3. ORGANISATIONSFORMER OG FORMELLE STRUKTURER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. ORGANISATIONSFORMER OG FORMELLE STRUKTURER"

Transkript

1 3. ORGANISATIONSFORMER OG FORMELLE STRUKTURER Vi vil i dette kapitel se nærmere på forskellige organisationsformer og formelle strukturer i organisationer. Fra at man tidligere beskæftigede sig med at finde en overlegen organisationsform, hvor arbejdet var struktureret optimalt, eksisterer der nu en anerkendelse af, at hvilken organisationsform der er den optimale afhænger af en lang række forskellige faktorer. Contingency Theory beskæftiger sig med dette område og opererer ud fra den grundlæggende præmis, at organisationer er åbne systemer, der præger og præges af deres omverden. 1 En af de væsentligste faktorer der er bestemmende for hvilken organisationsform, der fungerer optimalt er, hvorvidt en organisation befinder sig i en stabil eller en hurtig omskiftelig omverden, men der er også en lang række andre faktorer, der kan være bestemmende for hvilken organisationsform, der er hensigtsmæssig. I dette kapitel vil en lang række af de mest centrale begreber vedrørende organisationsformer og formelle strukturer blive gennemgået og sat i forhold til hinanden, og der vil desuden være en gennemgang af de væsentligste aspekter ved Mintzbergs grundlæggende organisationsformer. 3.1 ARBEJDSDELING OG KOORDINERING I alle organisationer der rummer mere end et individ, vil der opstå et behov for at opdele det arbejde, der skal udføres, for at organisationen kan nå dens mål. Når arbejdsopgaverne deles op i forskellige aktiviteter, vil der opstå et modstridende behov for at disse aktiviteter koordineres med hinanden. Modstridsforholdet mellem arbejdsdeling på den ene side og koordinering på den anden side (eller differentiation and integration ) er altså en grundlæggende opgave, som alle organisationer skal løse. Jo mere effektivt denne opgave løses, jo større vil organisationens muligheder for at nå dens mål være. 1 Organisationsteori Struktur, kultur, processer s

2 Den måde, som en organisation vælger at opdele arbejdsopgaverne i aktiviteter og koordinere disse aktiviteter på kan betegnes som virksomhedens struktur (altså både formel og uformel struktur). Mintzberg anvender 6 grundlæggende organisationsformer, der vil blive gennemgået senere i dette kapitel. Disse organisationsformer kan ses som arketyper for den måde, som forskellige organisationer vælger at strukturere sig på. Eller sagt på en anden måde som den måde de vælger at løse det grundlæggende problem mellem en opdeling af arbejdet i aktiviteter, og koordinering mellem de aktiviteter arbejdet er delt op i. 3.2 FORMEL OG UFORMEL STRUKTUR I alle organisationer vil der eksistere både en formel struktur og en uformel struktur, som begge har en funktion i forhold til at koordinere arbejdet mellem de forskellige enheder og individer i organisationen. Den formelle struktur kan defineres som: Det sæt af hovedregler, som søges opretholdt i en organisation, specielt mht. arbejdsdeling og styring. 2 Disse hovedregler vil ofte være nedskrevet på den ene eller den anden måde, men det er ikke en nødvendighed for, at de kan betragtes som en del af den formelle struktur. Virksomhedens formelle struktur vil oftest være kortlagt gennem redskaber som organisationsdiagram, stillingsbeskrivelser, nedskrevne procedurer etc. Sideløbende med at der eksisterer en formel struktur i en organisation, vil der også eksistere en uformel struktur. Den uformelle struktur kan defineres som: Det mønster af indflydelse og adfærd som opstår på grundlag af venskab og interessefællesskab mellem medlemmerne af en organisation. 3 Den uformelle struktur eksisterer altså primært som konsekvens af medarbejdernes sociale behov, men det er væsentligt at bemærke, at den også kan have en funktion i forhold til koor- 2 Organisationsteori Struktur, kultur, processer, s Virksomhedsorganisation, s

3 dineringen af arbejdsopgaver. Den uformelle struktur kan desuden have stor betydning for arbejdsmotivationen og produktiviteten. Et væsentligt begreb i forbindelse med formel og uformel struktur er en organisations grad af formalisering. Der eksisterer forskellige definitioner af, hvad dette begreb præcist indeholder, men generelt indebærer det i hvilken grad interaktionen mellem medlemmer af en organisation er fastlagt gennem regler og formelle aftaler. Graden af en organisations formalisering er derfor tæt knyttet til organisationens kultur (se kapitlet Kultur i Organisationer ). Lidt forsimplet kan man sige, at hvis omgangsformen er præget af at følge klart definerede retningslinier og ofte nedskrevne retningslinier, kan man tale om en formel organisationskultur, mens at hvis omgangsformen i højere grad er præget af spontanitet og de individuelle medlemmers særpræg, samt at der kun i begrænset grad tages hensyn til det formelle hierarki, kan man tale om en uformel organisationskultur. 3.3 HORISONTAL OG VERTIKAL ARBEJDSDELING Begrebet arbejdsdeling blev tidligere beskrevet som en helt grundlæggende opgave i alle organisationer. I den forbindelse anvendes begreberne horisontal arbejdsdeling og vertikal arbejdsdeling. I den horisontale arbejdsdeling er arbejdsdelingen vandret i organisationen (set på et organisationsdiagram), hvilket vil sige, at man opdeler arbejdet mellem hierarkisk ligestillede funktioner. Den vertikale arbejdsdeling er den lodrette arbejdsdeling i organisationen, hvilket vil sige, at man her opdeler arbejdet i forskellige hierarkiske niveauer. Hvor differentieret en organisation er horisontalt og vertikalt betyder derfor, hvor mange niveauer organisationen er opdelt i på henholdsvis det vandrette og det lodrette plan. Der er en stærk sammenhæng mellem organisationens kompleksitet og hvor differentieret den er horisontalt og vertikalt. Det kan således anvendes som en målemetode for en organisations kompleksitet at tælle hvor mange horisontale enheder og vertikale niveauer der eksisterer. Dette må siges at være en meget simpel måde at opgøre en organisations kompleksitet på, og hvis man anvender organisationsdiagrammet til dette formål, er det meget væsentligt at bemærke, at det kun er den formelle struktur, der bliver vurderet. 12

4 Det er muligt at forestille sig, at en organisation kan have en relativ simpel formel struktur, men at den eksisterende uformelle struktur er meget dominerende, og at organisationen derfor reelt fungerer på en langt mere kompleks måde, end organisationsdiagrammet angiver. Hvordan en organisation vælger at foretage deres horisontale arbejdsdeling er meget væsentligt for den måde, som arbejdet skal koordineres på. Den horisontale opdeling af organisationen kan naturligvis foretages på uendeligt mange måder, men der kan opstilles fire grundlæggende kriterier, som ofte anvendes. De fire kriterier er opstillet og uddybet i nedenstående skema: Kriterium Uddybning af kriterium Geografisk Her er organisationen horisontalt opdelt efter hvilke geografiske område områder, der betjenes. En global organisation kunne eksempelvis opdeles i forhold til kontinenterne, mens en dansk virksomhed kunne opdeles i forhold Jylland, Fyn og Sjælland. Funktion Ved funktionskriteriet opdeles arbejdet horisontalt i forhold til faglig ekspertise. Eksempler på funktionsopdelte enheder er marketing, økonomi, human ressources, produktion etc. Kunde Opdeling efter kundetyper. Et eksempel på dette er opdeling i private kunder og erhvervskunder. Produkt Opdeling efter produkttyper eller i enkelte tilfælde konkrete produkter. Eksempel på opdeling i produkttyper kunne være et teleselskabs opdeling i mobiltelefoni og fastnettelefoni. Kilde: Baseret på Organisationsteori Struktur, kultur, processer. s. 46 Det er vigtigt at bemærke, at den horisontale opdeling i en organisation ikke nødvendigvis følger enten det ene eller det andet kriterium. Man kan eksempelvis forestille sig, en organisation der overordnet er opdelt efter geografisk område. Under hvert geografisk område er der en gruppering efter produkttype, og under hver produkttype er der en opdeling efter funktionsområder. Et begreb der er tæt forbundet med arbejdsdeling er jobspecialisering. Ligesom med arbejdsdeling anvender man begreberne horisontal og vertikal jobspecialisering. 13

5 Med horisontal jobspecialisering menes der, hvor mange forskellige former for opgaver et job indeholder. Et job der er meget horisontalt specialiseret indeholder meget få opgaver, der gentages mange gange. Med vertikal jobspecialisering henføres der til, hvor adskilt selve udførelsen af arbejdsopgaverne er fra tilrettelæggelsen af dem. Et vertikalt specialiseret job er altså et job hvor medarbejderen ingen indflydelse har på, hvilke opgaver vedkommende skal lave, og hvorledes de skal udføres. 3.4 MEKANISTISKE, ORGANISKE & BUREAUKRATISKE STRUKTURER Mekanistiske og organiske organisationsformer er to begreber der ofte anvendes og står i modsætning til hinanden. En mekanistisk organisationsform er kendetegnet ved, at der er en hierarkisk og formaliseret struktur med en høj grad af både horisontal og vertikal specialisering. Billedligt kan man forestille sig, at organisationen er en maskine med specialiserede dele, hvori der kommer et standard input, som organisationen meget effektivt omdanner til et standard output. En organisk organisationsform danner modsætningen til en mekanistisk organisationsform og er således kendetegnet ved et begrænset hierarki og en uformaliseret struktur samt en relativt lav grad af vertikal og horisontal jobspecialisering. Betegnelsen organisk skyldes at denne organisationsform, ligesom levende organismer, kan tilpasse sig til skiftende omgivelser. Derfor eksisterer mekanistiske organisationer ofte i mere statiske omgivelser, hvor organiske organisationer eksisterer i mere dynamiske omgivelser. I begyndelsen af 1900 tallet udviklede den tyske sociolog, Max Weber, ideen bag en strukturform, han betegnede som et bureaukrati. Der kan ikke sættes et direkte lighedstegn mellem en mekanistisk struktur og en bureaukratisk struktur, men mange forfattere anvender de to begreber stort set identisk. I Organization Theory defineres forskellen mellem en bureaukratisk og en mekanistisk organisation ved, at en mekanistisk organisation er centraliseret og en bureaukratisk organisation er decentraliseret. 14

6 I dag associeres ordet bureaukratisk af mange med langsomme arbejdsgange og ufleksible systemer, men oprindeligt er bureaukratiet opstillet som en organisationsform, der skal sikre rationalitet og effektivitet. Det Weber konstruerede var en såkaldt idealtype af et bureaukrati. Hermed menes, at han forsøgte at formulere de helt grundlæggende egenskaber ved det, han betegner som et bureaukrati, uden hensyntagen til om det eksisterer i præcis den form i den virkelige verden. De væsentligste kendetegn ved bureaukratiet er opsummeret nedenfor: Væsentligste kendetegn ved bureaukratiet Klart defineret hierarkisk struktur, hvor de med større myndighed har opsyn med dem med mindre myndighed (jf. begrebet vertikal arbejdsdeling ) Klart definerede og højt specialiserede ansvarsområder for de enkelte afdelinger og stillinger (jf. begrebet horisontal arbejdsdeling ) Høj grad af formalisering Dem der varetager arbejdet er adskilt fra dem, der ejer de midler, der skal administreres Forfremmelse foretages af hierarkisk højere enheder og sker på baggrund af anciennitet eller opnåede resultater Kilde: Baseret på Organisation Theory s og Organisationsteori -Struktur, kultur og processer, s Weber så bureaukratiet som mere effektiv end andre daværende organisationsformer, men hans holdning til det var modsætningsfyldt, bl.a. fordi det havde visse menneskelige omkostninger i form af den strenge disciplin og de ensformige (højt horisontalt specialiserede) arbejdsopgaver. 3.5 INTRODUKTION TIL MINTZBERG Idet Henry Mintzberg anses som den mest betydningsfulde organisationsteoretiker i forhold til organisationsformer og formelle strukturer, vil der i det efterfølgende præsenteres en gennemgang af de mest væsentlige af Mintzbergs begreber og sammenhængen imellem dem ORGANISATIONENS BESTANDDELE For at have en grundlæggende referenceramme opstiller Mintzberg 6 grundlæggende bestanddele som en organisation kan bestå af. De seks basale elementer består af tre liniefunktioner, der består af den øverste ledelse, mellemledelsen og produktionskernen, 2 15

7 stabsfunktioner der betegnes teknostrukturen og støttestaben samt en ideologi. Nedenfor er de seks basale elementer illustreret: Øverste ledelse Mellemledelsen Produktionskernen Ideologi Kilde: Organisationers form og funktion s. 20 Hver enkel bestanddel er uddybet i den nedenstående tabel: Liniefunktioner Stabsfunktioner Ideologi Øverste ledelse Den øverste ledelse foretager overvågning af hele organisationen og har det overordnede ansvar for organisationen. Det er en primær opgave at tilgodese alle organisationens interessenter i et hensigtsmæssigt omfang. Mellemledelsen Mellemledelsen fungere som et hierarkisk mellemled mellem den øverste ledelse og produktionskernen. Produktionskernen Produktionskernen udfører organisationens basale arbejde der er relateret til produktionen af produkter og/eller serviceydelser. Teknostrukturen Teknostrukturen består af analytikere der har til formål at planlægge andres arbejde. Her kan bl.a. nævnes standardisering og effektivisering af arbejdsprocesser, langtidsplanlægning, kvalitetskontrol, standardisering af færdigheder, træning og rekruttering af personale. Støttestaben Støttestaben udgøres af enheder der har til formål at yde støtte til den øvrige organisation. Eksempler på dette er kantine, lønningskontorer, IT-support etc. Ideologi Organisationens ideologi eller organisationens kultur. Med Scheins terminologi indbefatter kulturen de værdier og grundlæggende antagelser, der er inkorporeret i organisationen. Kilde: Baseret på Organisationers form og funktion s

8 3.5.2 DESIGNPARAMETRE OG SITUATIONSFAKTORER Som tidligere nævnt anser Mintzberg det ikke for at være muligt at konstruere en organisationsform, der er hensigtsmæssig i alle situationer (the one best way). Han mener derimod, at der skal være en grundlæggende overensstemmelse mellem virksomhedens struktur, og den situation den befinder sig i (dette er en grundlæggende pointe i det der betegnes Contingency theory ). Mintzberg anvender derfor begreberne situationsfaktorer og designparametre. Situationsfaktorer er uafhængige variable, som organisationen kun i meget begrænset grad har mulighed for at ændre på, mens designparametre er de parametre som virksomheden rent faktisk har mulighed for at ændre på. Hvorledes organisationen vælger at indrette sig i forhold til de forskellige designparametre er bestemmende for, hvordan organisationen fungerer. Man kan altså skabe organisationens måde at løse det grundlæggende problem mellem arbejdsdeling og koordinering af arbejdet ved at træffe konkrete beslutninger om, hvorledes hver af designparametrene skal være. Der opsættes 9 designparametre, der kan inddeles i 4 grupper: Design af positioner, design af strukturen, design af forbindelsesmekanismer og design af beslutningssystemer. Nedenfor er vist en oversigt over designparametrene og situationsfaktorerne, og de er kort uddybet: 17

9 Forbindelsesmekanismer Design af positioner Design af organisationens strktur Design af strukturkoblinger Design af beslutningssystemer Designparameter Jobspecialisering Træning Indoktrininger Enhedsstørrelse Planlægnings- og kontrolsystemer Adfærdsformalisering Enhedsgruppering Decentralisering Forklaring Hvor mange opgaver der er indeholdt i et givent job. Et job kan specialiseret både vertikalt og horisontalt. Hvis et job er horisontalt special inderholder jobbet få højt speciliserede opgaver (eksempelvis samlebåndsarbejde). Hvis et job er vertikalt specialiseret vil det sige at de udfører jobbet har begrænset eller ingen bestemmelse over hvilke op vedkommende skal udføre, men at dette er bestemt af andre i organisatione Formalisereingen af adfærd benyttes til at standardisere arbejdsprocesserne i organisationen. Man kan formalisere adfærden ved at opstille præcise jobbeskrevelser og i det hele taget generelle regler for hvorledes medlemmer af organisationen bør agere i forskellige situationer. Træning henfører til oplæringsprogrammer i organisationen, der har til hensigt at standardisere viden og evner for at kunne udføre et givent job. Indoktrinering henfører til aktiviteter, der har til formål at standardisere organisationens medlemmer, så deres handlinger er i overensstemmelse med organisationens grundlæggende ideologi. Gennem grupperingen i enheder etableres organisationens hierarki og dens system af uformel autaritet. I afsnittet om Horisontal og vertikal arbejdsdeling blev der opstillet fire kriterier for horisontal arbejdsdeling eller enhedsgruppering. Minzberg opstiller selv to væsentlige overordnede grupperingsenheder: markedsgruppering og funktionsgruppering. Markedsgruppering omfatter output, kunde og sted, mens funktionsgruppering omfatter daglig ekspertise, arbejdsproces og funktion Enhedsstørrelsen refererer til antallet af jobs i en enkelt enhed. Planlægnings- og kontrolsystemer har til formål at standardisere output. Der seklnes mellem handlingsplanlægning og præstationskontrol. Handlingsplanlægning har til formål at specificere resultaterne af givne tiltag inden de iværksættes, hvor præstationskontrol efterfølgende har til formål at regulere en enheds samlede resultater, ved at måle hvorvidt de ønskede præstationer er opnået. Forbindelsesmekanismer har til formål at skabe koordinering i organisationene gennem gensidig tilpasning (en af Minzbergs koordineringsmekanismer). Der skelnes mellem fire typer: Forbindelsesstillinger, projektgrupper/stående udvalg, integrerende ledere og matrix struktur. Der er her tale om en decentralisering af beslutningsautoritet. Der skelnes mellem vertical decentralisering og horisontal decentralisering. Vertikal decentralisering er delegation af magt ned gennem organisationens hierarkiske opbugning, mens horisontal decentralisering er delegation af magt fra ledere og mellemledere til operatører, analytikere og støttestab. Kilde: Baseret på "Organisationers form og funktion" s

10 De fire situationsfaktorerne er uddybet nedenfor: Situationsfaktorer Forklaring Alder og størrelse Organisationens alder og størrelse Teknisk system Dette skal forstås som graden af teknologianvendelse, der anvendes af produktionskernen for at producere output. Bemærk at teknisk system adskiller sig fra begrebet teknologi, der ofte anvendes langt bredere defineret. Omgivelser Omgivelser refererer til det, der ligger uden for organisationen. De væsentligste faktorer i omverdenen der har betydning for organisationen er: Stabil/dynamisk, simpel/kompleks, markedets forskelligartethed, grad af fjendtlighed. Magt Hermed menes forskellige magtrelationer i og omkring organisationen. Bl.a. kan nævnes eksistensen af ydre kontrol over organisationen af f.eks. et moderselskab eller staten. Kilde: Baseret på "Organisationers form og funktion s Det vil altså være organisationens opgave at indrette dens designparametre på en sådan måde, at det er effektivt i forhold til at nå organisationens målsætning. Situationsfaktorerne vil have indflydelse på, hvorledes det er hensigtsmæssigt at indrette designparametrene. Som eksempel kan nævnes, at organisationen typisk vil skulle designes forskelligt, alt efter om det er en stor eller lille virksomhed, eller den opererer i en simpel eller i en kompleks omverden. Mintzberg opstiller 6 grundlæggende organisationsformer, der varierer i forhold til, hvordan arbejdsdelingen og koordineringen af arbejdet foregår samt hvilken del af organisationen, der kan betegnes som den væsentligste. Det er væsentligt at forstå, at de 6 organisationsformer skal betragtes som en slags arketyper af organisationer. Det vil altså sige, at de er teoretiske konstruktioner, som har til formål at være et rendyrket eksempel på en type af en organisation. Dette medfører, at nogle organisationer vil kunne passe relativt præcist på én af organisationsformerne, mens andre i højere grad kan være blandinger mellem flere organisationsformer KOORDINERINGSMEKANISMER Et andet meget væsentligt begreb der anvendes af Mintzberg er koordineringsmekanismer, der beskriver forskellige måder at koordinere arbejdet i organisationer på. Koordineringsmekanismerne kan beskrives som det lim, der holder organisationen sammen, fordi en organisation ikke ville kunne fungere uden koordination mellem de delaktiviteter, som 19

11 organisationens samlede mængde arbejde er delt op i. Ligesom der findes seks organisationsformer, findes der også 6 koordineringsmekanismer, og for hver organisationsform er der én af koordineringsmekanismerne, der er den primære. Det er dog væsentligt at bemærke, at ingen organisation kun anvender én enkelt af koordineringsmekanismerne, og man vil som regel kunne finde alle koordineringsmekanismerne i større eller mindre grad hos alle rimeligt udviklede organisationer. De seks koordineringsmekanismer er kortfattet uddybet i nedenfor: Koordinering via direkte kommunikation Koordinering via standardisering Grundig tilpasning Koordingering foregår ved uformel kommunikation mellem organisationens medlemmer. Denne koordinationsform er ofte den primære i simple og overskuelige organisationer. Direkte Ved direkte overvågning er det en person der koordinerer arbejdet ved overvågning at give ordrer til andre. Standardisering af Arbejdet koordineres i den forstand at selve uførelsen af arbejdet er arbejdsprocesser fastlagt gennem præcise procedurer. Dette ses eksempelvis ved samlebåndsarbejde. Standardisering af Ved standardisering af output er det ikke selve arbejdets præcise output indhold, men resultatet der specificeres. Disse resultater specificeres ofte fra analytikerne. Standardisering af Dette er en mere løs koordingeringsmekanisme, fordi det her er færdigheder vedkommende der udfører arbejdet der er standardiseret gennem vedkommendes viden. Denne standardisering finder oftest sted på universiteter og andre uddannelsesinstitutioner. Standardisering af Ved standardisering af normer deler organisationens medlemmer en normer fælles overbevisning og deres handlinger standardiseres af den grund. Kilde: Baseret på Organisationers form og funktion s. 15 Man kan betragte de seks koordineringsmekanismer opdelt i to kategorier, hvor den første indeholder gensidig tilpasning og direkte overvågning, mens den anden kategori indeholder standardisering af enten arbejdsprocesser, output, færdigheder eller normer. I den første kategori er det direkte kommunikation mellem organisationens medlemmer, der sikrer koordineringen af arbejdet. Der er altså to måder hvorpå dette kan foregå, og ved gensidig tilpasning går kommunikationen begge veje, mens det ved direkte overvågning kun går fra et hierarkisk højere led til et lavere led. I den anden kategori, koordinering via standardisering, er det selve det, at man har nogle givne standarder i organisationen, der i større eller mindre grad forudbestemmer, hvad medlemmer i organisationen vil gøre. Når dette er forudbestemt, vil andre medlemmer i organisationen vide, hvad der foretages, uden der finder direkte kommunikation sted, og derfor fungerer det som koordineringsmekanismer. 20

12 3.5.4 CENTRALISERING OG DECENTRALISERING Hvorvidt en organisation er centraliseret eller decentraliseret henfører generelt til, hvor beslutningskompetencen i organisationen er placeret. Således kan en organisations struktur betegnes som centraliseret når al beslutningskompetencen ligger hos ét eller få individer og instanser, mens strukturen kan betegnes som decentraliseret når beslutningskompetencen er spredt mellem mange individer og instanser. En decentraliseringsproces er derfor en proces, hvor man flytter beslutningskompetence fra få til flere individer i organisationen, mens en centraliseringsproces er det modsatte. Hvorvidt det er en fordel for en organisation at have en centraliseret eller en decentraliseret struktur, er et komplekst spørgsmål, hvis svar vil være afhængigt af hvilken situation organisationen befinder sig i (jf. Contingency Theory). Der kan dog opstilles nogle generelle hovedargumenter for henholdsvis centralisering og decentralisering (bemærk at dette ikke er Mintzbergs opstilling). Hovedargumenter for centralisering Fordele i forhold til koordinering af aktiviteter Større overblik for den øverste ledelse Enklere at afbalancere de forskellige funktioners grupperinger mod hinanden Besparelse på administration Beslutningsmyndighed koncentreres ved de dygtigste og mest erfarne ledere Organisationen kan reagere hurtigt i forhold til pludseligt opståede trusler og muligheder (strategisk niveau) Hovedargumenter for decentralisering Giver den øverste ledelse mulighed for at koncentrere sig om de mest centrale opgaver Øget beslutningsmyndighed hos medarbejdere medfører ofte øget motivation Udvikling af nye ledere gennem decentralisering skaber bedre basis for intern rekruttering Større fleksibilitet og hurtigere beslutninger på det operative niveau Større detailkendskab til lokale forhold hos beslutningstageren ved et givent problem Lettere at afgrænse og fastlægge ansvaret for en bestemt enheds resultater. De enkelte enheders bidrag til organisationen bliver mere synlige Kilde: Organisationsteori - Struktur, kultur, processer s Oprindeligt baseret på Robey, 1982 og Child, 1984 Det er meget væsentligt at forstå, at centralisering og decentralisering ikke er et enten/eller spørgsmål, men at en levedygtig decentraliseret organisation forudsætter, at visse funktioner i organisationen er centraliseret (ofte økonomistyring, budgetbeslutninger og strategiske beslutninger), mens andre funktioner er decentraliserede. Det faktum at mange ledere i dag 21

13 går ind for decentralisering af deres organisationer, skyldes ofte, at der i dag eksisterer højt udviklede styresystemer, der gør det lettere for ledelsen at overvåge den decentraliserede struktur. I forbindelse med decentralisering skelner Mintzberg mellem henholdsvis vertikal decentralisering og horisontal decentralisering samt mellem selektiv og parallel decentralisering. Vertikal decentralisering er delegering af beslutningskompetence fra den øverste ledelse ned gennem hierarkiet til mellemledere, hvor horisontal decentralisering er delegering af beslutningskompetence fra ledere og mellemledere til ikke-ledere. Selektiv decentralisering er delegering af beslutningskompetence over bestemte beslutninger til forskellige steder i organisationen, mens parallel decentralisering er delegering af beslutningskompetence over en lang række beslutninger til et bestemt sted i organisationen. Ud fra dette opstiller Mintzberg 6 grundlæggende måder, som viser hvorledes organisationer kan spænde fra at være helt centraliserede til at være helt decentraliserede. Placering af beslutningskompetence Uddybning Vertikal og horisontal centralisering Her er hele beslutningskompetencen placeret hos den strategiske ledelse. Begrænset horisontal decentralisering Beslutningskompetencen er her primært hos den strategiske ledelse, men også decentraliseret til analytikere i teknostrukturen, der formaliserer og standardiserer adfærden i organisationen. Begrænset vertikal decentralisering Eksisterer primært ved den divisionaliserede form. Beslutningskompetencen er hos den øverste ledelse, samt de mellemledere, der leder de enkelte divisioner. Selektiv vertikal og horisontal Beslutningskompetencen er placeret selektivt decentralisering på både det vertikale og det horisontale led hos relevante ledere og eksperter i organisationen. Vertikal og horisontal decentralisering Beslutningskompetencen er her primært henlagt til produktionskernen, der typisk udgøres af højtuddannede og professionelle medarbejdere. Decentralisering Beslutningskompetencen er her i udpræget grad placeret hos alle medlemmer af organisationen. Kilde: Baseret på Organisationers form og funktion s

14 3.5.5 OPSUMMERING AF MINTZBERGS BEGREBER For at huske Mintzbergs begreber i forhold til organisationsformer og formel struktur, kan det være en hjælp at huske på, at tallet seks ofte går igen. En organisation består af 6 basale elementer, der eksisterer 6 forskellige koordineringsmekanismer, ligesom der eksisterer 6 grundlæggende organisationsformer (dog 7 med Den politiske organisation ) og 6 forskellige former for centralisering/decentralisering. Der er desuden en vis sammenhæng mellem alle disse begreber, der indeholder 6 elementer, som er illustreret i den nedenstående figur. Figuren er meget væsentlig, og har du en forståelse for begreberne i figuren og sammenhængen mellem dem, har du forstået det mest væsentlige i Mintzbergs basale organisationsteori: Organisationsform Primær koordineringsmekanisme Nøgledel af organisation Type af centralisering/ decentralisering Den simple struktur Direkte overvågning Øverste ledelse Vertikal og horisontal centralisering Maskinbureaukratiet Standardisering af arbejdsprocesser Teknostrukturen Begrænset horisontal decentralisering Fagbureaukratiet Standardisering af færdigheder Produktionskernen Vertikal og horisontal decentralisering Den divisionaliserede form Standardisering af output Mellemlederne Begrænset vertikal decentralisering Adhocratiet Gensidig tilpasning Støttestaben Selektiv decentralisering Idéorganisationen Standardisering af Ideologisk Decentralisering normer center Den politiske Ingen Ingen Varierende organisation Kilde: Adapteret fra Organisationers form og funktion s. 118 Bemærk at der i alle organisationsformer med undtagelse af adhocratiet er en sammenhæng mellem, hvad der betegnes som en nøgledel af organisationen, og hvor beslutningskompetencen er placeret. Dette er som sådan ikke nogen overraskende pointe, men den kan være relevant for bedre at kunne huske hvorledes beslutningskompetencen er centraliseret/ decentraliseret i de enkelte organisationsformer. 3.6 DE 6 ORGANISATIONSFORMER I dette afsnit gennemgås hovedtrækkene ved de 6 grundlæggende organisationsformer, som er opstillet af Mintzberg (se ovenstående tabel). Det er væsentligt at bemærke, at organisati- 23

15 oner i den virkelige verden sjældent fuldstændigt entydigt vil tilhøre den ene eller den anden organisationsform. De 6 organisationsformer som Mintzberg opstiller er idealtyper på samme måde, som vi tidligere beskrev, hvordan Weber opstillede en idealtype af et bureaukrati. Organisationsformerne er altså teoretiske konstruktioner, der skal give en ramme, som virkeligheden kan placeres i. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at virkeligheden er dynamisk og ikke statisk. Hermed menes, at en organisation i den virkelige verden udvikler sig løbende, og på et tidspunkt i deres livsforløb kan den have størst overensstemmelse med én af de 6 organisationsformer for senere at udvikle sig og have størst overensstemmelse med en anden af de 6 organisationsformer. Således ses det eksempelvis ofte, at små nystartede virksomheder har en simpel struktur for senere at udvikle sig til andre organisationsformer. Det er en meget væsentlig pointe, at Mintzberg ikke anser nogen organisationsform for at være andre overlegne. Han tror altså ikke på, at der findes en enkelt måde at organisere sig på, som er den bedste eller mest effektive. Det er derimod hans grundlæggende indstilling, at under visse forudsætninger vil en type organisation generelt set være den bedste, mens en anden vil være den bedste under andre forudsætninger (dette er en grundlæggende pointe i Contingency theory ). En sådan iagttagelse kan måske virke ganske banal i dag, hvor omverdenens vigtighed næsten tages for givet, men i begyndelsen af 1960 erne var dette en relativt banebrydende betragtning. Mintzbergs organisationsformer er opstillet ud fra empiriske undersøgelser, hvilket vil sige, at han har studeret en lang række amerikanske organisationer og undersøgt, hvorledes de er opbygget i forhold til de forudsætninger, de opererer under. Hvis man forestiller sig, at én organisationsform er meget dominerende under nogle givne forudsætninger, må man antage, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette skyldes, at denne organisationsform er den mest hensigtsmæssige under disse forudsætninger. Denne betragtning kan henføres til Survival of the fittest princippet, hvormed der eksempelvis menes, at grundlagde man en helt anden organisationsform under de givne forudsætninger, vil denne ophøre med at eksistere som konsekvens af markedsmekanismerne, hvis den ikke kunne operere mindst lige så effektivt som de eksisterende organisationer. I gennemgangen af hvert enkel organisationsform vil organisationsformen blive kort beskrevet, derefter vil de betingelser organisationsformen typisk eksister under og til sidst vil det blive skitseret hvilke fordele og ulemper, der er ved organisationsformen. 24

16 3.6.1 DEN SIMPLE STRUKTUR (THE ENTREPRENURIAL ORGANIZATION) Typiske eksempler: Entrepenørvirksomheder, større detailforretninger Som navnet antyder, repræsenterer den simple struktur den mindst komplekse organisationsform. Betragtes den simple struktur i forhold til organisationens 6 basale bestanddele, består den simple struktur primært af den øverste ledelse og en produktionskerne, og der eksisterer en lille eller slet ingen teknostruktur og en lille støttestab. Koordinering af arbejdet foregår primært via den koordineringsmekanisme, der hedder direkte overvågning, hvilket helt konkret vil sige, at beslutningerne omkring hvorledes arbejdet skal udføres træffes i den øverste ledelse og kommunikeres direkte til medarbejderne i produktionskernen. Den overordnede beslutningskompetence ligger således hos den øverste ledelse, og den øverste ledelse betegnes også som nøgledelen i denne organisationsform, der ofte har en stærk og karismatisk leder. Organisationer der har en simpel struktur, er sjældent særligt store og adfærden er generelt uformaliseret. Jo større en organisation er, jo mere vil organisationsformen trækkes i retning af en bureaukratisk struktur, og den simple struktur er netop kendetegnet ved at være ikke-bureaukratisk. Dette ses også ved, at standardisering kun i meget begrænset grad benyttes som koordineringsmekanisme. Den simple struktur er illustreret nedenfor: Kilde: Adapteret fra Organisationers form og funktion s. 122 Den simple struktur findes ofte i omgivelser, der er simple og dynamiske. Dog er organisationens udviklingsstade måske den væsentligste faktor, idet mange organisationer har en 25

17 simpel struktur i begyndelsen af deres livsforløb. Det er væsentligt, at en organisation med en simpel struktur kan reagere hurtigt på ændringer i omgivelserne, fordi beslutningskompetencen er centraliseret, og organisationen er fleksibel. En væsentlig ulempe ved den simple struktur er, at den er yderst afhængig af én eller få nøglepersoner i den øverste ledelse. Forsvinder én nøgleperson, vil dette ofte kunne trække tæppet væk under hele organisationen. Ligeledes kan det være et problem, at den øverste ledelse bliver så involveret i operative beslutninger, at de strategiske beslutninger ikke får det nødvendige fokus MASKINBUREAUKRATIET (MACHINE ORGANIZATION) Typiske eksempler: store fabrikker, gamle offentlige institutioner, store postkontorer. Maskinbureaukratiet repræsenterer på mange måder modsætningen til den simple struktur. Hvor den simple struktur har en organisk struktur, så har maskinbureaukratiet som navnet antyder en meget mekanistisk og maskin-agtig struktur. Maskinbureaukratiet er kendetegnet ved, at der er en meget høj grad af vertikal og horisontal jobspecialisering. Dette vil sige, at de enkelte medarbejdere i produktionskernen har begrænset indflydelse på hvilke arbejdsopgaver, de varetager, og at de kun varetager ganske få og simple arbejdsopgaver, der gentages mange gange. Dette betyder også, at de jobs der er i produktionskernen kræver meget begrænsede færdigheder og begrænset uddannelse og træning. Den væsentligste del af organisationen er teknostrukturen, og den primære koordineringsmekanisme er standardisering af arbejdsprocesser. Det er væsentligt at forstå, at der er en klar sammenhæng mellem disse to faktorer, fordi en af de primære opgaver i teknostrukturen netop er at standardisere arbejdsprocesserne, hvilket vil sige at fastlægge præcise procedurer for, hvorledes arbejdet skal udføres. Strukturen er vertikalt centraliseret, hvilket vil sige at den primære beslutningskompetence ligger hos den øverste ledelse, men eftersom analytikerne i teknostrukturen udgør en så væsentlig del af organisationen, ligger der en betragtelig uformel magt hos dem. Mellemlederne har sjældent direkte indflydelse på strategiformuleringsprocessen, men deres opgave er at implementere dem sammen med operatørerne i produktionskernen. 26

18 Adfærden i maskinbureaukratiet er særdeles formaliseret, hvilket vil sige, at nedskrevne regler og faste procedurer er meget fremherskende, og samtidigt er der ofte udbyggede kontrol- og overvågningssystemer. Maskinbureaukratiet er illustreret nedenfor: Kilde: Adapteret fra Organisationers form og funktion s. 125 Det er en meget væsentlig pointe, at maskinbureaukratier oftest findes i omgivelser, der er simple og stabile. Dette skyldes, at denne organisationsform først og fremmest er effektiv, når det er store mængder af relativt ens arbejde, der skal udføres (masseproduktion). Billedligt kan man forestille sig en stor tung maskine, der er lang tid om at komme op i fart, men når den først kører i en bestemt retning er den hurtig og svær at stoppe. De maskinbureaukratier der eksisterer i dag er ofte temmelig gamle og grundlagt omkring den industrielle revolution i starten af det 20. århundrede. Et meget væsentligt problem for maskinbureaukratier er, at medarbejderne i produktionskernen ofte fremmedgøres i forhold til deres arbejde, fordi deres opgaver er ensformige, og de kun har meget begrænset indflydelse på dem (vertikal og horisontalt specialiserede jobs). Dernæst er det en relativt langsommelig proces for et maskinbureaukrati at ændre strategisk retning, hvilket medfører, at ændringer i omgivelserne kan have alvorlige negative konsekvenser for hvor effektivt organisationen kan tilfredsstille de behov, der eksisterer på markedet. 27

19 3.6.3 FAGBUREAUKRATIET (THE PROFESSIONAL ORGANIZATION) Typiske eksempler: Sygehuse, universiteter, Revisionsvirksomheder. To meget væsentlige kendetegn for fagbureaukratiet er, at den primære koordineringsmekanisme er standardisering af færdigheder, og at de ansatte i produktionskernen er højt uddannede. Der er en klar sammenhæng mellem dette, fordi det netop er det faktum, at medarbejderne er højt uddannede, der gør, at deres arbejde kan koordineres via standardisering af færdigheder. Dette skyldes, at det er gennem en fælles baggrund, at den enkelte medarbejder har en begrundet forventning om, hvorledes andre vil udføre arbejdet, og derfor fungerer det som en koordineringsmekanisme. I fagbureaukratier eksisterer der ofte en lille teknostruktur, men en stor støttestab. Dette skyldes, at arbejdsprocesserne er for komplekse til, at de kan standardiseres af en teknostruktur. Til gengæld er der en stor støttestab for at kunne supportere den højt betalte produktionskerne, så denne kan arbejde så effektivt som muligt med de væsentlige opgaver. Det er produktionskernen, der udgør nøgledelen af organisationen, og medarbejderne i produktionskernen har selvstændig kontrol over hvilke opgaver de varetager, og hvorledes de skal udføres (vertikalt og horisontalt udvidede jobs). Ligeledes er beslutningskompetencen decentraliseret i både den vertikale og den horisontale dimension. Dette skyldes i høj grad, at arbejdet i produktionskernen er for komplekst til, at det kan styres effektivt fra en central enhed.fagbureaukratiet er illustreret nedenfor: Kilde: Adapteret fra Organisationers form og funktion s. 131 Fagbureaukratier eksisterer ofte i omgivelser, der er komplekse, men stabile. Forklaringen på dette er, at kompleksiteten skal være høj, før det er hensigtsmæssigt at have en højt betalt 28

20 produktionskerne, men samtidigt skal omgivelserne være stabile, for at de færdigheder der kræves i produktionskernen er tilstrækkeligt veldefinerede. På trods af at både maskinbureaukratiet og fagbureaukratiet er bureaukratiske organisationsformer, er der meget store forskelle på de betingelser medarbejderne har i de to organisationsformer. I fagbureaukratiet er beslutningskompetencen placeret hos dem der udfører arbejdet pga. arbejdets kompleksitet. Dette giver medarbejderne en høj grad af frihed til at bestemme, hvilke opgaver de skal løse, og hvordan de skal løse dem. Dette er altså en væsentlig styrke ved fagbureaukratiet, fordi det i højere grad giver medarbejderne mulighed for at realisere sig selv gennem deres arbejde. Det er dog samtidigt en væsentlighed svaghed ved fagbureaukratiet, fordi det gør det meget vanskeligt at kontrollere både omfanget og kvaliteten af det udførte arbejde. Således vil inkompetente professionelle i produktionskernen kunne forårsage stor skade på organisationen DEN DIVISIONALISEREDE FORM (DIVERSIFIED ORGANIZATION) Typiske eksempler: Bestemte typer af virksomheder er svære at give som eksempler, men generelt er det virksomheder, hvis markeder kan adskilles klart. Som navnet antyder, er det helt væsentlige ved den divisionaliserede form, at denne organisationsform er opdelt i divisioner. For at dette er hensigtsmæssigt, kræver det, at virksomheden har en vis størrelse, og derfor er det ofte store og gamle organisationer, der anvender denne organisationsform. De enkelte divisioner er som oftest defineret ud fra, hvilket marked de betjener, og de er oftest relativt selvstændige enheder. Den øverste ledelses primære rolle er derfor typisk blot at overvåge resultaterne fra de enkelte divisioner. Til dette anvendes præstationskontrolsystemer, og der eksisterer derfor en lille teknostruktur hos den øverste ledelse, der har til opgave at udvikle og administrere disse systemer. Det er således standardisering af output, der er den primære koordineringsmekanisme i denne organisationsform, fordi dette netop betyder, at koordineringen foregår ud fra resultaterne (output). Det er mellemlederne, der har ansvaret for, at de påkrævede resultater opnås i de enkelte divisioner, og derfor er det mellemlederne, der udgør nøgledelen hos den divisionaliserede form. 29

Organisationers form og funktion

Organisationers form og funktion Side 1 af 13 Organisationers form og funktion Niels Bo Sørensen Fag: Organisation Indholdsfortegnelse: Forord...1 1. Indledning...2 2. Mintzbergs udgangspunkter...3 3. Koordinationsformer...4 4: Organisationens

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Organisatoriske effekter - MAST-modellen

Organisatoriske effekter - MAST-modellen Organisatoriske effekter - MAST-modellen Lektor Birthe Dinesen, Telehealth og Telemedicinsk Forskningsgruppe, SMI, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Aalborg Universitet Agenda 1. Hvad er mulige

Læs mere

Organisationsteori. Trine Ammitzbøll. 1. semester Uge 40 Mandag d. 29. september til fredag d. 3. oktober

Organisationsteori. Trine Ammitzbøll. 1. semester Uge 40 Mandag d. 29. september til fredag d. 3. oktober Organisationsteori Trine Ammitzbøll 1. semester Uge 40 Mandag d. 29. september til fredag d. 3. oktober Litteratur for idag Edgar Shein, kap. 2 og 3: Organizational Culture and leadership Sheins kulturteori

Læs mere

Det rådgivende ingeniørfirma

Det rådgivende ingeniørfirma Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 3: Det analytiske perspektiv Erik Staunstrup Christian Klinge Det rådgivende ingeniørfirma Virksomheden er et større rådgivende ingeniørfirma Specialiseret indenfor

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Kronik: Ledere er uundværlige. Behøver de være det? Kristian Kreiner Center for ledelse i byggeriet Copenhagen Business School Juni 2008

Kronik: Ledere er uundværlige. Behøver de være det? Kristian Kreiner Center for ledelse i byggeriet Copenhagen Business School Juni 2008 Kronik: Ledere er uundværlige. Behøver de være det? Kristian Kreiner Center for ledelse i byggeriet Copenhagen Business School Juni 2008 Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet, Copenhagen Business

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

KAPITEL 1: ØKONOMISTYRING:

KAPITEL 1: ØKONOMISTYRING: KAPITEL 1: ØKONOMISTYRING: Indledning - om at føre skib: Analogt til at styre et skib er at styre en virksomhed. Øvelse, side 11: Eksempler: Iværksætter: Ressoucer Maskin black-out : Storebæltsbroen Københavns

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

I IT-Foranalyse 2 0.1 Indledning... 3

I IT-Foranalyse 2 0.1 Indledning... 3 Indhold I IT-Foranalyse 2 0.1 Indledning............................... 3 1 Awesome Consulting 4 1.1 Om Awesome Consulting...................... 4 1.2 Mission og vision........................... 4 1.2.1

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Titel 1 Introduktion til Erhvervsøkonomi og Virksomheden: etablering og omgivelser.

Titel 1 Introduktion til Erhvervsøkonomi og Virksomheden: etablering og omgivelser. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Vest Esbjerg afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF - valgfag

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Organisation

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Uddannelsesforbundet 22. april 2015 Flad struktur Præcedens Situationsbestemt ledelse BUM Regler Handleplaner Assertion Best practice Konfliktløsning Inddragelse Forandringsledelse

Læs mere

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder Kontakthierarkier i digital post Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder i digital post. Version: 3.0 Udarbejdet: november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Lønpolitik. (intern forretningsgang, senest ændret i 2012)

Lønpolitik. (intern forretningsgang, senest ændret i 2012) Lønpolitik (intern forretningsgang, senest ændret i 2012) Passende aflønning For koncernens lønpolitik er visionen, at leder og medarbejder har en fælles forståelse og accept af rimeligheden i lønniveauet.

Læs mere

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. XML (eng. extensible Markup Language) XML er en måde at strukturere data på i tekstform. På samme måde som

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen Når organisationer oplever store forandringsprocesser i forbindelse med nye strategier, fusioner eller hurtig vækst opstår der ofte et gab mellem

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Power In and Around Organizations

Power In and Around Organizations Side 1 af 23 Power In and Around Organizations Henry Mintzberg Kap 8-14 (Kap 1-3 er dog medtaget for forståelse og fuldstændighed) Kapitel 1: Magt (Power) Direkte oversat til det danske sprog er dette

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

Bring lys over driften af belysningen

Bring lys over driften af belysningen Bring lys over driften af belysningen CityTouch LightPoint Asset Management system for belysning CityTouch LightPoint / Asset Management 3 Velkommen til den nye intelligens inden for belysning. Professionel

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

4. NYE ORGANISATIONER

4. NYE ORGANISATIONER 4. NYE ORGANISATIONER MDI samarbejder med flere kommuner om udvikling af nye organiseringsformer, der respekterer og bibeholder selvejekulturen. Vores erfaringer er, at ledelsesforsøg lykkes de steder,

Læs mere

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system SUPERSystems.dk FOKUS PÅ MÅL OG MENNESKER Mennesker og informationsteknologien Den eksisterende IT-teknologi har gjort det muligt at skabe en virtuel virksomhed,

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13)

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelse i Psykiatri og Social bygger overordnet set på Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag med vægt på decentralisering,

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Ledelse af komplekse organisationer

Ledelse af komplekse organisationer Ledelse af komplekse organisationer Workshop nr. 3 Psykolog Kent J. Nielsen Komplekse organisationer Intern kompleksitet Mange faggrupper Specialfunktioner Mange ledelsesniveauer og afdelinger Forskelligartede

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 4 2014. contract management del 3

QUARTERLY ANALYTICS 4 2014. contract management del 3 6 contract management del 3 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 3: Opbygning af Contract Management-funktion Contract Management kan være et centralt redskab i arbejdet med at nedbringe

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Adwords i praksis annoncer på Google

Adwords i praksis annoncer på Google 3 timers kursus hos jer, hos Nielsens Bureau eller over internettet: Adwords i praksis annoncer på Google Adwords-annoncerne fra Google er en nem, hurtig og effektiv måde at gøre jeres produkter og ydelser

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Sikre gevinstrealisering

Sikre gevinstrealisering White Paper v1.0-2013 PORTEFØLJELEDELSE OG EFFEKT Topledere, mellemledere og programledere har ansvar for virksomhedens samlede udviklingsplaner samt den indbyrdes prioritering heraf. Med udgangspunkt

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

PRINCE2 med tusind ord. Andy Murray, PRINCE2 (2009) lead author og direktør for Outperform UK Ltd. AXELOS.com. The Stationery Office 2011

PRINCE2 med tusind ord. Andy Murray, PRINCE2 (2009) lead author og direktør for Outperform UK Ltd. AXELOS.com. The Stationery Office 2011 PRINCE2 med tusind ord Andy Murray, PRINCE2 (2009) lead author og direktør for Outperform UK Ltd AXELOS.com White Paper September 2011 Indhold 1 Hvad er PRINCE2? 3 2 Fordele ved PRINCE2 3 3 Principper

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK

Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK 2.udgave Januar 2011 Akkreditering af laboratorier DANAK påbegyndte akkreditering af laboratorier tilbage i 1973 som det daværende Statens Tekniske

Læs mere