. EVALUERING I begyndelsen af skoleåret tages staveprøven ST4. April/maj tager dansklæreren LÆS5, læsevejlederen følger op på testen. Elevernes mål/fokuspunkter evalueres i forbindelse med skole/hjemsamtalerne. Portfolio. Arbejdet med læsning i alle fag skal fremgå af årsplanerne. 25

26 LÆSNING I 6. KLASSE FORMÅL At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierede tekster. At skabe læsere med en aktiv læseindstilling. At eleverne bevarer læselysten. TRINMÅL Det talte sprog: Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål. Læsning: Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier. Kende forskellige læseteknikker. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse. Læse sig til danskfaglig viden. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning. Læse lette korte norske og svenske tekster. 26

27 Skrivning: Strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer. Indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra idé til færdig tekst. Strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit. Skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper. Stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning. Bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning. Læsning i alle fag: MATEMATIK Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. NATUR/TEKNIK Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglige læsning. HISTORIE OG KRISTENDOMDKUNDSKAB Eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype. Eleverne skal kunne skelne mellem fakta, faktion og fiktion. Eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinjer og kolonnenotat. 27

28 FASTE TILTAG Læsebånd: 20 minutters daglig læsning i skolen og hjemme. Der afholdes klasselæsekonference i begyndelse af skoleåret, hvor læseindsatsen (læsning og skrivning - herunder også faglig læsning) for klassen drøftes. Elever med særlige vanskeligheder drøftes med henblik på evt. specialundervisning eller andre foranstaltninger. Specialundervisningen laver stavekursus. Ved skoleårets planlægning drøftes i årgangsteamene de læseforståelsesstrategier, der skal arbejdes med i alle fag. PLC gennemfører bl.a. læsekontrakter 4 x årligt, hvor målet er, at eleverne skal blive bedre til at fastholde deres interesse for læsning og få bevidsthed om, hvor vigtigt det er at læse meget. AKTIVITETER Der arbejdes med: At eleverne kan læse selvskrevne tekster flydende op med fortolkende betoning og optimal artikulation. At der er en progression i kvaliteten af fremlæggelsen. At eleverne ved slutningen af 6. klasse kan læse skønlitterære alderssvarende tekster med lix med en hastighed på 175 ord i minuttet. Læseforståelse før, under og efter læsning. Skimming og oversigtslæsning. Læseforståelsesstrategien Giv din viden en ny indpakning. At eleverne kan udnytte princippet om, at stavemåden er konstant for samme betydningsbærende enhed (det morfematiske princip) for: Rodmorfemer, forstavelser, afledningsendelser, bøjningsendelser samt fremmedord. At eleverne kan skrive et resumé og et referat af en læst tekst. At eleverne kan inddele deres skrevne tekst i afsnit og anvende punktum og komma. PLC teamet indgår i samarbejde med klassens lærere efter behov. Matematik: Fortsætte arbejdet med ordbogen. At eleverne kender det særlige matematiksprog, hvor der ofte benyttes bydeform (aflæs, beregn, opgør, omregn ) og passive sætninger (I slikboden sælges der både, udgifterne kan udtrykkes ved.). I en periode kan man omskrive teksterne til aktiv. At fortsætte arbejdet med procesnotater og mindmaps 28

29 Natur/teknik: Fortsætte arbejdet med ordbogen. At eleverne kan forstå betydningen af nominalisering, som af og til forekommer i naturfaglige tekster. (En nominalisering er som hovedregel bare et udsagnsord i sjældnere tilfælde et tillægsord, der laves om til et begreb et navneord.) Fx at fryse noget ned nedfrysning, eller bakterier omdanner ammoniak til nitrat. Denne proces kaldes for nitrifikation. VØL-modellen. Historie og kristendomskundskab: Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Når eleverne har læst en sådan tekst skal de kunne gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Eleverne skal kunne tage hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. Eleverne skal opøves i kildekritik især med hensyn til hjemmesider. Ordforrådet styrkes ved at arbejde med elevernes/fagenes ordbog. EVALUERING I august tages ST5. National test. I juni tages ST6 og TL1 (læsevejlederen følger op på testen i forbindelse med klasselæsekonferencen). Elevernes mål/fokuspunkter evalueres i forbindelse med skole/hjemsamtalerne. Portfolio. Arbejdet med læsning i alle fag skal fremgå af årsplanerne 29

30 GENERELT OM LÆSNING I OVERBYGNINGEN I overbygningen øges fokus på læsning og forståelse af informerende, faglitterære tekster. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Faglig læsning defineres som det at læse for at lære. Via læsning af sagprosatekster tilegner læseren sig ny viden. Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til elevernes læsefærdigheder: Læserens faglige ordkendskab Læserens genrekendskab (kendskab til teksttyper) Læserens evne til at aktivere forhåndsviden om emnet og integrere ny viden med den allerede eksisterende Læserens evne til at drage følgeslutninger Læserens metakognitive færdigheder (fx bevidsthed om læseformål og læseudbytte) Læserens kendskab til særlige sproglige træk ved fagets tekster Læserens evne til at følge den røde tråd i teksterne 30

31 LÆSNING I 7. KLASSE FORMÅL At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierede tekster. At skabe læsere med en aktiv læseindstilling. At bevare læselysten. TRINMÅL Det talte sprog: Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation. Læsning: Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster. Læse sprogligt udviklende tekster. Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk. Anvende hensigtsmæssige læseteknikker. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert. Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet. Læse med høj bevidsthed om udbyttet af det læste. Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur. Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning. Læse norske og svenske tekster. Skrivning: Beherske skriftsproget i forskellige genrer. Indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen. Skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation. Bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning. 31

32 Læsning i alle fag: MATEMATIK: Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. Opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater. Skelne mellem definitioner og sætninger. BIOLOGI, GEOGRAFI OG FYSIK: Læse og forstå informationer i faglige tekster. HISTORIE OG KRISTENDOMSKUNDSKAB: Eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet. Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster. Eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat. FASTE TILTAG Læsebånd: 20 minutters daglig læsning i skolen og hjemme. Der afholdes klasselæsekonference i begyndelse af skoleåret, hvor læseindsatsen (læsning og skrivning - herunder også faglig læsning) for klassen drøftes. Specialundervisningen laver stavekursus. Ved skoleårets planlægning drøftes i klyngeteamet hvilke læseforståelsesstrategier, der skal arbejdes med i alle fag. 32

33 PLC gennemfører bl.a. læsekontrakter 4 x årligt, hvor målet er, at eleverne skal blive bedre til at fastholde deres interesse for læsning og få bevidsthed om, hvor vigtigt det er at læse meget. AKTIVITETER Der kan arbejdes med: At eleverne kan læse op for hinanden eller fx på skift holde en tale for klassen. At eleverne ved slutningen af 7.klasse kan læse en skønlitterær tekst med sværhedsgrad lix med en læsehastighed på 200 ord i minuttet. At læsemåderne nærlæsning, punktlæsning og oversigtslæsning konsolideres og videreudvikles.(læs på kan evt. bruges). At eleverne kan anvende kompositionsdiagram, årsag- følgekort, tekstproblemløsning og Venn diagram. At der holdes fokus på, hvad og hvor meget eleverne læser. Især skal meget dygtige elever måske opfordres til at give sig i kast med andre genrer. At eleverne kan benytte princippet om, at stavemåden er konstant for samme betydningsbærende enhed(det morfematiske princip) for: rodmorfemer, forstavelser, afledningsendelser, bøjningsendelser samt fremmedord. At eleverne kan skrive et referat og et resumé af en læst tekst. At eleverne kan skrive i forskellige genrer (korrekt). At eleverne kan inddele deres tekster i afsnit og anvende punktum, komma og andre tegn. PLC teamet indgår i samarbejde med klassens lærere efter behov. Matematik: Arbejdet med procesnotater og mindmaps fortsættes. At eleverne kan læse faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. At eleverne kan skelne mellem definitioner og sætninger. (Definitioner kan kendes på, at verbet er optræder på en eller anden måde i sammenhængen. Lidt udvidet optræder flg. verber i en eller anden form næsten altid i forbindelse med en definition: være, blive have, kalde ). Geografi, biologi og fysik: At de tre fag i samarbejde udarbejder en fælles fagenes ordbog (lav evt. en mappe med tomme ordkendskabskort), hvori eleverne undervejs fører de for fagene centrale ord og begreber ind. 33

34 At eleverne kan skelne mellem teksttyperne berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. At der, inden der evt. gives lektier for, sammen kigges på teksten, der skal læses, og blive enige om teksttypen. At eleverne kender formålet med at læse den pågældende teksttype. At eleverne med lærerens hjælp kan anvende notatteknikkerne kompositionsdiagram og årsag-følge kort. At eleverne selvstændigt kan anvende notatteknikkerne: mindmap, tidslinje, kolonnenotat, resumé, referat og tekstproblemløsning. Historie og kristendom: At eleverne kender formålet med at læse en berettende tekst (altså hvad det forventes eleverne kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted ). At eleverne i forbindelse med lektielæsning kan tage hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. Fagenes ordbog At eleverne kan forholde sig kildekritisk til teksterne. EVALUERING I januar tages ST 7 og TL 2. I juni tages MG 7. I juni er der årsprøver i dansk og matematik. Elevernes mål/fokuspunkter evalueres i forbindelse med skole/hjemsamtalerne. Portfolio. Arbejdet med læsning i alle fag skal fremgå af årsplanerne. 34

35 LÆSNING I 8. KLASSE FORMÅL At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierede tekster At skabe læsere med en selvstændig, aktiv læseindstilling At bevare og udvide læselysten således at flere forskellige genrer læses TRINMÅL Det talte sprog: Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning. Læsning: Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster. Læse sprogligt udviklende tekster. Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk. Anvende hensigtsmæssige læseteknikker. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert. Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet. Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste. Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur. Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning. Læse norske og svenske tekster. Skrivning: Beherske skriftsproget i forskellige genrer. Skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation. Bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning. 35

36 Læsning i alle fag: Generelt: Eleverne skal kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper. Eleverne skal kunne anvende relevante notatteknikker set i forhold til teksttypen. MATEMATIK: Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. Opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater. Skelne mellem definitioner og sætninger. BIOLOGI, GEOGRAFI OG FYSIK/KEMI: Læse og forstå informationer i faglige tekster. HISTORIE OG SAMFUNDSFAG: Eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og selvstændigt kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning. Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster. Eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord inden for fagenes terminologi. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig notatteknik. FASTE TILTAG Læsebånd: 20 minutters daglig læsning i skolen og hjemme. Der afholdes klasselæsekonference i efteråret, hvor læseindsatsen (læsning og skrivning - herunder også faglig læsning) for klassen drøftes. PLC gennemfører bl.a. læsekontrakter 4 x årligt, hvor målet er, at eleverne skal blive bedre til at fastholde deres interesse for læsning og få bevidsthed om, hvor vigtigt det er at læse meget. 36

37 Ved skoleårets start drøftes i klyngeteamet hvilke læseforståelsesstrategier, der skal arbejdes med i alle fag. AKTIVITETER Der kan arbejdes med: At eleverne på skift holder foredrag for hinanden under brug af hjælpemidler, som de selv arrangerer opsat. At eleverne ved afslutningen af 8.klasse har en læsehastighed på minimum 225 ord i minuttet ved læsning af en skønlitterær tekst.(mål evt. hastigheden midtvejs og i slutningen af året). Det er vigtigt at forståelsen følger med. At eleverne ved afslutningen af 8. klasse kan anvende de tidligere indlærte notatteknikker selvstændigt. At eleverne fx laver læsekontrakt for at fastholde læsningen af såvel skønlitterære tekster som af faglitteratur. At eleverne kan læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste. At eleverne i fx logskrivning kan reflektere over eget arbejde. At eleverne kan bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk. At eleverne kan skrive et referat og et resumé af en læst tekst. At eleverne kan skrive i forskellige genrer (korrekt). At eleverne kan inddele deres tekster i afsnit og anvende punktum, komma og andre tegn. PLC teamet indgår i samarbejde med klassens lærere efter behov. Matematik: At eleverne fortsætter arbejdet med ordbogen og de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på tidligere årgange. At eleverne i arbejdet med ordbogen selvstændigt kan lave deres egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder. Det gælder om at gøre definitionerne så præcise som muligt. Dette arbejde vil øge elevernes bevidsthed om, hvordan en definition er bygget op. At arbejde videre med procesnotater, evt. ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på. Geografi, biologi og fysik/kemi: At arbejdet med fagenes ordbog fortsættes og udbygges. De absolut centrale ord og begreber for årgangen føres undervejs ind i mappen. Det kunne fx være de begreber, der nævnes i trinmålene: magnetisme, korrosion, tyngdekraft, temperatur, luftfugtighed, fotosyntese, respiration. Efterhånden kan eleverne på denne årgang selv vurdere, hvilke ord og begreber, der er de centrale evt. med efterfølgende vejledning af læreren. 37

38 At eleverne selvstændigt kan skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. At eleverne kan tage hensigtsmæssige notater alt efter den teksttype, de arbejder med. Historie og samfundsfag: At arbejdet med fagenes ordbog fortsættes. At eleverne forstår formålet med at læse de enkelte teksttyper. At eleverne (også i forbindelse med lektielæsning) kan tage hensigtsmæssige notater til samtlige tekster, enten i form af tidslinjer, kolonnenotater, kompositionsdiagrammer, tekstproblemløsning, Venn-diagram eller egne udviklede metoder. At eleverne forholder sig kildekritisk til teksterne. Læsning i fagene generelt: Eleverne forventes nu at kunne opstille læseformål mere selvstændigt det bør dog foregå i et vejledende samarbejde med læreren. Arbejdet med notatteknikker bør forgå som et led i arbejdet med læseformål og teksttyper. Således at elevernes forståelse for sammenhængen mellem teksttype, læseformål og notatteknik udvides. EVALUERING TL 3 tages i oktober Terminsprøver i december Nationale test: dansk/læsning, geografi, biologi og fysik/kemi i foråret Årsprøver i juni. Elevernes mål/fokuspunkter evalueres i forbindelse med skole/hjemsamtalerne. Portfolio. Arbejdet med læsning i alle fag skal fremgå af årsplanerne. 38

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommune har udarbejdet en handleplan for sprog og læsning. I denne plan står der blandt andet: En god sprogudvikling og dermed forudsætningerne

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING JUELSMINDE SKOLE 1. UDGAVE EFTERÅRET 2013 UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området faglig læsning, der er

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse

Læs mere

Læsetiltag for hele skolen

Læsetiltag for hele skolen Forår 2012 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere...

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Haubro Friskole Fagplan for faget dansk. Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse Formålet med læsestrategien Man har det sidste årti arbejdet ihærdigt på at optimere de danske elevers funktionelle læsefærdighed. I Fælles Mål 2009 defineres

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Vinding Skoles læsepolitik Maj Vinding Skole. Læsepolitik

Vinding Skoles læsepolitik Maj Vinding Skole. Læsepolitik Vinding Skole Læsepolitik Indhold Tiltag i forhold til læsning, der gælder for hele skolen... 2 Overgangen mellem børnehave, førskole og skole:... 4 Læsning på hvert klassetrin... 5 Læsning i børnehaveklassen...

Læs mere

Tarup Skole Odense Kommune LÆSEPOLITIK

Tarup Skole Odense Kommune LÆSEPOLITIK Tarup Skole Odense Kommune LÆSEPOLITIK 1 KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området faglig læsning, der er sket ændringer i de Nye Fælles Mål. Som

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM. Det giver ikke så god mening.

METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM. Det giver ikke så god mening. SKOLEN PÅ LA COURS VEJ LÆSEPOLITIK 1. UDGAVE MAJ 2009 METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

LÆSEPOLITIK. på Landsgrav Friskole

LÆSEPOLITIK. på Landsgrav Friskole LÆSEPOLITIK på Landsgrav Friskole Forfatter: Læsevejleder Pia Hansen, Landsgrav Friskole, med hjælp fra alle på skolen. Tak til Merete Brudholm for stor hjælp. Læsepolitik Forord Indholdsfortegnelse FORORD

Læs mere

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Faglige trinmål for faget fra 5.-6. klasse: Det talte sprog - bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse

Læs mere

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2 JUNI 2011 NR. FELDING SKOLES FORMÅLET MED EN Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, læring og personlig

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole Dansk 3. klasse: Forma let med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forsta else af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Læsepolitik Ådum Skole

Læsepolitik Ådum Skole Læsepolitik Ådum Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig udvikling og

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. ÅRSPLAN FOR 8.klasse i skoleåret 2012-2013 PÅ AHI INTERNATIONALE SKOLE. Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Handleplan for faglig læsning. Lynghøjskolen

Handleplan for faglig læsning. Lynghøjskolen Lynghøjskolen Indholdsfortegnelse Indledning Teori afsnit om: - Læsning - en udfordring for alle lærere - Læseundervisning i alle fag - Hvad er læsning? Trinmål, idéer til materialer samt evaluering på

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Derimod er læsning ikke nævnt i de humanistiske fag, som historie, kristendomskundskab

LÆSEPOLITIK. Derimod er læsning ikke nævnt i de humanistiske fag, som historie, kristendomskundskab [GILLELEJE SKOLE] LÆSETEAMET GILLELEJE SKOLE KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området faglig læsning, der er sket ændringer i de Nye Fælles Mål.

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING

HANDLEPLAN FOR LÆSNING HOULKÆRSKOLEN [JANUAR 2013] [UDARBEJDET AF SKOLENS PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER, LÆSEVEJLEDERNE OG LEDELSEN LÆSNING PÅ HOULKÆRSKOLEN På Houlkærskolen er læsning en del af alle boglige fag. Vi følger dermed

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen

H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen 1/7 H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6.klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne lære Danmarks største forfatter at kende gennem tre udvalgte eventyr

Læs mere

III.del. Læsehandlingsplan. Udskolingen 7. til 9.klasse

III.del. Læsehandlingsplan. Udskolingen 7. til 9.klasse III.del Læsehandlingsplan Udskolingen 7. til 9.klasse Læsehandlingsplan udskolingen, 7. til 9.Klasse. Forord Ålholm Skoles læsehandlingsplan er udarbejdet for at implementere Læsepolitik i Københavns

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

1. Læsepolitik 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier en oversigt 4. Hjælp og vejledning

1. Læsepolitik 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier en oversigt 4. Hjælp og vejledning V E S T E R VA N G S KO L E N L Æ S E P O L I T I K A U G U S T 2 0 1 1 1. Læsepolitik I N D H O L D S F O R T E G N E L S E : 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier

Læs mere

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Materialer Den sikre læsning: Brug bolden! - Magi i luften - Gå efter guldet Tid til dansk: Over stok og sten afsnittet om nisser Stian Hole: Garmanns gade og Garmanns

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

" Mål for læsning på Vinding Skole."

 Mål for læsning på Vinding Skole. Februar 1999. I forbindelse med " Skoleplanen for Vinding Skole 98/99 " blev det besluttet at udarbejde " Mål for læsning på Vinding Skole." En arbejdsgruppe bestående af Lauge Høj, Vibeke Kristensen og

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Seminarieskolen Læsepolitik

Seminarieskolen Læsepolitik Seminarieskolen Læsepolitik Gennem de seneste år har PISA undersøgelserne vist, at danske børn læser dårligere, end børn fra de lande vi normalt sammenligner os med. Udover dette er der sket ændringer

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Helt ærligt Reklamer: trykte og digitale At give et indblik i og overblik over, hvad grundbogen vil byde på i løbet

Læs mere

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Undervissningen knytter sig til fælles mål for dansk, trinmål efter 6. Klassetrin samt læseplanen for 5 og 6. Klasse. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

II.del. Læsehandlingsplan. Mellemtrin 4.til 6..klasse

II.del. Læsehandlingsplan. Mellemtrin 4.til 6..klasse II.del Læsehandlingsplan Mellemtrin 4.til 6..klasse Læsehandlingsplan for mellemtrin, 4. til 6. Klasse. Forord Ålholm Skoles læsehandlingsplan er udarbejdet for at implementere Læsepolitik i Københavns

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

LÆSEPOLITIK Skolen på la Cours Vej forår 2013

LÆSEPOLITIK Skolen på la Cours Vej forår 2013 LÆSEPOLITIK Skolen på la Cours Vej forår 2013 En beskrivelse af læseindsatsen på Skolen på la Cours Vej Indledning Af Mette Baden Henriksen og Martin Holm Med den megen fokus på lærerne i naturfagene,

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Vestre Skole. Svendborg. Læsepolitik

Vestre Skole. Svendborg. Læsepolitik Vestre Skole Svendborg Læsepolitik 1 Læsepolitik på Vestre skole 4 Læsning på Vestre skole 5 Den interaktive læsemodel 6 Læseudvikling 8 Legelæsning På vej til tidlig alfabetisk læsning På vej til den

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole Læsepolitik for Fjelstervang Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Fagplan for dansk på Bakkelandets Friskole

Fagplan for dansk på Bakkelandets Friskole Fagplan for dansk på Bakkelandets Friskole Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for sproget, som det væsentligste middel til at

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere