Dansk Energi som mandatar for 52 elnetselskaber over Energitilsynet af 27. oktober 2008 reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2009

Transkript

1 (Elforsyning) Frederiksborggade København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf Fax ekn@ekn.dk Dansk Energi som mandatar for 52 elnetselskaber over Energitilsynet af 27. oktober 2008 reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2009 Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen Professor, dr.scient.adm. Ole Jess Olsen Konsulent, civilingeniør Knut Berge Direktør, cand.polyt. Poul Sachmann Energitilsynets afgørelse af 27. oktober 2008 stadfæstes. Ved brev af 24. november 2008 har advokat Anders Stubbe Arndahl, Kromann Reumert, på vegne af Dansk Energi, som mandatar for 52 elnetselskaber, påklaget Energitilsynets afgørelse af 27. oktober 2008 om reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2009 til Energiklagenævnet. Klagerne fra de selskaber, som er omfattet af klagen fra Dansk Energi, er i Energiklagenævnet behandlet under følgende journalnumre: AKE NET (j.nr ), Brabrand Net A/S (j.nr ), ELRO Net A/S (j.nr ), Energi Fyn Net A/S (j.nr ), Energi Randers Net A/S (j.nr ), EnergiMidt Net A/S (j.nr ), ENV Net A/S (j.nr ), ESV Net A/S (j.nr ), Frederiksberg Elnet A/S (j.nr ), Frederikshavn Elnet A/S (j.nr ), Galten Elværk Net A/S (j.nr ), GEV Net A/S (j.nr ), HEF Net A/S (j.nr ), Helsingør Elforsyning (j.nr ), Ikast Værkerne Net A/S (j.nr ), Kjellerup Elnet A/S (j.nr ), DONG Energy City Elnet A/S (j.nr ), Energiforsyningen Køge Elnet A/S (j.nr ), LEF Net A/S (j.nr ), MES Net A/S (j.nr ), DONG Energy Nord Elnet A/S CVR/SE-nr

2 (j.nr ), NOE Net A/S (j.nr ), NRGi Net A/S (j.nr ), Nyborg Elnet A/S (j.nr ), Odense Energi Net A/S (j.nr ), RAH Net A/S (j.nr ), Roskilde Elnet (j.nr ), Sunds Elforsyning (j.nr ), SEAS-NVE Net A/S (j.nr ), SEF Net A/S (j.nr ), SK Elnet A/S (j.nr ), Struer Forsyning Elnet A/S (j.nr ), Syd Energi Net A/S (j.nr ), Tarm Elværk Net A/S (j.nr ), Thy Højspændingsværk Net A/S (j.nr ), Thy- Mors El-Net A/S (j.nr ), Taars Elnetselskab Amba (j.nr ), Vestforsyning Net A/S (j.nr ), Viborg elnet A/S (j.nr ), Viby Net A/S (j.nr ), Videbæk Elnet (j.nr ), VOS Net A/S (j.nr ), Ærø Elforsyning Net A/S (j.nr ), Østkraft Net A/S (j.nr ), FynsNet A.m.b.a. (j.nr ), N1 A/S (på vegne af Midtjyske Net A/S, Sydøstjyske Net A/S og Syd Net A/S) (j.nr ), SEAS- NVE Transmission A/S (j.nr ), KE - Transmission A/S (j.nr ), NV Net A/S (j.nr ), Vestjyske Net 150 kv A/S (j.nr ), Frederiksberg Eltransmission (j.nr ), Nakskov Elnet A/S (j.nr ) og Hurup Elværk Net A/S (j.nr ). Side 2 af 17 Klagerne behandles og afgøres samlet i denne afgørelse. Sagens baggrund Energitilsynet udmelder årligt individuelle krav til reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer, jf. elforsyningslovens 1 70, stk. 3, og indtægtsrammebekendtgørelsens 2 19 og 20. Udmeldingen sker på baggrund af en benchmarking af elnetselskabernes økonomiske effektivitet samt selskabernes kvalitet i levering af elektricitet. Benchmarking af selskabernes økonomiske effektivitet opgøres ved at sammenligne, hvor effektivt eller ineffektivt selskabet omkostningsmæssigt er til at drive sit eget elnet i forhold til, hvor effektive eller ineffektive andre danske elnetselskaber ville være til at drive et tilsvarende elnet. Det sker ved hjælp af netvolumenmodellen, som sammenligner selskabernes enhedsomkostninger ved de enkelte netkomponenter (kabler, luftledninger, stationer, felter m.v. på forskellige spændingskategorier samt målere, administrationsomkostninger m.v.). Sammenligningen sker på baggrund af en beregning af de gennemsnitlige omkostninger, som er forbundet med selskabernes forskellige dele af deres elnet. Disse enhedsomkostninger benævnes omkostningsækvivalenter. Fastlæggelsen af omkostningsækvivalenterne i netvolumenmodellen skete på baggrund af 2005-data for en række repræsentative selskaber. Omkostningsækvivalenterne benyttes i perioden Selskaberne skal endvidere for hvert år 1 Lovbekendtgørelse nr af 8. november 2006 om elforsyning 2 Bekendtgørelse nr af 23. december 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven som ændret ved bekendtgørelse nr. 151 af 10. marts 2005

3 indberette netkomponenter, driftsomkostninger, afskrivninger, ekstraordinære omkostninger m.v. Disse data anvendes i tilsynets benchmarking af selskabernes økonomiske effektivitet. For nogle selskaber gør det sig gældende, at vejbelægninger, regler for håndtering af opgravet jord, trafikintensitet, særlige forskrifter for installationer, og koordination med andre forsyningsinstallationer påvirker anlægs- og vedligeholdelsesomkostningerne pr. enhed netkomponent. Disse forskellige omstændigheder, som påvirker selskabernes omkostninger, betegnes som fordyrende rammevilkår. Netvolumenmodellen tager ikke i sig selv højde for, at nogle typer af selskaber står over for dyrere rammevilkår end andre. Energitilsynet tager efterfølgende højde for dette ved at benchmarke selskaber med forskellige rammevilkår i hver sin gruppe. De regionale transmissionsselskaber er således delt op i to grupper ved den økonomiske benchmarking, og distributionsselskaberne og transformerforeningerne er ligeledes behandlet i hver sin gruppe. Resultaterne for benchmarkingen af distributionsselskaberne er endvidere korrigeret for selskabernes kundetæthed, idet Energitilsynet har foretaget analyser, der viser, at et selskabs kundetæthed har en sammenhæng med omfanget af fordyrende rammevilkår. Kundetætheden opgøres som antal målere pr. km. 0,4 kv net. Distributionselskabernes enhedsomkostninger korrigeres således også individuelt afhængig af deres kundetæthed, hvorefter Energitilsynet laver en samlet benchmarking af distributionsselskaberne. Førnævnte analyse var ved Energitilsynets udmelding af effektiviseringskrav for elnetselskaber for 2008 baseret på data for Energitilsynet har ved afgørelsen af 27. oktober 2008 suppleret analysen med de data, som elnetselskaberne har indberettet for Dette har medført en ny korrektionsfaktor ved benchmarkingen for Side 3 af 17 Benchmarking af selskabernes kvalitet i leveringen af elektricitet måles ved elnettets leveringssikkerhed. Leveringssikkerhed opgøres ved antallet af afbrud og varigheden af afbrud i elnettet. Energitilsynet foretager en benchmarking på både samlet (aggregeret) niveau og på enkeltkundeniveau. Ved benchmarking på samlet niveau måles den gennemsnitlige kvalitet i levering i det enkelte selskabs område, mens der på enkeltkundeniveau måles andelen af selskabets kunder, som ikke får en acceptabel kvalitet i leveringen. Modellen for benchmarking af kvalitet i levering af elektricitet på samlet niveau tager afsæt i selskabernes afbrudsstatistik og tager desuden højde for en række forhold, herunder forskellige spændingsniveauer. I modellen for benchmarking af kvalitet i levering af elektricitet på enkeltkundeniveau benchmarkes kun selskaber på spændingsniveauerne 0,4-6 kv og 6-25 kv. Energitilsynet har fastsat tærskelværdier for tilfredsstillende kvalitet i levering på samlet niveau henholdsvis enkeltkundeniveau. Energitilsynet har fastsat en tærskelværdi for hvert spændingsniveau. Den overordnede tærskelværdi for hvert spændingsniveau beregnes på baggrund af data, som selskaberne har indberettet til Energitilsynet. Tærskelværdien sættes herefter til den afbrudshyp-

4 pighed, som 80 pct. af selskaberne overholder. Afbrudshyppigheden er vægtet efter, hvor mange kilometer elnet selskaberne har på de pågældende spændingsniveauer. Tærskelværdien for afbrudsvarighed er fastsat efter samme princip. For at vurdere, om et selskab har en lav kvalitet i levering af elektricitet, fastsættes der en individuel tærskelværdi for det enkelte selskab. Denne tærskelværdi skal selskabet overholde for at undgå at blive pålagt forbrugerkompensation. Selskabets individuelle tærskelværdi er beregnet ved at vægte de overordnede tærskelværdier fra hvert spændingsniveau med selskabets procentvise fordeling af kabel- og luftledningsnet på de enkelte spændingsniveauer. Energitilsynet har alene foretaget en benchmarking af afbrudshyppighed på enkeltkundeniveau og ikke af afbrudsvarighed. Det skyldes tvivlsom datakvalitet for så vidt angår indberetninger af afbrudsvarighed på enkeltkundeniveau. Det acceptable antal afbrud for enkeltkunder er fastsat med udgangspunkt i den samlede fordeling af afbrudshyppigheder for enkeltkunder. Selskaberne er vægtet efter kundemasse for at få det mest retvisende billede af kvaliteten set fra enkeltkundernes synspunkt. Dette er forskelligt fra den anvendte fremgangsmåde ved tærskelværdierne på samlet niveau, der er vægtet med selskabernes antal kilometer elnet, for at man kan se det enkelte spændingsniveaus afbrudseffektivitet. Det acceptable antal afbrud for enkeltkunder i 2007 er fastsat ud fra den kvalitet i levering af elektricitet, som mindst 99,5 pct. af forbrugerne oplevede i Et selskab har således en tilfredsstillende kvalitet i levering af elektricitet på enkeltkundeniveau, hvis mindre en 1 pct. at selskabets kunder ikke har flere afbrud end det acceptable antal på det enkelte spændingsniveau. Side 4 af 17 Et selskab, der har en mindre tilfredsstillende kvalitet i levering af elektricitet på samlet niveau, pålægges en 1-årig reduktion af indtægtsrammen, en såkaldt forbrugerkompensation på 1,0 pct. af selskabets påvirkelige omkostninger i Det er sigtet med dette krav på den ene side at kompensere forbrugerne for en mindre tilfredsstillende kvalitet i leveringen af elektricitet og på den anden side at give selskaberne et incitament til at øge kvaliteten i leveringen. Ved at øge kvaliteten kan selskaberne undgå at skulle betale kompensation til forbrugerne. Et selskab, der har en mindre tilfredsstillende kvalitet i levering af elektricitet på enkeltkundeniveau, pålægges en 1-årig forbrugerkompensation på op til 0,5 procentpoint af selskabets påvirkelige omkostninger i Forbrugerkompensationen er størst på samlet niveau, da mindre tilfredsstillende kvalitet i levering her berører flere kunder end mindre tilfredsstillende kvalitet i levering på enkeltkundeniveau. Dansk Energi har klaget over, at Energitilsynet ved afgørelsen af 27. oktober 2008 har baseret korrektionen for fordyrende rammevilkår for distributionsselskaberne på data fra 2007 (afgørelsens bilag 9) men ikke over anvendelsen af netvolumenmodellen. Dette har ifølge Dansk Energi den virkning, at selskaberne i strid med elforsyningslovens 70, stk. 3, og indtægtsrammebekendtgørelsens 19 og 20 fratages incitamentet til at effektivisere.

5 Dansk Energi har endvidere påklaget Energitilsynets afgørelse af 27. oktober 2008 for så vidt angår den metode, som Energitilsynet anvender ved benchmarking af kvalitet i levering af el (afgørelsens afsnit 53-75, samt bilag 3 og 6). Det er Dansk Energis opfattelse, at metoden er i strid med elforsyningslovens 70, stk. 3, og indtægtsrammebekendtgørelsens 19 og 20, idet metoden bl.a. skaber incitamenter til overinvestering og fratager selskaberne incitamentet til at forbedre kvaliteten. Energitilsynets afgørelse Energitilsynets afgørelse af 27. oktober 2008 samt bilagene til Energitilsynets afgørelse af 27. oktober 2008 er vedlagt denne afgørelse som bilag 1 og bilag 2. Klagers synspunkter og bemærkninger Klager har anført, at Energitilsynets afgørelse af 27. oktober 2008 bør ophæves og hjemvises for så vidt angår det forhold, at Energitilsynet har baseret korrektionen for fordyrende rammevilkår for distributionsselskaberne på data fra 2007 samt for så vidt angår metoden, der anvendes ved benchmarking for kvalitet i levering af elektricitet. Side 5 af 17 Til støtte herfor har klager navnlig anført følgende: Korrektion for fordyrende rammevilkår Det fremgår af de generelle bemærkninger til den tidligere elforsyningslovens bestemmelser om prisregulering, at intentionerne med reglerne om benchmarking i elforsyningslovens 70, stk. 3, og indtægtsrammebekendtgørelsens 19 og 20 er at tilskynde selskaberne til at gennemføre effektiviseringer. Energitilsynet har ved afgørelsen af 27. oktober 2008 anvendt data fra 2007 til at korrigere for fordyrende rammevilkår, hvorimod Energitilsynet i 2007 anvendte data fra Dette får negativ betydning for selskaber med høj kundetæthed, som i 2007 har gennemført effektiviseringer. Tilsvarende har det den betydning, at selskaber med lav kundetæthed, som har været mindre effektive, påvirkes positivt. Klager har illustreret denne virkning i en figur (klage af 24. november 2008, side 5). Denne virkning strider således mod en formålsbestemt fortolkning af elforsyningslovens 70, stk. 3, og indtægtsrammebekendtgørelsens 19 og 20, idet selskaberne herved tilskyndes til ikke at effektivisere. Omkostningsækvivalenterne for netvolumenmodellen ligger fast for en fireårig periode. Det fremstår både ulogisk og uholdbart at antage, at de fordyrende rammevilkår, som korrektionsfaktoren skal tage højde for, skulle ændre sig fra år til år. Korrektionen for fordyrende rammevilkår bør derfor i lighed med omkostningsækvivalenterne i netvolumenmodellen ligge fast for en fireårig periode.

6 Energiklagenævnet har i nævnets afgørelse af 5. maj udtalt, at tilsynet burde overveje alternative modeller for korrektion for fordyrende rammevilkår. På grund af de stærkt uhensigtsmæssige incitamenter korrektionsfaktoren giver, bør der ske en revision af modellen nu. Energiklagenævnets udtalelse tyder endvidere på, at den af Energitilsynet anvendte model ikke nødvendigvis er den mest hensigtsmæssige, samt at der findes alternative modeller, som kan anvendes. Metoden for benchmarking af kvalitet i levering af elektricitet Energitilsynets metode til at benchmarke for kvalitet i levering af elektricitet er uegnet til at give et rimeligt og sagligt dækkende billede af leveringskvaliteten. Den straffer selskaberne for ikke at gennemføre forbedringer i leveringskvaliteten, uanset at denne er på et passende højt niveau. Dette medfører, at selskaberne får incitamenter til at overinvestere, hvilket modvirker hensigten med benchmarking af leveringskvalitet. Metoden er derfor i strid med elforsyningslovens 70, stk. 3, og indtægtsrammebekendtgørelsens 18 og 19. Side 6 af 17 Metoden resulterer i en antagelse om, at 20 pct. af det samlede danske elnet ikke har en tilstrækkelig høj leveringssikkerhed. Selskaberne med en mindre tilfredsstillende kvalitet i leveringen, svarende til de 20 pct. af nettet, pålægges en 1-årig reduktion af indtægtsrammen i Næste år vil en vis andel af nettet igen blive underlagt en økonomisk straf for at have en for lav kvalitet i leveringen. Denne effekt vil gentage sig hvert år i den resterende reguleringsperiode, der udløber ved udgangen af De selskaber, som bliver økonomisk straffet i 2009, forsyner 33 pct. af landets elforbrugere. Energitilsynets model indebærer dermed en antagelse om, at 1,079 mio. forbrugere i Danmark har en for dårlig leveringskvalitet. Det faktuelle billede af leveringskvaliteten er imidlertid, at den gennemsnitlige danske elforbruger i 2006 og 2007 oplevede 0,53 afbrud pr. kunde. Det svarer til, at en gennemsnitlig elforbruger oplever ca. ét afbrud hver 2. år. Tilsvarende oplevede den gennemsnitlige elforbruger i 2007 en afbrudsvarighed på 28 minutter. Dette skal holdes op imod, at kun én ud af ti elforbrugere har oplevet mere en ét afbrud i 2006 og Det er derfor ikke i overensstemmelse med kendsgerningerne, at anvendelsen af Energitilsynets benchmarking-model resulterer i, at 33 pct. af kunderne oplever en dårlig leveringskvalitet. Dette indikerer, at Energitilsynets metode ikke giver et rimeligt og pålideligt billede af leveringskvaliteten blandt de danske elnetselskaber. 3 Energiklagenævnets afgørelse af 5. maj 2008 om Vestforsyning Net A/S klage over Energitilsynets afgørelse af 27. september 2007 om effektiviseringskrav til elnetselskaber for 2008 er omtalt nærmere nedenfor under afsnittet Energiklagenævnets praksis.

7 Internationalt set ligger Danmark i toppen, hvad angår leveringskvalitet. Danmark har således en bedre leveringskvalitet end både Holland, England, Sverige og Norge. Klager har illustreret dette med en figur (klage af 24. november 2008, side 12). Metoden vurderer ikke, om leveringskvaliteten absolut set er god nok og giver dermed ikke et retvisende billede af leveringskvaliteten. Selskaberne kan derfor blive tvunget til at overinvestere for at opfylde benchmark-kravene, uden at dette rent faktisk vil indebære mærkbare kvalitetsforbredringer. Dette er ikke i overensstemmelse med hensigten bag reglerne om benchmarking. Generelt er selskabernes faktiske afbrudshyppighed og afbrudsvarighed således givet af en kombination af rammebetingelser og en historisk valgt netstruktur. Disse objektive rammevilkår tager modellen ikke højde for. Rammebetingelser som kundetæthed, belastningstæthed (kundernes elforbrug) og geografisk beliggenhed (kystnære eller tyndt befolkede områder) er upåvirkelige faktorer for selskaberne. Hvis selskaberne, som i dag pålægges en forbrugerkompensation, i fremtiden skal leve op til kravene for leveringssikkerhed, kan deres eneste mulighed derfor være at ændre på deres historiske netstruktur ved at foretage nyinvesteringer i deres net. Dette vil være en uhensigtsmæssig overinvestering for at leve op til de krav, som Energitilsynet metode for benchmarking af leveringskvaliteten medfører. Klager har illustreret denne effekt ved tre eksempler (klage af 24. november 2008, side 14-16). Benchmarking af leveringskvalitet bør ske op imod en absolut grænseværdi, som fastlægges for hele reguleringsperioden. Værdien bør fastlægges ud fra, at formålet med benchmarkingen for leveringssikkerhed er at fastholde det eksisterende høje niveau for leveringssikkerhed. Side 7 af 17 Modellen er behæftet med systematiske fejl, herunder at Energitilsynet bl.a. i benchmarkingen vægter de enkelte selskabers afbrudshyppighed og varighed på de forskellige statistikområder med nettets udstrækning på de samme statistikområder. Dette medfører, at to selskaber med samme afbrudshyppighed kan blive ramt forskelligt, alene fordi de har en forskellig fordeling af nettet på fire statistikområder. For så vidt angår benchmarking af leveringskvaliteten på enkeltkundeniveau er det Energitilsynets ønske at se på så reelt et billede af kundens oplevelse af leveringskvaliteten som muligt. Energitilsynet valgte dog for 2007 kun at indhente nøgletal opdelt i uvarslede og varslede afbrud på henholdsvis 0,4-6 kv og 6-25 kv for at begrænse mængden af indberettede data. Det har resulteret i, at Energitilsynet har måttet anvende tilnærmede værdier og sammenvægtning af enkeltkundeafbrud, ligesom Energitilsynet systematisk benchmarker hvert selskab på det dobbelte antal enkeltkunder, end hvad selskaberne i virkeligheden leverer el til. Datagrundlaget for afbrudshyppighed

8 og afbrudsvarighed indeholder i det hele taget en sådan grad af usikkerhed, at disse data ikke kan anvendes til benchmarking af leveringskvalitet. Usikkerheden ligger både i de indberettede data og verifikationen af disse, idet divergensen er afhængig af, hvilken metoder der anvendes til indberetning. Energitilsynets model er endvidere uegnet til at måle de regionale transmissionsselskabers leveringskvalitet. Dette skyldes, at transmissionsselskaberne med nogle få undtagelser ikke har kunder tilsluttet transmissionsnettet, og at transmissionsselskaber er underlagt Energinet.dk s dimensioneringsregler og derfor ikke selvstændigt kan foretage udbygninger til forbedring af leveringskvaliteten. Energitilsynets bemærkninger til klagen Energitilsynet har anført, at tilsynets afgørelse af 27. oktober 2008 bør stadfæstes. Til støtte herfor har Energitilsynet navnlig anført følgende: Side 8 af 17 Korrektion for fordyrende rammevilkår Energitilsynet har indhentet omkostningsdata fra en lang række selskaber fra driften i 2005 og alene de data, som kunne anses for valide blev inddraget i modellen til udregning af omkostningsækvivalenter. På baggrund af disse omkostningsækvivalenter fra 2005 (som vil blive anvendt i den fire-årige periode) og på baggrund af selskabernes indberetning af netkomponenter og selskabernes omkostninger blev der herefter foretaget en benchmarking af selskabernes økonomiske effektivitet. Resultatet af denne benchmark viste, at der var en tendens til, at selskaber med høj kundetæthed også havde et højt omkostningsindeks. Dette resultat førte til en korrektionsfaktor, der tager afsæt i kundetætheden, opgjort som antal målere pr. km 0,4 kv net. Den korrektionsfaktor, som blev anvendt ved benchmarking-afgørelsen i 2007 blev udregnet med afsæt i data og beregninger for Selv om den valgte korrektionsfaktor tager afsæt i kundetætheden, så er der tale om, at tilsynet med denne korrektionsfaktor tilstræber at korrigere for fordyrende rammevilkår. Det er ikke umiddelbart kundetætheden, der er fordyrende. Derimod er der tale om, at de fordyrende rammevilkår kommer til udtryk netop, hvor kundetætheden er høj. De fordyrende rammevilkår, som tilsynet korrigerer for, omfatter dyrere gravearbejde (flisebelægning, vejbelægning, gravearbejde om natten og forekomsten af danefæ), regler for håndtering af opgravet jord, forskrifter for installationer og koordination med andre forsyningsinstallationer. Det har under udarbejdelsen af benchmarking-modellen hele tiden været åbenlyst for tilsynet, at der måtte ske en korrektion for fordyrende rammevilkår. Oprindelig havde tilsynet forestillet sig en lidt

9 anderledes korrektionsfaktor, idet det var hensigten, at selskaberne ved anmeldelsen af netkomponenter skulle angive, hvor stor en andel af de enkelte netkomponenter, der var placeret i henholdsvis land, by og city. Imidlertid viste det sig på et tidligt tidspunkt i forløbet, at dette ikke var muligt, fordi de indberettede data fra selskaberne på dette punkt var behæftet med alvorlige fejl. På denne baggrund blev det således besluttet at foretage den korrektion for fordyrende rammevilkår, som er anvendt i afgørelserne i 2007 og Energitilsynet har i forbindelse med arbejdet med dette års benchmarking ikke overvejet, om sidste års korrektionsfaktor skulle anvendes på dette års tal, fordi intet peger på, at denne korrektionsfaktor, skulle være mere korrekt eller retvisende end den faktor, der er udregnet til dette års benchmarking. Det fremgår ikke klart af klagen, hvorfor sidste års korrektionsfaktor skulle være mere korrekt eller retvisende end dette års korrektionsfaktor. Der henvises til, at en række selskaber ville have fået et bedre korrigeret omkostningsindeks, hvis værdien fra sidste års korrektionsfaktor havde været anvendt i år. Det drejer sig om selskaber med en kundetæthed, der ligger over gennemsnittet. Det er korrekt, men omvendt er der også selskaber, for hvem anvendelsen af værdien på sidste års korrektionsfaktor ville være en ulempe, nemlig selskaber beliggende i områder med en kundetæthed, der ligger under gennemsnittet. Det er også korrekt som anført af klager, at den ændrede korrektionsfaktor betyder, at selskaber beliggende i områder med en høj kundetæthed, og som har reduceret omkostningerne, kan regne ud, at selskabet har påvirket korrektionsfaktoren i en retning, der er til ugunst for dette selskab. Energitilsynet er imidlertid uenig i, at denne tendens er så stærk, at selskaberne vil have en fordel i at spekulere i ikke at omkostningsreducere med henblik på at påvirke korrektionsfaktoren i gunstig retning for dette selskab. Side 9 af 17 Metoden for benchmarking af kvalitet i levering af elektricitet Den af tilsynet anvendte metode falder inden for rammerne af hjemmelen i indtægtsrammebekendtgørelsens 20, stk. 2, og den tilhørende bestemmelse i elforsyningslovens 70, stk. 3. Energitilsynets metode giver selskaberne incitamenter til at opretholde en høj kvalitet og stabilitet i elnettet, som det forudsættes i lovbemærkningerne til 70, stk. 3. Det sker ved, at selskaberne netop bliver udsat for krav, hvis de har en lav kvalitet/stabilitet i deres elnet. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne afbrudshyppigheder mellem de lande, som selskaberne har gjort i klageskriftet, idet landene ikke anvender samme datagrundlag. I Norge, Sverige og Storbritannien tælles et afbrud med, blot det har været af et enkelt sekunds varighed. I Danmark tælles et afbrud først med i statistikken, når varig-

10 heden overstiger et minut. Afbrudshyppighed og -varighed i Norge og Sverige ligger relativt højt på grund af geografiske forhold (vejrlig, lange afstande, høj procentdel af luftledninger i forhold til kabler, skovområder, hvor træer kan vælte ned over luftledninger). Energitilsynet finder derfor, at der i det lange løb må tilstræbes en væsentlig bedre leveringskvalitet i Danmark end i Norge og Sverige. Det er formentlig korrekt som anført af selskaberne, at dette års resultat har medført, at selskaber, der leverer elektricitet til 33 pct. af forbrugerne i større eller mindre grad rammes af forbrugerkompensation. Tilsynet finder imidlertid ikke, at det er et argument for at slække på kravene til leveringskvalitet. Dette er blot en konsekvens af, at selskaber med mange kunder er ramt af forbrugerkompensation. Havde det været selskaber med få kunder, havde billedet set anderledes ud. Den af tilsynet anvendte model tager imidlertid ikke hensyn til, hvor stort et antal kunder der er tilsluttet selskaber, som leverer med utilfredsstillende kvalitet. Side 10 af 17 Selskaberne har gennem hele forløbet været meget kritiske over for, at tilsynet vægter de enkelte selskabers afbrudshyppighed/varighed på de forskellige statistikområder (spændingsniveauer) med nettets udstrækning af kilometer net på de samme statistikområder. Energitilsynet har kommenteret dette synspunkt under sagsbehandlingen. Se hertil bilag B (underbilag 1, bilagsside 5-6 samt underbilag 2, bilagsside 18-19). Som det fremgår af disse kommentarer er et centralt argument for den valgte model, at afbrudseffektiviteten ikke er den samme på de forskellige spændingsniveauer. Særligt 6-25 kv nettet har en lav afbrudseffektivitet, dvs. dette spændingsniveau er hårdere ramt af afbrud. Det fremgår videre, at tilsynet har valgt at dele de overordnede tærskelværdier op på de enkelte spændingsniveauer og foretage en benchmarking af selskaberne inden for hvert spændingsniveau og vægte med selskabernes kilometer ledningsnet for at tage højde for de strukturelle eller tidsmæssige afhængigheder/forskelle på tværs af spændingsniveauerne. Tilsynet finder det rimeligt at vægte de selskabsspecifikke tærskelværdier med selskabernes kilometer ledningsnet inden for hvert spændingsniveau for at tilnærme selskabets reelle samlede kvalitet i levering af elektricitet udtrykt ved både afbrudshyppighed og afbrudsvarighed. Formålet med at foretage en benchmarking af kvalitet i levering på enkeltkundeniveau er at sikre, at den valgte metode ikke giver selskaberne mulighed for at forbedre leveringskvaliteten hos f.eks. 98 pct. af selskabets kunder på bekostning af de 2 pct. af kunderne, hvor det måske er mere bekosteligt at opretholde/forbedre leveringskvaliteten. Energitilsynet er ikke enig i, at hvert selskab systematisk bliver benchmarket på det dobbelte antal kunder, end selskabet reelt har.

11 Det fremgår af vejledningen til Indsamling af leveringssikkerhedsdata 3. udgave, side 43-46, at de fejl, der måtte forekomme i 6-25 kv nettet, og som rammer slutbrugere i lavspændingsnettet, alene registreres i afbrudsskemaerne, der relaterer sig til enkeltkundeafbrud for fejl i 6-25 kv nettet. Det vil sige, at de kunder, som måtte blive afbrudt som følge af en fejl i 6-25 kv, ikke registreres i skemaerne for enkeltkundeafbrud i lavspændingsnettet. På samme vis bliver afbrudsfejl opstået i lavspændingsnettet kun tilskrevet fejl i dette net og ikke i det overliggende højspændingsnet (6-25 kv). Dermed er der ikke noget kundeafbrud, der bliver talt dobbelt. Datakvaliteten for indberettede afbrudshyppigheder er af en sådan kvalitet, at disse giver et retvisende grundlag for benchmarking af kvalitet i levering på enkeltkundeniveau. Kvalitet i levering af elektricitet benchmarkes dog ikke på enkeltkundeniveau for så vidt angår afbrudsvarighed, idet det her er vurderet, at datagrundlaget er utilstrækkeligt. Side 11 af 17 Energiklagenævnets praksis Energiklagenævnet har ved afgørelse af 5. maj 2008, (j.nr ), vurderet anvendelsen af netvolumenmodellen som grundlag for benchmarking af selskabernes økonomiske effektivitet. Sagen drejede sig om en klage fra Vestforsyning Net A/S over Energitilsynets afgørelse af 27. september Ved afgørelsen udmeldte Energitilsynet effektiviseringskrav til elnetselskaberne for Energiklagenævnet stadfæstede ved afgørelse af 5. maj 2008 Energitilsynets afgørelse. Energiklagenævnet lagde i afgørelsen vægt på, at Energitilsynet er tillagt et vidt skøn ved fastsættelsen af effektiviseringskrav, samt at den af Energitilsynet valgte metode måtte anses for egnet til vurdering af elnetselskabernes effektivitet. Energiklagenævnet fandt endvidere ikke grundlag for at antage, at Energitilsynets valg af den anvendte model var baseret på usaglige hensyn, eller at en benchmarking baseret på enhedsomkostninger, herunder korrektionsmetoden for forskelle i rammevilkår, var uegnet som grundlag for vurderingen af elnetselskabernes effektivitet. Energiklagenævnet fandt endvidere ikke, at der i grundlaget for Energitilsynets skøn ved anvendelsen af den valgte model for benchmarking var påvist væsentlige metodiske eller faktuelle fejl. Energiklagenævnet udtalte endvidere, at Energitilsynet ved en fremtidig revision af grundlaget for benchmarkingen, burde overveje at revidere den metode, der anvendes ved korrektion for fordyrende rammevilkår. Energiklagenævnet fandt, at nævnet ikke kunne udelukke, at den af klager i sagen fremlagte metode, der var baseret på en mere statistisk valid logaritmisk model, ville kunne medføre mere retvisende resultater for selskabernes effektiviseringspotentiale.

12 Energiklagenævnets afgørelse er offentliggjort på Energiklagenævnets hjemmeside: Retsgrundlag Priser for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser er reguleret af elforsyningslovens 70. Følgende fremgår af bestemmelsen: [ ) 70. Priser for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer, jf. dog 70 a. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden. Stk. 2. Transport- og energiministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Som led i denne regulering sikres det, at tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke stiger i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004, idet kapital, der finansierer nødvendige nyinvesteringer, dog fortsat skal kunne forrentes og afskrives. Over- og underdækning for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 påvirker ikke det i 2. pkt. nævnte loft. Stk. 3. Inden for de i stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale. Ministeren kan fastsætte regler om, at der ved opgørelse af effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, som virksomheden skal gennemføre som bevillingshaver, jf. 20, stk. 1. [...] Side 12 af 17 Om elforsyningslovens 70, stk. 2 og 3 (tidligere 70, stk. 2) fremgår bl.a. følgende af lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser (Forslag til lov om elforsyning som fremsat den 29. april 1999, L ): [ ] I medfør af stk. 2 fastsætter miljø- og energiministeren generelle indtægtsrammer for alle virksomheder for et nærmere angivet antal år. Inden for den generelle ramme fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder. Hensigten med bestemmelsen er, at ministeren fastsætter generelle krav om, at indtægtsrammen reduceres med en procentdel hvert år for alle selskaber, således at hver virksomhed må foretage en løbende effektivisering for at holde deres omkostninger inden for rammen for indtægter. Ministeren kan herunder fastsætte, at indtægtsrammerne reduceres med en generel procentsats, der gælder alle selskaber, samt fastsætte rammer for Energitilsynets fastlæg-

13 gelse af en individuel procentsats, der afhænger af det enkelte selskabs effektivitetsniveau. [ ] Om prisreguleringen af net- og transmissionsvirksomheder fremgår bl.a. følgende af samme lovforslags generelle bemærkninger: [ ] i) Priser og betingelser for elektricitet: Prisreguleringen af net- og transmissionsvirksomhed har til formål at skabe incitamenter til øget effektivitet. Derfor skal der på forhånd fastlægges rammer for virksomhedernes indtægter; det vil sige for, hvor meget der kan opkræves over tarifferne for virksomhedens ydelser. Rammerne fastlægges således, at rammen for virksomhedens indtægter reduceres hvert år, så hver virksomhed må foretage en løbende effektivisering for at holde deres omkostninger inden for indtægtsrammen. Miljø- og energiministeren fastsætter generelle rammer for alle virksomheder, og inden for den generelle ramme fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hvert enkelt selskab, der skal afspejle selskabets effektiviseringspotentiale. Side 13 af 17 j) Energitilsynet: Prisreguleringen og det økonomiske tilsyn skal modvirke, at de kollektive elforsyningsvirksomheder drager fordel af deres monopollignende status med øgede omkostninger og ineffektivitet til følge. Tilsynet går ud på at skabe omkostningseffektivitet og tilskyndelse til effektiviseringer hos de kollektive elforsyningsvirksomheder gennem større gennemsigtighed og mulighed for sammenligning af selskabernes omkostninger og ydelser. [ ] Om elforsyningslovens 70, stk. 2, fremgår endvidere bl.a. følgende af lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser (Forslag til loven om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning som fremsat den 21. april 2004, L ): [ ] Det vil fortsat være op til Energitilsynet at fastsætte indtægtsrammen for den enkelte virksomhed inden for de regler, som i medfør af 70, stk. 2, 1. punktum, udstedes af økonomi- og erhvervsministeren. Med ændringen af 70, stk. 2, slås det imidlertid fast, at ministeren får mulighed for at fastsætte regler om, at

14 der ved Energitilsynets vurdering af den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale også skal tages hensyn til kvaliteten af den transport af elektricitet, som virksomheden leverer. Formålet er at gennemføre den politiske aftale af 9. maj 2003, pkt. 6, hvorefter netvirksomhederne skal have incitamenter til at opretholde en høj kvalitet og stabilitet i elnettet. [ ] Indtægtsrammebekendtgørelsens 19 og 20 fastsætter rammerne for Energitilsynets udmelding af effektiviseringskrav samt benchmarking af selskaberne. Af bekendtgørelsens 19 og 20 fremgår følgende: [...] Effektiviseringskrav 19. Fra og med reguleringsåret 2008 udmelder Energitilsynet individuelle effektiviseringskrav baseret på benchmarking af virksomhederne, jf. 20. Effektiviseringskravet gennemføres som en procentvis reduktion af den enkelte virksomheds reguleringspris eller rådighedsbeløb. Stk. 2. Der vil ikke blive udmeldt individuelle effektiviseringskrav for reguleringsårene Side 14 af 17 Kapitel 8 Benchmarking 20. Indtil udgangen af regnskabsåret 2006 benchmarker Energitilsynet virksomhederne på økonomisk effektivitet. Stk. 2. Fra og med regnskabsåret 2007 bliver virksomhederne benchmarket på økonomisk effektivitet og kvalitet i leveringen. Stk. 3. Grundlaget for benchmarkingen tages fra og med regnskabsåret 2007 op til revision mindst hvert fjerde år med henblik på eventuelle justeringer og inddragelse af nye vurderingskriterier. Stk. 4. Resultaterne af benchmarkingen samt den anvendte metode for benchmarkingen offentliggøres årligt af Energitilsynet. [...]. Energiklagenævnets bemærkninger Korrektion for fordyrende rammevilkår Energiklagenævnet har ved nævnets tidligere afgørelse af 5. maj 2008 (j.nr ) fastslået, at Energitilsynet er tillagt et vidt skøn ved fastsættelsen af effektiviseringskrav til elnetskaberne i henhold til elforsyningslovens 70, stk. 3, og indtægtsrammebekendtgørelsens 19 og 20. Energiklagenævnet fandt

15 endvidere bl.a., at netvolumenmodellen samt korrektionsmetoden for fordyrende rammevilkår var egnet som grundlag for vurdering af elnetselskabernes effektivitet, og at valget af metoden ikke var baseret på usaglige hensyn. Energiklagenævnet bemærker herefter indledningsvis, at det faktum, at den model, som Energitilsynet anvender ved korrektion for fordyrende rammevilkår for distributionsselskaber, tager afsæt i kundetætheden ikke er udtryk for, at kundetætheden i sig selv er et fordyrende rammevilkår. Energitilsynets analyser har derimod vist, at de fordyrende rammevilkår kommer til udtryk netop der, hvor kundetætheden er høj. De fordyrende rammevilkår, som Energitilsynet korrigerer for i denne forbindelse, omfatter dyrere gravearbejde, regler for håndtering af opgravet jord, forskrifter for installationer og koordination med andre forsyningsinstallationer. Omkostninger til sådanne fordyrende rammevilkår er ikke nødvendigvis de samme fra år til år. Energiklagenævnet finder derfor, at korrektionsfaktoren for de fordyrende rammevilkår ikke på samme måde som omkostningsækvivalenterne nødvendigvis bør ligge fast. Side 15 af 17 Den økonomiske benchmarking sker på baggrund af de af Energitilsynet fastlagte omkostningsækvivalenter samt de data, som elenetselskaberne hvert år indberetter til Energitilsynet vedrørende netkomponenter, driftsomkostninger, afskrivninger, ekstraordinære omkostninger m.v. Energiklagenævnet finder på denne baggrund, at også korrektionen for fordyrende rammevilkår kan suppleres med de af elnetselskaberne indberettede data for hvert år. Energiklagenævnet finder endvidere, at det er i overensstemmelse med benchmarkingprincippet, at benchmarkingen også for så vidt angår korrektion for fordyrende rammevilkår baseres på de af elnetselskaberne indberettede data. Det forhold, at det har en negativ virkning for nogle selskaber, at der tillige ved benchmarkingen for 2009 anvendes data fra 2007 ved korrektion for fordyrende rammevilkår, ændrer ikke herved. Efter Energiklagenævnets opfattelse er det korrekt, at der er en tendens til, at selskaber med en høj kundetæthed, som i 2007 har foretaget effektiviseringer, påvirkes negativt i benchmarkingen for Energiklagenævnet er imidlertid enig med Energitilsynet i, at denne tendens ikke er så stærk, at det på den baggrund må antages, at selskaberne dermed vil søge at påvirke korrektionen for fordyrende rammevilkår i gunstig retning for selskabet ved ikke at foretage effektiviseringer. Energiklagenævnet finder på denne baggrund, at den måde, hvorpå Energitilsynet korrigerer distributionsselskaberne for fordyrende rammevilkår, er i overensstemmelse med elforsyningslovens 70, stk. 3, og indtægtsrammebekendtgørelsens 19 og 20. Metoden for benchmarking af kvalitet i levering af elektricitet Ved Energitilsynets afgørelse af 27. oktober 2008 er det første gang Energitilsynet foretager en benchmarking af elnetselskaberne for så vidt angår kvalitet

16 i levering af elektricitet. Energiklagenævnet har således ikke tidligere taget stilling til den metode, som Energitilsynet anvender hertil. Hverken elforsyningslovens 70, stk. 3, forarbejderne til denne bestemmelse eller indtægtsrammebekendtgørelsens 19 og 20 indeholder nærmere retningslinier for, hvorledes Energitilsynet konkret skal benchmarke selskaberne, herunder benchmarke selskabernes kvalitet i levering af elektricitet. Energitilsynets valg af metode afhænger således af, hvilken metode, Energitilsynet vurderer, er mest egnet til formålet. Energiklagenævnet finder på denne baggrund, at der er overladt Energitilsynet et vidt skøn ved benchmarking af selskabernes kvalitet i levering af elektricitet. Benchmarkingen måles ved elnettets leveringssikkerhed, som opgøres ved antallet af afbrud og varigheden af afbrud i elnettet både på samlet niveau og på enkeltkundeniveau. Vurderingen af, om selskaberne har en tilfredsstillende leveringskvalitet, sker i forhold til de af Energitilsynet fastsatte tærskelværdier. De beregnes på baggrund af de data, som selskaberne indberetter til Energitilsynet. Tærskelværdierne er således ikke en fastsat absolut værdi, som selskaberne skal holdes op imod, hvorefter det kan vurderes, om leveringskvaliteten er god nok. Tærskelværdierne er derimod afhængige af selskabernes data og en sammenligning heraf. På baggrund af en sammenligning af selskabernes data, fastsættes et niveau for tilfredsstillende leveringskvalitet. Tæskelværdierne er fastsat efter den andel af selskaber, som har den bedste leveringskvalitet. Side 16 af 17 Det overordnede formål med benchmarking er, at selskaberne skal effektivisere og forbedre leveringskvaliteten. Energiklagenævnet finder, at de af Energitilsynet anvendte tærskelværdier er i overensstemmelse med dette overordnede formål. Det er endvidere Energiklagenævnets opfattelse, at tærskelværdierne giver selskaberne incitamenter til at opretholde en høj kvalitet samt at tilstræbe en højere kvalitet. At leveringskvaliteten i Danmark generelt set er på et højt niveau medfører ikke, at der ikke kan tilstræbes et højere niveau. At Energitilsynets metode for benchmarking af leveringskvalitet resulterer i en antagelse om, at 20 pct. af det samlede danske elnet ikke har en tilstrækkelig høj leveringssikkerhed, er således efter Energiklagenævnets opfattelse ikke i strid med det overordnede formål med elforsyningslovens 70, stk. 3, og indtægtsrammebekendtgørelsens 19 og 20. Energiklagenævnet finder endvidere, at der ikke er tilstrækkeligt belæg for at antage, at metoden vil medføre, at selskaberne i praksis vil foretage overinvesteringer for at opfylde benchmarkingkravene. Energiklagenævnet finder endelig ikke grundlag for at antage, at der ved den valgte model er påvist metodiske eller faktuelle fejl. Efter en samlet vurdering finder Energiklagenævnet herefter ikke grundlag for at tilsidesætte den af Energitilsynet anvendte model som værende i strid med elforsyningslovens 70, stk. 3, og indtægtsrammebekendtgørelsens 19 og 20. Energiklagenævnet har herved lagt vægt på, at Energitilsynet er tillagt et vidt skøn ved valg af metode, samt at den af Energitilsynet valgte metode må

17 anses som egnet til vurdering af selskabernes leveringskvalitet og i øvrigt baseret på saglige hensyn. Energiklagenævnet stadfæster herefter Energitilsynets afgørelse af 27. oktober Energiklagenævnets afgørelse Energitilsynets afgørelse af 27. oktober 2008 stadfæstes. Sagen har været behandlet på nævnets møde den. Afgørelsen er truffet efter 89 i lov om elforsyning. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter lov om elforsyning eller regler, der er udstedt efter denne lov, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen, jf. 89, stk. 5, i lov om elforsyning. Side 17 af 17 Afgørelsen offentliggøres på Energiklagenævnets hjemmeside. P. N. V. Poul K. Egan Nævnsformand / Tina Alander Lindfors Fuldmægtig