Strategi for uddannelse af sygeplejestuderende på hjertemedicinsk afdeling A240 og A540 Vejle sygehus.

Transkript

1 Strategi for uddannelse af sygeplejestuderende på hjertemedicinsk afdeling A240 og A540 Vejle sygehus. Visionen At de studerende på Hjertemedicinsk Afdeling Vejle sygehus tilbydes et uddannelsesmiljø, hvor de oplever høj grad af kontinuitet i klinisk praksis og hvor de har et udbytterigt og veltilrettelagt uddannelsesforløb, som er understøttet af veluddannede og motiverede kliniske vejledere, der altid er til rådighed med vejledning, støtte og undervisning. Strategi 1 Alle Modul 4 studerende på A240 har, i de første 14 dage af deres kliniske praksisforløb, dagligt planlagte og uforstyrrede bedsidelæringssituationer med deres kliniske vejleder. Disse situationer er ledsaget af før og efter refleksion. Strategi 2 Alle studerende på Modul 11 og 12 har i de første 14 dage af deres kliniske praksisforløb på A240 og A540 mindst 5 planlagte og uforstyrrede læringssituationer med deres kliniske vejleder. Disse situationer er ledsaget af før og efter refleksion. Hvordan når vi dette? 1. Der skal skabes mulighed for at etablere en positiv relation mellem vejleder og studerende fra praktikkens start. Og de studerende på Modul 4 får en forsvarlig og grundig indføring i grundlæggende sygepleje, hvor de øver at koble teori og praksis under tæt vejledning af deres kliniske vejleder, allerede fra praktikperiodens start. tinhol Side

2 2. Studerende på Modul 11 og 12 får ligeledes en grundig og tæt indføring i de komplekse og forskelligartede funktioner, der er fokus for deres praktikforløb. Derfor skal: De kliniske vejledere være planlagt i dagvagter de første 14 dage af de studerendes praktikforløb. Dette kræver at de kliniske vejledere skal have flere dagvagter i deres normtid end aktuelt. Endvidere skal vi i afd. A240 organiseres i teams med kliniske vejledere og med-vejledere 1, for at sikre tæt relation og ansvarsfølelse omkring de studerende i hele praktikforløbet. Patienttildelingen skal tilgodese det uddannelsesmæssige niveau, den studerende er på. Plejeformen skal give mulighed for, at den kliniske vejleder kan følges med den studerende i plejen, så de sammen kan varetage de grundlæggende plejeopgaver hos en gruppe patienter. En anden sygeplejerske skal varetage evt. sammen med Modul 11 eller 12 studerende de administrative, koordinerende og ledelsesmæssige funktioner relateret til patientplejen. Koordinatorerne skal kunne medvirke i ovenstående plan og anerkende intentionerne Så kan de medvirke til at sikre en hensigtsmæssig patient- og makkertildeling. De kliniske vejledere for Modul 11 og 12 i A240 og A540 skal i de første 14 dage, af det kliniske praktikforløb, være planlagt i funktioner, som sikrer studierelevans og som tilgodeser de studerendes læringsbehov, samt muligheder for refleksionssamtaler. De individuelle studieplaner, som udarbejdes ved forventningssamtalen i den anden praktikuge, kan herved udarbejdes mere individuelt, da den kliniske vejleder kender den studerende bedre. Og de studerendes motivation for læring og refleksion fremmes gennem tæt og gentagne samarbejde med klinisk vejleder (1, 2, 3, 4). Endvidere er en positiv praktikperiode i studiets start af stor betydning for de studerendes fastholdelse i studiet. Deres udbytte af læringen øges gennem en positiv relation til vejlederen (2, 4). Forudsætningen for ovenstående er, at der udarbejdes nye måder at organisere sig på ift. de studerendes forløb og, at de kliniske vejlederes 1 Medvejleder; se vedlagte bilag tinhol Side

3 arbejdsplaner ændres i overensstemmelse med strategien. Ledelsens, koordinatorernes og kollegernes forståelse og accept af den kliniske uddannelsesopgave skal ligeledes være tilstede. Derudover kræves en høj grad af information 2, så alle ved, hvilke studerende vi har i afdelingen og hvad de har fokus på i det aktuelle semester/modul. Strategi 3 At de kliniske vejledere er kompetente til at anvende Problem Baseret Læring -PBL tanken, som redskab i de studerendes læringsproces. Hvordan når vi dette? 1. PBL som metode/ideologi skal være kendt og accepteret af de kliniske vejledere, så der kan skabes sammenhæng til den pædagogiske tilgang, de studerende kender fra skolen (der forefindes litteratur om PBL i afdelingen), 2. De kliniske vejledere skal kunne anvende PLB i deres støtte og vejledning på en kompetent og sikker måde, så de fremmer de studerendes læringsproces, stimulerer til problemløsning og øger motivationen for faglig analyse og udforskning (5). Derfor skal: PBL skal være afspejlet i den kommunikation og vejledning, der finder sted i afdelingen og på Fronter og ved Pædagogisk Forum. Uddannelsesteamet skal drøfte og diskutere, hvordan og hvornår PBL kan fungere i det kliniske praktikforløb, og de kliniske vejledere skal udvælge patientsituationer, som understøtter PBL tanken. De kliniske vejledere skal udvikle deres kommunikative og vejledende kompetencer, så de kan være katalysatorer i de studerendes læreproces. Dette fordrer adgang til supervision og sparring på vejleder- og kommunikatorfunktionen, samt mulighed for mere formel uddannelse. 2 Information skal gives ved P-møder samt mail. Derudover skal koordinatorerne have en mere uddybende skriftlig information vedrørende de forskellige Moduler, da de er direkte involveret i patienttildelingen og plejetilrettelæggelsen i det daglige. tinhol Side

4 Der skal være truffet aftale om, hvor i afdelingen refleksionssamtaler kan afvikles, og det skal respekteres at disse ikke afbrydes. Det skal være accepteret mono- og tværfagligt, at samtaler med studerende er vigtige og skal prioriteres højt. Startegi 4 De studerende har adgang til to trådløse computere, som er DERES og dette anerkendes og respekteres i afdelingen. Hvordan kan vi nå dette? 1. I A240 indkøbes en trådløs computer, som fastboltes til rullebord og på A540 udpeges en computer, som kan tildeles de studerende. 2. Der skal være accept af, at de studerende har egen computer og at de sidder med den, hvor plads/rammer muliggør dette. Derfor skal der: være uhindret adgang til en arbejdsstation for de studerende, så vi sikrer, at de har adgang til relevante virtuelle medier, fx Intranet, Fronter, Internet. være mulighed for at gå i enerum og fordybe sig/opsøge viden uden at være henvist til fælleskontoret, hvor forstyrrelser er forventelige og vedvarende. være et sted, hvor computeren er sikkert opbevaret. de studerende have ansvaret for, at computeren er sikkert lukket og opbevaret, når de forlader den. Strategi 5 At det virtuelle netværk Fronter - anvendes dagligt til kommunikation og refleksion af både studerende og kliniske vejledere og at brugen af Fronter vurderes meget positivt af begge parter. tinhol Side

5 Hvordan når vi dette? 1. Alle kliniske vejledere er kompetente til at skrive i Fronter på en måde, som understøtter de studerendes læring og refleksion, og at denne evne udvikles med feedback og supervision. 2. Der gives tid og mulighed for, at de kliniske vejledere i arbejdstiden logger på Fronter og kommunikerer/ besvarer indlæg fra de studerende. Herved kan refleksion og kommunikation med de studerende finde sted, frigjort af rum, tid og sted. Derfor skal: de kliniske vejledere undervises i og forstå at bruge Fronter, som et læringsunderstøttende medie. De skal tilbydes løbende feedback og supervision på dette, så området til stadighed udvikles. de kliniske vejledere altid kunne logge på Fronter, når de er på arbejde. Herved vil der opleves større kontinuitet i den studerendes læringsproces, når refleksion og kommunikation mellem parterne ikke brydes af lange pauser, når man ikke er i vagter sammen. Klinisk vejleder bevarer følingen med den studerende. der være accept af og klare aftaler om, at man som klinisk vejleder skal bruge tid på Fronter. Strategi 6 Den kliniske vejlederfunktion opleves som positiv og værdsættes af kollegerne. Den uddannelsesmæssige opgave anses som meget væsentlig og prioriteres som en kerneydelse af stor vigtighed. Hvordan når vi dette? 1. Vi skal skabe en anerkendende tilgang til den kliniske vejlederfunktion, som vil være motiverende og fremmende for de kliniske vejlederes arbejde. 2. Rekruttering af kliniske vejledere til Uddannelsesteamet vil være let, da funktionen er respekteret og opgaverne anerkendt og prioriteret i afdelingen. tinhol Side

6 3. Alle i afdelingen støtter op om den uddannelsesmæssige opgave og indgår i et fleksibelt og forpligtende samarbejde med de kliniske vejledere, for at sikre tid og rum til uddannelse af studerende. Derfor skal: den daglige arbejdstilrettelæggelse og patienttildelingen tage højde for den uddannelsesmæssige opgave. De kliniske vejledere bærer hovedansvaret for at generere dette samarbejde. man kunne være kreativ og fleksibel i løsninger af problemstillinger om patienttildeling/arbejdsforhold, så den uddannelsesmæssige opgave får høj prioritet. De kliniske vejledere er her vigtige rollemodeller. det være legalt at afsætte tid til bedsideundervisning og samtaler med de studerende, og dette arbejde skal omgås med samme respekt som patientplejen. de kliniske vejledere skal notere på ugeplanerne, såfremt der er planlagt samtaler eller bedsideundervisning med de studerende, så dette er synligt og kan respekteres. alle kolleger være vidende om, hvilke funktioner der påhviler de kliniske vejledere, og at dette arbejde påskønnes. de kliniske vejlederes arbejdsplan tilgodese de uddannelsesmæssige opgaver og de aktiviteter der sorterer under Uddannelsesteamet3. det være muligt for Uddannelsesteamet at deltage i nye tiltag og projekter vedrørende uddannelse, fx Learning by Developing for bachelorstuderende. der årligt i afdelingens kursusbudget afsættes midler til uddannelse af kliniske vejledere ud over det kliniske vejleder SD modul. Det påhviler de kliniske vejledere og PU at være opsøgende og opmærksomme på, hvad der kunne være aktuelt for kliniske vejledere at deltage i. der tilbydes supervision og vejledning af PU til de kliniske vejledere på deres pædagogiske funktioner og kompetencer. 3 Alle kliniske vejledere deltager i det pædagogiske netværkssamarbejde med underviser fra UCL 4 timer 2 gange årligt. Uddannelsesteamet her to halve arbejdsdage om året til udvikling af det pædagogiske arbejde i afdelingen. Endvidere deltager de kliniske vejledere i relevante interne og eksteren temadag, informationsmøder og landskurser, hvor dette skønnes relevant og muligt. tinhol Side

7 Litteratur: 1. Den gode praktikvejleder, Projektrapport, januar Odense universitetshospital. Lars Thysøe, Helle Adolfsen og Ida Jespersen 2. Mesterlære et gammelt begreb i nyt perspektiv, I Læring i sundhedsvæsnet af Lise Hounsgaard og John Juul Eriksen 1. udgave, 1. oplag 2000 Nordisk Forlag A/s Copenhagen 3. Sygeplejerskeuddannelsen de studerendes vurderinger og frafald. Torben Pilegaard Jensen mf. AKF Forlaget, Juni Læringsmiljø, læringsrum og læringsstil, Ingrid M. Sørensen. I kliniks vejledning og pædagogiske kompetence i professionsuddannelser af Helle Brøbecher og Ulla Mulbjerg (Red.) 1. udgave, 1. oplag Problembaseret Læring, Roar C. Pedersen. 1. udgave, 1. oplag Dafolfo Forlag. De afsluttende opgaver de kliniske vejledere i afdelingen har udarbejdet i deres kliniske vejleder uddannelse. 6. Betydning af refleksion i praksis. En operationalisering af Kolbs læringscirkel udvikling af Brugsanvisning til Vejledningsmodellen. Afsluttende projektrapport ved suppleringsforløb for kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. August Tina Grundahl Holm 7. Planlægning af undervisning. Hvordan kan den kliniske vejleder understøtte den Modul 11 studerende i at tilegne sig de nødvendige kompetencer i medicinadministration? Afsluttende projektrapport. Klinisk vejleder uddannelse. April Charlotte Gad Tousig tinhol Side

8 8. " TILRETTELÆGGELSE AF LÆREPROCESSER" - hvordan kan jeg som klinisk vejleder tilrettelægge læreprocessen i Pædagogisk Forum, så det giver de studerende øget læring? Klinisk vejlederuddannelse Projektrapport. April Bodil Høj Nielsen tinhol Side