Mænd og psykologiske aspekter ved kronisk sygdom

Transkript

1 Mænd og psykologiske aspekter ved kronisk sygdom Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forum for Mænds Sundhed 1

2 Godt forsøgt personer m. type 2 diabetes undersøgt 6 år efter, at de fik stillet diagnosen Herefter fulgt i 13 år. Begge køn modtog seks års personligt tilpasset behandling. Kvinderne opnåede i de 13 år ca. 25 procent lavere dødelighed sammenlignet med kvinder, som modtog standardbehandling. Men mændene opnåede ingen effekt. Krag, M.Ø., Hasselbalch, L., Siersma, V. et al. (2016) The impact of gender on the long term morbidity and mortality of patients with type 2 diabetes receiving structured personal care: a 13 year follow up study. Diabetologia 59: 275. Det uopdagede køn Struktureret personlig diabetes pleje reducerer al mortalitet og dødsfald relateret til diabetes men kun hos kvinder. Årsagerne er komplekse sociale og kulturelle problemstillinger, der har med køn at gøre. Krag, M.Ø., Hasselbalch, L., Siersma, V. et al. (2016) The impact of gender on the long term morbidity and mortality of patients with type 2 diabetes receiving structured personal care: a 13 year follow up study. Diabetologia 59:

3 Forekomst og dødelighed af diabetes Forekomsten: Mænd har ca. 20 procent større risiko for at få diabetes (1) Dødelighed: Mænds dødelighed er ca. 85 procent større end kvinders (2) (Aldersstandardiseret). (1) Det Nationale Diabetesregister (2012): Nye diabetikere (incidens), : diabetikere incidens xls (2) Sundshedsdatastyrelsen (2016) Dødsårsagsregistret: Altså: Der er køn med i diabetes Mænd kommer dårligst ud i alle sammenhænge 3

4 De 6 udfordringer Mænd kommer dårligst ud mht.: 1. Viden om symptomer 2. Reaktion på symptomer 3. Gå til lægen 4. Få diagnosen 5. Passe behandlingen: livsstil + medicin+ xxx 6. Rehabilitering Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur Opfattelser af mænd som syge Hvad tænker vi om mænd og sygdom og om syge mænd? 4

5 Y+ = Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om det Og nu vil kvinden helst have, at han taler så meget som muligt om det. 5

6 Middellevetid i hundrede år Kilde: Danmarks Statistik Ulighed: 13 års forskel i Ålborg DR: Bor man i Aalborg Øst lever man i gennemsnit 13 år kortere, end hvis man bor i det mere velhavende kvarter, Hasseris, syv kilometer derfra. Kilde: Undersøgelse af beboelsesområderne Hasseris og Aalborg Øst, som er ledet af professor Peter Vedsted, Aarhus Universitet for DR. Datagrundlaget er ca borgere fra Aalborg Øst og borgere fra Hasseris i Aalborg Vest, set over en periode på 10 år fra

7 Men 90 8 år 81 2 år Øst Vest Mænd Kvinder Men: 16 års forskel mellem mændene 16 år Øst Vest Mænd 7

8 Og 10 år mellem kvinderne 10 år Øst Vest Mænd Kvinder 18 år! år Øst Mænd Vest Kvinder 8

9 Hvad betyder det for livslængden? Det koster 14 % af kvinders liv at bo i Øst Det koster 25 % af mændenes liv Økonomi og køn: 13 års forskel næsten 20% af livet Kilde: Diderichsen, F., Andersen, I. & Manuel, C. (2011) Ulighed i sundhed. København: Sundhedsstyrel sen 9

10 Udvikling i middellevetid for 4 forskellige indkomstgrupper Mænd Kvinder Kilde: Diderichsen, F., Andersen, I. & Manuel, C. (2011) Ulighed i sundhed. København: Sundhedsstyrel sen Væksten i forskellen blandt mænd Kilde: Diderichsen, F., Andersen, I. & Manuel, C. (2011) Ulighed i sundhed. København: Sundhedsstyrel sen 10

11 Uddannelse og restlevetid 84 82, , ,3 79, ,1 Mænd Kvinder 74 74, Lang Mellem Kort Kilde: Arbejderbevægelsens ErhvervsRåd, 2009 Enlige Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

12 Restlevetid fra 40 år Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2009 Dobbelt effekt på mænd Forventet restlevetid fra 15 år med psykisk lidelse Kilde: Wahlbeck, K., Westman, J., Nordentoft, M. & Gissler, M. (2011) Outcomes of Nordic mental health systems: life expectancy of patients with mental disorders. The British Journal of Psychiatry199,

13 Mænd, livet, sygdom og død Kilde: Christensen, K., Graugaard, C., Bonde, H., Wulff Helge, J. & Madsen, S.Aa. (2006) Kend din krop, mand. København: Aschehoug. Kræft uligheden Mænd i DK har næsten 10 procent større risiko for at udvikle kræft MEN: Men næsten 40 procent større dødelighed af kræft Kilde: NorCan

14 Truslen Christensen, K, m.fl. (2006): Kend din krop, mand Overdødelighed Kilde: Sundhedsstyrelsen (2011) Mænds Sundhed 14

15 Hvordan synes de så selv det går? Mænd Kvinder Godt og Meget godt helbred årige Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark Kilde: White, A., Hogston, R., Madsen, S.Aa., Makara, P., Richardson, N., Sousa, B., Visser, R. & Zatoński, W. (2011) The State of Men s Health in Europe. The European Commission. Brusselles: DG Sanco Publications. Den glade mand. Christensen, K, m.fl. (2006): Kend din krop, mand 15

16 Mænds overdødelighed Fra 20 %til 255 % Af alle mulige forskellige sygdomme og årsager Kilde: Sundhedsstyrelsen (2011) Mænds Sundhed Mænd og lægen 16

17 Køn og sundhedsvæsen Female/male ratio Seeing the GP Admission to hospital Gender neutral admission to hospital Age Kilde: Juhl, K & Christensen, K, 2008 Mænd er ofte sendt til lægen og kommer ofte for sent Sendt af konen 17

18 Brug af egen læge I Du får et lille bitte splitsekund til at forklare dig i, og det kan man ikke. Da jeg kom til lægen første gang, der var det nakken, og jeg er endnu ikke nået til at tale med hende om resten af kroppen, for det har hun ikke tid til. Man må ikke snakke om mere end en ting ad gangen hos lægen, og så er man et helt liv om at finde ud af, hvad der er galt. Altså det går jo ikke. Bjarne, arbejdsløs, i 50 erne Kilde: Forum for Mænds Sundhed (2016) Manden og Lægen Brug af egen læge II Hvis man på en eller anden måde kunne sætte det i system, så det allerede nu var bestemt at 3. august der har du en tid ved lægen. Så får man det jo gjort. Jeg har ikke noget problem med, at for eksempel min tandlæge sender brev til en og ham går jeg jo til. Og hvis jeg ikke kan, så ringer jeg og får en anden tid. det tror jeg faktisk kunne være en rigtig god ting. Preben, automekaniker, i 60 erne Kilde: Forum for Mænds Sundhed (2016) Manden og Lægen 18

19 Særligt ved mænd og det psykiske Mænds måder at opfatte psykiske problemer på Mænds forhold til at søge hjælp De professionelles opdagelse af mænd med psykiske problemer Rekruttering til hjælp og behandling Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur Tilbagetrækning fra relationer Hvis jeg bare kunne være i fred Distancering fra andre mennesker, især de nærmeste Ingen kan hjælpe, det er noget jeg selv må klare Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 19

20 Hurtigt væk fra smerte og svaghed! Tendens til at handle sig hurtigt ud af situationer med psykisk smerte gøre noget vildt Dulme igennem bedøvelse At have problemer = følelser af kaos og lammelse Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur Tendenser til at udadreagere Vredesudbrud Desperation Vold, ekstreme handlinger, fx at han kører som en sindssyg i trafikken Skride fra det hele Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 20

21 Kønsforskelle i utilfredshed med hospital Kilde: Madsen, S.Aa. (2015) Men as patients. Trends in Urology and Men s Health, Volume 6, Issue 3, pages 22 26, May/June 21

22 Kritik af hospitalsbehandling Kvinder Mænd Ventetid 35 % 31 % Information om behandlingsansvar 11 % 9 % Information om forløb 19 % 14 % Information om behandling 17 % 13 % Information om efterforløb 17 % 14 % Manglende tillid til behandling 8 % 6 % Utryghed ved udskrivelse 17 % 10 % Dårligt samlet indtryk af indlæggelsesforløb 10 % 7 % Kilde: Madsen, S.Aa. (2015) Men as patients. Trends in Urology and Men s Health, Volume 6, Issue 3, pages 22 26, May/June Kritik vedrørende kommunikation Kvinder Mænd Mulighed for at tale med læge 23 % 19 % Lægens lydhørhed 12 % 10 % Mulighed for at t tale med sygeplejerske 11 % 6 % Lydhørhed fra plejepersonale 10 % 6 % Manglende inddragelse i beslutninger 17 % 13 % Kilde: Madsen, S.Aa. (2015) Men as patients. Trends in Urology and Men s Health, Volume 6, Issue 3, pages 22 26, May/June 22

23 Utilfredshed hos kræftpatienter Kvinder 1. Ventetid på behandling 2. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, hjælp i ventetiden 3. Savn af vejledning, støtte, rådgivning under behandling 4. Angst 5. Nedtrykthed 6. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, i f.t. symptomer 7. Ventetid på hospital 8. Kontakt med for mange læger 9. Kontakt med for mange sygeplejersker 10. Tvivl om mulighed for henvendelse, sygdom og behandling 11. Sygeplejerskernes kommunikation 12. Personalets interesse for patientens tilstand 13. Personalets interesse for overvejelser om liv og død 14. Ikke at blive set som individ 15. Menneskelig omsorg 16. Vejledning alternativ behandling 17. Ej drøftet alternativ behandling 18. Tilbud om praktisk hjælp 19. Interesse for pårørende 20. Vejledning pårørende 21. Manglende kontrol Mænd 1. Ventetiden har forværret sygdom 2. Mindre lyst til sex efter diagnose 3. Manglende tilbud om genoptræning 4. Info om hjælp 5. Kontakt med andre patienter 6. Sygdomsforståelse kolleger 7. Forbedret livskvalitet Kilde: Madsen, S.Aa. (2015) Men as patients. Trends in Urology and Men s Health, Volume 6, Issue 3, pages 22 26, May/June To forskellige patient strategier? Kvinderne forholder sig primært til det, der foregår på hospitalet og til at være i behandling. Er kræftpatienter. Mændene er ikke primært optaget af de ansatte, sygehuset eller sygdom og behandling. De fastholder den identitet, de har før sygdommen. Er ikke først og fremmest kræftpatienter Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 23

24 Dialog med manden Barrierer Reaktioner Professionelles handlemuligheder Kommunikationen Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur Barrierer imod at søge hjælp Behov for selvbestemmelse og autonomi God evne til at skubbe bekymringer væk Modstand imod at overreagere Manglende viden Svært ved at være åben om problemer Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 24

25 Barrierer imod at få hjælp Tilgængelighed bl.a. åbningstider Arbejdstider Arbejdspladskultur Ukendskab til hjælpesystemer mv Manglende tilpassede tilbud De professionelles kommunikation Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur Guide 1 Gå nøgternt til samtalen Spørg ikke om følelser først Vær tilbageholdende Hold pause efter hans udsagn måske kommer der tilføjelser Accepter, hvis han ikke vil snakke! Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 25

26 Guide 2 Stille konkrete spørgsmål om hvad, hvornår, hvor meget, hvor ofte.. Fokusere på optimisme og muligheder Give råd og opstille valgmuligheder Lægge op til at manden styrer selv Stå til rådighed, hvis de bliver spurgt vente og lytte Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur Eksempler 1 F.eks.: Er der nogen steder, du har smerter i kroppen Bliver du forpustet, når du går op ad en trappe Har din vægt ændret sig pludseligt Er du sommetider svimmel Er der nogen så der plager dig og ikke går væk Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 26

27 Eksempler 2 Hvilke ting i dit liv synes du ikke du kan gøre nu, fordi du har diabetes? Hvad tror du andre mennesker tænker om dig, hvis de ved du har diabetes? Hvordan påvirker det dit syn på dig selv som menneske/mand? Vent og lyt Accepter hvis han ikke vil tale om det! Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur Eksempler 3 Kan du falde i søvn om aftenen? Ligger du og spekulerer? Hvornår var du sidst sammen med andre? Har du snakket med dine kone/børn/venner om hvordan det er at have diabetes? så begynder han måske at tale om, hvad han går og tænker på vent og lyt!! Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 27

28 Grunde til forandring og for at passe på sig selv Ansvar for andre At de betyder noget for andre At andre vil savne dem og føle sorg At deres død vil have afgørende indflydelse deres børns og deres partners liv Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur Opsamling Mænd dør for tidligt Mænd har for stor forekomst af diabetes Og alt for dårlig overlevelse af sygdomme Mænds symptomer fysiske og psykiske er ikke opdaget nok Mænd får ikke tilstrækkelig behandling og pleje Men: Mænd synes de har det bedre 28

29 Der er noget at gøre! Mændene må mødes på egne betingelser nye former for sundhedstilbud Og hvor de er fx arbejdsplads og bolig Mænd må informeres bedre nye former for information Mænd må gives bedre betingelser for at ændre livsstil Arbejdspladsens rolle 29

30 Særlige målrettede tilbud. Indkaldelse. Nye veje til manden 30

31 31

32 Undervisning af de professionelle Kommunikation med manden? 32

33 Partnerskaber Viden 33

34 Dugfrisk ny viden Take home messages: 1) Der er køn i både forekomst og dødelighed af diabetes og mænd kommer dårligt ud i begge det skal lægges til grund 2) Der er behov for at udvikle særlige pleje og behandlingstilbud, der passer bedre til mænd 3) De professionelle må uddannes til bedre kommunikation med den mandlige diabetespatient 34

35 Indtil da er rådet til manden: Lyt til hvad din kone siger og ret dig efter hende 35