Kandidatuddannelse i politik og international forvaltning Roskilde Universitet

Transkript

1 Kandidatuddannelse i politik og international forvaltning Roskilde Universitet Ny uddannelse, 2013

2 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 17 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i politik og international forvaltning Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i politik og international forvaltning Tekst til uddannelsesguiden.dk

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i politik og international forvaltning består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Jonas Hinnfors er professor i statskundskab. Hinnfors underviser inden for emneområderne komparativ politik og metodebrug (på alle niveauer). Forskningsmæssigt beskæftiger Hinnfors sig med socialdemokratiet, immigrationspolitik, partier (partiadfærd), ideologi og velfærdsstater. Han er tidligere studierektor på det Statsvetenskapliga institutionen på Göteborgs Universitet. Hinnfors er desuden formand for Statsvetenskapliga Förbundet (SWEPSA) og tilknyttet University of Stirling, Politics Division som Senior Research Fellow. Aftagerrepræsentant Asger Andreasen er chefrådgiver for Danske Regioner og er uddannet fra Aarhus Universitet, hvorfra han har en kandidatgrad i statskundskab med supplerende sidefag i fransk. Andreasen er daglig leder af Danske Regioners EU-kontor. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 6. september 2013 vedrørende aftagerdialog og uddannelsens indhold. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 27. september 2013 Høringssvar modtaget 9. oktober 2013 Høringssvaret har ikke medført ændringer i kriterievurderingerne. Sagsbehandling afsluttet 30. oktober 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. november

6 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidat i politik og international forvaltning på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Det er vurderingen, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), da beskæftigelsen for beslægtede uddannelser ikke tegner et entydigt positivt billede af, om der er behov for uddannelsens dimittender, men at aftagerne har givet udtryk for, at der er behov for denne uddannelses profil på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har haft en tilstrækkeligt solid proces, hvor universitetets øverste ledelse (dekanat, rektorat) også har været inddraget. Universitetet har haft dialog med tilstrækkeligt relevante, eksterne aftagere, der har bidraget til universitetets udviklings- og behovsafklaringsproces. Ledigheden for eksisterende, beslægtede uddannelser tegner ikke et entydigt positivt billede, men aftagerne har i overvejende grad givet udtryk for, at uddannelsen i international politik og forvaltning adskiller sig fra de eksisterende, beslægtede uddannelser gennem sit fokus på det kommunikative og praksisrettede perspektiv, og at der er behov for dimittenderne fra denne type uddannelse på arbejdsmarkedet. Derudover har panelet vurderet, at uddannelsen fremstår som en velgennemtænkt og sammenhængende uddannelse, hvis samlede tilrettelæggelse understøtter kompetenceprofilen og niveauet. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsen bygger på et bredt, solidt forskningsmiljø inden for uddannelsens fagområder. Endeligt er det vurderingen, at universitetet har et kvalitetssikringssystem, der er velfungerende, og som vil kunne medvirke til fremover at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 6

7 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen skal udbydes i Roskilde Sprog Undervisningen vil foregå på engelsk Hovedområde Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 50 første år, stigende til årligt Uddannelsen ønskes udbudt første gang September 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Uddannelsen erstatter følgende eksisterende uddannelse: Public Administration with Specialisation in European Union Studies (EU-studier) på Roskilde Universitet. Uddannelsen erstattes helt. 7

8 Uddannelsens kompetenceprofil Viden - Solid viden om og evne til selvstændigt at reflektere over de nyeste og mest holdbare videnskabelige teorier og metoder inden for feltet international offentlig administration og politik, dvs. inden for offentlig administration med et tværdisciplinært fokus, der omfatter politik, økonomi, sociologi og jura i relation til forvaltning og administration. - Dybdegående viden om og forståelse for de institutionelle rammer for offentlig administration og politik, der finder sted på og på tværs af det lokale, nationale, interregionale og internationale niveau. - Kende og forstå forskningsbaseret viden om, hvordan nationale og internationale offentlige og private organisationer fungerer, hvordan de samarbejder, og hvorledes dette samarbejde kan fremmes og styres på tværs af forvaltningsniveauer, lande-, sektor-, ressort- og kulturelle grænser. Færdigheder - Analytiske færdigheder: o evne til at analysere forhold relateret til international og europæisk offentlig administration og politik ved hjælp af relevante teorier og ved hjælp af såvel kvantitative som kvalitative metoder - Kommunikative færdigheder: o evne til at argumentere og skabe opmærksomhed omkring forskningsbaseret viden, konklusioner og perspektiver på en relevant måde til forskellige målgrupper, såsom beslutningstagere, akademikere, praktikere og samarbejdspartnere i situationer, hvor forvaltningsniveauer, lande-, sektor-, ressort- og kulturgrænser mødes og brydes. o IPAP-kandidater skal evne at udfærdige både korte og præcise tekster, der tydeliggør et temas væsentligste opmærksomhedspunkter, såvel som længere velargumenterede og veldokumenterede arbejder. o IPAP-kandidater vil have trænet disse færdigheder på engelsk og med daglig kontakt til medstuderende fra andre sprogområder og kulturelle baggrunde. - Personlige færdigheder: o evne at tage ansvar for egen professionel udvikling og kritisk reflektere over egen professionelle position og rolle Kompetencer - Formå at indgå i gruppearbejde på en konstruktiv, reflekteret og systematisk måde. - Formå at engagere sig i og bidrage til styring og udvikling af løsninger på offentlige problemstillinger, der går på tværs af forvaltningsniveauer, lande-, sektor-, ressort- og kulturgrænser. - Formå at identificere og have forståelse for institutionelle og kulturelle forskelle og evne til at manøvrere professionelt i sådanne komplekse sammenhænge. - Formå at bidrage til styring og ledelse af projekter, der adresserer offentlige problemstillinger, der krydser forvaltningsniveauer, lande-, sektor-, ressort- og kulturelle grænser og inddrager offentlige og private organisationer, der ligeledes opererer i dette krydsfelt. (Studieordning, s. 3-4) 8

9 Uddannelsens struktur (Studieordning, s. 5) Metode- og færdighedskursus 1 og 2 vælges indenfor følgende gruppe af kurser: - Cross-border project management (5 ECTS) - International Negotiation Techniques (5 ECTS) - International Policy Analyses Methods (5 ECTS) - EU Funding opportunities multi-level regional policies and politics (5 ECTS) Den studerende vælger hvilke to af ovenstående kurser, som gennemføres. (Studieordning, s. 5) Valgkursus 1 og 2 vælges indenfor følgende gruppe af kurser: - Management in National and International Public Organisations (5 ECTS) - International Law and Organisations (5 ECTS) - The Political Economy of the EU (5 ECTS) - Welfare States in a Globalised World (5 ECTS) Den studerende vælger hvilket af ovenstående to kurser som gennemføres. (Studieordning, s. 6) 9

10 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Universitetet har i slutningen af 2011 set et behov for en uddannelse, der både beskæftiger sig med de transnationale problemstillinger, der i stigende grad går på tværs af offentlige og private sektorer, nationer og internationale organisationer, og samtidig tilbyder et større element af praksiserfaring og udlandsophold end eksisterende uddannelser. Derfor vil universitetet nedlægge den eksisterende uddannelse i EU-studier og erstatte den med den ansøgte uddannelse. På baggrund af dette behov har universitetet udviklet uddannelsen med inddragelse af interne og eksterne interessenter. De interne interessenter i form af studienævnet på Institut for Samfund og Globalisering, RUC s centrale uddannelsesudvalg (UDDU), Akademisk Råd og rektor er inddraget i en proces, der er forløbet fra juni 2012 til april De eksterne interessenter i form af et aftagerpanel og andre aftagere er inddraget i en proces, der er forløbet fra november 2012 til februar Dialogen med de eksterne interessenter bestod af drøftelser med aftagerpanelet, semistrukturerede interview med 15 udvalgte aftagere (november 2012), en kvantitativ undersøgelse med deltagelse af 52 aftagere (januar 2013) og opfølgende interview med udvalgte aftagere (februar 2013). Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte I uddannelsens kompetenceprofil skriver universitetet blandt andet, at den studerende (...): - [Have] solid viden om og evne til selvstændigt at reflektere over de nyeste og mest holdbare videnskabelige teorier og metoder inden for feltet international offentlig administration og politik, dvs. inden for offentlig administration med et tværdisciplinært fokus, der omfatter politik, økonomi, sociologi og jura i relation til forvaltning og administration. - [Have] evne til at analysere forhold relateret til international og europæisk offentlig administration og politik ved hjælp af relevante teorier og ved hjælp af såvel kvantitative som kvalitative metoder - Formå at engagere sig i og bidrage til styring og udvikling af løsninger på offentlige problemstillinger, der går på tværs af forvaltningsniveauer, lande-, sektor-, ressort- og kulturgrænser. - Formå at identificere og have forståelse for institutionelle og kulturelle forskelle og evne til at manøvrere professionelt i sådanne komplekse sammenhænge. Jobfunktionerne, som dimittenderne skal bestride, er: - administratorer, ledere og politiske rådgivere i offentlige og private organisationer med aktiviteter, der har internationale dimensioner, derunder i offentlige myndigheder på lokalt, regionalt, statsligt, europæisk og internationalt niveau - andre arbejdssteder vil være: NGO er, tænketanke og private virksomheder, der opererer i transnationale sammenhænge. (Ansøgning, s. 3) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. 10

11 Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet nævner en række eksisterende, beslægtede uddannelser: - statskundskab (KU, AU og SDU) - offentlig administration (AAU og RUC) - komparativ politik og velfærdsstudier (SDU) - europæiske studier (CBS og SDU) - Public Management and Social Development (CBS) - en række masteruddannelser (efteruddannelse) inden for socialt arbejde, globalisering og integration og offentlig administration og ledelse - en række udenlandske uddannelser i offentlig administration på eksempelvis Erasmus Universitetet, Paris School of International Affairs, College of Europe m. m. (Ansøgning, s ) Ledigheden for de nært beslægtede uddannelser er: Tabel 1.1 Ledighed 4-19 måneder efter endt uddannelse for beslægtede uddannelser År Politik og administration (AAU) Antal nyudd. Ledighed Offentlig forvaltning (RUC) Antal nyudd. Ledighed Statskundskab (AU) Antal nyudd. Ledighed Statskundskab (KU) Antal nyudd. Ledighed Statskundskab (SDU) Antal nyudd. Ledighed Samfundsvidenskab, Landsplan Ledighed % % % % 29 3 % 3 % % % % % 36 0 % 2 % % % % % 40 5 % 5 % % % % % 50 6 % 5 % Tabel udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af de tilgængelige ledighedstal fra Ledighed på uddannelserne på AAU og på RUC er en anelse højere end ledigheden på det samfundsvidenskabelige hovedområde på landsplan. Ledigheden på uddannelserne på AU og KU er lavere end på hovedområdet. Ledigheden på uddannelsen på SDU er på niveau med hovedområdet. Universitetet skriver, at uddannelsen er nært beslægtet med statskundskabsuddannelser og uddannelserne i offentlig administration, der er nævnt ovenfor. Men de skriver også, at den ansøgte uddannelse adskiller sig fra disse uddannelser ved et specifikt transnationalt og internationalt fokus på moderne forvaltning og en stærk praktisk dimension gennem det udvidede fokus på kommunikative elementer, derunder tekstproduktion. Desuden skal uddannelsen udbydes på engelsk, hvilket også adskiller den fra de nært beslægtede uddannelser. (Ansøgning, s. 10) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen adskiller sig fra de eksisterende, beslægtede uddannelser. Universitetet skriver desuden, at de vil lukke den eksisterende uddannelse i EU-studier, hvis den ansøgte uddannelse oprettes. EU-studier har de senere år haft en studenterbestand på studerende. (Ansøgning, s. 11) Universitetet forventer, at den nye uddannelse vil have et årligt optag på 50 studerende det første år, stigende til studerende de efterfølgende år. (Grundoplysninger) De aftagere, universitetet har været i dialog med i udviklingsprocessen, har givet udtryk for, at der er et specifikt behov for den ansøgte uddannelses øgede fokus på de praktiske og kommunikative dimensioner i uddannelsen. Aftagerne vurderer, at de studerende ikke opnår disse kompetencer i det eksisterende uddannelsesudbud, derunder også uddannelsen i EU-studier. (Bilag 9) Akkrediteringspanelet vurderer, at ledigheden for beslægtede uddannelser ikke viser en entydigt positiv tendens. Akkrediteringspanelet vurderer dog også, at uddannelsen adskiller sig fra de eksisterende, beslægtede uddannelser, og at dialogen med aftagerne har bekræftet universitetet i, at der vil være behov for den ansøgte uddannelse, der skal erstatte den eksisterende uddannelse i EU-studier. 11

12 Akkrediteringspanelet vurderer derfor samlet set, at ledighedstallene for beslægtede uddannelser i nogen grad sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Involvering af interessenter Den samlede involvering af interessenter ser i overbliksform således ud: Tabel 1.2 (Bilag 3) Det centrale uddannelsesudvalg (UDDU) på universitetet har vurderet det samfundsmæssige behov for uddannelsen på baggrund af kompetenceprofil, struktur, indhold, forskning, arbejdsmarkedsrelevans og eksisterende, beslægtede uddannelser. (Bilag 4) På baggrund af dette grundlag har universitetets ledelse besluttet, hvilke uddannelser der skulle arbejdes videre med. Ledelsen har desuden endeligt godkendt ansøgningsmaterialet før indsendelse. De eksterne interessenter er blevet inddraget i flere faser: 15 semi-strukturerede interview er udført sideløbende med en undersøgelse af de efterspurgte kompetencer i aktuelle stillingsannoncer fra 26 potentielle aftagere fra forskellige niveauer af forvaltningssektorer, både offentlig og private (Bilag 5). 12

13 Webbaseret survey blandt 97 potentielle aftagere (Bilag 6 og 7) Opfølgende fokusgruppediskussion med 5 potentielle aftagere (Bilag 8 og 9). De 15 semi-strukturerede interview og undersøgelsen af aktuelle stillingsannoncer har bekræftet universitetet i, at der er et arbejdsmarkedsbehov for de kompetencer, den studerende vil tilegne sig på uddannelsen. Universitetet har sammenskrevet indtrykkene fra denne del af undersøgelsen i et kort notat (Bilag 5). I samme bilag fremgår en skematisk oversigt over kompetencerne, der krævedes i den enkelte, opslåede stilling. Det fremgår dog ikke, hvad aftagerne i denne del af udviklingsfasen konkret har modtaget forud for dialogen, eller hvad de meldt tilbage om uddannelsens relevans. Den webbaserede survey er foretaget blandt 97 potentielle aftagere i form af en beslægtet uddannelses censorkorps. 52 aftagere har svaret. Aftagerne/Censorerne, der har svaret, kommer fra en række forskellige typer af virksomheder og institutioner (antal respondenter i parentes): private virksomheder (typisk konsulentvirksomheder) (19 respondenter) stat (ministerier og statslige institutioner) (18 respondenter) regioner (5 respondenter) kommuner (15 respondenter) NGO er/interesseorganisationer (10 respondenter) internationale institutioner (referer til EU- og FN-systemerne) (2 respondenter) universiteter/læreanstalter (herunder gymnasier) (27 respondenter) (Supplerende dokumentation modtaget 6. september 2013) Panelet bemærker kritisk, at der blot er 2 deltagere blandt de internationale institutioner i undersøgelsen, da det internationale arbejdsmarked er vigtigt for uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer dog samlet set, at aftagerne/censorerne befinder sig i virksomheder/institutioner, der i overvejende grad dækker det erhvervssigte, der fremgår af kompetenceprofilen og af de nævnte jobfunktioner. Det er især de private virksomheder, staten, regionerne, NGO erne/interesseorganisationerne og de internationale institutioner, der udgør et relevant arbejdsmarked for dimittenderne. Deltagerne i surveyen har via et link til uddannelsens hjemmeside haft adgang til beskrivelser af: uddannelsens formål og erhvervssigte (Bilag 7.2) uddannelsens struktur (Bilag 7.3) forskerne, der er involveret i uddannelsens fagelementer (Bilag 7.3) uddannelsens kompetenceprofil sammenholdt med danske kvalifikationsramme (Bilag 7.4) Universitetet har bedt aftageren estimere, hvor meget af virksomhedens/organisationens aktiviteter, der er dækket af uddannelsen. Den største gruppering (40 %) estimerer, at det ligger mellem 5-25 %: 13

14 Tabel 1.3 (Ansøgning, s. 6) Universitetet konkluderer ud fra disse svar, at der vil være behov for uddannelsens kompetencer. Panelet bemærker til dette, at 5-25 % er en bred svarkategori, der også kan dække over meget små procentantal, men anerkender, at de fleste virksomheder/organisationer vil have en bred aktivitetsportefølje, der også dækker andre aktiviteter end de specifikt transnationale, og at undersøgelsen derfor indikerer et vist behov for uddannelsen. Universitetet har også spurgt aftagerne om deres vurdering af relevansen af uddannelsens kurser, hvilket opsummeres i følgende to figurer (Tabel 1.4 og 1.5): Tabel 1.4 (Ansøgning, s. 7) 14

15 Tabel 1.5 (Ansøgning, s. 7) De lavt rangerende kurser er efter dialogen med aftagerne udgået af uddannelsens struktur. Desuden har aftagerne givet udtryk for, at de studerendes mulighed for at komme i praktik i en relevant organisation er vigtigt (33 % svarer essentielt og 50 % svarer vigtigt (Ansøgning, s. 8). Fokusgruppediskussionen med 5 udvalgte aftagere er opsummeret i Bilag 9. Fokusgruppen bestod af aftagere fra Beskæftigelsesministeriet, Udenrigsministeriet, Næstved Kommune og Statens Byggeforskningsinstitut (under Aalborg Universitet). Disse aftagere fokuserede på vigtigheden i, at den studerende har færdigheder i at levere skriftlige analyser hurtigt og præcist, at gennemføre statistiske analyser, at have gode engelskkundskaber og at besidde interpersonelle kompetencer. (Ansøgning, s. 8) Akkrediteringspanelet vurderer, at disse tilbagemeldinger er indarbejdet i uddannelsens moduler, særligt metode- og færdighedskurserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har tilrettelagt en proces, der er beregnet på at udvikle uddannelsen i EU-studier, og at dialogen med aftagere i tilstrækkelig grad har bekræftet universitetet i, at der vil være et behov for den ansøgte uddannelses profil. Akkrediteringspanelet vurderer, at aftagernes tilbagemeldinger i høj grad er blevet anvendt til at udvikle uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at relevante interessenter har været involveret i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetet har gennemført en udviklingsproces, der er grundigt planlagt. Universitetet har involveret relevante aftagere, og universitetet og aftagerne har haft et tilstrækkeligt informationsgrundlag, der har gjort universitetet i stand til at vurdere behovet for uddannelsen. Universitetets ledelse igangsatte udviklingsprocessen, og procedurerne for universitetets interne udvælgelses- og prioriteringsproces er klare. Det centrale uddannelsesudvalg har vurderet det samfundsmæssige behov for uddannelsen på baggrund af kompetenceprofil, struktur, indhold, forskning, arbejdsmarkedsrelevans og eksisterende, beslægtede uddannelser. På baggrund af dette grundlag har ledelsen besluttet, hvilke uddannelser der skulle arbejdes videre med. Ledelsen har desuden endeligt godkendt ansøgningsmaterialet før indsendelse. Der er beslægtede udbud af uddannelser på egen og andre institutioner. Ledigheden er ikke entydigt positiv for disse beslægtede uddannelser. Universitetet har i udviklingsprocessen inddraget tilstrækkeligt relevante interessenter, selv om antallet af interessenter fra det internationale arbejdsmarked, der er vigtigt for uddan- 15

16 nelsen, er lavt. Interessenterne har haft viden om uddannelsens erhvervssigte, uddannelsens indhold og læringsmål samt uddannelsens forskningsbasering. Denne involvering af interessenterne har bekræftet universitetet i, at der er et behov for uddannelsens særlige profil med mere fokus på praktiske og kommunikative elementer, som ikke dækkes af beslægtede uddannelser. Ledighedstallene for beslægtede uddannelser sammenholdt med aftagernes tilbagemeldinger har derfor i nogen grad bekræftet universitetet i, at der er et behov for en kandidatuddannelse i politik og international forvaltning som erstatning for universitetets uddannelse i EU-studier, der vil blive lukket. Samlet set har universitet tilrettelagt en udviklingsproces, der har gjort universitetet i stand til i nogen grad at sandsynliggøre et behov for denne type uddannelse med denne kompetenceprofil. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s.3-12 Bilag 2: Roskilde Universitet: International uddannelsesstrategi Bilag 3: IPAP timeline: Involvement of Roskilde University leadership and potential employers Bilag 4: Minutes from Roskilde University Academic Council meetings and Educational Committee meetings at which IPAP has been discussed Bilag 5: Summary of the survey and preliminary research on IPAP from semi-structured interviews Bilag 6: List of participants in survey among potential employers Bilag 7: Information and questions to potential employers (survey) Bilag 8: Information to IPAP Focus Group participants (Feb 2013) Bilag 9: Minutes of IPAP Focus Group (Feb 2013) Supplerende dokumentation modtaget 6. september 2013 Høringssvar 16

17 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Forskerne bag uddannelsen er tilknyttet Institut for Samfund og Globalisering. Universitetet har i en oversigt redegjort for sammenhængen mellem forskningsområderne bag uddannelsen og uddannelsens fagelementer: 17

18 18

19 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af oversigten og på baggrund af forskernes CV er og publikationslister, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsens udviklingsgruppe vil også have ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen fremover. Tilrettelæggerne er: Professor Gorm Rye Olsen is Head of the Institute of Society and Globalisation and conducts research in the fields of politics, social economy, including research on Africa, the European Union and international politics. 19

20 Bodil Damgaard is associate professor, chair of the IPAP programme development committee and study leader for public administration and EU studies. She conducts research on the labour market and organised interests involvement in policy processes, citizen participation in public accountability and network governance. Angela Bourne is associate professor and conducts research on the European Union, including issues of identity, regionalism and Europeanisation, and research on comparative politics, including democratic responses to extremism in the party system. Flemming Juul Christiansen is associate professor and conducts research on political science topics such as coalition formation, dynamics of competition between government and opposition and the impact of the European Union on domestic politics. Sevasti Chatzopoulou is assistant professor conducting research on Europeanisation of public administration and regulatory policy, particularly regulation of food, agriculture and chemicals, network governance and public policy. (Ansøgning, s. 16) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Undervisningen vil næsten udelukkende blive varetaget af VIP er på institutionen. Der er 27 VIP er involveret i uddannelsen, og universitetet forventer 50 studerende det første år stigende til studerende årligt. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Der er primært to forskningsgrupper på Institut for Samfund og Globalisering involveret i uddannelsen: Democratic Network Governance Globalisation and Europeanisation I Bilag har universitetet redegjort for de tilknyttede forskningsgruppers publikationer. Disse publikationstal er sammenfattet i følgende tabel: Democratic Network Governance, 13 VIP er, Antal publikationer med BFI-klassifikation Type/År Videnskabelig artikel, niveau Videnskabelig artikel, niveau Videnskabelig monografi, niveau Videnskabelig artikel i antologi Globalisation and Europeanisation, 14 VIP er, Antal publikationer med BFI-klassifikation Type/År Videnskabelig artikel, niveau Videnskabelig artikel, niveau Videnskabelig monografi, niveau Videnskabelig artikel i antologi Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 20

21 Dokumentation Ansøgning, s Bilag 10: Research strategy for ISG ( ) Bilag 11: Research production: PURE-report on BFI (points) Centre for Democratic Network Governance ( ) Bilag 12: Research production: PURE-report on BFI (counts) Centre for Democratic Network Governance (DNG) ( ) Bilag 13: Research production: PURE-report on BFI (points) Globalisation and Europeanisation Research Group (GERG) ( ) Bilag 14: Research production: PURE-report on BFI (counts) Globalisation and Europeanisation Research Group (GERG) ( ) Bilag 15: Research production: PURE-report on BFI (points) Individuals ( ) Bilag 16: Research production: PURE-report on BFI (counts) ( ) Bilag 17: CV for Mette Weir (Please note that all other CV s are accessible through hyperlinks). 21