FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder
|
|
|
- Egil Thorsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2014 FAKTAARK Tema 2014: som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder Problemstilling: Hvordan kan vi få gjort noget ved danske mænds dårlige helbred og korte levetid, særligt de kortuddannede og dem uden uddannelse? Hovedpunkter: De 25 pct. økonomisk dårligst stillede mænd lever 10 år kortere end de 25 pct. bedst stillede mænd og forskellen øges. De 25 pct. økonomisk dårligst stillede mænd lever 13 år kortere end de bedst stillede kvinder. halter mere og mere bagud med hensyn til uddannelse, og mænd med kort eller ingen uddannelse har en 7 år kortere middellevetid end mænd med lang uddannelse. 45 pct. af de ufaglærte mænd er enlige, og enlige mænd lever omkring 7 år kortere end mænd i parforhold. Mange bor i landdistrikterne, hvor der er kommuner med over 20 pct. flere mænd end kvinder. I de store boligområder uden om storbyerne bor der ligeledes mange ufaglærte og enlige mænd er sundhedsmæssigt mere sårbare end kvinder over for sociale belastninger og forandringer. Økonomi, uddannelse, samlivsforhold og geografi er vigtige forhold for mænds sundhed. Nede for vises mænds sundhed relateret til de områder. 1
2 % Uddannelse og sundhed 54 Restlevetid fra 30 år efter køn og uddannelse Videregående Faglært Gymnasier Ufaglært halter mere og mere bagud med hensyn til uddannelse, og mænd med kort eller ingen uddannelse har en 7 år kortere middellevetid end mænd med lang uddannelse. 25 Andel 40årige der ikke har en ungdomsuddannelse efter folkeskolen
3 Køn, uddannelse og dødelighed af iskæmisk hjertesygdom årige Lang videregående Kort eller mellemlang Erhvervsfaglig Basisuddannelse Økonomi 86 Middellevetid efter indkomstgrupper kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil 3
4 De 25 pct. økonomisk dårligst stillede mænd lever 10 år kortere end de 25 pct. bedst stillede mænd og forskellen øges. Denne gruppe mænd er den gruppe der halter efter alle andre grupper sundhedsmæssigt i samfundet. Den bør være det vigtigste fokus for en sundhedspolitik imod ulighed i sundhed. Samlivsforhold: 45 pct. af de ufaglærte mænd er enlige, og enlige mænd lever omkring 7 år kortere end mænd i parforhold. Restlevetid efter 40 år og samlivsstatus Ugift Gift 4
5 Geografi Mange bor i landdistrikterne, hvor der er kommuner med over 20 pct. flere mænd end kvinder. I de store boligområder uden om storbyerne bor der ligeledes mange ufaglærte og enlige mænd er sundhedsmæssigt mere sårbare end kvinder over for sociale belastninger og forandringer. 5
6 Fordelingen af mænd og kvinder viser sig også i dødelighed af hjertesygdomme. Der hvor dødeligheden er størst, er der hvor mændene er i flertal. ***** Det er blandt denne gruppe mænd - de kortuddannede, dem med mindst indtægt og mænd, der er single - vi ser de sundhedsmæssigt mest sårbare i samfundet. Det er dem, som sundhedsvæsnet sjældent kommer i kontakt med med information og sine ydelser. For at kunne ændre sundhedstilstanden for denne gruppe mænd må der laves indsatser og tiltag, der omfatter nye måder at møde mændene på, nye måder at kommunikere med mændene på, nye steder at møde mændene både dem, der er i arbejde og dem som ikke er. 6
7 Litteratur: Madsen, S.Aa. (2014) s sundhed og sygdomme. København: Samfundslitteratur. Sundhedsstyrelsen (2010) s Sundhed. København: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen: Ulighed I sundhed - årsager og indsatser: Indsatser.pdf White, A., Hogston, R., Madsen, S.Aa., Makara, P., Richardson, N., Sousa, B., Visser, R. & Zatoński, W. (2011) The State of Men s Health in Europe. The European Commission. Brusselles: DG Sanco.: pdf Svend Aage Madsen
Mænds sundhed kan det lade sig gøre
Mænds sundhed kan det lade sig gøre Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forum for Mænds Sundhed Mænd er et problem i de fleste væsner Krig Voldtægt Tyveri Terror Misbrug af børn Bandekriminalitet Vold Trusler
Mænd og nære relationer
26. november 2016 Mænd og nære relationer En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed Resumé Alt for mange mænd har ingen nære relationer eller nogen de kan tale med om personlige ting Nære relationer
Er du klar over det, mand?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 34 Offentligt Er du klar over det, mand? sundhedsfremme for mænd med kort eller ingen uddannelse Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Sommeren
Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN
Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015
Mænd og psykologiske aspekter ved kronisk sygdom
Mænd og psykologiske aspekter ved kronisk sygdom Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forum for Mænds Sundhed 1 Godt forsøgt 1.381 personer m. type 2 diabetes undersøgt 6 år efter, at de fik stillet diagnosen
FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Ulighed i sundhed blandt ældre borgere
Ulighed i sundhed blandt ældre borgere Mirjana Saabye, antropolog&mph, chefkonsulent, Ældre Sagen [email protected] 31.5.17, Temagruppe Faldforebyggelse, Sund By Netværket Sund og aktiv hele livet Samvær
Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?
Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,
Projektbeskrivelse for projekt støttet af Landdistriktspuljen. Formål: andre. deres eget. ved at. partnernes. Baggrund: bedst
Projektbeskrivelse for projekt støttet af Landdistriktspuljen Ufaglærte og enlig mænds mødested der for samvær og sundhed s i landdistrikter Formål: Forsøgsprojektet vil afprøve og evaluere opbygning af
Forum for Mænds Sundhed
Selskab for Mænds Sundhed Men's Health Society Forum for Mænds Sundhed et partnerskab der skaber lighed i sundhed I Danmark er den ulighed i sundhed, der især rammer mænd, blevet grundigt belyst, bl.a.
Social ulighed i ældres sundhed
Social ulighed i ældres sundhed Mirjana Saabye, MA, MPH, chefkonsulent, Ældre Sagen [email protected] 12.9.16, Forskningens Hus, AAUH - set ud fra et brugerperspektiv Ældres sundhed - Ældre Sagen støtter
MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND
FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG
Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed
Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt
Mænds sundhed og Fællesskaber
Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Mænds sundhed og Fællesskaber Program til inspirationskonference MHW 2016 Forum for Mænds Sundhed Hvorfor mænd og fællesskaber? - v/ Svend Aage Madsen, Forum for Mænds
Svend Aage Madsen. Velkommen til konference!
Velkommen til konference! Tlf: 35454767 - E-mail: [email protected] 1 Partnere: Aidsfondet 3F Billund Kommune Danmarks Lungeforening Dansk Metal Dansk Optikerforening Dansk Psykiatrisk Selskab Dansk
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Mænds Sundhed. Mie Møller Nielsen
Mænds Sundhed Mie Møller Nielsen Oplæg Hvem er Forum for Mænds Sundhed Hvad kan kommunerne bruge os til? Viden om hvilke indsatser der virker, ikke virker? Mænds Mødesteder Mænds Sundhed Hvem er vi? Forum
Dagens program. Svend Aage Madsen
Dagens program Velkommen Intro oplæg Præsentationsrunde Forebyggelsespakker og mænds sundhed MHW erfaringer og fremover Gruppedrøftelser og ideudvikling Afslutning Tlf: 35454767 - E-mail: [email protected]
13 års forskel i Ålborg
MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig
Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: [email protected] & [email protected] 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,
2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette
Social ulighed i sundhed i Københavns Amt
Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns
Funktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Manden som patient SVEND AAGE MADSEN. Mænd er et problem i de fleste væsner. Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel
Mænd er et problem i de fleste væsner Krig Voldtægt Tyveri Terror Misbrug af børn Bandekriminalitet Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel 1 Og hvad er så fordelen? Levetid
6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Stigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Sundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer
DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der
En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Social ulighed i helbred & beskæftigelse
Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed
Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Deltidsansættelser i Danmark
Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED
18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt
5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?
Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række
Social ulighed i sundhed
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til
Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017
Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer
Plejeboliger til de ældre
Plejeboliger til de ældre Af Niels Henning Bjørn, [email protected] Hvor mange ældre har behov for en plejebolig eller en plads på et plejehjem, når de store årgange nærmer sig 80-års alderen? Det er et af de
Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN
Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med
1.1 Modne fra lavere middelklasse
1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre
Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Sodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen
Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen Program Oplæg om social ulighed i sundhed Film Diskussion Social ulighed i sundhed er et spørgsmål om, at der
Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
De sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG
Lighedsplan Hvad er ulighed i sundhed? Social ulighed i sundhed starter allerede før fødslen og nedarves fra én generation til den næste. Lighed i sundhed fremmes gennem tidlig og rettidig indsats i et
Modtagere af integrationsydelse
Sep 215 Okt 215 Nov 215 Dec 215 Jan 216 Feb 216 Mar 216 Apr 216 Maj 216 Jun 216 Jul 216 Aug 216 Sep 216 Okt 216 Nov 216 Dec 216 Jan 217 Feb 217 Mar 217 Apr 217 Maj 217 Jun 217 Jul 217 Aug 217 Sep 217 Okt
MÆNDS SUNDHED OG DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTE:
MÆNDS SUNDHED OG DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTE: Hvordan kan adgangen og effekten forbedres? Rapport fra Rundbordssamtalen den 28. Oktober 2015 i København Kerneudsagn De primære sundhedstjenester i Danmark
Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
