Med biblioteket som allieret i e-læringsmiljøer
|
|
- Christoffer Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Med biblioteket som allieret i e-læringsmiljøer Af Karen Harbo og Helle Stenholt Artiklen omhandler samarbejdet i et e-læringsmiljø mellem uddannelse og bibliotek ved Aarhus School of Business. Det er et eksempel på, hvordan det hybride bibliotek, som formidler adgang til både trykte og elektroniske informationsressourcer, kan understøtte uddannelse, der formidles som virtuel læring eller blended learning. Karen Harbo Udviklingskonsulent Biblioteket ASB har@asb.dk Helle Stenholt fuldmægtig AC, Biblioteket ASB hes@asb.dk Biblioteket ved Aarhus School of Business (ASB) har organiseret sit virke ud mod de uddannelsesfaglige miljøer. Hvert af de seks institutter ved ASB, Institut for Ledelse, Institut for Marketing og Statistik, Institut for Regnskab, Finansiering og Statistik, Juridisk institut, Nationaløkonomisk institut og Institut for Sprog og Erhvervskommunikation kan trække på et antal biblioteksmedarbejdere, som er særligt dedikerede i forhold til netop dét specifikke faglige miljø. Således stiller biblioteket tre personer til rådighed for Institut for Sprog og Erhvervskommunikation (ISEK), hver af disse med særlige forudsætninger for at kunne sætte sig ind i de faglige emnefelter for de undervisnings- og forskningsgrupper, som findes på ISEK. Undervisningsgrupperne retter sig mod fagområderne, engelsk, tysk, fransk, spansk, europæiske studier og kommunikation. Forskningsgrupperne retter sig mod fagområderne virksomhedskommunikation, leksikografi, virksomhedens ikke-økonomiske omgivelser, sprogsystem og sprogbrug, oversættelse og tolkning og videnskommunikation. Biblioteksmedarbejderne samarbejder, og er i løbende dialog med det videnskabelige personale ved ISEK om materialeanskaffelser til bibliotekets samlinger, det være sig trykt eller elektronisk materiale introduktion og undervisning i fleksible adgange til de mange elektroniske ressourcer, der gives adgang til gennem biblioteket formidling af metoder til søgning og håndtering af information i læreprocessen; personlig knowledge management registrering af forskning ved ASB: Research@asb formidling af viden om ophavsretsmæssige problemer i forbindelse med elektronisk publicering af litteratur etablering af fagportaler til specifikke undervisnings- og forskningsområder etablering af elektroniske e-kompendier i forbindelse med den virtuelle læringsplatform ved ASB, CampusNet E-læring Både biblioteker og uddannelser har i de senere år bevæget sig frem mod mere og mere virtuelt baseret kommunikation, formidling og undervisning. Bibliotekerne er blevet hybride forstået på den måde, at de som institutioner håndterer tilgang til både trykt og elektronisk materiale og formidlingen om dette foregår både faceto-face i biblioteket og gennem bibliotekernes virtuelle hjemmesider på nettet. Bibliotekerne arbejder både i og med det fysiske og det virtuelle læringsrum. Uddannelserne har på samme måde bevæget sig i retning mod en virtuel understøttelse af læring ofte anvendes blended learning, som både rummer elementer af møder i det fysiske rum og møder i det virtuelle rum. Faktuel viden om det pågældende uddannelsesforløb samles i læringsplatforme på nettet, som giver mulighed for også at supplere med dialog og kommunikation mellem studerende og undervisere. Således findes på ASB, som ovenfor nævnt, den virtuelle læringsplatform CampusNet. CampusNet rummer information om samtlige kursusfag ved ASB og i denne kontekst trækkes ressourcer fra ASB biblioteket ofte ind fx i form af e-kompendier til den pågældende kursusvirksomhed eller i form af gennemstilling til en for kurset relevant fagportal. Elektroniske ressourcer De mange elektroniske informationsressourcer som ASB biblioteket køber licensadgang til, skal være målrettet forskning og undervisning ved samtlige uddannelser på ASB. Disse licensadgange supplerer de åbne og frit tilgængelige ressourcer på internettet, og er for de studerende, undervisere og forskere ved ASB lige så umiddelbart tilgængelige. For ISEKs vedkommende gælder det, at især kommunikationsstudierne kan understøttes med mange relevante elektroniske informationsressourcer, men også for sprog- og områdestudiernes vedkommende findes efterhånden adgang til mange anvendelige ressourcer, fx aviser og nyhedstjenester. Ressourcer som kan inddrages direkte i virtuelle læringsforløb og -platforme, da mange licenser er indgået på kontrakter, som tillader at ressourcerne frit kan anvendes i uddannelsessammenhænge. Ofte er det dog sådan at den litteratur, som anvendes i sprog- og områdestudierne, hidrører fra bøger frem for tidsskrifter. Der findes imidlertid også flere og flere elektroniske bøger på markedet. Bøger som ASB biblioteket på samme måde som med de elektroniske tidsskrifter køber licensadgang til. For sprog- og områdestudierne kan det konstateres, at der er stigende interesse for og sammenfald mellem udbud og efterspørgsel på de elektroniske titler som ASB biblioteket stiller til rådighed. TO CASES Vi har valgt at lade nedenstående to cases give et billede af, hvordan ASB biblioteket samarbejder med uddannelserne på ISEK i forhold til læring på nettet. CASE 1: E-kompendier CASE 2: Fagportaler 4 : DF Revy NR. 4, MAJ 2006
2 I begge cases spiller den fleksible adgang til bibliotekets elektroniske ressourcer en central rolle, og det samme gør sig gældende for metoder til søgning og håndtering af information i læreprocessen. CASE 1: Samarbejde om etableringen af et e-kompendie til et undervisningsforløb En forespørgsel En underviser fra undervisningsgruppen fransk henvender sig til biblioteket, og spørger om det vil være en ide at oprette et e-kompendium til et kursusforløb for sprogstuderende på bachelor niveau. Kurset er oprettet på CampusNet, og her henter de studerende al øvrig information om kurset. Den pågældende underviser har førhen benyttet fortrykte kompendier, som de studerende har købt. E-kompendierne skal de studerende selv printe ud fra nettet. Det kan de gøre i den takt, de måtte ønske det. Underviseren synes umiddelbart godt om tanken om, at litteraturen til kurset kan præsenteres via CampusNet, og hun tænker også lidt på, om det vil kunne lade sig gøre i løbet af kurset at føje nye tekster til. Det vil give nogen fleksibilitet. Desuden mener hun, at biblioteket har købt licensadgang til nogle af de tidsskrifter, som hun bruger artikler fra. Måske kan det lade sig gøre at linke direkte ind til disse artikler og derved gennemstille de studerende til onlineudgaven af artiklen. Det ville være fint og en god måde at få de studerende gjort opmærksom på denne adgang, som biblioteket og ASB betaler adgang til. Det kan indimellem være svært for de studerende at finde ind til de mange elektroniske ressourcer, og dette vil være en god og faglig relevant måde at gøre de studerende opmærksom på denne mulighed for at finde kilder til information. Det er underviserens erfaring, at de studerende kan synes, at de farer vild i de mange forskellige veje, der findes til informationskilder. At anvise vejen i en faglig kontekst vil, synes hun, give god mening for de studerende. Dialog og muligheder I en samtale med den kontaktperson på biblioteket, som er knyttet til undervisningsgruppen for fransk, får underviseren at vide, at i de tilfælde hvor artiklen findes i et af de elektroniske tidsskrifter, som biblioteket abonnerer på, vil de studerende blive ledt målrettet til den relevante artikel. I enkelte tilfælde vil det dog ikke være muligt at linke helt ind til en artikel, men dog så langt at de studerende vil have data nok i referencen til selv at kunne finde helt ind til den pågældende artikel. Dette forhold har at gøre med de respektive licenskontraktaftaler og endvidere, at det ikke er lovligt at dyblinke i hjemmesider, som ligger frit tilgængeligt på internettet, medmindre der foreligger en særlig aftale. Underviseren mener dog nok, at de studerende vil kunne finde vej, og hun taler med bibliotekaren om, at det kan styrke de studerendes evne til selv at skulle navigere det sidste stykke vej frem mod den ønskede tekst. I begge de førnævnte tilfælde vil de studerende blive gjort opmærksom på en sammenhæng, som vil kunne komme dem til nytte i nye situationer, hvor de får brug for selv at søge information. De studerende får altså både præcis den artikel de har brug for, samt bliver gjort opmærksom på en litterær kontekst, som er relevant i den konkrete studiesammenhæng. Ikke al den ønskede litteratur findes dog i elektronisk form på biblioteket, og en del af den litteratur som underviseren vil anvende på kurset, er også uddrag af bøger. Underviseren får imidlertid at vide, at biblioteket har indgået en aftale med Copydan, som giver lov til at indskanne dele af trykte bøger og tidsskrifter og derefter give adgang til de indskannede elektroniske versioner indenfor rammer af et e-kompendie. Det gør således ingen forskel i forhold til at få oprettet et e-kompendium, om de kilder til information underviseren ønsker at bygge sin undervisning på er trykte eller elektroniske. Dog er der regler, som sætter grænser for hvor stort omfanget af det trykte materiale må være for at det kan indskannes, og i et par tilfælde må underviseren skære i teksterne, for at kunne holde sig indenfor disse regler. Men underviseren synes, at det går an, og hun er vant til, også i forbindelse med de trykte kompendier, at skulle tage hensyn til omfanget af sine kursustekster. Det viser sig dog, at et enkelt af de kapitler, som underviseren ønsker at bruge i sin kursussammenhæng, findes i en e-bog, som biblioteket har købt licensadgang til, og i det tilfælde kan der stilles direkte om til det pågældende kapitel på nettet. Realisering Enkelte af de tekster, som underviseren henviser til, findes frit tilgængeligt på internettet. I nogle af disse tilfælde findes den relevante tekst i et dybere lag af den pågældende hjemmeside, og biblioteket kan, som tidligere nævnt på baggrund af ophavsretsloven, ikke dyblinke til disse. Her må de studerende igen selv navigere det sidste stykke frem til den relevante tekst. Sidegevinsten er, at opmærksomheden skærpes i forhold til den faglige kontekst for den valgte kilde, samt at den selvstændige navigation øger evnen til at søge i kilder til information. Efter at have diskuteret disse muligheder igennem med biblioteket beslutter underviseren sig for at få biblioteket til at oprette et e-kompendium i forbindelse med sit kursusforløb. Biblioteket garanterer, at e-kompendiet kan være klart i løbet af 14 dage, og da underviseren har været i god tid med sin forespørgsel, bliver det ikke noget problem at få e-kompendiet klart til kursusstart. DF Revy 4, MAJ 2006 : 5
3 Efter 14 dage modtager underviseren en internetadresse til e-kompendiet samt adgangskoder, som de studerende skal oplyses om, skal behandles fortroligt. I toppen af hvert e-kompendium linkes endvidere til oplysning om de ophavsretslige forhold som de studerende skal være bekendt med, når de bruger e-kompendiet. Underviseren checker sit e-kompendium igennem for at se om alting er, som det skal være. Det er det, og hun sender nu information om adgang til e-kompendiet med de tekster, som de studerende skal læse i løbet af kurset. Præsentation og reaktion Det er første gang, netop disse studerende får adgang til et e-kompendium, og de skal lige vænne sig til, at det ikke længere er et færdigtrykt materiale, som de kan købe sig til. De studerende skal selv printe teksterne ud og for egen regning. Til gengæld kan de gøre det hvor, og hvornår de vil. Teksterne kan altid nås over CampusNet. Nogle af teksterne kan det, afhængigt at printerkapacitet og indskanningens karakter, tage lidt tid at printe ud. Det er alt sammen forhold, der skal tages højde for i udskrivningssituationen, men underviseren oplyser om dette, og de studerende indstiller sig i langt de fleste tilfælde på, at det er sådan. De har brug for at diskutere den nye situation, men de mærker, at underviseren tror på den, og de kan godt se fordelene og fleksibiliteten. Underviseren oplever også fleksibiliteten, både i løbet af semesteret og i det næste. Hun beder en enkelt gang under kursusforløbet om at få føjet en ny tekst til sit kompendium, og i næste semester kan hun se, at hun kan genbruge flere af teksterne i forhold til et andet kursusforløb. Hun vender derfor tilbage til biblioteket, og beder om at få oprettet endnu et e-kompendium, dels på baggrund af nogle af sine gamle tekster dels på baggrund af en række nye, som hun føjer til. Desuden har hun talt med en anden underviser om en tekst, som vedkommende har brugt i en kursussammenhæng hvor biblioteket ligeledes har oprettet et e-kompendium. Denne tekst genbruger hun også. Ovenstående giver en illustration af et e-kompendie etableret i efteråret 2005 med opfølgning det følgende semester. CASE 2: Samarbejde om etablering af en fagportal til en forskergruppe Da Forskergruppen for oversættelse og tolkning for nogle år siden blev dannet som det daværende Fakultetscenter for Tolkning henvendte kontaktpersonen for forskergruppen sig til ASB biblioteket for at høre, om der kunne oprettes en fagportal til forskergruppen. Fagportalen skulle opbygges ud fra tanken om, at bestemte målgrupper skulle have en let tilgængelig, samlet adgang til Bibliotekets informationsressourcer indenfor emnet oversættelse og tolkning. En adgang, der kunne nås via Internettet, uanset hvor man befandt sig. Bibliotekets kontaktperson udvalgte i samarbejde med forskergruppens kontaktperson en række links og søgestrenge, som blev samlet indenfor emnerne oversættelse og tolkning. Dette lagde grunden til fagportal for Forskergruppen for oversættelse og tolkning, som henvender sig til en bestemt målgruppe, nemlig cand.ling.merc. studerende på tolke- og translatør linien, forskere indenfor tolkning og oversættelse, samt andre undervisere og interesserede. Som en særlig målgruppe kan nævnes studerende ved masteruddannelsen European Master of Translation. Gruppen er spredt såvel nationalt som internationalt, og kan, derfra hvor de befinder sig, bruge portalen, da den kan tilgås via Internettet og informationsressourcerne, der er stillet til rådighed via denne fagportal, kan nås via fjernadgang. Portalens links og søgestrenge blev efter input fra forskergruppens kontaktperson emneordnet i en hensigtsmæssig faglig struktur: tolkning- og oversættelsesrelevante databaser og tidsskrifter, anbefalet litteratur osv. (se figur 1). Disse links viser for det meste hen til bibliotekets informationsressourcer, men også til frit tilgængelige onlineressourcer. Det er en måde, hvorpå vejen til bibliotekets informationsressourcer gøres lettere tilgængelig for de studerende. Kilder til information præsenteres her i en faglig kontekst. Biblioteket foreslog, at fagportalen blev oprettet i et program, hvor en opdeling af skærmbilledet gør, at der i venstre side ligger et statisk billede med emneopdelte links. Højre side af billedet viser selve linkets indhold, og er således dynamisk. Linksene viser dels mod onlineressourcer som f.eks. tidsskrifter og databaser, hvor der via biblioteket er fuldtekstadgang, og dels mod sider, som indeholder referencer på publikationer vedrørende emnet. Disse henvisninger linker ind i bibliotekets database, Merkur, hvorfra materialet kan rekvireres. Samarbejdet foregår løbende i en tæt kontakt mellem bibliotekets kontaktperson og forskergruppens kontaktperson, der på vegne af forskergruppen kommer med input til indholdet af fagportalen det være sig nye bøger eller tidsskrifter, som biblioteket skal anskaffe, inden for emnerne oversættelse og tolkning. Punkterne Relevante publikationer og Anbefalet litteratur (se figur 1) skal især fremhæves, da disse er stærkt emneopdelt. Strukturen og emneopdelingen i fagportalen vurderes løbende, da brugsværdien afhænger af en god og struktureret præsentation af fagportalens indhold. Relevante publikationer indeholder links til søgninger i Merkur på bl.a. afhandlinger om tolkning, afhandlinger om oversættelse og på ph.d. afhandlinger om de to emner. Anbefalet litteratur er naturligvis stærkt præget af forskergruppens erfaringer med litteraturen indenfor emnet. Litteraturen er her opdelt emnemæssigt, og der er også her oprettet dokumenter med henvisninger til publikationerne og, som nævnt ovenfor, refereres der også her via hyperlinks direkte ind i bibliotekskatalogen. Efter at fagportalen har eksisteret i en årrække, er den nu under omformning. Det er aftalt mellem bibliotekets kontaktperson og forskergruppens kontaktperson, at rammerne for fagportalen skal ændres for at den kan 6 : DF Revy NR. 4, MAJ 2006
4 passe ind i ASBs nye web. Fagportalen vil i sin nye form snarest blive gjort tilgængelig via ASBs content management system (se figur 2). De ydre rammer ændrer sig altså, men indholdet er lige relevant, og udvikles til stadighed. Forskergruppen ønsker f.eks. flere links til søgninger i bibliotekets katalog på forskellige relevante og mere specifikke emneord. Strukturen udvikler sig således fortsat, men fokus er stadig på oversættelse og tolkning. Denne fagportal er et eksempel på, hvordan ASB biblioteket i et samarbejde mellem på den ene side repræsentanter fra et forskningsområde og på den anden side bibliotekets kontaktperson kan bidrage til e-læringsmiljøet. Den er et eksempel på, hvordan man kan skræddersy og målrette specifikke ressourcer til en specifik målgruppe via et tæt samarbejde mellem uddannelse og bibliotek, og på hvordan bibliotekets onlineressourcer og ressourcer i det hele taget bedre kan udnyttes og gøres synlige i en e-læringssammenhæng. At være bibliotek i et e-læringsmiljø De to cases er konkrete eksempler på to af de i indledningen nævnte områder, hvor biblioteksmedarbejdere samarbejder og er i løbende dialog med det videnskabelige personale, undervisere og forskere ved ISEK etablering af fagportaler til specifikke undervisningsområder etablering af elektroniske e-kompendier i forbindelse med den virtuelle læringsplatform ved ASB, CampusNet Det forholder sig dog sådan, at de forskellige områder har med hinanden at gøre, og derved trækkes det ene ofte ind, når det andet berøres. De øvrige områder optræder alle indirekte i begge cases materialeanskaffelser til bibliotekets samlinger, det være sig trykt eller elektronisk materiale introduktion og undervisning i fleksible adgange til de mange elektroniske ressourcer, der gives adgang til gennem biblioteket registrering af forskning ved ASB: Research@asb formidling af metoder til søgning og håndtering af information i læreprocessen; personlig knowledge management formidling af viden om ophavsretsmæssige problemer i forbindelse med elektronisk publicering af litteratur Materialeanskaffelser indgår både i samarbejdet om etablering og udvikling af fagportalen til forskergruppen for oversættelse og tolkning og i arbejdet med e-kompendierne. I begge cases spiller den fleksible adgang til bibliotekets elektroniske ressourcer en central rolle, og det samme gør sig gældende for metoder til søgning og håndtering af information i læreprocessen. Online registrering af forskning ved ASB kan være særdeles relevant at inddrage i en fagportal for en forskergruppe, og grundtanken bag både e-kompendiet og fagportalen har i høj grad at gøre med at koble kilder til information til den faglige formidling. Endelig er viden om ophavsretsmæssige problemer netop en del af kompleksiteten bag e-kompendierne, fx ved at de alene stilles til rådighed gennem adgangskontrol. For at agere på det ene område må de andre af de ovennævnte områder sættes i spil. At være bibliotek i et e-læringsmiljø kræver således et beredskab på flere fronter. Et beredskab som kan følge, arbejde og samarbejde med uddannelserne ind i det virtuelle niveau. Det betyder at biblioteket fortsat skal satse på udvikling, og biblioteket ved ASB forsøger fortsat at være både aktiv og proaktiv i forhold til at indgå i samarbejder med uddannelserne om e-læring. Fagportalen er et eksempel på, hvordan man kan skræddersy og målrette specifikke ressourcer til en specifik målgruppe via et tæt samarbejde mellem uddannelse og bibliotek, og på hvordan bibliotekets onlineressourcer og ressourcer i det hele taget bedre kan udnyttes og gøres synlige i en e-læringssammenhæng. DF Revy 4, MAJ 2006 : 7
5 Strukturen for den kommende fagportal Databaser AIIC Bibliography MLA Translation Studies Bibliography Nyheder Nyanskaffelser Bestillinger Tidsskrifter Babel CIRIN Bulleting Hermes The Interpreters Newsletter Interpreting. International Journal of research and practice in interpreting International Journal of Localisation International Journal of Speech, Language and the Law META Multilingua Perspectives: Studies in Translatology Target The Translator Anbefalet litteratur Forskningsmetodik Forskning i oversættelse og tolkning Lærebøger og vejledninger om professionel oversættelse og tolkning Søgning i Merkur under emneord Forskningsmetodik Oversættelse Synkronisering Tekstning Tolkning Afhandlinger om oversættelse og tolkning på ISEK Specialeafhandlinger PhD-afhandlinger Forskergruppens publikationer (trækkes fra Research@asb) Figur 1 Figur 2 Link til forskergruppens hjemmeside: dk/about/departments/isek/forskning/forskergrupper/tolkning.aspx hvorfra der er link til fagportalen Denne artikel er også publiceret via UNEV, Universiteternes Efter- og Videreuddannelse 8 : DF Revy NR. 4, MAJ 2006
Med biblioteket som allieret i e-læringsmiljøer
Med biblioteket som allieret i e-læringsmiljøer Karen Harbo Udviklingskonsulent Biblioteket ved Aarhus School of Business har@asb.dk http://www.asb.dk/lib Helle Stenholt Fuldmægtig AC Biblioteket ved Aarhus
Læs mere04: Med biblioteket som allieret i e-læringsmiljøer 10: Lærende møder og konferencer i praksis 13: Nordiske Forskningsbiblioteksforeningers Netværk
04: Med biblioteket som allieret i e-læringsmiljøer 10: Lærende møder og konferencer i praksis 13: Nordiske Forskningsbiblioteksforeningers Netværk 15: DFID prisen 2006 16: Digitale rettigheder i informationssamfundet
Læs mereOpen access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet
Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler
Læs mereHåndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
Læs mereFremstilling af digitalt undervisningsmateriale
Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs merePolitik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som
Læs mereAndre e-handelsmodeller og anvendelser
Andre e-handelsmodeller og anvendelser Tidligere kapitlers koncepter holder stadig vand, hvor kapitler 10 og 11 fokuserer på specifikke anvendelser. Kap. 9 er udeladt. Udgangspunktet for anvendelsen af
Læs mereHvad har HBÅ lært af undersøgelsen
Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen
Læs mereUniversity College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ
University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere
Læs mereHR/ Personalerekruttering
HR/ Personalerekruttering VI HJÆLPER JER MED REKRUTTERING AF NYE MEDARBEJDERE Kandidatprofiler et udvalg Oktober 2012 Side 1 af 8 Søger I kvalificeret, flersproget personale i Tyskland eller Danmark? VI
Læs mereJuridisk Institut Strategi
Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende
Læs mereHans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen
Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som
Læs mereCertifikat i Risk Management
Certifikat i Risk Management Et grundlæggende onlinekursus i risk management Certifikat i Risk Management Certifikat i Risk Management (CRM) henvender sig til personer med en professionel interesse i moderne
Læs mereAlle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.
Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,
Læs mereCINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.
0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens
Læs mereKUBIS Serviceprofil 2015
Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereDina Lemming Pedersen Rosa Andersen
Dina Lemming Pedersen (dilp@gentofte.dk) Rosa Andersen (ra@gentofte.dk) Science in Context Dækker emnerne matematik, fysik, kemi, astronomi, rumfart, medicin, geologi og biologi. Den indeholder ca. 3,3
Læs merehttps://www.campusnet.kvl.dk/cnnet/finalevaluation/resultsgroupedby.aspx?eleme...
Side 1 af 6 Vis valgte Resultater: 260001 Advanced Herd Management E07-1 Skema A Kursusevaluering 15 kunne besvare dette evalueringsskema 13 har besvaret dette evalueringsskema 86.67 svarprocent: 13 /
Læs mereKVIK. Kurser i Videnskabelig InformationsKompetence. Bib.ucl.dk Referencer RefWorks Grundlæggende RefWorks Udvidet Systematisk litteratursøgning
Forskerservice Bib.ucl.dk Referencer RefWorks Grundlæggende RefWorks Udvidet Systematisk litteratursøgning EBSCO databaser PubMed Nordiske baser Google Scholar og bibliotek.dk Systematisk review Tidsskrifter
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs mereCINAHL Complete - tips til søgning
EN VEJLEDNING FRA UCL BIBLIOTEKET CINAHL Complete - tips til søgning revideret april 2018 Indholdsfortegnelse Basens indhold... 1 Adgang til basen... 1 Sign In / opret konto: My EBSCOhost... 2 Søgemetoder...
Læs mereAU bibliotekernes integration i AU læringsmiljøer
AU bibliotekernes integration i AU læringsmiljøer AU Biblioteksudvalgsmøde 27.5.09 Karen Harbo, udviklingskonsulent, ASB bibliotek, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 1 Initiativets historie Dokumenter:
Læs mereBILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder
BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime
Læs mereMaster i udlandet. University College Nordjylland
Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business
Læs mereHer kan du skrive noter til dit oplæg
Her kan du skrive noter til dit oplæg 1 2 Dette er Danmarks Statistiks definition på hvad statistik er 3 Danmarks Statistik kategoriserer deres statistikker i statistik om hhv. personer, erhverv og økonomi
Læs merePubMed - tips til søgning
EN VEJLEDNING FRA UCL BIBLIOTEKET PubMed - tips til søgning December 2017 Indholdsfortegnelse 1 Basens indhold... 1 2 Adgang til basen... 1 3 Søgemetoder... 2 3.1 Fritekstsøgning... 2 3.1.1 Muligheder
Læs mereFilen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført
Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,
Læs mereHR/Personalerekruttering
HR/Personalerekruttering VI HJÆLPER JER MED REKRUTTERING AF NYE MEDARBEJDERE Kandidatprofiler et udvalg September 2012 Side 1 af 10 Søger I kvalificeret, flersproget personale i Tyskland eller Danmark?
Læs mereGoogle Scholar. Søgning. Udgiver Google
Find vejen frem VIA University College Dato: 1. august 2019 Ulla Buch Nilson, VIA Biblioteker Google Scholar Søgning Udgiver Google Indhold Google Scholar er et søgeværktøj til at finde videnskabelig litteratur.
Læs mereI denne e-bog får du en introduktion til følgende:
Inbound Marketing I denne e-bog får du en introduktion til følgende: Inbound marketing metoden Hvad der adskiller inbound marketing fra de mere traditionelle markedsføringsmetoder Hvordan du tiltrækker
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereAALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering
AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder
Læs merePURE Validatorer på IKM
PURE Validatorer på IKM Om PURE og hvad det bliver brugt til Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Om workflow og validering i PURE Et forslag til organisering af validatorer på IKM Seniorrådgiver,
Læs mereMP under lup. Guide til MedarbejderPortalen
MedarbejderPortalen (MP) er ligesom et træ. Det udvikler sig løbende og skyder nye grene. Vi sætter MP en under lup i denne guide. Guiden er et bidrag til at forstå, hvordan man finder de rette og relevante
Læs mereueri ng Undervisningsevaluering Bachelor-, kandidat- og HD-uddannelserne
eval asb ueri ng Bachelor-, kandidat- og HD-uddannelserne en er et vigtigt redskab i udviklingen af undervisningen i de enkelte fag, uddannelserne, studiemiljøet, medarbejderudvikling osv. en foregår
Læs mereUndervisningsrum og læringsoplevelser
Undervisningsrum og læringsoplevelser Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Forskningsprogrammmet for de videregående uddannelsers didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Aarhus Universitet
Læs mere1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)
Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereFra biblioteksorientering over informationskompetence til personligt knowledge management
en ny kompetenceprofil for bibliotekarer Karen Harbo Udviklingskonsulent ASB Bibliotek 1. Faglig satsning: Styrkelse af de studerendes informationskompetence, kendskab til og håndtering af kilder til information
Læs mereBESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.
BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1
Læs mereForskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker
. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker 29. oktober, 2009 Temaer til diskussion: Forskningsregistrering, forskningsanalyse & Research@CBS Experts@CBS
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereMASTER I KONFERENCETOLKNING - EN NY UDDANNELSE PÅ AU
MASTER I KONFERENCETOLKNING - EN NY UDDANNELSE PÅ AU 20 MARCH 2018 PROFESSOR BAGGRUND Mangel på danske konferencetolke i EU s institutioner Uddannelsen tidligere udbudt på CBS sidste gang i 2009-2010 siden
Læs mereEPALE. Electronic Platform for Adult Learning in Europe
Electronic Platform for Adult Learning in Europe Et unikt og gratis værktøj for dig, som arbejder med voksenuddannelse og læringsaktiviteter for voksne. www. en begivenhed Sådan et blogindlæg Har du kendskab
Læs mereInformationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus
Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 1. NOVEMBER 2011 AUL - HOVEDBUDSKABER. AUL-ARBEJDSGRUPPEN Allan Flyvbjerg, dekan
AUL - HOVEDBUDSKABER Allan Flyvbjerg, dekan UNI VERSITET AUL-PROCESSEN 12 medlemmer: AUL-gruppen - VIP er, studerende, bibliotekarer, administration 7 temamøder: Heldagsmøder sikrer dybtgående dialog i
Læs mereØkonomilinjen - Businessklassen
Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Virksomhedsøkonomi A Matematik B International økonomi A Du er lidt af en børshaj og interesserer dig for økonomi både i virksomheden og
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereGIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse
GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.
Læs mereManuskriptvejledning De Studerendes Pris
Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at
Læs mereEvaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereKædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.
Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige
Læs mereKvalitet i m2 kort fortalt
KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet
Læs mereForskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode
Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode : Generel kursusbeskrivelse...2 Introduktion...2 sætning og indholdsprioritering...2 Kursusdesign blended learning...2
Læs mereUS AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London
US AAR H Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi Navn på universitet i udlandet: Institute of education London Land: England Periode: Fra: 1 oktober 2012 Til: 14 december
Læs mereSEMESTERMØDE TAG PULSEN PÅ DIT STUDIE OG DIT INSTITUT
SEMESTERMØDE TAG PULSEN PÅ DIT STUDIE OG DIT INSTITUT STUDIEMILJØ // OPFØLGNING // SVAR // ÆNDRINGER // NYHEDER NYE TILTAG // DIALOG // FORSLAG // GODE IDEER // RIS // ROS 16. marts 2015, kl. 15.30-17.00
Læs mereHold kontakten med dit netværk!
Hold kontakten med dit netværk! - Outlook er dit netværksprogram Outlook er mere end blot et mailprogram Du kan bruge Outlook til meget mere end blot at sende og modtage mails med. Eksempelvis, så er Outlook
Læs mereKursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme
Kursuskatalog 2018/19 Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme Nr. 1, 2019 SIDETAL Forord Velkommen til Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremismes kursuskatalog, som strækker sig fra foråret
Læs mereOffentlig Innovation & Digitalisering Modul og semesterevaluering, 5. semester, efterår 2016
Offentlig Innovation & Digitalisering Modul og semesterevaluering, 5. semester, efterår 2016 Indhold Indledning... 2 Mundtlig modulevaluering Forretningsudvalgsmøder (FU-møder)... 3 Elektronisk modul-
Læs mereNordicom-Information 35 (2013) 3-4
Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi
Læs mereSprogpolitik for RUC
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereBrugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016
Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 10. -24. oktober 2016 afholdt Københavns Stadsarkiv en brugerundersøgelse. Det er første gang i en længere årrække at stadsarkivet afholder en brugerundersøgelse,
Læs mereKursusevaluering efterår 2013 SIV spansk
Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Almen Basisgrammatik
Læs mereoverføres til Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret.
Aktstykke nr. 114 Folketinget 2018-19 Afgjort den 4. april 2019 114 Kulturministeriet. København, den 27. marts 2019. a Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at opgaver hidtil varetaget
Læs mereStrategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5
Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde
Læs mereTilmelding til centralbibliotekernes Akademiforløb i Biblioteksdidaktik Ved projektleder og fagkonsulent Cecilie Laskie
Tilmelding til centralbibliotekernes Akademiforløb i Biblioteksdidaktik 2018-2019 Ved projektleder og fagkonsulent Cecilie Laskie Har du lyst til at blive uddannet i biblioteksdidaktik sammen med kollegaer
Læs mereEKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende)
EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) Problemstilling: Baggrund for problemstilling: Konkret forskningsspørgsmål/problemformulering: Hvordan fungerer gruppearbejdet på videregående
Læs mereBolig. Fandt det udenlandske universitet bolig til dig? Nej. Hvis nej hvordan fandt du bolig? Jeg fandt bolig gennem søgning på internettet.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Økonomi, cand.oecon Navn på universitet i udlandet: Université libre de Bruelles Land: Belgien Periode: Fra: 1.2.2013 Til: 1.7.2013 Udvekslingsprogram:
Læs mereEvaluering af Master i Vejledning
Evaluering af Master i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i foråret 2009 udbudt et modul:. Ud af 31 tilmeldte, har 13 besvaret dette evalueringsskema, hvilket giver en svarprocent på
Læs mereKursusevaluering efteråret 2012 SIV Spansk
Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Spansk Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Almen
Læs mereDEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability?
Netværksmøde med Advisory Board og følgegruppen fra gymnasieuddannelserne Tid: Onsdag, d. 27. maj 2015, kl. 10.00-14.00 Sted: AU Library, Emdrup Tema: Employability uddannelse til professionelt virke på
Læs mereIndhold Om Britannica School... 3 Startsiden... 3 Om Foundation... 4 Om Intermediate... 5 Om Advanced... 6 Visning af søgeresultater...
Britannica School - Overblik Indhold Om Britannica School... 3 Startsiden... 3 Om Foundation... 4 Om Intermediate... 5 Om Advanced... 6 Visning af søgeresultater... 7 Artikelvisning... 8 Om Britannica
Læs mereStreaming video på højere uddannelsesinstitutioner
Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke
Læs mereVejledning: Søg og bestil i katalogen
Vejledning: Søg og bestil i katalogen Udarbejdet af Simon Papousek, sipa@fak.dk Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Hjemmesiden... 2 Log in... 3 1. Søgning i katalogen: Bøger... 4 2. Søgning i e-ressourcerne:
Læs mereEvalueringsrapport - efteråret 2017 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Evalueringsrapport - efteråret 2017 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Fordeling af evalueringsresultater Indledningsvis angives, hvor mange af de evaluerede kurser, der placerer sig i de enkelte
Læs mereKONCEPT NAVIGATION STRUKTUR KEA
KONCEPT NAVIGATION STRUKTUR FOR NYT.DK KONCEPT NAVIGATION STRUKTUR DEN VIDERE PROCES AGENDA DEN PRESSERENDE GRUND FOR ET NYT WEBSITE ER, AT DER ER BRUG FOR FØLGENDE MÅLET MED DET HELE MEN ER IKKE SAT I
Læs mereSagsbehandler Nanna Hedegaard Scheuer
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S C I E N C E U D D A N N E L S E R A M M E R F O R S T U D I E I N T R O D U K T I O N P Å B A C H E L O R U D D A N N E L S E R P Å S C I E N C E G Æ L D E N
Læs mereLivslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT
1 Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 2 Livslang læring Læring med livet som indsats? Nye vilkår for kompetenceudvikling
Læs mereForsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access
Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereSIV Spansk Kursusevaluering foråret 2014
SIV Spansk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 2. semester Spansk - Virksomhedsforståelse A:
Læs mereDagsorden AARHUS UNIVERSITET. Møde den: 21. marts 2018 Lokale 366, Bygning 1481, Nobelparken IKK Studienævnsmøde
Møde den: 21. marts 2018 Lokale 366, Bygning 1481, Nobelparken IKK Studienævnsmøde Dagsorden 1. Opfølgning på referat og godkendelse af dagsorden 2. Planlægning: Samarbejde mellem UVA/EKA, afdelingsledere,
Læs mereHR/ Personalerekruttering
HR/ Personalerekruttering VI HJÆLPER JER MED REKRUTTERING AF NYE MEDARBEJDERE Kandidatprofiler Et udvalg September 2012 Side 1 af 10 VI HAR KANDIDATERNE! Søger I kvalificeret, flersproget personale i Tyskland
Læs mereInstitutternes behov for synlighed og samspil med samfundet
Institutternes behov for synlighed og samspil med samfundet Hvad skal der til, for at forskningen fra Arts kan gøre sig gældende i relevante sammenhænge? Hanne Knudsen Forskellige medier/kanaler Forskning
Læs mereKontaktflader Man kan få hjælp og vejledning i Roskilde Universitetsbiblioteks information på hverdage fra 9 16.
ROSKILDE UNIVERSITETSBIBLIOTEK SERVICEDEKLARATION Adresse og kontaktoplysninger Roskilde Universitetsbibliotek Universitetsvej 1 4000 Roskilde E-mail: rub@ruc.dk Tlf.: 46 74 22 07 Web: www.rub.ruc.dk Roskilde
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich Land: Schweiz Periode: Fra: September 2011 Til: Januar 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus
Læs mereSTRATEGI 2015-2018. #meretilflere
STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereElektroniske tidsskrifter og databaser via Medicinsk Biblioteks hjemmeside. Procedure når du sidder ved en PC, der er koblet til sygehusets netværk
Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Medicinsk Biblioteks hjemmeside Procedure når du sidder ved en PC, der er koblet til sygehusets netværk Vælg: http://www.aalborgsygehus.rn.dk/afdelinger/sygehusledelsen/medicinsk+bibliotek/
Læs mereManuskriptvejledning for Juristen
Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet
Læs mereVejledning. Tværinstitutionelt samarbejde mellem regioner og universiteter vedrørende sundhedsdata. September 2018
Vejledning Tværinstitutionelt samarbejde mellem regioner og universiteter vedrørende sundhedsdata September 2018 Vejledningen er godkendt af universitetsrektorer og regionsdirektører Vejledning Tværinstitutionelt
Læs mereUddannelsesFagUdvalgsmøde på masteruddannelserne
16. møde den 2. oktober 2014 kl. 14.00-16.00 Lokale D118 MasterUddannelsesFagUdvalgsmøde Deltagere: Jeanette Magne Jensen (uddannelsesleder) Frans Ørsted Andersen Anne Larson Kristine Mariager-Anderson
Læs mereFleksibilitet og Sikkerhed
Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.
Læs merePolitik for opbevaring af primære materialer og data
Politik for opbevaring af primære materialer og data 1. Præambel Danmarks Tekniske Universitet (DTU) skal være kendt og respekteret internationalt som et førende teknisk eliteuniversitet, som udfører excellent
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mere