Den mindfulde leder. En analyse af hvordan mindfulness påvirker rollen som leder. Af Anja Weber Stendal. Vejleder: Lotte Svalgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den mindfulde leder. En analyse af hvordan mindfulness påvirker rollen som leder. Af Anja Weber Stendal. Vejleder: Lotte Svalgaard"

Transkript

1 Den mindfulde leder En analyse af hvordan mindfulness påvirker rollen som leder. Af Anja Weber Stendal Vejleder: Lotte Svalgaard Master i Organisationspsykologi Roskilde Universitet Februar 2015

2 Abstract The aim of the Master s Thesis is to examine How practicing mindfulness affects the role of a leader. My interest is not only the effect on the leader herself, but also the effects on the organization and the employees. Therefore I define the term role as both the self-image of the leader as well as the role perceived by others. My theoretical starting point is systems psychodynamic theory viewing the organization as an open system with both formal/conscious and unformal/unconscious dynamics. I furthermore use Armstrongs term organisation-in-the-mind as a frame for the analysis, viewing emotions in organizations as intelligence rather than disturbance. In order to access both the conscious and unconscious levels of the organization and the role of the leader, I have collected data through interviews and drawings. I have conducted two explorative interviews and made a case study. The case study consists of two interviews with a leader, of one focus group interview with three of her employees and of a drawing exercise with both the leader and her employees. The leaders I have interviewed practice mindfulness. I use the term practicing mindfulness to denote that the leaders do mindfulness meditation and strive to be mindful understood as present with an accepting attitude in their work life. The analysis shows that the leaders use mindfulness as a sort of transitional object in their development towards their role ideal. The role ideal being different for the three leaders, there are nevertheless some similarities in the way mindfulness affects their role. 1. The leaders in the study rely more on intuition after they have started practicing mindfulness. They become more self confident as a result of a new ability to choose their response instead of merely reacting to stimuli, and because mindfulness has taught them that it is legitimate to trust ones own feelings. 2. The leaders become better at and more interested in sensing the feelings of their employees. The two leaders in the explorative interviews put their emphasis on their enhanced ability to understand their employees, whereas the leader in the case study describes it more as an ability to identify patterns in her employees interactions. The latter can be seen as an ability to use emotions as intelligence and on that basis being able to instigate organizational change. 3. Mindfulness has helped two of the leaders to become better at setting boundaries. They have become better at setting boundaries in relation to their leaders and employees, and they have become better at separating their private and professional roles. The employees in the case study do not confirm that practicing mindfulness has led to any change in the role of the leader. This might be explained by the fact that the leader already was perceived as attentive and containing by her employees. Nevertheless it is not possible to validate any organizational effects of a leader practicing mindfulness based on my findings. As a perspective on the study, I discuss the consequences of the western way of defining mindfulness as first and foremost a method of being present. I propose that it will strengthen the effects of practicing mindfulness, if we remember that concentration, ethical conduct and wisdom are combined in Buddhism. I also propose that setting ethical conduct as a goal for the mindfulness practice can strengthen its relevance as a tool to confront both structural and personal problems in work life.

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning og problemformulering Problemformulering Undersøgelsens design og fokus Opgavens opbygning Videnskabsteori og metode Videnskabsteoretisk udgangspunkt Buddhistisk psykologi og psykodynamisk teori Undersøgelsesdesign og metode Formålet med et to-delt undersøgelsesdesign Det eksplorative forstudie Det semi-strukturerede casestudie Tilgang til dataindsamling Analysestrategi Mindfulness Mindfulness og buddhismen Mindfulness i vestlig psykologi Mindfulness som begreb Anvendelsen af mindfulness i vestlig psykologi Mindfulness, arbejdsliv og ledelse Teoretisk ramme Organisationen som system Organization in the mind Rollebegrebet Lederrollen hierarki, autoritet og magt Postmoderne organisationer Rollen som leder i postmoderne organisationer Analyse af eksplorative interview Udvælgelsen af tematikker i analysen Fravalg i fremstillingen af analysen Et nyt selvbillede og ledelsesideal...21

4 5.2.1 Intuitiv ledelse og selvtillid Øget responsivitet over for andres følelser Evnen til at sætte grænser Grænser opadtil Grænser nedadtil Grænser indadtil Undersøgelsesspørgsmål til casen Analyse af casen Caseorganisationen og lederens rolle Pointer omkring opgavens karakter og den identitet der er i gruppen Krydspres fra organisationens kontekst Familiedynamik Mor passer på os Selvbillede før og efter mindfulnesskurset Hvad katten lavede jeg egentlig i dag tabet af kontrol Andet interview - Genvunden kontrol Grænser nedadtil og indadtil Nedadtil - at blive i rollen Indadtil - Bedre adskillelse af familie/arbejdsliv Medarbejdernes oplevelse af lederens rolle Et kritisk blik på metoden Undersøgelse af forandring Data om det usagte tegninger Interviewenes begrænsning Konklusion Kan vi konkludere, at mindfulness kun virker indeni? Den mindfulde lederrolle Perspektivering: Mindfulness som retningsløs selvudvikling Etik bør sætte retning for selvudvikling Litteraturliste Bilagsliste... 43

5 1 1.0 Indledning og problemformulering Mindfulness har vundet frem som praksis i den private sfære, men i stigende grad også i arbejdslivet, hvor det bliver stadig mere populært at uddanne ledere i brugen af mindfulnessmeditation og mindfulness som mindset (Adriansen og Krohn 2011). På det individuelle plan er de positive virkninger af mindfulness i forhold til stress videnskabeligt dokumenteret, og personligt har jeg også oplevelsen af, at mindfulness kan bidrage med en øget ro og et øget nærvær. Men hvad sker der, når nærværet og roen flytter ind på ledelsesgangen? Min interesse er, hvad det betyder for lederens rolle og organisationen, når lederen praktiserer mindfulness. Kan mindfulness bruges meningsfuldt i lederens arbejdsliv, eller er ideen om den mindfulde leder blot et mindre vellykket forsøg på at overføre en østlig livanskuelse og metode til et vestligt arbejdsliv? Mindfulness er både i sin oprindelige østlige og i sin vestlige anvendelse orienteret mod udvikling af sindet og opbygning af en evne til øget nærvær i nuet. Hos de danske udbydere af mindfulnesskurser til ledere fokuseres i tråd med dette på, hvordan mindfulness kan bidrage til selvudvikling. Der lægges vægt på, at lederen ved at få undervisning i og træne mindfulness bliver i stand til at træffe bevidste og velovervejede valg, får øget evne til innovation gennem tilstedevær i nuet og opbygger en øget følelsesmæssig robusthed og selvkontrol (Mandrup 2012 og Men i hvor høj grad slår den positive retorik igennem i lederens adfærd? Og mærker medarbejderne ændringerne? Der findes kun en forholdsvis begrænset mængde akademisk litteratur om mindfulness og arbejdsliv/ledelse (se mere i afsnit 3.4). Litteraturen er hypotesedannende, mere end den drager konklusioner, der kan fungere som fundament for yderligere undersøgelser. Jeg vil derfor i min undersøgelse inddrage den eksisterende litteratur, men arbejde eksplorativt for at forblive åben for nye vinkler på emnet, da det endnu ikke er tilstrækkeligt belyst. 1.1 Problemformulering Jeg ønsker at vide mere om, hvordan mindfulness påvirker lederens ageren i organisationen: giver mindfulness en ny tilgang til ledelse, og hvordan påvirker den nye tilgang i så fald medarbejdere og kolleger? Derfor har jeg valgt at undersøge: Hvilken betydning har en leders udøvelse af mindfulness for hans/hendes rolle som leder? Med udøvelse af mindfulness mener jeg, at lederne har en meditationspraksis og tilkendegiver, at de tilstræber at være mindfulde forstået som opmærksomme med en accepterende holdning i deres arbejdsliv. Med denne definition tager jeg udgangspunkt i den måde, som mindfulness typisk bliver udlagt på i den vestlige verden.

6 2 Jeg har valgt at bruge rollebegrebet, fordi det stiller skarpt på lederen, ikke som privatperson, men i sin rolle som leder. Derudover har jeg valgt rollebegrebet, fordi det kan rumme både lederens selvoplevede rolle, såvel som medarbejdernes opfattelse af lederen i dennes rolle. 1.2 Undersøgelsens design og fokus Undersøgelsen består dels af en indledende eksplorativ interviewundersøgelse med to ledere og dels af et mere struktureret casestudie af en enkelt leders rolle og hendes hjemorganisation. I casestudiet er der foretaget to tidsmæssigt forskudte interview med en leder, der er ved at tage et kursus i mindfulness, samt et fokusgruppeinterview med en gruppe af hendes medarbejdere. I de tre interview i casen er der lavet tegneøvelser. De indledende eksplorative interviews har i kombination med den overordnede problemformulering ledt til formuleringen af tre undersøgelsesspørgsmål, som jeg har undersøgt i casestudiet: 1. Hvordan påvirker lederens udøvelse af mindfulness hendes selvbillede (som leder)? 2. Hvordan påvirker lederens udøvelse af mindfulness hendes evne til at sætte grænser opadtil, nedadtil og indadtil? 3. Oplever medarbejderne at lederens rolle har ændret sig med udøvelsen af mindfulness og hvordan? 1.3 Opgavens opbygning Opgaven er opbygget som illustreret i figuren på næste side. Afsnit 2 beskriver videnskabsteori, undersøgelsesdesign og de anvendte metoder. Afsnit 3 giver en introduktion til mindfulness som begreb i buddhismen, i vestlig psykologi og til, hvordan mindfulness er blevet koblet til ledelse i litteraturen. Afsnit 4 beskriver de teoretiske begreber, der vil blive brugt i analysen. Afsnit 5 består af en analyse af de to eksplorative interview og opstilling af undersøgelsesspørgsmål til casen. Afsnit 6 er en analyse af casen ud fra undersøgelsesspørgsmålene. I afsnit 7 retter jeg et kritisk blik på metoden i undersøgelsen. I afsnit 8 konkluderer jeg, og i afsnit 9 perspektiverer jeg undersøgelsens konklusioner.

7 3 Figur 1. Opgavens opbygning Opgavens problemstilling og undersøgelsesdesign 1.0 Indledning og problemformulering Præsentation af opgavens problemfelt og problemformulering 2.0 Videnskabsteori og metode Begrundelse af videnskabsteoretisk standpunkt, undersøgelsesdesign og anvendte metoder i opgaven Afklaring af opgavens centrale begreber 3.0 Mindfulness Beskrivelse af mindfulness som begreb og praksis i buddhismen og den vestlige verden og redegørelse for, hvordan mindfulness bliver koblet til ledelse i litteraturen 4.0 Teoretisk ramme Afklaring af de centrale teoretiske begreber Opgavens analysedel 5.0 Analyse af eksplorative interview og opstilling af undersøgelsesspørgsmål Analyse af eksplorative interviews, hvor meningssammenhænge identificeres og underbygges Opstilling af undersøgelsesspørgsmål på baggrund af de eksplorative interview 6.0 Analyse af case Analyse af semi-strukturerede interview ud fra problemformulering og undersøgelsesspørgsmål 7.0 Metodekritik Et kritisk blik på opgavens metode Opgavens konkluderende og diskuterende del 8.0 Konklusion Konklusion på undersøgelsen 9.0 Perspektivering Perspektivering af undersøgelsens konklusioner Konklusion på opgaven og perspektiver på analysen

8 4 2.0 Videnskabsteori og metode I dette afsnit vil jeg beskrive det videnskabsteoretiske udgangspunkt samt undersøgelsesdesignet i opgaven. 2.1 Videnskabsteoretisk udgangspunkt Udgangspunktet for opgaven er psykodynamisk systemteori. Fra et psykodynamisk perspektiv foregår der i organisationer, såvel som i individer, både bevidste og ubevidste processer. En analyse med dette udgangspunkt må derfor søge både at forstå det umiddelbart tilgængelige og sagte, såvel som det usagte. Det giver et godt udgangspunkt for at undersøge lederens rolle og anvendelsen af mindfulness med en både forståelsesorienteret og kritisk vinkel på samme tid. Psykodynamikken forudsætter, at der er en form for essens, idet den enkeltes personlighed ikke kan reduceres til ren sproglig konstruktion. Udgangspunktet i opgaven er, at der en form for virkelighed på den anden side af sproget, men at subjektive fortolkninger og sproglige konstruktioner er det filter, vi oplever virkeligheden igennem. Derfor vil den virkelighed, vi ser og undersøger altid være en fortolket virkelighed (Pedersen 2003: 148). Opgavens tilgang placerer sig derfor mellem en konstruktivistisk og essentialistisk ontologi. Tilgangen er valgt ud fra opgavens genstandsfelt lederens rolle, der bedst kan forstås som et resultat både af personlighed (essens), såvel som socialt sammenspil og sproglig interaktion i en specifik kontekst (konstruktion). Valget af en psykodynamisk tilgang får naturligt en række konsekvenser for dataindsamlingsmetoden og for bearbejdelsen og analysen af data. Som nævnt ligger der i tilgangen et ønske om både at forstå med informanternes øjne (det bevidste) og et ønske om kritisk fortolkning af det usagte og uerkendte (det ubevidste). Psykodynamikken kan ses som en forståelsesorienteret videnskab, der sigter mod et dybere niveau af forståelse end den traditionelle hermeneutik. Ricoeur betegner tilgangen som en mistankens hermeneutik, hvor udsagn bliver fortolket kritisk og tillagt andre betydninger end det, der reelt siges (Kvale og Brinkmann 2009: 235, Alvesson og Sköldberg 2009: ). En forforståelse i den psykodynamiske tilgang er, at der vil være data, der er ubevidste for informanten, men i et vist omfang kan blive tilgængelige gennem fortolkning. Alvesson og Skjöldberg (2009) argumenterer for at anskue kritisk teori som en trippelhermeneutisk tilgang. De argumenterer ligeledes for, at både kritisk teori og psykodynamik 1 beskæftiger sig med, hvordan fortolkning kan lede til en dybere forståelse af det sagte, såvel som usagte (Alvesson og Sköldberg 2009: 130). Med ligheden mellem den kritiske teori og psykodynamikken in mente kan man argumentere for at anskue begge dele som en trippelhermenuetisk tilgang. Hermeneutikken omhandler, hvordan individer fortolker sig selv og deres virkelighed. Den dobbelte hermeneutik beskriver, hvordan forskeren fortolker en virkelighed, der allerede er fortolket af individet. Hertil lægger den kritiske teori et tredje lag trippelhermeneutikken hvor ubevidste processer, magt og ideologiers påvirkning af hvilke fortolkninger, der tages for givet, undersøges (Alvesson og Sköldberg 2009: ). 1 Alvesson og Sköldberg 2009 omtaler psykoanalyse, men idet psykodynamikken hviler på psykoanalysen vil jeg for simplicitetens skyld behandle dem som et.

9 Buddhistisk psykologi og psykodynamisk teori Umiddelbart kan det virke som om, at der er et vist modsætningsforhold i at undersøge mindfulness ud fra et psykodynamisk udgangspunkt. Mindfulness, som er en del af den buddhistiske psykologi, står dog ikke nødvendigvis i noget modsætningsforhold til psykodynamikken. Flere forfattere har søgt at integrere psykoanalyse og mindfulness, herunder eksempelvis Epstein, Coltart og Martin, der har beskrevet hvordan ren opmærksomhed kan anvendes i psykoanalysen (Epstein 2007, Coltart 1992 og 1998 citeret i Mace 2011 og Martin 1997 beskrevet i Fransgaard 2011). Pointen hos disse forfattere er, at den rene opmærksomhed kan anvendes som metode i psykoanalysen til at studere sindet og som metode til helbredelse (Mace 2011: 84-86). Peter Elsass (2011) beskriver i lighed med dette, hvordan buddhismens pointe om, at grænsen mellem selvet og andre er en konstruktion, kan minde om objektrelationsteorien. Her er tanken netop, at selvet konstrueres gennem en internalisering af andre, og målet er at frigøre sig fra binding til gamle internaliserede objekter (Elsass 2011: ). På den måde bliver mindfulnessmeditation en metode, der understøtter det psykoanalytiske arbejde hos både terapeut og patient. Psykodynamikkens kritik af mindfulness har koncentreret sig om det problematiske i opfattelsen af, at der ikke er noget stabilt jeg i mindfulness og i den buddhistisk psykologi. Det betyder, ifølge kritikerne, at der er risiko for, at mindfulness tilbyder jeg-svage personer en anledning til at undgå det svære arbejde med sig selv, for i stedet at fortabe sig i dyrkelse af psykologisk tomhed og/eller af guruer. Selvom dette opfattes som en reel risiko af fortalere for integration af psykodynamik og mindfulness, er deres modsvar til kritikken, at der er tale om en fejlfortolkning af buddhismen. Buddhismen undsiger ikke det nødvendige i at arbejde med sig selv både som en del af mindfulnesspraksis eller sideløbende eksempelvis igennem psykoterapi (Elsass 2011: og Singla 2011: 235). Udgangspunktet i denne undersøgelse er, at psykodynamikken og mindfulness ikke står i et gensidigt modsætningsforhold.

10 6 2.2 Undersøgelsesdesign og metode Undersøgelsen består af et eksplorativt forstudie, hvor jeg har foretaget to åbne interview med ledere, der udøver mindfulness og af et semi-struktureret casestudie, hvor jeg har interviewet en leder og hendes medarbejdere og lavet tegneøvelser. Først vil jeg beskrive formålet med dette undersøgelsesdesign, og dernæst beskriver jeg, hvordan de to dele af undersøgelsen er grebet an metodisk. Eksplorativ forundersøgelse Semi-struktureret casestudie 2 åbne interviews med 2 ledere Analyse af meningssammenhænge Formulering af undersøgelsesspørgsmål til casestudie Formulering af kriterier for udvælgelse af case 2 semi-strukturerede interviews med 1 leder 1 fokusgruppeinterview med 3 medarbejdere Brug af tegninger til dataindsamling i forbindelse med interviews Analyse ud fra undersøgelsesspørgsmål Figur 2: Illustration af undersøgelsesdesignet Formålet med et to-delt undersøgelsesdesign Formålet med at arbejde eksplorativt og induktivt er at generere ny viden om et emne og samtidig sikre en åbenhed over for nye meningssammenhænge. Tilgangen bruges blandt andet til at frigøre sig fra eksisterende teori på et givent område (Neergaard 2010: og Alvesson og Skjöldberg 2009: 56-59). I denne undersøgelse er en induktiv tilgang snarere relevant, fordi der er relativt sparsom teori på området, som man kan designe en undersøgelse ud fra (se afsnit 3). Den indledende eksplorative undersøgelse tjener i denne forbindelse til at afdække mulige sammenhænge, der kan blive genstand for den videre undersøgelse. Casestudiet giver mulighed for at undersøge de fundne sammenhænge yderligere i en konkret kontekst og derved få en mere fyldig og detaljeret belysning af mindfulness i ledelse. Denne tilgang ligger i god forlængelse af psykodynamikkens fokus på, hvordan roller og adfærd i roller er afhængige af dynamikker i konkrete sociale kontekster. Casestudiet er mere struktureret end det indledende studie. Designet af casestudiet vil dog stadig have en åben tilgang til data frem for at være hypotetisk-deduktivt, idet formålet med undersøgelsen er at øge forståelsen af problemstillingen, og ikke at be- eller afkræfte en hypotese Det eksplorative forstudie Det eksplorative forstudie består af en interviewundersøgelse med to mandlige mellemledere, der begge har været på kursus i mindfulness.

11 7 For at øge sandsynligheden for at få data om opgavens problemstilling opstillede jeg to kriterier for udvælgelsen af informanter i den indledende eksplorative undersøgelse. Kriterierne var, at lederne: 1. Havde været igennem en systematisk indføring i mindfulness i form af et kursus. 2. Gav udtryk for at anvende mindfulness i deres daglige virke som ledere. De to informanter er kontaktet på forskellig vis. Informant 1 kom jeg i kontakt med gennem en udbyder af kurser i mindfulness og ledelse, Heinrich Birk Johansen, hvor informanten 1 måned før interviewet havde afsluttet et kursus i mindfulness. Informant 2 er fundet ved at skrive ud til et netværk for ledere og spørge om nogle i netværket brugte mindfulness og havde taget et kursus i dette. Denne respondent har gennemført et mindfulnesskursus hos DJØF for 2 ½ år siden på interviewtidspunktet. Begge informanter er mænd og mellemledere. Informant 1 er mellemleder i en inkassoafdeling i et større privat firma. Informant 2 er mellemleder i en økonomiafdeling på en offentlig arbejdsplads. Begge ledere giver udtryk for at meditere informant 1 dagligt og informant 2 mere sporadisk. Begge ledere betragter mindfulness mere bredt som tilstand blandt andet kendetegnet af nærvær- som de tilstræber at anvende på dagligt plan Det semi-strukturerede casestudie Lederen i casestudiet er udvalgt på baggrund af flere overvejelser, som blandt andet opstod efter udførelsen af de eksplorative interview. Ligesom det var tilfældet for de to eksplorative interview, er det vigtigt, at den udvalgte leder har gennemgået et kursus i mindfulness, men for at sikre en så informationsrig case som muligt, er der opstillet yderligere 2 kriterier: 1. At det er muligt at interviewe lederen, når han/hun netop er startet på og nogle uger efter et mindfulnesskursus. Dette kriterium er relevant af to årsager. For det første fordi jeg gerne, som beskrevet i min problemformulering, vil undersøge den forandring, der sker, når en leder begynder at udøve mindfulness. At interviewe ved opstart på kursus og efter styrker muligheden for at koble eventuelle forandringer i lederens rolle til udøvelsen af mindfulness og dermed muligheden for at drage konklusioner om kausalitet. For det andet er det vigtigt, at interviewene bliver foretaget tidsmæssigt tæt på kursusdeltagelsen. I de eksplorative interview var det tydeligt, at det var informant 1, der havde taget kurset for nylig, der bedst var i stand til at vurdere om ændringer i hans rolle havde en sammenhæng med mindfulness eller andre ting. 2. At det kursus han/hun tager i mindfulness er rettet mod ledere og er af flere ugers varighed. Der findes mange forskellige typer kurser i mindfulness med hensyn til indhold og kursuslængde. For at optimere sandsynligheden for, at lederen i caseundersøgelsen får forudsætningerne for at praktisere mindfulness, har jeg ønsket at finde en leder, der tog et kursus hos en anerkendt udbyder, at kurset er rettet mod ledere og er af længere varighed. Caseudvælgelsen er det, man kan kalde situationsbaseret og udvalgt på baggrund af, at der er sket en kritisk hændelse (Neergaard 2010: 35-36). Den kritiske hændelse er, at lederen deltager i et kursus i mindfulness, fordi det sandsynliggør, at han/hun udøver mindfulness, og det dermed er muligt at undersøge den forandring, der er undersøgelsens genstand.

12 Caseudvælgelse For at finde casen har jeg skrevet rundt til flere undervisere i mindfulness i ledelse og har igennem dem fået mulighed for at komme i kontakt med kursister på deres hold. Der var flere positive tilbagemeldinger, og i første omgang valgte jeg at koncentrere mig om de kursister, der tog et kursus hos Charlotte Mandrup, idet det sikrer opfyldelsen af det 2. kriterium, da hun er en anerkendt underviser i mindfulness og ledelse. Der var desuden et kursus i mindful leadership, der lå tidsmæssigt praktisk i forhold til at leve op til det 1. kriterium. Der var to ledere fra holdet, der meldte sig. Jeg snakkede med dem begge og valgte lederen til casen ud fra, at hun var tydeligst i forhold ønsket om, at ville anvende mindfulness i sin daglige ledelse Casebeskrivelse Casebeskrivelsen er holdt kort og lavet så det stadig er muligt at sikre organisationen og lederen anonymitet. Der er tale om en offentlig organisation i hovedstadsområdet. Organisationens hovedopgave er at behandle klager fra borgere over sagsbehandling, derudover laves også egentlige undersøgelser af forvaltningens praksis. Hovedparten af de ansatte er jurister, derudover er der også ansat administrativt personale. Lederen i casen er personaleleder Tilgang til dataindsamling Dataindsamling har bestået af 2 eksplorative enkeltinterview, 2 enkeltinterview med lederen i casen, 1 fokusgruppeinterview og to tegneøvelser for lederen i caseorganisationen og en for medarbejderne (se figur 2). Interviewene er i alle tilfælde foretaget på informanternes arbejdsplads og har varet mellem 35 og 68 minutter. Nedenfor beskrives dataindsamlingsmetoderne og deres formål Enkeltinterview De eksplorative interview er åbne forstået på den måde, at jeg har haft enkelte meget generelle tematikker, jeg gerne ville berøre i interviewet (se bilag 1). Derudover har interviewene været styret af de emner, informanterne har taget op og rækkefølgen af de tematikker, jeg har ønsket at komme omkring, har ligeledes været styret af informanten (Christensen 1994: 23 og Gabriel 1999: 269). Interviewene i casen har været mere strukturerede og søgt at få data om de sammenhænge, der var i den eksplorative undersøgelse (bilag 2-4). Både de eksplorative interviews og enkeltinterviewene i caseundersøgelsen er foretaget ud fra de samme fire principper som Hollway og Jefferson lægger op til i deres tilgang. 2 De principper jeg har anvendt er, at: 1. Jeg har stillet åbne spørgsmål med henblik på at få adgang til informanternes egen (primært bevidste) forståelse af deres arbejde, organisation og mindfulness (Kvale og Brinkmann 2009: 44-50) 2. Jeg har lagt op til, at informanterne skal eksemplificere deres svar gennem historier, for at få adgang til materiale, der også kan fortolkes psykodynamisk, idet historier kan indeholde fantasier, drømme og lignende om organisationen og lederrollen (Gabriel 1999: ) 2 Hvor Hollway og Jefferson bruger denne interviewmetode for at få adgang til data om ubevidste forsvarsmekanismer hos deres interviewpersoner, er hensigten i denne undersøgelse at få adgang til informanternes bevidste og ubevidste billeder af deres rolle i organisationen, og undersøge hvordan mindfulness påvirker denne (Hollway og Jefferson 2001).

13 9 3. Jeg har undgået hvorfor -spørgsmål, i det omfang at de ville generere for stort pres på informanterne for at forsøge at gætte, hvilket svar jeg eftersøgte 4. Jeg har fulgt op på informanternes svar ved at bruge deres egne ordvalg for at fastholde informanten i, at hans/hendes oplevelser og forståelser var styrende for interviewet. Formålet med at gentage ord og sætninger for informanten er desuden løbende at validere de indsamlede data, ved at få bekræftet min forståelse af det sagte hos informanten (Kvale og Brinkmann 2009: 275) (Hollway og Jefferson: 54-57) Fokusgruppeinterview I caseundersøgelsen har jeg valgt at lave et semi-struktureret fokusgruppeinterview med medarbejderne i organisationen for at få mulighed for at belyse lederens rolle i organisationen ud fra andet end hendes egne oplevelser (se bilag 4). Fokusgruppeinterviewet ser jeg som en metode til at få indblik i det sociale samspil i organisationen, og i den måde mening bliver skabt på medarbejderne imellem (Bryman 2001: 338, ). Fokusgruppeinterviewet er foretaget ud fra samme principper som enkeltinterviewene, men jeg har i højere grad end i enkeltinterviewene haft fokus på at lade informanterne styre interviewets gang og lade dialog og diskussion mellem informanterne udspille sig. Ved at give plads til de tematikker der opstår, øges muligheden for at få adgang til ubevidst materiale også (Gabriel 1999: 269) Tegninger I de eksplorative enkeltinterview oplevede jeg det som svært at få adgang til data, der ikke omhandlede det formelle og rationelle niveau. Derfor ønskede jeg i casestudiet at supplere med en dataindsamlingsmetode, der gav større mulighed for at få adgang til ubevidste data og valgte at supplere interviewene i casen med en tegneøvelse. Tegneøvelsen for lederen var indledningen til interviewet, og hun blev i begge interviews bedt om følgende: Tegn et billede af en situation, der beskriver din organisation og din rolle som leder i den lige nu. Hun fik 5 minutter til at tegne, og interviewet tog udgangspunkt i tegningen. Formålet med tegneøvelsen er at få adgang til en eller flere historier om lederens rolle. Desuden kan denne måde at indlede interviewet give mere umiddelbar adgang til lederens egne associationer og følelser om sin rolle bevidste som ubevidste (Gabriel 1999: 269). Tegneøvelsen for fokusgruppen de tre medarbejdere var ligeledes indledningen til interviewet. De blev bedt om at tegne: Et billede af jeres organisation som en by, hvor hver person er en bygning. Der er forskel på tegneøvelsen for lederen og medarbejderen. For det første er lederens rolle eksplicit nævnt i teksten til hende, men ikke til medarbejderne. Desuden er medarbejdernes opgave mere abstrakt end lederens. Årsagen til denne forskel er, at jeg gerne i fokusgruppen ville have mulighed for at undersøge dynamikker i organisationen mere bredt, for at belyse den kontekst lederen agerer i. Derudover ville jeg gerne åbne for associationer og følelser hos medarbejderne og vurderede, at det var mere sandsynligt at opnå ved at lave en mere kreativ og abstrakt øvelse (tegn en by) frem for en mere situationsbaseret (tegn en situation).

14 Analysestrategi I dette afsnit beskriver jeg min analysestrategi i henholdsvis den eksplorative undersøgelse og i analysen af casen Analyse af eksplorative interviews - meningskondensering I analysen af de eksplorative interviews har jeg givet delelementer i interviewene overskrifter/koder ud fra de hovedbetydninger, der var i det sagte. I denne proces har jeg indledningsvis holdt mig åben over for det sagte og samlet tekststykker med overskrifter, der kondenserede interviewet frem for at fortolke det. På den måde har jeg forsøgt at lade data tale til mig i stedet for at presse min fortolkning ned over data (Alvesson og Skjöldberg 2009: 98). Efter denne første kodning har jeg arbejdet interviewene igennem en gang til, for at samle tekststykker med overskrifter der var tæt på hinanden i betydning. I de kodede interview er der derfor færre endelige koder med mere overordnede og abstrakte overskrifter. I selve analysen har jeg samlet de endelige koder i to hovedafsnit og fortolket disse. Analysetilgangen kan ses som en tilpasset udgave af det, Giorgi betegner som meningskondensering (Kvale og Brinkmann 2009: ). Min intention med at benytte denne tilgang er at bevare åbenheden over for data og dermed det eksplorative fokus også i analysefasen Analyse af casen styret af undersøgelsesspørgsmål På baggrund af analysen af de eksplorative interviews har jeg opstillet tre supplerende undersøgelsesspørgsmål, der sammen med hovedspørgsmålet er styrende for analysen af casen. Derudover har jeg betjent mig af følgende tre principper i analysen og fortolkningen af data: 1. Konsistens mellem fortolkning af dele og helhed En del af dataindsamlingen sigter mod at indsamle informanternes historier og få fyldige og detaljerede beskrivelser af konkrete situationer. I analysen af historier har jeg bestræbt mig på, at leve op til hermeneutikkens princip om, at fortolkningen af enkeltdele skal være konsistent med fortolkningen af helheden. Det vil sige, at hvis en historie har åbnet for en fortolkning, har jeg vurderet, hvorvidt fortolkningen var konsistent med interviewet som helhed (Gabriel 1999: og Alvesson og Skjöldberg 2009: 98-99). Af samme grund har jeg også vurderet fortolkningerne som mere valide, hvis flere informanter har beskrevet sammenlignelige eller enslydende historier om, hvordan mindfulness har påvirket deres rolle. 2. Datatriangulering I casestudiet har jeg anvendt tre kilder til data: tegninger, enkeltinterview og fokusgruppeinterview, hvilket giver mulighed for at undersøge, hvorvidt fundene/fortolkningerne af en datakilde underbygges af de andre kilder. Det styrker validiteten af undersøgelsen, at der sker en kvalificering af fortolkningerne ud fra flere datakilder (Bryman 2001: ). 3. Kausalitet mindfulness og ændringer i rolle Det er i undersøgelser af sociale sammenhænge umuligt at reducere virkelighedens kompleksitet og isolere et enkelt kausalt forhold som undersøgelsesgenstand. I stedet søger jeg at godtgøre, at ændringer i lederens rolle skyldes mindfulness gennem tre analytiske greb:

15 1. Casestudiet er som nævnt konstrueret, så de tidspunkter der interviewes kan sandsynliggøre, at eventuelle forandringer i lederens rolle skyldes mindfulnesspraksis. 2. Derudover spørger jeg i interviewene til, hvorvidt lederne og medarbejderne oplever, at mindfulness er årsagen til forandringerne. 3. Endelig søger jeg at fremlægge data fra casen fyldigt og detaljeret og dermed give læseren mulighed for selv at vurdere troværdigheden af konklusionerne. 11

16 Mindfulness Afsnit tre beskriver mindfulness og dets udspring i buddhismen, hvordan det bliver anvendt som begreb og i praksis i den vestlige verden, samt den nylige kobling mellem arbejdsliv, ledelse og mindfulness i litteraturen og i praksis. 3.1 Mindfulness og buddhismen Begrebet mindfulness har sit udspring i buddhismen. Den måde hvorpå begrebet mindfulness forstås i den vestlige verden, såvel som den meditationspraksis der udøves, har dog i en del tilfælde ikke nogen tæt kobling til buddhisme og buddhistisk meditationspraksis (Mace 2011: og Elsass 2012: ). Begrebet mindfulness er oversættelsen af det buddhistiske begreb sati, der også ofte oversættes til ren opmærksomhed (Mace 2011: 20). Sati refererer traditionelt til en væsentligt mere varieret betydning og praksis end den vestlige. Nogle af begrebets betydninger og nuancer eksisterer ikke i den moderne vestlige oversættelse. Eksempelvis henviser sati i buddhismen både til ren opmærksomhed, men har også bibetydningen erindring, der ikke er i overensstemmelse med den vægt på nuet, der er i det vestlige mindfulnessbegreb (Ibid.: 21 og Elsass 2012: 227). Mindfulness i den vestlige form adskiller sig fra dens buddhistiske oprindelse ved, at målet for at praktisere mindfulness ofte er løsningen af mere hverdagslige og/eller psykiske problemer, hvor endemålet i buddhismen er ophøret af al menneskelig lidelse. Menneskelig lidelse menes i buddhismen at opstå ved, at man knytter sig til fænomener og derfor oplever lidelse ved de ændringer, der sker i tilværelsen (Elsass 2012: og Fransgaard 2011: 10-11) Mindfulness ses i buddhismen som en del af samadhi koncentration, der er et af 3 væsentlige elementer i den buddhistiske lære. Det andet element er shila moralsk levevis, der består af ret tale, handling og levevis, og sammen med samadhi udgør det forudsætningen for at kunne tilegne sig det tredje element: prajña visdom (Fransgaard 2011: 12-15). Den buddhistiske tradition kæder endvidere mindfulness sammen med loving-kindness, en medfølelse eller næstekærlighed, der omfatter alle levende væsener (Elsass 2012: ). Vestlig mindfulness er således mere instrumentel end mindfulness i buddhismen. 3.2 Mindfulness i vestlig psykologi Først beskriver jeg begrebet mindfulness i den vestlige verdens fortolkning og dernæst, hvordan mindfulness er blevet anvendt i praksis i den vestlige psykologi siden Mindfulness som begreb For at beskrive anvendelsen af begrebet mindfulness i den vestlige forståelse tager jeg udgangspunkt i Elsass opdeling af begrebet i: Den teoretiske konstruktion (opmærksomhedsfunktionen) En praksis (meditationen) En psykologisk proces (at være mindful) (Elsass 2012: 221).

17 Teoretisk konstruktion Selve den teoretiske konstruktion er i den vestlige forståelse forbundet med en opmærksomhed på nuet og en accept af det der sker, frem for en dømmende holdning. Disse to elementer kædes sammen med en førbegrebslig tilstedeværelse, hvor man undlader at kategorisere og vurdere de tanker og oplevelser, der opstår i en, men blot observerer dem neutralt (Mace 2011: 19 og Kabat-Zinn 1990: 31-32). Formålet med denne opmærksomhed er at udvikle et perspektiv, hvor tanker frem for at anses som objektive sandheder ses som forbigående subjektive tilstande. Optræningen af denne evne er en form for metakognition, hvor man bevidst regulerer opmærksomheden gennem meditation og monitorering af egen bevidsthed (Elsass 2012: 223) En praksis Meditationspraksissen i den vestlige forståelse af mindfulness består af koncentrations- og indsigtsmeditation. Koncentrationsmeditation er en praksis, der fokuserer på et objekt eksempelvis åndedrættet, hvor indsigtsmeditation er observationen af oplevelser med det fokus at styrke evnen til lære om sindets natur. Mindfulnessmeditation har flest ligheder med indsigtsmeditation, idet denne meditation understøtter selvobservation. I praksis ses koncentrationsmeditationen dog som en forudsætning for indsigtsmeditationen (Ibid.: 164 og 226 og Fransgaard 2011: 14-15) En psykologisk proces I mindfulness skelner man mellem at respondere frem for at reagere og arbejder med teknikker til at øge evnen til at afbryde automatiserede reaktioner for i stedet at have fuld opmærksomhed på situationen og ens observationer. Det at være mindful er i denne optik en evne til at være opmærksom på det, der sker, mens det sker uden at begynde at gruble eller analysere(kabat-zinn 1990: ). Opsummerende er vægten i den vestlige fortolkning af mindfulnessbegrebet på en opmærksomhed i nuet og en accepterende holdning uden vurdering og reaktion (Elsass 2011: 222 og Mace 2011: 40-41) Definition af udøvelsen af mindfulness i opgaven I opgavens problemformulering har jeg betonet lederernes udøvelse af mindfulness. Det skal forstås som, at de har en meditationspraksis, men også at de udøver mindfulness som en bevidsthedstilstand, det vil sige, at de er opmærksomme i deres arbejdsliv med en accepterende holdning. Meditationspraksissen må i den sammenhæng anses som forudsætningen for og en optræning i at kunne udøve mindfulness som bevidsthedstilstand. Meditationspraksissen kan dog ikke stå alene i udøvelsen af mindfulness. Det er en forudsætning at mindfulness betragtes som en bevidsthedstilstand, der også er til stede uden for meditationspraksissen Anvendelsen af mindfulness i vestlig psykologi Som nævnt indledningsvis bliver mindfulness i den vestlige psykologi ofte brugt uden at henvise til eller anvende begrebet i den kontekst, som er givet af buddhismen. Mindfulness er blevet populært i den vestlige psykologi i særdeleshed efter Jon Kabat Zinn lavede et 8- ugers undervisningsprogram baseret på mindfulnessmeditation kaldet Mindfulness-Based Stress Reduction (MBSR). Jon Kabat Zinn ønsker gennem sit arbejde at gøre mindfulness tilgængelig for mennesker, der ikke nødvendigvis er interesseret i buddhisme eller spiritualitet iøvrigt. MBSR søger gennem mindfulnesspraksis at få deltagere i programmet til at lære at mestre og reducere deres symptomer. Flere videnskabelige

18 14 undersøgelser har dokumenteret, at MBSR kan reducere symptomer på stress, såvel som på andre lidelser (Mace 2011: 89-90). Derudover er der lavet en række andre behandlingsprogrammer, der også søger at integrere mindfulness og kognitiv psykologi. Det drejer sig både om programmer rettet mod lidelser såsom depression og angst, men også om programmer rettet mod diagnoser såsom borderline. Der er forskel på, hvordan de forskellige programmer integrerer mindfulness i deres tilgang. De fleste af programmerne integrerer primært, som MBSR, udvalgte dele af mindfulness - og mindfulnessmetoder. En enkelt Acceptance and Commitment Terapi (ACT) integrerer endvidere buddhismens værdigrundlag og søger dermed mere aktivt at forholde sig til den tradition, mindfulness er en del af (Segal et al 2002, Orsillo og Roemer 2011, Fransgaard 2011: 21-23, Mace 2011: og Elsass 2011: ). 3.3 Mindfulness, arbejdsliv og ledelse Egentlige undersøgelser af, hvad mindfulness betyder for ledelse og arbejdsliv er der ikke mange af, men jeg vil kort gennemgå, de danske og internationale studier jeg har fundet. Der findes akademiske studier af mindfulness i forbindelse med arbejdspladsen og ledelse, der hovedsageligt er kvalitative med et eksplorativt præg eller teoretisk deduktive studier baseret på eksisterende kvantitative data om mindfulness påvirkninger af adfærd og derefter overført til arbejdsmæssig sammenhæng (Hunter & McCormick 2008, Winsløw 2011 og Dane 2011). Studierne præsenterer hovedsageligt nye hypoteser, der lægger op til videre studier frem for egentlige konklusioner på sammenhænge. To studier er baseret på eksisterende data om mindfulness, der kobles til anden teori og dermed leder til hypotesedannelse. Det ene studie, Dane 2011, lægger op til, at: Mindfulness kan have en positiv virkning på selve opgaveløsningen i dynamiske arbejdsmiljøer, særligt når medarbejderen/lederen har ekspertise på sit arbejdsområde. Hovedargumentet er, at mindfulness kan øge ens opmærksomhed og intuition, og dermed øge ens evne til at improvisere i et omskifteligt miljø. Det kræver dog, at man har ekspertise inden for sit arbejdsområde, idet den forøgede opmærksomhed på ens egen intuition ellers kan aflede opmærksomheden i forhold til opgaveløsningen (Dane 2011). Det andet studie, Winsløw 2011, lægger op til, at: Mindfulness kan reducere aggression og viktimisering på arbejdspladsen. Argumentet er, at mindfulnesstræning eksempelvis gennem meditation kan formindske arbejdspladsaggression ved at formindske negativ affektivitet og rumination, der er forbundet med aggression. Undersøgelser viser, at mindfulness reducerer negativ affektivitet, både intensiteten i følelsen og den tid det tager at komme af med den. Ligeledes reducerer mindfulness rumination, der er en optagethed af ubehag eller problemer. Mindfulness kan reducere arbejdspladsviktimisering ved at forøge ofres brug af assertive strategier som coping frem for undvigelsesstrategier (Winsløw 2011). Et tredje studie, Hunter og McCormick 2008 er en eksplorativ interviewundersøgelse, der genererer 12 hypoteser om, hvordan mindfulness påvirker arbejdslivet. De væsentligste hypoteser i forhold til min undersøgelse er opsummeret herunder:

19 15 1. Mindfulness gør medarbejdere/ledere bedre til at forblive rolige i svære arbejdssituationer og gør dem mere tilbøjelige til at se vanskeligheder på arbejdet som udfordringer frem for som trusler. Begge dele fremhæves som et resultat af mindfulnesspraksis, der giver en forøget evne til at bevare sindsroen. 1. Mindfulness gør medarbejdere/ledere mindre optagede af eksterne evalueringer af deres præstationer. Flere peger på, at de har et formindsket behov for social bekræftelse og i stedet er i stand til at finde autoritet og styrke inden i dem selv. 2. Mindfulness gør medarbejdere/ledere mindre selvoptagede og forbedrer deres interpersonelle relationer. Det fremhæves, at mindfulness ved at skabe øget åbenhed, accept og formindsket egocentrisme giver bedre interpersonelle relationer. Et fjerde studie, Giluk 2010, er en empirisk og statistisk undersøgelse af sammenhængen mellem mindfulness og arbejdspladsadfærd. Undersøgelsen afkræfter en positiv sammenhæng mellem mindfulness og forøget job performance. Forventningen var, at mindfulness ville øge medarbejderens generelle performance på jobbet direkte, såvel som gennem en forøgelse af medarbejderens positive affekt og relationer. Om end mindfulness i undersøgelsen øger testpersonernes positive affekt betydeligt, har dette ikke nogen signifikant indvirken på deres generelle performance på jobbet (Giluk 2010). De fremlagte studier er den baggrund, jeg går til den eksplorative undersøgelse med. Jeg vil referere til dem i det omfang, min undersøgelse underbygger eller modsiger deres hypoteser.

20 Teoretisk ramme Afsnit 4 beskriver den teoretiske ramme om opgaven og består af tre underafsnit. Det første afsnit redegør for den psykodynamiske og systemteoretiske forståelse af organisationer og beskriver mit teoretiske udgangspunkt. Det andet underafsnit beskriver min forståelse af rollebegrebet, der er opgavens analysegenstand. Det tredje underafsnit beskriver de udfordringer postmoderne organisationer og ledere står i, og dermed den kontekst der danner rammen om min undersøgelse. Efter hvert afsnit er der en blå boks, hvor teorien operationaliseres, og det beskrives, hvordan den konkret indgår i opgavens design. 4.1 Organisationen som system I den psykodynamiske systemteori ses organisationen som et åbent system samlet om løsningen af en hovedopgave. Arbejdet med hovedopgaven er det, der sikrer systemets overlevelse. Systemets identitet er kendetegnet ved hovedopgaven, og ved de grænser det har til omverdenen (Visholm 1993: 139). Systemets grænser skal være gennemtrængelige nok til, at der kan ske en udveksling af materiale med omverden og samtidig rigide nok til at adskille systemet fra omverdenen, så det ikke opløses og bliver et med denne. Organisationen fungerer gennem udvekslingen med omverdenen, hvor der sker et input af materialer, der omformes i organisationen, og bruges til vedligeholdelse af systemet, og på den baggrund genereres der et output (Miller og Rice: 43). Organisationen kan bestå af flere forskellige opgavesystemer, der arbejder på at realisere dele af organisationens hovedopgave (Visholm 1993: 139). I caseorganisationen er der eksempelvis en gruppe af jurister, der står for sagsbehandling, undersøgelser etc. og en gruppe af administrative medarbejdere, der sørger for understøttende opgaver, eksempelvis håndtering af post, mødebooking etc. Begge grupper arbejder på at realisere dele af organisationens hovedopgave. Systemet er kendetegnet ved at fungere både på et formelt såvel som på et uformelt niveau. Den formelle del af systemet er kendetegnet ved rationalitet. Formelt set vil rollerne i organisationen eksempelvis være defineret i en hierarkisk struktur, der understøtter løsningen af hovedopgaven. Uformelt vil der være mange andre ting på spil i organisationen. Uformelle roller fordeles gennem projektive identifikationsprocesser og handler dermed både om, vores tilbøjelighed til at tage bestemte roller på os og om de dynamikker, der er i organisationen (Jakobsen 2004: ) Organization in the mind I den psykodynamiske litteratur har der været en tendens til at se dysfunktion i organisationer, som et resultat af medarbejderes og især lederes individuelle psykopatologier (ex Kernberg 1994, Gabriel og Hirschhorn 1999). I modsætning hertil tager jeg udgangspunkt i Armstrongs syn på organisationer, hvor individuelle følelser i organisationen primært ses i relation til og som konsekvens af organisationen som objekt. Kausaliteten i Armstrongs begrebsramme går fra organisation individ, fremfor fra individ organisation, som i andre dele af den psykodynamiske litteratur. Dermed får de individuelle tilbøjeligheder mindre vægt og analyseres hovedsageligt med reference til organisationen, som bevidste eller ubevidste reaktioner på organisationen som objekt. Armstrong beskriver også dette objekt som vores organisationin-the-mind (Armstrong 2005: ). Med begrebet organisation-in-the-mind søger Armstrong at bygge bro mellem et systemisk og individuelt niveau i analysen af organisationer. Armstrong giver et (be)greb, som er godt til at belyse systemiske

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PRODUCENTFORENINGEN

LEDELSE AF KREATIVE PRODUCENTFORENINGEN LEDELSE AF KREATIVE PRODUCENTFORENINGEN Erhvervspsykolog THEA MIKKELSEN D. 18. DECEMBER 2012 THEA MIKKELSEN Thea Mikkelsen, cand. mag. i Litteraturvidenskab og Moderne Kultur og Kulturformidling & cand.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP Program Grundholdninger i mindfulness Doing- og beingmode Øvelse Resultater af mindfulness hvad siger forskningen? Øvelse Diskussion: hvordan kan bevidst opmærksomhed

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014 Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen Formålet med 2. års organisationsteorikursus er at: Give kandidaterne kendskab til det

Læs mere

Analyse af kvalitative data - Workshop 1

Analyse af kvalitative data - Workshop 1 1 Analyse af kvalitative data - Workshop 1 www.eva.dk Kristine Als Velling & Mia Lange, Metodeenheden, Danmarks Evalueringsinstitut. Program for workshop: Intro Den analytiske proces Data management Deskriptiv

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli 2008 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse...1 Indholdsfortegnelse...2 LAS III...3 Placering i hoveduddannelsen...3

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk Tilbyder evidensbaserede kurser, uddanner internationalt certificerede undervisere, forsker i mental sundhed, mindfulness, compassion, stress

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion Mindfulness-guide Af Kim Bonnesen Introduktion Det er nemmest at forstå, hvad mindfulness er, ved selv at opleve det. På denne måde er mindfulness ikke så meget anderledes, end så meget andet, som vi også

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Mindfulness og Autisme. v. adjunkt, Mette Elmose Institut for Psykologi

Mindfulness og Autisme. v. adjunkt, Mette Elmose Institut for Psykologi Mindfulness og Autisme v. adjunkt, Mette Elmose Institut for Psykologi Mindfulness Hvad er det så for noget? Bruges som betegnelse for mange ting i dag IDRÆT For at øge mentalt og fysisk præstation i anden

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere