Fælles Skolebeskrivelse

Transkript

1 Filstedvejens Skole Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart, hvad Aalborg Kommunale Skolevæsen står for, og hvad der skal være kendetegnende ved alle folker i Aalborg. Gennem 14 temaer med baggrundsbeskrivelser og 89 handlepunkter under overskriften " vi på Aalborgs r" beskrives praksis på Aalborgs r. På sigt skal n leve op til alle handlepunkter. Hvert enkelt punkt er vurderet på n: Gør vi sådan på vores, eller gør vi ikke? Skolen har selv afgjort, hvilket fora denne vurdering skal foregå i. Når det for et punkt gælder, at der på n er en bred accept af, at "sådan gør ", sættes et "". Når dette ikke er tilfældet, sættes et "!". Nedenstående oversigt viser ns eget øjebliksbillede pr. 1. april 2006 og er udgangspunkt for fremtidig indsats. For hvert handlepunkt, der er markeret med "!", er der i planen opstillet mål og delmål, og der er angivet konkrete handleplaner for, hvordan n på sigt vil leve op til de kommunale krav. I planen er der også beskrevet, hvordan og hvornår n vil evaluere den enkelte handleplan. Oversigten er således en dynamisk størrelse. Hvis der er handlepunkter, som n først realiserer i den næste plansperiode ( ), er dette angivet i planen med begrundelse. Når det gælder punkter, der er markeret med "" i det elektroniske skema, er der ikke nødvendigvis nærmere redegørelse i planen.

2 1. Faglighed vi på Aalborgs r A. Skoleledelsen sikrer, at der udarbejdes årsplaner, hvor undervisningens mål, indhold og evaluering beskrives, og at årsplanerne bruges som et aktivt redskab. B. Skoleledelsen sikrer, at der på baggrund af faghæfterne med Fælles Mål løbende tages initiativer til at styrke den faglige og pædagogiske indsats i både fagteam og team omkring elevgrupper. C. I forskellige kollegiale fora sættes vidensdeling og kompetenceudvikling samt didaktiske, faglige og tværfaglige diskussioner på dagsordenen. D. De faglige mål gøres altid tydelige for eleverne. E. Individuelle faglige mål og opfølgninger herpå indgår i elevsamtalerne. F. Elevernes forskellige måder at lære på tilgodeses med respekt for fællesskabet, og der anvendes varierede undervisningsformer og -midler. G. Skolens undervisningsmidler og it-udstyr sikrer elevernes og medarbejdernes adgang til relevant og opdateret viden.

3 2. Personlig og social udvikling vi på Aalborgs r A. I teamenes årsplaner er der opstillet mål og handleplaner for elevgruppers udvikling og sociale liv. _11/1-07 B. Forældrene inddrages i udarbejdelsen af mål og handleplaner for elevgruppers personlige udvikling og sociale liv. C. Både de personlige og de sociale mål er tydelige for eleverne, som inddrages aktivt i opstillingen af målene og valgene af vejene til at nå målene. D. I elevsamtaler og -hjem-samtaler indgår drøftelser om den enkelte elevs personlige og sociale udvikling samt trivsel. E. Personlige, sundhedsmæssige og trivselsmæssige problemer hos eleverne tillægges straks opmærksomhed og fører til handling hos de nære voksne - typisk forældrene, lærerne og pædagogerne - samt om nødvendigt ledelsen, kompetencecentret, trivselsgruppen og teamet. F. Den enkelte har tydelige og synlige principper for samvær, adfærd og sprogbrug. G. Den enkelte understøtter elevrådsarbejdet og elevernes inddragelse i relevante råd og udvalg på en måde, så eleverne har reel medindflydelse og medansvar.

4 3. Undervisningens organisering vi på Aalborgs r A. Lærerne og pædagogerne, der deltager i undervisningen, planlægger og tilrettelægger i samarbejde med eleverne undervisningen på en sådan måde, at den tager udgangspunkt i såvel klassens behov og niveau som den enkelte elevs behov og forudsætninger. B. Teamene redegør i deres årsplaner for de overordnede mål og planer for undervisningens organisering. C. Der skabes varierende undervisnings- og læringsmiljøer, der understøtter og fremmer den ønskede undervisning og læringsmålene. D. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt med udgangspunkt i undervisningens indhold, og der kan indgå f.eks. kursusuger med fag-fagligt indhold, projekter, tværfaglige forløb og fordybelsesperioder. E. Holddeling anvendes som et pædagogisk princip, hvor det er relevant, således at eleverne støttes og udfordres tilstrækkeligt. F. Lærerne udarbejder skriftlige undervisningsplaner - for elevgrupper eller enkeltelever - og tilgodeser dermed eksempelvis særlige behov, styrkesider, interesser, kønsforskelle, elevernes forskellige intelligenser og læringsstile. G. Pædagogerne deltager i undervisningen i star

5 ten både m.h.t. faglig understøttelse og socialpædagogisk bistand.

6 4. Evaluering vi på Aalborgs r A. I planen redegøres for evalueringer af ns indsatsområder og opfølgningen herpå. B. Den enkelte vedtager strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af under visningen evalueres. C. Den enkelte lærer og det enkelte team anvender relevante evalueringsformer og -metoder i den daglige praksis. D. I relation til trinmålene i fagene redegøres der i planerne og teamets årsplaner for formen, omfanget og hyppigheden af evaluering og dokumentation. E. Evaluering af elevernes faglige, personlige og sociale udvikling sker i samarbejde med eleverne og forældrene og inddrages i dialogen med disse.

7 5. Trivsel vi på Aalborgs r A. I forhold til bekymringsbørn har hver en trivselsgruppe, som er det tværfaglige og tværsektorielle forum, hvor der samarbejdes om det enkelte barn eller grupper af børn med henblik på en belysning af problemstillinger og en forebyggende indsats. B. Den enkelte og børnehaverne har samarbejdsaftaler for at lette barnets overgang til n, få afklaret de gensidige forventninger og sikre kontinuiteten i barnets liv. C. Den enkelte har en plan til forebyggelse og imødegåelse af mobning. Elevrådet involveres i dette arbejde. Mobbehandleplanerne skal revideres mindst hvert andet år, og der rapporteres om mobbeindsatsen til Skoleforvaltningen en gang om året. D. Den enkelte har en omsorgsplan, der anvendes, når en elev eller medarbejder i n udsættes for en traumatisk livssituation. Planen tager højde for forskellige kulturer på rne. E. Den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering af de æstetiske, fysiske og psykiske forhold for eleverne gennemføres hvert tredje år. F. Ved skift foregår der vidensdeling mellem afgivende og modtagende.

8 6. Sundhed vi på Aalborgs r A. Den enkelte arbejder med børnenes sundhed i n. Konkret bliver der taget initiativ til en øget indsats på følgende områder: Børnenes fysiske tilstand, frikvartersaktiviteter, ergonomi, kostvaner, mere bevægelse i hverdagen samt idræt og leg i DUSen. B. Den enkelte har udarbejdet en strategi til sikring af gode kostvaner for eleverne. Strategien indeholder to elementer: Information og oplysning om gode og ernæringsrigtige spisevaner samt et tilbud om sund mad til eleverne. C. Elevernes motoriske niveau bliver iagttaget allerede fra børnehaveklassen, og elever med dårligt udviklet motorik bliver understøttet i arbejdet med at forbedre den i og DUS. D. Hver har et miljøråd, som koordinerer den fælles indsats for, at n kan blive en miljøbevidst og grøn. 11/1-07

9 7. Informationsteknologi vi på Aalborgs r A. Der skal ske en planlagt og kontinuerlig udskiftning af computere på n, så der til stadighed er en tilstrækkelig mængde tidssvarende udstyr til alle de pædagogiske opgaver. B. Skolen er opkoblet i netværk med adgang til internettet samt lokale og landsdækkende pædagogiske konferencer. C. Skolen tager initiativ til at integrere Junior PC-kørekort i den normale undervisning. D. Skolens pædagogiske personale har nem adgang til at bruge it ved forberedelsen af undervisningen. E. Alle lærere i Aalborg har det pædagogiske it-kørekort. Nye lærere tilbydes uddannelsen. Pædagoger i DUS har mulighed for at erhverve sig SFO-it-kørekort. F. På alle r er der pædagogiske it-vejledere, der har til opgave at inspirere og støtte det pædagogiske personale og ns ledelse med integrationen af it i undervisningen.

10 8. Børn med særlige behov vi på Aalborgs r A. Forældrene inddrages som en aktiv og ligeværdig part i indsatsen i forhold til børn med særlige behov. B. Kompetencecentret er det overordnede omdrejningspunkt for ns samlede indsats over for børn med særlige behov. Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med PPR. C. Kompetencecentret har særlig fokus på barnets ressourcer såvel i den forebyggende og foregribende som i den indgribende indsats. D. Skolen tilrettelægger i samarbejde med PPR en målrettet og fleksibel undervisning til børn med særlige behov. Der udarbejdes handleplaner og individuelle undervisningsplaner. E. På møder sparrer n løbende med PPR s tværfaglige team omkring den forebyggende og foregribende indsats.

11 9. Tosprogede vi på Aalborgs r A. Integrationsindsatsen tager udgangspunkt i og har til formål at fremme elevernes samlede tosprogede og tokulturelle kompetencer. Eleverne integreres derfor så vidt muligt i sproghomogene grupper på distriktsn. B. Udvidet samarbejde med tokulturelle forældre understøtter et ligeværdigt -hjem-samarbejde byggende på gensidig respekt og forældrenes aktive medvirken. C. Skolens kompetencecenter fungerer som videnscenter for undervisning i dansk som andetsprog og ns integrationsindsats. D. Der er sammenhæng mellem den målrettede undervisning i dansk som andetsprog og det faglige indhold i klassens undervisning, således at elevernes mulighed for ligeværdig deltagelse i og udbytte af undervisningen styrkes. E. Der er sammenhæng mellem integrationsindsatsen i undervisnings- og fritidsdel. F. Skolen arbejder målrettet og kvalificeret med løbende vurdering af den enkelte elevs behov, individuelle handleplaner og evaluering af indsatsen.

12 10. DUS - ns fritidsdel vi på Aalborgs r A. DUS-tilbuddet er dels et selvstændigt fungerende fritidstilbud og dels en integreret del af ns virksomhed, idet pædagogfagligheden er obligatorisk repræsenteret i ns undervisning. B. DUSens fritidspædagogiske indsats består i at tilbyde udviklende samvær og aktiviteter. C. DUSens socialpædagogiske indsats består i at tilbyde aktiviteter, der understøtter børnenes personlige og sociale udvikling ved målrettet at følge den enkelte og fællesskabets udvikling. D. Der arbejdes efter principperne i "Indholdsplan for DUS". E. Der arbejdes med årsplaner og udviklingsplaner for det enkelte barn eller grupper af børn. Disse er koordineret med ns undervisningsdel. F. Skole-hjem-samarbejdet koordineres mellem ns undervisningsdel og fritidsdel.

13 11. Forældrene vi på Aalborgs r A. Skolebestyrelsen fastlægger fælles principper for og krav til ns samlede virksomhed og til samarbejdet mellem og hjem. Disse principper og krav evalueres og opdateres løbende. B. Skolen og forældrene drøfter og fastlægger løbende gensidige forventninger både i bestyrelsen og på klasseniveau. 11/1-07 C. De enkelte team og klasseforældrerådene tager på klasseniveau konkrete initiativer for at stimulere og udvikle hjem-samarbejdet. D. Den enkelte har principper og retningslinjer for, hvordan forældrene orienteres om og som medansvarlige inddrages i indsatsen vedrørende elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. E. Ved starten er der et særligt fokus på forældrenes inddragelse, ansvar og forpligtelser. F. Den enkelte har et højt skriftligt og mundtligt informationsniveau mellem og hjem. G. Skolerne afholder Åbent Hus-arrangement hvert år i uge 39.

14 12. Medarbejderne vi på Aalborgs r A. Lærere og pædagoger arbejder i (selvstyrende) team i og omkring undervisningen. Teamet har kompetencen til at tilrettelægge, planlægge, gennemføre og evaluere samtlige opgaver i henhold til de opstillede mål. B. Der udarbejdes uddannelsesplaner for samtlige medarbejdere på n. C. Alle nyansatte lærere og børnehaveklasseledere har en mentor det første ansættelsesår. D. Alle nyuddannede lærere gennemfører et introduktionsforløb og tildeles timer til individuel anvendelse det første ansættelsesår. E. Den enkelte omsætter Aalborg Kommunes personalepolitik til lokale forhold med henblik på at fremme personalets trivsel. F. Der gennemføres årligt medarbejder- og teamudviklingssamtaler. G. Medarbejderne holder sig fagligt, pædagogisk og itmæssigt ajour.

15 13. Ledelsen vi på Aalborgs r A. Ledelsesstrukturen bygger på teamledelse med lederen som ns pædagogiske leder. B. Skolens ledelsesteam består af en leder, en viceinspektør, evt. en afdelingsleder, og en DUSfællesleder. C. Alle nyansatte ledere deltager i introduktionsforløb og tilbydes en mentor. D. Alle ledere gennemfører eller har gennemført videreuddannelse til mindst diplomniveau inden for fag eller funktionsområder af relevans for deres ledelsesfunktion. E. Alle ledere gennemfører grunduddannelsen i ledelse på Center for Offentlig Kompetenceudvikling (Den Kommunale Høj). F. Som en del af den gældende uddannelsespolitik for ledere udarbejdes der individuelle uddannelsesplaner for alle ledelsesmedlemmer. G. Skoleledelsen på den enkelte indgår aktivt i netværk, hvor der samarbejdes om vidensdeling og udvikling.

16 14. Fysiske rammer vi på Aalborgs r A. Der arbejdes målrettet efter principperne for "fleksible læringsmiljøer". B. Skolen opdeles i naturlige organisatoriske og fysiske enheder. C. Pædagogisk Servicecenter er placeret centralt på n. D. Skolen etablerer arbejdspladser til medarbejderne. E. Skolen indtænker fleksible og tværfaglige værkstedsmuligheder ved indretning af faglokaler samt gør brug af mobile faciliteter. F. Der er bred gensidig lokaleudnyttelse mellem undervisningsdel og fritidsdel. G. Skolen indretter gange og andre "sekundærarealer" funktionelt. H. Skolen medtænker udearealerne i det pædagogiske virke og i trivselsøjemed. I. I forbindelse med byggeaktivitet nedsættes der byggeudvalg med deltagelse af relevante interessenter heriblandt elever.