JEsper var bange for dig

Transkript

1 01 I JAN I 2012 For medlemmer af HK MidtVest DU kan også være farlig: JEsper var bange for dig Nedslidt slagteriarbejder bliver datamatiker: Nu kommer der også erstatning Jobcentret giver hende uddannelse: Drømmen opfyldes på kontor

2 Nytårsønsker om uddannelse til vækst Formand Karin Østerby HK MidtVest Kære medlem, Godt nytår! Uddannelse kan sætte gang i ny vækst i Danmark. Og det er nødvendigt, at vi finder nye måder at tjene penge på. Derfor er det mit nytårsønske, at vi formår at øge både innovation og produktivitet, så vi kan holde fast på vores velfærdssamfund. Nytænkning vil også give nye, spændende muligheder på jobmarkedet. Her skal vi som HK ere være vakse ved havelågen. Vi skal være omstillingsparate gennem hele vores arbejdsliv. Vi skal omfavne mulighederne for at lære nyt og afprøve nye jobfunktioner. Det er netop, hvad biblioteksassistenten fra Holstebro, som du kan læse om i dette nummer, har gjort. Med succes! Uddannelse er en vigtig investering i vores markedsværdi. Politikerne har et stort ansvar i at sætte rammerne om vores muligheder for at blive dygtigere til at skabe udvikling og vækst og dermed bidrage til at bevare velfærdssamfundet. De første beslutninger fra den nye regering på uddannelsesområdet viser gode takter: En aftale om flere penge til erhvervsuddannelserne sikrer eleverne flere undervisningstimer med en lærer. Samtidig giver aftalen markante forbedringer i skolepraktikydelsen det, der svarer til elevløn - for hjemmeboende elever over 18 år. Alt sammen er det tiltag, der vil sikre, at flere gennemfører den uddannelse, de starter på. Og at flere unge kommer i gang med en uddannelse ekstra skolepraktikpladser og et nyt tiltag med praktikpladscentre på erhvervsskolerne er også skridt i den rigtige retning. Der er langt hen ad vejen blevet lyttet til HK s ønsker. Endnu et godt tiltag er, at prisloftet på lediges uddannelse er fjernet. Det betyder at man nu kan bruge de 6 ugers selvvalgt uddannelse på at tage for eksempel truckcertifikat, som blandt andet ledige HK ere på lagerområdet har efterspurgt. Med aftalen er der også sat flere penge af til lediges uddannelse. Det er bestemt også et skridt i den rigtige retning. I HK ser vi frem til at deltage i de trepartsforhandlinger, som regeringen varslede, ved sin tiltrædelse. At tage del i udviklingen af gode, langsigtede løsninger for HK ernes muligheder på fremtidens arbejdsmarked er også mit nytårsønske. Karin Østerby HK midtvest Januar 2012 Udgivet af HK MidtVest Vestergade Herning Boyesgade Viborg Jægervej Skive Fredericiagade Holstebro Havnen Nykøbing Mors Telefon A-kassen midtvest@hk.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Afdelingsformand Karin Østerby 2 Sektorformand kommunal: Marianne Køpke Sektorformand Privat: Inger Stranddorf Sektorformand Stat: Anne-Mette Edith Olsen Sektorformand Handel: Bent Wolder Mortensen Kontorchef: Karsten Christiansen Kommunikationskonsulent: Lisbeth Aaberg Kusk Journalister: Jonny Carstensen Niels Stoktoft Overgaard Oplag Grafisk tilrettelægning Pernille Sindberg Pinto, ReklameTryk TRYK ReklameTryk, Herning Næste nummer Udkommer den 23. marts. Sidste frist for aflevering af materiale er den 27. februar. Forside: Som andre danskere har Jesper Egelund lidt af angst for fremmede og store forsamlinger. Socialfobi kaldes det også. Efter terapi har den 43-årige trykker hos Nørhaven i Viborg lært at leve med sin fobi. Foto: Lars Holm

3 uddannelse HOLSTEBRO Tekst / foto NIELS STOKTOFT OVERGAARD Mai Gadegaard Jensen, Ninna Christensen, Mette Simonsen og Anita Rigtrup Johansen har tilføjet deres uddannelse en amerikansk profil. Vestjyske handelsskoleelever får selvtillid i USA Efter college-ophold tænker de nu også på, om de skal tage praktik i amerikansk virksomhed I flere år har det været en pestilens for Anita Rigtrup Johansen, når skoleskemaet bød på engelsk-timer. Hun syntes, hun havde det svært med sproget. Alligevel rejste hun med Uddannelsescenter Holstebro på fire ugers collegeophold i Californien, og det har fuldstændig ændret hendes sproglige indstilling. - Nu glæder jeg mig til næste engelsktime, fortæller Anita Rigtrup Johansen. I USA fandt jeg ud af, at jeg er dygtigere, end jeg troede. Jeg stoler meget mere på mig selv. Jeg er faktisk lidt stolt af mig selv. 18-årige Anita Rigtrup Johansen tog af sted sammen med fire andre handelsskoleelever fra Uddannelsescenter Holstebro. De er det første hold fra HG, som rejser på sådan et ophold. Business engelsk Alle eleverne fortæller om, at de er blevet meget mere selvstændige. De går i 1. og 2. HG. På anden årgang skal de snart i gang med at søge praktikpladser. Nu tænker alle fire på, om de måske kan tilbringe i hvert fald en del af deres praktiktid i USA. Eleverne har i fire uger gået på Cabrillo College nær San Francisco. Her har de blandt andet haft fagene business engelsk, interkulturel kommunikation, teambuilding og amerikansk kultur. De har boet hos amerikanske familier. For 17-årige Mai Gadegaard Jensen fra Ulfborg var det en helt speciel oplevelse med mange forskellige indtryk. Hun gennemlevede blandt andet en storm, der slår, hvad hun er vant til fra Vestkysten. Familien var uden strøm i 3 dage. Ny accent 19-årige Mette Simonsen fra Holstebro oplevede, at hun til sidst under opholdet helt tænkte og talte på engelsk. 26-årige Ninna Christensen fik skiftet skoleverdenens britiske accent ud med den amerikanske. International koordinator og underviser Lene Isager Lindberg besøgte holdet i USA. Hun er imponeret over udbyttet og planlægger, at der skal et nyt hold af sted i næste skoleår. De betaler selv Eleverne har fået tilskud til rejsen fra statens Styrelsen for International Uddannelse, kr. til hver. Men de har også selv bidraget med kr. Mai Gadegaard Jensen bruger af en opsparing. Det er hendes forældre indforstået med. Andre af de fem elever har lånt penge af deres forældre eller i banken eller brugt af deres børneopsparing. Vi beviser også over for fremtidige arbejdsgivere, at vi er selvstændige og ikke er bange for at rejse af sted. Vores kommende arbejdspladser kan sende os ud, hvis de har brug for det, siger 26-årige Ninna Christensen. Ninna Christensen kom til at tale engelsk, da hun mødte en af sine danske lærere. 3

4 Arbejdsskade Struer & Ikast AF NIELS STOKTOFT OVERGAARD / FOTO & ARKIVFOTO REGIONSHOSPITALET HERNING, BUREAUET COLOURBOX & NIELS STOKTOFT OVERGAARD Mikael får erstatning efter 13 års håndgemæng Han gik ned i løn, da han skulle omskoles til datamatiker, og nu kommer forsikringsselskabet til at betale forskellen. Kontorer og butikker får mange dygtige medarbejdere, der tidligere har arbejdet som ufaglærte. For eksempel den 48-årige datamatiker Mikael E. Andersen. Han har i seks år virket som it-supporter på KK Electronic i Ikast. Men hans fortid er fjorten år i udbeningen på slagteriet i Struer. Den del af hans arbejdsliv har netop fået en endegyldig afslutning. Han slap kniven i 1999, men siden har han været i infight med myndighederne. Nu får han erstatning for den skade, som det ensformige arbejde gav ham i skulderen. Slagteriarbejdere tjener godt, og Mikael Andersens indtægt er mindre som datamatiker. Erstatningen fra slagteriets forsikringsselskab lukker hullet i hans indkomst. Hurtig omskoling Mikael Andersen er ihærdig. Både i sin kamp for retfærdighed og i sin indsats for omskoling. Dagen efter han sluttede på slagteriet, gik han i gang med samlet fem års uddannelse. Først 10. klasse og HF i Nørre Nissum. Derefter IT-Akademiet i Skive. Bagefter gik han ledig i et år. Han skrev cirka 100 ansøgninger. Pludselig kom stillingen. KK Electronic fandt hans cv. Nu hjælper Mikael Andersen sine 150 kolleger, når it-systemerne driller. Virksomheden fremstiller styringer til vindmøller. - Slagteriet var en kanon arbejdsplads. Kanon fællesskab mellem kolleger, fortæller Mikael Andersen. Men i dag omgås jeg også spændende mennesker. Jeg trives. KK Electronic er en fantastisk virksomhed. Operationer Mikael Andersen fik på slagteriet problemer med først hånden og siden skulderen. Han kalder det slidskader. Følgerne af ensformigt arbejde. I hånden blev han opereret for den lidelse, der kaldes karpaltunnelsyndrom. Det gavnede. Men så tiltog smerterne i skulderen. Her er han også opereret. Det har hjulpet lidt. Overlægens provokation Mikael Andersen kom på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning. Her gav overlæge Johan Hviid Andersen hans arbejdsliv en voldsom drejning. Du kan fortsætte fire år mere som slagteriarbejder. Derefter er du invalidepensionist, truede Johan Hviid Andersen. Så gik Mikael Andersen til kommunen og sagde, at nu skulle han revalideres. Sagsbehandleren mente i første omgang, at han skulle være syg en periode, før han kunne starte på omskoling. Men Mikael Andersen tog taktstokken. Han sluttede på slagteriet en fredag, og om mandagen begyndte han på skolen i Nørre Nissum! HK midtvest Januar Mikael Andersens fætter er seniorchef i Microsoft i Seattle, så det med it ligger i familien. Overlæge Johan Hviid Andersen tvang Mikael Andersen til at overveje, om han ville ende som krøbling eller skifte til et nyt fag.

5 Mikaels karriere Sejlede i flere år fiskeriinspektion på Grønland for uddannelse til skibskok. Planen var en tur til Frankrig for at læse gastronomi, men mødte så en sød pige. Skulle tjene hurtige penge, og det blev til 15 år på slagteriet i Struer. Bor på Thyholm uden for Hvidbjerg. Erstatningen er blandt andet investeret i byggeri af et nyt hus. Men en sum er også sat til side. Jeg er taknemmelig for, at Johan Hviid Andersen stillede det så kontant op. Nu har jeg et helt anderledes liv, end hvis jeg var endt som krøbling. Det var også klinikken i Herning, der anmeldte min skade til Arbejdsskadestyrelsen. Retfærdig sammenligning Håndgemænget med arbejdsskade-myndighederne har handlet om løn. Hvis en person omskoles og i sit nye fag varigt tjener det samme eller mere end før, så har han eller hun ikke mistet noget. Så findes der ikke et tab af erhvervsevne, som skal erstattes. Mikael Andersen er kommet i klemme. Slagteriarbejdernes lønniveau er faldet, siden han forlod udbeningen. Og Ankestyrelsen har sammenlignet med de nuværende lønninger. For datamatikeres lønninger findes der geografiske forskelle. De tjener mere i det østlige Danmark end mod vest. Det har også forstyrret. Det er sagsbehandler Hanne Drejer hos HK MidtVest, der har bistået Mikael Andersen. Efter lange bestræbelser er det lykkedes hende at få Ankestyrelsen til at opgøre tabet af erhvervsevne på en retfærdig måde. Da Mikael kom med sine afslag, syntes jeg, at begrundelserne virkede underlige. Derfor begyndte jeg at undersøge nærmere, fortæller Hanne Drejer. Sådan er sagen forløbet Mikael Andersen fik ret hurtigt ca kr. i erstatning for det, der kaldes varigt mén. Uden de store problemer tilkendte Arbejdsskadestyrelsen ham også en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne. Den fik han udbetalt i de fem år, han uddannede sig. Den svarede til 25% tab af erhvervsevne. Den store kamp har været den efterfølgende varige erstatning for mistet erhvervsevne. Her er der flere gange kommet afslag fra både Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen. Efter HK MidtVest anlagde sag mod Ankestyrelsen, var myndighederne indstillet på et forlig. Mikael Andersen får nu varig erstatning for 20% tab af erhvervsevne. Erstatningen er helt efter reglerne konverteret til et éngangsbeløb, som han nu har fået udbetalt. Noget for kontingentet Det er sjældent, HK MidtVest fører sager for slagteriarbejdere. Men Mikael Andersen hoppede fra fagforbundet NNF til HK, da han gik i gang med datamatikeruddannelsen. Derved skiftede hans arbejdsskadesag også til HK. Jeg skal love for, jeg har fået noget for kontingentet, siger Mikael Andersen. Lige så snart jeg har ringet til HK med spørgsmål, har de været der med det samme. 14 dage efter Mikael Andersen forlod slagteriet i Struer, blev det offentliggjort, at slagteriet skulle lukke, og arbejdet rykkede til Holstebro. Reglerne er de samme, så HK-sagsbehandler Hanne Drejer kan også hjælpe medlemmer, der tidligere har arbejdet i andre fag. 5

6 faglige sager regionen Af Lisbeth Aaberg Kusk / Foto Colourbox HK MIDTVEST på sagen Fagforeningen kan hjælpe med en bred vifte af opgaver i relation til jobbet. Her er en række aktuelle eksempler, hvor HK MidtVest har hjulpet medlemmerne. HK midtvest Januar 2012 Medlem fik efterbetalt pension Et medlem blev 1. september 2010 ansat i en lokal virksomhed, der har overenskomst med HK. Overenskomsten dikterer pr. 1. marts 2011, at ansatte har ret til pension efter 3 måneders ansættelse. Medlemmets arbejdsgiver var ikke opmærksom på den ændring. Derfor regnede arbejdsgiver med, at han først skulle indbetale til medlemmets pension efter de 9 måneder, som var det, den tidligere overenskomst foreskrev. Arbejdsgiver var imidlertid heller ikke opmærksom på, at medlemmet på sin tidligere arbejdsplads havde haft en pensionsordning i henhold til overenskomstaftalen. Og når medlemmet har en pensionsordning jf. kollektiv aftale i forvejen, skal ny arbejdsgiver betale til pensionsordningen fra første dag i jobbet. HK MidtVest rejste krav om efterbetaling af den manglende pension. Arbejdsgiveren kom til at efterbetale både sin egen arbejdsgiverandel og medlemmets lønmodtagerandel. I dette tilfælde sikrede det medlemmet knapt kr. Elev tilbage på rette spor En elev havde oplevet at blive overfuset ved en samtale med nærmeste leder. Det havde ramt eleven så hårdt, at hun havde meldt sig syg og ikke selv kunne se en vej tilbage til arbejdspladsen. Eleven kontaktede HK for at få hjælp til en samtale med den uddannelsesansvarlige på arbejdspladsen. HK MidtVests faglige medarbejder fik en god dialog med både eleven og hendes uddannelsesansvarlige, og i samarbejde blev en løsning fundet, så eleven er i gang med resten af sin elevtid, og hun er nu glad for at være på arbejdspladsen. 6 Hjælp til at læse overenskomsten En gruppe klinikassistenter syntes, det var svært at tolke overenskomstens bestemmelser omkring arbejdsfri dage. De kontaktede HK MidtVest, som tilbød at holde et fyraftensmøde for klinikassistenterne. Her blev overenskomstaftalen drøftet, og der blev vist praktiske eksempler på, hvordan arbejdsfri dage kan placeres henover året. Ledelsen placerer typisk de arbejdsfri dage i perioder, hvor der er få kunder på klinikken. HK MidtVest kommer gerne ud til fyraftensmøde om regler og rettigheder, hvis medlemmerne på en arbejdsplads ønsker det. Kontakt afdelingen på tlf: Få tjekket kontrakten Før du skriver under på kontrakten til det nye drømmejob, er det en god idé at lade HK MidtVest se kontrakten igennem. Fagforeningen har stor ekspertise på området, og du får en sikkerhed for ikke at blive bondefanget. Især hvis du får tilbudt arbejde på en virksomhed, der ikke har overenskomst, er det vigtigt, at rettighederne fremgår af kontrakten, fx: Barns 1. sygedag Feriefridage, populært kaldet 6. ferieuge Betaling for overtid Indbetaling til pension Ret til efteruddannelse Løn under (del af) barselsorlov Når der ikke er overenskomst, er det funktionærloven, der gælder for ansættelsen. I den er ingen af disse rettigheder nævnt. Så hvis ikke de står i kontrakten, har du som udgangspunkt ikke ret til dem. Formuleringer som Der betales ikke særskilt løn for overarbejde er desværre ikke sjældne, og i den situation er det væsentligt at få spurgt ind til, hvor meget overarbejde, der almindeligvis er på den pågældende arbejdsplads. Dernæst må man gøre op med sig selv, om man er indstillet på de vilkår. Her giver HK MidtVest gerne gode råd.

7 Beskæftigelse Ikast AF NIELS STOKTOFT OVERGAARD / FOTO HENRIK MARK Aktivering giver langtidsledig vikarjob Ældre midtjyde fik chancen for at vise sine kvalifikationer på arbejdsplads, og nu beder de hende komme tilbage uden tilskud Hun er 58 år. Hun har været arbejdsløs i næsten 2 1/2 år. Men nu arbejder hun igen på fuldstændig almindelige vilkår uden tilskud til arbejdsgiveren fra det offentlige. Inge-Birthe Paulmann fra Paarup hjælper forsyningsselskabet Ikast Værkerne gennem en travl periode. Hun begyndte 9. januar og har foreløbig lovning på fire ugers arbejde. Nu krydser jeg fingre for, at de slet ikke kan undvære mig, siger Inge-Birthe Paulmann. På rette sted Hun kender arbejdspladsen på forhånd. Hun var først i fire ugers aktivering på Ikast Værkerne. Hun fortsatte i et job med løntilskud, som skulle have været på tre måneder, men som de forlængede til et halvt år. Jeg kom ind, fordi en bekendt vidste, at arbejdspladsen manglede en medarbejder. Det gjorde de så nu igen. Men denne gang kunne jeg ikke tilbyde, at de får tilskud til at beskæftige mig. Det var de fuldstændig ligeglade med, bare jeg ville komme. Inge-Birthe Paulmann har flere gange følt, at hendes alder er en forhindring i forhold til profilen på opslåede job. Men hos Ikast Værkerne fik hun chancen for at vise sine kvalifikationer. Og så er en ældre dåbsattest intet problem. Fyret af finanskrisen Finanskrisen har mange ofre. Inge-Birthe Paulmann var en stabil medarbejder gennem 19 år på virksomheden Sawo i Paarup. Her monterer de lastbilkraner og sælger hydraulik. Men transportbranchen blev hårdt ramt af de økonomiske problemer i verden, og i august 2009 mistede hun sit job. Siden har hun søgt meget og deltaget i tre samtaler. I det ene tilfælde fik hun at vide, at hun var overkvalificeret. En anden gang var transportvejen til jobbet for lang. Det tredje job fik hun ikke, fordi det var deltid, og arbejdsgiveren ikke ville udstede en frigørelsesattest, så hun kunne få supplerende dagpenge. Jeg har allerede fået brev om, at mine dagpenge begynder at ebbe ud. Jobbet i løntilskud tæller jo ikke med, selv om jeg arbejdede på fuld kraft ligesom kollegerne. Gi os chancen! Inge-Birthe Paulmann var ansvarlig for bogholderi og arbejdede med salg og lager hos Sawo. Hendes kvalifikationer fejler ikke noget. Det har flere virksomheder bekræftet, når hun søger job. Jeg ringede til en af dem, jeg fik afslag fra, og de indrømmede, at min alder spillede en rolle. Virksomhederne skulle give os ældre chancen for at bevise, hvad vi kan. Alderen er et problem, når de ikke giver os muligheden for i det mindste at komme til samtale og fortælle, hvem vi er. Inge-Birthe Paulmann er glad for at være tilbage på Ikast Værkerne. Hun begyndte straks at savne kollegerne, da løntilskudsjobbet stoppede. 7

8 Uddannelse Struer Af Niels Stoktoft overgaard / Foto LARS HOLM Jobcenter forærer kursus, som giver elevplads Ung vestjyde får også hjælp fra jobfirma, tillidsrepræsentant og HK til at skaffe sig drømmekarrieren Nogle gange flasker det sig. Sådan tænker Randi Buchhave Pedersen efter sine oplevelser det seneste års tid. Den 29-årige kvinde fra Vinderup er kommet i gang med en kontoruddannelse. Det sker, efter hun har arbejdet som ufaglært siden skoletiden, blandt andet på fabrik og som postbud. Randi Buchhave Pedersen har i flere omgange haft heldet med sig. Men medgangen er ikke kommet dumpende af sig selv. Hun har selv opsøgt heldet og været aktiv. Hun var ellers ved at havne i samme situation som mange andre. Syntes mulighederne for arbejde så håbløse ud. Og ingen ville tilsyneladende hjælpe med en uddannelse. Men pludselig skete der er en masse. Jobfirma finder job Randi Buchhaves held begyndte, da hun blev sendt på kursus hos det private jobfirma A2B i Holstebro. Her gik hun til sin konsulent, Gitte Trier, og fortalte om, at hun gerne ville have en kontoruddannelse. Konsulenten nøjedes ikke med at undervise i jobsøgning, men ringede rundt til forskellige arbejdspladser. Det lykkedes at finde en plads i Region Midtjyllands hus i Holstebro. Her arbejdede Randi Buchhave et år i løntilskud. Undervejs talte hun med HK-tillidsrepræsentant Lisbeth Aagaard. Hende fortalte hun også om sin kontordrøm. Hvorfor skifter du ikke fag permanent, spurgte tillidsrepræsentanten og opfordrede hende til at kontakte HK. HK midtvest Januar Kurset til Randi Buchhave har været en god investering for Jobcentret. Nu skal hun ikke længere have dagpenge.

9 HGS bevilget Randi Buchhave tog på HK og talte med faglig konsulent Bente Bæk Hansen. Hun skrev straks et brev til Jobcentret og foreslog, at de finansierede den 12 uger lange HGS-uddannelse. Den er beregnet for studenter og andre voksne og er for dem starten på en kontoreller handelsuddannelse. Få dage efter blev Randi Buchhave kaldt til samtale på Jobcentret. Hun regnede med, hun skulle have et afslag. Men konsulent Randi Mikkelsen Kassel gav hende en positiv overraskelse. Hun kunne starte på Uddannelsescenter Holstebro med støtte fra Jobcentret! Jeg har en lille datter og havde ikke selv råd til at tage uddannelsen på SU, fortæller hun. Til Struer Kommune Heldet fortsætter. Randi Buchhave regnede med, hun havde størst chancer for at få en praktikplads i Regionshuset i Holstebro, hvor de kendte hende. Men Struer Kommune var hurtigere. Her er hun nu i praktik på kontor inden for ældreområdet. Med sin alder får hun voksenelev-løn, og den svarer nogenlunde til, hvad en ufaglært tjener. Efterhånden findes der nærmest ingen ufaglærte stillinger i Vestjylland. Derfor er det godt, at jeg nu får en uddannelse, siger Randi Buchhave. Put samtalen med chefen på skrift Undgå risikoen for senere frustrationer og bekræft jeres aftaler Af Niels Stoktoft Overgaard Har du prøvet, at du troede, du havde aftalt et eller andet med en person, og pludselig viser det sig, at vedkommende mener, jeres snak skulle forstås på en anden måde? Den slags kan nemt ske på arbejdspladser. Derfor: Efter en medarbejderudviklingssamtale eller en lønsamtale, så send chefen en uformel mail. Rids kort op, hvad I har talt om. Og gem selv en kopi af mailen. Den opfordring kommer fra faglig konsulent Lotte Bækgaard hos HK MidtVest. Hun sidder tit med medlemmer, som mener, at de havde en aftale med arbejdsgiveren om uddannelse, løn eller andet. Men chefen siger, at han ikke kan huske det. Rene linjer Så står man med nogle uindfriede forventninger, der giver frustrationer. Det er godt at have rene linjer og at begge parter er indforstået med, at de har opfattet det samme som aftalt, siger Lotte Bækgaard. Det er generelt en god ting at få bekræftet, at man har opfattet aftaler rigtigt. Og at man kan dokumentere det. Tak for samtalen På nogle arbejdspladser sender arbejdslederen et referat efter samtaler. Men sker det ikke, så kan den ansatte skrive den modsatte vej. For eksempel i retning af: Tak for en god samtale. For at være helt sikker på, at jeg har forstået det, vi aftalte, rigtigt, vil jeg lige opridse det herunder I princippet er mundtlige aftaler lige så bindende som skriftlige. De er bare svære at bevise. 9

10 Overenskomstforhandlinger Midt- og Vestjylland AF NIELS STOKTOFT OVERGAARD / ARKIVFOTO: LISBETH AABERG KUSK, DIFKO OG UNIKFUNKIS Mange medlemmer uden overenskomst på organiserede arbejdspladser Overenskomstforhandlinger skal sikre, at der kommer ordnede forhold på 128 virksomheder i landsdelen HK'erne i den finansielle koncern i Holstebro kan få større sikkerhed, hvis særreglen fjernes. På vindues- og dørfabrikken UnikFunkis i Viborg har de ansatte i produktionen overenskomst, mens HK'erne ikke er sikret på samme måde. Velux-virksomheden i Skjern og Elas-elastikfabrikken i Birk ved Herning er begge medlemmer af en arbejdsgiverforening. Det betyder, at 3F'erne og de andre ansatte i produktionen er dækket af en overenskomst og får løn, barsel, overarbejde og pension helt efter reglerne. Men HK-medlemmerne de to steder har ingen sikkerhed for deres løn- og arbejdsvilkår. Det skyldes en gammel regel fra Situationen er den samme hos blandt andre Gråkjær Staldbyg i Holstebro, vinduesfabrikken UnikFunkis i Viborg, fiskevirksomheden Royal Greenland i Glyngøre og Difko i Holstebro. I Midt- og Vestjylland findes der i alt 128 virksomheder, som er medlemmer af en arbejdsgiverforening, men hvor HK-medlemmerne ikke er dækket af en overenskomst. Det skal være slut nu. HK/Privat og HK/ Handel vil have fjernet den gamle regel. Det er et af deres vigtigste krav ved de overenskomstforhandlinger, som i disse dage er inde i en afgørende fase. Indtil bestemmelsen er væk, fortsætter afdelingen med at skaffe overenskomst alle de steder, hvor det kan lade sig gøre. Det ændrer sig hele tiden, hvor mange ansatte der er medlemmer af HK. I sidste omgang er der stillet krav om overenskomst på 51 virksomheder. 3 af dem er allerede helt på plads. Flere tiltag Sektorformand Bent W. Mortensen fra HK/ Handel MidtVest siger, at der også findes arbejdspladser, hvor over halvdelen af de ansatte er medlemmer af HK, men hvor der heller ikke findes overenskomst. Fordi firmaet ikke er medlem af en arbejdsgiverforening. Her skal vi fortsætte bestræbelserne på at få oprettet enkeltstående særoverenskomster. Vi skal sætte ind fra flere sider for at sikre medlemmerne, siger Bent W. Mortensen. Billig forbedring Særreglen siger, at hvis overenskomsten skal gælde på virksomhederne, så skal mindst halvdelen af de ansatte på kontorerne være medlemmer af HK. I produktionen gælder overenskomsten, uanset hvor mange der er organiserede. Når arbejdsgiverne på de 128 virksomheder har meldt sig ind i en arbejdsgiverforening, så har de jo markeret, at de er interesseret i ordnede forhold. Mange af dem giver også HK-medlemmerne en række goder. Hvis de i forvejen har rimelige løn- og arbejdsforhold, vil det slet ikke koste dem noget, at den gamle regel fjernes, siger sektorformand Inger Toft Stranddorf fra HK/ Privat MidtVest. HK midtvest Januar Større tillæg Til efteråret forsvinder lukkeloven nærmest, og butikkerne får endnu videre muligheder for at holde længe åbent. Det vil give flere skæve arbejdstider, og det skal betales. HK/Handel kræver ved overenskomstforhandlingerne større tillæg for arbejde uden for normal arbejdstid. Vi vil også gerne have indført ret til frihed på barns anden sygedag og løntillæg til tillidsrepræsentanter, siger Bent W. Mortensen. Arbejdsløsheden vokser. Derfor bliver et af kravene også større tryghed, for eksempel længere opsigelsesvarsler. Inger T. Stranddorf og Bent W. Mortensen skal til København for direkte at deltage i overenskomstforhandlingerne.

11 viborg socialfobi Af JONNY CARSTENSEN / foto Lars Holm Vi voksne kan også være Jesper Egelund, trykker hos Nørhaven i Viborg, har efter en lang række angtsfulde år fået bugt med sin frygt for andre mennesker og store forsamlinger - den store gorilla på skulderen er blevet til en lille silkeabe. Du skal her læse Jesper Egelunds historie. Vi kunne ikke have skrevet den for en del år siden. Da ville han aldrig have turdet møde en journalist, en købmand, en... tja, en hvilken som helst person, han ikke kendte. Jesper Egelund lider af socialfobi en angst for at møde andre mennesker og optræde i store forsamlinger. Mere korrekt burde vi rette "lider" til "led", for efter en OBS-udsendelse i DR for en del år siden gik det op for ham, hvad der var galt. Via kontakt til Angstforeningen og terapi hos PsykologCentret i Viborg, hvor psykolog Peter Storgård tog ham under kærlig behandling, er den 43-årige trykker hos Nørhaven kommet så langt i sit personlige forløb, at han i dag holder foredrag om socialfobi i forskellige sammenhænge. Helt sige sig fri for lidelsen kan han ikke, men det, som tidligere føltes som en stor, tyngende gorilla på skulderen, er i dag blevet til en lille silkeabe, som han godt kan finde på at puffe lidt til for at mærke efter, hvordan status er. Når man ikke har noget kendskab til socialfobi, kan det hele virke lidt mystisk. Hvordan kan en stor, voksen mand være bange for sine medmennesker? Som højdeskræk Den nemmeste måde at forklare det på, er at spørge ind til andre fobier. De fleste har en eller anden. Nogle er bange for slanger, andre for at flyve, og jeg forstår, at du har højdeskræk. Min socialfobi svarer fuldstændig til andre fobier. Mødet med fremmede mennesker har for mig været, som hvis du stod ved en dyb afgrund. Jeg har været så angst, at jeg ikke har turdet handle hos købmanden, der ellers var min nabo. I flere år fandt Jesper Egelund på alle mulige undskyldninger for ikke at dukke op til julefrokoster og andre sociale arrangementer på jobbet. Jeg så andre mennesker som monstre. Det var et usynligt fængsel, jeg var anbragt i, fortæller Jesper Egelund, som ind imellem har været tæt på at ryge ind i misbrugsproblemer. Interessant nok har der aldrig været problemer med at arbejde som trykker på en stor grafisk arbejdsplads med mange kolleger. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det hænger formentlig sammen med, at jeg betragter mig som en dygtig trykker. Selvtilliden og selvværdet har været i top. Jeg har kunnet gemme mig bag arbejdet, men i flere år fandt jeg på alle mulige undskyldninger for ikke at dukke op til julefrokoster og andre sociale arrangementer. Min fobi har gjort, at jeg ikke har de samme sociale kompetencer som andre, fastslår han. Udbredt lidelse Trykkeren er ikke alene. Ifølge Angtsforeningen lider danskere af angst. Angstlidelserne kan medføre misbrug, depression og i sin yderste konsekvens selvmord, skriver foreningen på sin hjemmeside. Jesper Egelund har ikke selv noget præcist bud på, hvorfor han er blevet ramt, men han havde i hvert fald en barndom med hård afstraffelse i hjemmet og mobning i skolen. Undersøgelser viser, ifølge Angtsforeningen, at fire ud af fem, der rammes af en angstlidelse, er under 18 år, når den starter. Kan du genkende noget hos dig selv i denne historie, råder Jesper Egelund dig til at kontakte Angstforeningen, der kan findes på nettet på adressen:

12 herning iværksætter AF JONNY CARSTENSEN / FOTO HENRIK MARK Finanskrise og fyring får 58-årig til at starte firma Om ganske få dage åbner en spritny online smykkevirksomhed i Herning bag virksomheden MosArt står Connie Mosekjær Madsen. HK midtvest Januar 2012 MosArt er i alle henseender en enkeltmandsvirksomhed. Connie Mosekjær Madsen styrer selv såvel de kreative som kommercielle aspekter af webshoppen fra sit hjem i Herning. 12 Virksomhedens domicil er en lejlighed i et byhus i Herning. Produktionsapparatet er en lille håndfuld specialtænger. Råvarerne er et bredt udvalg af halvædelstene, sterling sølv, læder og andet godt fra leverandørerne. Markedsføring, salg og administration foregår via en laptop placeret lige ved siden af det lille arbejdsbord i stuen. Medarbejderstaben hedder Connie Mosekjær Madsen. Slet og ret. Under ganske minimalistiske forhold kaster hun sig i en alder af 58 ud i en tilværelse, hvor hendes tidligere hobby bliver en nebengesjæft for hende fra den 1. februar. Hun har erkendt, at det ikke bliver en virksomhed, der gør hende uafhængig af anden beskæftigelse. Hun vil stadig få brug for et hovederhverv. er en vaskeægte webshop, der alene fokuserer på egenproducerede smykker og forhandlingen af Aloe Vera produkter fra leverandøren Forever Living Products, som blev etableret i 1978 i USA. Finanskrisen Det er på sæt og vis finanskrisen, der er årsagen til etableringen af den nye webshop. Krisen har ramt bredt, også erhvervsskoler som Herningsholm Erhvervsskole. Her modtog Connie Mosekjær Madsen sin fyreseddel sidste efterår. Det samme gjorde 14 kolleger på skolen. Hun skulle oprindeligt have fortsat med arbejdet i opsigelsesperioden frem til den 31. januar i år, men der er sket ting og sager i mellemtiden. Konsulent Lilian Fredholm hos HK MidtVest fik forhandlet en fritstilling på plads. Så var vejen banet for aktive overvejelser. Det er selvfølgelig en streg i regningen at blive afskediget, selv om jeg fortsat har det bedste forhold til skolen. Jeg blev tilbudt et coachforløb hos firmaet HR navigator, hvor konsulenten Hans Erik Fischer satte mine tanker i gang omkring det at starte op for mig selv med en lille webbutik som bibeskæftigelse, hvor fokus ligger på min kreative side og interessen for smykkedesign, fortæller hun. Perioden med fritstilling er blandt andet blevet brugt på at forberede webshoppen. - Jeg har stort set arbejdet fra morgen til sen aften lige siden, jeg blev fritstillet. Der er så utroligt mange ting, man skal have styr på, når man starter sådan en nebensgesjæft op, men det er spændende og en stor udfordring. Jeg brænder for det kreative, men skal nu også håndtere it på en helt anden måde end tidligere og i det hele taget tænke i forretning, forklarer Connie Mosekjær Madsen. Selv om hun i en årrække først og fremmest har arbejdet som overassistent i blandt andet forskellige døgninstitutioner under det gamle Ringkøbing Amt og på flere private arbejdspladser, blev hendes kreative gen tidligt aktiveret.

13 MosArt Allerede for et par år siden begyndte Connie Mosekjær Madsen at designe og producere smykker med henblik på salg. Der var tale om en hobbybetonet virksomhed. I begyndelsen foregik salget via fysiske demonstrationer ved wellness-arrangementer, hvor hun også præsenterede deltagerne for produkter til hudpleje, kropspleje, makeup og kosttilskud. Senere kom en hjemmeside til, men nu tager hun skridtet fuldt ud med en egentlig webshop. Til København Som helt ung blev hun udlært konfektionsassistent på Dansk Konfektions- og Trikotageskole - i dag TEKO. Hun fortsatte den kreative vej på Københavns Tilskærer Akademi, der dengang lå på Rådhuspladsen. Bedst, som hun var klar til at træde ud på arbejdsmarkedet med sine nye kompetencer, ramte den første oliekrise Danmark med stormstyrke i begyndelsen af 1970 erne. Det var helt umuligt at finde sig et arbejde i tekstilindustrien. Selv designerne måtte finde sig i også at skulle feje gulve og den slags, hvis der skulle være råd til at beholde dem. I stedet kunne Connie Mosekjær Madsen udleve lidt af sine kreative drømme ved at arbejde som juleassistance i en højt profileret blomsterbutik på Esplanaden i København, hvor kongehus og kendte skuespillere var faste kunder. Mere end juleassistance blev det ikke til. Hun blev godt nok tilbudt en læreplads, men da havde hun allerede sagt ja til et job i den kendte medicotekniske virksomhed Radiometer, inden turen gik tilbage til Midtjylland og skiftende job, for hun har det bedst med at søge nye udfordringer med regelmæssig hyppighed. De er som regel kommet af sig selv, da hun oftest er blevet hentet fra en stilling til en anden - uden ansøgninger men på anbefalinger. Varerne er dels Aloe Vera produkter fra leverandøren Forever Living Products og dels smykker som armbånd, halskæder og ørenringe. Smykkerne fremstilles af halvædelsten som onyx, jaspis, agat og jade. Hertil kommer materialer som sterling sølv og forgyldt sterling sølv. Desuden anvendes kirurgisk stål, læder og metalperler i nogle af smykkerne. Målgruppen var oprindeligt kvinder i aldersgruppen år, men kunderne har vist at have en langt større aldersspredning fra 30 til 70 år. Smykkerne er endda også blevet brugt som konfirmationsgave. 13

14 Arbejdsløshed Midt- og Vestjylland AF NIELS STOKTOFT OVERGAARD / FOTO: LARS HOLM og ingimage Forlængede dagpenge redder Forslag betyder, at mange medlemmer i landsdelen først mister deres indkomst efter nytår i stedet for i efteråret Gitte Melgaard har indset, at hun ikke kan få kontanthjælp, og derfor er hun hårdere presset. 43-årige Gitte Melgaard bor i Skive med sit barn. Hun har sparet lidt penge op ved siden af sin pension, og dem regnede hun med at have til sine ældre dage. Men i et stykke tid har hun kunnet se frem til, at beløbet skal bruges allerede nu. Gitte Melgaards dagpenge udløber nemlig lige efter sommerferien, og bare en lille formue hindrer kontanthjælp. Men nu får Gitte Melgaard længere frist til at finde job. Regeringen vil i næste måned fremsætte et lovforslag om at forlænge dagpengeperioden med op til et halvt år for alle, der ville miste retten til udbetaling i anden halvdel af Find bedre regler Regeringens forslag hjælper ikke færre end 366 medlemmer af HK MidtVest. Så mange står til at miste deres dagpenge i andet halvår af Den tidligere regering halverede dagpengeperioden fra fire til to år. Det får virkning fra 1. juli i år, og det er den beslutning, der for alvor skaber problemer. I første halvdel af 2012 er der kun 29 HK-medlemmer i Midt- og Vestjylland, som falder for den hidtidige fire-årige grænse. Den forlængede frist udsætter de dramatiske konsekvenser, siger kontorchef Karsten Christiansen fra HK MidtVest. Men i foråret skal LO og Dansk Arbejdsgiverforening mødes med regeringen. Alene i HK MidtVest får op mod 400 ledige glæde af beskæftigelsesminister Mette Frederiksens forslag. Her skal de blandt andet forhandle om et mere bæredygtigt dagpengesystem. Dermed kan der forhåbentlig findes en langsigtet løsning. Bil spærrer for kontanthjælp Gitte Melgaard har i 15 år arbejdet på kontor hos KM Rustfri i Skive, indtil virksomheden gik konkurs. Siden har hun søgt i snit to job om ugen og også været indkaldt til to samtaler. Det er uheldigt, at de har forkortet dagpengeperioden. Vi får mindre tid til at finde rigtigt arbejde, siger Gitte Melgaard. Ikke kun hendes lille opsparing bremser for eventuel kontanthjælp. Det gør også hendes bil. Den vil hun i givet fald være nødt til at sælge. HK midtvest Januar 2012 Niels Sørensen håber, at vikartimer kan holde ham på dagpenge. Lovforslaget kommer også til at gavne 47- årige Niels Sørensen fra Skive. Han stod til at miste sine dagpenge i september. Han har haft lidt arbejde i sin tid som ledig, og nu overvejer han at melde sig til et vikarbureau for at prøve at samle endnu flere løntimer. 14 Leder efter arbejde

15 næsten 400 for en tid Forkert tidspunkt Niels Sørensen arbejdede senest på Sanistål i Skive. Så udliciterede virksomheden lagerarbejdet til Danske Fragtmænd. De kunne ikke nå at overtage alle opgaver på én gang, og derfor fik han nogle måneders ekstra arbejde, efter han var fyret. Jeg har samlet knap 700 løntimer. Men jeg skal op på 1924 inden for tre år for at beholde dagpengene. Niels Sørensen forstår ikke, at skærpelsen af dagpengekravene kommer under en krise. Han har slet ikke været kaldt til samtaler endnu VARM LINJE TIL HK MidtVest Flere forbedringer Hidtil har der været et loft for, hvor meget de kurser må koste, som ledige deltager i inden for deres ret til seks uges selvvalgt uddannelse. Den grænse vil regeringen fjerne. trivsel regionen tekst / foto Lisbeth aaberg kusk Psykisk arbejdsmiljø var i fokus, da HK MidtVest en uge i november åbnede hotline i aftentimerne. Hej! Mange medlemmer benyttede muligheden for en snak med deres fagforening. Alle om forskellige udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø. Sparring og gode råd Medlemmerne var glade for at kontakte HK på en måde, hvor man selv var herre over, om man ville give sig til kende eller være anonym. - Det er tydeligt, at der er et behov for at kunne læsse af hos nogen, der forstår problematikken og kan give råd og vejledning til, hvordan man tackler forskellige udfordringer med psykisk arbejdsmiljø. Det er vores indtryk, at de, der ringede, var glade for sparringen og vores råd, lyder det fra faglig konsulent Bente Bæk Hansen, som sammen med kollegaen Dorte Søndergaard er idémager til hotlinen. Vigtigt nærvær På forhånd havde begge konsulenterne en idé om, at der er universelle faktorer, som skaber arbejdsglæde eller det modsatte. Samtalerne i ugen bekræftede på nogle områder formodningerne. Flere af opkaldene i ugen pegede på, at hvis lederen er fraværende, så kan de påvirke det psykiske arbejdsmiljø i nedadgående retning. Udfordringen kan være, at man geografisk er et andet sted end lederen men det fritager ikke lederen for ansvar. Andre opkald gik på problematikker om stress og udbrændthed, som også giver det psykiske arbejdsmiljø et dyk. Det var i øvrigt ikke kun på telefonerne, trivsel var i højsædet. Hotline-ugen bød også på et succes-arrangement med tidligere tidobbelt verdensmester i kaproning Arne Nielsson. Det havde ikke mindre end 180 medlemmer fundet vej til. HK MidtVest har fået positive erfaringer fra hotline, og det giver anledning til overvejelser om endnu en uge med en varm linje til HK MidtVest. 15

16 GENERALFORSAMLING HK MIDTVEST Generalforsamling Tirsdag den 6. marts 2012, kl I MCH Kongrescenter Herning, Østergade 37, 7400 Herning Dagsorden: 1. Godkendelse af forretningsorden 2. Valg af dirigent 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning 5. Indkomne forslag a. Almindelige forslag b. Forslag til HK/Stats kongres juni Valg til sektorbestyrelsen a. Valg af afdelingssektornæstformand for 2 år. På valg er Mitzie Andersen, der modtager genvalg b. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer for 2 år. På valg er: Anne Haskøe (modtager genvalg) Lisbeth Nielsen (modtager genvalg) Jette Ilkjær (modtager genvalg) Anne Marie Kristiansen (modtager genvalg) c. Valg af 2 suppleanter for 1 år 7. Valg af delegerede til HK/Stats sektor kongres den juni Valg af repræsentanter og suppleanter til afdelingens repræsentantskab. Sektorbestyrelsens 11 medlemmer er forlods valgt 9. Eventuelt Arrangementsnummer HK MIDTVEST Generalforsamling Tirsdag den 6. marts 2012, kl I MCH Kongrescenter Herning, Østergade 37, 7400 Herning Dagsorden: 1. Godkendelse af forretningsorden 2. Valg af dirigent 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning 5. Indkomne forslag 6. Valg til sektorbestyrelsen a. Valg af afdelingssektornæstformand for 2 år. b. Valg til sektorbestyrelsen for 2 år. På valg er: Christel Larsson Niels W. Petersen Kirsten Nørskov Jan Lykke Madsen (indtrådt i perioden) Ketty Jakobsen (indtrådt i perioden) c. Valg af op til 6 suppleanter for 1 år. På valg er: Sonja Klaris Ivan Sams 7. Valg af suppleant for afdelingssektorformanden i forbundssektorbestyrelsen. 8. Valg af repræsentanter og suppleanter til afdelingens repræsentantskab. Sektorbestyrelsens 11 medlemmer er forlods valgt. 9. Eventuelt Arrangementsnummer Tilmelding og transport Af hensyn til transport og traktement efter generalforsamlingerne skal tilmelding ske til afdelingen senest d. 22. februar 2012 for deltagere på Stat, Privat og Kommunals generalforsamlinger. Tilmelding til Handels generalforsamling skal ske senest d. 14. marts Tilmelding på eller pr. telefon: Transport: HK MidtVest giver tilbud om fælles transport til sektorgeneralforsamlingerne. HK midtvest Januar Ved fælles transport dækker HK MidtVest udgiften. Meddel ved tilmelding, om du ønsker at bruge tilbuddet. HK MidtVest vender tilbage med transportform i uge 9 / uge 11 for Handels vedkommende.

17 GENERALFORSAMLING HK MIDTVEST HK MIDTVEST Generalforsamling Generalforsamling Tirsdag den 6. marts 2012, kl I MCH Kongrescenter Herning, Østergade 37, 7400 Herning Onsdag den 21. marts 2012, kl I HK-huset, Vestergade 43, 7400 Herning Dagsorden: 1. Godkendelse af forretningsorden 2. Valg af dirigent 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning 5. Indkomne forslag 6. Valg til sektorbestyrelsen a. Valg af afdelingssektornæstformand for 2 år. På valg er: Lene Rasmussen (modtager genvalg) Dagsorden: 1. Godkendelse af forretningsorden 2. Valg af dirigent 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning 5. Indkomne forslag 6. Valg til sektorbestyrelsen a. Valg af afdelingssektornæstformand for 2år. På valg er: Sif Zacho (modtager genvalg) b. Valg til sektorbestyrelsen for 2 år. På valg er: Flemming Schwartz (modtager ikke genvalg) Helle Ottosen (modtager genvalg) Margit Andersen (modtager ikke genvalg) Mona Riise (modtager ikke genvalg) b. Valg til sektorbestyrelsen for 2 år. På valg er: Pia Neigaard (modtager genvalg) Jesper Lykke Andersen (modtager genvalg) Herdis Sørensen (modtager ikke genvalg) Frank Rechendorff (modtager ikke valg) c. Valg af 6 suppleanter for 1 år c. Valg af 2 suppleanter for 1 år 7. Valg af repræsentanter og suppleanter til afdelingens repræsentantskab. Sektorbestyrelsens 11 medlemmer er forlods valgt. 8. Eventuelt 7. Valg af delegerede til HK Handels kongres den oktober Valg af repræsentanter og suppleanter til afdelingens repræsentantskab. Sektorbestyrelsens 11 medlemmer er forlods valgt. 9. Eventuelt Arrangementsnummer Arrangementsnummer REPRÆSENTANTSKABSGeneralforsamling i HK Midtvest Viborg Lounge, Viborg Stadion, Tingvej 7, 8800 Viborg Mandag den 16. april 2012 kl Sæt allerede nu X i kalenderen og overvej, om du kunne tænke dig at være en af din sektors repræsentanter, der vælges på sektorgeneralforsamlingerne. Se yderligere information på samt i næste nummer af HK Bladet MidtVest, der udkommer fredag d. 27. marts FORSLAG: Forslag til behandling på sektorgeneralforsamlingerne skal være afdelingen i hænde senest syv dage før pågældende generalforsamling Forslag sendes til HK MidtVest på midtvest@hk.dk eller Vestergade 43, 7400 Herning. 17

18 Holstebro Biblioteker Af jonny carstensen / foto Jens Bach Sig du vil være med I takt med den teknologiske udvikling har bibliotekernes rolle i samfundet været gennem en transformation af dimensioner - den udvikling bør alle biblioteksassistenter hoppe aktivt med på, mener en af dem. HK midtvest Januar 2012 E-bøger vinder frem, og de bliver også en del af virkeligheden på landets biblioteker. Det kræver e-bogslæsere. Her er Mette Müller i gang med at afprøve én af løsningerne. At kunne stille en bog på den rigtige hylde i den rigtige reol er en selvfølgelighed. Og at kunne modtage indleverede bøger fra borgerne. Og bestille de bøger, som bibliotekarerne har besluttet skal være en del af sortimentet. Og... Biblioteksassistenterne har fortsat mange traditionelle opgaver, men det er at betragte som old school opgaver. Siden stregkoder og mikrofilm for flere årtier siden begyndte at blande sig i biblioteksverdenen, og de ansatte med ærefrygt talte om det der nye edb, har informationsteknologien vendt op og ned på hverdagen i de danske biblioteker. Musik, film og lydbøger har forlængst vundet indpas, men nu påvirker samfundets 18 generelle digitalisering også bibliotekernes serviceudbud. Facebook-kurser, kurser i borgerportalen borger.dk, kurser i NemID og meget, meget mere er noget, der har fundet vej til Holstebro Bibliotek, og de fleste andre, danske biblioteker, gennem de senere år. Det har konsekvenser for medarbejdernes opgaver. Derfor bør biblioteksassistenterne interessere sig for de nye servicetilbud. Det mener i hvert fald biblioteksassistent Mette Müller, Holstebro Bibliotek. Nyt for alle - Traditionelt har der været en rimelig klar rollefordeling mellem bibliotekarer og biblioteksassistenter. Hvor bibliotekarerne har været borgernes rådgivere og vejledere, har biblioteksassistenterne været det praktiske omdrejningspunkt med store biblioteksfaglige kompetencer. Nu automatiseres mange af opgaverne imidlertid. Derfor er det nødvendigt for os biblioteksassistenter, at vi har øjnene åbne for andre og nye arbejdsområder. Alt det nye med vedligeholdelse af hjemmesider, it-kurser, sociale medier, arrangementer i øvrigt og flere nye teknologier er virkeligheden her og nu. Og her står såvel bibliotekarer som biblioteksassistenter med samme udgangspunkt. Det er lige nyt for os begge. Og så er det, jeg mener, at det for os handler om at komme med på vognen i stedet for, at vi læner os tilbage med korslagte arme og siger: Det kan vi ikke. Eller siger: Det er ikke vores job. Vist er det vores job, hvis vi engagerer os i det og tydeligt fortæller, at vi vil være med, siger Mette Müller, som understreger, at det naturligvis bør ske i samarbejde med bibliotekarerne. Hun advarer sine kolleger mod at tro, at andre naturligvis vil spørge dem, om de ikke har lyst til at medvirke til dette eller hint. Sådan virker det ikke. Du skal selv vise en interesse, tilføjer hun. Forudsætningen for at komme med på de nye tider er imidlertid, understreger biblioteksassistenten, at ledelsen melder åbent og klart ud med tydelig information til alle om, hvilken retning biblioteket bevæger sig i. Så har medarbejderne en reel mulighed for at koble sig på udviklingen og de kompetencer, der måtte være nødvendige. Derfor skal viljen til videreuddannelse også være til stede hos ledelsen. Landets biblioteker er langt fra nået til samme teknologiske stadium, men retningen mod øget digitalisering er den samme, understreger hun.

19 Børnebiblioteket har selvfølgelig en afslapningsø bestående af kæmpepuder. Her kan de unge brugere slappe af med computerspil, som Mette Müller her demonstrerer. Biblioteksudvalg Mette Müller er medlem af HK Kommunals biblioteksudvalg, hvor man netop drøfter krav og ønsker til fremtidens uddannelse af biblioteksassistenter. Hendes helt personlige ønske er, at assistentuddannelsen skrues sammen, så den bedre matcher de nye ting, assistenterne beskæftiger sig med. Den kunne passende suppleres med efteruddannelsesmoduler, som medarbejdere med ældre uddannelser kunne gennemføre, mener hun. - Vi ser teknologien sprede sig ud i alle retninger. Det bør uddannelsen også gøre, og man kan så i nogen grad specialisere sig i én retning, tilføjer hun. Hightech biblioteker Som de fleste andre biblioteker herhjemme har Holstebro Bibliotek gennemgået en kolossal forandring i forhold til den gang, da det stort set kun var muligt at låne bøger og læse aviser og tidsskrifter på biblioteket. I dag kan du låne musik, film, lydbøger og computerspil. Reservationer og bekræftelser foregår online. Du kan endda foretage reservationer fra din telefon, hvis du har en smartphone. I Holstebro er man endnu ikke begyndt at udlåne e-bøger, men det kommer. Biblioteket anno 2012 er heller ikke et "hviske-tiske" sted, som i gamle dage. Nu kommer borgerne også for at låne computere eller blot bibliotekets trådløse internetforbindelse. De kommer også for at modtage undervisning i forskellige it-discipliner. I en del kommuner landet over er borgerservice tilmed rykket ind på det lokale bibliotek. Det giver ikke så meget mening i Holstebro, da rådhus og bibliotek ligger side om side. Til gengæld har biblioteket en lektie-café og en it-café, og hvert år er der mange arrangementer på biblioteket, som også skal markedsføres. Medarbejderne står ligeledes for vedligeholdelse af elektroniske info-tavler og hjemmeside. På mange biblioteker er såvel udlån som aflevering en selvbetjenings-sag for borgerne. I Holstebro er det endnu kun udlån, som er selvbetjent. 19

20 a skive karriere Af jonny carstensen / Foto Lars holm Du må lære det som du ikke kan HK-tillidsrepræsentant headhuntet til stilling som underviser på handelsskole i dén rolle har hun endnu meget at lære, mener hun, men sådan har det også været før. Kristiane Filtenborg Johannsen nøjes ikke med at søge udfordringer i arbejdslivet. Tidligere i år gennemførte hun sit første maratonløb i Hamborg. HK midtvest Januar 2012 Det man ikke kan. det må man lære! Udsagnet lyder unægtelig som en floskel, men det passer ganske præcist på Kristiane Filtenborg Johannsen, der aldrig selv finder sine job. Det er jobbene, der finder hende. Også selv om hun på papiret umiddelbart ikke har de optimale kompetencer. Men hun har den vigtigste. Hun har evnen til at lære det, hun umiddelbart ikke kan. Sådan var det, da hun udskiftede sit første rigtige job som butiksslagter hos Balling Slagter ud med titlen som leder af delikatessen hos Kvickly i Skive og siden hos Super Best i Viborg. Og sådan var det, da hun blev hentet tilbage til Skive som leder af nonfood afdelingen i SuperBrugsen i Egeris. Indtil da havde hun udelukkende beskæftiget sig med fødevarer. Et ultrakort læreophold i SuperBrugsen i Bjerringbro overbeviste hende om, at hun nok godt kunne opgaven i Egeris. Det var og er en fantastisk arbejdsplads, lyder dommen fra Kristiane. Det blev dog ikke kun nonfood sektoren, som blev en ny udfordring. Butikkens uddeler havde et stort udtalt ønske om at have en betroet medarbejder, han kunne 20 sparre med på personaleområdet og opfordrede derfor direkte sine medarbejdere til at vælge en tillidsrepræsentant. Igen vægrede Kristiane sig, men endnu engang kunne hun i sidste ende ikke dy sig for udfordringen. Stort løft De mange kurser og selve tillidsrepræsentant-funktionen gav mig et stort løft på alle planer, og det lærte mig, at ingen kan forvente, man ved alt. At det er helt i orden at søge hjælp på områder, man endnu ikke har nok kendskab til. Det har også lært mig, at man nogle gange er nødt til at give for at få, forklarer hun. Men udfordringerne i SuperBrugsen stoppede ikke her. Arbejdspladsen blev for et par år siden stærkt involveret i Skive Kommunes stort anlagte forsøg på at hjælpe sine borgere på kontanthjælp ud på arbejdsmarkedet. Butikken blev et af de faste praktiksteder, og det var Kristiane, der blev butikkens tovholder på indsatsen. Hun smiler fortsat stolt over, at det vitterligt lykkedes at få en håndfuld borgere ud i rigtige, faste jobs. Underviser Selv er hun der ikke mere. I det sene efterår blev hun endnu engang prikket på skulderen. Nu var det Skive Handelsskole, der kaldte. Hendes funktion som tillidsrepræsentant og tovholder i arbejdet med kontanthjælpsmodtagere var blevet bemærket. Handelsskolen er selv en af tre lokale uddannelsesinstitutioner, som har indgået et formaliseret samarbejde med Skive Kommune om undervisning af kontanthjælpsmodtagere. Derfor underviser den tidligere tillidsrepræsentant i dag på skolen, hvor hun har seks hold kontanthjælpsmodtagere, som undervises i dels salg og service og dels erhvervsøkonomi. Hertil kommer timer i skolens såkaldte SPS afdeling - Special Pædagogisk Støtte. Det er nærmest som om, jeg selv er kommet på skolebænken, for der er naturligvis også meget, jeg skal lære - især indenfor erhvervsøkonomi. Men som en af mine nye kolleger siger: Om tre år vil jeg for alvor føle mig hjemme på det faglige plan, siger hun.