NYHEDSBREV "Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt"
|
|
- Edith Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NYHEDSBREV "Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt" DECEMBER Workshop Den 11. november inviterede Teknologisk Institut og Institut for Fødevarekvalitet, DJF, Årslev igen til workshop om Emballering af frisk frugt og grønt. Dagens emne var Valg af pakkematerialer og MApakning. Frugt og grønt besidder den unikke egenskab, at produktet i teorien selv kan danne den ønskede modificerede atmosfære (MA), men det er ganske svært at omsætte teorien til praksis. Der er generelt 3 trin på vejen til et kvalitetsprodukt: 1) Produkt Man skal kende sit produkt, herunder variationen i råvarens kvalitet over året. 2) Proces Temperaturen skal ned og kølekæden skal holdes ubrudt. 3) Pakning Når der er styr på de 2 første punkter, kan man optimere emballagen til MA. Dagen var tilrettelagt med en kombination af teori om pakkematerialer, gennemgang af cases fra de deltagende virksomheder samt gruppearbejde i anvendelse af et emballage optimeringsværktøj, og der blev arbejdet koncentreret og diskuteret konstruktivt i alle grupper. Temperaturens betydning for produktkvaliteten og emballagevalget var igen et emne og det er helt tydeligt at et kvalitetsprodukt kræver medvirken fra alle de involverede parter fra produktet høstes til det havner i indkøbskurven og det er derfor glædeligt, at vi også har fået repræsentanter fra detailhandelen involveret i projektet.
2 Efterspil efter workshoppen. Umiddelbart efter workshoppen satte en række artikler i Politiken fokus på Datomærkning af Frugt og Grønt og forskerne fik travlt med at forklare, at en holdbarhedsdato i sig selv ikke afhjælper problemerne, fordi kvalitet og holdbarhed ikke blot afhænger af produktets alder, men i endnu højere grad af produktets opbevaringsforhold i hele fødevarekæden. Merete forklarede følgende. I Årslev har vi i løbet af efteråret arbejdet på en udredning til Fødevarestyrelsen af, hvordan kvalitet og holdbarhed af frisk frugt og grønt påvirkes af alder og anvendte metoder efter høst. Udredningen er nu sendt til styrelsen og vi forventer at offentliggøre den i begyndelsen af Jeg kan allerede nu afsløre, at vi ikke anbefaler at indføre en datomærkning, fordi det er meget vanskeligt at fastlægge holdbarheden af frisk frugt og grønt. Som det fremgår af Helenes artikel længere nede i nyhedsbrevet side 5, så afhænger holdbarheden af broccoli i høj grad af temperaturen, men også af sorten. Derfor skal man som minimum kende både opbevaringsforhold og sort i broccoli, når man skal fastlægge en holdbarhedsdato. Da der findes over 200 spiselige produkter af frisk frugt og grønt er det urealistisk at forestille sig, at alt frisk frugt og grønt skal mærkes med en holdbarhedsdato. Links til artikler om datomærkning: /alle foedevarer skal have klardatomaerkning nu/ /s oensker datomaerkningpaa frugt og groent/ adartikler/ece /to ud af treforbrugere kraever dato paa frugt oggroent/ en_nemme_loesninger_for_opbevarin g_af_frisk_frugt_og_groent/ der/uge_49/nyheder/man_kan_ikke_ stole_paa_datomaerkning.aspx Varme tager livet af frugt og grønt. Jyllandsposten, 18. november Kan downloades fra under presse og formidling.
3 Ved du hvilken temperatur dit produkt udsættes for? Som nævnt i sidste nyhedsbrev har der været udført målinger af opbevaringstemperaturerne hos forskellige producenter, distributører og i butikker. Umiddelbart har det allerede været til gavn for producenterne, som bl.a. har kunnet bruge det til optimering af kølekæden og til valg/design af emballage. Målingerne er hidtil primært foretaget under den varme sommer, resultaterne kan derfor bruges som udtryk for worst case. For at få et bredere indtryk af opbevaringstemperaturerne over hele året, er det derfor fortsat relevant at lave målinger af opbevaringstemperaturerne på trods af vinterens kulde. Teknologisk Institut hjælper fortsat med at lave temperaturlogninger. Dette gøres typisk med temperaturloggere på størrelse med et stort frimærke, som vist på billedet til højre. En logger placeres ved produktet i en pakke/kassen, der tydeligt markeres. Herfra transporteres kassen, gennem distributionslager og via mærkningen sikres at varen når frem til kunden, hvor Teknologisk Institut afhenter og aflæser data fra temperaturloggeren. Hanne Kastberg har hidtil været kontaktpersonen i forbindelse med disse temperaturlogninger, men da hun går på barsel i december, vil det fremover være Helle Allermann og Marianne Jakobsen, som organiserer disse temperaturmålinger samt andre ønsker til virksomhedsprojekter. Vi er stadig åbne for alle typer af virksomhedsprojekter. Forskningsresultater (Af Mette Marie Løkke og Helene Fast Seefeldt) Årets forsøg med pakning af rucola og farveudvikling i broccoli har resulteret i rigtig mange data, som nu er ved at blive analyseret. Her præsenteres de første konklusioner: Rucola Rucola forsøgene har handlet om, hvordan forskellige pakninger påvirker kvaliteten. Vi har arbejdet med en film med en i grønsagssammenhæng lav gennemtrængelighed overfor ilt (OTR 1.800), en film med mellem gennemtrængelighed for ilt (OTR 7.000) og en med meget høj gennemtrængelighed for ilt (OTR ). Alle filmene er lavet ved at laserperforere en tynd BOPP
4 film, hvor OTR er uden laserperforering. Vi har undersøgt forskellene mellem tre forskellige sæsoner: start juni, start juli og midt august. Desuden har vi undersøgt, hvilken indflydelse opbevaringstemperaturen har på holdbarheden af rucola ved at opbevare pakkerne ved 5, 10 og 20 C. Figur 1: De to skæbner for rucola pakket i for tæt og for åben en film. I den tætte film opnås ilt fattige forhold og bladene falder sammen. I den åbne film opnås ilt rige forhold og produktet får gule blade og rådner. Resultaterne med forskellige pakkefilm har vist at filmen med lav OTR hurtigt medfører et iltfattigt miljø. Umiddelbart ser rucolaen fin ud under denne film, men når man åbner for pakken lugter den ualmindelig sur og væmmelig. Efterfølgende bliver rucolaen helt olivengrå og der vokser skimmel på. Inde i filmen med den høje iltgennemtrængelighed er der næsten atmosfærisk luft. Rucolaen begynder med tiden at lugte rådden og bladene bliver gule. Ved alle tre sæsoner giver filmen med OTR 1800 et iltfrit miljø, som skader rucolaens spisekvalitet ligesom filmen med OTR fører til at bladene bliver gule. Det er vigtigt at sikre sig, at iltindholdet kommer ned i pakket rucula, men at iltindholdet aldrig når under 1 %. Det er de samme kvalitetsfejl vi ser i rucola ved de forskellige temperaturer, blot går det langt hurtigere ved de høje temperaturer. Således betyder temperaturen alt for holdbarheden af rucola og ved 5 C holder rucolaen omtrent fire gange længere end ved 20 C. Det er især vigtigt at huske, da mange detailbutikker stadig ikke har rucola på køl og transport af rucola ved for høj temperatur frem til butikken også fore
5 kommer. Man kan ikke pakke sig ud af den forkortede holdbarhed, som en høj temperatur giver! Ved højere opbevaringstemperatur end 5 C er det ekstra vigtigt, at pakkematerialet ikke er for tæt, da det går endnu hurtigere med at nå under den kritiske grænse for ilt. Desværre kan man ikke umiddelbart se, at rucolaen har taget skade af for lav ilt på andet end at bladene falder lidt sammen i pakken. Broccoli Forsøgene med broccoli har handlet om sorts og sæsonforskelle i forhold til iltforbrug. I alt har fire broccoli sorter været undersøgt. Der har været lavet forsøg i juli, august og oktober for at se på variationen i iltforbrug ved forskellige vækstsæsoner. Iltforbruget er blevet undersøgt ved 5, 10 og 20 C. Figur 2: De tre sorters farveudvikling ved 20 C ved forsøgsstart, dag 1 og dag 2 i august Broccolien var høstet 5 dage før forsøgsstart og opbevaret ved 1 3 C. Som med rucola er opbevaringstemperaturen alt afgørende for hvor hurtig broccolien aldre og mister den grønne farve. Faktisk er temperatureffekten endnu større for broccoli end for rucola. Faktisk kan broccoli holde sig op til 10 gange længere ved 5 C end ved 20 C! De foreløbige resultater viser, at der ikke ser ud til at være forskel på sæsonerne mht. hvor meget ilt den gennemgående sort bruger ved 20 C. Dette er lidt overraskende, da vi forventede at se store forskelle mellem højsommer, hvor broccolien er i hurtig vækst og om efteråret, hvor væksten er meget langsom. Men vi mangler at analysere data for de øvrige sorter og ved 5 og 10 C. Vi har dog set store sortsforskelle i holdbarhed. Sortsforskellene er tydelige og med samme tendens ved forskellige temperaturer og ved forskellige vækstsæsoner. Disse forskelle er relateret til forskelle i iltforbrug. Sorterne A og C i figur 2 holder sig markant bedre end sort B. Det skyldes, at A og C bruger langt mindre ilt end sorten B til respiration. Disse sortsforskelle viser, at der er potentiale for at arbejde med holdbarhed allerede i forædlingsarbejdet.
6 Videnhjemtagning Derudover har DJF været en flittig gæst på University of California i Davis i 2010: Merete deltog den september i den 15. fresh cut workshop på universitetet i Davis. Workshoppen blev ledet af Marita Cantwell, der har mange års forskningserfaring indenfor postharvestområdet. Hovedfokus på workshoppen var kvalitetsaspekter ved forarbejdet frugt og grønt, dog primært de mikrobielle aspekter. Der var forbavsende lidt fokus på respiration og de sensoriske kvalitetsaspekter under og efter forarbejdning (bortset fra de visuelle kvalitetsaspekter). Under mit ophold benyttede jeg mig af muligheden for at undersøge kvaliteten af frisk frugt og grønt og convenienceprodukter i de lokale butikker. Marianne havde venligst stillet en checkpoint til rådighed, som blev flittigt benyttet både under workshoppen og til at måle ilt og kuldioxidkoncentrationen i de indkøbte produkter. Efter besøget i Davis fortsatte jeg til Michigan State University i East Lansing, for at besøge en anden postharvest forsker ved navn Randy Beaudry. Her gentog jeg mine indkøb af varer i det lokale butikker. Generelt er udbuddet af convenienceprodukter begrænset i forhold til udbuddet i fx Holland og England. Amerikanerne slås med de samme kvalitetsproblemer som europæerne, det viste både gasmålingerne og mine egne kvalitetsbedømmelser. Spisekvaliteten var i orden i mange af produkterne, men jeg fandt fx også snittede salater, hvor spisekvaliteten var forandret i forhold til det oprindelige produkt. Dette blev løst ved at sælge snittet salat pakket sammen med dressing og croutoner, hvor smagen af dressing og crouton helt klart overdøvede smagen af den snittede salat. I Juni deltog Jens og Mette Marie i et postharvest kursus ved UC Davis i Californien. Kurset var opdelt i to dele. Den første del var på universitetet hvor rigtig mange forskellige emner inden for postharvest blev gennemgået. Nogle af emnerne var indflydelse af temperatur, hvordan forskellige kølesystemer virker, betydning af vandtab, effekt af ethylen, kvalitetsmålinger, modning, høst, pakning, transport og gennemgang af høst og opbevaring af alle produktgrupper inden for frugt og grønt.
7 Den anden uge bestod af en bustur rundt i Californien med 4 5 besøg hver dag på virksomheder fordelt på hele kæden fra høst til forbruger. Virksomhederne var både store og små. Et eksempel på en stor producent var convenience fabrik, som var kæmpestor. Hos dem var det et issue at udstyret kunne flyttes, da de fire måneder om året flyttede hele fabrikken fra Salinas Californien til Yoma Arizona, for at kunne høste og dermed udnytte fabrikkens kapacitet samt servicere kunder hele året rundt. Desværre måtte vi ikke tage billeder der, men det var et virkelig imponerende sted. De vaccum kølede 92 % af deres produkter og havde det mål for nedkøling, at der max måtte gå 2,5 time fra høst til ca. 0 grader. Et eksempel på et lille sted var fx en distributør hvor små producenter kom med deres høst på pickuptrucks og solgte deres produkter til det lokale marked. Vi så rigtig mange kølelagre. Mange steder brugte de forced air cooling til at køle varerne efter høst. På billederne er det bær, der er pakket i papkasser med huller i. De stilles i kølelagret på hver side af en suger. Derefter foldes en presenning ud over toppen og der bliver derved tvunget kold luft ind gennem kasserne. Herved sker der en hurtig afkøling af produkterne. Hurtig afkøling er specielt vigtig bl.a. for at undgå vandtab. Vi var også ude at se høst. Inde i landet i den varme dal var der C mens vi var der. Der høstes derfor helst om morgenen. Vi var bl.a. ude at se høst af ferskner. Som rigtig mange andre produkter høstes de inden de er helt fuldmodne, men dog mature, så de kan modstå vask og håndtering. På engelsk kan man let skelne mellem mature (så moden at det kan modne færdig på lager eller ethylen behandling) og så ripen (fuldmoden). Langt de
8 fleste produkter plukkes som fersknerne på et mature stadie. På den anden side af bjergene langs San Francisco Bay er der kystnært klima, hvor der var C mens vi var der. Hver aften kommer tågen ind fra havet og den forsvinder først op af formiddagen. Det giver et klima der er optimalt for grønsagsproduktion. Vi besøgte et sted hvor de høstede selleri og romainesalat. I alt dyrkede de Ha med grønsager. Vi havde en rigtig spændende tur og vi lærte en masse. På kurset var der deltagere fra hele verden, og det var også spændende at møde så mange forskellige mennesker, der alle havde den samme interesse og samme problemstillinger bare i forskellige miljøer og i forskellig skala. De næste workshops Planen for det videre arbejde i konsortiet bliver kvalitetsvurdering og kvalitetskontrol. Det er vigtigt at foretage en løbende kontrol og tilpasning af emballagen. Til det formål er ilt og kuldioxid målinger en rigtig god indikator for, hvordan produktet har det inde i emballagen, men det kan ikke stå alene. Næste workshop samt den nye runde af virksomhedsprojekter vil fokusere på, at der ikke kun foretages visuel produktkontrol, men at emballagerne også åbnes og der lugtes og smages på produkterne. For mange af produkterne gælder det, at de godt kan have en acceptabel visuel kvalitet uden at have en acceptabel smag og lugt, hvilket i sidste ende kan betyde at forbrugeren får en dårlig oplevelse, når produktet åbnes hjemme i køkkenet. På workshoppen til marts vil fokus ligge på produktkvaliteten: Hvordan kan virksomhederne fx lave egenkontrol? Vi vil også diskutere et oplæg til en studietur til Holland. Vi overvejer at arrangere fælles aftensspisning, så der bliver mere tid til at netværke. Hollandsturen er midlertidigt udskudt, men planlægges gennemført i november 2011 i stedet for workshoppen. Gennemførelse af turen er afhængig af tilstrækkelig interesse fra virksomhederne. VIGTIGE DATOER: Torsdag den 17. marts 2011: Workshop omhandlende produkttilpasset pakning med fokus på kvalitetsændringer (smag og lugt), Årslev.
9 November 2011 Hollandstur Styregruppemødet fastholdes til torsdag den 3. november. TILMELDING til workshops sker til Marianne Jakobsen. Workshops er også åbne for deltagere uden for konsortiet. HUSK at for styregruppens medlemmer vil der være styregruppemøder på samme dage. KONTAKT OPLYSNINGER. Merete Edelenbos, Telefon: Helene Fast Seefeldt, Telefon: Mette Marie Løkke, Telefon: Jens Michael Madsen, Telefon: Søren R. Østergaard, Telefon: Marianne Jakobsen, Telefon: Helle Allermann, Telefon: Hanne Kastberg, Telefon: (barsel)
NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt
NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt JUNI 2010 STATUS. Vi er ved at være halvvejs gennem konsortiets tidsramme, og vi har indtil nu haft primær fokus på respirationen. Hvad er respiration?
Læs mereNYHEDSBREV Produkttilpasset pakning
NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt DECEMBER 2009 NY HJEMMESIDE. Efter en lidt stille start er der nu fuld gang i både forsknings og virksomhedsprojekter. Det er muligt at følge
Læs mereAfgørende faktorer for succes med pakning
8. JANUAR 2013 Afgørende faktorer for succes med pakning Merete Edelenbos Lektor, PhD Institut for Fødevarer Aarhus Universitet merete.edelenbos@agrsci.dk Indhold INDHOLD Særlige egenskaber ved frisk frugt
Læs mereSkæring og forarbejdning af icebergsalat. inspire demoprojekt udført på Lammefjordsgrønt i juli 2013 i samarbejde med Force Technology
Skæring og forarbejdning af icebergsalat inspire demoprojekt udført på Lammefjordsgrønt i juli 2013 i samarbejde med Force Technology Merete Edelenbos Aarhus Universitet, Institut for Fødevare September
Læs mereFrisk frugt og grønt skal være lækkert hvad skal der til for at holde produkterne friske?
25.FEBRUAR 2014 Frisk frugt og grønt skal være lækkert hvad skal der til for at holde produkterne friske? Merete Edelenbos, lektor, PhD Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet merete.edelenbos@agrsci.dk
Læs mereBidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt
Fødevarestyrelsen Susanne Elmholt Dato: 6. november 2009 Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus
Læs mereAlternative metoder til køling rucola
inspire demoprojekt Alternative metoder til køling rucola Af Anne Darre-Østergaard og Bastian Junker, AgroTech Merete Edelenbos, Aarhus Universitet Oktober 013 1 Er det muligt at spare energi ved køling
Læs mereFREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG
Læs mereOpbevaringsguide til frugt & grønt
Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring
Læs mereFokus Grønt Arbejdsgruppe 6 Frosset frugt og grønt
27. august 2008 Deltagere Kirsten Larsen, KRAM Madservice Hanne Munck, Kalundborg Madservice Birgitte Viereck, Sønderjysk Kål Lisbeth Vittrup, INCO Danmark Bjørn Zastrow, Findus Mie Berggren Høj, Landbrugsrådet
Læs mereProjekt MinimalSpild. Nyhedsbrev nr. 9. December 2017
Projekt MinimalSpild Nyhedsbrev nr. 9 December 2017 1 Indhold Det nye år er lige rundt om hjørnet, hvilket betyder at Projekt MinimalSpild har nået sin afslutning. I dette nyhedsbrev giver vi et overblik
Læs mereMærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575
NOTAT 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 Mærkning af kød Dette notat omhandler kun kød, dvs. fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter. Når der enkelte steder i notatet anvendes udtrykket
Læs mereMånedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereProjekt- og Udviklingskonsulenterne
Fremtidens behov og tendenser i Foodservice markedet indlæg på møde i projekt Fokus- udvikling af food service kravspecifikationer for pålæg, frugt, grøntsager og kartofler 4. november 2008 i Odense Mie
Læs mereFokus Grønt Arbejdsgruppe 5 Snitgrønt
27. august 2008 Fokus Grønt Arbejdsgruppe 5 Snitgrønt Referat af 6. arbejdsgruppemøde, 20. august 2008 Hos CH Interfrugt, Slagelse Deltagere Annette Berg Carlsen, Region Sjælland Pia Blak, Region Sjælland
Læs mereFokus Grønt Arbejdsgruppe 3 Kartofler friske
27. august 2008 Fokus Grønt Arbejdsgruppe 3 Kartofler friske Referat af 6. arbejdsgruppemøde, 22. august 2008 Hos INCO Danmark, København V Deltagere Kirsten Larsen, KRAM Madservice Hanne Munk, Kalundborg
Læs mereFokus Grønt Arbejdsgruppe 1 Frisk Frugt
27. august 2008 Fokus Grønt Arbejdsgruppe 1 Frisk Frugt Referat af 6. arbejdsgruppemøde, 25. august 2008 Hos Landbrugsrådet, København V Deltagere Birgit Koed, Frederikssund Kommune Tom Richard Nielsen,
Læs mereVejledning for lokale varer, kartofler
Vejledning for lokale varer, kartofler Formål Formålet med denne vejledning for kartofler er at sikre gode, sikre og lovlige fødevarer til Coops kunder. Denne vejledning og tilhørende bilag skal ses som
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen NR. 48027 Sæson- og temaprodukter hos detailslagteren Udviklet af: Peder Holme Brix og Charlotte Kastrup Uddannelsescenter Holstebro Efteråret 2014 1.
Læs mereHvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk
Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk Konference 30. maj 2013 Forudsætninger for vurdering af kritisk produktion
Læs mereKongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang!
18. februar 2013 Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang! REFERAT for Workshop 2, der blev afholdt den 13. februar 2013, kl. 8.30 12.30 i Riddersalen på Nyborg Slot.
Læs mereMADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken
MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken Vælg Madjyden og smag Madjydens lækre menuer. Oplev Madjydens chauffører, de er i særklasse de leverer med et smil, og er altid hjælp somme, når de
Læs mereVEJLEDNING. Pakning af frisk frugt og grønt
VEJLEDNING Pakning af frisk frugt og grønt Teknologisk Institut Emballage og Transport 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Brug af emballage... 3 Optimal opbevaring af frugt og grønt... 4 Respiration
Læs mereHygiejne 5. Program. Opsamling Fredag 14/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. Opgave Korrekt køleopbevaring
Hygiejne 5 Fredag 14/11 Program Opsamling Opgave Korrekt køleopbevaring Film En farlig mundfuld Opgave til En farlig mundfuld Nedkøling Varmholdelse Anretning og servering Vedligeholdelse Opgaver Opsamling
Læs merefdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011
Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.
Læs mereUge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder
Uge 47 Uddannelse og jobuge Fra Idé til produkt 2. klasse Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Den gode stol Hvem er jeg og hvad er jeg god til? Du er god til mange ting Hvis man spørger folk, hvad
Læs mereMinimalspild Flora Dania - Brancheforening for produktion og salg af potteplanter
Projekt Minimalspild Flora Dania - Brancheforening for produktion og salg af potteplanter Mindre blomsterspild fra gartneri til forbruger Ingen har gavn af spild Spild betyder mindre omsætning, og det
Læs mereMinisterens tale til brug ved samråd den 11. april 2007
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs mereGrafisk. Workflow. Orkla Foods. Dansk Supermarked Quick Meal
Grafisk Workflow Orkla Foods 13 Dansk Supermarked Quick Meal Dansk Supermarked Meal Quick Udtryk Projektet er forskellige salater til Dansk Supermarked. Der er blevet udarbejdet forskellige varianter til
Læs mereBedre udnyttelse af produktionen og mindre spild
Bedre udnyttelse af produktionen og mindre spild Merete Edelenbos, Marianne Bertelsen, og Hinrich Holthusen Institut for Fødevare, Aarhus Universitet merete.edelenbos@food.au.dk ProtectFruit er støttet
Læs merePræsentation af Fokus værktøjerne Fokus Fødevarer v/ Margit Dörffer og Erik Frydendal Fokus værktøjerne Hvad og hvem er Fokus? Fokus kravspecifikationer Fakta om grønt, pålæg, fjerkræ og kød Fokus hjemmesiderne
Læs mereSmør din madpakke med Sebastian Koncept til lokal FDB aktivitet
Smør din madpakke med Sebastian Koncept til lokal FDB aktivitet Idé Børn smører sunde madpakker sammen med Sebastian Klein Sebastian underviser i, hvad en sund madpakke er Aktiviteten er for børn i indskolingen
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en
Læs mereHYGIEJNE OG MADLAVNING
HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed
Læs mereForskellige postharvest strategier til at begrænse lagerråd
Forskellige postharvest strategier til at begrænse lagerråd Merete Edelenbos, Martin Himmelboe & Hinrich Holthusen, AU-FOOD merete.edelenbos@food.au.dk Photo: Connie Krogh Damgaard Foto: Jens Michael Madsen
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:
Læs mereFOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04
FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet
Læs mereOpgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?
Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad
Læs mere291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07
291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,
Læs mereAKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT
AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt
Læs mereInnovationsKonsortiet Strategier og teknologier til begrænsning af madspild i spisekartofler og grønsager. Anne Darre-Østergaard
InnovationsKonsortiet Strategier og teknologier til begrænsning af madspild i spisekartofler og grønsager Anne Darre-Østergaard CGIAR: BIG FACTS Introduction to the project and overall project outline
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereAfsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen?
Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen? v/ Jens Nannerup, Gasa Odense Frugt Grønt Kort introduktion Direktør i GASA Odense siden foråret 2013 Hvad er GASA Odense i dag? En af landets 6 salgsforeninger
Læs mereFokus Grønt Arbejdsgruppe 4 Kartofler Forarbejdede
27. august 2008 Fokus Grønt Arbejdsgruppe 4 Kartofler Forarbejdede Referat af 6. arbejdsgruppemøde, 25. august 2008 Deltagere Birgit Koed, Frederikssund Kommune, afbud Kirsten Bak Hansen, Agrova Food Mie
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereHygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP
Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om
Læs meremadspild kræver en fælles indsats
madspild kræver en fælles indsats Eksemplet med singlebananen står ikke alene. Madspild er et stort problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Som del af dagligvarehandlen i Danmark har vi i Coop et særligt
Læs mereTilsynsrapport Socialtilsyn Midt
Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat
Læs mereRomainesalat Opskrift
Romainesalat Opskrift 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Romainesalat Opskrift Du skal prøve denne lækre og nemme opskrift på romainesalat med tomater og pinjekerner. En skøn salat som tilbehør mange retter. Romainesalat
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereTuren til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab
Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: City University London.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie Navn på universitet i udlandet: City University London Land: UK Periode: Fra:September 2012 Til:Januar 2013 Udvekslingsprogram:
Læs mereMenu til lørdag aften på korweekend 2014 ca. 40 personer
Menu til lørdag aften på korweekend 2014 ca. 40 personer Stegt laks m/birkes, ingefær og paprika Kyllingebryst til de, som ikke tåler fisk tilbehør: Blomkålssalat m/avocados og saltmandler Kartofler stegt
Læs mereOpfølgning på workshop under konferencen. Hvordan opnår vi en bedre kødkvalitet på okse- og lammekød d. 24/ i Århus, DK.
Opfølgning på workshop under konferencen Af Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening, d. 02-11-2018 Hvordan opnår vi en bedre kødkvalitet på okse- og lammekød d. 24/10 2018 i Århus, DK. Under de
Læs mereFØDEVAREINDUSTRIEN STYRES AF BEVIDSTE FORBRUGERE
FØDEVAREINDUSTRIEN STYRES AF BEVIDSTE FORBRUGERE FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel: Fødevareindustrien styres af bevidste forbrugere Udarbejdet af: Teknologisk
Læs mereJUICER RETAIL. En uddannelse med omtanke for nye kundeoplevelser og madspild. zbc.dk. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8. Tlf
JUICER RETAIL En uddannelse med omtanke for nye kundeoplevelser og madspild ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 1 Roskilde zbc.dk Tlf. 4634 6200 2 zbc.dk Tendensen går mere i retning af convenience, sundhed
Læs mereEn uddannelse med omtanke for nye kundeoplevelser og madspild Vær med. Verden er til at forandre. zbc.dk
JUICER - RETAIL, CERTIFICERING En uddannelse med omtanke for nye kundeoplevelser og madspild Vær med. Verden er til at forandre. zbc.dk JUICER - RETAIL, CERTIFICERING En uddannelse med omtanke for nye
Læs merePortræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer
Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer markedet for internationalt glaskunst. På de næste sider
Læs merePå disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.
Madspilds-event Lørdag, den 9. juni 2012 Severin kursuscenter På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.
Læs mereMinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger
Institut for Fødevarer Faculty of Science and Technology MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger De overordnede formål 1. Begrænse det nuværende spild i prydplanters værdikæde
Læs mereOpbevaring og holdbarhed
Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden
Læs mereRapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig
Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen
Læs mereVejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Læs mereTil modtagerkøkkener som modtager mad fra Centralkøkkenet på Stenhusbakken
Til modtagerkøkkener som modtager mad fra Centralkøkkenet på Stenhusbakken December 2009 Produktion af maden. Maden bliver produceret i Centralkøkkenet på Stenhusbakken, Stenhusvej 21, 4300 Holbæk. Maden
Læs mereHvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker?
Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Program Lovgivning Myndigheder - overordnet. Forskellige former for salg. Registrering.
Læs mereEn uddannelse med omtanke for nye kundeoplevelser og madspild Det starter i skolen zbc.dk
JUICER - RETAIL, CERTIFICERING En uddannelse med omtanke for nye kundeoplevelser og madspild Det starter i skolen zbc.dk JUICER - RETAIL, CERTIFICERING En uddannelse med omtanke for nye kundeoplevelser
Læs mereButikkens individuelle egenkontrolprogram
Butikkens individuelle egenkontrolprogram 1 Tilpasset egenkontrol Egenkontrolprogrammet er udarbejdet ud fra DSM Branchekode. Indhold Virksomhedsbeskrivelse side 3 Køle- og frostfaciliteter side 4 Frekvensskema
Læs mereBeskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger
NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt
Læs mereFarmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.
1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereKlimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt
Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -
Læs mereErhvervskvinder Kolding
Erhvervskvinder Kolding Maj 2010, nr. 4 Velkommen til vores medlemsmøde i maj. Tirsdag, den 18. maj kl. 18:00 På Hotel Comwell, Kolding Emnet for aftenen er: Bruttonational-lykke. Hvad sker der når målet
Læs mereForløsning og optimering af naturkøds kommercielle potentialer
Forløsning og optimering af naturkøds kommercielle potentialer Netværkets første workshop for projektets netværksdeltagere: Danish Crown Aalborg, Nyord Ø-kød, Adam Price, Københavns Universitet, Rævhede
Læs mereUDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.
UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var
Læs mereLandsdækkende kompetenceløft - Møde 3
Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Økologisk Landsforening v/ Birgitte Jørgensen, Markedsafdelingen Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.
Læs mereGRAFISK DESIGN Anne Brandt Thekelsen 2. Hovedforløb 2013
GRAFISK DESIGN Anne Brandt Thekelsen 2. Hovedforløb 2013 Generel info Opgave Fiktiv emballage design til te Dato 20.06.2013 Farve CMYK Benyttede programmer Artios CAD Illustrator ARTPRO ILLUSTRATOR Me
Læs mereBrugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske
Brugerbladet Udgives af Brugerrådet Atkærcenteret. Februar, April, Juni, August, Oktober, December Har du noget, du gerne vil have, bladet skal skrive om, så kontakt: Peter på tlf. 35 11 04 15 Brugerbladet
Læs mereGå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs mereNORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN
NORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN Tak for muligheden for at tale her på den Nordiske Workshop. Hanstholm Fiskeauktion er glade for at vi har fået muligheden for at
Læs mereBestyrelsens beretning 7 maj 2011
Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 7 maj 2011 Allerførst velkommen til den årlige
Læs merePortræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN
Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014 PORTRÆTTET og FARVEN Maleriet byder konstant på nye udfordringer. Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke
Læs meregårdmølleri & gårdbutik Egenkontrol vedrørende fremstilling og salg af melprodukter
gårdmølleri & gårdbutik Egenkontrol vedrørende fremstilling og salg af melprodukter marts 2015 Indholdsfortegnelse: 1. Beskrivelse af virksomheden. 2. Råvarer. (dyrket her / indkøbt) 3. Produktion. 4.
Læs mereHar forbrugerne dømt plast ude?
Workshop den 23. januar 2019 ved Gate 21 Plast i virksomhedernes produkter og emballager Har forbrugerne dømt plast ude? Karina Kjeldgaard-Nielsen, Faglig Leder Teknologisk Institut Skrækscenariet Undersøgelse
Læs mereDAFA s. HACCP-guidelines. I henhold til DS 3027. DAFA Side 1 af 9
s HA-guidelines I henhold til DS 3027 Side 1 af 9 s HA guidelines for Operatører. Afsnit 1 1.1. Hvad er HA? Side 3 1.2. HA-processen Side 4 1.3. Flowdiagram for HA-systemet Side 5 1.4. Kontrol og rapportering
Læs mereTilmelding til skoleåret 2010/2011
Nyhedsbrev, august 2010 Velkommen tilbage til 2010/2011 Læs om: Tilmelding til skoleåret Grønt Flag går online Tønder kommune - Alle folkeskoler er Grønt Flag skoler Grønt Flag kurser på Økolariet og Science
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Bishop University Land: Canada Periode: Fra: 10.01.12 Til: 01.05.12 Udvekslingsprogram:
Læs mereWorkshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt
Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter
Læs mereNyhedsbrev december 2014.
Nyhedsbrev december 2014. Formandens klumme Æ bådslæw. Bådbyggeriet på Mythuegård. Aktiviteter. Formandens klumme. Sikke en Sommer 2014 har budt på. Fantastisk vejr, Ikke mindst under Tall ships, hvor
Læs mereStudietur til Frankrig 4-7 november 2017
Studietur til Frankrig 4-7 november 2017 Denne rapport beskriver min studietur til Frankrig fra 4-7. novmeber 2017. Turen var arrangeret af FRDK (Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark). I
Læs mereArrild Privatskole. 2.indkaldelse til generalforsamling er vedhæftet dette nyhedsbrev.
-Trivsel og begejstring Skærbækvej 16, Arrild, 6520 Toftlund, Tlf: 74830103. Børnehuset, tlf.: 30138403 Email.: skolen@arrildprivatskole.dk; boernehuset@arrildprivatskole.dk Nyhedsbrev 11/2019 2.indkaldelse
Læs mereVejens digte. Inger Jakobsen
Vejens digte Inger Jakobsen Caminoen i Spanien, maj 2011 EN LILLE VEJ En lille vej Hvid og lysende Med grønt græs i midten Og 1000 blomster oh -bare jeg skulle ned af den. Jeg kan næsten ikke dy mig VEJEN
Læs mereHvor tilfreds var du med dit ophold? Bortset fra store problemer med forhåndsgodkendelse, er jeg godt tilfreds. IOE har Givet mig godt indtryk.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk psykologi (IUP) Navn på universitet i udlandet: Institute of Education University of London Land: UK Periode: Fra:1 okt (29. sep)
Læs mereVækst og Forretningsudvikling
Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereEksport: Få hindringer på nærmarkederne
Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan
Læs mereMånedens Smag: Oktober
Månedens Smag: Oktober af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Æblet Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mere