Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede. Biometrien i samfundet. EU-borgere former forskningsagenda. BaltCICA langs Østersøen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede. Biometrien i samfundet. EU-borgere former forskningsagenda. BaltCICA langs Østersøen"

Transkript

1 NR 1 MARTS 2010 UDGIVET AF TEKNOLOGIRÅDET TEKNOLOGIRÅDETS ÅRSBERETNING 2009 INTERNATIONALT PROJEKT EU-borgere former forskningsagenda INTERNATIONALT PROJEKT BaltCICA langs Østersøen HØRING FOR FOLKETINGETS SUNDHEDSUDVALG Fedme som samfundsproblem HØRING FOR FOLKETINGETS FØDEVAREUDVALG GDA-mærket PROJEKT I TEKNOLOGIRÅDET Biometrien i samfundet INTERNATIONALT PROJEKT Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede

2 Teknologirådet opfatter teknologi som teknik og de forhold, der omgiver dens udvikling og dens anvendelse. Vi tager derfor udgangspunkt i omgivelserne, når vi vurderer teknologien. Det gør vi ved at involvere interesse parter, eksperter, brugere, politi kere og borgere i vores analyseog debataktiviteter, så der kan ske en fælles afklaring af, hvor dan teknikken skal se ud, anven des og reguleres. Til det formål har vi udviklet en stor værktøjs kasse af vurderingsmetoder. Teknologirådet igangsætter vur deringsprojekter af egen drift indenfor sin egen bevilling. Vi kan også gå i samarbejde med andre om at igangsætte aktivite ter. Som det kan ses af denne årsberetning, har vi i 2009 arbejdet med aktiviteter, der er helt eller delvist finansieret af eksempelvis styrel ser, kommuner, Europa-Kommissio nen og Europa-Parlamentet. Teknologirådets bestyrelse Bestyrelsen for Teknologirådet består af en formand og ti medlemmer, der beskikkes af ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Videnskabsministeren udpeger formanden og tre medlemmer. Rådets øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, FTF, LO, DA, Danmarks Vækstråd, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Poul Ernst Rasmussen Rådets formand Hanne Severinsen Lektor, cand.mag. Jakob Aagaard Harder Centerchef, Kommunernes Landsforening Elisabeth Arnold Cand.scient. Tine Tjørnhøj-Thomsen Lektor, Viceinstitutleder Københavns Universitet Christian Koch Professor på Handels- og Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Marianne Toftegaard Poulsen Head of European Office SRI International Anne Brændstrup Chefkonsulent, IBM Denmark Peter Ussing Systemarkitekt, CSC Danmark John Meinert Jacobsen Forretningsfører i AOF Udtrådt af bestyrelsen i 2009: Karin Bancsi Næstformand i HK Teknologirådets sekretariat Sekretariatet har til opgave at gennemføre og formidle Teknologirådets aktiviteter og består af: Sekretariatschef Lars Klüver Projektledere Anders Jacobi Anne Funch Rohmann Bjørn Bedsted Gyrethe Larsen Ida Leisner Ida-Elisabeth Andersen Jacob Skjødt Nielsen Jørgen Madsen Rasmus Øjvind Nielsen Søren Gram Ulla Holm Vincentsen Administrative medarbejdere Eva Glejtrup Heidi Johannesen Jannie Poulsen Jeannette Thomsen Lene K. Dalsgaard Lonni Rasmussen It Axel O. Fredriksen Claus Bové Lars H. Fischer Projektmedarbejdere i løbet af 2009 Hans Cz. Jørgensen Jonas Mortensen Julie Fjendbo Jørgensen Julie Refsgaard Lawaetz Kristian Møller Jørgensen Louise Therese Schou Nielsen Mads Hauptmann Larsen Mads Laurids Pedersen Marie Louise Jørgensen Marie Petri Naja Hertzum Nina Bryndum Oliver Bo Schmidt Peter Lemcke Frederiksen Per Skougaard Kaspersen Sune B. Steffanson Thorbjørn Nyander Tormod Olsen Zara Wölck 4 Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede I World Wide Views on Global Warming deltog mere end borgere i 44 møder i 38 lande. 5 World Wide Views on Global Warming: Policy Report Resultaterne af de mange borgeres debatter blev samlet i en Policy Rapport med ni præcise anbefalinger til forhandlerne ved COP15 som også efter klimatopmødet er aktuel læsning for klimapolitikere. 6 Klar tale 360 kloden rundt COP15-forhandlerne skulle kende deres eget lands bidrag i WWViews, derfor fik ambassadører overrakt Policy Rapporten på Christiansborg og projektet blev præsenteret på NGO ernes Klima Forum09 og i Bella Center på Climate Consortium Denmark. 7 Biometrien i samfundet Biometrien åbner nye muligheder for identifikation som både er mere sikre og bekvemme til autentifikation, men prisen kan blive øget registrering og overvågning. 8 EU-borgere former forskningsagenda Det EU-støttede projekt CIVISTI koordineres af Teknologirådet, og vil identificere relevante forskningsemner for EU-Kommissionens forskningsprogram FP8 på grundlag af europæiske borgeres visioner for fremtiden. 9 BaltCICA langs Østersøen Når havspejlet i Østersøen for alvor begynder at stige som følge af klimaforandringerne, skal der eksistere både planer og handemuligheder. Teknologirådet og Kalundborg Kommune udviser omhu i tide. 10 Fedme som samfundsproblem Folketingets Sundhedsudvalg ønskede at få et overblik over de politiske opgaver, som er forbundet med at bekæmpe fedme. Teknologirådet afholdt en høring om emnet med debat om tiltag med de bedste resultater. 10 GDA-mærket Fordele og ulemper ved EU s GDA-fødevaremærke blev debatteret på en høring som Teknologirådet arrangerede for Folketingets Fødevareudvalg. 11 Årsberetning og regnskab for Teknologirådet og medierne TEKNOLOGIDEBAT udgives af Teknologirådet, Antonigade 4, 1106 København K. Telefon Telefax Redaktion: Jørgen Madsen og Zara Wölck. Grafisk produktion: Maarbjerg Grafisk Design. Foto: Teknologirådet. Forsidefoto: Søren Osgood. Typografi: The Sans og Swift. ISSN Oplag: Papir: Soporset. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Rådets holdninger afspejles kun i indlæg, hvor dette tydeligt er angivet. Abonnement er gratis. Bestilling eller adresseændring kan ske pr. telefon, telefax -eller ILLUSTRATION: NIELS BO BOJESEN 2 TEKNOLOGIDEBAT

3 Teknologirådets globale fodaftryk I 2009 har Teknologirådet haft fokus på de globale klimaforandringer og på COP15 i det mest omfattende projekt, som rådet endnu har gennemført. World Wide Views on Global Warming var den første verdensomspændende borgerinddragelse nogensinde. Den omfattede mere end borgere på 100-personers dag-møder i 38 lande. Teknologirådet tog initiativet, samlede partnere verden over, udviklede en metode, en it-platform til at indsamle og præsentere resultaterne, koordinerede den globale WWViewsdag den 26. september, stod for det globale samarbejde om projektets Policy Report og overgav borgernes anbefalinger til COP15-forhandlerne i december. Rapporten rummer ni anbefalinger om politiske handlingsveje, den er udsendt til alle partnerlandes forhandlingsdelegationer og uddelt i stort antal i løbet af COP15. Synligheden og indtrykkene fra WWViews-dagen er bevaret i en dokumentarfilm. Dette projekt har vist, at Teknologirådet er en global nøglespiller indenfor teknologivurdering og borgerinddragelse. Teknologirådets råstof er viden og dialog, som er udvundet af samarbejde mellem borgere, politikere, interessenter og eksperter. Det er rådets styrke at kunne tilvejebringe ny viden, nye holdninger og løsningsforslag ved at sætte mennesker til at lægge deres ressourcer sammen gennem veltilrettelagte processer. Denne måde at skabe politisk rådgivning på er gennemgående i denne årsberetning. Rådet har en central rolle i det EU-støttede Østersøprojekt The BaltCICA Project, Climate Change: Impacts, Costs and Adaptation in the Baltic Sea, der er et samarbejde mellem 23 partnere fra 8 lande omkring Østersøen. Projektet skal formulere handleplaner for klimatilpasning i partnerlandene, og det er Teknologirådets opgave at udvikle metoder til at inddrage borgere, stakeholders og politikere i de følsomme processer omkring fremtidens arealanvendelse. Projektet rækker frem til 2012, men virkelighedens havstigning viser, at der allerede nu er brug for resultaterne, fx i Kalundborg Kommune som er samarbejdspartner og metodisk test-område. Offentlig forskning er til for borgerne, så hvorfor ikke spørge dem om, hvad de synes, forskningen skal beskæftige sig med? EU Kommissionen har finansieret projektet CIVISTI, der koordineres af Teknologirådet, og som har til formål at identificere relevante forskningsemner for Kommissionens forskningsprogram FP8 på grundlag af europæiske borgeres visioner for fremtiden. CIVISTI, Citizen Visions on Science, Technology and Innovation, giver borgere fra syv europæiske lande mulighed for at bidrage. Borgerne har formuleret visioner, der nu på en ekspertworkshop skal oversættes til forskningsemner, som borgerne herefter skal prioritere. For Teknologirådet ligger dette projekt i naturlig forlængelse af vores arbejde med åben innovation, drevet af samfundsbehov. Forskningens kobling til borgernes fremtidsvisioner er mindst lige så relevant. Disse tre projekter er eksempler på, hvordan Teknologirådet har oparbejdet en ekspertise af international relevans. Teknologirådets metoder er blevet global ejendom. Det begynder med rådets danske aktiviteter og metoder. Erfaringerne prøves af i internationale samarbejder. Og projekterne designes, så de egner sig til gentagelse med andre emner. Det er i sig selv en succes, men man skal huske, at grundlaget er et godt og vedvarende forarbejde på dansk grund. Denne årsberetning fortæller om den brede vifte af aktiviteter, rådet har gennemført i Udredninger, konferencer, høringer for Folketinget, borgerinddragende aktiviteter for kommuner og regioner, tværfaglige ekspertvurderinger, workshops og internationale debatter. Projekternes rapporter, bladet Teknologidebat og rådets nyhedsbreve kan alle hentes på som besøges af godt brugere i døgnet, der foretager ca årlige downloads af vores danske rapporter. Lad mig benytte lejligheden til at takke alle dem, der hvert år bidrager til vores indsamling af emner til Teknologirådets arbejdsplan jeres bidrag er uundværligt. Desværre viser det også et meget større behov for Teknologirådet, end vi er i stand til at honorere. Bestyrelsen prioriterer midlerne hårdt og sekretariatet udvikler til stadighed nye måder at gennemføre arbejdet på for små ressourcer. Rådet går i samarbejde med andre organisationer, som i eksternt finansierede projekter trækker på rådets kompetencer indenfor dialogbaserede vurderingsmetoder. Hidtil har det muliggjort, at rådet har levet op til sit formål gennem spændende, vigtige, vedrørende, aktuelle projekter om, hvordan vi optimerer brugen af viden og teknologi i vores samfund. I 2010 lægger Teknologirådet kræfterne indenfor projekter om vandforsyning, selv-tests på sundhedsområdet, e-valg og demokrati, bæredygtig transport og ekstrem genteknologi. Politikere, borgere, eksperter, interessenter og danske institutioner vil fortsat blive inddraget i rådets arbejde, hvilket bringer mig til at rette en stor tak til selv samme for deres bidrag til rådets arbejde i Med venlig hilsen Poul Ernst Rasmussen Formand for Teknologirådet TEKNOLOGIDEBAT 3

4 INTERNATIONALT PROJEKT Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede Lørdag den 26. september 2009 skulle World Wide Views on Global Warming -projektet stå sin store prøve. Ville det kunne lade sig gøre at afholde borgermøder for borgere i 38 lande, fordelt på alle kontinenter simultant i løbet af et døgn? Ville det lykkes, at få de adspurgte borgere til at forholde sig til problematikken som verdensborgere og ikke bare forholde sig ud fra, hvordan en ny klimapolitik ville påvirke deres egen hverdag? Og ville der være enighed om løsningen, på de udfordringer, kloden står overfor som en konsekvens af den globale opvarmning, således at resultaterne ville kunne bruges konstruktivt af verdens beslutningstagere på FN s klimatopmøde i København? AF MADS LAURIDS PETERSEN Dette var blot nogle af de spørgsmål, som man i Teknologirådets sekretariat stillede sig i dagene omkring den 26. september. World Wide Views on Global Warming var nemlig ikke et hvilket som helst teknologivurderingsprojekt. Det var rådets hidtil største og på mange måder mest ambitiøse projekt til dato. Derudover var det et projekt, der ikke har set sit lige nogen steder i verden før. Ens information til alle Forventningerne var derfor store og stemningen intens, da 100 australske borgere mødtes i et konferencelokale i Sidney klokken 9.00 lørdag morgen. En time senere mødtes borgere i Osaka, Japan efterfulgt af borgere i Kina, Taiwan, Indonesien og resten af Asien, så Afrika, Europa og sidst Syd- og Nordamerika, og efter 36 times borgermøder blev det sidste møde afsluttet i Californien, USA. I løbet af dagen blev de 100 repræsentativt udvalgte borgere i hver af de 38 lande præsenteret for de samme fire informationsfilm, der illustrerede de problemer og udfordringer den globale opvarmning medfører, samt introducerede borgerne til COP15-forhandlingerne og de spørgsmål, der forventedes at blive væsentligst på topmødet. Borgerne var fordelt i mindre grupper, og efter hver informationsfilm, havde de tid til at diskutere de problemstillinger, der blev præsenteret i filmene, før de skulle stemme om spørgsmål, der blev rejst i de enkelte informationsfilm. Dagen blev afsluttet med en session, hvor borgerne selv skulle formulere deres egne anbefalinger til de delegerede på COP15, og hvert land stemte sig frem til én topanbefaling. Resultater og anbefalinger blev løbende rapporteret ind på WWViews webside, således at alle, kloden rundt, løbende kunne følge med i, hvordan borgerne i de 38 lande forholdt sig til klimaproblematikken. Her kunne man også sammenligne resultaterne på tværs af lande, kontinenter og økonomiske grupperinger. København som centrum Det danske møde blev afholdt på Københavns Rådhus og indledt af daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard, der også var ambassadør for projektet. Københavns Rådhus blev derfor stedet, hvorfra Teknologirådet, som koordinator af WWViews, sammen med journalister og forskere fulgte resultaterne tæt, når de kom ind. Efterhånden som resultaterne indløb fra landene øst mod vest, blev det stadig mere klart, at verdens befolkninger faktisk ikke tænkte så forskelligt, når det gælder klimaforandringer og forventningerne til COP15. Resultaterne viste, at verdens borgere generelt, ønskede at deres politikere skulle gøre en indsats for at nedbringe CO2- udledningen, og at borgerne verden over mente, at det var meget vigtigt at få en bindende aftale på plads i København. Projekttitel: World Wide Views on Global Warming. Opgave: At give et væsentligt udsnit af verdens borgere adgang til at formulere deres anbefalinger til politikere og klimaforhandlere der deltog i COP15. Metode: Nyudviklet metode til global borgerinddragelse og internetbåret resultatpræsentation. Målgruppe: Så mange politikere og klimaforhandlere som muligt. Produkt: International funding, 44 borgerindddragelsesmøder, internationalt debathæfte, fire debatfilm, Policy Rapport med ni anbefalinger, WWViews dokumentarfilm, to sideevents under COP15. Status: Projektet er afsluttet. Projektleder: Bjørn Bedsted Fra tidlig start i Australien til den sene afslutning i Californien blev de mange stemmer og anbefalinger umiddelbart indberettet på wwviews.org for at kunne blive sammenlignet. Resultaterne er stadig tlgængelige. 4 TEKNOLOGIDEBAT ILLUSTRATION: NIELS BO BOJESEN

5 1 Indgå en aftale på COP15. Ni ud af ti deltagende borgere mente, at en bindende global klimaaftale er presserende og 91% af de adspurgte mente, at deres egne nationale politikere skulle underskrive en aftale. World Wide Views on Global Warming Policy Report Da resultaterne fra det globale borgertopmøde forelå tidligt om morgenen den 27. september stod en konklusion helt klar: Vi har ikke tid til at vente længere - der skal indgås en ambitiøs aftale på COP15. Men bag denne åbenlyse konklusion, der nemt kan omformes til en politisk opfordring til verdens beslutningstagere om at få en aftale i hus på COP15, lå en hel masse data som krævede en dybere analyse før en mere dybdegående fortolkning af resultaterne kunne udledes. Derfor nedsatte Teknologirådet en international arbejdsgruppe bestående af eksperter og WWViews partnere fra England, Egypten, Norge, Japan, Indonesien og USA. Arbejdsgruppen bearbejdede resultaterne med henblik på at udlede nogle klare politiske anbefalinger, der med direkte adressat til de politiske beslutningstagere på COP15 præcist opsummerede, hvad verdens borgere mener, at en klimaaftale skulle indeholde. Arbejdsgruppen nåede frem til ni politiske anbefalinger som blev udgivet i en Policy Report i midten af november 2009: FOTOS: WWVIEVS PARTNERE 2 Hold temperaturstigningen under 2 grader. 88% procent af de adspurgte mente, at temperaturstigningen skal holdes på 2 grader eller mindre i forhold til det præindustrielle niveau, og halvdelen af deltagerne vil endda holde temperaturstigningen på det nuværende niveau eller endda bringe temperaturen ned på det præindustrielle niveau. 3 Annex-1 lande bør reducere CO2 udledninger med 25-40% eller mere i % af de adspurgte, både fra udviklede- og udviklingslande, vil reducere udledningen med 25-40% i 2020, og en tredjedel vil endda reducere udledningen med mere end 40%. 4 Hurtigt voksende økonomier bør også reducere deres CO2-udledninger i Vækstøkonomier som Brasilien, Chile, Egypten, Indien, Indonesien, Kina, Sydafrika og Uruguay skal også reducere deres udledninger. Halvdelen af de adspurgte mener, at disse landes reduktioner skal ske i proportion til landenes økonomiske situation og udledningsniveau, mens 27% mener at reduktionsmålene for vækstøkonomierne skal være den samme som for annex 1 landene. 5 Lavindkomstlande bør begrænse deres CO2-udledning. 89% af de adspurgte mener, at lav indkomstlandene som minimum skal begrænse stigningen i deres CO2 udledning proportionelt i forhold til deres indkomst og mængden af deres udledning. Jo mere deres økonomi vokser, og jo mere de udleder, des mere skal de begrænse stigningen. 41% mener endda, at lavindkomstlandene skal reducere deres CO2 udledning i Giv høj prioritet til en international finansieringsmekanisme. 87% af de adspurgte borgere udtrykker et stærkt ønske om, at der bliver oprettet en finansieringsmekanisme der kan sikre klimatilpasning i udviklingslandende. 84% mener, at alle lande, eller alle lande på nær de mindst udviklede, skal forpligtes til at betale for dette. 7 Lande der ikke overholder kravene skal straffes. Otte ud af ti borgere mener, at lande der ikke overholder deres forpligtelser skal straffes. Halvdelen mener, at staffen skal være af en sådan art, at det på ingen måde kan betale sig ikke at overholde forpligtelserne. 8 Gør teknologi tilgængelig for alle. En stor del af borgernes anbefalinger fra alle seks kontinenter udtrykker et ønske om, at der skal gøres investeringer i ny klimavenlig teknologi og teknologioverførsel til udviklingslandene. Mange anbefalinger pointerer også, at teknologierne skal stilles gratis eller billigt til rådighed for udviklingslandene. Derudover kædes investeringer i ny teknologi og teknologioverførsel sammen med en international finansieringsmekanisme. 9 Styrk de eksisterende eller etabler nye internationale institutioner. Mange af borgernes anbefalinger udtrykker et ønske om at styrke de eksisterende internationale institutioner eller supplere med helt nye institutioner. Omkring en tredjedel af borgernes anbefalinger handler om etableringen af nye internationale institutioner. TEKNOLOGIDEBAT 5

6 INTERNATIONALT PROJEKT Klar tale 360 kloden rundt Tre uger før forhandlerne mødtes i Bella Centret overgav WWViews partnere Policy Rapporten ved et offentligt arrangement i Landstingssalen på Christiansborg til en række særligt udvalgte ambassadører fra lande med deltagelse i de officielle COP15-forhandlinger. Under COP15 afholdt WWViews to sideevents, én på NGO-deltagernes KlimaForum09 og én i Bella Centret på Climate Consortium. AF JØRGEN MADSEN Som sidste væsentlige opgave i WWViews-projektet var det både en ambition og en plan, at så få officielle forhandlere fra lande, der havde deltaget i WWViews, som muligt, skulle møde op i København uden at kende til deres eget lands bidrag. Alle projektets partnere havde udarbejdet en plan for at bringe budskaberne til egne forhandlere, og som værtsnation inviterede Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg sammen med Teknologirådet ambassadører fra netop de lande, der havde deltaget i WWViews til en overrækkelse af borgernes anbefalinger. Den 19. november præsenterede WWViews så både projektet og Policy Rapporten med særlig adresse til ambassadører fra de to største asiatiske lande Kina og Indien og med Ugandas ambassadør som repræsentant for Afrika, Chiles ambassadør som repræsentant for Sydamerika og endelig Sveriges ambassadør som også var repræsentant for EU i perioden. Sekretariatschef Lars Klüver gjorde rede for projektets omfang og hensigt, mens projektleder Bjørn Bedsted gennemgik de ni anbefalinger som borgernes debatter og formuleringer var blevet koncentreret til. Global revolution i København Parallelt med COP15s officielle program lagde København rum og ramme for et mægtigt opbud af møder, seminarer, kunst, teater og arrangementer sideevents. WWViews var programsat den 9. december på KlimaForum09, det store NGO arrangement, som blev afholdt under det meste af COP en i DGI-Byen. Mødesalen var tæt pakket og mange interesserede måtte stå i løbet af de knapt to timer som præsentation, oplæg og den efterfølgende debat varede. Blandt andet med amerikansk støtte er det lykkedes at få optaget og tilrettelagt en dokumentarfilmproduktion om WWViews. Filmen fortæller om WWViews tilblivelse fra planlægningsstadie til og med WWViews-day den 26. september, og giver et godt indtryk af, hvor omfattende de mange samtidige møder bliver, når de vises som ét globalt møde med deltagere. Filmen gav god baggrund for den efterfølgende paneldebat med repræsentanter for både danske og udenlandske politikere, forskere, deltagende projektledere og ikke mindst to deltagende borgere fra henholdsvis Vietnam og Egypten. En vigtig pointe, som blev bragt frem under debatten, var især deltagernes men også projektledernes oplevelse af, at projektet blev gennemført efter en vel tilrettelagt skabelon men uden manipulation eller ubalanceret information. Et andet diskussionspunkt var deltagernes repræsentativitet, hvor det blandt har været fremhævet, at der måske har været en overvægt at klimaengagerede, men paneldeltager professor Birgit Jæger mente ikke at der kunne konkluderes så håndfast efter den udvælgelsesmetode der har været anvendt i projektet, og i øvrigt at demokratisk valgte forsamlinger næsten heller aldrig er repræsentative for de, der har valgt dem. Shaun Sylvester, WWViews canadiske projektleder, havde ikke så høje forventninger til projektets gennemslag hos de forhandlende embedsmænd. Til gengæld oplevede hun COP15 og WWViews som en tiltrængt demokratiske fornyelse og en næsten revolutionær begyndelse for borgerindflydelse i politikudvikling. Climate Consortium i Bella Center Den anden og sidste sideevent havde en noget anderledes kulisse i Bella Centers store åbne topmødeområde som kronisk var hektisk og overfyldt af COP-deltagere, politikere, forhandlere, embedsmænd, journalister, servicefolk og sikkerhedsfolk der hele tiden var på vej til eller fra et møde. I lighed med præsentationen i DGI-Byen blev de flere hundrede tilhørere introduceret til projektet med et overblik, WWViews-dokumentarfilmen, borgernes anbefalinger og en større efterfølgende debat med prominente deltagere, herunder udviklingsminister Ulla Tørnæs, direktøren for FNs Miljø- og Energigruppe, Verle Vandeweerd og direktør for klimabevægelsen 350.org, Bill McKibben. Interessen for projektet på COP15 var stor. 6 TEKNOLOGIDEBAT

7 PROJEKT I TEKNOLOGIRÅDET Biometrien i samfundet De biometriske løsninger har vundet indpas på mange samfundsområder både til forebyggelse af kriminalitet og i form af serviceforbedrende løsninger. Teknologirådets projekt Biometri - brug af biometriske teknologier i det danske samfund skal undersøge, hvilke reelle fordele og ulemper de biometriske teknologier bringer med sig? AF ZARA WÖLCK,INFORMATIONSMEDARBEJDER Biometriske kendetegn er særlige karakteristika, som man kan bruge til at identificere et menneske ud fra udformningen af fx øje, ansigtstræk, fingeraftryk, vener i hånden, lugt, bevægelsesmønster, tastaturtryk, stemme eller DNA. I dag øges omfanget og rækkevidden af biometriske metoder og teknologier hurtigt. Indenfor det offentlige anvendes biometri i dag af politiet i dna-registre, ved registrering af fingeraftryk og med pasmyndighedernes digitale billeder, ligesom det overvejes at integrere biometriske sikkerhedsløsninger i et fremtidigt borgerkort. Samtidig benytter azzsTRffx flere danske arbejdspladser, restauranter og diskoteker sig af biometriske data til at identificere kunderne. Teknologirådets projekt om biometri er et forsøg på at vurdere anvendelsen af disse nye biometriske løsninger i samfundet og præsentere en række overvejelser og anbefalinger om den fremtidige brug af biometri. Den 30. september 2009, blev der afholdt en workshop, hvor FOTO: SØREN OSGOOD en tværfaglig arbejdsgruppe diskuterede teknologiernes fordele: bl.a. øget sikkerhedsniveau og udgiftsbesparende løsninger, men også ulemper i form af identitetstyveri og øget overvågning, som de biometriske løsninger bringer med sig. Workshoppen er med til at danne baggrund for projektets endelige rapport, der indeholder et sæt anbefalinger til lovgiver, myndigheder, virksomheder og privatpersoner om hensigtsmæssig brug af biometriske teknologier. Rapporten offentliggøres i foråret Derudover har Teknologirådet lavet en hjemmeside: hvor man kan få information om de eksisterende biometriske teknologier, læse præsentationer af konkrete cases og fremtidsscenarier samt mulighed for at give sin personlige mening til kende ved at deltage i en holdningsundersøgelse. Projekttitel: Biometri - brug af biometriske teknologier i det danske samfund. Opgave: Vurdering af fordele og ulemper ved anvendelse af biometri. Metode: Arbejdsgruppe og workshop. Målgrupper: Folketingspolitikere, erhvervsliv, offentlige myndigheder, medier. Produkt: Rapport, website, blad. Status: Projektet er igangværende. Projektleder: Jacob Skjødt Nielsen FOTO: SØREN OSGOOD TEKNOLOGIDEBAT 7

8 INTERNATIONALT PROJEKT EU-borgere former forskningsagenda Hvilken slags mål bør vi sætte for udviklingen af det europæiske samfund? Hvilken social profil ønsker vi, Europa skal have i fremtiden? Disse og mange flere spørgsmål skal Teknologirådets projekt CIVISTI, Citizen Visions on Science, Technology and Innovation, behandle ved to borgerkonsultationer i syv europæiske lande. AF ZARA WÖLCK, INFORMATIONSMEDARBEJDER Som en konsekvens af globalisering skabes nye teknologier, multikulturelle samfund, medieudvikling, miljø- og klimaændringer, nye energimuligheder, øget velfærd og forbrug. Teknologirådets CIVISTI-projekt, som er finansieret af EU- Kommissionen under EU s 7. Rammeprogram skal i lyset af denne udvikling inddrage borgernes behov og ønsker som grundlag for nye og fremadrettede forskningsemner, der vil skabe relevante forskningsagendaer. Projektet vil give borgerpaneler fra Danmark, Østrig, Belgien, Finland, Malta, Bulgarien og Ungarn mulighed for at definere og kommunikere deres fremtidsvisioner og omsætte disse til relevante emner for forskning og udvikling. CIVISTIs målsætninger Hvert borgerpanel vil producere et Borgernes visionskatalog. Derefter vil projektet involvere eksperter og interessenter, som vil analysere borgernes visionskataloger og måske opdage nye vinkler og nye tilgange og forskningsemner. Projektets slutprodukt er en endelige rapport, som vil være klar til Resultat Workshoppen i januar Resultaterne fra CIVISTI-projektet vil blive direkte knyttet til målsætningerne for Blue Sky Research indenfor EU s 7. rammeprogram, det såkaldte Science in Society Programme. Læs mere om Teknologirådets CIVISTI-projekt på website:www.civisti.org Fremadrettede forskningsemner Udgangspunktet er idéen om, at arbejdet med at definere relevante og fremadrettede forskningsemner i mange henseender kan blive bedre af at der bliver lyttet til borgeres ideer og forslag. Den 16. maj 28. juni 2009 afholdt Teknologirådet og de seks partnere første runde af borgerkonsultationer i hvert af partnerlandene. Den næste borgerkonsultation finder sted i oktober Dialogen og diskussionerne bliver organiseret af et sæt af spørgsmål, som har sit fundament i to ligeværdige perspektiver: Hvilke udfordringer kan borgerne forvente sig af fremtiden? Og hvilken forskning er nødvendig for at imødekomme disse? Derudover vil der blive afholdt en ekspert- og interessentworkshop i april De ovenstående workshops og borgerkonsultationer vil endelig resultere i en Resultatworkshop i Bruxelles i januar Projekttitel: CIVISTI, Citizen Visions on Science, Technology and Innovation. Opgave: Producere forslag til EU s fremtidige rammeprogrammer for forskning. Metode: En proces af borgerkonsultationer i syv EU-medlemslande. Målgrupper: EU-Parlamentet, europæisk offentlighed og europæiske medier, EU-forskermiljøer. Produkt: En policy workshop i Bruxelles for Europa Parlamentet (STOA og IT- RE).. Status: Projektet er igangværende. Projektleder: Ida-Elisabeth Andersen BORGERE HVAD KAN DE? Borgerkonsultationer kan bidrage til et godt resultat på flere unikke måder: Borgere bringer demokratisk troværdighed ind i analysen Viden bliver mere relevant, når videnskab tilføres daglige erfaringer og skjult viden. Borgere er uafhængige af direkte interesser og muliggør en mere objektiv analyse. Borgerkonsultationer giver socialt robuste resultater. Et emnes kompleksitet bliver ofte åbent, fordi borgere ser sammenhænge med andre emner. I forventning om at blive overbevist bidrager borgere til gennemsigtighed i en analytisk proces. 8 TEKNOLOGIDEBAT

9 INTERNATIONALT PROJEKT BaltCICA langs Østersøen Klimaændringerne vil medføre havstigning - det er ikke længere til diskussion. Derimod er diskussionen om, hvordan vandmasserne skal håndteres mere aktuel end nogensinde før. BaltCICA-projektet giver borgerne i udsatte områder langs Østersøen mulighed for at få indflydelse på planerne for netop deres lokalområder. AF ZARA WÖLCK, INFORMATIONSMEDARBEJDER FN s klimapanel IPCC har én gang for alle slået fast, at havspejlets stigning bliver en realitet, og det i en størrelsesorden, der kræver stillingtagen nu, hvis vi vil være på forkant med udviklingen. De seneste forskningsresultater har ført til en kraftig revision af fremskrivningerne for stigningstakten i havspejlet, idet afsmeltningen fra såvel Grønlands indlandsis som Vestantarktis har oversteget selv de mest konservative prognoser. BaltCICA-projektet åbner debatten i de tætbefolkede kystområder i landene omkring Østersøen, der er særligt sårbare over for havstigningen. En bred vifte af lokale interessenter involveres i projektet, der skal munde ud i formulering af konkrete handleplaner for hvert af områderne. Projektet er støttet af EU, og løber over 3 år fra 2009 til Borgerne kommer til orde I de omgivelser omkring Kalundborg, som kan blive berørt af klimaforandringerne, samledes 25 borgere to dage i efteråret 2009 for at diskutere tre fremtidsscenarier for de lave kyster og området omkring Tissø. Skal området beskyttes mod havstigningen, tilpasses eller skal man lade stå til, og lade naturen gå sin gang? Fugledegård, hvor mødet blev holdt, var ramme om debatdage med stort engagement, og samtlige borde var begravet i kort dekoreret med forslag, der griber langt ind i fremtiden. Alle deltagere så 3D-animationen af, hvilke konsekvenser vandmasserne kan få for deres lokalområde. Der var ikke længere nogen tvivl blandt deltagerne om behovet for handling. Dele af Vestsjælland er så lavt, at stormflod allerede nu kan medføre omfattende skader på kyster, landbrugsjord og bygninger. Her område syd for Kalundborg ved Reersø ved henholdvis 0,1 m. og 1,4m stigning af havspejlet. Kilde: Kalundborg Kommune. Scenarierne tager udgangspunkt i et konservativt skøn, hvor havspejlet forventes at stige 90 cm i løbet af en horisont på 100 år. Beregningerne er foretaget af den danske samarbejdspartner GE- US. Med udgangspunkt i en kritik af de tre scenarier formulerede deltagerne visioner og handlingsforslag med både kort og langt sigte. Forslag og meninger blev diskuteret ligeværdigt, hvad enten de kom fra kommunalbestyrelsesmedlemmet, repræsentanten fra den lokale lystfiskerforening eller gymnasieeleven, og lokalkendskabet er imponerende. Alle har noget at byde ind med, og vigtigst af alt alle kom til orde. Fra Kalundborg til Klaipeda Borgerinddragelse er et af projektets nøgleord hvad enten der er tale om Kalundborg eller Klaipeda i Litauen. Kalundborg Kommune og GEUS er projektets danske samarbejdspartnere, og planen er, at scenarieværkstedet i Kalundborg skal spredes som ringe i Østersøen til projektets 23 øvrige samarbejdspartnere fordelt på otte lande. Udbredelsen af borgerinddragelse som metode er en del af projekt BaltCI- CA s målsætninger. Ud over at udvikle metoden og facilitere mødet i Kalundborg, står Teknologirådet også for at undervise og supervisere partnerne i forbindelse med borgerinddragelse i deres hjemlande. Ambitionerne stopper dog ikke ved de otte partnerlande. Erfaringerne fra Kalundborg og samarbejdet med de andre partnerlande samles til en manual for borgerinddragelse til brug for de øvrige områder i Østersøregionen herunder også de danske kommuner. Borgertopmøde 2011 Projektets danske del rundes af med et borgertopmøde i Kalundborg i starten af Her præsenteres løsningsforslagene fra scenarieværkstedet samt de omkostningsanalyser der lige nu bliver arbejdet på. Målet for borgertopmødet er, at det fører til udarbejdelse af langsigtede planer for Kalundborgområdet, der vil blive implementeret i kommunalplanerne i årene fremover. Hvordan projektet afrundes i de andre partnerlande bliver forskelligt. Nogle vil følge den danske model med borgertopmøder - citizen summits - andre vil ikke. Partnerne og områderne, de repræsenterer, spænder vidt ligesom resultaterne. Det fælles mål for projekt BaltCICA er ved hjælp af borgerinddragelse at skabe et solidt grundlag for udarbejdelsen af lokale handleplaner planer som gerne skal føre til lokal politisk handling. Projekttitel: BaltCICA-Climate Change: Impacts, Costs and Adaptation in the Baltic Sea Region. Opgave: At forberede borgere, interessenter og politikere i berørte områder rundt om Østersøen på forandringer som følge af stigning i havspejlet. Metode: Scenarieværksted. Målgruppe: Borgere, interessenter, nationale og regionale politikere og journalister. Produkt: Internationalt netværk og manual om borgerinddragelsesproces, informationsfilm. Status: Projektet er igangværende. Projektledere: Søren Gram og Bjørn Bedsted TEKNOLOGIDEBAT 9

10 Fedme som samfundsproblem HØRING Teknologirådet afholdt tirsdag den 27. oktober en høring om fedme som samfundsproblem for Folketingets Sundhedsudvalg. Det overordnede formål med høringen var at få skabt et overblik over og afklaring af de politiske opgaver, som er forbundet med at bekæmpe fedme i Danmark samt debattere hvilke tiltag, der kan give de bedste resultater. AF ZARA WÖLCK, INFORMATIONSMEDARBEJDER Fedmeepidemien har i Danmark udviklet sig over de sidste år. Samfundsudviklingen har ført til betydelig reduceret fysisk aktivitet i arbejds- og fritidslivet samt adgang til rigelige og billige fødevarer 24 timer i døgnet. I dag koster epidemien samfundet milliarder kroner om året og ødelægger livskvaliteten for hundredtusinde af børn og voksne. I flere år har der været en tendens til kun at se på fedme som et individuelt problem. Men hvis vi skal forebygge fedme med henblik på at stoppe den galopperende vækst, så er der ingen vej uden om at fokusere på de samfundsmæssige faktorer, der har skabt epidemien. Dette var en af de udmeldinger, som skabte debat mellem politikere og eksperter i Landstingssalen den 27. oktober Manglende videnskabelig evidens Et af høringens store temaer var manglende videnskabelig evidens eller vished for de forebyggelsestiltag, der bliver sat i værk i dag. Oplægsholder professor Berit Lilienthal Heitmann, fra Institut for Sygdomsforebyggelse, Københavns Universitet, fremhævede manglende målinger af effekten af de forskellige kampagner og foreslog, at det fremover skal sikres, at der altid bliver målt på effekten. Et synspunkt der vandt bred tilslutning på høringen. Andre oplægsholdere argumenterede for en række strukturelle tiltag som højere skat og afgift på sukker og fedttætte fødevarer anses både herhjemme og i udlandet for at være det mest slagkraftige redskab i kampen mod fedmen. Et andet synspunkt var, at skrinlægge de brede indsatser og i stedet rette fedmeindsatsen mod de socialt mest belastede grupper, fordi der her findes en meget stærk overhyppighed af fedme. Politisk pres og national innovation Høringens sidste blok handlede om fremtidige strategier for forebyggelse og behandling af fedme i Danmark, hvor én efterlyste politisk lederskab, der kan lægge pres på institutionernes ledere, på virksomhederne og på resten af samfundet forebyggelsesindsats og én foreslog, at man kunne oprette et nationalt innovationssted, hvor man kobler praksis, udfordringer og tværfaglighed ind i fællesramme for at formidle viden og best practice. Referenceværdier til en vejledende daglig kost kcal Sukker g GDA-mærket HØRING Fedt 70 g Mættet fedt 20 g Salt 6 g 100% 100% 100% 100% 100% Af en voksens GDA Den 20. maj stod Teknologirådet og Folketingets Fødevareudvalg for en høring om GDA-mærket. På høringen blev der debatteret fordele og ulemper ved forskellige fødevaremærker med særlig fokus på GDA-mærket, som indgår i EU s arbejde med et kommende fødevaredirektiv. GDA mærket er i øjeblikket det mest omdiskuterede fødevaremærke, og GDA (Guideline Daily Amount) mærket indgår i EU s arbejde og er et af de ernæringsmærker, der, mod protester fra mange forskellige sider, kan ses på varer i danske supermarkeder. Mange mener, at GDA-mærket i sin nuværende form ikke er et relevant og forståeligt redskab for forbrugerne til at vælge sundt. GDA viser fødevarens indhold af energi og næringsstofferne sukker, fedt, mættet fedt og salt i forhold til en referenceværdi i procent, som svarer til et passende dagligt indtag for en referenceperson. Uklar fødevaremærkning Høringens første blok blev indledt af oplægsholder Heddie Mejborn ph.d. og agronom på DTU Fødevareinstituttet fortælle, at en nyere undersøgelse fra DI Fødevarer viser, at over halvdelen af forbrugerne ikke forstår, at GDA angiver indholdet pr. portion. Klaus G. Grunert, professor i marketing ved Handelshøjskolen i Århus, der har forsket i forbrugernes forhold til fødevaremærker lagde ud med at sætte spørgsmålstegn ved, om fødevaremærkning overhovedet kan få forbrugerne til at træffe sundere valg. Han påpegede, at der på nuværende tidspunkt ikke er megen viden om, hvorvidt mærkerne ændrer forbrugernes adfærd i forhold til deres valg af sunde fødevarer. På baggrund af den manglende videnskabelige viden på området, mente Klaus G. Grunert, at man i EU bør udskyde beslutningen om udformningen og den eventuelle udbredelse af GDA-mærket til der findes et bedre vidensgrundlag. En anden oplægsholder mente, at man skulle se bort fra adfærdsmæssig effekt og i højere grad begynde at fokusere på at bruge mærkning til at fremme fødevareproducenternes incitamenter til at udvikle sundere produkter. Efter en poltikerrunde og efterfølgende debat, blev der i høringens sidste blok diskuteret alternativer til GDA-mærkningsordningen og muligheden for at udvikle et nyt, let forståeligt og forbrugervenligt fødevaremærke. Høringen blev afsluttet med at en række forskellige interessenter på fødevareområdet fremlagde deres holdninger til fødevaremærkning i almindelighed og GDA-mærket i særdeleshed. Projektleder på begge høringer: Anders Jacobi De to høringsrapporter samt podcast af høringen kan downloades på RÅDETS ØVRIGE HØRINGER I 2009: Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifter Høring om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem 10 TEKNOLOGIDEBAT

11 Teknologirådets årsberetning 2009 Igangværende og afsluttede projekter 2009 Projekterne er fundamentet i Teknologirådets arbejde. Det er projekternes indhold, der bidrager til at sætte relevante teknologiske diskussioner i gang. Teknologirådets bestyrelse vurderer om emnet er væsentligt demokratisk, økonomisk, miljømæssigt. Alle projekter tager udgangspunkt i en metode, fx høringer, seminarer, ekspertvurderinger eller konsensuskonferencer. Teknologirådet bidrager til udvikling af metoder, der inddrager personer, som er berørt af teknologien eller metoder til støtte for den offentlige og politiske debat om teknologi har været travl med flere afsluttede og igangværende projekter, ikke mindst Teknologirådets store globale projekt World Wide Views on Global Warming, der er afviklet med vigtige og offentliggjorte resultater. Du bestemmer selv Teknologirådets oplysningskampagne: Du bestemmer selv for folkeskoleelever om beskyttelse af egne og andres personlige oplysninger, blev i samarbejde med Datatilsynet, Medierådet for Børn og Unge og Cyberhus lanceret den 17. april, 2009 og vil være aktiv i de næste to år. I den periode vil lærere fra alle landets skoler kunne gøre brug af projektets undervisningspakke om privacy-problematikker, der er målrettet eksisterende trinmål for undervisningen i de ældste folkeskoleklasser. Eleverne bliver bl.a. tilbudt at lave deres eget online-magasin. I magasinet er der endvidere en survey, som vil skabe mere viden om elevernes erfaringer med og brug af internet og mobil. Projektet er inspireret af en norsk privacy-kampagne, der blev gennemført i 2007 af det norske Teknologiråd, Datatilsyn og Utdanningsdirektoratet. Projektleder: Jacob Skjødt Nielsen Metode: Netbåret oplysningskampagne Projektet er igangværende Bæredygtigt transportsystem I efteråret 2009 startede Teknologirådet et forprojekt, som havde til formål at beskrive et længerevarende projekt om et bæredygtigt dansk transportsystem. Idéen med det egentlige projekt er at udarbejde scenarier som illustrerer, hvordan transportsektoren kan indrettes i en situation, hvor energiforsyningen er helt og aldeles baseret på vedvarende energi. Som led i forprojektet, blev der den 5. november 2009 afholdt en workshop for relevante aktører og eksperter, der arbejdede med koblingen mellem intelligente systemer og bæredygtige byer. Samtidig har Teknologirådet nedsat en baggrundsgruppe som bistår Teknologirådet med at designe og beskrive det egentlige projekt, som skal resultere i en konference eller en høring i Folketinget, hvor formålet er at informere beslutningstagere og planlæggere om, hvordan intelligente systemer kan bidrage til udviklingen af bæredygtige byer. Projektleder: Ida Leisner Metode: Fremtidspanel Projektet er igangværende Integration af nydanskere Projektet blev igangsat i foråret 2008, og har til formål at diskutere og vurdere, hvilke teknologier, der er bedst til at integrere etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Projektet gennemføres ved hjælp af en tværfaglig arbejdsgruppe, som den 8. september 2009 gennemførte en workshop med deltagelse af en bredere kreds af aktører. Projektet afsluttes med en konference, hvor arbejdsgruppen præsenterer og diskuterer sine konklusioner. Konferencen vil blive afholdt i foråret 2010 og vil rette sig mod personer, som arbejder med integration af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. I forbindelse med konferencen vil der blive udgivet et konferenceoplæg, der giver et bredere indblik i gruppens arbejde.på arbejdsmarkedet hvad skal der til? Projektleder: Ulla Holm Vincentsen Metode: Arbejdsgruppe Projektet er i igangværende Biometri brug af biometriske teknologier i det danske samfund Teknologirådet har sammensat en tværfaglig arbejdsgruppe, der skal bistå med udarbejdelse af en rapport om biometri. Den 30. september 2009, blev der afholdt en workshop, der bl.a. skulle danne baggrund for den endelige rapports kvalificerede vurderinger og anbefalinger. Rapporten skal redegøre for hvilke reelle fordele og problemer de biometriske teknologier bringer med sig? På den ene side kan biometriske teknologier betyde en lang række nye muligheder, der kan gøre den nødvendige personidentifikation mere sikker og ikke mindst mere bekvem, og på den anden side kan biometri også medføre unødig registrering og mindske det enkelte menneskes ret til selv at vælge hvem, der skal vide hvad og hvornår. Projektet skal være debatskabende, se bredt på fordele og ulemper ved nuværende anvendelsesmuligheder og give anbefalinger vedrørende fremtidig brug af biometri i Danmark. Projektleder: Jacob Skjødt Nielsen Metode: Arbejdsgruppe, workshops Projektet er igangværende (se side 7) It og nye læringstilgange Der er bred erkendelse af, at menneskers optimale læringsstil er meget forskellig, men det kniber med at anvende it til at imødekomme dette behov. Dette gælder både alm. folkeskoler og på specialområdet. I efteråret 2009 søsatte Teknologirådet et projekt om it-understøttelse af læring i Folkeskolen. Den 20. november 2009 blev der afholdt en indledende, idégenererende workshop. Derefter bistår en tværfaglig ekspertarbejdsgruppe Teknologirådet med at udarbejde et debatoplæg, der fungerer som baggrundspapir for et eller flere scenarieværksteder. På værksstederne anvendes it konkret til læring og generering af kreative forslag og idéer til undervisningsforløb, der anvender it til at imødekomme individuelle læringsstile. Efter værkstederne anvendes et web 2.0 værktøj til afrapportering og efterfølgende erfaringsudveksling om effekten af it-understøttet læringsstile og nye læringsmetoder. Projektleder: Jacob Skjødt Nielsen Metode: Workshop Projektet er igangværende Projekter i 2010 Vandforsyning i Danmark Ved årsskiftet ændres måden at organisere og drive forsyningen af danskernes vigtigste fødemiddel vores drikkevand. TEKNOLOGIDEBAT 11

12 Folketinget har bestemt nye rammer for landets vandsektor. Samtidig med ændringerne på de indre linier står vandsektoren overfor store opgaver at løse som følge af EU-forpligtelser, når det gælder hensynet til miljø og natur. Også miljø- og klimaændringer kræver særlig håndtering. Hvordan sikrer vi kvaliteten af danskernes drikkevand fremover? Og at vi fortsat kan hente rent grundvand og urenset bruge det til drikkevand? En tværfaglig arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet kan vurdere forudsætninger, betingelser og rammer i forhold til de opgaver og mål, der konkret skal varetages. Dette med henblik på at lave vurderinger og anbefalinger, der vil kunne styrke implementeringen af vandreformen og sikre rent, urenset drikkevand fremover. Gruppens arbejde kan evt. suppleres af borgeres prioriteringer og afvejninger. Internt finansieret. Test dig selv! Der mangler fokus på anvendelsen af in vitro diagnostisk-udstyr medicinsk udstyr til selvtest også kaldet hjemmetest. Projektet skal fokusere på, hvordan anvendelse af IVD-udstyr til selvtest kan bidrage til det etablerede sundhedssystem? Projektet er teknologiorienteret og skal tage udgangspunkt i de potentialer såvel som udfordringer IVD-tests som en del af det etablerede sundhedssystem introducerer. Projektet skal vurdere mulighederne for en konstruktiv udnyttelse af udviklingen af IVD-udstyr. Centrale spørgsmål er: Hvad er potentialerne? Hvad er udfordringerne? Hvilke forhold skal der være styr på, førend teknologiens potentialer kan udnyttes? En ekspertarbejdsgruppe nedsættes, og der afholdes en workshop for at afdække de grundlæggende problemstillinger på området. Dernæst arrangeres en høring for Folketingets Sundhedsudvalg. På baggrund af workshoppen og høringen udarbejdes en rapport med anbefalinger til de politiske beslutningstagere og relevante aktører i sundhedsvæsenet. E-valg, en udfordring for demokratiet Flere og flere lande i Europa bl.a. Norge og Finland har valgt at digitalisere deres valgsteder, dvs. anvende forskellige former for elektroniske stemmekanaler og løsninger, mens man ved parlamentsvalget i Estland i 2007 for første gang i Europa kunne stemme over internettet. Teknologirådet vil undersøge de forskellige e-valgsystemer, og hvordan man kan tilrettelægge og understøtte et e-valg til Folketingsvalg med henblik på at imødegå mulige trusler mod legitimitet og sikkerhed og høste flest mulige gevinster i form af sparede omkostninger, modernisering og valgdeltagelse. Undersøgelsen foretages af en arbejdsgruppe med relevante eksperter i valghandling, valglovgivning, teknologi og demokrati. Gruppen formulerer en række antagelser eller myter om mulige trusler og gevinster ved e-valg til Folketinget, som fremlægges på et perspektivværksted. Arbejdet på værkstedet består i at vurdere og evt. afvise såvel trusler som gevinster ved at betragte dem i lyset af de valgte perspektiver. Resultaterne bruges som grundlag for at udarbejde anbefalinger om betingelser for e-valg til Folketinget, herunder om der skal ske ændringer i valgloven. Ekstrem genteknologi Grænseløs udvikling af syntetisk biologi rejser tilstrækkeligt mange alvorlige problemer til, at der er behov for en debat om eventuel international, demokratisk kontrol og regulering af denne forskning. Teknologirådets projekt vil består af to trin; ved første trin skal et dansk projekt sætte rammen: En arbejdsgruppe nedsættes med efterfølgende konference eller høring i Folketinget som første indsats, mens andet trin vil være at udvide projektet til EU. Projektet er både et projekt i sig selv og et første skridt i en lang række af projekter herunder på EU-plan, fx gennem EPTA, European Parliamentary Technology Assessment. Projektopgaven er at skabe overblik overfor de forskellige typer syntetisk biologisk forskning og deres potentialer, systematisere og vurdere teknologierne med henblik på en eventuel anbefaling til politikerne om at igangsætte en politisk debat om en demokratisk regulering. Bæredygtig transport i Danmark Forprojektet Bæredygtigt transportsystem der blev gennemført i 2009, har resulteret i projektet: Bæredygtig transport i Danmark. Projektidéen er at undersøge, hvad det vil kræve teknisk, organisatorisk og planlægningsmæssigt at omstille transportsektoren til 100% vedvarende energi, samt hvilke konsekvenser det har for hverdagsliv, miljø, sundhed, velfærd og samfundsøkonomi. Udgangspunktet vil være en beregning af det energimæssige råderum for transporten i et energisystem, som er baseret på 100% vedvarende energi. Målet er at skabe en fælles forståelse af de udfordringer der er til at gøre transportsystemet bæredygtigt, og en viden om de løsningsmuligheder, der allerede nu skal tænkes ind i strategier og planlægning. Teknologirådet har ansvaret for projektet, som gennemføres i samarbejde med en styregruppe. Projektet skal inddrage aktører i at definere de væsentlige problemstillinger i forskellige workshops og resultere i en konference eller en høring, hvor der i dialog med politikere udpeges mulige veje til at opnå et bæredygtigt transportsystem. Oplysning og formidling I 2009 blev Teknologirådets arbejde nævnt i mere end 300 avisartikler og dertil en lang række af nyhedsindslag i tv og radio. Det er en forudsætning for den demokratiske indflydelse, at rådets arbejde formidles bredt og klart, så debatten om teknologi kan foregå på et informeret grundlag. Udover samarbejde med en række danske medier, bidrager Teknologirådet også selv til at sprede viden og information om feltet ad flere veje: Teknologidebat i 2009 Teknologirådets kvartalsblad Teknologidebat stiller i hver udgave skarpt på et af rådets aktuelle projekter i en artikelserie. Derudover rummer hvert blad artikler om teknologiens muligheder og konsekvenser for det enkelte menneske og for samfundet i et større perspektiv. Teknologidebat har et oplag på 3.500, og magasinets vigtigste målgrupper er Folketingets medlemmer og andre i politisk valgte organer, samt forskere, journalister, undervisere ansatte i ministerier, regioner og kommuner, dansk erhvervsliv, studerende og interesserede borgere. 12 TEKNOLOGIDEBAT

13 TeknoNyt TeknoNyt er Teknologirådets elektroniske nyhedsbrev, som udkommer cirka en gang om måneden. Nyhedsbrevet indeholder informationer om Teknologirådets aktuelle arrangementer og projekter, samt nyheder fra det teknologiske område, både nationalt og globalt. TeknoNyt har ca abonnenter. På Teknologirådets hjemmeside www. tekno.dk findes oplysninger om rådets tidligere og aktuelle projekter, kommende og afholdte arrangementer, benyttede arbejdsmetoder, sekretariat, bestyrelse, repræsentantskab og meget mere. Rådets hjemmeside besøges af mere end om dagen herunder mange brugere i udlandet og rådets rapporter downloades herfra i stort antal. Nyhedsbrev til Folketinget: Fra rådet til tinget: Nr. 259: PRISE vil passe på privatlivet Nr. 260: Trængsel og kørselsafgifter Nr. 261: Et 91-strenget AF-system Nr. 262: Teknologi og marginalisering Nr. 263: Jagten på det ideelle fødevaremærke Nr. 264: Borgere ønsker klimaaftale nu Nr. 265: Fedme er et samfundsproblem Nr. 266: Hvidbog om biobrændstoffer Rådgivning af Folketinget og andre: Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifter På vegne af Kommuneforum arrangerede Teknologirådet et høringsseminar om trængsel og kørselsafgifter i hovedstadsområdet. Høringsseminaret fandt sted mandag den 26 januar 2009 på Christiansborg. Høringen blev afholdt i lyset af den trafikinvesteringsplan, som regeringen præsenterede i starten af december Høringsseminarets formål var at give de ansvarlige politikere mulighed for at diskutere teknologiske muligheder for kørselsafgifter, deres rammebetingelser og effekten af deres eventuelle indførelse med eksperter og centrale interessenter på trafikområdet. Centrale spørgs- mål på dagen var bl.a.: Hvilke teknologiske løsninger vil kunne bruges til at afhjælpe trængselsproblemer i hovedstadsområdet? Og hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige løsninger? Projektleder: Gy Larsen Høringsseminariet blev afholdt januar 2009 Høring om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Den 25. februar 2009 stod Teknologirådet og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for en Folketingshøring om det i august 2009 indførte enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Høringen skulle diskutere, hvad det har betydet, at kommunerne skal overtage de statslige dele af jobcentrene, hvor jobcentrene fremover alene bliver kommunalt drevet. Formålet med høringen var, at give de ansvarlige politikere mulighed for at diskutere de kommende nye vilkår for beskæftigelsesindsatsen med eksperter og centrale aktører på arbejdsmarkedsområdet. De centrale spørgsmål var: Hvad de nye rammer vil betyde for beskæftigelsesindsatsen generelt, for ansatte og arbejdsgivere, for kommuner og jobcentre, for a-kasser og for regionale og lokale beskæftigelsesråd? Projektleder: Gy Larsen Høringen blev afholdt februar 2009 Høring om GDA-mærket Den 20. maj 2009 stod Teknologirådet og Folketingets Fødevareudvalg for en folketingshøring om GDA-mærket. Det overordnede formål med høringen var at debattere fordele og ulemper ved forskellige fødevaremærker med særlig fokus på GDA-mærket, som indgår i EU s arbejde med et kommende fødevaredirektiv. Centrale spørgsmål på dagen var bl.a.: Fordele og ulemper ved GDA mærket? Mulighederne for at påvirke udformningen af EU s fødevareforordning? Fordele og ulemper ved andre fødevaremærker? Og forbrugernes forståelse og brug af fødevaremærker? Projektleder: Anders Jacobi Høringen blev afholdt maj 2009 (se side 10) Høring om Fedme som samfundsproblem I samarbejde med Folketingets Sundhedsudvalg afholdt Teknologirådet den 27. oktober 2009 en folketingshøring om fedme som samfundsproblem. Det overordnede formål med høringen var at få skabt et overblik over og afklaring af de politiske opgaver, som er forbundet med at bekæmpe fedme i Danmark samt debattere hvilke tiltag, der giver de bedste resultater. Centrale spørgsmål på dagen var: Hvilke muligheder er der for behandling af fedme i dag? Hvordan kan forebyggelse være med til at imødegå fedme som samfundsproblem? Og hvilke tiltag indenfor behandling og forebyggelse skal en fremtidig strategi bygge på? Projektleder: Anders Jacobi Høringen blev afholdt oktober 2009 (se side 10) Eksternt finansierede aktiviteter 2009 Hvidbog om biobrændstoffer Teknologirådet har i 2009 arbejdet med et projekt, som skal vurdere perspektiverne for en dansk satsning på bæredygtige biobrændstoffer og 2. generations bioethanol. Opgaven er stillet og financieret af Partnerskabet for biobrændstoffer og partnerskabets sekretariat i Erhvervs- og Byggestyrelsen, FORA, men resultaterne tegnes helt af Teknologirådet som uafhængig statslig institution. Projektet har indhentet datagrundlag fra en række eksperter og interessenter på området og har afholdt to workshops i foråret Her blev viden om biobrændstoffer og 2. generations bioethanol vurderet og debatteret, og der blev formuleret bud på anbefalinger til en dansk strategi på området. Resultaterne fra de to workshops har leveret bidrag til den. Hvidbogen beskriver udfordringer, potentialer og anbefalinger til en fremtidig dansk satsning på bæredygtige biobrændstoffer og 2. generations bioethanol. Hvidbogen blev præsenteret på en konference i Dansk Industri den 4. november 2009 og omtalt i Orientering på P1 samme dag. Projektleder: Gy Larsen Metode: Rapport og Workshops Projektet er afsluttet TEKNOLOGIDEBAT 13

14 Fremtidens behandlingssystem Flere kronisk syge, flere med livsstilssygdomme og en aldrende befolkning øger tilsammen antallet af behandlingskrævende patienter. Samtidig er forventningerne og kravene til kvalitet fra befolkningen blevet større. Regeringen har afsat 25 mia. kr. fra kvalitetsfonden til investeringer i en moderne sygehusstruktur i perioden De 5 regioner, som står i spidsen for landets sygehus- og praksissektor, har taget hul på en debat om fremtidens sundhedsvæsen. Der er behov for at rejse en politisk debat om, hvordan man bedst udnytter de teknologiske muligheder til at imødekomme fremtidens udfordringer til behandlingssystemet. Udgangspunktet for Teknologirådets projekt vil være, hvordan fremtidens hospital indgår i det samlede fremtidige behandlingssystem. Fokus vil ikke være på hospitalsbyggeri og sygehusstruktur, men på hvordan man får etableret et sammenhængende behandlingssystem som udnytter de IKT teknologiske potentialer bedst muligt. Målgruppe er Folketingets sundhedsudvalg og regionspolitikere med sundhed som ansvarsområde. Projektleder: Ida Leisner Metode: Seminar, baggrundsgruppe nedsættes. Projektet er igangværende Internationalt samarbejde og internationale projekter 2009 World Wide Views on Global Warming Teknologirådet koordinerede den 26. September 2009 verdens første globale borgerinddragelse, World Wide Views on Global Warming (WWViews). Her mødtes borgere i 38 lande over hele verden for at diskutere klimaforandringer og give deres besyv med på nogle af hovedemnerne ved COP15-forhandlingerne. WWViews gav borgerne mulighed for at tage stilling til nogle af de emner og spørgsmål, der skulle træffes politisk beslutning om ved forhandlingerne på klimatopmødet i København 2009, og resultaterne udgør et unikt pejlemærke for den videre udformning af den globale klimapolitik. Resultaterne fra borgermøderne er blevet sammenfattet i en Policy Report med ni klare anbefalinger fra verdens borgere til politikere og forhandlere ved COP15. I samarbejde med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg inviterede Teknologirådet den 19. november 2009 til offentliggørelse af rapporten, der også er blevet præsenteret og debatteret på COP15 i Bella Centeret samt på Klimaforum09. WWViews-resultaterne er desuden blevet overbragt til beslutningstagere over hele verden af WWViews partnerne. Projektet er afsluttet, men resultaterne har stadig politisk aktualitet og vil derfor også fremover blive formidlet. Denne nyudviklede metode er Teknologirådets bud på hvordan borgerinddragelse kan sikres i en tid, hvor flere og flere politiske beslutninger træffes på globalt plan langt fra borgerne. Projektledere: Bjørn Bedsted, Søren Gram og Jørgen Madsen Metode: Global borgerinddragelse Projektet er afsluttet (se side 4, 5 og 6) EU-projekt: CIVISTI borgerpanel om EU s forsknings- og udviklingspolitik CIVISTI-projektet vil give borgerpaneler fra Danmark, Østrig, Belgien, Finland, Malta, Bulgarien og Ungarn mulighed for at definere og kommunikere deres fremtidsvisioner og omsætte disse til relevante emner for forskning og udvikling. CIVISTI bliver finansieret af EU Kommissionen, som ønsker at inddrage borgernes behov og ønsker som grundlag for nye og fremadrettede forskningsemner. Dialogen og diskussionerne bliver organiseret af et sæt af spørgsmål med udgangspunkt i to ligevægtige perspektiver: Hvilke udfordringer kan borgerne forvente sig af fremtiden, og hvilken forskning er nødvendig for at imødekomme disse? Den 16. maj juni 2009 afholdt Teknologirådet og de seks partnere første runde borgerkonsultationer i hvert af partnerlandene. Derudover vil der blive afholdt en Ekspert og interessent-workshop i april 2010 og anden runde af de Nationale borgerkonsultationer vil blive afholdt i oktober. De ovenstående workshops og borgerkonsultationer vil munde ud i en Resultat Workshop i Bruxelles i Januar Teknologirådet er koordinator for projektet. Projektledere: Anders Jacobi og Ida Andersen Metode: Borgerkonsultationer og ekspertworkshop. Projektet er igangværende (se side 8) EU-projekt: BaltCICA om tilpasning til havspejlsstigning i Østersøregionen Med udgangspunkt i landene omkring Østersøen, hvis tætbefolkede kystområder er særligt sårbare over for klimaændringer, søger EU-projektet BaltCICA at formulere konkrete handleplaner i partnerlandene. I efteråret 2009 afholdt Teknologirådet, i samarbejde med Kalundborg Kommune et scenarieværksted, hvor aktører og interessenter fra lokalområdet inviteredes til at diskutere forskellige fremtidsscenarier. Næste skridt i samarbejdet er en klimakonference med temaet Klimaændringer fra erkendelse til tilpasning, i Kalundborg den 26. og 27. januar. Resultaterne fra scenarieværkstedet og klimakonferencen samt efterfølgende omkostningsanalyser sættes til diskussion på et borgertopmøde i Kalundborg i starten af På baggrund af borgertopmødet udarbejdes konkrete langtidsplaner for Kalundborgområdet, der tager højde for klimaændringerne. Det er et væsentligt element i BaltCICA projektet, at det skal medføre politisk handlen. Projektledere: Søren Gram og Bjørn Bedsted Metode: Scenarieværksteder Projekt er igangværende (se side 9) Internationalt samarbejde og internationale projekter 2010 EPTA formandsskabet Den 1. januar 2010 overtog Teknologirådet formandskabet for EPTA (European Parliamentary Technology Assessment) et netværk af europæiske organisationer, som udfører teknologivurdering for, og som rådgiver nationale og regionale parlamenter om mulige sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af nye videnskaber og teknologier. Formandskabet, der løber frem til udgangen af 2010, indebærer at afholde et 2-dages direktørmøde i foråret samt at arrangere et bredere netværksmøde og en konference i efteråret. 14 TEKNOLOGIDEBAT

15 Regnskab 2009 Teknologirådet skal ifølge lovgrundlaget tilstræbe en tredeling af udgifterne til teknologivurdering, oplysning og administration. Udenfor denne tredeling holdes husleje og eksternt finansierede aktiviteter det vil sige aktiviteter, der ikke er finansieret af den ordinære bevilling. Rådets sekretariat brugte i 2009 knap 17 årsværk til den faste stab. Lønudgifter hertil er fordelt på de tre hovedposter samt eksternt fi nansierede aktiviteter. Hertil kommer løst knyttede konsulenter (journalister, oplægsholdere, ordstyrere, studentermedhjælp m.m.) som betales indenfor de enkelte aktiviteter. Teknologirådet har i budgettet for år 2010 afsat 0,8 mio. kr. til restbudgetter på de aktive projekter, som er besluttet i 2009 eller tidligere. Siden 2003 har Rådets bevilling været faldende og har nu en værdi på knap 65% af niveauet for år Det har betydet en halvering af den aktivitet, der er initieret af Rådet selv, og en tilsvarende vækst i den eksternt fi nansierede aktivitet. Gns Til disposition Tilskud finansloven Overført fra tidligere år Renter Aktiviteter Teknologivurdering Vurderingsprojekter Metodeudvikling Projektgennemførsel, løn Oplysning & Kommunikation Lokaldebat Rådgivnings-projekter TeknologiDebat Fra Rådet til Tinget Emner/info-indsamling International formidling Internet WWW Forlag Beretning Oplysning, løn Aktiver Materielle anlægsaktiver 187,564 Omsætningsaktiver 1,159,993 Eksterne projekter 1,301,587 Likvide beholdninger 2,413,369 5,062,513 Passiver Gæld køb varer/tj.ydelser -402,548 Skyldige feriepenge -1,563,042 Anden kortfristet gæld -105,001 Mellemregningskonti -57,605 Hensættelser -622,000 Egenkapital -2,312,317-5,062,513 Administration Kontorhold EDB Drift, lokaler Personale ex løn Ferieforpligtelse Bestyrelse Repræsentantskab Regnskab & revison Administration, løn Lokaler Hensættelser Ferieforpligtelse Istandsættelse/flytning Eksterntfinansierede aktiviteter ( ) Overførsel til næste år Overført budget til Igangv.projekter TEKNOLOGIDEBAT 15

16 PODCASTS Det er ikke kun de tilstedeværende tilhørere, der kan blive klogere, når Teknologirådet afholder høringer, konferencer og workshops. På rådets hjemmeside er det muligt at downloade podcasts fra arrangementerne, der på den måde kan nå ud til et bredere publikum. Lydfilerne er at finde på Rådets hjemmeside www. tekno.dk under fanebladet Oplysning og debat Podcast 2009 (Dl s): 738 Lægeordineret heroin Høring for Folketingets Sundhedsudvalg om Fedme som samfundsproblem 451 Biodiversitet 2010 hvordan når vi målene? 369 Høring om GDA mærket 348 Dansk energiforbrug i fremtiden TEKNOLOGIDEBAT.DK Er Teknologirådets magasin på nettet. Teknologidebat udkommer også i papirversion som kvartalsblad. Abonnement er gratis. Teknologidebat.dk sætter fokus på aktuelle emner indenfor den teknologiske verden. Teknologidebat.dk indeholder altid et fokus et tema der gennem en række sammenhængende artikler belyser en bestemt teknologisk problemstilling. Teknologidebat har også en række faste features som interviewserien Hvad mener du om...? og artikelserien Ting vi har set i fremtiden om teknologiske begivenheder, der enten har, eller vil, ændre vores hverdag. I 2009 har du kunne læse følgende udgivelser på Teknologidebat.dk: azzsTRffx Nr. 1: Teknologirådets årsberetning 2008 Nr. 2: Du bestemmer selv temanummer om Teknologirådets oplysningskampagne for folkeskoleelever om beskyttelse af egne og andres personlige oplysninger Nr. 3: Klima et job for alle temanummer om Teknologirådets globale klimaprojekt World Wide Views on Global Warming, hvor borgere kloden rundt bliver spurgt om deres holdninger til den globale opvarmning og klimapolitik Nr. 4: Biometriske teknologier temanummer om Teknologirådets projekt: Biometri brug af biometriske teknologier i det danske samfund HYPPIGST BESØGTE SIDER: Teknologirådet udvikler i stadigt større omfang projekthjemmesider som supplement til rådets forskellige projekter, en formidlingsform der styrker temaerne og giver mulighed for bredere oplysning og debat. De hyppigst besøgte hjemmesider i 2009 var (antal besøg): Toxicology and Nanotechnology World Wide Views on Global Warming IT-sikkerhed på tværs af grænser Potential for major public savings in open source software Integration af nydanskere på arbejdsmarkedet hvad skal der til?

Hvem er Teknologirådet?

Hvem er Teknologirådet? Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

20. februar 2008. Projektbeskrivelse WORLD WIDE VIEWS ON GLOBAL WARMING

20. februar 2008. Projektbeskrivelse WORLD WIDE VIEWS ON GLOBAL WARMING 20. februar 2008 Projektbeskrivelse WORLD WIDE VIEWS ON GLOBAL WARMING FN s klimatopmøde i København i 2009 finder sted i perioden 30. november til 11. december 2009. Der forventes ministerdeltagelse fra

Læs mere

Borgere ønsker klimaaftale nu

Borgere ønsker klimaaftale nu Nr. 264 oktober 2009 Borgere ønsker klimaaftale nu Borgere fra Danmark og hele verden er enige: Det er vigtigt at få en bindende aftale på COP15 Forpligtende aftale > Moderate danskere > Et redskab for

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Borgerinddragelse Hvorfor Hvad Hvornår?

Borgerinddragelse Hvorfor Hvad Hvornår? Borgerinddragelse Hvorfor Hvad Hvornår? Lars Klüver, Sekretariatschef i Teknologirådet Demokratiudvalget i Region Midtjylland Viborg, 12. april 2012 Havstigning Danmark idag Source: Kort og Matrikelstyrelsen

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Beretning. GDA-mærkning

Beretning. GDA-mærkning Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2008-09 FLF alm. del Bilag 295, alm. del Beretning 7 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2008-09 Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Indhold Indledning 3 Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod 2020 4 Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Et godt psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer og

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013 rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook smart cities rens digitale forretningsmodel Program 9.00 Registrering og morgenkaffe 9.30 Velkomst ved Erhvervsstyrelsens direktør,

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE EFFEKTIVISER COLLABORATION SYGEHUSE ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE PROGRAM Præsentation af Working Virtual Sådan arbejder vi Præsentation af VS14 Hvordan står det til? Et par eksempler

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter 2010-2014 Mission, vision og værdier vedtaget på ekstraordinært rådsmøde den 14. november 2010. Handlingsplan for Rådet for Etniske Minoriteter 2012 vedtaget

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Klimatilpasning. Borgerinddragelse. KTC Sjælland 15. juni 2012. Udviklingskonsulent Susanne Boesen Organisation og Kommunikation Kalundborg Kommune

Klimatilpasning. Borgerinddragelse. KTC Sjælland 15. juni 2012. Udviklingskonsulent Susanne Boesen Organisation og Kommunikation Kalundborg Kommune KTC Sjælland 15. juni 2012 Klimatilpasning Borgerinddragelse Udviklingskonsulent Susanne Boesen Organisation og Kommunikation Kalundborg Kommune Side 1 Det vil jeg gerne fortælle Borgertopmøde i Kalundborg

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den. 4, 5. & 7. November 2005 i Fællessalen på Christiansborg. 1. session: Fredag

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

How does Kalundborg Municipality handle the rising sea level?

How does Kalundborg Municipality handle the rising sea level? Climate Change: Costs, Impacts and Adaptation in the Baltic Sea Region How does Kalundborg Municipality handle the rising sea level? Part-financed by the European Union (European Regional Development Fund

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november Regionernes indsats for en høj stemmeprocent Kandidat? Dine vælgere vil møde kampagnen fra regionerne. Se mere her EN HØJ VALGDELTAGELSE En høj stemmeprocent er målsætningen

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Arrangør: Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet i samarbejde med Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC Mandag d. 7. marts, 2011,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Slutdokument Aktiv hele livet

Slutdokument Aktiv hele livet Slutdokument Aktiv hele livet Opsamling fra omstillingsgruppen Indhold Proces... 2 Konferencen den 24. april 2014... 3 Paradigmeskift i velfærden... 4 Kommunikationsstrategi... 4 De indkomne forslag...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

"Test dig selv! Vurderinger og anbefalinger vedrørende medicinsk udstyr til selvtestning"

Test dig selv! Vurderinger og anbefalinger vedrørende medicinsk udstyr til selvtestning Erhvervs, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 35 ffentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 1253 København K Danmark Tel. +45 33 32 05 03

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

WWW.GRIBHVERDAGEN.NU

WWW.GRIBHVERDAGEN.NU WWW.GRIBHVERDAGEN.NU HIT MED HISTORIEN GRIB HVERDAGEN! 12. JANUAR 2010 BELLA CENTER Hver dag landet rundt søsættes nye initiativer på det personalepolitiske område. Kom og fortæl historien om jeres flagskib

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Borgerne anbefaler... I 2010 konsulterede Teknologirådet borgerne om. Sundhed Klima Drikkevand EU s forsknings- og innovationspolitik.

Borgerne anbefaler... I 2010 konsulterede Teknologirådet borgerne om. Sundhed Klima Drikkevand EU s forsknings- og innovationspolitik. Årsberetning 2010 Borgerne anbefaler... I 2010 konsulterede Teknologirådet borgerne om l l l l Sundhed Klima Drikkevand EU s forsknings- og innovationspolitik. Teknologi i samfundet Debat Visioner Vurdering

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Erhvervsservicedøgnet 2009. MAXIMER Dit Potentiale Ulla Jacobsen Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervsservicedøgnet 2009. MAXIMER Dit Potentiale Ulla Jacobsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervsservicedøgnet 2009 MAXIMER Dit Potentiale Ulla Jacobsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Danmark i verdenseliten Danmark skal være blandt de lande i verden, der har flest iværksættere og virksomheder

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere