Virksomhedsplan Børne- og Undervisningsforvaltningen. Herstedøster Skole

Transkript

1 Virksomhedsplan Børne og Undervisningsforvaltningen Herstedøster Skole

2 TITEL OG DATO ENHEDENS NAVN Indhold Indledning...4 Hvem er vi?...4 Hvad koster det?...4 Organisation...4 Ledelsesstruktur...5 Hvorfor er vi her?...5 De fysiske rammer...6 Vejen skabes mens vi går ad den...7 Indsatsområder...8 Forpligtende dialogstyring...8 Ledelse og trivsel...8 Profilering og dokumentation...9 Inklusion vi har de børn, der går på skolen...9 IT og medier...9 Kommunikation Opfølgning...11 SIDE 2

3

4 VIRKSOMHEDSPLAN Indledning Hvem er vi? Herstedøster skole er en firefem sporet folkeskole i Albertslund Kommune. Skolen er oprettet den 1. august 2008 som resultatet af sammenlægning af Roholmskolen og Teglmoseskolen. Herstedøster Skole er en afdelingsopdelt skole med i alt 980 elever, fordelt på En indskolingsafdeling med 384 elever En mellemtrinsafdeling med 307 elever En udskolingsafdeling med 289 elever Der er 43 klasser og to specialgrupper på skolen. Herstedøster Skole har en skolefritidsordning bestående af tre afdelinger: Bifrost, Hjerter To og Kastanjehuset, med i alt 320 børn I skolen er der ansat i alt 96 lærere og børnehaveklasseledere (86 årsværk). 35 pædagoger (29 årsværk). 7 tekniskadministrative medarbejdere sekretærer og servicemedarbejdere (5,8 årsværk). 1 sekretariatsleder, 3 afdelingsledere, 1 SFOleder og 1 skoleleder (6 årsværk). Hvad koster det? Skolen har en lønsum på i alt 45,5 mio. fordelt med 37,6 mio. til undervisningsdelen og 7,9 mio. til SFOdelen. Til skolens drift er afsat i alt 3,4 mio. fordelt med 2,0 mio. til undervisningsdelen og 1,4 mio. til SFOdelen. Midlerne til drift og vedligeholdelse af skolens bygninger er placeret centralt i kommunens Miljø og Teknikforvaltning og indgår således ikke direkte i skolens økonomi. Organisation Herstedøster Skole er en afdelingsopdelt skole. Lærerne er organiseret i årgangsteam. Herudover er der to funktionsteam: omkring skolebiblioteket og omkring kompetencecenteret. Skoleleder Sekr.leder Administration Serviceleder Serv.pers Skolebibliotek SFOleder indskoling mellemtrin udskoling Bifrost Afd.leder Hjerter To Afd.leder Kastanjehuset Afd.leder Team 0. Team 1. Team 2. Team 3. Team 4. Team 5. Team 6. Specialgr. Team 7. Team 8. Team 9. Kompetencecenter SIDE 4

5 VIRKSOMHEDSPLAN Ledelsesstruktur Skoleleder SFOleder indskoling mellemtrin udskoling Sekretariatsleder Skolens ledelsesteam afspejler den afdelingsopdelte skole hvor der for undervisningsdelen indgår tre afdelingsledere, der hver har det pædagogiske og personalemæssige ansvar for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. For fritidsdelen indgår SFOlederen, der har tre afdelingsledere én fra hver af SFOafdelingerne. I ledelsesteamet indgår yderligere en sekretariatsleder, der har ledelsesansvaret for personalet i sekretariatet og det daglige ansvar for styringen af skolens resurser. Endelig består ledelsesteamet af skolelederen, der har det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar for hele skolen. Skolelederen er leder af ledelsesteamet. Hvorfor er vi her? Herstedøster Skoles kerneydelse er at give skolens elever den bedste uddannelse og det bedste fritidstilbud indenfor de rammer, som Albertslund Kommune stiller til rådighed. Dette samler vi i skolens motto: Herstedøster Skole skal være et godt sted at lære og et godt sted at være. Herstedøster Skole er en kommunal folkeskole og som sådan underlagt folkeskoleloven. Heri fastslås formålet i 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Under denne overordnede ramme er der på anden vis udstukket rammer, som er med til at fastlægge skolens virksomhed. Disse rammer er lokale og er vedtaget i kommunalbestyrelsen: Albertslundstrategien, som bl.a. beskæftiger sig med Børneliv i bevægelse, Kultur kraft og kreativitet og Sundhed og samarbejde. Alle tre er dele af Albertslundstrategien, der sætter rammer for skolens virksomhed. Børn og ungepolitik med underpunkter om Individet i fællesskabet, Mangfoldighed, Kompetencer, Naur og miljø, Kulturoplevelser, Social indsats og Sundhed. Skolepolitiske mål. SIDE 5

6 VIRKSOMHEDSPLAN Under dette hierarki af love, værdier, strategier og politikker er Herstedøster Skole nu ved at (op)finde sig selv. De fysiske rammer Sammenlægningen af Roholmskolen og Teglmoseskolen har betydet, at skolens fysiske rammer er under forandring. Fase ét af disse ombygninger er overstået. Skolens to specialgrupper er flyttet til nyindrettede lokaler, så de er i samme afdeling som deres jævnaldrende. Der er indrettet lokaler til den sammenlagte skoles ledelse og administration, og der er indrettet to personalearbejdsrum i direkte tilknytning til afdelingerne. Derudover er de to skolebiblioteker samlet til et, og der er flyttet faglokaler. Endelig har skolen fået et helt nyindrettet fysik og kemilokale. I fase to af ombygningerne skal der tages fat på: Udearealer Vi arbejder på en samlet løsning for legearealer og skolegårde. Vi har f.eks. nu ca. 400 indskolingsbørn i den nordlige ende af skolen, og der skal skabes gode og udviklende legemuligheder til dem både i skole og fritid. Det er ikke kun de små, der skal ind i disse overvejelser: hvilke tilbud skal der skabes til vores store elever? Cykelparkering Cykelparkeringen har længe været kilde til daglige ærgrelser og frustrationer for de to gamle skoler: cyklerne står hulter til bulter, spærrer stier og fortov, er uden for synsvidde (hvilket fører til hærværk og tyverier). Vi ønsker at gøre forholdene for de, der vælger at cykle til skole elever og ansatte så gode som mulige. Læringsrum klasselokaler, fællesrum og de nære udearealer De lokaler, hvor børn og voksne opholder sig i den største del af skoletiden, skal prioriteres højt. Vi skal finde en fælles standard for klasselokalerne og de undervisningsmidler og inventar, der forefindes i dem, og der er behov for en opfriskning af klasselokaler og fællesrum. Der er etableret døre direkte fra klasserne og ud til det fri. Disse skal udnyttes, så de får værdi for klassernes liv og trivsel. Der skal skabes et uderum umiddelbart udenfor klasserne, som kan bruges som en del af læringsmiljøet i den enkelte klasse. Ligesom der skal findes en fælles standard for klasselokalerne, skal der findes en måde at indrette og farvesætte skolens fællesrum. Fællesrummene skal tænkes som en udvidelse af klasselokalerne og som afdelingernes fælles arbejdslokaler i undervisningstiden. De skal give mulighed for fælles aktiviteter i et afsnit (foredrag, morgensang, tøndeslagning ) og endelig være et rekreativt område i frikvartererne. Faglokaler Flytning og indretning af faglokaler fortsættes: Sløjdlokale og designlokale i 202 og 203, Natur og tekniklokaler i afd. 400, Håndarbejdslokale i 203, Musiklokale i 302, Biologi og geografilokale i 85 SIDE 6

7 VIRKSOMHEDSPLAN SFO flytning og udbygning Kastanjehuset skal på sigt lukkes, derfor skal børn og personale rummes på Herstedøster Skole. Der skal arbejdes med en udbygning af SFOkapaciteten indenfor de eksisterende bygninger. Fase tre og fire Biblioteket videreudvikles Praktiskmusisk område med fag og fælleslokaler (afd. 200) Tilkørselsforhold Indeklima (lyd og lys) Afdelingsopdelingen Læringsrum fleksible lokaler til undervisning/gruppearbejde/fremlæggelse/optræden/fordybelse Vejen skabes mens vi går ad den Skolen er sammenlagt af to gode skoler med hver deres kultur og traditioner. Denne sammenlægning er trådt i kraft den 1. august Det betyder, at skolen nu er i en proces, hvor værdier, kultur og vaner er ved at blive skabt ud af den dialog, der er på skolen: blandt eleverne, blandt personalet, mellem børn og voksne, i skolebestyrelsen, i ledelsen og i forhold til alle skolens forældre. Skolebestyrelsen har været på seminar hvor den har arbejdet med at formulere værdier og visioner for den nye skole. Personalet har været på en pædagogisk weekend, hvor pædagoger, lærere, administrativt personale og ledelse har drøftet mål og indhold for skolens virksomhed. Dette arbejde vil fortsætte, og målet er, at vi i skoleåret har en vision og et værdigrundlag for Herstedøster Skole. Ligesådan er vi i færd med at udarbejde principper for skolens virksomhed i skolebestyrelsen, retningslinjer for bl.a. personaleforholdene i skolens MEDudvalg og bl.a. samværsregler for eleverne (også) i elevrådet. Det er en kompleks proces at skabe en ny skole og at fusionere et personale og en børnegruppe. Der er mange ting i en skoles hverdag, der ikke kan vente på, at alt er diskuteret og besluttet i ledelsen og i diverse råd og udvalg. Vi skaber en ny skole mens vi driver den. Vi træffer beslutninger og handler, fordi hverdagen skal fungere. Vi ved, at når det første skoleår er gået er vi ikke blevet færdige, men vi står med en masse erfaringer, som vi skal bruge, når vi fortsætter med at udvikle skolen. Vi skal turde stille spørgsmål til os selv og til vores virksomhed og være villige til at evaluere det vi har gjort i skolens første leveår. Det at holde skole er heldigvis ledelsens og medarbejdernes profession, og de fleste af skolens elever ved, hvad det indebærer at gå i skole og hvilke krav, det stiller til den enkelte og til fællesskabet. Vores opgave er nu i samarbejde at definere, hvad er Herstedøster Skole og hvordan vi gør den til det bedste sted at lære og det bedste sted at være Skoleledelsen på Herstedøster Skole november 2008 SIDE 7

8 VIRKSOMHEDSPLAN Indsatsområder I afsnittet om skolens indsatsområder er dels medtaget de indsatsområder, der er indeholdt i BUF s virksomhedsplan, dels de anbefalinger, som er givet i den kommunale kvalitetsrapport for skolevæsnet. Endeligt er der et lokalt indsatsområde. Forpligtende dialogstyring Albertslund Kommunes ledelses og styringsstrategi er forpligtende dialogstyring. Den udstikker rammer for, hvordan vi agerer i forhold til de politiske målsætninger, hinanden som kolleger og borgerne. Forpligtende dialogstyring betyder at målene udvikles i dialog at målene er gensidigt forpligtende. Indsatsområdet om forpligtende dialogstyring omhandler således, hvordan vi driver ledelse og udøver styring internt på skolen, og hvorledes vi indgår i styringskæden eksternt i forhold til det politiske og forvaltningsniveauet. At skoleledelsen arbejder med forpligtende dialogstyring og indtænker den som en del af ledelsesstrategien på skolen. At skoleledelsen deltager i det årlige skoleledelsesseminar, hvor forpligtende dialogstyring er et af temaerne. At skoleledelsen har forpligtende dialogstyring som indhold på ét af sine temamøder i skoleåret At forpligtende dialogstyring introduceres i skolens MEDudvalg. At skolens MEDudvalgsmedlemmer deltager i den kommunale uddannelse for MEDudvalg i løbet af skoleåret I dette kursus indgår forpligtende dialogstyring som en vigtig bestanddel. Ledelse og trivsel God ledelse og høj trivsel blandt ledere og medarbejderne hænger sammen og er en forudsætning for at vi til stadighed kan løse vores arbejdsopgaver tilfredsstillende og håndtere fremtidens udfordringer. God ledelse og høj trivsel er endvidere en forudsætning for den attraktive og effektive arbejdsplads, som er en af kommunens målsætninger. (Fra BUF s virksomhedsplan). At skoleledelsen har medarbejdernes trivsel som et vigtigt pejlemærke. At skoleledelsen har etableret gratis frugt og kaffeordning for skolens personale. Den enkelte medarbejders trivsel indgår som et fast punkt i årets medarbejderudviklingssamtale. SIDE 8

9 VIRKSOMHEDSPLAN At ledelsen arbejder med lærernes samarbejdsrelationer og trivsel i teamene. At afdelingslederen har teamets samarbejdsgrundlag som tema for én af samtalerne/møderne med det selvstyrende team. At der arbejdes med personalets psykiske arbejdsmiljø. At det psykiske arbejdsmiljø er tema for et af årets møder i Pædagogisk Råd, hvor både lærere og pædagoger deltager. Profilering og dokumentation Profilering af skolens arbejde sker bl.a. ved at yde en høj kvalitet i kerneydelsen til skolens elever og forældre og ved at skolen fortæller om det. Dokumentationen af arbejdet med den enkelte elev foregår bl.a. ved udarbejdelse af elevplanen. At fagenes fælles mål indgår i teamenes årsplaner. At teamenes årsplaner er tema for en (anden) af afdelingslederens samtaler/møder med det selvstyrende team. At der er arbejdet videre med udformningen af elevplaner og en sammenhængende evaluering af og målsætning for eleverne, der integrerer elevsamtaler, elevplanen og skolehjemsamtalen. At skolens Udviklingsgruppe har lavet en skabelon for elevplanen inden lærerne skal lave elevplanen for den enkelte elev. Skabelonen skal forudgående drøftes blandt lærerne. At sammenhængen mellem de to årlige elevsamtaler, elevplanen og skolehjemsamtalen er drøftet og beskrevet. Inklusion vi har de børn, der går på skolen Kompetencecenteret indgår som en vigtig del af opgaven med at inkludere de børn, der går på skolen. Både på Roholm og Teglmoseskolen er der de foregående år arbejdet på at udvikle et kompetencecenter, hvor indsatsen overfor de børn, der har særlige behov, er samlet. Arbejdet med og i kompetencecentret udvikles og beskrives på baggrund af erfaringerne på de to tidligere skoler. At der inden udgangen af skoleåret er udarbejdet en beskrivelse af de ydelser, der ligger indenfor kompetencecentrets område. IT og medier Der er udarbejdet en IT og mediehandleplan for kommunens skolevæsen. Udmøntningen af denne plan er et af skolens indsatsområder. SIDE 9

10 VIRKSOMHEDSPLAN Brugen af interaktive whiteboards på skolen skal styrkes. At lærerteamet har udarbejdet en evaluering af arbejdet med de interaktive whiteboards i de klasser, hvor de er installeret. At der er udarbejdet en plan for anskaffelsen af interaktive whiteboards på skolen inden udgangen af skoleåret Forældreintra er taget i brug i alle klasser. At Forældreintra inden udgangen af skoleåret er åbnet i alle klasser. Kommunikation På en ny og stor skole er information og kommunikation et af omdrejningspunkterne for at skabe klarhed om og sikre retningen for udviklingen af skolen. Derfor skal der arbejdes på at sikre et højt informationsniveau både internt og eksternt. Medarbejdere og ledelse bruger Personaleintra dagligt i den interne kommunikation. At der er vedtaget retningslinjer i skolens MEDudvalg for anvendelsen af Personaleintra. At 80% af alle ansatte er logget på Personaleintra dagligt (på skoledage). Herstedøster Skoles hjemmeside er en vigtig og levende del af informationen til forældre og andre interesserede. Hjemmesiden er opdateret mindst én gang om ugen på skoleuger. Skolens ledelse informerer løbende om skolens virksomhed til forældrene. At der udgives et Info mindst én gang om måneden til alle skolens forældre. Info foreligger både i en papirversion og på skolens hjemmeside. og så skal vi bare lige finde retningen! SIDE 10

11 VIRKSOMHEDSPLAN Opfølgning For en nystartet skole er der i dens første leveår ingen områder, der kan følges op i traditionel forstand. På alle skolens områder arbejdes der på at beskrive og implementere en ny praksis. Dette kan skematisk deles op i (mindst) tre faser: 1. I første omgang undersøger vi ved at tale med hinanden og fortælle om plejer om den hidtidige praksis på det ene eller andet område har været ens på de to tidligere skoler. 2. Dernæst skal der enten på baggrund af det, man har plejet at gøre på den ene af eller på begge de to skoler beskrives og fastlægges en måde at gøre tingene på. 3. Eller også beslutter vi at se bort fra gamle måder og vaner og går i stedet over til at finde den nye måde, som gælder for Herstedøster Skole. Det betyder, at vi i indeværende skoleår på mange af skolens områder arbejder på at beskrive status og evaluere: Hvad og hvordan har vi gjort før? Hvad var godt og hensigtsmæssigt ved det? Hvad var mindre godt og hensigtsmæssigt ved det? Og endelig: hvad ønsker vi at gøre i fremtiden. Nedenfor opremses en del af de store og små områder hvor denne beskrivelse af status pågår eller skal til at gå i gang: Fleksibel skole fleksibelt skema. Powerkids Familieklasse Lektiecafé Skolebiblioteket Fagudvalgsstrukturen Den kulturelle læseplan ( Kulturkamelen ) Teamsamarbejdet Pædagoger i skolen Skole hjemsamarbejdet Medarbejdernes kvalifikationer Den afdelingsopdelte skole Traditioner Budgetplanen Ordensregler Sorg og kriseplan Principper og retningslinjer i Skolebestyrelsen og MEDudvalget Vi medarbejdere, elever, forældre og ledelse får på denne måde set på hele skolens virksomhed og får givet det arvegods, vi har med os, et grundigt eftersyn. Det er en langvarig og resursekrævende proces, men det er givende og bevidstgørende. Vi spørger os selv og hinanden på disse og mange andre områder: hvordan skaber vi en skole, der er det bedste sted at lære og det bedste sted at være? SIDE 11