Læreruddannelsen i lyset af forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læreruddannelsen i lyset af forandring"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Læreruddannelsen i lyset af forandring en organisationssociologisk undersøgelse af ledelsesmæssige udfordringer på læreruddannelserne efter sammenlægningen under professionshøjskolerne Ann-Katrine Myrup Andersen & Sara Jekes Nr. 291/2011 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 291/2011 Læreruddannelsen i lyset af forandring Ann-Katrine Myrup Andersen & Sara Jekes ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Sociologisk Institut Københavns Universitet Bachelorprojekt forår 2011 Læreruddannelsen i lyset af forandring en organisationssociologisk undersøgelse af ledelsesmæssige udfordringer på læreruddannelserne efter sammenlægningen under professionshøjskolerne Ann-Katrine Myrup Andersen & Sara Jekes Vejledning ved Poul Poder

4 Abstract The objective of this paper is a sociological exploration of the phenomenon of particular challenges associated with being a leader at a teacher educational institution. Our focus is on challenges, which is related to the foundation of the University Colleges in The study also discusses normative recommendations related to how the teachers in the best possible way can overcome these challenges. The study is based on five qualitative interviews with leaders at two University Colleges, University College Capital (UCC) and University College Sealand (UCSJ). Therefore our focus will be kept on these two University Colleges. The paper is based on the assumption from Richard Scott that organizations operate as open systems. The open systems approach to organization builds on the principle that organizations are open to their environment and must achieve an appropriate relation with that environment if they are to survive. Throughout the study two main challenges have been identified and the analysis centres around these challenges. The establishment of the University Colleges has put constraints on the opportunity of the leader to exercise strategic leadership. Furthermore the formations of campus structures are currently in progress at the two University Colleges and create entirely new challenges for the leaders. It is shown with inspiration from Tom Burns and G.M. Stalker that the University College can be characterized as an organization with strong elements of a mechanistic management system. We use the management/leadership-roles to analyze how the leader must be able to choose between the roles in different situations. The assumption is that different attributes will be effective in different situations. Different aspects of the challenges of the leaders are outlined in the analysis and analyzed using John P. Kotters theory of organizational change management. It is our desire that this paper will make a contribution to the discussion of the teacher education in a time of transformation. Ann-Katrine Myrup Andersen og Sara Jekes Side 1 af 63

5 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING DE NYE UDFORDRINGER VED PROFESSIONSHØJSKOLENS TILBLIVELSE OPRETTELSEN AF PROFESSIONSHØJSKOLER PROFESSIONSHØJSKOLELOVEN PROBLEMFORMULERING OG PROBLEMFELT LEDERSKABSDEFINITION OPGAVENS SYN PÅ ORGANISATIONSBEGREBET DEN ÅBNE ORGANISATION OPGAVENS FREMGANGSMÅDE ETISKE OVERVEJELSER METODISKE VALG DET KVALITATIVE INTERVIEWS FUNDERING FORMÅL HVORFOR ENKELTINTERVIEW? Dobbeltinterviewet ADGANG TIL FELTET, REKRUTTERING OG KRAV PROFESSIONSHØJSKOLERNES PROFILER Læreruddannelsen Zahle Blaagaard KDAS Læreruddannelsen Vordingborg Læreruddannelsen Roskilde/Holbæk KRONOLOGI DET REELLE FORLØB OG TANKER HEROM INTERVIEWETS DIALOG OG DOMINANS INTERVIEWGUIDE Ændrede spørgsmål og vurdering TRANSSKRIPTIONSSTRATEGI ANALYSESTRATEGI MEKANISTISK OG ORGANISK ORGANISERING PROFESSIONSHØJSKOLEN EN MEKANISTISK ORGANISERET ORGANISATION DELKONKLUSION - MEKANISTISK OG ORGANISK ORGANISERING MANAGEMENT OG LEADERSHIP EN ESSENTIEL DUALITET FOR EN LEDER AF EN LÆRERUDDANNELSE MANAGEMENT OG LEADERSHIP I ET KONTEKSTUELT PERSPEKTIV AT SKABE SIG LEDELSESRUM FORHOLDET MELLEM DRIFT OG STRATEGI SOM LEDELSESMÆSSIG UDFORDRING ER DRIFT/STRATEGI-UDFORDRINGEN RELATERET TIL LEDERENS POSITION I DET SOCIALE HIERARKI? FLYTNINGEN AF DEN STRATEGISKE LEDELSE SOM FRISÆTTELSE? Side 2 af 63

6 7.4. PÆDAGOGISK LEDELSE ER LEDERNE KLAR TIL AT TACKLE DENNE LEDELSESMÆSSIGE UDFORDRING? DELKONKLUSION FORANDRINGSLEDELSE FUSIONER SOM FORANDRING KOTTERS MODEL FOR ORGANISATIONSFORANDRING CAMPUSSAMMENLÆGNINGEN SOM FORANDRINGSPROCES UCC DEN BESVÆRLIGGJORTE FUSIONSPROCES Zahle Den traditionsrige skole Blaagaard KDAS omstillingsparathed Styrken ligger ikke i murstenene UCSJ FORANDRING SOM EN NØDVENDIGHED DELKONKLUSION I SPIDSEN FOR FORANDRING AT OPTØ EN DYBFROSSEN STATUS QUO At skabe oplevelse af campussammenlægningen som en nødvendighed Formidling af visionen for campussammenlægningen Direktionens tro på campussammenlægningen som forudsætning for en vellykket fusion Men hvor er campussammenlægningen reelt henne i Kotters model? UCSJ OG DEN GENNEMFØRTE FUSION DEN FORTSATTE FUSIONSPROCES NORMATIVE ANBEFALINGER LEDERSTILENS FUSIONSKONSEKVENSER OG LEDERDYDER DELKONKLUSION SELVKRITISKE REFLEKSIONER METODEMÆSSIGE REFLEKSIONER TEORIKRITIK LEDELSESMÆSSIGE UDFORDRINGER PÅ UCC/UCSJ SOM UNIKKE? KONKLUSION PROFESSIONSHØJSKOLERNE: SOM GRUNDLAG FOR EN BEDRE LÆRERUDDANNELSE? LITTERATURLISTE Side 3 af 63

7 1. Indledning 1.1. De nye udfordringer ved professionshøjskolens tilblivelse I regeringens globaliseringsstrategi Fremskridt, fornyelse og tryghed (2006) fremlægges visionen for de mellemlange videregående uddannelser. Her forlyder et samlet ønske om en uddannelse i verdensklasse. Dette medfører nogle ledelsesmæssige udfordringer, som vi igennem dette bachelorprojekt med udgangspunkt i læreruddannelsen ønsker at diskutere. Et komplekst samfund kræver nye løsninger og redskaber til at møde fremtidens udfordringer indenfor uddannelse. Uddannelse bliver i kraft af globaliseringen i højere grad et fremtidigt konkurrenceparameter i en kombination af et samarbejde mellem den private sektor, de offentlige institutioner og borgerne. Således skal regeringens globaliseringsstrategi ses i lyset heraf, eftersom dettes mål netop er at højne Danmarks konkurrence- og sammenhængskraft, som førende videnssamfund i en større verdenssammenhæng (UVM 2007:3). Her står uddannelse, forskning, innovation på allerhøjeste internationale niveau og livslang opkvalificering som helt centrale fokuspunkter i processen for opnåelse af denne målsætning. De korte og mellemlange videregående uddannelser skal samles i færre og stærkere uddannelsesmiljøer, som har den nødvendige faglige tyngde og ledelsesmæssige kapacitet til at udvikle og fremtidssikre uddannelserne. De skal være dynamiske og udbyde uddannelser, som løbende kan tilpasse sig ændrede behov på arbejdsmarkedet og i samfundet. (Regeringen 2006:55) Citatet udtrykker en klar målsætning fra regeringens side omkring kvalitetssikring af de mellemlange videregående uddannelser. Dette ønskes opnået igennem en sammenlægning af uddannelserne i færre og stærkere enheder. Der stilles dermed store krav til det faglige niveau af uddannelserne samtidig med, at det ekspliciteres, at de styrkede uddannelsesinstitutioner også skal have en stærk ledelsesmæssig base. Det er, dette øgede krav til ledelse og de ledelsesmæssige udfordringer, der vil være i fokus for vores bachelorprojekt. Derudover fastslås i citatet, at der er behov for uddannelsesinstitutioner, som løbende forholder sig til skiftende omverdensbetingelser. Det kontekstuelle perspektiv på uddannelsesinstitutioner vil ligeledes danne udgangspunkt for opgavens organisationsbegreb, som præsenteres i et følgende afsnit. I det følgende vil vi derfor kort opridse overgangen fra seminarier til læreruddannelser under professionshøjskolerne. Side 4 af 63

8 1.2. Oprettelsen af professionshøjskoler Den offentlige sektor har igennem de sidste to årtier gennemgået store forandringsprocesser. Forandringer forekommer på mange niveauer og udgaver i den offentlige sektor (Greve 2002:1). Forandringsprocesserne har betydet, at offentlige organisationer ikke længere blot er dele af et stort offentligt bureaukrati. I dag fremstår de i stedet som organisationer med deres egen identitet og mission. Dette tenderer imod en forandringsproces i retning af fokus på mere ledelse og selvstændiggørelse af offentlige organisationer (Greve 2002:7). I forbindelse med selvstændiggørelsen af de offentlige organisationer er der ligeledes kommet øget fokus på den offentlige ledelse. Startskuddet til oprettelsen af professionshøjskolerne, for de mellemlange videregående uddannelser kom på cirka samme tidspunkt som udgivelsen af regeringens globaliseringsstrategi. Indtil da har de fleste af landets mellemlange videregående uddannelser, og hermed også læreruddannelsen, været samlet i såkaldte CVU er - Center for Videregående Uddannelser (Bengtsson 2008:10). I 2000 bliver lærerseminarierne igennem oprettelsen af CVU erne samlet i færre og større enheder rundt om i landet. Ideen bag dannelsen er et ønske om at skabe polyinstitutioner 1 frem for monoinstitutioner, hvilket foregår ved, at de enkelte institutioner tilslutter sig fusionerne på et frivilligt grundlag (Regeringen 2006: 55). Professionshøjskolerne ser for første gang dagens lys i januar Alle CVU er samt uddannelsesinstitutioner for mellemlange videregående uddannelser, der har stået uden for CVU-samarbejdet fusioneres til syv professionshøjskoler i løbet af de næstkommende fem år. Der er med professionshøjskolernes oprettelse således tale om en styrket skole, hvor også ledelsen skal stå langt stærkere grundet de mange nye krav og behov, der stilles i det danske samfund samt på globalt plan. Oprettelsen af professionshøjskolerne har betydet en organisationsmæssig ændring af læreruddannelserne, idet de nu er blevet en del af en langt større organisation, og derfor skal tilpasse sig til kun at være en institution blandt mange, der ledes oppefra. Ydermere står flere professionshøjskoler overfor udfordringen omkring en fremtidig fysisk sammenlægning med andre uddannelser i deciderede campusområder. Ledelsesmæssigt betyder dette, at lederne på de enkelte læreruddannelser skal tage hensyn til deres læreruddannelses værdier, mens de samtidig skal finde deres ståsted i en langt større institutions visioner og arbejdsgange. Vi mener derfor, at omlæggelsen til professionshøjskoler rummer nogle interessante ledelsesmæssige aspekter, som dette bachelorprojekt vil diskutere. 1 Uddannelsesinstitutioner som udgøres af flere uddannelser. Side 5 af 63

9 1.3. Professionshøjskoleloven Formålet med dette afsnit er at bringe det lovmæssige grundlag for professionshøjskolen i spil, hvordan influerer dette på de ledelsesmæssige udfordringer for lederne? En professionshøjskole er en selvejende institution under den offentlige forvaltning, hvilket fastslås i professionshøjskoleloven kapitel 1, 2 (UVM:2009) 2. Yderligere fastslås i kapitel 5, 22, at professionshøjskolen i sit virke skal være økonomisk uafhængig, og højskolens midler må alene komme professionshøjskolens formål til gode. 12 stk.1. Bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af professionshøjskolen og sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift af professionshøjskolen.. I denne paragraf tillægges bestyrelsen det overordnede ansvar for styringen af professionshøjskolen og sondringen mellem strategi og ledelse, som er omdrejningspunktet for vores analyse af de ledelsesmæssige udfordringer, introduceres. Læses der videre i loven om professionshøjskoleloven ses det, at bestyrelsen yderligere har ansvar for professionshøjskolens organisatoriske opbygning, godkendelse af studieordninger for den enkelte grunduddannelse, godkendelse af budget osv. I paragraf 12 stk. 7 fastslås, at det er bestyrelsen, som fastlægger rammerne for den øvrige ledelses virksomhed. Det nævnes dog i 13 stk.1, at bestyrelsen kan beslutte at organisere professionshøjskolen i faglige hovedområder, hvor ledelsen af hvert område varetages af en faglig områdechef. Jævnfør 4 stk.1 er det professionshøjskolens opgave at dække uddannelsesudbuddet i den region, hvor professionshøjskolen er placeret. Den sidste paragraf som vil behandles i dette afsnit er 3: 3. Professionshøjskolen har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor. Denne paragraf beskriver lederens faglige ansvar som ledere på en professionshøjskole. I bestyrelsens ansvar om effektiv drift og strategisk ledelse ligger samtidig en faglig forpligtelse, i forhold til at udbyde og udvikle de videregående uddannelser, så de udbydes på et internationalt fagligt niveau. Samtidig skal professionshøjskolen i sin ledelse derfor sørge for at imødekomme et lovmæssigt krav om at levere fagligt kvalificeret arbejdskraft til begge sektorer. 2 Alle henvisninger til paragraffer i dette afsnit stammer fra professionshøjskoleloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= (UVM 2009). Side 6 af 63

10 1.4. Problemformulering og problemfelt Ovenstående overvejelser fører os til følgende problemformulering: Hvorfor er der særlige ledelsesmæssige udfordringer knyttet til det at være leder på en læreruddannelse efter sammenlægningen under professionshøjskolerne i 2007? Hvordan kan disse udfordringer bedst håndteres? Vi mener, at have argumenteret for at der er særlige ledelsesmæssige udfordringer forbundet med overgangen til professionshøjskoler. Vi ønsker med afsæt i problemformuleringen at diskutere vilkårene for disse ledelsesmæssige udfordringer, herunder hvad disse udfordringer konkret består i. Derfor ser vi problemformuleringen som todelt. Første del af problemformuleringen vil koncentrere sig om lokaliseringen af disse udfordringer, herunder hvorfor disse udfordringer hænger sammen med oprettelsen af professionshøjskolen og ikke blot er almene ledelsesmæssige udfordringer. I besvarelsen af anden del af problemformuleringen stræber vi efter at komme med normative bud på, hvordan disse udfordringer bedst kan håndteres i forhold til at opnå et vellykket fusionsarbejde, når læreruddannelserne lægges sammen i campusområder. Denne opgaves fokus er en undersøgelse af ledelsesmæssige udfordringer for ledere på en læreruddannelse efter sammenlægningen af de forskellige læreruddannelser under professionshøjskolerne i Vi har valgt at koncentrere os om to professionshøjskoler henholdsvis UCC og UCSJ. UCC har sammen med professionshøjskolen METROPOL ansvaret for at dække udbuddet af læreruddannelse i Region Hovedstaden. Vi har i denne opgave valgt at koncentrere os om læreruddannelserne Blaagaard KDAS og læreruddannelsen Zahle under UCC. Derudover har vi fokuseret på læreruddannelserne Roskilde/Holbæk og Vordingborg under UCSJ. Vi har fravalgt at beskæftige os med de andre professionsbacheloruddannelser, da det ville blive for omfangsrigt at forsøge at favne alle uddannelserne hørende under professionshøjskolerne. Vi kan derfor med opgavens konklusion udelukkende udtale os om vilkårene for lederne på læreruddannelserne. Vi antager dog, at de ledelsesmæssige udfordringer, som opgaven vil afdække i ret høj grad vil kunne udvides til at omfatte ledelsesmæssige udfordringer, der eksisterer både på læreruddannelsen og de andre uddannelser på professionshøjskolen. Side 7 af 63

11 1.5. Lederskabsdefinition Vi vil indledningsvist begrebsdefinere opgavens brug af lederskab, en definition hentet fra Gary Yukl (2002), samt organisationsbegrebet med inspiration fra Richard Scotts teori om den åbne organisation (1992). Vi argumenterer for, hvorfor vi ser disse definitioner, som værende særlig relevante i forhold til besvarelsen af problemformuleringen, derudover vil vi løbende igennem opgaven henvise til organisationsdefinitionen. Problemformuleringens mest centrale komponent er de ledelsesmæssige udfordringer for lederne på en læreruddannelse. For at blive i stand til besvare problemstillingen, finder vi det derfor helt essentielt, at begrebsdefinere, hvad vi anser som centralt ved lederskab. leadership is the process of influencing others to understand and agree about what needs to be done and how it can be done effectively, and the process of facilitating individual and collective efforts to accomplish the shared objectives (Yukl 2002:7) Denne definition medtager både dimensionen af lederskab som en specialiseret rolle og en social indflydelsesproces på medarbejderne. Vi finder det vigtigt, at den i opgaven anvendte lederskabsdefinition kan favne begge dimensioner. Alle grupper har ifølge Yukl rollespecialisering, som inkluderer en lederskabsrolle med ansvar og funktioner, der kun kan spredes i begrænset omfang uden at skade gruppens effektivitet (Yukl 2002:3f). Dette perspektiv finder vi relevant at medtage i vores definition af lederskabet, fordi ledelsen af læreruddannelsen netop baserer sig på en hierarkisk ledelsesmodel med klart definerede arbejdsområder og en person udpeget som leder. Flere individer end et kan dog varetage den specialiserede rolle. Ansvarsområderne kan være delt i eksempelvis pædagogisk ledelse og ansvaret for læreruddannelsens økonomi. Lederskab kan derfor være delt eller fordelt på flere hænder. Denne definition medtager det væsentlige aspekt, at ledelse både inkluderer influeren på og facilitering af det nuværende arbejde i organisationen, og samtidig i høj grad involverer ledelse af fremtidige udfordringer for organisationen (Yukl 2002:7f). Lederne af læreruddannelsen har særligt været tvunget til at medtage fremtidige udfordringer i deres ledelse i 2007 ved overgangen til professionshøjskoler og nu ved de fremtidige eller igangværende campussammenlægninger Opgavens syn på organisationsbegrebet den åbne organisation Dette afsnit vil afklare opgavens syn på organisationsbegrebet. Vi ser læreruddannelsen og i forlængelse heraf professionshøjskolen som værende en organisation, der til stadighed står i et spændingsfelt imellem at skulle håndtere krav fra mange forskellige parter, herunder politiske krav i form af bekendtgørelser og interesseorganisationer, som alle har interesse i at påvirke læreruddannelsens fremtidige Side 8 af 63

12 udvikling. Vi arbejder derfor ud fra den antagelse, at læreruddannelsen ikke kan ses som en organisation, der kan anskues uafhængigt af den kontekst, hvori den er placeret. Vi er bevidste om, at dette gælder for alle organisationer. Vi mener dog, at det gælder særligt for læreruddannelsen, grundet det konstante krydspres, som uddannelsen er udsat for. Ledere af læreruddannelsen står i et krydspres mellem professionsledelse, mediebevågenhed, pres fra interesseorganisationer og strammere budgetter. Da vores antagelse således går på, at læreruddannelsen er en organisation kraftigt præget af den samfundsmæssige kontekst, vil vores definition af organisationsbegrebet findes i teoretisering om åbne systemer, hvor vi her vil anvende Richard W. Scotts (1992) karakteristik heraf. Et åbent system i Scotts teoretisering er et system, der er i stand til at opretholde sig selv på baggrund af interaktionen med dets omgivelser, gennemløbet af ressourcer for omverdenen er helt centralt for systemets funktion. Dette betyder imidlertid ikke, at åbne systemer ikke har nogen grænser. De må ligesom alle andre systemer investere tid og ressourcer i grænsevedligeholdelse. Grundet systemets åbenhed bliver det svært at fastslå, hvor organisationens grænser går (Scott 1992:89). Der findes i den åbne systemteori ikke nogen universel organisationsform. Den mest passende form afhænger derimod af hvilken opgave eller kontekst, organisationen skal imødekomme (Scott 1992:96). Forskellige miljøer repræsenterer derfor forskellige krav til organiseringen af en organisation. Som kontrast til den åbne organisation, står den lukkede organisation, der i høj grad lukker sig om sig selv, og fornyer sig derfor ikke eller kun i begrænset omfang i samspil med dets kontekst. Som eksempel herpå kan nævnes forskellige loger og den katolske kirke. Deres lukkethed skal ses i relation til organisationernes stærke traditioner, hvor de for at bevare disse traditioner i høj grad har valgt at lukke sig om sig selv, i en verden der udvikler sig i rivende fart. I forsøget på at tilpasse sig systemets eksterne miljø bliver åbne systemer typisk mere differentierede og får en mere kompleks struktur. Hierarki bliver dermed også et centralt begreb i forståelsen af den åbne organisation. Det er vigtigt at holde sig for øje, at åbne systemer er opbygget af talrige subsystemer, og selv vil være et subsystem til et større system (Scott 1992:91). Læreruddannelsernes sammenlægninger under professionshøjskolerne har gjort organisationsstrukturen langt mere kompleks end tidligere, hvor hver læreruddannelse, der førhen var selvkørende enheder, nu er blevet et en systemkomponent af mange under polyinstitutionen professionshøjskolen. Professionshøjskolen, som organisation, består selv af adskillige underenheder i form af blandt andet de enkelte professionsbacheloruddannelser. Samtidig er professionshøjskolen en delkomponent hørende under uddannelsessystemet som helhed. Et af de helt essentielle bidrag fra det åbne systemteoretiske perspektiv er anerkendelsen af, at sociale systemer består af elementer, som kun er svagt forbundet med andre elementer, og som er i stand til at foretage forholdsvis autonome handlinger (Scott:1992:88). Side 9 af 63

13 Kombinationen af det hierarkiske princip og de løse koblinger mellem systemets delkomponenter medfører, at sammenhængene og interdependensen indenfor en systemkomponent bliver større end mellem forskellige systemkomponenter. Eksempelvis kan læreruddannelserne Blaagaard KDAS og Zahle ses som delkomponenter under professionshøjskolen UCC. Zahle og Blaagaard KDAS er to relativt autonome enheder, som står stærkt hver for sig og har begyndende samarbejde, men samtidig er interdependensen mellem disse delkomponenter relativt svag. Dette kan eksempelvis ses i de to læreruddannelsers begyndende samarbejde omkring deres studieordninger, som efter overgangen til professionshøjskole i ret høj grad er blevet ensrettet. Derudover er uddannelserne nu ikke længere selvejende institutioner, de er dermed begge underlagt direktiver fra UCC s direktion. Disse tiltag peger i sidste ende i retning af en øget interpendens mellem læreruddannelserne. Interdependensen mellem de to uddannelser er dog fortsat relativt svag, idet de geografisk set stadigvæk bor langt fra hinanden og har hver sin ledelse. Scott konkluderer derfor, at organisationen samlet set står stærkere, når dets subsystemer tager form af stabile underenheder, hvor de ikke behøver konstant opmærksomhed fra subsystemer højere i systemhierarkiet og således agerer selvkørende indenfor det samlede system. I forståelsen af et åbent system bliver det derfor essentielt at fokusere på systemets omgivelser og interne komponenter. Dette perspektiv vil implicit danne baggrund for opgavens argumentation, hvori vi både vil fokusere på systemets omgivelser i form af input til organisationen i form af politiske initiativer samt det interne forhold mellem systemets komponenter (de enkelte læreruddannelsessteder) Opgavens fremgangsmåde Dette afsnit vil gennemgå opgavens fremgangsmåde og kronologi. I næstkommende afsnit vil vi diskutere relevante etiske overvejelser i relation til forskerrollen og besvarelsen af problemformuleringen. Yderligere vil vi argumentere for og diskutere anvendelsen af enkeltinterviewet som metode, samt hvorfor praktiske forhold gjorde, at vi måtte gå på kompromis med forhold omkring interviewsituationen for at imødekomme informanters ønsker. Vi diskuterer vores anvendelse af interviewguides, idet udformningen af interviewguides har været meget styrende for den senere analyseudformning. For at skabe et overblik over de enkelte læreruddannelser har vi desuden valgt at medtage en profil over den enkelte læreruddannelse. Dette bliver især relevant i analysen, hvor den enkelte læreruddannelsesprofil har konsekvenser for deres omstillingsparathed i forbindelse med oprettelsen af professionshøjskolen og campussammenlægningen. Side 10 af 63

14 Dernæst præsenteres analysestrategien, herigennem skabes et overblik over den kommende analyse, og der argumenteres for sammenhængen mellem empiri og analyse. Vi har valgt at opdele analysen i to dele henholdsvis at skabe sig ledelsesrum og fusionsarbejde. Begge afsnit indledes med teoretiske betragtninger, som vil virke understøttende for analysen. Analysedelen omhandlende fusionsarbejde vil munde ud i de normative anbefalinger til lederne, som anden del af problemformuleringen favner. Som overgang til opgavens konklusion reflekterer vi over opgavens anvendelse af metode og teori, samt en vurdering af muligheden for at generalisere de ledelsesmæssige udfordringer. Vi vil afslutningsvis sammenfatte de ledelsesmæssige udfordringer for lederne i en konklusion, som vil lede over i en perspektivering omhandlende, hvorvidt overgangen til professionshøjskoler har betydet en bedre grunduddannelse. Side 11 af 63

15 2. Etiske overvejelser Vi har igennem dette bachelorprojekt løbende reflekteret over de etiske forhold i forbindelse med dataindsamlingen. I et undersøgelsesforløb er det centralt, at man som vidensproducenten forholder sig opmærksomt på den rolle, man antager undervejs i forsøget på at værne om de krav, der stilles til forskerrollen (Kvale 1997:123; ASA 1999). Interviewundersøgelsen er et moralsk foretagende, som kræver forskerens refleksion og stillingstagen til undersøgelsens mål gennem hele undersøgelsesprocessen. Undersøgelsens dataindsamling udgøres af fem kvalitative interview. I den forbindelse står vi med ansvaret for at sikre deres indforståethed med vilkårene for deltagelse i dette bachelorprojekt. Ved selve interviewet er vores informanter blevet informeret omkring opgavens generelle formål (ASA 1999:12). Informanterne har efterfølgende fået tilsendt de citater, som vi har brugt i analysen 3. De har derefter fået mulighed for at komme med indvendinger imod anvendelse af disse citater. Ingen har dog haft indvendinger imod de pågældende citater 4. Dette giver os størst mulig chance for at berøre alle aspekter af vores problemstilling (Kvale 1997:118). Samtidigt foreligger der også et ønske om at definere mindst muligt på forhånd, i forsøget på ikke at påvirke vores informanter. Vi ser her et dilemma omkring henholdsvis en over-og en underinformation af informanterne. Det handler om at være så specifik nok til at informanterne ved, hvad undersøgelsen omhandler, men ikke så specifik at de føler sig styret af den information, de har modtaget inden interviewet det handler om at sikre, at der hverken ledes for meget eller vildledes. Der eksisterer ingen anonymisering af informanter i denne opgave. Vurderingen og valget angående den generelle aftale om konfidentialitet er foretaget på baggrund af opgavens karakter (ASA 1999:9). Opgaven arbejder åbent omkring de involverede professionshøjskoler og deltagende ledere. Analysen af karaktertrækkene ved to særlige læreruddannelser havde ikke været mulig i samme udstrækning, såfremt vi havde været nødsaget til at anvende anonymisering. Vi kan ikke sikre informanternes fulde anonymitet, eftersom de er bekendt med hinandens deltagelse i projektet. Vores informanter er dog blevet tilbudt muligheden for brugen af et dæknavn i opgaven. Ingen af informanterne takkede dog ja til denne mulighed. Vi er bevidste om, at vores informanter står som repræsentanter for deres læreruddannelser og derfor ønsker at fremstille disse bedst muligt. Vi har i analysen søgt at respektere dette ønske. 3 Se bilag 3 for følgebrev til lederne omkring informeret samtykke. 4 Der er i denne forbindelse fra en enkelt informant blevet fremsat et ønske om at komme i besiddelse af opgaven, når denne er færdig. Et ønske vi forsøger at efterkomme ved at videregive den pågældende informant en særudgave af opgaven. Side 12 af 63

16 Slutteligt skal vi som vidensproducenter tage højde for vores forskerrolles fortolkningsmonopol i forbindelse med den tilvejebragte viden, interviewet producerer (Kvale 1997:115). Her har vi blandt andet i transskriptionsfasen arbejdet stringent for at opretholde en loyal skriftlig transskription af informantens mundtlige udsagn. Yderligere har vi i analysen af interviewene inddraget overvejelser om, hvor dybdegående og kritisk en tilgang vi bør påtage os i fortolkningsfasen. Opgavens benævnte forbehold foretages i kraft af det ansvar, vi står med i forhold til at sikre størst mulig beskyttelse af vores informanter (Pels 2000:138). Side 13 af 63

17 3. Metodiske valg det kvalitative interviews fundering Følgende afsnit omhandler undersøgelsens metodiske baggrund for opgavens empiri. Den metodiske indgangsvinkel udgøres primært af fire kvalitative enkeltinterview og et enkelt kvalitativt dobbeltinterview. Her vil vi således redegøre for de praktiske forhold omkring dataindsamling, samt diskutere og vurdere de overvejelser, der er afstedkommet i forbindelse med anvendelsen af vores metodiske tilgang. Her vil vi teoretisk gøre brug af Jennifer Mason og hendes argumentationer for den bedst mulige tilgang ved anvendelsen af kvalitativ metode, samt Steinar Kvales argumentation for interviewets magtspil. I vores søgen efter at skabe indsigt i logikker omkring ledelsesmæssige udfordringer er validitet relevant. Vi søger at opnå valid indsigt. Derfor vil vi i denne metodedel argumentere og eksplicitere vores ræsonnementer og motivationer. Kvaliteten af vores resultater er grundet i gennemsigtigheden i metode såvel som forløbet, derfor er det en løbende diskussion opgaven igennem (Mason 2006:189) Formål hvorfor enkeltinterview? Formålet med brugen af det kvalitative forskningsinterview har været at opnå et indblik i uddannelsesledernes erfaring, perspektiv og tanker, de har gjort sig omkring de ledelsesmæssige udfordringer efter overgangen til professionshøjskole. I forlængelse heraf er vi interesserede i, hvordan informanten håndterer disse udfordringer. Dette finder vi, at enkeltinterviewet giver mulighed for i kraft at metodens potentiale til at søge dybere ned i informanternes perceptioner af de ledelsesmæssige udfordringer. Vi har således foretaget en vurdering vedrørende, hvilken metodisk tilgang som bedst kan bidrage til besvarelsen af vores problemformulering. Her er enkeltinterviewets dybde vægtet og prioriteret særligt højt. Hverken den kvantitative metodes generaliserbarhed og objektivitet eller det etnologiske observationsstudies tilvejebringelse af tavs viden synes brugbart i forhold til at kunne komme tæt nok på til at forstå verden gennem vores informanters øjne (Bryman 2004:287). Vi er dog bevidste om, at vi højest sandsynligt ikke har fået alle aspekter frem omkring den enkelte informants tanker. Der kan foreligge informationer, som informanterne vurderer ikke at ville dele med fremmede eller ikke fortælles, fordi de synes for banale at sætte ord på eller måske blot glemmes i situationen. Side 14 af 63

18 Dobbeltinterviewet Der er desuden, efter uddannelsesleder på UCSJ Stina Møllenbach og uddannelsesdirektør UCSJ Gert Fosgraus ønske, foretaget et enkelt dobbeltinterview som en del af projektets empiriske dataindsamling. Vi er derfor nødt til at tage stilling til de særlige forhold, der spiller ind på denne interviewsituation. I denne interviewsituation står vi til forskel fra i enkeltinterviewet overfor en interaktion, hvor informanternes perception af virkeligheden ikke nødvendigvis er den samme. Dog bør her medtages den betragtning, at informanterne kendte hinanden i forvejen. Vi oplevede i interviewsituationen, at den ene informant dominerende dialogen i ret stort omfang. Således sad den ene informant afventende, mens den anden tog teten. Samtidig var det tydeligt, at der var et klart defineret hierarki mellem de to informanter. På trods af den enes meget længere taletid var det klart, at når den afventende informant så bød ind, var der nærmest ærbødig stilhed. Se eksempelvis (D: 81-90) 5. Kommende afsnit vil diskutere adgangen til feltet, vores rekrutteringskrav og metode Adgang til feltet, rekruttering og krav Opgavens analyse vil naturligvis være influeret af, hvilke læreruddannelser, der har udgjort basis for dataindsamlingen. Dette kan blandt andet begrundes ud fra Masons argument for at konstruktionen af ethvert givent fænomen altid er knyttet til en bestemt historisk og kulturel kontekst. Således står de givne læreruddannelser afgørende i forhold til, hvordan vi som forskere ser feltet (Mason 2006:91). Udvælgelsen af informanter har fundet sted som et fortløbende procesarbejde. Efter at have dannet os overblik over de danske professionshøjskoler har vi orienteret os på de enkelte læreruddannelsers hjemmesider. Her har vi som nævnt i indledningskapitlet valgt at arbejde med en professionshøjskole i hovedstaden UCC og en professionshøjskole i provinsen UCSJ 6. Vores rekrutteringskrav har været relativt simple. Det har været en nødvendighed, at informanten besad en ledelsesfunktion på en af de læreruddannelser, som hører under enten professionshøjskolen UCC eller UCSJ. Dette kriterium er en direkte konsekvens af problemformuleringens genstandsfelt omhandlende ledelsesmæssige udfordringer, eftersom målet med interviewene har været at opnå indblik i lederes oplevelser, forståelser, forestillinger og tanker. Vi har tilstræbt at opnå interview med informanter svarende til mindst én uddannelsesleder fra hver læreruddannelse under samme professionshøjskole samt en enkelt overordnet, fx grund- 5 Henvisninger til interviewene består af et bogstav, som henviser til interviewet i bilagsmaterialet, bilag 8, samt af linjenumre. 6 Se interviewinvitation bilag 1. Side 15 af 63

19 uddannelsesdirektør eller uddannelseschef fra hver professionshøjskole. Se bilag 2 for informantpræsentation. Alle interview har fundet sted på informanternes arbejdspladser, hvilket har betydet, at vi i forbindelse med interviewet har haft mulighed for at danne os et indtryk af atmosfæren på den enkelte læreruddannelse. Der er ingen tvivl om, at dette indtryk har influeret på vores beskrivelse af de enkelte læreruddannelsers profiler. Idet vi hermed som interviewere selv har fornemmet stemningen på den pågældende læreruddannelse. Læreruddannelsesprofilerne følger i det kommende afsnit, idet vi agter at anvende læreruddannelsernes profiler aktivt i analysen. Vi holder os her naturligvis for øje, at disse profiler ikke er objektive billeder på den enkelte læreruddannelse, men udelukkende er set fra ledernes synspunkter. Dette gør dem ikke mindre brugbare i denne sammenhæng, fordi vi er interesserede i de ledelsesmæssige udfordringer fra ledernes synspunkter Professionshøjskolernes profiler Det er i beskrivelsen af den enkelte læreruddannelse værd at bemærke, som Louise Thiem uddannelsesleder på læreruddannelsen Roskilde/Holbæk, nævner i sit interview; at i og med, at læreruddannelsen er så lovmæssigt reguleret, som det er tilfældet, så er det jo ikke fordi, at der er så mange muligheder at skille sig ud (E: ). Læreruddannelserne vil derfor fremstå forholdsvis ens på trods af deres forsøg på at skille sig ud i forhold til de studerende. De følgende profiler er baseret på uddannelsesledernes egne beskrivelser af deres læreruddannelse Læreruddannelsen Zahle Læreruddannelsen Zahle er en læreruddannelse med en 150 års lang tradition bag sig, som i dag rummer 1500 studerende. Zahle er kendetegnet ved at være en af de eneste læreruddannelser i landet som har så mange ansøgere, at det kræver et særligt snit at komme ind. Dette hænger naturligvis også sammen med Zahles attraktive placering i indre København. Læreruddannelsen adskiller sig yderligere ved at være den eneste læreruddannelse i landet, som udbyder fransk som linjefag. Det bliver igennem interviewet med uddannelsesleder på Zahle Lis Madsen klart, at hendes ledelsesmæssige vurdering af overgangen til campus er kraftigt præget af Zahles traditionsrige historie. Man mærkede som interviewer tydeligt en tilknytning til bygninger og en mere konservativ tilgang til campussammenlægningen end på de andre læreruddannelser. Et centralt tema i interviewet med Lis Madsen bliver derfor, hvordan Side 16 af 63

20 man kan bære organisationskulturen fra Zahle med ind i campus. Dette skyldes naturligvis også, at Zahle hidtil er gået udenom nogle af de fusioner, som de andre læreruddannelser er blevet tvunget ind i (A: ) Blaagaard KDAS Læreruddannelsen Blaagaard KDAS er beliggende i Gladsaxe i grønne omgivelser, med gode faciliteter i forhold til undervisningen i naturfag og idræt. Yderligere er der en større etnisk mangfoldighed blandt de studerende, hvilket afspejler sig i læreruddannelsen både i form af en styrke og en udfordring. En styrke fordi en blandet studentergruppe rummer særlige dynamikker, og en udfordring fordi det er sværere at fastholde etniske danskere på uddannelserne. Blaagaard KDAS arbejder i øjeblikket med en strukturændring af undervisningen for de kommende årgange med placeringen af de pædagogiske fag allerede fra studiestart, hvor de før lå placeret på andet studieår, derudover gøres de små linjefag toårige i stedet for etårige. For nylig, efter overgangen til professionshøjskolerne, blev læreruddannelsen Blaagaard fusioneret med KDAS, denne nyligt overståede fusion gør Blaagaard KDAS til en mere omstillingsparat organisation end Zahle, på trods af, at Jon Gade ligeledes begræder det fremtidige tab af fysiske forhold ved campussammenlægningen (B: ; ) Læreruddannelsen Vordingborg Læreruddannelsen i Vordingborg har inden sammenlægningen til professionshøjskole prioriteret et højere timetal end det vejledende fra Undervisningsministeriet. Derudover muliggør uddannelsens placering i provinsen, at der kan skabes et tæt samarbejde med de lokale aftagere af folkeskolelærere. Læreruddannelsen i Vordingborg står ikke overfor en campussammenlægning med de andre læreruddannelser i UCSJ, men ligger allerede placeret sammen med en pædagoguddannelse i Vordingborg. I UCSJ er det blevet besluttet, at de to læreruddannelser i Vordingborg og Roskilde/ Holbæk skal dele studieordning, hvilket naturligvis betyder, at der ikke er så stor afvigelse mellem disse uddannelsesinstitutioner (D: ) Læreruddannelsen Roskilde/Holbæk Læreruddannelsen i Roskilde er et nystartet uddannelsessted efter overgangen til professionshøjskolerne. Dette afspejles også i uddannelsesinstitutionens lokaler, som i dag har til huse i en kontorbygning i Trekroner udenfor Roskilde. En tilstand af midlertidighed præger faciliteterne, og Louise Thiem er der- Side 17 af 63

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession årgang 2007 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession Bodil Nielsen og Lars Christensen Professionshøjskolen UCC Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Klaus Michael Jensen, Michael Rasmussen, Claus Niller Nielsen, Anne-Grethe Andersen, Mathilde Kinnberg, Kristian Christrup Larsen

Klaus Michael Jensen, Michael Rasmussen, Claus Niller Nielsen, Anne-Grethe Andersen, Mathilde Kinnberg, Kristian Christrup Larsen Mødereferat Mødedato: Tirsdag den 16. november 2010 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: Til stede: Fraværende: Grethe Funch Pedersen, Benedicte Hesselager, Camilla

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Patientforløb Ledelse på tværs af specialer og klinikker

Patientforløb Ledelse på tværs af specialer og klinikker Patientforløb Ledelse på tværs af specialer og klinikker Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet 25 februar 2016, Skejby Jørn Bols, Viceklinikchef (Forløb), Klinik Diagnostik Charlotte Allerød, Viceklinikchef

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen Velkommen til workshoppen: Vejledning i uddannelsesinstitutioner optagelse, gennemførelse og karrierevejledning V/Randi Skovhus Helle Toft Lis Boysen Hovedspørgsmål for workshoppen: Hvad forstår man ved

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Referat uddannelsesudvalget for læreruddannelsen d. 28.1.14

Referat uddannelsesudvalget for læreruddannelsen d. 28.1.14 Referat uddannelsesudvalget for læreruddannelsen d. 28.1.14 Til stede: Aase Schmidt, Marianne Slettebjerg, Mette Bruun, Stina Møllenbach, Anne Grethe Arenkilde, Martin Pedersen, Grethe From Petersen, Bjarne,

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

ledelse Diplomuddannelsen i

ledelse Diplomuddannelsen i Diplomuddannelsen i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse udbydes af Center for Diplomledelse, et samarbejde mellem Køge Handelsskole, Handelsskolen Sjælland Syd og University College Sjælland. Ansøgningsfrist

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere