Beslutninger: Borgerserviceudvalget den 9. februar 2005 kl i Raadsalen

Transkript

1 Beslutninger: Borgerserviceudvalget den 9. februar 2005 kl i Raadsalen Åben Fraværende: Carsten Cederholm deltog i mødet i stedet for Allan Madsen Mødet slut kl.: Indhold Orientering og efterretning...1 Sager til behandling Virksomhedsplan for bofællesskaber og Værestedet Samarbejdet med Sprogcenter Nordsjælland i Økonomirapportering vedr Udgifter til hjælpemiddelområdet Slangerup s bidrag til redegørelse til det Regionale Udviklingsråd 2004 angående grundtaksten...10 Eventuelt...11 Orientering og efterretning a. Informationer fra rnes Landsforening Andre nyheder, publikationer m.v. på KL s hjemmeside. 1 b. Referater/dagsordener c. Indbydelser til møder, kurser m.v. d. Diverse om Slangerup e. Diverse informationer Sager til behandling 1. Virksomhedsplan for bofællesskaber og Værestedet SAG NR.:

2 jyfr Sagsfremstilling Slangerup har to kommunale bofællesskaber med i alt 17 beboere. Det ene ligger på Kongshøj Alle og har 4 beboere, og det andet ligger i Møllehaven og har 13 beboere. Værestedet er et aktivitets- og værested for borgere, der er psykisk syge og for borgere med erhvervet hjerneskade. Værestedet danner desuden rammen for en klub Café Regnbuen - for udviklingshæmmede borgere. Bofællesskaberne, Værestedet og Café Regnbuen har en fælles leder. Værestedet har derudover en daglig koordinator af opgaverne. Begrundelse for at etablere bofællesskaberne og Værestedet som en virksomhed: - Ledelsen af driften af området er delegeret til lederen, der har budgetansvar, personaleledelse samt ansvar for videreudvikling af området - Der er nedsat et beboer-råd i bofællesskaberne og der sikres så stor brugerindflydelse som muligt i Værestedet og Café Regnbuen - Området udvikles løbende, og der er behov for at udarbejde mål og vurdere resultater systematisk både af forvaltningen og politisk Bofællesskaberne og Værestedet har udarbejdet en virksomhedsplan, der her forelægges til godkendelse i Borgerserviceudvalget. Økonomi Der er ikke i sig selv økonomi forbundet med etablering af bofællesskaberne og Værestedet som en kommunal virksomhed. Vurdering Det vurderes, at være en fordel for politisk styring af området, at det bliver en kommunal virksomhed. Indstilling Borgerserviceudvalget godkender at bofællesskaberne og Værestedet bliver en virksomhed. Vedlagte forslag til virksomhedsplan godkendes. Tidligere indstilling/beslutning 2

3 Beslutning Borgerserviceudvalget den 9. februar 2005 Godkendt som indstillet. Fremsendes til Byrådet til orientering. 2. Samarbejdet med Sprogcenter Nordsjælland i 2004 SAG NR.: flsa Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsafdelingen visiterer som udgangspunkt alle borgere, der ikke er kompenseret for dansk til danskundervisning til sprogcentret. Målgruppen har en fællesnævner, nemlig ingen eller manglende danskkundskaber. Det kan være borgere, der: - har boet i Danmark i flere år, men ikke har tilstrækkelige danskkundskaber til at blive udsluset i det ordinære arbejdsmarked eller uddannelsessystem. - er kommet til landet som flygtninge eller familiesammenførte og lignende. - er dansk født/dansk statsborger, men har været væk fra Danmark i lang tid og derfor har brug for at lære dansk - er kommet til landet som selvforsørgere og har midlertidigt ophold af beskæftigelsesmæssige eller uddannelsesmæssige grunde. Tilbudet om danskundervisning er ikke aldersbegrænset, og kan i princippet bruges af alle fra 18 år og opefter. Studieordningen Den 1. januar 2004 trådte en ny lov (lov nr. 375 af 28. maj 2003) om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i kraft. Med loven gennemførtes betydelige ændringer bl.a. med hensyn til uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse. Begrebet Danskundervisning blev omdøbt til danskuddannelse. Og indholdet af danskuddannelse blev ændret og defineret centralt. - Den nye uddannelsesmodel omfatter tre uddannelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. - Hver uddannelse er opdelt i 6 moduler med klare mål og afsluttes med en centralt stillet prøve. - På Danskuddannelse 3, der tilrettelægges for kursister med en mellemlang eller lang skoleog uddannelsesbaggrund er der mulighed for at afslutte uddannelsen på to niveauer efter henholdsvis modul 5 og modul 6. På de to øvrige uddannelser er der alene en afsluttende prøve efter modul 6. 3

4 - Oprykning fra et modul til næste modul sker efter gennemført intern modultest. - I danskuddannelserne indgår særligt tilrettelagt undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark. - Hver uddannelse er samlet normeret til 1,2 årsværk, hvor et årsværk svarer til en arbejdsbelastning på 37 timer pr. uge i 46 uger. - Det forudsættes, at uddannelserne tilrettelægges, så en fuld uddannelse kan gennemføres indenfor 3-årige periode. Arbejdsmarkedsafdelingen visiterer alle borgere, som har brug for at få danskundervisning til Sprogcentret i første omgang. Disse kursister bliver screenet af Sprogcentret for deres danskkundskaber. Resultatet af denne screening afgør, hvilken danskuddannelse og hvilket modul er passende til den konkrete person. I langt de fleste tilfælde kan Slangerup benytte sig af Sprogcentrets tilbud. Som regel går der højst to uger fra visitationstidspunktet til holdplaceringen finder sted. Nordsjællands sprogcenter har formmiddags- og aftenundervisning. Såfremt en kursist kun kan modtage undervisning i eftermiddagstimer (f.eks. som følge af beskæftigelse i dagtimerne), visiteres vedkommende til en anden sprogskole. Det samme gæler for de kursister, der ønsker at modtage særlig undervisning såsom intensiv undervisning (Turbohold). Årsagen til at Nordsjællands sprogcenter ikke har nogle eftermiddagshold er, at der ikke har være kursister nok til at der kan dannes et hold (min. 12 personer). Sprogcentret sender månedlige rapporter om kursisternes progression. Sammen med udarbejdelse af læringsplaner er disse rapporter en del af udbyderens oplysningspligt til den henvisende myndighed. Herudover kan der afholdes møder vedr. enkelte kursister, når der viser sig behov herfor. Derudover afholdes der møder pr. kvartal mellem kommunens rådgivere og Sprogcentrets folk (lærere, vejledere og chefer), hvor man både drøfter enkelt sager og generelle oplysninger. Antal kursister i året 2004 Sprogcentrets årsopgørelse for 2004 viser, at antallet af kursister henvist fra Slangerup kommune så således ud: 1. kvartal: 27 personer 2. kvartal: 15 personer 3. kvartal 17 personer 4. kvartal 13 personer Den store forskel mellem første og andet kvartal skyldes, at fire personer er kommet i uddannelse, to er kommet i arbejde, fire er flyttet/udvandret, og to er syge. Indstilling Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Tidligere indstilling/beslutning 4

5 Beslutning Borgerserviceudvalget den 9. februar 2005 Taget til efterretning. 3. Økonomirapportering vedr SAG NR.: clch Indledning Der er udarbejdet regnskabsrapport for 2004 pr. ultimo januar Af et samlet budget på netto 75,7 mio. kr. er der forbrugt netto 78,5 mio. kr., svarende til godt 103% af budgettet. Sagsfremstilling Regnskabsrapporten udviser et foreløbigt merforbrug på ca. 2,7 mio. kr. i Der udestår imidlertid en endelig afregning af statsrefusioner, samt en endelig mellemkommunal afregning vedr. bofællesskaberne (Møllehaven og Kongshøj Allé). Disse afregninger vil reducere det samlede merforbrug på udvalgets område med ca. 0,9 mio. kr., hvorefter det samlede merforbrug vil være 1,8 mio. kr. At der i modsætning til hvad der blev forudsagt ved økonomirapporteringen pr. 31/ ender med at blive et merforbrug på udvalgets område skyldes tre forhold: Som følge af den måde datas økonomisystem rent teknisk fungerer på, registreres lønudgiften vedr. bagudlønnede først i økonomisystemet 2-3 dage inde i den efterfølgende måned. F.eks. konteres lønnen vedr. december 2004 først den 3. januar 2005 på Borgerserviceudvalgets driftskonti. Regnskabsrapporterne til udvalget produceres som regel den første i måneden. Det betyder, at den seneste måneds løn vedr. de bagudlønnede ikke kommer til at indgå i regnskabsrapporten. Der vil således hele tiden være en måneds efterslæb på lønudgifterne i de regnskabsrapporter, der forelægges udvalget. Det samme gør sig gældende for regnskabsrapporten pr. 31/ Efterslæbet udgør ca. 1,3 mio. kr. Der vil blive taget højde herfor i forbindelse med fremtidige regnskabsrapporter til udvalget. Herudover er der i supplementsperioden for 2004 (d.v.s. januar 2005) bogført udgifter til boligydelse vedr. december 2004 på netto i alt 0,2 mio. kr. Ultimo 2004 henstod beløbet på en mellemregningskonto og indgik derfor ikke i regnskabsrapporten vedr. Borgerserviceudvalget. 5

6 Endelig er der i supplementsperioden bogført 0,3 mio. kr. på Borgerserviceudvalgets driftskonti (løn til plejefamilier). Beløbet henstod ultimo 2004 på fejlkonto og indgik derfor ikke i regnskabsrapporten vedr. Borgerserviceudvalget. Samlet set forventes altså et merforbrug på Borgerserviceudvalgets område på 1,8 mio. kr. Merforbruget relaterer sig primært til følgende områder: Forebyggende foranstaltninger (merforbrug netto 2,0 mio. kr.) Hjælpemidler (merforbrug netto 1,0 mio. kr.) Løntilskud til fleksjob (merforbrug netto 0,9 mio. kr.) Kontanthjælp (merforbrug netto 0,4 mio. kr.) Kontaktperson og ledsageordning (merforbrug 0,4 mio. kr.) På en række områder har der været mindreforbrug. Det drejer sig især om Plejefamilier (mindreforbrug 1,0 mio. kr.) Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (mindreforbrug netto 1,0 mio. kr.) Værestedet (mindreforbbrug 0,7 mio. kr.) Observationsskoler (mindreforbrug 0,6 mio. kr.) Herudover har der på en række andre områder i mindre grad været afvigelse mellem budget og regnskab. Vurdering Som tidligere redegjort for på udvalgsmødet i januar måned skyldes merforbruget vedr. forebyggende foranstaltninger for en dels vedkommende ekstraordinære situationer. Der er således ikke tale om et permanent skred i udgifterne til forebyggelse. I denne sammenhæng bemærkes det endvidere, at anbringelser af børn og unge har været ca. 1 mio. kr. mindre end budgetteret, hvilket må tilskrives en intensiv forebyggende indsats. Udgifterne til hjælpemidler giver anledning til en nærmere analyse, jf. andet punkt på denne dagsorden. Endelig kan det konstateres, at udgifterne til fleksjob er vokset kraftigt i Der vil på udvalgets møde i marts måned 2005 blive forelagt en nærmere analyse af dette område. Indstilling Det indstilles at udvalget tager orienteringen til efterretning,. Tidligere indstilling/beslutning 6

7 Beslutning Borgerserviceudvalget den 9. februar 2005 Taget til efterretning. 4. Udgifter til hjælpemiddelområdet 2004 SAG NR.: clch Indledning Udgifterne til hjælpemiddelområdet har i 2004 oversteget det budgetterede, hvilket giver anledning til en nærmere analyse af området. Hjælpemiddelbiler er ikke omfattet af analysen, idet amtet står for den fulde finansiering af disse. Sagsfremstilling Overordnet set kan hjælpemiddelområdet inddeles i fem hovedudgiftsområder: 1. Ortopædiske hjælpemidler (Korsetter, bælter, sko, indlæg, skinner) 2. Inkontinens hjælpemidler 3. Stomi hjælpemidler 4. Andre hjælpemidler (Injektions- og testmateriale til diabetikere, brystproteser, teleslyngeanlæg, kørestole, senge, boligindretninger m.m.) 5. Plejevederlag Det gælder generelt set for hjælpemiddelområdet, at kommunens muligheder for at justere på serviceniveauet er yderst beskedent. Kriterier for tildeling af hjælpemidler er udførligt fastsat i bekendtgørelse og vejledning. Faktiske og budgetterede udgifter på hjælpemiddelområdet fremgår af nedenstående figur: 7

8 Hjælpemidler 2004: Budget og regnskab Regnskab 2004 Budget 2004 Ortopædiske hjælpemidler Inkontinens Stomi Andre hjælpemidler Plejevederlag Samlet set er udgifterne til hjælpemiddelområdet steget fra 2,2 mio. kr. i 2003 til 2,8 mio. kr. i Udgifterne fordelt på de fem hovedområder i henholdsvis 2003 og 2004 fremgår af nedenstående figur: 8

9 Udgifter til hjælpemidler 2003 og Ortopædiske hjælpemidler Inkontinens Stomi Andre hjælpemidler Plejevederlag Som det fremgår af figuren er det særligt på to områder udgifterne har været i stigning. For det første drejer det sig om Andre hjælpemidler, der som nævnt ovenfor dækker over en lang række forskellige typer af hjælpemidler, og for det andet drejer det sig om Plejevederlag. Andre hjælpemidler: Udgifterne til Andre hjælpemidler er steget fra 1,1 mio. kr. i 2003 til 1,3 mio. kr. i 2004, hvilket kan tilskrives markante stigninger i udgifterne dels til elektriske kørestole og dels til injektions- og testmateriale til diabetikere. For så vidt angår udgifter til injektions- og testmateriale til diabetikere er udgifterne steget fra ca kr. i 2003 til ca kr. i Antallet af type I- diabetikere (patienter i insulin-behandling) er steget fra 60 til godt og vel 80. Også på landsplan ses en stigning i antallet af type-i diabetikere. Også blandt børn ses en markant stigning i antallet af type-i diabetikere. Udgifterne til type-i diabetikernes hjælpemidler er væsentligt højere end til type- II diabetikere.. For så vidt angår udgifterne til elektriske kørestole er udgiften steget fra kr. i 2003 til kr. i Elektriske kørestole er forholdsvis dyre (ca kr.). En mindre stigning i antallet af bevilgede kørestole vil således resultere i en stor stigning i udgifterne. Plejevederlag: I medfør af 103a i Lov om social service kan en person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe en nærtstående med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet, ansættes af kommunen, hvis alternativet er pasning er døgnophold udenfor hjemmet. 9

10 I henhold til 104 i Lov om social service er personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, berettiget til at få godtgørelse for tabt arbejdsindtægt (plejevederlag). Såvel 103a som 104 er forholdsvis nye bestemmelser, der først nu er ved at vinde udbredelse. Der kan således forventes udgifterne på et tilsvarende (og højere) niveau også i de kommende år. Indstilling Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Tidligere indstilling/beslutning Beslutning Borgerserviceudvalget den 9. februar 2005 Taget til efterretning. 5. Slangerup s bidrag til redegørelse til det Regionale Udviklingsråd 2004 angående grundtaksten SAG NR.: jyfr Sagsfremstilling Folketinget har december 2004 vedtaget en lov om videreførelse af overvågningen af grundtakstområdet, der er en fortsættelse af den hidtidige overvågning via de regionale råd. Overvågningen fortsætter til 2007, hvor den erstattes af et udviklingsråd, der skal overvåge kommunalreformen i en 4-årig periode. Efter kommunalreformen i 2007 erstattes grundtakstfinansieringen af en ren kommunal finansiering af det grundtakstfinansierede område. Ifølge grundtakstfinansieringen kan amtet beslutte at medvirke til finansiering af foranstaltninger på udvalgte områder inden for det sociale område, der ligger over en bestemt grundtakst. Amtet har nedsat visitationsudvalg med deltagelse af kommunale repræsentanter, der beslutter om udgiften hører til amtets finansieringsområde. Det Regionale Råd har sendt et spørgeskema til kommunerne. Spørgeskemaet er fremsendt via foreningen og drejer sig om kommunens vurdering af 10

11 - Visitationsproceduren - Samarbejde kommune/amt generelt - amtets rådgivning - amtets forsyningsforpligtigelse - effekten af arbejdet med grundtaksten på det sociale område fagligt og økonomisk - nogle fremadrettede spørgsmål om overdragelse af opgaver fra amt til kommune og de udfordringer, kommunen ser i den anledning. Spørgeskemaet skal sendes til høring i handicaprådet i kommunen, hvis der er sådan et. Slangerup har ikke et handicapråd. Vurdering Det er forvaltningens opfattelse at samarbejdet generelt er meget fint med amtet også i enkeltsager. Krav til visitationsproceduren har medvirket til at sikre øget faglig kvalitet i arbejdet og øget opmærksomhed på de økonomiske konsekvenser af foranstaltninger sammenlignet med kvalitet. I forbindelse med kommunalreformen vurderer forvaltningen - at der er behov for at afgøre, hvilke af amtets institutioner kommunerne har behov for at regionen driver fremover - at det er væsentligt at finde en løsning så den ekspertise amtet i dag råder over på særlige områder f.eks. handicapområdet, fortsat vil være tilgængelig for kommunerne - at borgere med misbrug, der ikke ønsker behandling kan få et tilbud om ophold enten på forsorgshjem eller andet. Ingen institutioner vil modtage dem og de har ofte vanskeligt ved at tilpasse sig almindelige boligmiljøer. Indstilling Det indstilles at udfyldning af spørgeskemaet tages til efterretning Tidligere indstilling/beslutning Beslutning Borgerserviceudvalget den 9. februar 2005 Taget til efterretning Eventuelt