Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Transkript

1 Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen med i denne undersøgelse. Vores bibliotek er mindre end de øvrige. Der er større pres på biblioteket som studiearbejdsplads, da Handelshøjskolen i Århus ikke har fx institutbiblioteker med supplerende studiearbejdspladser. Biblioteket har i dag primært elektroniske materialer, og har ikke nogen forpligtelse til at bevare trykt materiale. Endelig er biblioteket fagligt forholdsvist smalt med fokus på materialer indenfor samfundsfag og humaniora begge dele overvejende med en business synsvinkel. HBÅ foretager løbende brugerundersøgelser ud fra et koncept som hedder LIBQUAL. LIBQUAL er en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Her bliver dimensionerne: Service, fysiske rammer og adgang til informationsressourcer undersøgt. Biblioteket havde i sidste undersøgelse den højeste score på service, mens vi kunne arbejde mere med både vores ressourcer og de fysiske rammer. I indeværende undersøgelse er vi blevet bedt om at belyse næsten samme aspekter som i LIBQUAL. Det gælder brugernes syn på det fysiske bibliotek, webgrænsefladen og bibliotekets medarbejdere, og derfor kan de nye data bruges til at belyse LIBQUAL undersøgelsen. HBÅ har haft kontakt til fire forskellige biblioteksbrugere en studerende, som læser et enkeltfag hos os (HBÅ1), en HD-studerende (HBÅ2), en udenlandsk studerende (HBÅ3), og endelig en gæsteforsker (HBÅ4). Altså 3 studerende og en forsker. Disse fire brugere anvender det hybride bibliotek på hver sin måde. Alle fire bruger vores hjemmeside i et eller andet omfang ofte via fjernadgang, men kun én af de studerende, samt i et vist omfang forskeren, bruger det fysiske bibliotek til mere end at hente og bringe bøger. Vi har også interviewet fire biblioteksansatte, hvilket har givet os nyttige input til bl.a. brugerinterview. Vi har dog valgt i det følgende at koncentrere os om de fire biblioteksbrugere og ikke referere direkte til interviews med ansatte. De ansattes udsagn understøtter i høj grad, hvad brugerne siger om deres studier og informationssøgning. Denne opsummering af undersøgelsen bygger på data fra dagbøger (+ fotos) og kontekstuelle interviews, og nedenfor vil vi beskrive vore fire brugeres handlemønstre og udsagn i forhold til de tre områder, vi var blevet bedt om at undersøge: Bibliotekets webgrænseflade, bibliotekets medarbejdere og det fysiske bibliotek. Vi vil også citere nogle af de idéer vores brugere selv er kommet med. Hvad har vi lært om bibliotekets webgrænseflade? Webgrænsefladen er det udstillingsvindue, hvor alle bibliotekets tilbud præsenteres, og samtidig er det adgangen til det virtuelle bibliotek. Vores fire brugere anvendte vores hjemmeside på forskellig måde. Én af dem havde problemer med at navigere rundt på siden og bruge biblioteksbasen Merkur. En anden syntes ligeledes, at det er svært at finde rundt på hjemmesiden, og havde desuden

2 problemer med at finde ud af at bruge vores databaser. Disse brugere opfattede imidlertid ikke selv dette som et større problem, og de opfattede sig selv som rimeligt selvhjulpne. Ovenstående illustreres af følgende eksempler på adfærd og udsagn omkring webgrænsefladen: Hvordan anvender brugerne bibliotekets webgrænseflade: HBÅ2 begynder med at finde Merkur (biblioteksbasen)- kunne ikke helt huske, hvor det lå, måtte lede lidt, men fandt det til sidst. HBÅ3 går ind i TD-net og finder et af de tidsskrifter, som vejleder har anbefalet, og som er kvalitetsmæssigt i orden. I dette tidsskrift laves en søgning. Ofte kan brugeren allerede ud fra titlerne på artiklerne se, om de er relevante. Ellers bruges abstract HBÅ2 kan ikke finde ud af, hvad man skal bruge alle baserne til på biblioteket hjemmeside, - synes der for mange. Bruger derfor primært Merkur. Har også prøvet Business Source Premier og JStor, men kan ikke rigtig finde ud af dem. Hvad er siger brugerne om bibliotekets webgrænseflade: Det er godt at bruge nettet at søge biblioteksmaterialer via nettet. Det er smart at man kan sidde derhjemme eller andre steder, for at søge informationer. (HBÅ1). HBÅ2 kan ikke finde ud af, hvad baserne skal bruges til synes der er for mange. Bruger derfor primært Merkur. Hvis jeg har brug for det vil jeg finde ud af detaljerne (på hjemmesiden) organiseringen af den giver mening for mig nu. (HBÅ4) HBÅ3 synes, at det tager meget lang tid at søge. Særlig at søge hjemmefra, fordi man hele tiden skal logge på. Ideer fra brugerne vedr. Merkur (biblioteksdatabasen), bibliotekets hjemmeside mm. : Det bør være mere synligt, at der er en avanceret søgefunktion i Merkur. (HBÅ2) Søgetips i Merkur bør være mere tydelige. (HBÅ2) Der mangler en slags dialogboks i Merkur, som forklarer, hvordan man søger mere specifikt. (HBÅ2) Der bør være tydelig hjælp til Magasin-bestillinger. (HBÅ3) Det ville være en god idé at kunne gemme sine søgninger fra gang til gang, når man søger i Merkur. (HBÅ1) Layoutet er OK, men i begyndelsen er det svært at finde ud af, hvor alting er. Måske kunne der være en liste til venstre? (HBÅ3) De ting som bruges tit, skal gøres mere synlige. (HBÅ3) Der kunne være en oversigtsside, hvor der står, hvilke databaser der er gode til hvad. Fx skal der stå, at hvis man skal skrive en opgave om marketing, så kan man bruge Business Source Premier. (HBÅ3)

3 Når man åbner en database, skal der være en vejledning i, hvordan man søger. (HBÅ3) Biblioteket skal gøres mere synligt på Campusnet. (HBÅ2) Det ville være en hjælp at få en reminder i forhold til aflevering af bøger. (HBÅ1) Hvad har vi lært om bibliotekets medarbejdere? De fire brugere, som vi observerede og talte med, er tilfredse med servicen fra personalet på et generelt og praktisk plan, men samtidig er en af brugerne, en studerende, slet ikke klar over, at en bibliotekar kan give faglig vejledning, og ingen af de fire brugere ved, at man for eksempel kan bestille en vejledning i informationssøgning indenfor et bestemt fagligt område hos en bibliotekar (Book en bibliotekar). Resultatet er, at disse brugere i høj grad klarer sig selv og bruger deres netværk, når de søger information. Med andre ord tyder det på at nogle af vores brugere ikke ved, hvem man kan spørge om hvad, og hvilken hjælp de faktisk kan få. HBÅ4, forskeren, fokuserer meget på bibliotekaren, som den person der sikrer adgang til litteraturen (fjernlån), og som er ansvarlig for at bevare information/viden for eftertiden. Ikke blot her og nu, men over en lang årrække. Forskeren giver endvidere udtryk for, at det i forbindelse med opstart af nye projekter indenfor relativt ukendte fagområder, kan være nyttigt at spørge en bibliotekar. Med hensyn til undervisning i informationssøgning har vi brugerudsagn, som siger, at de vil foretrække at kurser i informationssøgning enten integreres i selve studiet eller gives i form af målrettede kurser om specifikke emner. Ovenstående illustreres af følgende eksempler fra undersøgelsen: Hvad gør brugerne, når de søger information? HBÅ3 får anbefalet en grund-artikel af sin vejleder. Ud fra referencelisten til denne artikel søges videre. Denne måde giver en sikkerhed for, at det er lødigt materiale, man får fat i. Når brugeren i øvrigt har problemer med at finde litteratur til sin afhandling, spørger hun sin vejleder. HBÅ2 fortæller, at udgangspunktet for søgning som regel er en emnesøgning i Merkur, hvorfra der så findes mere litteratur oftest ud fra det fundne materiales litteraturliste. HBÅ2 bruger meget sine kolleger og sit netværk. HBÅ1 har i forbindelse med specialeopgaven startet med at tage udgangspunkt i tidligere opgaver, som vedkommende har skrevet på studiet opgaver med relation til specialeemnet, - set på litteraturlisten, og prøvet at genbestille/låne de bøger der tidligere har været brugt. HBÅ4 fortæller, at som forberedelse til udgivelse af artikler er biblioteket vigtigt. Relevante tidsskrifter fra de sidste 3-5 år gennemgås bl.a. for at finde ud af hvem tidsskriftet henvender sig til. Det er vigtigt at vide, hvem der sidder som editors.

4 Hvad siger brugerne om medarbejderne: Jeg spørger den person, som jeg tror, vil kunne svare... Hvis spørgsmålet handler om at forstå tilgængelige ressourcer, er bibliotekaren den første person jeg vil spørge. (citat fra dagbog. Reaktion på følgende statement: Bibliotekaren er den jeg spørger til sidst, HBÅ4) Har i løbet af 5 år kun brugt en bibliotekar to gange. Én gang til køb af kopikort og én gang, da studiekortet ikke virkede. Fik begge gange hurtig og kompetent service (citat fra dagbog, HBÅ2) Jeg bruger specialevejlederen til at udvælge litteratur, fordi hun har kendskab til emnet. Det forventer jeg ikke at bibliotekaren har.(hbå3) Jeg har fået hjælp af bibliotekaren i forbindelse med en litteraturliste, som vi ikke helt kunne tyde. Der manglede nogle oplysninger, men det kunne bibliotekaren finde ud af for os, så vi fik materialet.jeg havde ikke tænkt på hvor meget bibliotekaren kan gøre for mig, og hvor meget de kan hjælpe. (citat fra interview, HBÅ1) Et bibliotek kan måles på rækkevidden af dets fjernlån. (citat fra dagbog, HBÅ4) Brugernes ønsker og ideer til forbedringer indenfor vejledning og undervisning: Det skal være mere tydeligt, at I gerne vil besvare spørgsmål at skranken ikke kun er til for at man kan købe kopikort og låne forlængerledninger. (HBÅ3) Synliggørelse af, hvad personalet kan. Det skal være mere synligt, at der er folk på biblioteket, der er ansvarlige for ved noget om informationssøgning indenfor forskellige fagområder. (HBÅ3) Måske kunne man sætte en plakat op med hvem, der ved hvad. (HBÅ3) Måske kunne man annoncere med, at onsdag morgen er der en på vagt som ved noget om fx jura. Så kan man komme i det tidsrum og spørge. (HBÅ3) Det skal synliggøres, at der findes book en bibliotekar. (HBÅ3) God idé at integrere biblioteksundervisning i selve studiet. Det er først, når man er et stykke henne i studiet, at man finder ud af, hvor vigtigt det er at søge efter information. (HBÅ1) Introduktion til biblioteket ligger for tidligt i forløbet. Burde ligge senere. (HBÅ2) Målrettede kurser fx indenfor statistik eller jura, hvor man går mere i detaljer. (HBÅ3) Markedsføring af kurser med plakater og via Campusnet. Campusnet bruges hver dag, når man har undervisning. (HBÅ2) Informationskursus-tilbud til udenlandske specialestuderende, som ikke har fået introduktionskursus. (HBÅ3) Hvad har vi lært om fremtiden for det fysiske bibliotek Vi har, som nævnt ovenfor, mange studerende som bruger biblioteket som arbejdssted. Af de fire brugere, vi har talt med, er der kun én, som bruger biblioteket som arbejdssted. Denne bruger arbejder i øjeblikket individuelt med sit speciale, men har tidligere deltaget i gruppearbejde, hvor gruppen har siddet på biblioteket. Brugeren har en del kritikpunkter over for de fysiske forhold: Der

5 er for få pladser, reglerne omkring mad på biblioteket er for strikse, der er for meget uro og støj på stillelæsesalen, det trådløse netværk er ustabilt, printerne virker aldrig og der er for få steder, hvor man kan bruge sin bærbare og samtidig arbejde i ro. De to andre brugere, som er studerende, kommer blot for at låne eller aflevere materialer, mens forskeren elsker biblioteker og at græsse på hylden. Forskeren præsenterer os for begrebet serendipity, som kan oversættes med: Muligheden for at finde ny/brugbar information ved en tilfældighed. Ovenstående illustreres af følgende eksempler fra undersøgelsen: Hvordan bruger de tre studerende det fysiske bibliotek? En bruger arbejder normalt med sit studie på et andet universitet, hvor vedkommende deler et specialekontor med en medstuderende. Kommer kun på HBÅ for at hente og aflevere. (HBÅ1) En anden af brugerne er deltidsstuderende, og har gode muligheder for at arbejde hjemme i weekenderne sammen med sin gruppefælle. Kommer også kun på HBÅ for at hente og aflevere. (HBÅ2) En tredje bruger foretrækker at arbejde på biblioteket, bl.a. fordi man så er nødt til at stå tidligt op og komme i gang. Det er nemlig nødvendigt at komme tidligt hen på biblioteket for at få en plads. (HBÅ3) Hvad siger brugerne om det fysiske bibliotek? Reglen om ikke at måtte spise/drikke på biblioteket er svær at overholde, når du arbejder hårdt mentalt. Fra tid til anden har man behov for en kop kaffe eller noget slik, når du læser og skriver. (citat fra dagboghbå3) Mange besvarer deres telefon på stillelæsesalen selvom det er forbudt at bruge mobiltelefon på biblioteket. Nogen tager deres computere med ind på stillelæsesalen. (fra interview HBÅ3) Der er ikke plads nok til gruppearbejde. (fra interview HBÅ2) Græsning på hylden og også den gamle fysiske kort-katalog gav en mulighed for serendipity. Kortene viste, hvor de interessante ting kunne være, fordi kortene til de mest brugte bøger var så slidte. (citat fra dagbog, HBÅ4) Brugernes ideer til forbedringer indenfor det fysiske bibliotek: Når du arbejder med dit hoved har du behov for stimulans. Enten noget at drikke eller slik eller kiks osv. Fordelen ved at arbejde hjemme er, at man må spise og drikke, mens man arbejder. Reglerne bør laves om, så det er tilladt at drikke fx kaffe og spise slik. (HBÅ3) Opstramning af regler på stillelæsesal ønskes der er ofte snak. (HBÅ3)

6 Lånereglerne med en måneds lånetid er ikke designet efter den måde forskere og specialeskrivere arbejder på. De ønsker længere lånetid. (HBÅ1 og HBÅ4) Der bør være åbent om aftenen. Nogle gange arbejder man bedre om aftenen. (HBÅ3) Bedre møbler. (HBÅ3) Ønske om lydtætte bokse til koncentreret individuelt arbejde. (HBÅ3) Ønske om flere stillearbejdspladser, hvor man må benytte bærbar. (HBÅ3) Flere mappebokse, så man ikke skal transportere bøger og computer frem og tilbage. (HBÅ3) Hvad har HBÅ/vi lært om metode. På HBÅ har vi ikke tidligere arbejdet med feltstudier, interviews og workshops. Derfor har vi gennem vores medvirken i denne undersøgelse lært en række metoder at kende, som vi kan anvende, når vi ønsker at komme helt tæt på vores brugere og deres søgeadfærd og ønsker. Det drejer sig om følgende metoder: Felt studier, hvor både dagbog, og den særlige form for kontekstuelle interviews var nye for os. Feltstudierne kan give et detaljeret indblik i nogle brugeres måder at studere på og søgeinformationer på, og den form for viden er vigtig, når vi skal udvikle biblioteket. En metode til opsamling og kategorisering af interview-udskrifter, som blev anvendt på det første databearbejdende møde, hvor alle fra arbejdsgruppen var til stede. (affinitydiagram, se metodeafsnit). Når flere personer, som på mødet, deltager i en sådan kategorisering, sikres det, at det ikke er én persons synsvinkel, som bestemmer, hvordan de forskellige udsagn bliver vægtet og kategoriseret. Workshop har vi ikke afholdt på HBÅ, men vi har deltaget i de to meget inspirerende workshops, som blev afholdt på SDUB og SB, og vi vil helt sikkert kunne bruge nogle teknikker og erfaringer herfra. Denne metode giver en mulighed for på forholdsvis kort tid at afprøve en række ideer og forslag på brugerne, og se deres adfærd og høre deres kommentarer som reaktion på de forskellige oplæg. Vi har også lært noget om, hvad en wiki (webbaseret projekt-hjemmeside) er, og hvad den kan bruges til i forbindelse med et eksternt projekt, hvor deltagere fra forskellige biblioteker skal have adgang til de samme dokumenter og mulighed for at redigere i disse dokumenter. Endelig har vi erfaret helt konkret, at en kvalitativ undersøgelse som denne, er spændende og meget lærerig for den enkelte at være med til, men vanskelig at formidle. Opsamling Undersøgelsen har umiddelbart givet os konkrete ideer og input til indsatsområder, både når det gælder bibliotekets web, medarbejdere og de fysiske rammer. Samtidig har vi oparbejdet ny viden om metoder, som kan bruges under arbejdet med at udvikle biblioteket.

7 Med hensyn til bibliotekets web har vi observeret, at de fire brugere kun er fortrolige med en meget lille del af de ressourcer, som biblioteket kan tilbyde. Disse resultater peger på, at vi skal være meget opmærksomme på brugen af vores baser, og gøre mere ud af præsentationen af vores ressourcer. Det der har overrasket os mest er, at de fire brugere ikke har særlig godt kendskab til medarbejdernes kompetencer, - hvad de kan hjælpe med, og hvem der kan hjælpe med hvad. Sammenhængende hermed er vi overraskede over afstanden mellem, hvad brugerne mener om deres egne evner til at søge information, og hvad vi mener, er tilstrækkelig informationskompetence. Det er tydeligt at vores fire brugere mente, at de egentlig godt kan klare sig uden ret meget kontakt med bibliotekets personale.