NYHEDSBREV "Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYHEDSBREV "Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt""

Transkript

1 NYHEDSBREV "Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt" DECEMBER Workshop Den 11. november inviterede Teknologisk Institut og Institut for Fødevarekvalitet, DJF, Årslev igen til workshop om Emballering af frisk frugt og grønt. Dagens emne var Valg af pakkematerialer og MApakning. Frugt og grønt besidder den unikke egenskab, at produktet i teorien selv kan danne den ønskede modificerede atmosfære (MA), men det er ganske svært at omsætte teorien til praksis. Der er generelt 3 trin på vejen til et kvalitetsprodukt: 1) Produkt Man skal kende sit produkt, herunder variationen i råvarens kvalitet over året. 2) Proces Temperaturen skal ned og kølekæden skal holdes ubrudt. 3) Pakning Når der er styr på de 2 første punkter, kan man optimere emballagen til MA. Dagen var tilrettelagt med en kombination af teori om pakkematerialer, gennemgang af cases fra de deltagende virksomheder samt gruppearbejde i anvendelse af et emballage optimeringsværktøj, og der blev arbejdet koncentreret og diskuteret konstruktivt i alle grupper. Temperaturens betydning for produktkvaliteten og emballagevalget var igen et emne og det er helt tydeligt at et kvalitetsprodukt kræver medvirken fra alle de involverede parter fra produktet høstes til det havner i indkøbskurven og det er derfor glædeligt, at vi også har fået repræsentanter fra detailhandelen involveret i projektet.

2 Efterspil efter workshoppen. Umiddelbart efter workshoppen satte en række artikler i Politiken fokus på Datomærkning af Frugt og Grønt og forskerne fik travlt med at forklare, at en holdbarhedsdato i sig selv ikke afhjælper problemerne, fordi kvalitet og holdbarhed ikke blot afhænger af produktets alder, men i endnu højere grad af produktets opbevaringsforhold i hele fødevarekæden. Merete forklarede følgende. I Årslev har vi i løbet af efteråret arbejdet på en udredning til Fødevarestyrelsen af, hvordan kvalitet og holdbarhed af frisk frugt og grønt påvirkes af alder og anvendte metoder efter høst. Udredningen er nu sendt til styrelsen og vi forventer at offentliggøre den i begyndelsen af Jeg kan allerede nu afsløre, at vi ikke anbefaler at indføre en datomærkning, fordi det er meget vanskeligt at fastlægge holdbarheden af frisk frugt og grønt. Som det fremgår af Helenes artikel længere nede i nyhedsbrevet side 5, så afhænger holdbarheden af broccoli i høj grad af temperaturen, men også af sorten. Derfor skal man som minimum kende både opbevaringsforhold og sort i broccoli, når man skal fastlægge en holdbarhedsdato. Da der findes over 200 spiselige produkter af frisk frugt og grønt er det urealistisk at forestille sig, at alt frisk frugt og grønt skal mærkes med en holdbarhedsdato. Links til artikler om datomærkning: /alle foedevarer skal have klardatomaerkning nu/ /s oensker datomaerkningpaa frugt og groent/ adartikler/ece /to ud af treforbrugere kraever dato paa frugt oggroent/ en_nemme_loesninger_for_opbevarin g_af_frisk_frugt_og_groent/ der/uge_49/nyheder/man_kan_ikke_ stole_paa_datomaerkning.aspx Varme tager livet af frugt og grønt. Jyllandsposten, 18. november Kan downloades fra under presse og formidling.

3 Ved du hvilken temperatur dit produkt udsættes for? Som nævnt i sidste nyhedsbrev har der været udført målinger af opbevaringstemperaturerne hos forskellige producenter, distributører og i butikker. Umiddelbart har det allerede været til gavn for producenterne, som bl.a. har kunnet bruge det til optimering af kølekæden og til valg/design af emballage. Målingerne er hidtil primært foretaget under den varme sommer, resultaterne kan derfor bruges som udtryk for worst case. For at få et bredere indtryk af opbevaringstemperaturerne over hele året, er det derfor fortsat relevant at lave målinger af opbevaringstemperaturerne på trods af vinterens kulde. Teknologisk Institut hjælper fortsat med at lave temperaturlogninger. Dette gøres typisk med temperaturloggere på størrelse med et stort frimærke, som vist på billedet til højre. En logger placeres ved produktet i en pakke/kassen, der tydeligt markeres. Herfra transporteres kassen, gennem distributionslager og via mærkningen sikres at varen når frem til kunden, hvor Teknologisk Institut afhenter og aflæser data fra temperaturloggeren. Hanne Kastberg har hidtil været kontaktpersonen i forbindelse med disse temperaturlogninger, men da hun går på barsel i december, vil det fremover være Helle Allermann og Marianne Jakobsen, som organiserer disse temperaturmålinger samt andre ønsker til virksomhedsprojekter. Vi er stadig åbne for alle typer af virksomhedsprojekter. Forskningsresultater (Af Mette Marie Løkke og Helene Fast Seefeldt) Årets forsøg med pakning af rucola og farveudvikling i broccoli har resulteret i rigtig mange data, som nu er ved at blive analyseret. Her præsenteres de første konklusioner: Rucola Rucola forsøgene har handlet om, hvordan forskellige pakninger påvirker kvaliteten. Vi har arbejdet med en film med en i grønsagssammenhæng lav gennemtrængelighed overfor ilt (OTR 1.800), en film med mellem gennemtrængelighed for ilt (OTR 7.000) og en med meget høj gennemtrængelighed for ilt (OTR ). Alle filmene er lavet ved at laserperforere en tynd BOPP

4 film, hvor OTR er uden laserperforering. Vi har undersøgt forskellene mellem tre forskellige sæsoner: start juni, start juli og midt august. Desuden har vi undersøgt, hvilken indflydelse opbevaringstemperaturen har på holdbarheden af rucola ved at opbevare pakkerne ved 5, 10 og 20 C. Figur 1: De to skæbner for rucola pakket i for tæt og for åben en film. I den tætte film opnås ilt fattige forhold og bladene falder sammen. I den åbne film opnås ilt rige forhold og produktet får gule blade og rådner. Resultaterne med forskellige pakkefilm har vist at filmen med lav OTR hurtigt medfører et iltfattigt miljø. Umiddelbart ser rucolaen fin ud under denne film, men når man åbner for pakken lugter den ualmindelig sur og væmmelig. Efterfølgende bliver rucolaen helt olivengrå og der vokser skimmel på. Inde i filmen med den høje iltgennemtrængelighed er der næsten atmosfærisk luft. Rucolaen begynder med tiden at lugte rådden og bladene bliver gule. Ved alle tre sæsoner giver filmen med OTR 1800 et iltfrit miljø, som skader rucolaens spisekvalitet ligesom filmen med OTR fører til at bladene bliver gule. Det er vigtigt at sikre sig, at iltindholdet kommer ned i pakket rucula, men at iltindholdet aldrig når under 1 %. Det er de samme kvalitetsfejl vi ser i rucola ved de forskellige temperaturer, blot går det langt hurtigere ved de høje temperaturer. Således betyder temperaturen alt for holdbarheden af rucola og ved 5 C holder rucolaen omtrent fire gange længere end ved 20 C. Det er især vigtigt at huske, da mange detailbutikker stadig ikke har rucola på køl og transport af rucola ved for høj temperatur frem til butikken også fore

5 kommer. Man kan ikke pakke sig ud af den forkortede holdbarhed, som en høj temperatur giver! Ved højere opbevaringstemperatur end 5 C er det ekstra vigtigt, at pakkematerialet ikke er for tæt, da det går endnu hurtigere med at nå under den kritiske grænse for ilt. Desværre kan man ikke umiddelbart se, at rucolaen har taget skade af for lav ilt på andet end at bladene falder lidt sammen i pakken. Broccoli Forsøgene med broccoli har handlet om sorts og sæsonforskelle i forhold til iltforbrug. I alt har fire broccoli sorter været undersøgt. Der har været lavet forsøg i juli, august og oktober for at se på variationen i iltforbrug ved forskellige vækstsæsoner. Iltforbruget er blevet undersøgt ved 5, 10 og 20 C. Figur 2: De tre sorters farveudvikling ved 20 C ved forsøgsstart, dag 1 og dag 2 i august Broccolien var høstet 5 dage før forsøgsstart og opbevaret ved 1 3 C. Som med rucola er opbevaringstemperaturen alt afgørende for hvor hurtig broccolien aldre og mister den grønne farve. Faktisk er temperatureffekten endnu større for broccoli end for rucola. Faktisk kan broccoli holde sig op til 10 gange længere ved 5 C end ved 20 C! De foreløbige resultater viser, at der ikke ser ud til at være forskel på sæsonerne mht. hvor meget ilt den gennemgående sort bruger ved 20 C. Dette er lidt overraskende, da vi forventede at se store forskelle mellem højsommer, hvor broccolien er i hurtig vækst og om efteråret, hvor væksten er meget langsom. Men vi mangler at analysere data for de øvrige sorter og ved 5 og 10 C. Vi har dog set store sortsforskelle i holdbarhed. Sortsforskellene er tydelige og med samme tendens ved forskellige temperaturer og ved forskellige vækstsæsoner. Disse forskelle er relateret til forskelle i iltforbrug. Sorterne A og C i figur 2 holder sig markant bedre end sort B. Det skyldes, at A og C bruger langt mindre ilt end sorten B til respiration. Disse sortsforskelle viser, at der er potentiale for at arbejde med holdbarhed allerede i forædlingsarbejdet.

6 Videnhjemtagning Derudover har DJF været en flittig gæst på University of California i Davis i 2010: Merete deltog den september i den 15. fresh cut workshop på universitetet i Davis. Workshoppen blev ledet af Marita Cantwell, der har mange års forskningserfaring indenfor postharvestområdet. Hovedfokus på workshoppen var kvalitetsaspekter ved forarbejdet frugt og grønt, dog primært de mikrobielle aspekter. Der var forbavsende lidt fokus på respiration og de sensoriske kvalitetsaspekter under og efter forarbejdning (bortset fra de visuelle kvalitetsaspekter). Under mit ophold benyttede jeg mig af muligheden for at undersøge kvaliteten af frisk frugt og grønt og convenienceprodukter i de lokale butikker. Marianne havde venligst stillet en checkpoint til rådighed, som blev flittigt benyttet både under workshoppen og til at måle ilt og kuldioxidkoncentrationen i de indkøbte produkter. Efter besøget i Davis fortsatte jeg til Michigan State University i East Lansing, for at besøge en anden postharvest forsker ved navn Randy Beaudry. Her gentog jeg mine indkøb af varer i det lokale butikker. Generelt er udbuddet af convenienceprodukter begrænset i forhold til udbuddet i fx Holland og England. Amerikanerne slås med de samme kvalitetsproblemer som europæerne, det viste både gasmålingerne og mine egne kvalitetsbedømmelser. Spisekvaliteten var i orden i mange af produkterne, men jeg fandt fx også snittede salater, hvor spisekvaliteten var forandret i forhold til det oprindelige produkt. Dette blev løst ved at sælge snittet salat pakket sammen med dressing og croutoner, hvor smagen af dressing og crouton helt klart overdøvede smagen af den snittede salat. I Juni deltog Jens og Mette Marie i et postharvest kursus ved UC Davis i Californien. Kurset var opdelt i to dele. Den første del var på universitetet hvor rigtig mange forskellige emner inden for postharvest blev gennemgået. Nogle af emnerne var indflydelse af temperatur, hvordan forskellige kølesystemer virker, betydning af vandtab, effekt af ethylen, kvalitetsmålinger, modning, høst, pakning, transport og gennemgang af høst og opbevaring af alle produktgrupper inden for frugt og grønt.

7 Den anden uge bestod af en bustur rundt i Californien med 4 5 besøg hver dag på virksomheder fordelt på hele kæden fra høst til forbruger. Virksomhederne var både store og små. Et eksempel på en stor producent var convenience fabrik, som var kæmpestor. Hos dem var det et issue at udstyret kunne flyttes, da de fire måneder om året flyttede hele fabrikken fra Salinas Californien til Yoma Arizona, for at kunne høste og dermed udnytte fabrikkens kapacitet samt servicere kunder hele året rundt. Desværre måtte vi ikke tage billeder der, men det var et virkelig imponerende sted. De vaccum kølede 92 % af deres produkter og havde det mål for nedkøling, at der max måtte gå 2,5 time fra høst til ca. 0 grader. Et eksempel på et lille sted var fx en distributør hvor små producenter kom med deres høst på pickuptrucks og solgte deres produkter til det lokale marked. Vi så rigtig mange kølelagre. Mange steder brugte de forced air cooling til at køle varerne efter høst. På billederne er det bær, der er pakket i papkasser med huller i. De stilles i kølelagret på hver side af en suger. Derefter foldes en presenning ud over toppen og der bliver derved tvunget kold luft ind gennem kasserne. Herved sker der en hurtig afkøling af produkterne. Hurtig afkøling er specielt vigtig bl.a. for at undgå vandtab. Vi var også ude at se høst. Inde i landet i den varme dal var der C mens vi var der. Der høstes derfor helst om morgenen. Vi var bl.a. ude at se høst af ferskner. Som rigtig mange andre produkter høstes de inden de er helt fuldmodne, men dog mature, så de kan modstå vask og håndtering. På engelsk kan man let skelne mellem mature (så moden at det kan modne færdig på lager eller ethylen behandling) og så ripen (fuldmoden). Langt de

8 fleste produkter plukkes som fersknerne på et mature stadie. På den anden side af bjergene langs San Francisco Bay er der kystnært klima, hvor der var C mens vi var der. Hver aften kommer tågen ind fra havet og den forsvinder først op af formiddagen. Det giver et klima der er optimalt for grønsagsproduktion. Vi besøgte et sted hvor de høstede selleri og romainesalat. I alt dyrkede de Ha med grønsager. Vi havde en rigtig spændende tur og vi lærte en masse. På kurset var der deltagere fra hele verden, og det var også spændende at møde så mange forskellige mennesker, der alle havde den samme interesse og samme problemstillinger bare i forskellige miljøer og i forskellig skala. De næste workshops Planen for det videre arbejde i konsortiet bliver kvalitetsvurdering og kvalitetskontrol. Det er vigtigt at foretage en løbende kontrol og tilpasning af emballagen. Til det formål er ilt og kuldioxid målinger en rigtig god indikator for, hvordan produktet har det inde i emballagen, men det kan ikke stå alene. Næste workshop samt den nye runde af virksomhedsprojekter vil fokusere på, at der ikke kun foretages visuel produktkontrol, men at emballagerne også åbnes og der lugtes og smages på produkterne. For mange af produkterne gælder det, at de godt kan have en acceptabel visuel kvalitet uden at have en acceptabel smag og lugt, hvilket i sidste ende kan betyde at forbrugeren får en dårlig oplevelse, når produktet åbnes hjemme i køkkenet. På workshoppen til marts vil fokus ligge på produktkvaliteten: Hvordan kan virksomhederne fx lave egenkontrol? Vi vil også diskutere et oplæg til en studietur til Holland. Vi overvejer at arrangere fælles aftensspisning, så der bliver mere tid til at netværke. Hollandsturen er midlertidigt udskudt, men planlægges gennemført i november 2011 i stedet for workshoppen. Gennemførelse af turen er afhængig af tilstrækkelig interesse fra virksomhederne. VIGTIGE DATOER: Torsdag den 17. marts 2011: Workshop omhandlende produkttilpasset pakning med fokus på kvalitetsændringer (smag og lugt), Årslev.

9 November 2011 Hollandstur Styregruppemødet fastholdes til torsdag den 3. november. TILMELDING til workshops sker til Marianne Jakobsen. Workshops er også åbne for deltagere uden for konsortiet. HUSK at for styregruppens medlemmer vil der være styregruppemøder på samme dage. KONTAKT OPLYSNINGER. Merete Edelenbos, Telefon: Helene Fast Seefeldt, Telefon: Mette Marie Løkke, Telefon: Jens Michael Madsen, Telefon: Søren R. Østergaard, Telefon: Marianne Jakobsen, Telefon: Helle Allermann, Telefon: Hanne Kastberg, Telefon: (barsel)

NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt

NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt JUNI 2010 STATUS. Vi er ved at være halvvejs gennem konsortiets tidsramme, og vi har indtil nu haft primær fokus på respirationen. Hvad er respiration?

Læs mere

NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning

NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt DECEMBER 2009 NY HJEMMESIDE. Efter en lidt stille start er der nu fuld gang i både forsknings og virksomhedsprojekter. Det er muligt at følge

Læs mere

Afgørende faktorer for succes med pakning

Afgørende faktorer for succes med pakning 8. JANUAR 2013 Afgørende faktorer for succes med pakning Merete Edelenbos Lektor, PhD Institut for Fødevarer Aarhus Universitet merete.edelenbos@agrsci.dk Indhold INDHOLD Særlige egenskaber ved frisk frugt

Læs mere

Skæring og forarbejdning af icebergsalat. inspire demoprojekt udført på Lammefjordsgrønt i juli 2013 i samarbejde med Force Technology

Skæring og forarbejdning af icebergsalat. inspire demoprojekt udført på Lammefjordsgrønt i juli 2013 i samarbejde med Force Technology Skæring og forarbejdning af icebergsalat inspire demoprojekt udført på Lammefjordsgrønt i juli 2013 i samarbejde med Force Technology Merete Edelenbos Aarhus Universitet, Institut for Fødevare September

Læs mere

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Fødevarestyrelsen Susanne Elmholt Dato: 6. november 2009 Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus

Læs mere

Alternative metoder til køling rucola

Alternative metoder til køling rucola inspire demoprojekt Alternative metoder til køling rucola Af Anne Darre-Østergaard og Bastian Junker, AgroTech Merete Edelenbos, Aarhus Universitet Oktober 013 1 Er det muligt at spare energi ved køling

Læs mere

Fokus Grønt Arbejdsgruppe 6 Frosset frugt og grønt

Fokus Grønt Arbejdsgruppe 6 Frosset frugt og grønt 27. august 2008 Deltagere Kirsten Larsen, KRAM Madservice Hanne Munck, Kalundborg Madservice Birgitte Viereck, Sønderjysk Kål Lisbeth Vittrup, INCO Danmark Bjørn Zastrow, Findus Mie Berggren Høj, Landbrugsrådet

Læs mere

Mærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575

Mærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 NOTAT 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 Mærkning af kød Dette notat omhandler kun kød, dvs. fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter. Når der enkelte steder i notatet anvendes udtrykket

Læs mere

Opbevaringsguide til frugt & grønt

Opbevaringsguide til frugt & grønt Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring

Læs mere

Projekt- og Udviklingskonsulenterne

Projekt- og Udviklingskonsulenterne Fremtidens behov og tendenser i Foodservice markedet indlæg på møde i projekt Fokus- udvikling af food service kravspecifikationer for pålæg, frugt, grøntsager og kartofler 4. november 2008 i Odense Mie

Læs mere

Fokus Grønt Arbejdsgruppe 1 Frisk Frugt

Fokus Grønt Arbejdsgruppe 1 Frisk Frugt 27. august 2008 Fokus Grønt Arbejdsgruppe 1 Frisk Frugt Referat af 6. arbejdsgruppemøde, 25. august 2008 Hos Landbrugsrådet, København V Deltagere Birgit Koed, Frederikssund Kommune Tom Richard Nielsen,

Læs mere

Fokus Grønt Arbejdsgruppe 5 Snitgrønt

Fokus Grønt Arbejdsgruppe 5 Snitgrønt 27. august 2008 Fokus Grønt Arbejdsgruppe 5 Snitgrønt Referat af 6. arbejdsgruppemøde, 20. august 2008 Hos CH Interfrugt, Slagelse Deltagere Annette Berg Carlsen, Region Sjælland Pia Blak, Region Sjælland

Læs mere

Fokus Grønt Arbejdsgruppe 3 Kartofler friske

Fokus Grønt Arbejdsgruppe 3 Kartofler friske 27. august 2008 Fokus Grønt Arbejdsgruppe 3 Kartofler friske Referat af 6. arbejdsgruppemøde, 22. august 2008 Hos INCO Danmark, København V Deltagere Kirsten Larsen, KRAM Madservice Hanne Munk, Kalundborg

Læs mere

VEJLEDNING. Pakning af frisk frugt og grønt

VEJLEDNING. Pakning af frisk frugt og grønt VEJLEDNING Pakning af frisk frugt og grønt Teknologisk Institut Emballage og Transport 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Brug af emballage... 3 Optimal opbevaring af frugt og grønt... 4 Respiration

Læs mere

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk Konference 30. maj 2013 Forudsætninger for vurdering af kritisk produktion

Læs mere

Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang!

Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang! 18. februar 2013 Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang! REFERAT for Workshop 2, der blev afholdt den 13. februar 2013, kl. 8.30 12.30 i Riddersalen på Nyborg Slot.

Læs mere

Præsentation af Fokus værktøjerne Fokus Fødevarer v/ Margit Dörffer og Erik Frydendal Fokus værktøjerne Hvad og hvem er Fokus? Fokus kravspecifikationer Fakta om grønt, pålæg, fjerkræ og kød Fokus hjemmesiderne

Læs mere

Smør din madpakke med Sebastian Koncept til lokal FDB aktivitet

Smør din madpakke med Sebastian Koncept til lokal FDB aktivitet Smør din madpakke med Sebastian Koncept til lokal FDB aktivitet Idé Børn smører sunde madpakker sammen med Sebastian Klein Sebastian underviser i, hvad en sund madpakke er Aktiviteten er for børn i indskolingen

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen NR. 48027 Sæson- og temaprodukter hos detailslagteren Udviklet af: Peder Holme Brix og Charlotte Kastrup Uddannelsescenter Holstebro Efteråret 2014 1.

Læs mere

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt

Læs mere

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet

Læs mere

InnovationsKonsortiet Strategier og teknologier til begrænsning af madspild i spisekartofler og grønsager. Anne Darre-Østergaard

InnovationsKonsortiet Strategier og teknologier til begrænsning af madspild i spisekartofler og grønsager. Anne Darre-Østergaard InnovationsKonsortiet Strategier og teknologier til begrænsning af madspild i spisekartofler og grønsager Anne Darre-Østergaard CGIAR: BIG FACTS Introduction to the project and overall project outline

Læs mere

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker?

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Program Lovgivning Myndigheder - overordnet. Forskellige former for salg. Registrering.

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Grafisk. Workflow. Orkla Foods. Dansk Supermarked Quick Meal

Grafisk. Workflow. Orkla Foods. Dansk Supermarked Quick Meal Grafisk Workflow Orkla Foods 13 Dansk Supermarked Quick Meal Dansk Supermarked Meal Quick Udtryk Projektet er forskellige salater til Dansk Supermarked. Der er blevet udarbejdet forskellige varianter til

Læs mere

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

madspild kræver en fælles indsats

madspild kræver en fælles indsats madspild kræver en fælles indsats Eksemplet med singlebananen står ikke alene. Madspild er et stort problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Som del af dagligvarehandlen i Danmark har vi i Coop et særligt

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Uge 47 Uddannelse og jobuge Fra Idé til produkt 2. klasse Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Den gode stol Hvem er jeg og hvad er jeg god til? Du er god til mange ting Hvis man spørger folk, hvad

Læs mere

Kvalitet og holdbarhed Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen

Kvalitet og holdbarhed Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen Fra bogen: Konserveringsteknik, bind 1 Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen 2. udgave 2004, kapitel 1 1. e-bogskapitel 2013 Samfundslitteratur, 2004 Omslag og sats: SL

Læs mere

MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger

MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger Institut for Fødevarer Faculty of Science and Technology MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger De overordnede formål 1. Begrænse det nuværende spild i prydplanters værdikæde

Læs mere

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Projekt MinimalSpild. Nyhedsbrev nr. 4 December 2015

Projekt MinimalSpild. Nyhedsbrev nr. 4 December 2015 Projekt MinimalSpild Nyhedsbrev nr. 4 December 2015............................................................................................. Indhold...............................................................................................................................................................................................................

Læs mere

Pakkemetode forringer kødets kvalitet

Pakkemetode forringer kødets kvalitet Pakkemetode forringer kødets kvalitet Når kød pakkes i beskyttende atmosfære kan det blive både tørt og sejt, og det kan se gennemstegt ud uden at være det, viser ny forskning. 18 Tekst: Ina Clausen foto:

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Menu til lørdag aften på korweekend 2014 ca. 40 personer

Menu til lørdag aften på korweekend 2014 ca. 40 personer Menu til lørdag aften på korweekend 2014 ca. 40 personer Stegt laks m/birkes, ingefær og paprika Kyllingebryst til de, som ikke tåler fisk tilbehør: Blomkålssalat m/avocados og saltmandler Kartofler stegt

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

gårdmølleri & gårdbutik Egenkontrol vedrørende fremstilling og salg af melprodukter

gårdmølleri & gårdbutik Egenkontrol vedrørende fremstilling og salg af melprodukter gårdmølleri & gårdbutik Egenkontrol vedrørende fremstilling og salg af melprodukter marts 2015 Indholdsfortegnelse: 1. Beskrivelse af virksomheden. 2. Råvarer. (dyrket her / indkøbt) 3. Produktion. 4.

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 47404 Udviklet af: Kristinn Ingi Kristinsson Kold College Odense August 2012 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB og TAK hører til den

Læs mere

MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken

MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken Vælg Madjyden og smag Madjydens lækre menuer. Oplev Madjydens chauffører, de er i særklasse de leverer med et smil, og er altid hjælp somme, når de

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Procesteknologisk overvågning

Procesteknologisk overvågning Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Kvalitet i den ubrudte kølekæde

Kvalitet i den ubrudte kølekæde Kvalitet i den ubrudte kølekæde Torger Børresen, Ph.D. Forskningschef Afdeling for Fiskeindustriel Forskning 1/18 DFU i DTU DFU er selvstændigt institut med struktur som tidligere Myndighedsopgaver og

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

Scorecard sortering af ideer Attraktivitet ift. marked og projektkriterier

Scorecard sortering af ideer Attraktivitet ift. marked og projektkriterier Lene Dyrby Andersen & Lene Toft Johansen: SpisVel Idésortering. Madkulturen 2012 Scorecard sortering af ideer ift. marked og projektkriterier ift. projektets kriterier Smag/kvalitet* Sundhed* Friskhed

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler

Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Fordelene ved at opbevare ferskvarer på køl har været kendt længe. I Kina har man kunnet spore metoden med at bruge

Læs mere

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL EGENKONTROL For kantinen på Næshøjskolen 2008 Side 1 2. september 2013 FORORD... 4 REVISION & UNDERSKRIFTER... 5 DAGLIG ARBEJDSGANG I KANTINEN.... 6 PRODUKTION... 7 VARM PRODUKTION... 7 KOLD PRODUKTION...

Læs mere

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som

Læs mere

ALIGAL - gasser til pakning, køling og frysning af fødevarer

ALIGAL - gasser til pakning, køling og frysning af fødevarer ALIGAL - gasser til pakning, køling og frysning af fødevarer Der har selvfølgelig været nogle nye rutiner at indarbejde, men indkøringsvanskeligheder har vi ikke haft. Per Nielsen, Slagter Air Liquides

Læs mere

DAFA s. HACCP-guidelines. I henhold til DS 3027. DAFA Side 1 af 9

DAFA s. HACCP-guidelines. I henhold til DS 3027. DAFA Side 1 af 9 s HA-guidelines I henhold til DS 3027 Side 1 af 9 s HA guidelines for Operatører. Afsnit 1 1.1. Hvad er HA? Side 3 1.2. HA-processen Side 4 1.3. Flowdiagram for HA-systemet Side 5 1.4. Kontrol og rapportering

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45531 Salat og salatbar i madfremstilling Udviklet af: Susanne Pedersen Hotel- og Restaurantskolen København KHRU 2006 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG

LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG KHL 10. November 2016 Niels Finn Johansen og Susanne Kabell SEGES Økologi/Fjerkræ LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG Støttet af promilleafgiftsfonden KONSUMÆGSHØNSEHOLD, REGISTRERING Besætninger med flere

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år. 1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

DANMARK-KINA NR. 96-97 VINTER 2011-12 PH.D. I TEKULTUR OPVÆKST

DANMARK-KINA NR. 96-97 VINTER 2011-12 PH.D. I TEKULTUR OPVÆKST DANMARK-KINA NR. 6-7 VINTER 2011-12 3!"# $% &% $#' # ( () % # & * "# $ %# $+ ( '$! $ $$, ' -.! #+ /012345230623 OPVÆKST 7 : ; < = > >?@ A BC ^_`_abc 4 VWYZ[\PWIEYRGQSGPKH\VTWTPNJEN] VWGUETWKHJENSEJVXETTHKIEJESQTLET

Læs mere

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Undersøgelse af drabseffekten overfor mikroorganismer ved hjælp af Clean Air Systemet til rensning af cirkulationsluften og overflader i en kølecontainer.

Læs mere

TOMATSORTSFORSØG 2014

TOMATSORTSFORSØG 2014 TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto

Læs mere

Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017

Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 07.06.2016 Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 I marts 2017 gennemfører Fødevarestyrelsen i samarbejde med Saltpartnerskabet en landsdækkende forbrugerkampagne med konkurrencen Årets Nøglehulsprodukter

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune 1 Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er i skolen et pusterum, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end

Læs mere

Michael Bregendahl, Morten Haase og Jan Halberg Madsen. Markedskommunikation. opgaver og cases

Michael Bregendahl, Morten Haase og Jan Halberg Madsen. Markedskommunikation. opgaver og cases BE TA Michael Bregendahl, Morten Haase og Jan Halberg Madsen Markedskommunikation opgaver og cases Michael Bregendahl, Morten Haase og Jan Halberg Madsen Markedskommunikation opgaver og cases Forord Denne

Læs mere

http://www.lf.dk/~/media/lf/tal%20og%20analyser/forbrug%20og%20detail/markedsanalyse%20om%20frugt%20og%20gr%c3%b8nt.ashx

http://www.lf.dk/~/media/lf/tal%20og%20analyser/forbrug%20og%20detail/markedsanalyse%20om%20frugt%20og%20gr%c3%b8nt.ashx Mad fra æbletræet DANMARK HAR VERDENS BEDSTE ÆBLER Danmark har et godt klima til æbler, og det giver saftige æbler, der er kendt for deres tynde skræl og gode kombination af sødme og syrlighed. Desuden

Læs mere

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin. Madspilds-event Lørdag, den 9. juni 2012 Severin kursuscenter På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

Læs mere

Madservice. Servicelovens 83 til borgere i eget hjem eller ældrebolig

Madservice. Servicelovens 83 til borgere i eget hjem eller ældrebolig Madservice Servicelovens 83 til borgere i eget hjem eller ældrebolig Indholdsfortegnelse Hvem kan få hjælp til madservice? 3 Hvad er målet med madservice? 4 Hvad kan du få hjælp til? 4 Hvad kan du ikke

Læs mere

Designmanual for varemærket Nøglehullet

Designmanual for varemærket Nøglehullet Designmanual for varemærket Nøglehullet - for færdigpakkede fødevarer samt generisk markedsføring Udgivet den 17.06.2009, og revideret den 25.06.2012 af Livsmedelsverket (Sverige), Fødevarestyrelsen (Danmark),

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

Projekt - Godt købmandsskab på fødevareområdet

Projekt - Godt købmandsskab på fødevareområdet Dagsorden: 1. Projektets formål 2. Udfordringerne i forhold til kommunernes eksisterende rammeaftaler 3. Hvilke redskaber blev anvendt for at realisere formålet? 4. Hvad var resultatet? 5. Hvad har vi

Læs mere

Præsentation v. det uformelle fødevarenetværksmøde 9. oktober i Slagelse/Jannie Vestergaard

Præsentation v. det uformelle fødevarenetværksmøde 9. oktober i Slagelse/Jannie Vestergaard Skræddersyede sensoriske løsninger til småskalaproducenter Jannie, phd Institut for Fødevarevidenskab Sensorisk Videnskab Tlf. 3533 3199 E-mail: jve@life.ku.dk ID-NORFOOD hjemmeside: www.id-norfood.life.ku.dk

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

17-05-2010 EKSPORT OG INTERNATIONALISERING

17-05-2010 EKSPORT OG INTERNATIONALISERING 17-05-2010 EKSPORT OG INTERNATIONALISERING 1 17-05-2010 DAGENS PROGRAM Introduktion til Eksport Tyskland + Holland Spredt gruppe med forskellig erfaring Prøv at gøre det praktisk anvendeligt Individuel

Læs mere