CiFri. Selvejende institutioner i Danmark. 01: 2013 Arbejdsnotat Netværk for forskning i Civilsamfund og Frivillighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CiFri. Selvejende institutioner i Danmark. 01: 2013 Arbejdsnotat Netværk for forskning i Civilsamfund og Frivillighed"

Transkript

1 CiFri Netværk for forskning i Civilsamfund & Frivillighed Malene Thøgersen Selvejende institutioner i Danmark Institutionernes udvikling, udbredelse og karakter på udvalgte samfundsområder 01: 2013 Arbejdsnotat Netværk for forskning i Civilsamfund og Frivillighed

2 Selvejende institutioner i Danmark Institutionernes udvikling, udbredelse og karakter på udvalgte samfundsområder Af Malene Thøgersen 01: 2013 Arbejdsnotat Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed ISBN: ISSN: Udgiver: Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed ved Lars Skov Henriksen Aalborg Universitet Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Kroghstræde 5 DK-9220 Aalborg Ø Arbejdsnotatet kan downloades via

3 Indhold Indledning 2 Selvejende institutioner på grundskoleområdet 5 Selvejende institutioner på daginstitutionsområdet 11 Selvejende institutioner på ældreområdet 16 Selvejende institutioner på handicapområdet 19 Selvejende institutioner for socialt udsatte 23 Opsamling og diskussion 26 Litteratur 32 1

4 Indledning Selvejende institutioner har spillet en stor rolle i udviklingen af den danske velfærdsstat og udgør stadig en vigtig del af den samlede frivillige sektor i Danmark. Historisk set er mange af de sociale tilbud, som vi kender i dag, startet af frivillige organisationer. Med udbygningen af velfærdsstaten blev en stor del af de sociale opgaver overtaget af det offentlige, men mange selvejende institutioner har bevaret deres engagement på området - ofte i tæt samspil med det offentlige (Henriksen & Bundesen 2004). De selvejende institutioner agerer altså typisk på områder, hvor det offentlige har ansvaret for, at opgaverne bliver løst. Mange er helt overvejende offentligt finansieret og er derfor også underlagt en række krav fra offentlig side (Ibsen & Habermann 2005, 16). Det kan både være overordnede lovgivningsmæssige krav og mere specifikke krav nedfældet i driftsoverenskomster mellem selvejende institutioner og fx kommuner 1. Begrebet selvejende institutioner findes ikke andre steder end i Danmark (Ibsen & Habermann 2006, 97). Den selvejende organiseringsform svarer dog i vid udstrækning til det, man i mange andre lande betegner som non-profit-formen. For at en organisation skal kunne betegnes som en selvejende institution, skal de betingelser, der normalt stilles i definitionen af frivillige organisationer være opfyldt. Dette indebærer, at der skal være tale om en institutionaliseret enhed, at organisationen er privat/ikke offentlig, at organisationen arbejder nonprofit (dvs. at et eventuelt overskud enten skal bruges internt i organisationen eller til øvrige almennyttige formål), at organisationen er selvbestemmende og frivillig (dvs. at deltagelse i organisationen er frivillig, og at der indgår et vist element af frivilligt arbejde)(ibsen & Habermann 2005, 11ff). I de fleste selvejende institutioner spiller det frivillige arbejde dog en begrænset rolle i forhold til den samlede arbejdsmængde. Det overordnede ansvar for institutionen ligger i langt de fleste tilfælde hos en valgt eller selvsupplerende bestyrelse (Ibsen & Habermann 2006, 123). I litteraturen om non-profit-formen er det især institutionernes manglende mulighed for at trække overskuddet ud af institutionen, som er i fokus (Galaskiewicz & Bielefeld 2001, 6). I institutionernes selvforståelse er det dog typisk retten til frihed og selvbestemmelse, som fremhæves (Ibsen & Habermann 2006, 134). På grund af de tætte relationer mellem de selvejende institutioner og den offentlige sektor, og det faktum at selvejende institutioner ofte er underlagt mange af de samme præmisser som offentlige institutioner, kan det dog i praksis være svært at skelne mellem de forskellige organiseringsformer. Skellene er blevet mere utydelige over de senere år, hvor brugerbestyrelser og andre former for inddragelse også er blevet en integreret del af mange offentlige institutioner (Hansen & Henriksen 1 Juridisk set er de selvejende institutioner principielt underlagt fondslovgivningen. Dette gælder dog ikke selvejende institutioner, som via andre lovgivninger er underlagt så høj en grad af offentlig tilsyn og økonomisk kontrol, at der ikke er behov for regulering gennem fondslovgivningen derudover (Fondsloven 1). 2

5 2001, 14f; Ibsen & Habermann 2005, 16). På trods af lighederne adskiller de selvejende institutioner sig dog ved, at de trods driftsoverenskomster og lovmæssige krav - har en friere status og en større grad af selvbestemmelse end offentlige institutioner. Derudover bygger mange selvejende institutioner på et særligt værdigrundlag eller en bestemt pædagogisk praksis. På trods af den store rolle selvejende institutioner spiller i den samlede danske frivillige sektor, er det imidlertid forholdsvist begrænset, hvad der findes af viden omkring de selvejende institutioners rolle og udbredelse. Frivillighedsundersøgelsen fra 2004 er den mest omfattende undersøgelse af de selvejende institutioner på samtlige samfundsområder. Undersøgelsen omfattede en total registrering af alle selvejende institutioner på Fyn og en spørgeskemaundersøgelse blandt disse. Der findes ikke nogen samlende oversigt over udbredelsen af selvejende institutioner på alle områder, men på Fyn blev der i 2004 registeret 600 selvejende institutioner. Hvis det antages, at Fyn er repræsentativ for landet som helhed, vil det sige, at der findes cirka 7000 selvejende institutioner på landsplan (Ibsen & Habermann 2006, 100) 2. I 2009 udgav Finansministeriet en rapport om de selvejende institutioner på tværs af samfundsområder. Rapportens genstandsfelt er dog de selvejende institutioner, der får statsligt tilskud. Derved medtages også de statslige selvejende institutioner, som fx gymnasier og universiteter, mens de selvejende institutioner, som udelukkende får kommunalt tilskud, ikke indgår i analysen. Det betyder også, at langt de fleste sociale institutioner ikke indgår. Formålet med rapporten er derudover at belyse, hvordan styringen og reguleringen af de selvejende institutioner kan forbedres fremadrettet. Der er således ikke fokus på udviklingen over tid eller på forklaringer af forskelle og ligheder mellem de selvejende institutioner på tværs af samfundsområder (Finansministeriet 2009). Udover disse undersøgelser og rapporter, der går på tværs af samfundsområder, er meget af den eksisterende viden begrænset til enkeltområder. Flere af disse bidrag har i høj grad haft til formål at sætte fokus på de udfordringer henholdsvis selvejende institutioner og kommunerne oplever, og på hvordan samspillet mellem parterne kan udvikles fremover (Hansen & Henriksen 2001; Dialogforum 2004; Biil, Christiansen et al. 2007; Ihle 2007; Ramböll 2011; Møller 2012; Petersen, Olsen et al. 2013; Wulff 2013). Samlet er der dermed relativt begrænset tilgængelig viden på området. Dette gælder både i forhold til forskellene på udviklingen i udbredelsen af selvejende institutioner på tværs af samfundsområder, men også i forhold til hvordan forskelle og ligheder mellem selvejende institutioner og offentlige institutioner i praksis kommer til udtryk gennem de ydelser, der leveres til borgerne. Dette notat er udarbejdet i forbindelse med den danske del af det nordiske projekt Outsourcing of Scandinavian 2 Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet, da der eksempelvis er relativt mange frie skoler på Fyn, ligesom der også er flere selvejende idrætshaller vest for Storebælt, end der er på Sjælland (Ibsen & Habermann 2006, 100). 3

6 Welfare Societies 3. Projektets overordnede formål er at belyse, hvilken betydning det har for borgerroller, hvorvidt velfærdsydelser leveres af offentlige, private eller frivillige aktører. Fokus i den danske case er særligt på sammenligningen af offentlige og selvejende institutioner. Som baggrund for projektet har det været nødvendigt at indsamle en række oplysninger om de selvejende institutioners udvikling og den geografiske spredning i udbredelsen af disse. Dette notat er resultatet af dette arbejde og har til formål at give et overblik over selvejende institutioner på daginstitutionsområdet, grundskoleområdet, ældreområdet, handicapområdet og området for socialt udsatte i Danmark. Der er dermed foretaget en afgrænsning af samfundsområder ud fra projektets fokus, og der er derfor ikke tale om et totalt billede af hele det selvejende område. Projektets empiriske del har udelukkende fokus på grundskoleområdet og ældreområdet. De øvrige områder inddrages dog alligevel i notatet dels for at sætte de selvejende institutioner på disse udvalgte områder i perspektiv, og dels for at give et bredere billede af de selvejende institutioners rolle i samfundet som helhed. Det skal dog nævnes, at hele kulturog fritidsområdet (idrætshaller, selvejende museer mv.) samt selvejende institutioner for lokalsamfund (forsamlingshuse mv.) slet ikke indgår i notatet 4. Det skal desuden bemærkes, at det varierer meget på tværs af områder i forhold til, hvor meget information, der er tilgængeligt. Skoleområdet og daginstitutionsområdet er generelt de områder, hvor der forefindes mest information, mens den tilgængelige viden er betydeligt mere sparsom på de øvrige områder. Derfor varierer det, hvilke temaer der tages op under de enkelte områder. Der gives en kort præsentation af de typer af selvejende institutioner, der findes inden for hvert af de udvalgte områder. Derudover gives et overblik over udviklingen på de respektive områder fra 2000 og frem til i dag 5. Med udgangspunkt i niche-teorien (Galaskiewicz & Bielefeld 1998; Galaskiewicz & Bielefeld 2001) diskuteres afslutningsvist de mulige forklaringer på de viste udviklingstræk og på den varierende rolle, de selvejende institutioner spiller på de respektive samfundsområder. 3 Forskningsprojektet er finansieret af det norske forskningsråd og ledes af Karl Henrik Sivesind på Institut for Samfunnsforskning i Oslo. En kort beskrivelse af det samlede projekt kan ses på 4 På længere sigt ville det være interessant at lave et udblik til de øvrige områder. I særdeleshed kulturområdet, som i et længere historisk perspektiv kan være et centralt element i forhold til forklaringen af de selvejende institutioners udbredelse og karakterer i dag. Dette er dog desværre ikke muligt inden for rammerne af dette projekt. 5 Den pågældende periode er valgt, da det grundet projektets fokus er nødvendigt med en grundig afdækning af de aktuelle tendenser på området i forhold til udvælgelsen af casekommuner. Ideelt set ville en kombination af det aktuelle og et længere historisk perspektiv dog have været ønskeligt, så udviklingstendenserne kunne følges over længere tid. Dette har imidlertid ikke været muligt grundet projektets rammer og de begrænsede statistiske informationer på området. 4

7 Selvejende institutioner på grundskoleområdet Undervisningsområdet i bred forstand omfatter størstedelen af landets selvejende institutioner (Finansministeriet 2009, 61). Den følgende gennemgang er dog afgrænset til de selvejende institutioner på grundskoleområdet, som samlet betegnes som friskoler og private grundskoler. Disse skoler har en lang historie, da den første friskole blev oprettet i En væsentlig forudsætning for udviklingen af denne type af skoler er, at der ifølge Grundloven ikke er skolepligt i Danmark men udelukkende undervisningspligt. Derfor er der mulighed for at oprette alternativer til folkeskolen (Grundloven 76). Der skelnes i daglig tale mellem friskoler og private grundskoler. Denne sondring afspejles i de to største interesseforeninger på området: Dansk Friskoleforening og Danmarks Privatskoleforening 6. I praksis er det dog vanskeligt at lave en klokkeklar sondring mellem de to overordnede typer. Både friskoler og private grundskoler er organiseret som selvejende institutioner. Det vil blandt andet sige, at alle indtægter skal bruges internt på skole- og undervisningsvirksomhed. Friskoler og privatskoler er også underlagt den samme lov: Loven om friskoler og private grundskoler også kaldet Friskoleloven. Skolerne får et statsligt driftstilskud, som er baseret på antallet af elever (Friskoleloven 10). Beløbet pr. elev er bestemt som 72 % af folkeskolernes gennemsnitlige elevudgift. Derudover er der en forældrebetaling, som ligeledes er med til at finansiere den daglige drift. Forældrebetaling er et krav, for at skolen kan modtage statslig støtte. Det er dog op til skolerne selv at fastsætte beløbets størrelse 7. Kommunerne har dermed ikke økonomiske udgifter til skolernes drift (www.friskoler.dk). Skolerne skal følge bestemmelserne i friskoleloven, som overordnet sikrer, at undervisningen står mål med undervisningen i folkeskolen herunder er friskoler og private grundskoler forpligtet til at udarbejde målbeskrivelser for samtlige fag (Friskoleloven). Der er dog plads til en betydelig grad af selvbestemmelse i forhold til skolens virksomhed. Eksempelvis bestemmer skolerne selv, hvilke elever de vil optage. Det er skolens bestyrelse, som har det overordnede ansvar for skolens drift og økonomi herunder det personalemæssige ansvar, skolens bygninger mv. (www.friskoler.dk 2013). Den største forskel mellem friskolerne og privatskolerne er af kulturel og historisk karaktér. Friskolerne er typisk oprettet på initiativ af en gruppe af forældre, som ønsker et alternativ til folkeskolen. Der er ikke krav om, at lærerne skal være seminarieuddannede, og der er heller ikke krav om, at skolerne skal udbyde folkeskolens afgangsprøve, selvom størstedelen alligevel gør det. Privatskolerne udspringer historisk fra de traditionelle eksamensskoler (Møller 2012, 10). På privatskolerne er alle lærere seminarieuddannede, og alle skoler udbyder folkeskolens afgangsprøver. Antalsmæssigt udgør 6 Ud over disse to findes der en række mindre interesseorganisationer på området: Foreningen af Tyske Mindretalsskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler og foreningen Lilleskolerne. Flere af skolerne i disse foreninger er dog samtidig medlem af en af de to hovedorganisationer (Møller 2012, 10f). 7 I 2011 var den gennemsnitlige årlige forældrebetaling på Dansk Friskoleforenings medlemsskoler på kr. (www.friskoler.dk). 5

8 friskolerne langt den største del af de frie grundskoler, men de private grundskoler er betydeligt større end friskolerne. Selvom privatskolerne i dag antalsmæssigt kun udgør omkring ¼ af samtlige friskoler og private grundskoler, står de for omkring halvdelen af det samlede elevtal (www.privatskoleforeningen.dk). Friskoler og private grundskoler er generelt væsentligt mindre end folkeskolerne. Således var det gennemsnitlige elevtal i folkeskolen i på 383 elever, mens der i de friskoler og private grundskoler gennemsnitligt var 193 elever 8. Knap 35 % af friskolerne og de private grundskoler har under 100 elever (UNI-C 2012). Også klassekvotienterne er væsentligt lavere end i folkeskolen (Danmarks Statistik, (KVOTIEN). Friskolerne og de private grundskoler omfatter en høj grad af forskellighed både i forhold til størrelse og i forhold til det værdiggrundlag, de bygger på. Den største del af skolerne er grundtvigske friskoler, men der findes også mange andre typer af skoler fx skoler for bestemte religiøse retninger eller skoler, der benytter særlige pædagogiske principper (Danmarks Privatskoleforening 2012). Fælles for skolernes selvforståelse er, at de lægger vægt på friheden til selv at træffe beslutninger på en lang række områder. Selvom skolerne er selvejende er både friskoler og privatskoler dog underlagt en betydelig grad af offentlig styring og kontrol gennem lovgivningen og den statslige støtte (Balle & Balle-Petersen 1996; Ibsen & Habermann 2005, 22). Som det ses i den nedenstående figur, er der i de seneste år sket en stigning i antallet af selvejende institutioner på skoleområdet. I 2000 var der 460 friskoler og private grundskoler, mens antallet i 2011 var vokset til 526. I den samme periode er der sket et fald i antallet af folkeskoler fra 1673 til Tallene skal ses i lyset af en stigende tendens til lukninger af små folkeskoler i særdeleshed i perioden efter kommunalreformen i hvilket i nogle tilfælde fører til oprettelsen af især friskoler. Ses der på forskellene mellem friskoler og private grundskoler, har stigningen i antallet af skoler da også været større blandt friskolerne end blandt de private skoler (Møller 2012). 8 Ses der separat på skoler, der er medlem af Dansk Friskoleforening, var det gennemsnitlige antal elever i 2012 på 124 (www.friskoler.dk). 6

9 Figur 1: Antal folkeskoler, friskoler og private grundskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler År Kilde: Institutionsregistret, Ministeriet for Børn og Undervisning. Antallet af grundskoler er opgjort i pr. 1. oktober i året, og giver et øjebliksbillede af bestanden, da registret opdateres løbende. Ses der i stedet på antallet af elever i hhv. folkeskoler, og friskoler og private grundskoler, tegner der sig et lignende billede. Friskolerne og de private grundskoler står for en svagt stigende andel af det samlede elevtal for grundskolerne fra 13,6 % i 2007 til 15,3 % i Stigningen er dog ikke så stor, som det umiddelbart kunne forventes i forhold til udviklingen i antallet af de to skoletyper. Dette skyldes primært, at det gennemsnitlige elevtal i folkeskolen samtidig har været stigende på grund af skolesammenlægninger og lukninger af mindre skoler. Bare i 2011 og 2012 har kommunerne lukket eller sammenlagt næsten 300 folkeskoler primært i områder hvor elevtætheden har været lav (Feilberg & Hovgaard 2012). 7

10 Figur 2: Udvikling i fordelingen af elever % Folkeskolen Friskoler og private grundskoler År Kilde: Danmarks Lærerforenings hjemmeside (tal og analyser). Baseret på oplysninger fra UNI C Statistik & Analyse via Ministeriet for Børn og Undervisning. Note: Indtil 2007/08 indgår ikke elever, som går på efterskoler mm., men kategorien folkeskoleelever indeholdt da kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Fra 2007/08 indeholder tabellen ikke oplysninger om elever i dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, efterskoler, efterskoler med et særligt tilbud, kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler samt specialskoler for børn. Ses der på den geografiske fordeling af de selvejende institutioner på skoleområdet er der en klar tendens til, at disse skoletyper er mere udbredte i nogle landsdele end andre. Tabel 1: Friskoler og private grundskoler - geografisk fordeling Region Indbyggere Antal friskoler og private grundskoler Antal friskoler og private grundskoler/ Andel af elever i friskoler og private grundskoler indbyggere Midtjylland ,3 12,9 % Nordjylland ,0 11,2 % Syddanmark ,2 15,9 % Sjælland ,2 16,5 % Hovedstaden ,4 17,9 % Kilder: (Privatskoleforening 2012), Danmarks Statistik, (U1907) (Tal fra 2011). Disse overordnede tal dækker dog over endnu større lokale variationer. Eksempelvis er der i nogle områder på Fyn en stærk tradition for friskoler. Den gennemsnitlige andel af elever, der går i friskoler og private grundskoler, er således på knap 20 % for de fynske kommuner. Dette dækker dog igen over variationer på kommuneniveau. Eksempelvis går knap 30 % af eleverne i både Faaborg/Midtfyn og 8

11 Nyborg kommune i friskole, mens det samme kun er tilfældet for 12 % af eleverne i nabokommunen Kerteminde. Dette tyder på, at der er nogle meget lokale og kulturelle forhold på spil i forhold til forklaringen af udbredelsen af selvejende institutioner på skoleområdet. Derudover ses det også, at der er forskel på skolernes størrelse på tværs af landsdele. Region Hovedstaden er således den region, der har det laveste antal af friskoler og private grundskoler pr indbyggere, men samtidig har regionen den højeste andel af elever, der går i friskoler og private grundskoler. Dette skyldes, at der i hovedstadsområdet findes mange store privatskoler. På kommuneniveau udgør friskolerne og de private grundskoler gennemsnitligt 14,3 % af det samlede elevtal (www.statistikbanken.dk (U1907)). Den nedenstående tabel viser de 15 danske kommuner, som har den højeste andel af elever i friskoler og private grundskoler. Tabel 2: Top-15 kommuner: Andelen af elever i friskoler og private grundskoler Kommunenavn Elevtal offentlige grundskoler Elevtal friskoler og private grundskoler Elevtal i alt Andelen af elever i friskoler og private grundskoler 1 Samsø ,4 % 2 Faaborg-Midtfyn ,7 % 3 Nyborg ,7 % 4 Gribskov ,2 % 5 København ,4 % 6 Lolland ,0 % 7 Odder ,4 % 8 Gentofte ,9 % 9 Holbæk ,8 % 10 Svendborg ,4 % 11 Morsø ,2 % 12 Frederiksberg ,8 % 13 Bornholm ,1 % 14 Kalundborg ,3 % 15 Hørsholm ,2 % Kilde: Danmarks Statistik, (U1907). Note: Tabellen viser de 15 kommuner med den største andel af elever i friskoler og private grundskoler i Som det ses i tabellen, er det meget forskellige typer af kommuner (både i forhold til geografi, størrelse og graden af bymæssighed), der har en høj andel af elever i friskoler og private grundskoler. Det samlede tal dækker dog over store forskelle i forhold til fordelingen mellem friskoler og privatskoler. Eksempelvis er der primært tale om friskoler i Faaborg-Midtfyn kommune, mens skolerne i Gentofte kommune i vid udstrækning er privatskoler. Der er desværre ikke mulighed for at sondre klart mellem 9

12 friskoler og privatskoler i de statistiske oplysninger, da de opgøres under ét, fordi begge skoletyper har det samme juridiske grundlag. Hvordan fordelingen ser ud mellem de forskellige skoletyper kan dermed udelukkende afgøres ved at se på skolernes navne, samt gennem tjek på de enkelte skolers hjemmeside 9. 9 Som tidligere nævnt er det heller ikke muligt at foretage en præcis sondring mellem skoletyperne gennem de to overordnede landsorganisationer, da medlemskaberne ikke er entydige i forhold til skoletyper. Således findes der privatskoler, som er medlem af Dansk Friskoleforening og omvendt. 10

13 Selvejende institutioner på daginstitutionsområdet De første selvejende daginstitutioner blev oprettet i København i 1937, og siden da har de udgjort en betydelig andel af det samlede udbud af daginstitutioner. Frem til 1960erne og 1970erne bestod daginstitutionsområdet helt overvejende af selvejende institutioner, men en lovændring i 1976 gav kommunerne mulighed for selv at blive driftsherrer på området 10. Siden da har kommunerne gradvist overtaget en større andel af institutioner på området (Biil, Christiansen et al. 2007, 5). De selvejende børnehaver og vuggestuer er karakteriseret ved, at de selv ejer eller lejer de bygninger, hvor de holder til, de har det økonomiske og personalemæssige ansvar, og de har selv ansvar for at leve op til institutionens værdier i det daglige arbejde. På trods af institutionernes selvejende status har de imidlertid et tæt samarbejde med kommunen gennem driftsaftaler. Institutionerne er derved forpligtet til at stå til rådighed for det offentlige og til at overholde lovgivningen på området på lige fod med de kommunale institutioner. Til gengæld afholder kommunen institutionens driftsudgifter (www.uvm.dk). Dette er et område, hvor de selvejende daginstitutioner adskiller sig fra friskolerne og de private grundskoler, som modtager statslig støtte. En anden væsentlig forskel er, at skolerne har lovmæssig ret til at etablere sig, og selv kan bestemme, hvilke elever de optager. De selvejende daginstitutioners eksistens er derimod afhængige af, at kommunalbestyrelsen ønsker at have de selvejende institutioner som en del af kommunens dagtilbud og er villige til at indgå driftsaftaler. I forlængelse af dette har de selvejende daginstitutioner pligt til at indgå i det kommunale pladsanvisningssystem (Ramböll 2011, 37f). Nogle af de selvejende daginstitutioner bygger på et særligt pædagogisk eller religiøst grundlag. Den største interesseorganisation på området Frie Børnehaver og Fritidshjem bygger dog på den meget overordnede grundlæggende værdi, at det er institutionernes frie status, der er det centrale (www.frie.dk). Af andre større organisationer findes Menighedernes Daginstitutioner, der organiserer institutioner med et kristent værdigrundlag, og også Landsorganisationen Danske Daginstitutioner har et stort antal medlemmer. Derudover findes en række mindre organisationer 11. Endelig spiller Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO) en stor rolle på området, som samlende organisation for både offentlige, private og selvejende daginstitutioner (www.dlo.dk). I de senere år er der sket en række lovmæssige ændringer på området. I 1990 gjorde en ændring i bistandsloven det muligt for forældre, organisationer eller virksomheder at oprette såkaldte puljeordninger, som er private pasningstilbud, som modtager en pose penge fra kommunen pr. barn, og 10 Bistandsloven, der i 1998 blev erstattet af blandt andet Lov om Social Service. 11 Dette gælder Danske Daginstitutioner, Børneringen, KFUMs Sociale Arbejde i Danmark, Sammenslutningen af Rudolf Steiner vuggestuer og børnehaver i Danmark, Asylselskabet, De Danske Børneinstitutioner i Aabenraa, Deutscher Schulund Sprachverein og Gentofte Børnevenner (Biil, Christiansen et al. 2007, 35f). 11

14 som derefter selv administrerer økonomien. Puljeordninger er ikke underlagt forvaltningsloven, indgår normalt ikke i den kommunale pladsanvisning og står selv for at skaffe lokaler. Der er dog kommunalt tilsyn og loft over forældrebetalingen svarende til kommunale tilbud (Pade & Glavind 2008, 18). Siden 2005 har der været mulighed for at oprette private daginstitutioner. I bemærkningerne til loven fremgår det, at det skal ses som et udtryk for regeringens ønsker om at udvide det frie valg mellem offentlige og private aktører (L 25/L400 Private leverandører af dagtilbud Pengene følger barnet). Privatinstitutionen skal godkendes af kommunalbestyrelsen men beslutter selv, hvilke børn der optages og indgår ikke i det kommunale visitationssystem (Ramböll 2011, 37f). Kommunen yder tilskud pr. optaget barn. Det særlige ved privatinstitutioner er derudover, at der i modsætning til de selvejende institutioner er mulighed for, at evt. profit kan trækkes ud. I 2011 blev dagtilbudsloven ændret igen, og der kom mulighed for, at private leverandører kan drive udliciterede daginstitutioner som en del af det kommunale udbud. Også denne type af private leverandører har mulighed for at trække et evt. overskud ud af driften, og der er ikke noget loft for forældrebetaling (www.uvm.dk). I praksis fungerer mange af de private institutioner dog som selvejende institutioner, hvad angår nonprofit-formen, og mange af dem er organiseret under Frie Børnehaver og Fritidshjem (www.frie.dk). Dette skyldes også, at langt de fleste af de private institutioner ikke er helt nye, men at de tidligere har været enten selvejende institutioner med et ønske om større frihedsgrader i relation til kommunen, eller private puljeordninger med et ønske om mere favorable tilskudsordninger. Siden 2007 har det ikke været muligt at oprette nye puljeordninger, men de eksisterende ordninger har mulighed for at fortsætte, såfremt de ønsker det (Pade & Glavind 2008, 11, 63). Hvis der ses på udviklingen over tid, er der sket store ændringer i den andel af det samlede antal institutioner på området, som udgøres af selvejende institutioner. Som nævnt var der stort set udelukkende selvejende daginstitutioner frem til 1976, men siden da har andelen af selvejende institutioner været kraftigt dalende. Ifølge en rapport fra de selvejende daginstitutioners organisationer, er der stort set ikke oprettet nogen nye selvejende institutioner siden 1980erne. Dette skyldes formentlig især kommunernes styrkede position på området og en stærkt stigende regulering af samarbejdet mellem parterne (Biil, Christiansen et al. 2007, 5pp). I de senere år har kommunale besparelser og muligheden for oprettelsen af private institutioner påvirket udviklingen. Udviklingen i de respektive ejerformers andel af det samlede antal daginstitutioner er illustreret i den nedenstående graf. 12

15 Figur 3: Udviklingen i andelen af daginstitutioner fordelt på ejerform Kommunale Selvejende Private % Kilder: : Danmarks Statistik, (PAS22) : Den Sociale Ressourceopgørelse. Note: Der er igennem perioden foretaget ændringer i de statistiske opgørelsesmetoder. I den Sociale Ressourceopgørelse foretages der frem til 2006 ikke en konsekvent sondring mellem selvejende institutioner og private tilbud, der først og fremmest består af puljeordninger. Derfor indgår disse ordninger frem til 2006 under kategorien Selvejende. Fra 2006 indgår puljeordninger imidlertid under kategorien Private institutioner. Udviklingen i privatinstitutioner kan derfor først følges stringent fra I opgørelsen indgår børnehaver, vuggestuer og aldersintegrerede institutioner. For årene indgår dog også fritidshjem. Dette har kun begrænset betydning i det samlede billede, da andelen af selvejende fritidshjem er omtrent på størrelse med andelen af selvejende daginstitutioner. Det skal bemærkes, at de ændringer, der ses i grafen, til dels skyldes, at der er sket en ændring i de statistiske opgørelsesmetoder. Før 2006 blev selvejende institutioner og private puljeordninger i flere år opgjort samlet i Den Sociale Ressourceopgørelse (her under Selvejende ). I Statistikbanken indgår de private puljeordninger fra 2006 og frem imidlertid under Private institutioner. Faldet i andelen af selvejende institutioner har derfor ikke været så drastisk, som det umiddelbart fremstår i grafen. Dog er det bemærkelsesværdigt, at andelen af kommunale institutioner har været svagt stigende gennem hele perioden. Derudover har der været en jævn stigning af andelen af privatinstitutioner, siden denne organiseringsform blev mulig fra Som det fremgår, er dette er sket på bekostning af de selvejende institutioners andel. Det er dog væsentligt at understrege, at mange private institutioner er udsprunget enten af selvejende institutioner eller private puljeordninger, og fortsat drives efter nonprofit-formen. Egentlige kommercielt drevne luksusbørnehaver fylder derfor meget lidt i det samlede billede, selvom muligheden eksisterer (Pade & Glavind 2008). Ses der i stedet på andelen af indskrevne i daginstitutionerne fordelt på de respektive ejerformer, går hele 75 % af de indskrevne børn i offentlige institutioner, mens den private andel er på 4,4 %. Dette 13

16 viser, at de private institutioner gennemsnitligt er mindre end de offentlige. De selvejende institutioners andel af indskrevne børn svar godt til den andel de selvejende dagsinstitutioner udgør af det samlede antal institutioner. Fra har den offentlige andel af de indskrevne børn ligget på et stabilt niveau, mens der har været nogle forskydninger mellem de selvejende og de private institutioner, hvor de private institutioner omfatter en stigende andel af de indskrevne, mens andelen af indskrevne i selvejende institutioner i samme periode er faldet fra 23,5 til 20 %. Figur 4: Andelen af indskrevne i daginstitutioner fordelt på ejerform Kommunale Selvejende Private År Kilde: Danmarks Statistik, (PAS22). Note: Antallet af indskrevne børn er ikke fordelt på ejerform i Den Sociale Ressourceopgørelse for alle årene Derfor er det kun muligt at vise udviklingen fra Ligesom på skoleområdet dækker de selvejende institutioners andel af daginstitutionerne imidlertid over store geografiske forskelle. I nogle kommuner findes der slet ingen selvejende institutioner på området, mens den højeste andel findes i Herning kommune, hvor 79 % af daginstitutionerne er selvejende (2011). På kommuneniveau udgør de selvejende institutioner gennemsnitligt 15 % af det samlede antal institutioner (www.statistikbanken.dk (PAS22)). Den nedenstående tabel viser de 15 danske kommuner med den største andel af selvejende institutioner: 14

17 Tabel 3: Top-15 kommuner: Andelen af selvejende institutioner på daginstitutionsområdet (2011) Kommune Andelen af selvejende institutioner på Antal selvejende daginstitutioner daginstitutionsområdet 1 Herning 79 % 67 2 Aabenraa 61 % 34 3 Gentofte 57 % 42 4 Frederiksberg 51 % 34 5 København 45 % Haderslev 40 % 17 7 Sønderborg 40 % 22 8 Vejen 39 % 11 9 Greve 34 % Hvidovre 33 % Fredensborg 33 % 6 12 Fanø 33 % 1 13 Tønder 33 % Samsø 33 % 1 15 Rudersdal 32 % 17 Kilde: Baseret på tal fra Danmarks Statistik, (PAS22). Som det ses i tabellen, er Herning kommune den absolutte topscorer, hvad angår den andel af det samlede antal daginstitutioner, som udgøres af selvejende institutioner. Hvad dette skyldes, vil kræve mere dybdegående analyser at afgøre. En potentiel forklaring kan dog relatere sig til den omfattende tekstilindustri, der har præget Herning by, og som har beskæftiget mange også kvindelige arbejdere, hvorfor behovet for daginstitutioner har været stort relativt tidligt i historien. Der er imidlertid flere interessante geografiske mønstre. Ud fra de kommuner, der er repræsenteret i tabellen, er det tydeligt, at de selvejende daginstitutioner er mest udbredte i hovedstadsområdet (København, Frederiksberg, Gentofte, Hvidovre, Greve, Fredensborg og Rudersdal). Dette er måske ikke så overraskende, da de selvejende daginstitutioner havde deres historiske oprindelse i netop dette område, og da det var i arbejderkvarterne i de større byer, at behovet for daginstitutioner først viste sig (Hansen 2009). Derudover er det interessant, at der også i Sønderjylland ser ud til at være en særlig stor udbredelse af selvejende daginstitutioner (Aabenraa, Haderslev, Sønderborg, Vejen og Tønder). Dette kan dog til dels skyldes, at der i dette område findes et relativt stort antal institutioner etableret med udgangspunkt i det tyske mindretal (www.dssv.dk). 15

18 Selvejende institutioner på ældreområdet På ældreområdet har de selvejende institutioner ligeledes en lang historie. Danmarks første plejehjem, Københavns Sygehjem (senere Holmegaardsparken) blev grundlagt i 1859 på privat initiativ af lægen Ludvig Brandes, som ikke mente, at det offentlige var i stand til at løse sociale opgaver (www.holmegaardsparken.dk). De selvejende plejehjem har i en lang periode spillet en stor rolle for ældreplejen i Danmark. I de senere år er der dog generelt sket et skifte i forhold til de boligformer, der tilbydes ældre. Siden 1987 har der været stop for nyt plejehjemsbyggeri, og fokus har i stedet været på opførelse af ældreboliger. Dette er sket både ved nybyggeri og ved ombygning af eksisterende plejehjem og beskyttede boliger. Ændringen ses ved, at antallet af plejehjemsboliger siden 1987 er faldet med boliger. Samtidig er det samlede antal af ældre- og plejeboliger steget fra lidt under til i samme periode (Statistik 2012). Nogle selvejende plejehjem har oplevet denne udvikling som en udfordring, da det i praksis ofte er kommunerne, der har indflydelse på de selvejende plejehjems finansiering og muligheder for at foretage ombygninger, så også de kan følge med udviklingen (Hansen & Henriksen 2001, 32). Sideløbende med de lovmæssige ændringer er der et stigende fokus på, at ældre bør blive så længe som muligt i eget hjem (Hjemmehjælpskommissionen 2013). Denne tendens kan ligeledes kan have betydning for udviklingen på området. På trods af disse ændringer findes der stadig en række selvejende plejehjem. Disse institutioner er typisk oprettet med udgangspunkt i et særligt værdigrundlag. Eksempelvis er plejehjem organiseret under foreningen Danske Diakonhjem, baseret på et kristent værdigrundlag, men der er også plejehjem oprettet af Røde Kors eller andre organisationer. Endelig kan værdigrundlaget tage udgangspunkt i bestemte styrende principper for plejen fx hjælp til selvhjælp eller andet. Det karakteristiske for de selvejende plejehjem er igen, at der ikke kan trækkes overskud ud af institutionen. Derudover har langt de fleste en driftsoverenskomst med kommunen, ligesom de også får offentlig støtte til driften (www.osi.dk). I 2007 skete der en ændring i lovgivningen, som gav mulighed for en ny type af institutioner på ældreområdet, nemlig friplejehjem. I praksis har der reelt eksisteret friplejehjem siden slutningen af 1990erne, men det var først med friplejeboliglovens ikrafttræden i 2007, at de blev det i formel forstand. Formålet med loven var todelt: Dels var ønsket at give bedre muligheder for frit valg mellem kommunale og private tilbud. Derudover var ønsket at sikre private udbydere adgang til markedet for at øge konkurrencen. Derfor er det heller ikke kun selvejende institutioner men også private virksomheder, fonde og enkeltpersoner, som kan drive friplejehjem (Friplejeboligloven, LBK nr. 897 af 17/08/2011). De leverandører, der driver friplejehjem har derfor også mulighed for at trække overskuddet ud. Alligevel drives størstedelen af friplejeboligerne som non-profit institutioner. 16

19 Forskellen mellem disse organisationer og traditionelle selvejende plejehjem er, at de ikke har driftsoverenskomst med kommunen, og at de derved har mere frie hænder i forhold til den daglige drift. En stor del af friplejeboligerne er organiseret under eller har administrationsaftale med Danske Diakonhjem (Ramböll 2012, 15). På den måde kan der drages mange paralleller til den udvikling, der er sket på daginstitutionsområdet. Derudover er udbredelsen af friplejeboliger stadig relativt begrænset, men omfatter dog tæt på 7 % af det samlede antal indskrevne på plejehjem. I 2012 var der således 480 indskrevne i friplejeboliger på landsplan, mens der var 6668 indskrevne på plejehjem (www.statistikbanken.dk, RESI01). Derudover er muligheden for oprettelsen af friplejeboliger endnu så ny, at det kan forventes at være et område, hvor der fortsat vil være vækst. Den nedenstående tabel viser, hvordan udviklingen har været på ældreområdet fra Ses der på udviklingen i antallet af selvejende institutioner på ældreområdet, har antallet været faldende over de senere år. I 2000 var der 166 selvejende plejehjem, mens antallet i 2010 var faldet til 62. Dette virker umiddelbart som et dramatisk fald, men ses der på de selvejende institutioners andel af det samlede antal af plejehjem, har andelen ligget stabilt på % gennem hele perioden. Det antalsmæssige fald skyldes, at det samlede antal af plejehjem er mere end halveret i løbet af perioden. Dels på grund af udfasningen af mange af de meget små plejehjem, og dels på grund af den omtalte overgang til nye boligformer, hvor de ældre i stigende grad bor i egne boliger frem for på plejehjem. Tabel 4: Udviklingen på ældreområdet Antal kommunale plejehjem Antal selvejende plejehjem Antal plejehjem i alt Andel kommunale plejehjem 78 % 79 % 78 % 78 % 79 % 80 % Andel selvejende plejehjem 22 % 21 % 22 % 22 % 21 % 20 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik, særkørsler. Note: Der er en vis usikkerhed forbundet med tallene for plejehjem, da der ifølge DST ikke er sket en systematisk registrering af nedlagte plejehjem i institutionsregistret siden Derfor er tallene potentielt en smule overvurderede. Da der er tale om så få plejehjem, som tilfældet er, giver det ikke mening at se på andelen af plejehjem, som udgøres af selvejende institutioner fordelt på de enkelte kommuner. De eneste kommuner, som har mere end 1 selvejende plejehjem (plejehjem eller plejehjem med daghjem) er Københavns kommune (21), Frederiksberg kommune (8), Århus kommune (3), Rudersdal kommune (3), Gentofte kommune (2) og Herning kommune (2) (Særkørsel Danmarks Statistik 2013). Dermed findes den største koncentration i hovedstadsområdet. Dog varierer den geografiske spredning også på tværs af de 17

20 enkelte typer af plejehjem. Eksempelvis findes den største koncentration af plejehjemmene under Danske Diakonhjem i det midt- og vestjyske (www.diakon.dk). Det skal dog nævnes, at de statistiske oplysninger på plejehjemsområdet ifølge Danmarks Statistik er behæftet med en vis usikkerhed. Dette viste sig at holde stik ved et tjek på udvalgte kommuners hjemmesider. Ifølge disse har Rudersdal kommune 2 og ikke 3 selvejende institutioner på ældreområdet. Omvendt har Gentofte ifølge kommunens hjemmeside 4 i stedet for 2, og endelig har Herning kommune 3 selvejende plejehjem og 2 friplejehjem som drives af eller i samarbejde med Danske Diakonhjem. Disse eksempler viser, at der er usikkerhed i tallene, som derfor skal tages med et vist forbehold. Forskellene mellem de statistiske oplysninger og de kommunale hjemmesider kan dog også skyldes, at der kommunalt kan være en uklar grænse mellem, hvad der betegnes som plejehjem, der hører under 192 i Serviceloven (og som indgår i optællingen fra Danmarks Statistik), og hvad der betegnes som ældrecentre eller ældreboliger, der hører under Ældreboligloven eller Almenboligloven, og som ligeledes kan omfatte selvejende institutioner (Vejledning nr. 4 til Serviceloven). Derudover kan friplejeboliger som tidligere nævnt også drives som selvejende institutioner (Friplejeboligloven). Det er dermed et område, som er præget af mange gråzoner, hvilket giver nogle udfordringer, når der skal beskrives en generel udvikling gennem statistisk materiale. Ikke mindst fordi der samtidig har været tale om en periode, hvor der er sket store ændringer i forhold til de boligformer, der anvendes. 18

CiFri. Offentlige og frivillige velfærdsudbydere og aktivt medborgerskab. En analyse af plejehjems- og skoleområdet i to udvalgte kommuner

CiFri. Offentlige og frivillige velfærdsudbydere og aktivt medborgerskab. En analyse af plejehjems- og skoleområdet i to udvalgte kommuner CiFri Netværk for forskning i Civilsamfund & Frivillighed Af Malene Thøgersen Offentlige og frivillige velfærdsudbydere og aktivt medborgerskab En analyse af plejehjems- og skoleområdet i to udvalgte kommuner

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

KOMMUNESTATISTIK 2010

KOMMUNESTATISTIK 2010 KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013 Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013 INTRODUKTION TIL SPØRGESKEMA Skemaet er udarbejdet med henblik på at få belyst hvilke planer og forventninger kommunerne har til afvigelser i udbud og efterspørgsel

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen Bekendtgørelse om Tilbudsportalen I medfør af 14, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, fastsættes: Formål med Tilbudsportalen 1. Formålet med Tilbudsportalen

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Fremtidens dagtilbud

Fremtidens dagtilbud Fremtidens dagtilbud Strategisk anlægspulje: Der afsættes 16,4 mio. kr. til en ny daginstitution i den nordlige del af kommunen i 2014 og 2015 samt 30 mio. kr. i 2016 og 2017 til renovering og nybyggeri

Læs mere

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE JUNI 2011 DEL 1: Oplysninger om antal voksne handicappede og sindslidende I denne del af spørgeskemaet beder vi om oplysninger

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2014 Patientunderlag I 2014 var 4.043 patienter visteret til specialtandpleje i 18 af de 19 kommuner

Læs mere

Institutioner i top og bund med hensyn til forskel mellem faktisk karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference for 9. kl. afgangsprøver i skoleåret

Institutioner i top og bund med hensyn til forskel mellem faktisk karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference for 9. kl. afgangsprøver i skoleåret Institutioner i top og bund med hensyn til forskel mellem faktisk karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference for 9. kl. afgangsprøver i skoleåret 2009/2010. Tabel 1a Top. Institutioner med den største

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Hidtil har privatskolernes fremgang særligt været et byfænomen. Men nye tal viser, at andelen af privatskolebørn har grebet om sig i landkommunerne, hvor der

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere