Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser bag materialet. 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin

Transkript

1 Dagens program 1. Didaktiske overvejelser bag materialet 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin 3. Undervisningsforslag til fire film: - Lauges kat - Ernst i svømmehallen -Huler - Lille far 4. Andre film i filmpakken

2 Didaktiske overvejelser bag materialet Hvordan små børn oplever film Totaloplevelse Skelner ikke mellem hvad de ser og hører Kan have svært ved at verbalisere oplevelser Børns opfattelse af fiktion, ikke-fiktion og virkelighed Animation og eventyr Mere realistiske genrer

3 Didaktiske overvejelser bag materialet Hvordan små børn oplever film Filmfortællingen - en samling korte episoder uden sammenhæng i forhold til en sammenhængende fortælling Udvikling af børns fortælleskemaer i 5-9 års alderen Hændelse slutning evt. igangsættende begivenhed Motiv Udvikler skemaer for hvordan fortællinger er opbygget f.eks. eventyr ender godt Både receptivt og når de selv fortæller

4 Didaktiske overvejelser bag materialet Hvad fremmer børns indsigt i filmfortællingen? En enkel fremadskridende handling Langsomt fortælletempo, evt. en fortællestemme langsom klipning få skift i tid mellem forskellige locations mellem personer, mellem forskellige planer

5 Fælles Mål i faget dansk Efter 2. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form

6 Fælles Mål i faget dansk Efter 4. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om tekster og andre udtryksformer både ud fra umiddelbar oplevelse og forståelse og ud fra elementært kendskab til faglige begreber kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion kende til og kunne tale med om genre, hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner samt i dramatisk form

7 Udvikling af børns mediekompetence Produktive aktiviteter Analytiske aktiviteter Produktive aktiviteter Analytiske aktiviteter - at bringe eleverne på et højere niveau produktivt og analytisk i en blanding af teknik, håndværk og teori - at knytte de produktive og analytiske faser tættere til hinanden - det simple før det svære - meget teoretisk kan præsenteres i produktive perioder

8 Ideer til arbejdet med oplevelse, fortælling og/eller handlingsgang Eleverne kan efter en filmoplevelse tegne: - det sjoveste, det bedste osv. for at fastholde og synliggøre deres oplevelser og reaktioner som udgangspunkt for en fælles samtale. - i relation til filmfortællingen, handlingsgangen og fortællingens struktur, f.eks. 3 tegninger, der hver knytter sig til filmens begyndelse, midte og slutning. - i relation til meddigtning, f.eks. hvad de tror, der efterfølgende sker i filmen, med f.eks. en person eller give et bud på hvordan filmen slutter - f.eks. 7 tegninger til en fortælling de selv digter. Fortællingen har en eller anden lighed med filmen, f.eks. samme miljø, personer, tema mm.

9 Ideer til arbejdet med lyd, egne lydoptagelser og filmens lydside Lade eleverne: - gætte lyde fra forskellige undervisningsmaterialer eller Internettet f.eks. - selv optage lyde og efterfølgende gætte lyde fra de andre elevers optagelser - lave lydrejser i små grupper og efterfølgende gætte de andre elevers lydrejser - koncentrere sig om filmens lydside ved at gøre billedsiden sort. Fokus på f.eks. reallyd, effektlyd, underlægningsmusik og stemning. - koncentrere sig om billedsiden ved at skrue ned for lydsiden. Fokus på f.eks. særlige spændende sekvenser og musikkens stemningsskabende betydning.

10 Ideer til arbejdet med at kombinere billedside og lydside Eleverne arbejder videre med f.eks. egne fortællinger og tegninger og får til opgave at lave en lydkulisse hertil: Lydkulissen kan indeholde: -tale - musik, underlægningsmusik - reallyd - effektlyd Lydkulissen skal optages med simpel teknik Fokus kan være på områder som: - de forskellige lydkilder og deres virkning - lyde brugt til en stemningsopbygning

11 Ideer til arbejdet med at kombinere billedside og lydside Eleverne arbejder videre med egne fortællinger og tegninger i andre medier, f.eks.: - i overheadhistorier med en lydside - på computer i forskellige programmer -påvideo Eleverne fortæller med fotografier - introduceres til enkle begreber og virkemidler - og kombinerer dem med en lydside Eleverne eksperimenterer med en professionel film -billedside -lydside - som afsæt for analytiske aktiviteter

12 Hovedpunkter i filmanalysen Filmens fire lag Idé Indhold Form Udtryk Tema Præmis Konflikter Personer Komposition Dramaturgi Det vi ser og hører Brug af virkemidler og den betydning det skaber Holdning/er På tværs af lagene: Genre Intertekstualitet aktantmodel Tid, sted, miljø Synsvinkel Berettermodel Kontraktmodel Plot-point-model Cirkulær dramaturgi Billedsiden Billedkomposition Beskæring Perspektiv Kamerabevægelser Klipning Farver Lys/skygge Symboler Lydsiden Reallyd Effektlyd Tale Lydkulisse Ingen lyd Forholdet mellem billed- og lydside

13 Lauges kat Forslag til arbejdsgang 1. Se filmen til sekundet inden Sonny banker på Lauges dør (48 sekunder inde i filmen). Stop filmen og bed eleverne om at karakterisere de to drenge. Gense evt. sekvensen og bed eleverne også at om lægge mærke til lydsiden. 2. Inddel eleverne i makkerpar. Uddel arbejdsarket til filmen FBF19CBE9076/0/ArbejdsarktilLaugeskat.pdf og bed eleverne om at klippe billederne fra hinanden. Bed derefter eleverne om: - at fordele billederne i to locations - at beskrive rolige og urolige elementer i billederne. 3. Lad makkerparrene fremlægge deres resultater og på tur. Inddrag desuden lydsiden i samtalen om rolige og urolige virkemidler. Kom desuden ind på, at krydsklipningen får os til at forvente, at drengene mødes. Tal evt. om, hvad eleverne forventer af dette møde. 4. Nu ses filmen for første gang i sin helhed.

14 Lauges kat Forslag til arbejdsgang 5. Tal med eleverne om deres oplevelse. Vær opmærksom på, at filmen kan virke stærkt på nogle børn. Gør derfor noget ud af, at filmen er fiktion og ikke virkelighed. Spol evt. filmen helt frem til slutningen af rulleteksterne, hvor der står Ingen dyr kom til skade under indspilningerne. Kom desuden ind på spørgsmålene: Hvad kunne du lide ved filmen? Hvad kunne du ikke lide? Gør desuden noget ud af at tale om elevernes forventninger i forhold til, hvad der reelt sker i filmen. 6. Del klassen i fire grupper og bed hver gruppe inden 2. gennemsyn om at fokusere på en af følgende iagttagelsesopgaver: Hvornår bruges der musik? Hvornår bruges der krydsklipning? Hvornår bruges der fugle- eller frøperspektiv? Hvornår bruges der zoom eller bevægeligt kamera? 7. Se filmen anden gang.

15 Lauges kat Forslag til arbejdsgang 8. Lad hver gruppe fremlægge sine iagttagelser og tal om virkningen. Kom desuden ind på hvad der sætter handlingen i gang (anslaget), og hvordan filmen slutter? Har Lauge forandret sig? 9. Bed derefter eleverne forstille sig, hvad der sker næste gang, der kommer killinger på gården. Eleverne nedskriver deres bud som korte fortællinger. 10. Lad eleverne læse deres fortællinger op og tal om forskelle og ligheder i forventningerne til Lauges udvikling.

16 Ernst i svømmehallen Forslag til arbejdsgang 1. Se filmen første gang. Tal efterfølgende med eleverne om deres oplevelse. Kom ind på spørgsmålene: Hvad kunne du lide ved filmen? Hvad kunne du ikke lide? 2. Forbered eleverne på, at de ved andet gennemsyn især skal lægge mærke til filmens handlingsgang. Hvordan begynder den? Hvad sker der? Hvordan slutter den? 3. Se filmen anden gang. 4. Inddel klassen i makkerpar, print billederne fra billedbanken ud og vælg en af opgaverne:

17 Ernst i svømmehallen Forslag til arbejdsgang - filmfortælling, handlingsgang, fortællingens struktur 4. a. Bed eleverne om at vælge de 7 billeder ud, som til sammen bedst dækker fortællingen. Billederne skal klippes ud og lægges i rækkefølge, hvor første billede skal knytte sig til fortællingens begyndelse, de fem næste billeder til fortællingens midte og det sidste billede til filmens slutning. Billederne klistres op på et stykke papir og hænges derefter op på klassens opslagstavle. Eleverne fremlægger på tur deres fortællingen. Kom ind på ligheder og forskellige i de forskellige makkerpars valg. Hvis der er store indholdsmæssige forskellige i fortolkningerne er det oplagt at se filmen igen og justere opfattelserne. Kom desuden ind på de udvalgte billeders virkemidler, hvor det er naturligt i fremlæggelserne. Det er f.eks. en god idé at komme ind på perspektiv og synsvinkel i den sekvens, hvor Ernst kravler op på 10-meter-vippen for at springe ud.

18 Ernst i svømmehallen Forslag til arbejdsgang 4. B Print billederne fra billedsamlingen ud. Giv hvert makkerpar et af billederne med linier. Der er 14 forskellige billeder i alt, så der er nok til 14 makkerpar i en klasse på 28 elever. Hvert makkerpar skal desuden have en oversigt over de 14 billeder - enten printet ud eller tilgængelig på klassens opslagstavle. Hvert makkerpar kan skrive på linierne til den sekvens, som billedet rummer. Eleverne fremlægger til sidst deres resultater.

19 Ernst i svømmehallen Forslag til arbejdsgang - Fokus på lydsiden 5. Lad makkerparrene arbejde med øvelserne at gætte lyde og lave lydrejser. 6. Bed eleverne om at fokusere på lydsiden, inden de skal se filmen tredje gang. 7. Tal efterfølgende om de forskellige lydkilder. Kom evt. ind på hvordan lyden arbejder sammen med de visuelle virkemidler, f.eks. i den sekvens, hvor Ernst kravler på ad stigen til 10- meter-vippen, og vi bl.a. hører hjertebanken på lydsporet. 8. Vælg derefter en af nedenstående opgaver: Lad makkerparrene lave en lydside til deres billeder eller deres billedserie (opg. 4). Lydsiden må gerne være en kombination af dialog og lydeffekter. Lad makkerparrene digte deres egen fortælling. Temaet kan være At gøre noget dumdristigt for at gøre indtryk. Illustrer fortællingen med højst 7 billeder og lad dem derefter lave en lydside til fortællingen med lydeffekter samt fortællestemme eller dialog. 9. Eleverne fremlægger deres fortællinger for resten af klassen.

20 Huler Forslag til arbejdsgang fokus på især lyd 1. Inddel klassen i makkerpar og lad makkerparrene arbejde med øvelserne at gætte lyde og lave lydrejser. Introducer i forbindelse med det produktive arbejde begreberne tale, reallyd, effektlyd og evt. musik og gør noget ud af at tale om stemning, når eleverne fremlægger deres lydrejser. 2. Se filmen første gang. Tal efterfølgende med eleverne om deres oplevelse. Kom i den forbindelse ind på spørgsmålene: Hvad kunne du lide ved filmen? Hvad kunne du ikke lide ved filmen? 3. Forbered eleverne på, at de ved andet gennemsyn især skal lægge mærke til filmens lydside og finde frem til de forskellige former for lyd som indgår i lydkulissen. 4. Vis filmen anden gang. Lad eleverne komme med eksempler på forskellige former for lyd. Afspil nogle af disse eksempler, gør evt. billedsiden sort, så eleverne kan koncentrere sig om lydene. Tal om hvilke lydkilder, der er anvendt, og hvilken virkning og stemning lydsiden rummer.

21 Huler Forslag til arbejdsgang fokus på tema og genre 5. Forbered eleverne på, at de ved tredje gennemsyn skal lægge mærke til, hvor mange huler, filmen omhandler. De skal desuden tage stilling til: Hvordan hulerne er forskellige - og hvilke ligheder de har? Hvordan hulen passer sammen med det barn, der har lavet den? Hvilken hule vil du helst have? Hvorfor? 6. Se filmen tredje gang og kom i den efterfølgende samtale ind på at filmen er ikke-fiktion. Tal om, at det er virkelige børn, der fortæller om virkelige huler. Kom samtidig ind på at lydsiden indeholder fiktive elementer og at nogle af lydeffekterne er knyttet til børnenes fantasier og lege. 7. Del klassen i små grupper eller makkerpar, så elever, der har valgt samme yndlingshule kommer i samme gruppe. Vælg derefter en af følgende opgaver: Print billedarkene til de enkelte huler ud, så hver gruppe/makkerpar får billedarket til den hule, de har valgt som den bedste F1741/0/Hule1.pdf

22 Huler Forslag til arbejdsgang 7. Fortsat Bed eleverne om at fortælle om hulen med støtte fra et eller flere af billederne på billedarket. Hæng billederne op på opslagstavlen og lad eleverne på tur fremlægge deres resultater. Variationer af denne opgave er: - at lade eleverne skrive til de enkelte huler og deres beboer. - at lade eleverne skabe en lydside til billederne på arbejdsarket. Lydsiden skal udtrykke samme stemning som på filmen og kan indeholde forskellige former for lyd, f.eks. en kombination af en fortællestemme, lydeffekter og musik. - at lægge billederne til de enkelte huler ind i elevernes mapper på skolens Intranet, så eleverne kan arbejde videre med billederne på computer. Grupperne kan evt. indsætte et eller flere billeder i et tekstbehandlingsprogram og skrive til, eller skabe en lydside til billederne i f.eks. PowerPoint.

23 Huler Forslag til arbejdsgang kombinere billedside og lydside 7. Eller Bed eleverne i grupper/makkerpar at forestille sig, at de får lov til at lave deres egen hule, som de skal tegne. Bed derefter eleverne fortælle om hulen og skabe en lydside til den. Lydsiden skal indspilles på f.eks. kasettebånd eller digital lydoptager med så simpelt teknik som muligt. Lad eleverne efter tur fremlægge deres huler for resten af klassen og selv være ansvarlige for afspilningen af lydsiden. Tal om produktionerne og kom bl.a. ind på: Hvilke former for lyd er der anvendt? Hvilken stemning rummer hulen? Hvad er lykkedes/ hvad fungerer knap så godt? Hvad var let/svært? Hvordan har samarbejdet været? En variation af denne opgave er f.eks. i samarbejde med fritidshjemmet eller SFO-en at lade eleverne bygge deres egne hule. Eleverne kunne evt. fotografere billedsiden og kombinere dette med optagelser af lydsiden.

24 Lille far Forslag til arbejdsgang- handlingsgang, fatasiplan-realplan 1. Se filmen første gang. Tal efterfølgende med eleverne om deres oplevelse og kom i den forbindelse ind på spørgsmålene: Hvad kunne du lide ved filmen? Hvad kunne du ikke lide ved filmen? Var der noget, der undrede dig? 2. Forbered eleverne på, at de ved andet gennemsyn især skal lægge mærke til, hvor filmen foregår i Maries hoved/ i hendes tanker eller på realplanet. 3. Se filmen anden gang. 4. Inddel klassen i makkerpar eller små grupper og uddel begge arbejdsark til hvert par. Bed eleverne om at klippe hver billedstrimmel ud og derefter fordele dem i to bunker en bunke, hvor billederne især foregår i Maries hoved/fantasi og en bunke, hvor handlingen kun foregår på realplanet. Gense evt. hele filmen eller dele af filmen mens eleverne arbejder med denne opgave.

25 Lille far Forslag til arbejdsgang 5. Lad eleverne fremlægge deres resultater og tal om ligheder og forskelle. 6. Se filmen tredje engang. Stop filmen, ved overgangene mellem realplan og fantasiplan. Tal om, hvordan overgangene er fremstillet. 7. Print billederne fra billedbanken ud, så hvert makkerpar har en samlet udskrift af alle billederne. Bed eleverne om at vælge de 9 billeder ud, som tilsammen bedst dækker filmens handling. Billederne klippes ud og lægges i rækkefølge, så første billede sig til filmens begyndelse, de næste syv billeder til filmens midte og det sidste billede til filmens slutning. Billederne klistres på et stykke papir og hænges op på klassens opslagstavle. Eleverne fremlægger på tur fortællingen om Lille far. Kom ind på ligheder og forskelle i elevernes valg og gense evt. filmen eller dele af filmen.

26 Lille far Forslag til arbejdsgang 8. Se sekvensen, hvor Marie bliver vred. Tæl klip og tal om klipperytme og overgangen mellem klippene. Kom ind på den samlede virkning og sammenlign evt. med andre steder i filmen. 9. Se filmen fjerde gang. Tal om Maries udvikling. Kom ind på spørgsmål som: Hvorfor tør Marie sige, at faren skal tage det roligt? Hvad er der sket med Marie?

27 Andre film i temapakken Røde ører Forslag til arbejdsfelter 1. Arbejde med elevernes tegninger i relation til oplevelsen, fortællingen og handlingsgangen. 2. Arbejde med filmen lydside 3. Arbejde med filmens realplan og fantasiplan og overgangen mellem de to planer.

28 Andre film i temapakken Ormens øje Forslag til arbejdsfelter 1. Elevernes tegninger i relation til oplevelsen, filmfortællingen og handlingsgangen 2. Arbejde med filmens lydside f.eks. med - egne små lydproduktioner - lave lydkulisse til elevernes tegninger - lave en fortællestemme 3. Arbejde med filmens skift i synsvinkel og billedbeskæring.

29 Andre film i temapakken Tilbage til byen Forslag til arbejdsfelter 1. Elevernes egne tegninger i relation til oplevelsen, filmfortællingen og handlingsgangen 2. Komposition spring i tid startscenen 3. Fiktion og ikke-fiktion I denne film er personerne skuespillere, der spiller roller 5. Materiale til filmen om filmens tema i temapakken gode og dårlige kammerater

30 Andre film i temapakken Rokketanden Forslag til arbejdsfelter 1. Fiktion og ikke-fiktion 2. Handlingsgang og filmens fortællestruktur Herunder fokus på, at børnene taler med en person og svarer på spørgsmål. Hvilke spørgsmål svarer de på? 3. Filmen som oplæg til elevernes egen videoproduktion simpel teknik klippet i kamera.

31 Andre film i temapakken Louise og Papaya min usynlige venninde Forslag til arbejdsfelter 1. Fiktion og ikke-fiktion 2. Handlingsgang og fortællestruktur, herunder spørgsmål til, hvem taler Louise med? Og hvilke spørgsmål der stilles 3. Filmens tema Kan man have fantasivenner?